Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i en af Erhvervsankenævnet indhentet redegørelse af 28. juni 2007 for sagens faktiske omstændigheder oplyst:

Transkript

1 Kendelse af 7. februar 2008 (J.nr ). Betingelser for beskikkelse som translatør og tolk i tyrkisk ikke opfyldt. Lov om translatør og tolke 1, stk. 2. (Anne-Dorte Bruun Nielsen, Christian Hjorth-Andersen og Jan Uffe Rasmussen) Ved skrivelse af 7. april 2007 har K klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i skrivelse af 20. marts 2007 har afslået en ansøgning om at blive beskikket som translatør og tolk i tyrkisk. Sagens omstændigheder: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i en af Erhvervsankenævnet indhentet redegørelse af 28. juni 2007 for sagens faktiske omstændigheder oplyst: Den 21. september 2006 modtog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen brev fra K med anmodning om beskikkelse som translatør og tolk i tyrkisk. Brevet var vedlagt følgende bilag: 1. Bevis for bachelorgrad i tyrkisk fra Københavns Universitet, 2. Udskrift fra Istanbul Universitesi på tyrkisk og på dansk, 3. Bevis på eksamen i engelsk fra ÖSYM på tyrkisk/engelsk, 4. Scholarship, Faculty of Law of the University of Istanbul for a 8 month period, jf. brev på engelsk fra Turkish Embassy, Copenhagen, 5. Midlertidigt eksamensbevis i tyrkisk med ret til diplom fra A.Ü. TÖMER på tyrkisk og på dansk, og 6. Bevis for juridisk kandidateksamen fra Aarhus Universitet. Desuden modtog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i december 2006 en restanceattest fra X-by Kommune til brug ved behandlingen af sagen. Bilagene indeholder ikke oplysninger om, at en eller flere af klagerens uddannelser indbefattede oversættelse og tolkning fra dansk til tyrkisk samt tyrkisk til dansk, herunder oversættelse og tolkning af juridisk-, teknisk- og økonomisk sprog. Den 20. marts 2007 traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgørelse i sagen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foreslog K at rette henvendelse til Copenhagen Business School for at høre nærmere om translatøreksamen. I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 20. marts 2007 hedder det: Af ansøgningen fremgår, at du har en cand.jur. eksamen fra Aarhus Universitet, en bachelor grad i tyrkisk fra Københavns Universitet og at du har studeret tyrkisk i Tyrkiet og opnået en diplomeksamen. Du har endvidere studeret jura på phd-niveau i Tyrkiet. Det fremgår endvidere af din ansøgning, at du i 2004 blev optaget på Rigspolitiets liste over tolke, og at du nu har to års praktisk erfaring som tolk, og at du har haft såvel mundtlige som skriftlige opgaver for politi, domstole og advokater. Betingelserne for at blive beskikket som translatør og tolk (én samlet beskikkelse) fremgår af 1, stk. 2, i lov om translatører og tolke. Af nr. 3 i denne bestemmelse fremgår, at ansøgeren skal have bestået en særlig eksamen, jf. 3. De nærmere bestemmelser om denne eksamen fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 29 af

2 17. januar For at blive beskikket som translatør og tolk i tyrkisk kræves en translatøreksamen i dette sprog. I henhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksis bliver en person beskikket i dansk og det pågældende fremmedsprog samt i det pågældende fremmedsprog og dansk (også kaldet begge veje ). Det er ikke muligt at blive beskikket som translatør og tolk i dansk tyrkisk, men ikke tyrkisk - dansk. Du har ikke en af de eksamener, som fremgår ovenfor. Jeg har vurderet, at du heller ikke har en udenlandsk erhvervssproglig kandidatgrad, som kan sidestilles en af de nævnte uddannelser, da du tilsyneladende ikke har aflagt prøver i juridisk-, teknisk- og økonomisksprog. Du opfylder dermed ikke kravet i lov om translatører og tolke, 1, stk. 3, for at blive beskikket som translatør og tolk. Dette gælder uanset arten og omfanget af anden uddannelse eller praktisk erfaring, herunder at du fungerer som tolk/oversætter i forskellige sammenhænge og er optaget på Rigspolitiets tolkeliste. Som følge heraf kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke beskikke dig som translatør og tolk i tyrkisk. I klageskrivelsen af 7. april 2007 har K anført: Afslaget [på ansøgningen af 19. september 2006] begrundes med at jeg ikke har en erhvervssproglig kandidat-, tolkeeller translatøreksamen i tyrkisk. Det findes ej heller at jeg har eksaminer, der kan sidestilles med en af disse, da jeg tilsyneladende ikke har aflagt prøver i juridisk-, teknisk- og økonomisprog. Som beskrevet og dokumenteret i min ansøgning har jeg efter opnået dansk juridisk kandidatgrad opnået diplomeksamen i tyrkisk i Tyrkiet, hvorefter jeg studerede jura på phd-niveau. I min ansøgning har jeg ikke specificeret, at dette studium udelukkende foregik på tyrkisk, idet der ikke var nogen undervisning på andre sprog, og jeg har derfor deltaget i undervisning og aflagt i alt 7 prøver om ikke i, så dog på juridisk sprog og, da disse prøver bl.a. omfatter obligationsret og søforsikringsret, også til dels såvel økonomisk som teknisk (nautisk) sprog. I 2 af de i alt 10 prøver jeg aflagde, var der tale om gruppeeksamen, og ved 1 prøve fik jeg tilladelse til at aflevere skriftlig hjemmeopgave på engelsk i stedet for tyrkisk. Denne opgave oversatte jeg i øvrigt senere til tyrkisk, og fik den i år 2000 offentliggjort i En anden eksamensopgave, som bestod i oversættelse fra dansk til tyrkisk af et kapitel af dr. Jur. Stig Jørgensens Retfærdighed og Ret, 1990, fik jeg ligeledes offentliggjort i samme tidsskrifts nr. 1, efter at have tilføjet en indledning. Jeg afleverede i alt 5 hjemmeopgaver og en synopsisopgave, her af 2 med mundtligt forsvar) på tyrkisk, af et omfang på i alt 35 sider á 2500 anslag, svarende til godt 48 sider á 1800 anslag. Mit gennemsnit var 82,25 på en karakterskala, der går fra 0 til 100, og hvor karakterer mellem 65 og 84 er over middel, mens over 85 svarer til niveauet efter 13-skalaen. Dertil kommer min bacheloreksamen i tyrkisk fra Københavns Universitet, hvor jeg har aflagt i alt 11 prøver, heraf 5 i tyrkisk. Jeg har vel ikke aflagt prøve på nogen uddannelsesinstitution i mundtlig tolkning, men har aflagt prøve for Politiet i 2003, hvorefter jeg straks blev indstillet til optagelse på Rigspolitiets tolkeliste. Jeg er ikke tilknyttet noget bureau, men arbejder selvstændigt, og har nu mere end 3 års praktisk erfaring i at tolke. Efter at have færdiggjort min bacheloreksamen blev jeg berettiget til aflønning efter translatørtakst, og har siden haft flere store skriftlige opgaver, bl.a. har jeg i 2006 dels oversat 2 retsanmodninger og en afhøringsprotokol fra tyrkisk til

3 dansk (svarende til 19 sider á 1800 anslag), og en retsanmodning fra dansk til tyrkisk (svarende til 5½ side á 1800 anslag). Jeg opnåede endvidere i 2006 en indtjening, der bevirkede at jeg blev pligtig til momsregistrering. Et opslag på studieordningen for russisk viser, at der kræves i alt 14 prøver for at opnå tolke- eller translatøreksamen i dette sprog, heraf 4 prøver efter kandidateksamen. Det er min opfattelse, at jeg ved at tage en juridisk kandidateksamen, en tyrkisk diplomeksamen, ti prøver i jura på phd-niveau på tyrkisk samt en bacheloreksamen i tyrkisk har aflagt prøver, der i sværhedsgrad og omfang fuldt ud kan sidestilles med de prøver, der skal aflægges for at opnå en erhvervssproglig kandidat- og tolke- eller translatøreksamen i tyrkisk. Endvidere har jeg mere end 3 års praktisk erfaring i at tolke og oversætte, fortrinsvis i rets- og politisager, heraf 1 1/4 år på translatørniveau, og har nu arbejde i et omfang der bevirker, at jeg er pligtig til momsregistrering. Det er således min opfattelse, at jeg, om end jeg ikke har en erhvervssproglig kandidat- og tolke eller translatøreksamen i tyrkisk, så dog har kvalifikationer, der ganske kan sidestilles med en sådan eksamen, og dermed, som det kræves i Bekendtgørelse om eksamenskrav for beskikkelse som translatør og tolk nr. 29 af 17/01/1992, 2, på anden fyldestgørende måde har godtgjort mine kundskaber i sproget, og at afslaget på beskikkelse - på trods af at handelshøjskolerne vel kan afholde eksamen i tyrkisk - derfor er urimeligt. Dertil kommer, at jeg vel kan tilbydes - mod betaling - at aflægge de til en translatøreksamen hørende prøver, men ikke undervisning, idet tyrkisk hører til de såkaldte eksotiske sprog, som der overhovedet ikke udbydes undervisning i på Copenhagen Business School. I af 26. april 2007 har K yderligere anført: Til min anke af 7. april 2007 vil jeg gerne føje, at det afgørende for, om der kan gives beskikkelse som translatør i et sprog, som man ønsker, men som der ikke undervises i på handelshøjskolerne i Danmark, ikke kan være, om handelshøjskolerne på trods heraf mener sig i stand til at eksaminere, idet det normalt forudsættes at en undervisningsinstitution tilbyder undervisning i fag, som den eksaminerer i, men om ansøgeren på anden fyldestgørende måde godtgør sine kundskaber i sproget. Dette mener jeg som tidligere nævnt at have gjort. Dertil kan jeg føje, at jeg har udgivet flere artikler, både på dansk om tyrkisk ret og på tyrkisk om dansk og om tyrkisk ret, foruden artikler om andre emner, samt undervist i og holdt foredrag om juridiske/mellemøstlige emner, hvilket efter min opfattelse understøtter min påstand om, at jeg fyldestgørende har godtgjort mine kundskaber i både sproget og kulturen. Jeg finder endvidere, at det er urimeligt at stille krav om, at jeg, sådan som jeg stilles i udsigt i mail fra A, uagtet at jeg har dokumenteret mine kvalifikationer ved eksaminer fra andre universiteter, skulle tage næsten alle eksaminer, der indgår i Handelshøjskolen i Københavns Translatør & Tolk-uddannelse. Prisen for dette er, som det fremgår, ca kr. Såfremt der blev udbudt undervisning i tyrkisk (et sprog, der tales af ca. 250 millioner mennesker), kunne jeg være blevet merit-studerende ganske gratis, idet jeg ville have opfyldt det generelle adgangskrav fsva. de sproglige forudsætninger (60 ECTS på BA-niveau i fremmedsproget og danskkundskaber på A-niveau), og dermed uden egenbetaling kunne have taget de tilhørende eksaminer. Såfremt jeg f.eks. i stedet havde valgt at studere russisk (der i modsætning til tyrkisk ikke er et såkaldt eksotisk sprog, som der ikke undervises i, til trods for at det kun tales af ca. 170 millioner mennesker), på Københavns Universitet, ville jeg efter bacheloreksamen have været berettiget til at blive merit-studerende på Handelshøjskolen i Københavns cand.ling.merc.-studiets kurser og på Translatør & Tolk-uddannelsen i russisk, og kunne således gratis

4 have fortsat uddannelsen. I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i udtalelsen af 28. juni 2007 om sagens retlige omstændigheder udtalt: Den relevante lovgivning er lov om translatører og tolke. Loven er ændret flere gange siden lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts Lovens 1, stk. 2, og 3, stk. 1, er senest ændret ved 1 i lov nr af 22. december Intern datasammenskrivning vedlægges. I medfør af lov om translatører og tolke har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udstedt bekendtgørelse om eksamenskrav for beskikkelse som translatør og tolk; bekendtgørelse nr. 29 af 17. januar 1992 (eksamensbekendtgørelsen). Undervisningsministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 470 af 4. oktober 1983 om translatøreksamen på handelshøjskolerne i København og Århus. Lov om translatører og tolke Af den gældende lov om translatører og tolke 1, stk. 2, nr. 3, fremgår, at enhver person, der har bestået en særlig eksamen, har ret til at få beskikkelse som translatør og tolk, hvis de øvrige beskikkelsesbetingelser i 1, stk. 2, og 3, desuden er opfyldt, jf. 3. Af lov om translatører og tolke 3, stk. 1, fremgår, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter de nærmere bestemmelser om den i 1, stk. 2, nr. 3, omhandlede eksamen. Eksamensbekendtgørelsen I henhold til 1, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen giver følgende eksamener adgang til beskikkelse som translatør og tolk: 1) erhvervssproglig kandidateksamen (2 sprog - cand.ling.merc.) aflagt ved en handelshøjskole for såvidt angår det sprog, hvori der er aflagt eksamen som hovedsprog, 2) erhvervssproglig oversætter- og tolkeeksamen (1 sprog - cand. interpret.) aflagt ved en handelshøjskole, eller 3) translatøreksamen aflagt ved en handelshøjskole efter de herom af Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsatte regler.. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om translatøreksamen Af 1, stk. 2, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om translatøreksamen fremgår, at translatøreksamen afholdes i sprog, der ikke indgår i handelshøjskolernes erhvervssproglige kandidatstudier. Indstilling til eksamen er betinget af, at ansøgeren har bestået en egnethedsprøve, jf. 2, og studiet forudsættes gennemført som selvstudie, jf. 3. Ved translatøreksamen skal det godtgøres, at vedkommende har de fornødne kundskaber og færdigheder i dansk og det valgte sprog, jf. 4. De nærmere bestemmelser fremgår af bekendtgørelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bemærkninger I afslaget har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen redegjort for de gældende eksamenskrav, jf. eksamensbekendtgørelsen 1, stk. 1. På den baggrund vurderede styrelsen, at klageren ikke opfyldte eksamensbetingelserne i lov om translatører og tolke 1, stk. 3, jf. eksamensbekendtgørelsens 1, stk. 1, nr Styrelsen kunne derfor ikke

5 beskikke klageren som translatør og tolk i tyrkisk på det foreliggende grundlag. Dette har de yderligere oplysninger ikke ændret på. Således skal styrelsen udtale, at en kandidateksamen i tyrkisk fra Københavns Universitet heller ikke vil kunne danne grundlag for beskikkelse, da der ikke er tale en erhvervssproglig eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsens 1, stk. 1. Dette vil være tilfældet uanset hvilket fremmedsprog, der er tale om. Efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens oplysninger er det imidlertid ikke muligt for klageren at opnå en erhvervssproglig kandidateksamen i tyrkisk, da handelshøjskolerne ikke udbyder undervisning i dette sprog på cand.ling.merc.-studiet. Handelshøjskolerne udbyder endvidere ikke længere den erhvervssproglige oversætter- og tolkeeksamen (cand.interpret.). Idet det efter styrelsens oplysninger er muligt at aflægge translatøreksamen i tyrkisk, er det således kun translatøreksamen, der kan give klageren mulighed for beskikkelse som translatør og tolk i tyrkisk, jf. eksamensbekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 3. Dette har Copenhagen Business School bekræftet over for klager, jf. klagers af 27. april 2007, Det er Copenhagen Business School, som vurderer, i hvilket omfang andre uddannelser og eksamener kan medføre godskrivning (merit) for en eller flere af de eksamener, der fremgår af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om translatøreksamen. Klager henviser såvel i brev af 7. april samt i mail af 27. april d.å. til, at hun har godtgjort sine kvalifikationer på anden måde i overensstemmelse med 2, i eksamensbekendtgørelsen. Dette er styrelsen ikke enig i. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun undtagelsesvis beskikke personer med en anden uddannelse end dem, der fremgår af eksamensbekendtgørelsens 1, stk. 1, nr Dette er desuden kun tilfældet, hvis handelshøjskolerne ikke har mulighed for at afholde eksamen i det sprog, der ønskes beskikkelse i. Da dette ikke gør sig gældende, jf. ovenstående, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke anvende undtagelsen i 2 i eksamens-bekendtgørelsen. Til orientering bemærkes endelig, at styrelsen endvidere ikke kan beskikke klager som translatør og tolk i medfør af reglerne om gensidig anerkendelse i eksamensbekendtgørelsens 3. For at opnå beskikkelse i medfør af eksamensbekendtgørelsens 3, skal vedkommende, der ønsker beskikkelse, godtgøre, at der i udlandet er opnået en uddannelse, der kan ligestilles med én af de i 1, stk. 1, nr Denne bestemmelse vedrører uddannelser, der blandt andet omfatter oversættelse og tolkning, herunder oversættelse og tolkning af juridisk-, teknisk- og økonomisk sprog, til og fra dansk og det fremmedsprog, der ønskes beskikkelse i. Klageren har ikke en udenlandsk uddannelse, der opfylder kravene i 3. I forbindelse med afgivelse af denne udtalelse har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagt samtlige dokumenter i sagen for Translatørkommissionen. Kommissionen tilslutter sig styrelsens afgørelse. Desuden anfører kommissionen, at der ikke findes at være fremkommet yderligere oplysninger i forbindelse med klagen, der kan ændre på styrelsens afgørelse. I skrivelse af 10. august 2007 har K bemærket: I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens brev af 28. juni 2007 angives det, at ingen af bilagene fra min ansøgning af 21. september indeholder... oplysninger om, at en eller flere af klagerens uddannelser indbefattede oversættelse og tolkning fra dansk til tyrkisk samt tyrkisk til dansk, herunder oversættelse og tolkning af juridisk-, teknisk- og økonomisk sprog.

6 Da et af bilagene er mit bachelorbevis fra Københavns Universitet, og da det heraf fremgår at jeg har aflagt eksamen i Mundtlig sprogfærdighed (studieelement nr. 2 i 1999 studieordningen, Skriftlig oversættelse med sproglige kommentarer (studieelement nr. 3 i 1999 studieordningen), Moderne tyrkisk litteratur (studieelement nr. 4 i 1999 studieordningen), Aspekter af moderne tyrkisk litteratur (studieelement nr. 5 i 1999 studieordningen), samt Tekstlæsning om moderne tyrkisk kultur, medier og samfund (studieelement nr. 7 i 1999 studieordningen), og samtlige disse 5 eksaminer som det fremgår af studieordningen indbefatter oversættelse og tolkning fra dansk til tyrkisk samt tyrkisk til dansk, så indeholdt bilagene oplysninger om, at en eller flere af mine uddannelser indbefattede oversættelse og tolkning fra dansk til tyrkisk samt tyrkisk til dansk. Som jeg har gjort rede for i min anke, og som det fremgår af min ansøgning af 12. november 2006 om at blive momsregistreret var min ansøgning om at blive beskikket som translatør så længe under behandling, at jeg under behandlingstiden opnåede en indtjening, der bevirkede at jeg var forpligtet til at søge om at blive momsregistreret. Som det fremgår rykkede jeg i ansøgning af 12. november 2006 for svar på min ansøgning af 19. september 2006 om at blive beskikket. Da jeg derefter i november 2006 modtog meddelelse om at jeg var blevet momsregistreret som Translatør K, gik jeg i første omgang ud fra, at dette var et samlet svar på begge mine ansøgninger, om end jeg havde forventet et noget klarere og mere formelt svar på ansøgningen om beskikkelse, og følte mig noget generet over at mit fornavn var stavet forkert. Jeg var derfor særdeles forundret da jeg i marts 2007, mere end 3 måneder efter meddelelsen om momsregistrering, og 6 måneder efter ansøgningen, modtog et afslag på beskikkelse, samt en advarsel om, at jeg ikke var berettiget til at bruge betegnelsen translatør, en betegnelse, som jeg troede at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i november selv havde tildelt mig, og som jeg derefter havde modtaget adskillige henvendelser i henhold til. Jeg er ikke mindre forundret over, at fra CBS få stillet i udsigt, at jeg for at opnå beskikkelse til at foretage mig det, som jeg ganske lovligt allerede foretager mig, nemlig tolkning og oversættelse på translatørniveau, skal aflægge prøver for egen regning for en samlet sum af ca kr., når en del af prøverne vedrører emner, som jeg allerede har aflagt prøver i på andre uddannelser, eller emner, der i lige så høj grad dokumenterer såvel sprogkendskab som område- og samfundskendskab. Det eneste jeg blev stillet i udsigt at jeg muligvis kunne få dispensation for, var egnethedsprøven og kandidatafhandlingen, når jeg havde afleveret kandidatafhandling på tyrkisk-uddannelsen på Københavns Universitet. At mine uddannelser ikke er erhvervssproglige gør dem efter min opfattelse ikke u- sammenlignelige mht. alle fag. Jeg henleder opmærksomheden især på følgende prøver, idet jeg går ud fra, at de emnemæssigt må være ens på alle sprog: 20. Undervisningsforløb og udprøvninger i profileringsmuligheden Translatør og Tolk PRØVE 2 (T&T): Juridisk sprog I undervisningen arbejdes der med centrale retsområder der er relevante for bl.a. en translatørs virksomhed. Hovedvægten i undervisningen lægges på forståelse af juridiske forhold, oversættelsesteori og skriftlig oversættelse til og fra fremmedsproget. Den studerende trænes endvidere i informationssøgning samt anvendelse af terminologiske metoder. Udprøvede kompetencer evne til at oversætte en fagtekst af høj indholdsmæssig, terminologisk, grammatisk og stilistisk kompleksitet viden om juridiske forhold i Danmark og i fremmedsprogsområdet informationssøgning evne til at tage kritisk stilling til og anvende centrale teorier inden for oversættelse og terminologi evne til at argumentere for den fremlagte løsning. Kapitel IV: Beskrivelser af undervisningsforløb og udprøvninger

7 18. Undervisningsforløb og udprøvninger i sprogblokken stk. 2 PRØVE 2 (SPROG): Kultur- og samfundsanalyse Indhold De studerende arbejder med en række centrale temaer inden for de pågældende sprogområders kulturmønstre og identitetsdannelser. Hvor det er relevant kan inddrages komparative aspekter. Centrale områder kan være nationale og regionale identiteter og symboler livsstil og subkulturer samfundsstrukturer og institutioner køn, etnicitet og socialgrupper politisk kultur mentale landskaber. Undervisningens forståelsesrammer hentes fx fra antropologi, sociologi, semiotik, kulturstudier, litteraturanalyse og historie, og der arbejdes med såvel fælleslæst litteratur som selvvalgte tekster. Også skønlitterære værker kan indgå. I undervisningsforløbet udarbejder de studerende et antal obligatoriske opgaver på fremmedsproget inden for de behandlede temaer. Antallet og arten af obligatoriske opgaver fastsættes i studievejledningen. Det er en forudsætning for at indstille sig til den afsluttende prøve at den studerende har fået godkendt de obligatoriske opgaver. Stk. 4 PRØVE 4 (SPROG): Oversættelse i teori og praksis Indhold De studerende arbejder med oversættelse til og fra fremmedsproget af tekster der behandler emner inden for erhvervs- og samfundsforhold. Det praktiske arbejde med oversættelse inddrager sprogteknologiske værktøjer. Det teoretiske arbejde fokuserer på tekstpragmatik og oversættelsesteori. Vægten lægges på metodisk beskrivelse af teksternes funktion, type og sprogbrug, herunder terminologi, samt analyse af teksternes afsender- og modtagersituation. I oversættelsesteori lægges vægten på den særlige formidlingssituation som foreligger ved kommunikation på tværs af sprog-, kultur- og faggrænser, samt på oversætterens informationssøgning og - bearbejdning i oversættelsesprocessen. (jeg har dokumenterbar kompetence) Stk. 5 PRØVE 5 (SPROG): Sprogrelaterede markedsstudier Indhold De studerende arbejder komparativt med forskellige, især aktuelle erhvervs- og markedsrelaterede emner og træner deres evne til at formidle deres viden mundtligt på fremmedsproget. Den overordnede ramme for disse emner er organisationer i samspillet med deres omverden. (jeg har dokumenterbar kompetence) Når hverken CBS eller andre uddannelsesinstitutioner tilbyder relevant undervisning, og jeg har dokumenterbar uddannelse, der indeholder med ovenstående sammenlignelige elementer på mindst samme niveau, er det mig uforståeligt, at der end ikke åbnes mulighed for merit-overførsel af i det mindste en del af de eksaminer, jeg allerede har, og dermed i det mindste for at jeg ville kunne få beskikkelse mod at bestå et mindre antal prøver end det fulde antal prøver på kandidatniveau. Endelig finder jeg det bemærkelsesværdigt og unødigt formalistisk at en praktisk erfaring som tolk og oversætter, uanset varighed og niveau, overhovedet ikke tillægges nogen betydning. Da jeg allerede har etableret selvstændig virksomhed, udfører translatøropgaver og har fået ret til den samme aflønning som translatører, er det eneste jeg faktisk ansøger om, at få lov til at anvende titlen. Heroverfor har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 17. september 2007 bemærket: Styrelsen vurderede på baggrund af de foreliggende oplysninger, at klageren ikke opfyldte eksamensbetingelserne i lov om translatører og tolke 1, stk. 3, jf. eksamensbekendtgørelsens 1, stk. 1, nr Styrelsen kunne derfor ikke beskikke klager som translatør og tolk i tyrkisk på det foreliggende grundlag. Klager har ikke i indlægget af 10. august 2007 fremført nye oplysninger i sagen, der kan ændre denne afgørelse.

8 Fagene, som klager omtaler i sit indlæg af 10. august 2007 som dokumentation for kundskaber i oversættelse,, ændrer ikke herpå. En bacheloreksamen i tyrkisk fra Københavns Universitet kan ikke danne grundlag for beskikkelse, da der ikke er tale om en erhvervssproglig kandidateksamen, som krævet i medfør af eksamensbekendtgørelsens 1, stk. 1. Dette vil være tilfældet, uanset hvilket fremmedsprog, der er tale om, og uanset om de ovenfor anførte fag er bestået. I tilknytning til klagers bemærkninger vedrørende prisen på translatøreksamen, skal styrelsen udtale, at forholdet ikke er relevant for afgørelse af denne sag. Styrelsen kan alene henvise klager til at kontakte Copenhagen Business School. Som anført i styrelsens udtalelse af 29. juni 2007 er det Copenhagen Business School, som vurderer, i hvilket omfang andre uddannelser og eksamener kan medføre godskrivning (merit) for en eller flere af de eksamener, der fremgår af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om translatøreksamen. Som det var tilfældet ved udtalelsen af 29. juni 2007, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med afgivelse af denne udtalelse forelagt samtlige dokumenter i sagen for Translatørkommissionen. Kommissionen mener fortsat ikke, at der er grundlag for at beskikke klager. Hertil anføres, at ansøger ikke har den uddannelsesmæssige baggrund, der kræves for at blive beskikket som translatør og tolk. Ankenævnet udtaler: Betingelserne for at blive beskikket som translatør fremgår af 1, stk. 2, i lov om translatør og tolke. Af stk. 2, nr. 3, fremgår, at man skal have bestået en særlig eksamen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved bekendtgørelse nr. 29 af 17. januar 1992 fastsat regler om eksamenskrav for beskikkelse som translatør og tolk. Af 1 følger det, at eksamenskravene for beskikkelse som translatør og tolk er: 1) erhvervs-sproglig kandidateksamen (2 sprog cand.ling.merc) aflagt ved en handelshøjskole for så vidt angår det sprog, hvori der er aflagt eksamen som hovedsprog, 2) erhvervs-sproglig oversætter- og tolkeeksamen (1 sprog cand.interpret.) aflagt ved en handelshøjskole, eller 3) translatøreksamen aflagt ved en handelshøjskole. Handelshøjskolen i København er ifølge det oplyste villig til at afholde translatør-eksamen i tyrkisk, hvorfor muligheden for på anden fyldestgørende måde at godtgøre sine kundskaber i sproget, jf. bekendtgørelsens 2 ikke aktualiseres. K findes ud fra det oplyste ikke i udlandet at have fået en uddannelse, der kan ligestilles med én af de i 1, stk. 1, nr. 1-3 nævnte, jf. bekendtgørelsens 3. Ankenævnet tiltræder derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og som Translatør-kommissionen efterfølgende har tilsluttet sig, har meddelt afslag på Ks ansøgning om beskikkelse som translatør og tolk i tyrkisk. Ankenævnet stadfæster derfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 20. marts 2007.