RETTEN I HOLSTEBRO. Udskrift af dombogen D O M. afsagt den 11. maj Rettens nr /2013 Politiets nr

Transkript

1 RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen D O M afsagt den 11. maj 2015 Rettens nr /2013 Politiets nr Anklagemyndigheden mod Christian Blak Bojer cpr-nummer og Povl Blak Bojer cpr-nummer Revideret anklageskrift er modtaget den 7. oktober Christian Blak Bojer og Povl Blak Bojer er tiltalt for overtrædelse af Povl Blak Bojer 1. randzonelovens 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, jf. 10, stk. 1, nr. 1, jf. bekendtgørelse nr. 904 af 30. juli 2014 om randzoner 1, stk. 1 (dagældende randzonelovs 1, stk. 1, jf. 10, stk. 1), ved - som konstateret af NaturErhvervsstyrelsen ved tilsyn den 22. april 2013 på marker tilhørende jordbruget Beerstedvej 10 i Snedsted - at have dyrket i alt 1.685,92 m 2 mark beliggende indtil 9 meter fra bredden af åbne vandløb i landzone, der enten er klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb, beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse eller omfattet af kravet om 2-meterbræmmer i 69, stk. 1 i lov om vandløb, idet 1.312,58 m 2 langs sådanne vandløb på mark 2-0 i markblok og 373,34 m 2 langs sådanne vandløb på mark i markblok var tilsået med vinterafgrøde efter den 1. september 2012, Povl Blak Bojer Christian Blak Bojer 2. randzonelovens 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, jf. 10, stk. 1, nr. 1, jf. bekendtgørelse nr. 904 af 30. juli 2014 om randzoner 1, stk. 1 (dagældende randzonelovs 1, stk. 1, jf. 10, stk. 1), ved i foråret 2013 på marker tilhørende jordbruget Beerstedvej 10 i Snedsted, at have dyrket i alt 2.810,68 m 2 mark beliggende indtil 9 meter fra bredden af åbne vandløb i landzone, der enten er klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb, beskyttet efter 3 i Std 75271

2 side 2 lov om naturbeskyttelse eller omfattet af kravet om 2-meterbræmmer i 69, stk. 1 i lov om vandløb, idet 1.014,72 m 2 langs sådanne vandløb på mark 7-0 i markblok , 386,36 m 2 langs sådanne vandløb på mark i markblok og 1409,6 m 2 langs sådanne vandløb på mark 9-0 i markblok blev tilsået med havre og vårbyg. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf for begge de tiltalte. De tiltalte har nægtet sig skyldige. Sagsforløbet Det fremgår af sagens oplysninger, at der den 26. oktober 2012 af NaturErhverstyrelsen blev indgivet politianmeldelse i sagen med henblik på politimæssig efterforskning af, om og i givet fald, hvorledes de tiltaltes jordbrugsvirksomhed har dyrket randzonearealer. I anmeldelsen er det blandt andet udtalt, at tiltalte Povl Bojer var fremkommet med nogle udtalelser om, at han ikke agtede at overholde randzonelovens bestemmelser. Den 22. april 2013 blev der herefter foretaget besigtigelse af politiet med bistand fra NaturErhvervstyrelsen af de omhandlede arealer. NaturErhvervstyrelsens repræsentant Peter Byrial Dalsgaard udarbejdede et notat på baggrund af det foreliggende randzonekompensationskort. Efter politimæssig afhøring af de tiltalte blev der den 6. november 2013 fremsendt et anklageskrift til Retten i Holstebro, hvor der herefter den 5. december 2013 blev afholdt et retsmøde med afhøring af de tiltalte. Sagen blev udsat med henblik på beskikkelse af forsvarer for de tiltalte. Sagen blev herefter efter anmodning fra politiet sat i bero på vedtagelse af en ny lov om randzoner. Politiet udarbejdede et nyt anklageskrift i sagen, som er dateret den 6. oktober Et berammet retsmøde den 11. december 2014 måtte udsættes på grund af sygdom. Lovgivning mv. Ved lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner, hvilken lov trådte i kraft pr. 1. september 2012, (kaldet 2012 loven),blev det i lovens 1 bestemt, at der for alle åbne vandløb i landzone og for søer med et overfladeareal på mere end 100 m2 i landzone gælder, at der efter reglerne i denne lov i en randzone på indtil 10 m fra bredden ikke må foretages gødskningssprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning.

3 side 3 I forarbejderne til loven er det til 1 anført følgende: "... Ved vandløb forstås i denne sammenhæng åbne ferske vandløb, uanset om disse er naturlige eller kunstige løb, herunder grøfter, kanaler m.v...." I vejledningen om randzoner og kompensation fra januar 2013 er det under pkt. 3.2 anført følgende: "... Et vandløb er omfattet af randzoneloven, hvis det er et vandløb i "vandløbslovens forstand". Bemærk, at ikke alle vandløb, omfattet af vandløbslovens bestemmelser, udgør vandløb i "vandløbslovens forstand". Randzoneloven omfatter vandløb i "vandløbslovens forstand" dvs. en delmængde af de vandløb, der er omfattet af vandløbslovens bestemmelser. Et vandløb i vandløbslovens forstand vil i de fleste tilfælde være en klar afgrænset terrænfordybning, som er vandførende hovedparten af året. At et vandløb er vandførende betyder, at vand føres fra et sted til et andet og ikke er stillestående. En grøft med stillestående vand er f.eks. ikke vandførende og dermed ikke et vandløb i "vandløbslovens forstand". Da nedbørsforholdene kan variere fra år til år, kan der ikke fastsættes et bestemt antal dage pr. år, hvor der skal være vandføring. Et vandløb kan godt udtørre i en tør periode, f.eks. om sommeren. Det betyder ikke, at det ikke er et vandløb...." Ved lovbekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014 om randzoner (kaldet loven) blev lovens 1 ændret. Det hedder nu i randzonelovens 1, stk. 1, således: "... Der må i landzone ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i en randzone på indtil 10 m, jf. stk. 4, fra bredden af de åbne vandløb og søer med et overfladeareal på mere end 100 m2, 1. der er klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb 2. som er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse 3. der er omfattet af kravet om 2- meterbræmmer i 69, stk. 1 i lov om vandløb, eller 4. for hvilke der er fastsat miljømål i a), de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven, eller... b) bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vand planlægning. Stk. 4 Ministeren fastsætter regler om bredden af randzonen...."

4 side 4 Ved en bekendtgørelse fra 2014 er bredden fastsat til 9 m. I forslaget til lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven er det i lovens forarbejder under indledning blandt andet anført følgende: "... Siden ikrafttrædelsen af lov om randzoner, herefter randzoneloven, har der været rejst væsentlig kritik af loven og den etablerede kompensationsordning, ikke mindst efter Natur- og Miljøklagenævnets underkendelse af 23 statslige vandplaner den 6. december Landbruget har givet udtryk for en betydelig tvivl om den faktiske placering af randzonerne, hvilket har ført til gentagen kritik af loven. Den væsentligste del af kritikken angår retssikkerheden for de jordbrugere, der ved lovens brede formulering af anvendelsesområdet har haft svært ved at få klarhed om, hvorvidt de vandløb og søer, som findes på deres bedrift, udløser et krav om randzoner efter loven. På baggrund af erfaringer med administrationen af loven anerkendes det, at det ikke er tilstrækkeligt klart med den nuværende formulering af randzoneloven hvilke vandløb og større søer, der udløser krav om randzoner. For at afhjælpe jordbrugernes tvivl, tilpasses lovens anvendelsesområde. Loven vil fremover omfatte vandløb og søer over 100 m2 i landzone, som efter anden specifik angivet lovgivning allerede er udpeget eller beskyttet på grund af deres miljø-, natur- eller samfundsmæssige værdi...." I en udtalelse publiceret 2. maj 2012 udtalte daværende fødevareminister Mette Gjerskov blandt andet følgende: "... Hidtil har der været lagt op til, at det var landmandens problem, hvis der var usikkerhed om kortene. Det synes jeg ikke er rimeligt. Nu påtager jeg mig ansvaret, og giver landmændene et fjumreår. Ingen landmand skal have ødelagt nattesøvnen på grund af tvivl om randzonerne, derfor giver jeg en garanti for, at der ikke vil blive bødestraffe det første år, med mindre man fuldstændig åbenlyst har valgt at ignorere loven...." I et svar til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af 6. september 2013 udtalte den daværende fødevareminister Karen Hækkerup følgende: "... Jeg er klar over, at det nogle steder har været og fortsat er vanskeligt at afgøre, om en given vandløbsstrækning er vandførende i hovedparten af året og dermed omfattet af randzoneloven. Jeg har derfor besluttet, at landmænd der uforsætligt overtræder randzoneloven, fordi de har været i berettiget tvivl, heller ikke efter 1. september 2013 vil blive pålagt bøde. Jeg agter at fortsætte denne praksis så længe, der er tvivl om hvor der skal udlægges randzoner...."

5 side 5 I et samråd den 8. maj 2014 er fødevareminister Dan Jørgensen citeret for følgende udtalelse: "... Det er ingen hemmelig, at den nuværende randzonelov har afstedkommet store udfordringer for både erhvervet og administrationen. Det har givet udfordringer i forhold til retssikkerhed, kontrol, tilsyn, udbetaling af tilskud og risiko for EU-sanktioner m.v. Der var derfor behov for en forenkling af randzoneloven, således at der ikke længere er tvivl om, hvor der skal være randzoner. Det må være en grundlæggende præmis for at loven fungerer i praksis...." Sagens oplysninger Povl Blak Bojer har i retsmøde den 5. december 2013 forklaret, at han drev landbrugsvirksomheden Beerstedvej 10, Snedsted, indtil den 10. januar 2013, hvor han blev erklæret konkurs. Med virkning fra 1. april 2013 har hans søn Christian Blak Bojer overtaget ejerskabet. Det var tiltalte, der i efteråret 2013 havde ansvaret for landbrugsvirksomheden, og efter den 1. april 2013 har han også rent faktisk stået for driften. Det er også tiltalte, der har udarbejdet de forskellige markplaner. Tiltale har endvidere forklaret, at der den 22. april 2013 var besøg på ejendommen af en repræsentant for NaturErhvervstyrelsen og en politiassistent fra Midt- og Vestjyllands Politi. De pågældende forklarede, at de gerne ville kontrollere forholdene i marken vedrørende randzonelovgivningen. Han kunne forstå, at hans tilstedeværelse ikke var nødvendig. Tiltalte havde også travlt med forårsarbejdet, og han regnede bestemt med, at han senere i forløbet ville modtage en kopi af den rapport, der ville blive udarbejdet. Han har ikke senere set nogen rapport. Hans landbrugsforening har anlagt sag mod NaturErhvervstyrelsen med påstand om, at randzoneloven erklæres ugyldig, fordi den er i strid med grundlovens 73. Tiltalte har også forklaret, at det er korrekt, at han har udtalt sig til avisen om loven om randzoner. Han vil dog ikke garantere for, at han er korrekt citeret. Tiltalte har navnlig beklaget sig over, at det pågældende kortmateriale var ufuldstændigt. Han kan nu forstå, at NaturErhvervstyrelsen har indgivet en politianmeldelse på baggrund af den i sagen fremlagte avisartikel. Det er korrekt, at han efterfølgende er blevet afhørt af politiet (bilag 1.3), men han er under denne afhøring ikke blevet gjort bekendt med de manglende randzoner og de dertil hørende kvadratmeter. Der var kun tale om en efter hans vurdering meget løs drøftelse. Det er rigtigt, at han efter besigtigelsen den 22. april 2013 har foretaget tilsåning af de resterende marker. Poul Blak Bojer har supplerende forklaret, at der for så vidt angår mark 2-0 ikke er tale om et rørlagt vandløb. Mark 7-0 var endnu ikke blevet tilsået

6 side 6 med vårbyg. Han vil mene, at der for så vidt angår mark 2-0 oprindelig var tale om en 4 meter bræmme og ikke kun en bræmme på 2 meter. NaturErhvervstyrelsen har vedrørende foto 3 talt om en afvandingskanal. Der er her tale om et egentlig vandløb og ikke en kanal. Han er endelig også uenig i vurderingen af, at der vedrørende mark er tale om et vandløb på 40 meter. Der er her tale kun tale om en strækning på cirka 20 meter. Der burde også vedrørende denne mark være foretaget en mere korrekt opmåling. Marken betegnet 9-0 er noget lejet jord. Der er her udlagt en bræmme på mindst 5 meter. Povl Blak Bojer har i et retsmøde den 15. april 2015 supplerende forklaret, at der var vild forvirring om, hvilke arealer der var landzonearealer. Han undersøgte kortmaterialet, men kunne ikke få dette materiale til at stemme med forholdene i marken. Det var baggrunden for, at han henvendte sig til pressen. Han kunne blandt andet se, at der var angivet en randzone, hvor der i marken alene var et almindeligt markskel. Hans udtalelse til avisen er åbenbart blevet misforstået, og disse udtalelser har så senere medført, at han er blevet anmeldt til politiet. Som tiden er gået, har det også vist sig, at hans forvirring var berettiget. Han må indrømme, at han ikke fandt det naturligt at gå til NaturErhvervsstyrelsen. Han er vant til at benytte pressen, ligesom han også som tidligere byrådsmedlem har håndteret sager rent politisk. Tiltalte læste i den vejledning, der blev udgivet i januar måned Han bemærkede sig, at der i vejledningen under punkt 3.2 var nogle bemærkninger om, at det drejede sig om vandløb i vandløbslovens forstand. Han kan i dag ikke huske, hvilket arbejde han var i færd med at udføre, da der blev aflagt besøg på ejendommen i april måned Tiltalte vil ikke bestride, at han hjalp til i marken, men som bekendt var det hans søn, der ejede jorden. Ejendommen består af ca. 150 hektar dyrkbar jord, men man skal her have for øje, at mark 9-0 er et lejet areal. Han var i sin tid helt sikker på, at det nordlige sideløb ved mark 9-0 ikke var omfattet af den oprindelige randzonelov, idet der her ikke er tale om et naturligt vandløb. Dette kan man se i marken. Tiltalte er således helt sikker på, at der er tale om en gravet rende. Tiltalte har endvidere forklaret, at ejendommen er hans fødehjem, hvor tiltalte i første omgang kom til at eje halvparten. Det sidst tilkøbte jord til ejendommen kostede ca pr. hektar. Inden han gik konkurs, havde tiltalte i flere år ikke kunnet tjene penge på sin griseproduktion, og tiltalte blev også på et tidspunkt overtaget af Finansiel Stabilitet. Dækningsbidraget for så vidt angår jord i omdrift med intensiv dyrkning har ligget på en kr. pr. hektar. Han var rimelig sikker på, at ca. 95% af markeringerne i kompensationskortet ikke var vandløb, som gav randzone. Han skulle som nævnt i vejledningen læse i vandløbsloven. Tiltalte bekendt gælder vandløbsloven ikke for kunstige vandløb, men kun vandløb, som betjener flere lodsejere. Tiltalte er også bekendt med, at vandløbet var målsat som et kategori 3 vandløb. Tidligere hed "Beersted Bæk" i folkemunde "Kanalen", og han mener, at vandløbet skiftede navn efter kommunalreformen i Store dele af "Beersted Bæk" må være en gravet kanal, idet vandløbet ikke følger faldet

7 side 7 i terrænet. Tiltalte har også forklaret, at han ikke til pressen har udtalt, at loven ikke gælder for ham. Han tror heller ikke, at han har ytret noget om grundlovens 73, men det er muligt, at han har sagt noget om, at loven skal gælde begge veje. Han var godt klar over, at myndighederne fra maj 2012 og et år frem havde dekreteret et "fjumreår". Også ministeren for området udtalte, at kompensationskortet var meget mangelfuldt. I øvrigt stødte det ham, at han ikke kunne dyrke 4,4 hektar jord, når han var økonomisk presset. Han turde ikke søge om kompensation på grundlag af det foreliggende kort, når han vidste, at kortet var mangelfuldt. Det har på intet tidspunkt været muligt at kunne udnytte randzonearealet til andet formål. I øvrigt har han ikke så stort kendskab til de omtalte vandplaner og vandrammedirektiv, men han vidste godt, at "Beersted Bæk" ikke var omfattet af det pågældende direktiv. Tiltalte har afslutningsvis forklaret, at Peter Byrial Dalsgaard var af den opfattelse, at vandløbet var vandførende helt ned til regulativets st. 0. Dette var ikke rigtigt, og landinspektøren er da også kommet frem til, at vandløbet først tager sin begyndelse ved st. 30. Opstrøms for brøndstyrtet har kommunen vedligeholdt vandløbet, men ikke nedstrøms. Han har været i landsarkivet, hvor han vedrørende vandløbet nord for st. 49 har fundet ud af via en vandsynsprotokol fra 1909, at vandløbet skulle uddybes med 3/4 alen ved vadestedet. Igen fremgår det af en vandsynsprotokol fra 1905, at vandløbet igen skulle uddybes 3/4 alen over en længere strækning. 3/4 alen er ca. 40 cm. Der er i de pågældende protokoller henvist til en landvæsenskommissionskendelse fra Tiltalte mener bestemt også, at terrænet viser, at vandløbet er et gravet vandløb, da der mangler et fald. Han har i øvrigt ikke udlagt bræmmer efter 69 i vandløbsloven, idet der var bræmmer i forvejen. Han har altid haft en bræmme til at bevæge sig på i relation til vedligeholdelse af vandløbet. Der skal således været et kørespor, hvor man kan komme frem. I øvrigt skal man også passe på med at beskadige bredkanten med store landbrugsmaskiner. Christian Blak Bojer har i retsmøde den 5. december 2013 forklaret, at han kan bekræfte, at han erhvervede landbrugsejendommen med virkning fra 1. april Tiltalte har arbejde ved siden af, og dette er baggrunden for, at tiltaltes far har stået for alt markarbejde. Tiltalte har selvfølgelig selv givet en hånd med, når der har været mulighed for dette. Tiltalte er også kommet rundt på de forskellige marker. Han har drøftet spørgsmålet om randzoner med sin far, og han har i øvrigt de samme synspunkter som faderen. Tiltalte har i et retsmøde den 15. april 2015 supplerende forklaret, at han kan vedstå sin tidligere afgivne forklaring. I foråret 2013 arbejdede han på freelance basis for andre landbrug. Han udførte hovedsageligt maskinstationarbejde, og det var derfor hans far, som hovedsageligt stod for driften af gården. Tiltalte havde talt med sin far om randzonejord, ligesom han også havde tjekket det omhandlede kompensationskort. Heller ikke han kunne få det

8 side 8 til at give mening. Blandt andet var et rørlagt vandløb på mark 9-0 blevet udlagt som randzone. For så vidt angår samme mark var den vestlige del tydeligvis en kanal og ikke en bæk. Denne del havde kun en lodsejer. Han blev på et tidspunkt bekendt med, at vandplanerne blev underkendt, og han forstod det sådan, at der som følge heraf ikke længere bestod nogen kompensationsmulighed. Peter Byrial Dalsgaard har som vidne i retsmøde den 5. december 2013 forklaret, at han er ansat som fuldmægtig i NaturErhvervstyrelsen. Kontoret hedder "Center for arealtilskud, enhed for landbrug". Vidnet er uddannet geograf. Vidnet kan i øvrigt vedstå det notat, der er fremlagt i sagen (bilag 1.5). Vidnet kan bekræfte, at han den 22. april 2013 bistod politiet med et tilsyn. NaturErhvervstyrelsen valgte at anmode om en politimæssig efterforskning i sagen, og baggrunden for anmeldelsen skal formentlig findes i den i sagen fremlagte avisartikel. Lov om randzoner trådte i kraft den 1. september I forbindelse med lovens vedtagelse forelå der kortmateriale, men der blev hurtigt rejst tvivl om, hvilke arealer der var omfattet af loven. Der var i første omgang tale om et vejledende kort, som alle landmænd kunne gøre sig bekendt med. Det vejledende kort er et såkaldt topografisk kort, som afspejler de fysiske forhold i landskabet. Der sker ved kortets udarbejdelse en automatisk genkendelse af de forskellige terrænformer. Der registreres således terrænfordybninger. Det må understreges, at kortet alene er vejledende, idet der i forhold til lov om randzoner skal være tale om åbne vandløb, som skal være vandførende. Vidnet kan for så vidt angår kortmaterialet henvise til de luftfotos, der er vedhæftet sagens bilag 1.5. De røde aftegninger er de arealer, som man har skønnet er omfattet af loven. Der har endvidere været en høringsfase, hvor de enkelte lodsejere har haft mulighed for at fremkomme med indsigelser. Hvis der er blevet rejst tvivl om, hvorvidt der er tale om et åbent vandløb, har NaturErhvervstyrelsen foretaget en vurdering på stedet. Hvis denne vurdering anfægtes, er det op til den lokale vandløbsmyndighed at træffe afgørelse i sagen. Vidnet har endvidere forklaret, at han og en politiassistent rettede henvendelse til Povl Bojer, da der skulle foretages en nærmere besigtigelse. Povl Bojer gav til kende, at han ikke havde tid til at deltage i besigtigelsen. Vidnet har i retten foretaget en gennemgang af de enkelte marker og redegjort for sine optegnelser. Vidnet mente under besigtigelsen at kunne konstatere, at mark 7-0 var tilsået med vårbyg på besigtigelsestidspunktet. Det er rigtigt, at mark ikke var tilsået på besigtigelsestidspunktet, men han havde en formodning om, at dette ville ske, eftersom der var indleveret en ansøgning om støtte til den pågældende mark. For så vidt angår mark var der sket anmeldelse med henblik på tilsåning med havre. Mark 1-0A og mark 9-0 skulle tilsåes med vårbyg.

9 side 9 Vidnet Peter Byrial Dalsgaard har supplerende forklaret, at der for de enkelte lodsejere er mulighed for at søge såkaldt randzonekompensation. Der ydes for så vidt angår arealer i omdrift kr. pr. ha på årsbasis, og for så vidt angår arealer, der er udlagt i græs kr. pr. ha. Peter Byrial Dalsgaard har som vidne i et retsmøde den 15. april 2015 forklaret, at han kan vedstå den første forklaring. Det omhandlede kompensationskort er et internet-markkort, som blev offentliggjort i marts 2012, og fra juli 2012 var kortet blevet påført randzonemarkeringer. Der var herefter en høringsfase indtil november 2012, hvor de enkelte landmænd kunne komme med indsigelser. Det er klart, at kompensationskortet skulle være korrekt, blandt andet i relation til spørgsmålet om indgivelse af ansøgning om kompensation. Efter udløb af høringsfasen kunne man som landmand rette henvendelse til de enkelte kommuner, hvis man havde indsigelser. Under besigtigelsen på den omhandlede ejendom skulle han tage stilling til, om der var tale om åbne vandløb, og om disse vandløb var vandførende i hovedparten af året. Vidnet kan for så vidt angår mark 151 henvise til sit notat af 8. maj 2013, side 5, og bilag 1-13, hvor der er et foto optaget samme dag mod syd, ca. 40 meter. Han vurderede på baggrund af et øjebliksbillede, at vandet var i bevægelse, idet han også tog i betragtning, at der de forudgående måneder havde været rimeligt tørre. Han foretog ikke nogen nærmere undersøgelse af, hvorfra vandet stammede. Der var for så vidt angår mark 140 helt klart tale om et åbent vandløb. Han beskæftigede sig ikke med spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om kunstige vandløb. Der var også tale om et åbent vandløb ved mark 7-0 og 2-0. Han kan også for så vidt angår mark 9-0 henvise til sit notat. Med hensyn til det nordlige sideløb er der her også tale om et åbent vandløb, om end der ikke er meget vand på denne strækning. Vidnet tog i relation til sin vurdering også hensyn til de opgivne regnmængder fra tiden før besigtigelsen. Heller ikke her har vidnet nogen mening om, hvorvidt der er tale om et naturligt vandløb. Vidnet kan i øvrigt ikke svare på, hvor stort et fald Beersted Bæk har. Han kan heller ikke svare på, om Beersted Bæk er væsentligt modificeret, men han vil naturligvis ikke afvise, at den omhandlede strækning har et meget lige forløb. Vidnet har efterfølgende gennemset luftfotos fra 2013, hvor han kunne konstatere, at mark 9-0 og mark var blevet tilsået, ligesom han også for så vidt angår mark 7-0 på stedet kunne se, at der var foretaget jordbearbejdning, og at der på marken lå bejdset korn. Efter at have gennemlæst landinspektør Jørgen Knudsens erklæring af 26. oktober 2014 om opmåling af randzoner kan vidnet acceptere denne opmåling. Divergensen for så vidt angår mark 151 har noget med placeringen af kronekanten at gøre. Vidnet har endvidere forklaret, at der i styrelsen blev taget en beslutning om at indgive politianmeldelse for så vidt angår landmænd, som havde udtalt, at de ikke ville overholde randzoneloven. Der var på daværende tidspunkt tale om i alt 6 personer. Der verserer for øjeblikket ca. 300 randzonesager, hvor der foreligger politianmeldelse i ca. 30 sager, der udelukkende omhandler overtrædelse af den oprindelige lov fra Styrelsen modtager anmeldels-

10 side 10 er fra borgere og andre myndigheder, ligesom kompensationssager også har givet anledning til nærmere undersøgelser. Vidnet kan i øvrigt henvise til den i sagen vedlagte vejledning. Vidnet er enig i, at den nordlige sidestrækning på mark 9-0 kan diskuteres, men ellers har der formentligt ikke været nogen tvivl om den rette udlægning af randzoner. Vidnet har ikke personligt indgivet politianmeldelse mod de tiltalte. Hvis der er begrundet mistanke, må man som ansat i styrelsen ikke personligt foretage en kontrol. Vidnet har givetvis undersøgt spørgsmålet om regnmængder hos DMI efter aflæggelsen af kontrolbesøget. Vidnet har endelig forklaret, at han hovedsageligt har haft med støtteordninger at gøre, i det daglige kaldet enkeltbetalingsordninger. I sin tid var der et team på ca. 10 personer, som arbejdede med randzoner. Det blev besluttet, at vidnet skulle assistere politiet med sine faglige kundskaber. Vidnet kan huske, at der blev udarbejdet et direktionsnotat i forbindelse med arbejdet i det pågældende team. Vidnet har foretaget besigtigelse i alle 6 sager. I forbindelse med arbejdet i teamet var man ikke nede i den konkrete sagsbehandling. Man vil normalt acceptere en opmåling foretaget af en landinspektør. Vidnet kan bekræfte, at der skal ske tilbagebetaling af opnået støtte, hvis der er udbetalt støtte på et forkert grundlag for randzoner. Det er rigtigt, at EUreglerne om støtte og tilbagebetaling af støtte er meget restriktive. Julie Borch Friderichsen har som vidne forklaret, at hun er ansat som fuldmægtig i styrelsens afdeling kaldet "Kort og Gis". Vidnet arbejder således med kortmateriale til brug for støtteordninger, 3 arealer og randzonelovning m.v. Vidnet er uddannet cand.scient. i naturgeografi og har arbejdet med kort siden 2006, og i NaturErhvervsstyrelsen siden I marts 2012 havde man offentliggjort et vandløbskort uden randzoner. Der blev senere udarbejdet et kompensationskort med påførte randzoner, og dette kompensationskort, som udelukkende var vejledende, blev offentliggjort i juli I styrelsen gjorde man også før lovens ikrafttræden opmærksom på, at der var tale om vejledende kort. Hvis kompensationskortet var forkert, kunne den enkelte landmand indsende en ændringsanmodning. Denne var særlig vigtig, hvis der ikke var randzone på kortet. Man kunne også få fjernet randzoneareal, men den enkelte landmand ville imidlertid stadig være omfattet af loven. "GeoDanmark" er en forening, hvor stat og kommuner lægger forskellige ting ud på kortet, blandt andet vandløb og søer. Kortet benyttes også til 3 registreringer, men her er der tale om en vejledende registrering af hede og overdrev m.v. Vandløbsregistreringen er derimod bindende, og hvis man ikke er enig i den pågældende registrering, skal man rette henvendelse til sin kommune. Hele landet overflyves og fotograferes om foråret, hvor der sker et 60% overlap, hvilket gør det muligt at foretage en god kortlægning. Også oplysninger fra kommunerne benyttes tillige med oplysninger fra Naturstyrelsen. Endvidere opererer man med en kommenteringsrunde af en varighed på 4 uger. Der foreligger nu kort, som viser randzonearealer pr. 1. august Også mange kommuner, herunder Thisted Kommune, har et udmærket kortmateriale vedrørende vandløb med dertilhørende regulativer. Endelig

11 side 11 kan vidnet henvise til Danmarks Miljøportal, som blandt andet angiver vandløb med 3 beskyttelse. En del kommuner har også kortmateriale, der viser 2 meter bræmmer. Vidnet kan henvise til bilag 1-14 (Thisted Kommune) med angivelse af offentlige vandløb (Beersted Bæk) og kortbilag 1-15 fra Danmarks Miljøportal med angivelse af beskyttede vandløb efter naturbeskyttelseslovens 3, (nord for Kallerup Vadested). For så vidt angår den nordlige strækning på mark 9-0 kan man på kommunens kort ikke se et bræmmekrav, men dette kan man finde på materialet udarbejdet af Naturstyrelsen. Vidnet foretog under afhøringen en gennemgang af det kortmateriale, der er fremlagt af forsvareren under betegnelsen HB3A og HB3B. For så vidt angår forhold 1 er der tale om et offentligt vandløb uden bræmmepligt og 3 registrering, mens der for så vidt angår forhold 2 er tale om både bræmmepligt, 3 registrering og offentligt vandløb, dog således, at der for så vidt angår det nordlige sideløb alene er tale om bræmmepligt. Vidnet har endvidere forklaret, at arbejdet med kompensationskortet på intet tidspunkt har været udliciteret. Dette er en udbredt misforståelse. I øvrigt er det rigtigt, at kortmateriale sendes til f.eks. Indien eller Indonesien, hvor man læser kortene. Der foretages herefter kvalitetskontrol af Geodata og de enkelte kommuner. Kortene fra 2014 indeholder nogle mere sikre kriterier. Det er efter vidnets vurdering en klar forbedring, at man nu for så vidt angår randzoner har nogle mere faste kriterier og ikke længere skal tage stilling til, om der er tale om åbne vandløb. Hun må for så vidt angår loven fastholde, at det alene er relevant at tage stilling til, om der er tale om åbne vandløb med vand, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som de vandløb, der er omfattet af vandløbsloven. Når de enkelte kort sendes til udlandet til tydning, sker tydningen eller tolkningen på grundlag af nogle i forvejen udarbejdede regler. Vidnet er bekendt med, at Cowi har en stor afdeling i Indien. Når luftfotos foretages med overlap, har man stort set opnået en 3D-virkning. Vidnet har endelig forklaret, at hun ikke er enig i Keld Morells notat vedrørende strækningen ved mark 7-0. Der er tale om et offentligt vandløb med et vandløbsregulativ, og det har ingen betydning, hvem der foretager vedligeholdelsen af det pågældende vandløb. Bemærkningerne vedrørende strækningen ved mark 2-0, 7-0 og er heller ikke relevante, da der også her er tale om et offentligt vandløb. Det er således ikke relevant, om der er tale om et naturligt eller et gravet vandløb. Vidnet har ingen holdning til, at vandløbet er målsat som B3 svarende til karpefiskevand. Heller ikke bemærkningerne vedrørende strækningen ud for mark 9-0 er relevante. Man kan i øvrigt godt have udrettet et naturligt vandløb, og det holder af den grund ikke op med at være et naturligt vandløb. Bemærkningen vedrørende Natur2000/ 3 fredning er i øvrigt ikke rigtig, idet det klart af Miljøportalen fremgår, at vi har at gøre med et 3 fredet vandløb. For så vidt angår sidelø-

12 side 12 bet nord for mark 9-0 har det ikke betydning, at der er tale om et privat vandløb eller ej, idet der er tale om et vandløb med 2 bræmmer. Michael Gottlieb har som vidne forklaret, at han er ansat som fuldmægtig i "Kort og Gis - Center for kontrol". Vidnet er uddannet forstkandidat og har i 4 år arbejdet med geografiske informationssystemer. Det er vidnet, der har udarbejdet de i sagen fremlagte før og efter kort (bilag 1-11 og bilag 1-11A). Kortene er udarbejdet på grundlag af de oprindelige kort sammenholdt med den besigtigelse, der er foretaget, og man kan se af bilag 1-11A, at han her har angivet efter hvilke kriterier i 2014 loven arealerne er blevet udpeget. Han mener, at en kvalitetssikring har vist, at de foreliggende kort i stor grad er retvisende. Nye kort er udarbejdet, fordi randzoneloven har fået en ny affattelse. Vidnet er bekendt med, at kommunerne har en 3- årig cyklus, hvor kortene bliver opdateret. Vidnet må afvise, at de foreliggende randzonekort er blevet udarbejdet i Indien. Det er vidnet, der har udført de omhandlede kompensationskort/randzonekort. Han må henholde sig til, at der for så vidt angår de oprindelige kompensationskort alene var tale om vejledende kort, hvilket også udtrykkeligt fremgår af den første vejledning fra januar Susanne Hjuler har som vidne forklaret, at hun er uddannet agronom og er ansat i NaturErhvervstyrelsen, hvor hun har deltaget i udarbejdelsen af forarbejder og svar til Folketinget for så vidt angår randzoneloven. Der blev indført det såkaldte "fjumreår", fordi der i kortmaterialet var en vis usikkerhed vedrørende spørgsmålet om, hvilke vandløb der var omfattet af 2012 loven. Landmænd kunne komme med indvendinger, hvis de mente, at kompensationskortet ikke var retvisende. Der kunne nemt være tvivl om, hvorvidt et vandløb er vandførende hovedparten af året. Den enkelte landmand kunne også rette henvendelse til sin kommune, hvis han var i tvivl om de faktiske forhold. Randzoneloven læner sig i vidt omfang op ad vandløbsloven, som administreres af de enkelte kommuner, og derfor var kommunerne interessante. Det var meningen, at eventuelle tvivlstilfælde skulle afgøres i løbet af det såkaldte fjumreår. Der var derimod ikke noget fjumreår for så vidt angår kompensationsordningen. Der måtte derfor ikke være fejl i materialet, hvis man som lodsejer ville søge om kompensation. I første omgang skulle kompensationsordningen finansieres via Landdistriktsordningen. Da vandplanerne imidlertid blev kendt ugyldige i december 2012, faldt denne mulighed væk. Sagen blev forelagt for Kammeradvokaten, som fremkom med en udtalelse. Denne udtalelse gik ud på, at der ikke var nogen afhængighed mellem randzoneloven fra 2012 og kompensationsordningen. Afløseren for så vidt angår 2013 blev de minimis ordningen, og der er også fundet nye kompensationsordninger for både 2014 og Vidnet er klar over, at den daværende minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i et svar af 6. september 2013 til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i praksis har forlænget indkøringsår i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en given vandløbsstrækning er vandførende i hovedparten af året, og hvor den enkelte landmand har overtrådt randzoneloven uforsætligt. I samme svar er det også anført, at ministeriet agter at fortsætte denne praksis, så længe der er tvivl

13 side 13 om, hvor der skal udlægges randzoner. Det er rigtigt, at der ikke blev udbetalt kompensation efter den oprindelig ordning, idet vandplanerne som bekendt blev erklæret ugyldige i december Man opretholdt imidlertid ordningen helt frem til 2014, idet man fortsat troede på, at vandplanerne kunne godkendes indenfor tidsfristen. Vidnet har på intet tidspunkt deltaget i forhandlingerne eller korrespondancen med EU- kommissionen. Hun må fastholde, at vedtagelsen af den oprindelige randzonelov ikke var en implementering af vandrammedirektivet. Der var alene tale om at yde et bidrag til opfyldelsen heraf. Vidnet har kun deltaget i problemerne vedrørende kontrollen af lovens overholdelse. Jørgen Albert Knudsen har som vidne forklaret, at han kan vedstå den opmåling af randzoner, som fremgår af brevet af 26. oktober Der var tale om en større og kompliceret opgave. Vidnet mener, at han har brugt mere end 24 timer på opgaven. Han vil fortsat mene, at der for så vidt angår 224 m2 ved mark er i tvivl om, hvorvidt der er tale om et offentligt vandløb. Der er for så vidt angår denne strækning ikke et egentligt vandløb, heller ikke ved stærk nedbør. Vidnet kunne under sin besigtigelse konstatere, at der var lidt stillestående vand. Så vidt vidnet kunne se, var der på stedet et dræntilløb fra en naboejendom. Han vil således mene, at det offentlige vandløb tager sin begyndelse i st. 30. Vidnet må fastholde, at der for så vidt angår 147 m2 er tale om et vandløb med strømmende vand. Det er rigtigt, at kommunen tilsyneladende ikke foretager en oprensning af denne strækning, og at en lodsejer meget vel kan være i tvivl om, hvorvidt der er tale om et offentligt vandløb. Vidnet var imidlertid ikke personligt i tvivl om, at de 147 m2 skal medtages som randzoneareal. Det har ingen betydning, om der er tale om et gravet eller naturligt vandløb, når vi taler om et offentligt vandløbsregulativ. For så vidt angår mark 9-0 er det lidt vanskeligt at nå frem til en konklusion om, at det nordlige sideløb er omfattet af randzoneloven. Der er her tale om 702 m2. Sideløbet er ikke et offentligt vandløb, men må alligevel karakteriseres som et naturligt vandløb, der afkaster en 2 meter bræmme. Vidnet har for så vidt angår sideløbet tjekket et typografisk kort, hvor der er en blå streg. Han må fastholde, at sideløbet er omfattet af vandløbslovens 69, selvom der er tale om en ganske lille vandmængde. Tina Madsen, Agri Nord, Ålborg, har som vidne forklaret, at hun sammen med planteavlskonsulent Evald Jensen har udarbejdet et notat i oktober 2014 vedrørende randzoners effekt på arealet hos de tiltalte. Agri Nord er et rådgivningsfirma, som arbejder med landbrug og forsøgsarbejder m.v. Der er ansat 220 medarbejdere, og kundegrundlaget består blandt andet af aktive landmænd. De tiltalte er ikke medlem af Agri Nord. Vidnet kan vedstå besvarelsen af de spørgsmål, der er indeholdt i notatet. Vidnet har ved sin besvarelse af spørgsmålet taget hensyn til, at der ikke på de omhandlede arealer sker fjernelse af plantemateriale, og at der ikke er mulighed for at dyrke energiafgrøder. Vidnet er også gået ud fra, at der på arealerne er mulighed for færdsel for offentligheden. De tiltaltes jorder er robust jord med et lavt udvaskningsmateriale, således at etablering af randzoner samlet set ikke

14 side 14 har nogen effekt i miljømæssig henseende. Vidnet er bekendt med, at man i ministeriet er klar over, at der burde være foretaget en individuel regulering af bredden på randzoner, men begrundelsen for at dette ikke er sket, har været, at man ikke har haft de tilstrækkelige værktøjer. Udvaskningen fra de tiltaltes jord ligger på niveau med udvaskningen fra naturarealer. Vidnet har også taget hensyn til, at der ikke er risiko for erosion. Arealerne skråner ikke, og for så vidt angår brinkerosion har man på nogle strækninger allerede etableret 2 meters bræmmer. Efter vidnets vurdering er det mere relevant at anvende efterafgrøder. Vidnet kan for så vidt angår spørgsmålet om jordprisfald henvise til det notat, der er fremlagt i sagen, og som er dateret den 11. april Hun mener således, at værditabet ligger på kr. pr. hektar, og at der som følge af et tab i dækningsbidraget over 20 år opnås et samlet tab på kr., når man opererer med et dækningsbidrag på kr. pr. hektar. Vidnet er enig i, at de udlagte randzonearealer ad åre vil blive omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det er klart, at den miljømæssige effekt kan være ganske anderledes på andre typer jorder. De konkrete jordbundsforhold har således stor betydning. Det er i vintersæsonen, der sker udvaskning af kvælstof og fosfor, fordi jorden i denne periode tilføres mere vand, end jorden kan optage. Vidnet er i øvrigt også enig i de betragtninger vedrørende landbrugsmæssig drift af randzoner, som fremgår af et notat af 12. april 2012, som er udarbejdet af planteavlskonsulent Jørgen Evald Jensen. Kjeld Morell har som vidne forklaret, at han er statsautoriseret grundforbedringskonsulent. Vidnet kan vedstå indholdet af den erklæring, han har udarbejdet, og som er dateret den 7. april Han har blandt andet gennemgået den udtalelse, som er udarbejdet af landinspektør Jørgen Knudsen, som han ikke er helt enig med. Strækningen ved mark 2-0, 7-0 og er tydeligvis et gravet vandløb, og strækningen ud for mark 9-0 er også et gravet vandløb. Det samme gør sig gældende for det nordlige sideløb. Vidnet kan henvise til det kort, han har udarbejdet pr. 7. april 2015 ( Terræn Oversigtskort).På kortet kan man se, hvordan vandløbet ville have været placeret i terrænet, hvis der havde været tale om et naturligt vandløb. Sagens oplysninger i øvrigt Der er under sagen fremlagt en række forskellige kort, herunder kompensationskort samt randzonekort, der angiver randzone før og efter 1. august De tiltaltes forsvarer, advokat Uffe Baller, har indhentet en erklæring vedrørende opmåling af randzoner af 26. oktober Den pågældende opmåling er foretaget af landinspektør Jørgen Albert Knudsen, LE34, Thisted. Det hedder blandt andet følgende i erklæringen: "...

15 side Vurdering af randzonepligt Der er taget udgangspunkt i den nye randzonelov, jfr. lovbkg. 894/ Der er således randzonepligt langs Beersted Bæk, der er et kommunevandløb. Ifølge bekendtgørelse 904/2014 er randzonen 9 m. Randzonen udmåles fra vandløbets øverste kant. Langs de vandløb der er omfattet af bræmmepligt, jfr. Vandløbslovens 69, gælder randzonebestemmelserne ikke for de arealer, der er omfattet af 2 m bræmmerne. Kommunevandløbet Beersted Bæk begynder ifølge regulativet i et punkt beliggende 49 m opstrøms for et brøndstyrt, som er markeret på kort 1. (bilag b.). Opmålingen er foretaget d. 23. oktober 2014 efter en periode med en del nedbør, men inden de store nedbørsmængder (omkring 50 mm) der faldt d oktober Ved opmålingen var der ikke strømmende vand mellem st. 0 og st. 30. Mellem st. ca. 25 og 30 var der stillestående vand hidrørende fra dræntilløb i st. 30. Ud fra disse observationer finder jeg, at vandløbet reelt tager sin begyndelse i st. 30. På strækningen opstrøms for brøndstyrtet foretager kommunen ikke vedligeholdelse, men uanset dette må strækningen være et offentligt vandløb, da den er omfattet af regulativet. Derimod mener jeg ikke at der er randzonepligt på strækningen mellem st. 0 og st. 30 uanset regulativet, da der ikke er tale om et reelt vandførende vandløb. Regulativet fra 1997 er for så vidt angår beskrivelsen af vandløbets øverste 49 m identisk med beskrivelsen i det tidligere gældende regulativ, der blev vedtaget i Der er således tale om en næsten 40 år gammel beskrivelse, og vandløbets reelle begyndelsessted kan have ændret sig i dette åremål. Sideløbet ved nordsiden af mark 9-0 er ikke offentligt. Ifølge et mig forevist drænkort modtager sideløbet ikke vand fra mark 9-0, idet der er anbragt en afskærende drænledning parallelt med sideløbet i en afstand af ca. 5 m. Den afskærende ledning udmunder i Beersted Bæk umiddelbart syd for sideløbet. Sideløbet modtager vand fra den nord for mark 9-0 beliggende ejendom, idet en drænledning udmunder ved sideløbets begyndelse. Det forhold at sideløbet er beliggende i skel mellem 2 ejendomme betyder efter min opfattelse at sideløbet falder ind under definitionen af et vandløb i vandløbslovens 2. Vandløbet er optaget på topografisk kort X25-Snedsted ( højt målebordsblad, målt 1883), og karakteriseres dermed som et naturligt vandløb, der afkaster 2 m bræmme, jfr. vandløbslovens 69, hvoraf følger, at der også er randzonepligt. 6. Beersted Bæks topografiske opland Beersted Bæks topografiske opland er bestemt på topografisk kort (nyeste udgave af DTK 4 cm kort (Geodatastyrelsen)), hvorpå ækvidistancen mellem højdekurverne er 2.5 m. Bestemmelsen er foretaget ved at fastlægge vandskelslinien. Oplandet slutter ved Beersteds bæks udløb i Hundborg Mosekanal, jfr. regulativet. Oplandet størrelse er 8.5 km². Det tilføjes, at oplandet i vandløbsregulativet er opgjort til 8.4 km²...." Landinspektør Jørgen Albert Knudsen har udarbejdet følgende skematiske

16 side 16 arealoversigt: NaturErhvervsstyrelsen Landinspektørens opmåling Matr.nr. Mark nr. RZ Gl. lov RZ, Ny lov Nyt kort RZ Tvivlsom RZ Sum m² m² m² m² m² m² 3b B.S c M.S c M.S p B.S b B.S. 1-0a c K.K Sum Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen erklæret sig enig i den af landinspektøren foretagne opmåling, ligesom anklagemyndigheden under hovedforhandlingen også har reduceret landzonearealet yderligere med 224 kvm vedrørende mark 151-0, således at det samlede landzoneareal nu udgør m2. Der er på foranledning af de tiltaltes forsvarere fremlagt et notat om randzoners reduktion af kvælstof- og fosfor på arealer hos de tiltalte. Det pågældende notat, der er dateret april 2015, er udarbejdet af natur- og miljøkonsulent Agri Nord og indeholder blandt andet følgende: "... Spørgsmål 1 Opnås med udlægning af randzoner langs de markerede strækninger en reduktion af kvælstofudledningen? Konklusion: Nej. Der kan opnås en reduktion af kvælstofudledningen ved at udtage et areal af dyrkning. Reduktionen er uafhængig af arealets placering, som således ikke nødvendigvis skal være i form af en vandløbsnær randzone. Den samme reduktion kunne opnås ved andre og langt mindre indgribende virkemidler såsom ekstra efterafgrøder. Dyrkning af pil med kvælstoftildeling svarende til normen vil ligeledes reducere udvaskningen af kvælstof fra rodzonen til samme niveau som udvaskningen fra naturarealer herunder randzonearealer.... Spørgsmål 2 Opnås med udlægning af randzoner langs de markerede strækninger en reduktin af fosforudledningen? Konklusion: Nej, der opnås med udlægning af dyrkningsfri randzoner på de konkrete strækninger ikke en reduktion af fosforudledningen.

17 side 17 Effekten af randzoner i forhold til fosfor afhænger i høj grad af om arealerne er erosionstruede, samt om der sker høst og fjernelse af plantematerialet i randzonen, hvilket loven ikke påbyder...." Statsautoriseret grundforbedringskonsulent Kjeld Morel har endvidere på foranledning af de tiltaltes forsvarere afgivet en erklæring af 7. april 2015, hvor han har foretaget en vurdering af, om der efter randzoneloven af 15. juli 2014 skal være randzoner. Der henvises til den pågældende erklæring. Procedureindlæg Advokat Uffe Baller, som er beskikket forsvarer for de tiltalte, har i et indlæg af 13. april 2015 sammenfattet sine synspunkter således: " Det gøres overordnet gældende, at der på gerningstidspunkterne (ultimo 2012 og primo 2013) var en sådan uklarhed i det retlige og faktiske grundlag for tiltalen, at der ud fra almindelige retssikkerhedsprincipper ikke er grundlag for at domfælde de tiltalte. Det i loven forudsatte kortmateriale, der på bedriftsniveau skulle vise randzoneudlæg, viste sig at være stærkt mangelfuldt med den konsekvens, at ministeren for vækstsæsonen 2012/2013 (og året efter) måtte meddele en forlodsamnesti, og at loven blev ændret i 2014 for at berigtige det indtil da værende uklare retsgrundlag En domfældelse vil det være i strid med den strafferetlige lighedsgrundsætning, når ministeren meddelte en forlodsamnesti som følge af det uklare retsgrundlag. De tiltalte har som andre været i tvivl om pligten til randzoneudlæg på deres ejendom og har ikke haft forsæt til at overtræde loven og har ikke offentligt tilkendegivet noget sådant. 3. Det vil i realiteten være i strid med princippet om forbud mod straf med tilbagevirkende kraft, hvis de tiltalte dømmes i sagen på grundlag af reparationsloven af 2014, når den på gerningstidspunktet gældende lov af retssikkerhedsmæssige grunde ikke var egnet til strafhåndhævelse, jfr. punkt Ex tuto bestrides det, at der på grundlag af 2014-loven og det hertil knyttede kortmateriale med tilstrækkelig klarhed er dokumenteret pligt til udlæg af randzoner på de i det seneste anklageskrift angivne arealer. 5. Tiltalte Povl Bojer ejede ikke ejendommen på det tidspunkt, der er omtalt i forhold 2 og kan allerede af den grund ikke dømmes herfor. 6. Endeligt gøres det gældende, at pligten til randzoneudlæg for de tiltalte er i strid med ekspropriationsretlige grundsætninger. Der er tale om et langt mere vidtgående og dermed et mere

18 side 18 intensivt og økonomisk hårdt indgreb end bræmmeudlæg i henhold til vandløbslovens 69, hvorfor der ikke kan sluttes analogt tværtimod til bræmmedommen, U H, hvor der ikke fandtes at foreligge ekspropriation...." Advokat Hans Sønderby Christensen, som er valgt forsvarer for de tiltalte, har i et indlæg af 31. oktober 2014 vedrørende EU ret anført følgende: "... For det første strider randzonekravet mod EU-retten, fordi lovens forudsætning om en kompensationsordning i henhold til ELFULordningen (Rådets forordning (EF) Nr. 1698/2005 af 20. september 2005) bristede, da vandplanerne bortfaldt med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 6. december Støtteordningen forudsatte, ifølge bemærkningerne til randzoneloven, gyldige vandplaner og EU-Kommissionens godkendelse, hvilken bortfaldt, da vandplanerne ophævedes. Tillige var de tiltalte effektivt afskåret fra at modtage den efterfølgende indførte de minimis ordning (Kommissionens forordning (EF) Nr. 1408/2013 af 18. december 2013). Poul Blak Bojers økonomiske forhold var utilstrækkelige, og Christian Blak Bojer var afskåret, allerede fordi han ikke havde søgt efter ELFUL-ordningen, som var både indført og afskaffet, inden han overtog virksomheden i april Dyrkningsfri randzoner indebærer fjernelse af dyrkningsretten, og strider såvel mod EU-reguleringen (navnlig vandrammedirektivets) forudsætning om kompensation for indgreb i bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter (såsom dyrkning) ved implementeringen, som mod Chartret om grundlæggende rettigheder, artikel 17, og Tillægsprotokol til Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, artikel 1, som skærper vurderingen i henhold til Grundlovens 73. Endelig strider det mod EU-retten at etablere fri natur tillige med offentlighedens adgang under anvendelse af EU-støtte fra de påberåbte EU-støtteordninger. For det andet strider randzonekravet på de tiltaltes jord mod EUretten, fordi jorden er konstateret robust, og kravet derfor ikke vil medføre reduceret kvælstofudledning. Når myndighederne med den ene hånd fjerner supplerende krav til kvælstofreduktion som resultatløst, fordi jorden ifølge deres egne oplysninger er robust, er de afskåret fra med den anden hånd at indføre et krav overfor de tiltalte om generelle randzoner. Indgrebet savner derfor indre sammenhæng. For det tredje strider kravet mod EU-retten, fordi det går længere end nødvendigt. Indgrebet er således ikke foreskrevet hverken i vandrammedirektivet eller i anden EU lovgivning, fordi det ikke er

19 side 19 nødvendigt, jf. ovenstående. Tillige blev effekten af randzonerne oprindeligt anslået til tons P/år vedrørende fosfor med forpligtelse til at dyrke pil på arealet. I sin endelige udformning er randzonerne imidlertid dyrkningsfrie. Der er dermed ingen effekt, hvilket er EU-stridigt. For det fjerde strider indgrebet mod EU-retten som unødvendigt, fordi vandløbsstrækningerne end ikke er omfattet af vandrammedirektivet, da det dertil er for småt (afvander et areal på under 10 m2, jf. direktivets bilag II. For det femte strider indgrebet mod EU-retten, fordi det fejlagtigt forudsætter en klassificering af strækningerne som naturlige (såfremt det overhovedet er omfattet). Strækningerne er dels kunstige, dels væsentligt modificerede, da vandløbets funktion er landbrugsmæssig dræning. Det strider mod EU-retten at undlade klassificering af vandløbsstrækninger, hvis funktion er landbrugsmæssig dræning, som væsentligt modificerede. Myndighederne har end ikke vurderet på konsekvenserne af at hæve vandstanden på vandløbsstrækningerne. For det sjette strider indgrebet mod det EU-retlige proportionalitetsprincip, da det ikke er egnet til at opnå et bedre vandmiljø, jf. Agri Nord (Erklæring 1). Myndighederne er bekendt med, at de på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke havde udviklet værktøjer til at konstatere konkret, hvor randzoner vil have en positiv virkning, men ønskede at gennemføre indgrebet uden at have udviklet de fagligt nødvendige værktøjer, jf. f.eks. artikel i Berlingske Tidende af 29. august, hvorefter Med et sådant koncept vil man kunne målrette indsatsen for et rent vandmiljø, så man kun satte restriktioner på de marker, der udleder store mængder kvælstof og ikke alle de andre [..] Baggrunden var, at Naturstyrelsen Aalborg og Niras havde forsøgt at opstille et værktøj hertil. Dette blev imidlertid afvist af Naturstyrelsens direktion som irrelevant for hele landet med følgende bemærkning: Vi kan ikke basere vores beskyttelse af vandmiljøet på, at vi om nogle år måske finder de vises sten [..] For det syvende strider indgrebet mod EU-retten, fordi det ikke er omkostningseffektivt, jf. vandrammedirektivets krav til vurdering heraf allerede fordi denne vurdering ikke er foretaget efter, at myndighederne har konstateret den begrænsede effekt af indgrebet. For det ottende strider det mod EU-retten, at myndighederne ikke har foretaget nye vurderinger af indgrebets generelle

20 side 20 omkostningseffektivitet i takt med, at man har erkendt, at de faglige virkninger de facto er væsentligt mindre end oprindeligt skønnet...." Anklagemyndigheden har i brev af 26. marts 2015 kommenteret advokat Hans Sønderby Christensens brev på følgende måde: "... ad. 1.1 lovens forudsætning om en kompensationsordning bristede Det fremgår af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til forarbejderne til randzoneloven LFF nr. 158 af 24. februar 2011, at loven blev vedtaget som led i gennemførelsen af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om Grøn Vækst af 16. juni 2009, og at formålet navnlig var at bidrage til at realisere de målsætninger om at sikre et vandmiljø af god kvalitet og etablering af mere natur, som følger af blandt andet EU s vandrammedirektiv. Det fremgår videre af samme pkt. i forarbejderne, at lovgiver samtidig med randzonelovens ikrafttræden ville indføre en støtteordning til kompensation af de landbrugere, der som følge af loven ville skulle udlægge randzoner. Denne støtteordning skulle gennemføres under landdistriktsprogrammet Lov nr. 361 af 31. marts 2007 og Rådets forordning nr. 1698/2005 (ELFUL-ordningen), hvorefter der kan ydes støtte til kompensation for pålagte forpligtelser i henhold til blandt andet vandrammedirektivet Rådets direktiv 2000/60/EF. En sådan støtteordning ville skulle godkendes af EU-kommissionen og forudsatte blandt andet, at der var vedtaget gyldige vandplaner. Lovgiver bemærkede i den forbindelse videre, at hvis de initiativer, der blev gennemført i forbindelse med Grøn Vækst-aftalen og heriblandt således også randzonelovgivningen skulle vise sig ikke at kunne blive finansieret gennem landdistriktsprogrammet, så ville initiativerne på ny skulle drøftes politisk. I de særlige bemærkninger til lovforslagets 11 om ikrafttrædelsestidspunktet bemærkede man endvidere, at idet det var hensigten, at randzoneloven og kompensationsordningen skulle træde i kraft samtidig, kunne det blive aktuelt at udskyde ikraftsættelsen af loven, hvis kompensationsordningen måtte blive forsinket. De første vandplaner blev i december 2011 godkendt af miljøministeren, og randzoneloven trådte herefter i kraft den 1. september Da Natur- og Miljøklagenævnet den 6. december 2012 ophævede godkendelsen af vandplanerne bortfaldt imidlertid grundlaget for kompensation efter landdistriktsordningen, idet denne forudsatte, at der forelå gyldige vandplaner. Som følge heraf traf man i stedet beslutning om for 2013 og 2014 at yde national støtte inden for rammerne af landbrugssektorens de minimis-ordning Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013., mens randzonelovgivningen i øvrigt blev opretholdt. Det er korrekt, at forudsætningen i det oprindelige forslag til