Studieordning for Bachelor i Socialrådgivning

Transkript

1 Studieordning for Bachelor i Socialrådgivning Godkendt akademiskråd 2012 Godkendt afdelingsmøde juni 2013 ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Postboks Nuuk. Tlf Fax Afdeling for Sociale Forhold Isumaginninnermi Immikkoortoqarfik 1

2 : 1. Studieordningens retsgrundlag og organisatoriske tilknytning... side 3 2. Uddannelsens formål og faglige profil. side 3 3. Optagelseskrav...side 4 4. Uddannelsens struktur og forløb....side 5 5. Eksamener, prøver m.m. side 6 6. Beskrivelse af uddannelsens indhold...side 7 - Modul 1: Indføring i socialt arbejde og socialrådgiveren som profession...side 9 - Modul 2: Sociale problemer og samfundsforhold...side 10 - Modul 3: Social ulighed og udsathed individ og familier side 11 - Modul 4: Socialt arbejde og arbejdsmarkedsforhold.side 12 - Modul 5: Socialt arbejde med børn, unge og familier side 13 - Modul 6: De organisatoriske rammer for socialt arbejde og praktik-introduktion..side 14 - Modul 7: Praktik.side 15 - Modul 8: Metoder i socialbehandling og forebyggelse..side 16 - Modul 9: Indsats overfor socialt udsatte grupper, handicappede og ældre...side 17 - Modul 10: Valgmodul side 18 - Modul 11: Evaluering og udvikling af det sociale arbejde set i et arktisk/internationalt perspektiv.side 19 - Modul 12: Bachelorprojekt.side Uddannelsens tilrettelæggelse og arbejdsformer.side Merit.side Ikrafttrædelse.side 21. 2

3 1. Studieordningens retsgrundlag og organisatoriske tilknytning Studieordningens bestemmelser er reguleret i henhold til følgende lov og bekendtgørelser: - Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14. af 23.juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse. Socialrådgiveruddannelsen er organisatorisk tilknyttet Ilisimatusarfik ved Ilimmarfik instituttet. Afdeling for Sociale Forhold er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik. Uddannelsen er forskningsbaseret og skal ifølge Landstingslov nr. 19 stk. 1 i samarbejde med det omgivende samfund bidrage til at fremme udviklingen i Grønland og det arktiske område. Endvidere skal uddannelsen bidrage til det internationale samarbejde. Studerende ved socialrådgiveruddannelsen er valgbare og stemmeberettigede i forhold til de styrende organer og er omfattet af regler og bestemmelser for studerende indskrevet ved Ilismatusarfik. 2. Uddannelsens formål og faglige profil Formålet med BA Socialrådgiveruddannelsen er at kvalificere den studerende fagligt og personligt til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde som socialrådgiver. Uddannelsen skal i overensstemmelse med den samfundsmæssige, socialfaglige og videnskabelige udvikling kvalificere de studerende inden for teoretisk og praktisk socialrådgivning og socialt arbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne identificere, beskrive, analysere, vurdere, evaluere og handle i forhold til livsbetingelser og sociale problemer på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau. De studerende skal tilegne sig viden om og indsigt i de berørte målgruppers og miljøers situation, så de studerende herved opnår forandrings- og handlekompetence inden for socialrådgivning, indenfor det offentlig regi såvel i de private organisationer. De studerende skal kvalificere sig til at udføre og koordinere socialt arbejde og tilrettelægge en social indsats, samt rådgive, vejlede og udføre forebyggende virksomhed, samt opnå en kritisk og analytisk kompetence set i et historisk og politisk perspektiv med henblik på at kunne identificere, beskrive og 3

4 vurdere sociale problemer i deres helhed og vælge metoder og tiltag, der er relevante i den enkelte situation. De studerende sættes i stand til at omsætte teorier og metoder til praktisk handling og skabe forandring i samarbejdet med brugere og andre aktører, at kunne etablere en professionel relation med brugere samt være i stand til at indgå i en dialog med brugerne og se brugernes ressourcer og understøtte dem i at anvende disse. Den studerende kvalificeres til at kunne indgå i organisatoriske processer med henblik på at kunne øve indflydelse på og forandre rammer og vilkår og kunne agere og forhandle i forhold til modsætningsfyldte krav og forventninger, at udføre myndighedsopgaver og træffe afgørelser, som tilgodeser lovgivningens krav, brugernes situation og forvaltningens praksis samt kunne handle ud fra trufne afgørelser. Den studerende påklædes endvidere med grundviden og indsigt, for at kunne udvikle det sociale arbejde på baggrund af dokumentation og evaluering, udføre kvalitetssikring samt kunne følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for socialt arbejde og kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse. Uddannelsen giver ret til betegnelsen Professionsbachelor som socialrådgiver. Den internationalt gældende betegnelse er Bachelor of Social Work. 3. Optagelseskrav Adgangskravet er en bestået gymnasial uddannelse, højere handelsskoleeksamen, gymnasialt adgangskursus eller en udenlandsk eksamen, der kan ligestilles med en grønlandsk/dansk adgangsgivende eksamen. Man kan søge om dispensation, hvis man har en anden uddannelse og relevant erhvervserfaring. Dispensationsansøgningen kan eventuelt suppleres med et personligt interview. Afdeling for Sociale Forhold afgør, hvem der optages i tilfælde af at der er flere ansøgere end der kan optages. Der kan normalt optages 20 studerende på hvert semester. Er flere ansøgere lige, vurderes den enkeltes mulighed for at gennemføre uddannelsen med tilfredsstillende resultat, herunder resultatet af tidligere uddannelse og erfaring inden for det sociale område. 4

5 4. Uddannelsens struktur og forløb Socialrådgiveruddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS points. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-points). Den studerende optjener ECTS points per semester, således efter hvert fuldført semester tilskrives den studerende med 30 ECTS points forudsat samtlige moduler og eksaminer på semesteret er bestået. Uddannelsen består af en teoretisk del på 180 ECTS-point samt praktikforløb på i alt 30 ECTS-point. I den teoretiske del indgår der videnskabsteori der relaterer sig til det sociale arbejde og dets fagelementer samt samfundsvidenskabelig metode med i alt 15 ECTS-point samt et valgfrimodul på 15 ECTS-point. Den teoretiske del er struktureret i 10 tværfaglige moduler samt et afsluttende bachelorprojekt (30 ECTS-point) og omfatter undervisning indenfor følgende fagområder: Socialt arbejde: Samfundsvidenskab: Jura: Psykologi og psykiatri: 76 ECTS-points 33 ECTS points 33 ECTS points 38 ECTS-points Modulerne tilrettelægges således, at alle fagområder relaterer specifik viden og færdigheder til socialt arbejde, samt at fagområdet socialt arbejde integrerer viden og færdigheder fra de tre øvrige fagområder. Hvert modul udgør en enhed, hvori der indgår undervisning i de fire fagområder med skiftende vægtning. Der undervises samlet i 1260 timer fordelt således på fagområderne: Socialt arbejde Samfundsvidenskab Jura Psykologi og psykiatri 532 timer 231 timer 231 timer 266 timer I hvert modul undervises der i alt 120 timer. Hertil kommer undervisning og vejledning i forbindelse med afvikling af blandt andet praktikken og bachelorprojekt. Modulerne er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulerne eksamineres i slutningen af hvert semester. Det betyder, at eksamens ECTS-point er lig med undervisnings ECTS-point. 5

6 Struktur studieordning 2012 Skema over samlet oversigt over uddannelsens fag og eksamensformer Maj 2013 Sem. Modul 1 I Introuge 1 Indføring i socialt arbejde og socialrådgiveren som profession 1 Sociale problemer og samfundsproblemer 2 Social ulighed og udsathed individ og familie 2 Socialt arbejde og arbejdsmarkedsforhold Vejledende sidetal Undervisningstimer SA, PP, SF, JU SA, PP, SF, JU SA, PP, SF, JU SA, PP, SF, JU Eksamen Censur ECTS Skriftlig felt studie forvares mundtlig Skriftlig opgave mundtligt forsvar 3 Socialt arbejde med børn, unge og familier SA, PP, SF, JU 3 De organisatoriske rammer Mundtlig for socialt arbejde og SA, PP, SF, JU Ud fra skriftlig praktik-introduktion synopsis 4 Praktik Godkendt/ikke godkendt 5 Metoder i socialbehandling og forebyggelse SA, JU, SF, PP 15 Intern Ekstern Ekstern 15 Intern Indsats overfor socialt udsatte grupper, handicappede og ældre SA, JU, SF, PP 6 Valgmodul SA, JU, SF, PP 6 Evaluering og udvikling af det sociale arbejde set i et arktisk/internationalt perspektiv SA, JU, SF, PP 7 Bachelorprojekt (+30 vejledning/grup) Skriftlig problemoriente ret case opgave i grupper Skriftlig rapport med mundtligt forsvar Skriftlig projektrapp./mundtligt forsvar Ekstern Intern 15 Ekstern 30 6

7 5. Eksamener, prøver m.m Den studerendes kvalifikationer dokumenteres ved obligatorisk fremmøde, interne og eksterne prøver (jf. Uddannelses- og eksamensbekendtgørelsens 14): Ved aktiv obligatorisk deltagelse skal den studerende deltage i mindst 85 % af undervisning og inklusiv øvelser og opgaver. Aktiv obligatorisk deltagelse bedømmes bestået /ikke bestået. Såfremt deltagelse bedømmes, ikke bestået, skal den studerende bestå en individuel prøve. Interne prøver bedømmes af eksaminator (erne) eller af eksaminator (erne) sammen med censor (erne), der er beskikket af institutleder blandt lærerne ved institutionen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator (erne) og censor (erne), der er beskikket af Departementet for uddannelse og forskning. Praktikken bedømmes bestået/ikke bestået. Ved prøver der udarbejdes i grupper, kan gruppe størrelsen være på 2-5 studerende pr. gruppe. Samtlige eksterne og interne prøver, samt obligatoriske studieelementer skal være bestået, før bachelorprojektet kan afsluttes. Eksamen i 4. modul (1. årsprøven) skal være bestået, inden der kan tildeles praktikplads. Såvel interne som eksterne prøver skal bestås. Beståede prøver kan ikke tages om. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra. 6. Beskrivelse af uddannelsens indhold Uddannelsen tilrettelægges på et videnskabsteoretisk grundlag, der giver mulighed for at studere og reflektere over socialt arbejdes teorier, modeller, metoder og begreber, og som på demokratisk og ikke-diskriminerende vis bidrager til at forstå, beskrive og analysere sociale problemer, herunder fænomener, kontekster og processer, som socialrådgivere arbejder med og i. Uddannelsens konstituerende fag er som nævnt tidligere socialt arbejde, samfundsvidenskab, jura, psykologi og psykiatri, hvis overordnede mål kan beskrives således: Fagområdet socialt arbejde At tilegne grundliggende viden i de teoretiske og metodiske krav der stilles i det sociale arbejde. Der vil i læringsprocessen pendles mellem teori, indenfor behandlingsarbejde, det systematiske 7

8 sagsarbejde og praksis i offentlig forvaltning. Den studerende tilegner sig indsigt, analytisk færdighed og erfaring, således den studerende er udrustet til i praksis at kunne anvende dette individuelt og i tværfaglige samarbejder i Grønland. Fagområdet samfundsvidenskab et for det samfundsvidenskabelige fagområde er, at den studerende sætter sig i besiddelse af kundskab fra det sociologiske, politologiske og økonomiske felt og bidrage til anvendelse af modeller, teorier og analyse til en forståelse af sammenhænge mellem levevilkår, sundhedsproblemer, sociale problemer og institutioners, sociale organisationers opbygning, udvikling og funktion. Fagområdet jura et for det juridiske fagområde er, at den studerende sætter sig i besiddelse af kundskaber inden for det retslige og forvaltningsmæssige felt, for dermed at kunne inddrage relevante faglige elementer fra juraens almene, materielretlige og processuelle fag, som grundlag for at kunne handle som retsanvender i socialt arbejde og rådgive om den enkeltes retsstilling. Fagområdet Psykologi og psykiatri et for det psykologiske og psykiatriske fagområde er, at de studerende opnår kundskaber indenfor det psykologiske og psykiatriske felt for dermed at kunne forstå menneskers psyke og liv, herunder forståelse af det enkelte menneskes dynamiske udvikling i samspil med omverdenen, perspektiver på relationer mellem individ, gruppe, organisation og samfund samt indsigt i at forstå egen læreproces og udvikling som fagperson. Undervisningen i de fire fagområder er tilrettelagt således, at de tilsammen danner en række tværfaglige moduler, der retter sig mod arbejdet med sociale problemer samt det sociale arbejdes teorier og metoder. Nedenstående er alle uddannelsens moduler beskrevet. Studieordningens beskrivelser af modulerne suppleres af undervisningsprogrammer, praktikhåndbog m.m. 8

9 1. semester Modul 1: Indføring i socialt arbejde og socialrådgiveren som profession Modulet har til formål, at introducere de studerende dels til Ilisimatusarfik og tilrettelæggelsen af uddannelsen dels til professionen socialrådgiver. De studerende deltager i et fælles introduktionsprogram, der fokuserer på betydningen af studiekultur, studieteknikker og andre pædagogiske redskaber. De studerende udarbejder en personlig uddannelsesplan, får deres første individuelle studievejledning og introduceres til begrebet personlig udvikling. Grundbegreberne indenfor de fire fagområder præsenteres og de studerende undervises i den grønlandske samfundsudvikling og socialpolitik samt det sociale arbejdes historie og udvikling, nationalt og internationalt. Socialrådgiverens professionelle rolle, fagetik og værdier fremlægges. Der undervises i forholdet mellem ret og samfund, det juridiske systems opbygning, retskilder, frihedsrettigheder samt juridisk informationssøgning. De studerende introduceres til grundlæggende sociologiske og socialpolitiske begreber, samt forskellige definitioner af sociale problemer. Der undervises i personlighedspsykologi, begrebet psykosocialt arbejde, samt forholdet mellem socialrådgiverens person og faglighed. Efter gennemførelse af modulet forventes det, at den studerende: - har kendskab til og færdigheder i at vende forskellige studietekniske og pædagogiske redskaber - har begyndende forståelse for forholdet mellem socialrådgiverens person og faglighed - har viden om og forståelse for fagområdernes grundlæggende begreber Omfang 15 ECTS-point 120 timer Modulet indgår i en samlet bedømmelse af modul 1 og 2. 9

10 Modul 2: Sociale problemer og samfundsforhold I modulet bygges videre på grundbegreberne fra første modul. Formålet med modulet er at give de studerende indsigt i det sociale arbejdes sammenhæng med samfundsforhold og sociale problemer samt begyndende kundskaber i kommunikation og professionel samtale. Der introduceres til videnskabsteori og grundlæggende metoder. Begreber som arv og miljø, magt og afmagt, levevilkår, livsstil, livskvalitet samt sygdom og sundhed i relation til sociale problemer fremlægges. De studerende introduceres til viden om velfærdsmodeller og styringsmekanismer samt socialpsykologiske begreber som identitet og socialisering. Indenfor jura sættes fokus på international ret og konventioner. Modulet indeholder undervisning i den professionelle samtale, hvor viden om kommunikation og relationsproblematikker samt praktiske øvelser indgår. Efter gennemførelse af modulet forventes det, at den studerende - har viden om og forståelse for sociale problemers karakteristika og opståen - har færdigheder i at identificere og beskrive sociale problemer - har begyndende færdigheder i etablering af en professionel relation og tilrettelæggelse af en professionel samtale Omfang 15 ECTS-point 120 timer Intern. Der udarbejdes en skriftlig opgave på baggrund af et 2 ugers felt studie indenfor det sociale felt, der forvares mundtlig. n sker i henhold til GGS-skala. 10

11 2. semester Modul 3: Social ulighed og udsathed individ og familie Modulet har til formål at introducere begreberne social ulighed og udsathed på individ- og familieniveau med henblik på at identificere, analysere, vurdere målgruppers problemstillinger, som grundlag for iværksættelse af socialfaglige indsatser. Modulet har yderligere til formål, at forberede de studerende til det efterfølgende moduls projektarbejde. Der undervises i sammenhængen mellem ulighed, udsathed og samfundsforhold. Viden om samfundsmæssige forandringsprocesser og konsekvenserne heraf set i et sociokulturelt perspektiv fremlægges herunder forskellige familietyper og livsformer. De studerende introduceres til begreber som individualiseringsprocesser, marginalisering, integration og eksklusion. Undervisningen omfatter endvidere sammenhængen mellem sårbarhed, psykosociale belastninger, stress, traumatisering samt introduktion til socialret. Efter gennemførelse af modulet forventes det at den studerende - har kendskab til centrale målgrupper samt relevante samfundsvidenskabelige og psykologiske teorier - har færdigheder i at omsætte teori til konkrete problemstillinger med henblik på igangsættelse af forebyggende og tidlige socialfaglige indsatser - kan inddrage relevant lovgivning Omfang 15 ECTS-point 120 timer Modulet indgår i en samlet bedømmelse af modul 3 og 4. 11

12 Modul 4: Socialt arbejde og arbejdsmarkedsforhold Formålet med modulet er at belyse og beskrive det grønlandske arbejdsmarked, arbejdsstyrken, mobilitet samt det grønlandske uddannelsessystem set i forhold til arbejdsmarkedet. Modulet har yderligere til formål, at de studerende tilegner sig kundskaber i projektarbejdsformen herunder videnskabsteoretiske- og metodiske problemstillinger. Der undervises i sammenhængen mellem samfundsforhold, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmiljø og udviklingen af arbejdsmarkedsrelaterede sociale problemer. I undervisningen indgår arbejdsmarkedspolitik, - mekanismer, -identitet, virksomhedernes sociale ansvar, psykisk og fysisk arbejdsmiljø samt arbejdsmarkedslovgivning. Der fokuseres på arbejdsløshedens konsekvenser på individ-, familie- og samfundsniveau. Der undervises endvidere i erhvervs- og arbejdsmarkedsrelaterede forebyggelsesog behandlingsstrategier eksempelvis arbejdsevnemetoden, revalideringsindsatser og sygefraværssamtaler. I løbet af modulet skal de studerende i grupper udarbejde et tværfagligt skriftligt projekt, der tager udgangspunkt i et konkret socialt problem indenfor modulets tema. Den konkrete problemstilling belyses i projektet gennem udarbejdelse af en problemformulering. Relevante teoretiske perspektiver identificeres og en selvstændig empirisk undersøgelse skitseres. Viden og færdigheder fra modul 3 inddrages. Efter gennemførelse af modulet forventes det at den studerende - kan identificere, beskrive, analysere sociale problemstillinger indenfor arbejdsmarkedsområdet - har kendskab til indsatser rettet mod beskæftigelsesmæssige problemstillinger - kan opstille en plan for socialfaglig indsats på baggrund af analysen herunder inddrage relevant lovgivning - kan udarbejde en problemformulering - har færdigheder i at samarbejde i gruppe og udfærdige en skriftlig projektopgave Omfang 15 ECTS-point 120 timer Ekstern. Modulet bedømmes gennem aflevering af skriftlig opgave og efterfølgende mundtligt forsvar. Der gives karakter efter GGS-skala. 12

13 3. semester Modul 5: Socialt arbejde med børn, unge og familier Formålet med modulet er at sætte de studerende i stand til at identificere sociale problemstillinger i forhold til børn og unge, samt at kunne analysere og vurdere disse problemstillinger med henblik på forebyggelse og socialfaglige indsatser. Der undervises i udviklingspsykologi, identitetsudvikling, socialisering samt børns levevilkår. Endvidere fokuseres på samfundsmæssige, sociale og psykosociale årsagssammenhænge og fremtrædelsesformer. Emner som social arv, mønsterbrydere, seksuelle krænkelser, fysisk- og psykisk vold, omsorgssvigt. De studerende introduceres til tværsektorielt og tværfagligt samarbejde, udarbejdelse af handleplaner og systematisk sagsarbejde. Kommunikation som metode i arbejdet med børn, unge og forældre gennemgås og trænes. I jura undervises der i personret herunder reglerne om umyndighed, forældremyndighed og adoption, samt dele af socialretten. Efter gennemførelse af modulet forventes det at den studerende - kan identificere, beskrive, analysere sociale problemstillinger indenfor arbejdet med udsatte børn og unge - har kendskab til indsatser rettet mod udsatte børn og unge - har kommunikative færdigheder i samtaler med børn og unge - kan opstille en plan for socialfaglig indsats på baggrund af analysen herunder inddrage relevant lovgivning - har viden om og begyndende færdigheder i tværsektorielt og tværfagligt samarbejde Omfang 15 ECTS-point 120 timer Modulet indgår i en samlet bedømmelse af modul 5 og 6. 13

14 Modul 6: De organisatoriske rammer for socialt arbejde og praktikintroduktion. Modulets formål er, at det studerende opnår kendskab til offentlige og private organisationer, hvor socialt arbejde udføres. Endvidere skal modulet forberede de studerende til praktikken. Der undervises i den offentlige sektors politiske, administrative og organisatoriske opbygning, samt ramme betingelser, kommunal økonomi og beslutningsprocesser. Forvaltningsret, myndighedsudøvelse, sagsbehandling, visitation og god forvaltningsskik er centrale elementer i undervisningen. Der er ligeledes fokus på socialrådgiverens rolle og funktioner, det kollegiale, tværfaglige samarbejde og konflikthåndtering. Der arbejdes i modulet med grænsesætning, egne holdninger, det private og offentlige rum, samt grader af påvirkelighed, den hensigtsmæssige distance. Der introduceres til de etiske regler ved supervision og de studerende præsenteres for forskellige metoder i supervision og vejledning. Viden om betydningen af psykosociale belastninger herunder stres, sorg og krise. De studerende introduceres til arbejdet med mennesker i sorg-, kriseog katastrofesituationer herunder at forholde sig til egen oplevet sorg og krise. Modulet slutter af med, at de studerende forberedes til praktikken. De studerende udarbejder en individuel skriftlig opgave, der afspejler et eller flere af modulets temaer og samtidig virker forberedende for afviklingen af deres praktik. Efter gennemførelse af modulet forventes det at den studerende - har viden om offentlige sektors opbygning og struktur - har forståelse for de organisatoriske rammers betydning for det sociale arbejde - har viden om og forståelse for socialrådgiverens forskellige roller herunder myndighedsrollen - har viden om og forståelse for forvaltningslovens bestemmelser - kan indgå i og modtage supervision - har kendskab til og begyndende færdigheder i arbejdet med mennesker i sorg og krise - kunne reflektere over betydningen af egne holdninger og læringsbehov set i relation til praktikforløbet Omfang 15 ECTS-point 120 timer Ekstern. Mundtlig på baggrund af skriftlig synopsis. Der gives karakter efter GGS-skala. 14

15 4. semester Modul 7: Praktik I praktikken skal den studerende omsætte teoretisk viden til praktisk udførelse i en institution indenfor det sociale område, hvor der udføres relevante opgaver og hvor den studerende kan modtage professionsrettet vejledning. Under praktikken skal den studerende via refleksioner over læreprocesser blive i stand til at opnå indsigt i og vurdere egne faglige og personlige forudsætninger for arbejdet som socialrådgiver. Endvidere skal den studerende forholde sig kritisk og konstruktivt til det sociale arbejde, der udføres på praktikstedet. Uddannelsespraktikken er ulønnet, men deltagelse i praktikken er obligatorisk og et fravær på 20% og derover medfører at praktikken ikke kan bedømmes. Uddannelsespraktikkens indebærer tidsmæssigt en arbejdsuge, der svarer til en fuldtidsstilling. Uddannelsespraktikpladserne godkendes af uddannelsen. Uddannelsens ansvar er at udpege en socialrådgiveruddannet underviser som praktiklærer, der skal følge den enkelte studerende, yde vejledning efter aftale, godkende uddannelsesplanen samt forestå vurdering og bedømmelse af uddannelsespraktikken. Derudover skal denne kunne yde en særlig bistand, såfremt en studerende har vanskeligheder i praktikken. Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og stiller en praktikvejleder til rådighed. Den ansvarlige vejleder skal være en faglig kvalificeret medarbejder med erfaring fra arbejde, som varetages af socialrådgivere og som kan yde professionsrettet vejledning. Den studerende har principielt de samme pligter overfor praktikinstitutionen som ansatte, herunder tavshedspligt og mødepligt. Tavshedspligten vedvarer efter praktikkens ophør. Hvis den studerende er medlem eller suppleant i uddannelsesinstitutionens råd og udvalg, har den studerende ret til at deltage i møder i praktikperioden. Den studerende skal med udgangspunkt i praktikvejlederens beskrivelse af praktikforløbet, i samarbejde med praktikvejlederen, udarbejde en individuel uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal tilgodese uddannelsespraktikkens formål. Uddannelsesplanen skal godkendes af uddannelsen. Den studerende skal kontakte praktiklæreren, hvis det opstår problemer i praktikforløbet. Det er muligt at afvikle praktikken i udlandet efter nærmere aftale med uddannelsesinstitutionen. Studieordningens bestemmelser omkring afvikling af uddannelsespraktikken suppleres uddybende af retningslinjer formuleret i praktikhåndbog. Jævnfør bedømmelseskriterier i praktikhåndbog. 15

16 Omfang 30 ECTS-point Uddannelsespraktikken bedømmes i fællesskab af en af uddannelsesinstitutionen udpeget underviser og en af praktikinstitutionen udpeget praktikvejleder. Er disse ikke enige om bedømmelsen, medvirker en mægler som er ekstern censor ved en fornyet bedømmelse. Praktikken bedømmes godkendt eller ikke godkendt. En studerende kan højst 2 gange påbegynde en uddannelsespraktik. Uddannelsen kan dog tillade en studerende at begynde uddannelsespraktikken en 3. gang, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 5. semester Modul 8: Metoder i social behandling og forebyggelse Formålet med modulet er, at de studerende bliver i stand til at skelne mellem begreber som rådgivning, vejledning, sagsbehandling og social behandling. Social behandling er en forandringsorienteret indsats, der skal medvirke til at ændre eller løse klienters og klientgruppers problemer. De studerende undervises i forskellige typer af forebyggende og behandlende indsatser i forhold til individer, familier udsatte grupper og lokalsamfund. Der undervises i temaer som empowerment, motivationsarbejde, netværks- og miljø arbejde, misbrugsbehandling, behandling af følgevirkningerne af vold og omsorgssvigt herunder seksuelle krænkelser. Efter gennemførelse af modulet forventes det at den studerende - har viden om social forandring - har kendskab til og begyndende færdigheder i udførelsen af forskellige typer af socialt behandlende indsatser her under motivationsarbejde og misbrugsbehandling - har færdigheder i på baggrund af udredning og analyse at reflektere over og udforme plan for handling på individ, gruppe og samfundsniveau - har viden om og færdigheder i planlægning og udførelse af miljø- og lokalsamfundsarbejde Omfang 15 ECTS-point 120 timer Modulet indgår i en samlet bedømmelse af modul 8 og 9. 16

17 Modul 9: Indsats overfor socialt udsatte grupper, handicappede og ældre. Formålet med modulet er, at de studerende tilegner sig viden om socialt udsatte grupper, handicappede og ældre samt kan forebygge og behandle målgruppernes problemer. Der undervises i forskellige typer af udsathed på gruppeniveau eksempelvis hjemløse, misbrugere af alkohol, hash og ludomani, seksuelt krænkede og voldsramte, fysisk og psykisk handicappede, kriminelle, demente samt dobbelt diagnosticerede. De studerende præsenteres endvidere for gruppeorienteret socialt arbejde som metode samt frivilligt socialt arbejde. Der undervises i socialpsykologi, klinisk psykologi, psykiatri og gruppeintervention overfor udsatte grupper. I jura undervises i kriminologi, kriminalret og kriminalforsorg samt psykiatrilovgivningen. Efter gennemførelse af modulet forventes det at den studerende - har viden om socialt udsatte grupper herunder handicappede, kriminelle, misbrugere og ældre med henblik på at kunne forebygge og behandle målgruppernes problemer - kunne identificere og analysere forskellige typer af udsathed på gruppeniveau - har viden om og færdigheder i at arbejde med gruppeorienteret socialt arbejde som metode herunder organisering og igangsættelse af støtte- og selvhjælpsgrupper - har kendskab til frivilligt socialt arbejde og mulige samarbejdsflader - har viden om og færdigheder i at anvende relevante love og regler i forhold til udsatte grupper Omfang 15 ECTS-point 120 timer Ekstern. Skriftlig problemorienteret caseopgave i grupper. Der gives karakter efter GGS-skala. 17

18 6. semester Modul 10: Valgmodul Valgmodulet har til formål, at den studerende ud fra en selvvalgt og afgrænset målgruppe kan fordybe sig i og udbygge sin viden og færdigheder i forhold til eksempelvis arbejdsmarkedsforhold, børn, unge og familier, udsatte grupper herunder handicappede og ældre. Der lægges vægt på at styrke den studerendes analytiske færdigheder. Den studerende udarbejder en problemorienteret projektopgave med en afgrænset problemformulering, teoretisk analyse samt refleksioner over tilrettelæggelse af en forebyggende og behandlende indsats. Problemformuleringen godkendes af modulkoordinator. Der undervises i problemorienteret projektarbejde samt videnskabsteori og metode. Indenfor rammerne af valgmodulet kan den studerende vælge at placere et forløb på en anden uddannelse. Forløbet skal relatere sig til socialrådgiveruddannelsen formål og godkendes af afdelingslederen. Såfremt et ekstern valgt forløb ikke har et omfang på 15 ECTS-point suppleres med en skriftlig opgave formuleret af modulkoordinator. Efter gennemførelse af modulet forventes det at den studerende - har opnået uddybende viden om den valgte målgruppe - har færdigheder i med anvendelse af teoretiske perspektiver at analysere konkrete sociale problemstillinger - har færdigheder i at koble analysen med relevant indsats Såfremt der vælges et fuldt eller delvis eksternt forløb henvises der til særskilt målbeskrivelse. Omfang 15 ECTS-point 120 timer Modulet indgår i en samlet bedømmelse af modul 10 og

19 Modul 11: Evaluering og udvikling af det sociale arbejde set i et arktisk/internationalt perspektiv Formålet med modulet er, at de studerende opnår kundskaber til at kunne indgå i evaluering og udvikling af det sociale arbejde nationalt og internationalt. Der undervises i arktiske forhold samt grønlændere som oprindeligt folk og inuitter. Teorier og metoder i evaluering samt perspektiver på kvalitetssikring af det sociale arbejde præsenteres. Modulet kan helt eller delvis organiseres som et selvstudium, studenterudveksling eller studierejse. Efter gennemførelse af modulet forventes det at den studerende - har viden om evaluerings teori og metode i socialt arbejde - kan forstå og anvende viden fra forsknings- og evalueringsrapporter på konkrete sociale problemstillinger - har kendskab til perspektiver på kvalitetssikring af det sociale arbejde - har viden om og forståelse for arktiske forhold samt grønlændere som oprindelig folk og inuitter - kunne reflektere over socialt arbejde i et internationalt perspektiv Omfang 15 ECTS-point 120 timer Intern. Skriftlig rapport med efterfølgende mundtligt forsvar. Der gives karakter efter GGS-skala. 19

20 7. semester Modul 12: Bachelorprojekt Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal de studerende på baggrund af en selvvalgt problemstilling erhverve sig kvalifikationer indenfor socialrådgivning og socialt arbejde. Projektarbejdet skal gennemføres på grundlag af videnskabsteoretiske refleksioner, anvendelse af videnskabelige metoder og med inddragelse af erfaringer fra praksis. Der undervises i videnskabsteori og metode. Arbejdet med bachelorprojektet kan foregå individuelt eller i en projektgruppe af maksimum 3 deltagere, i alle tilfælde forudsættes den studerende at kan arbejde selvstændigt. Der er vide rammer for de temaer og problemstillinger, der kan behandles i bachelorprojektet. Det centrale er, at den studerende skal kunne begrunde, at projektet bidrager til en kvalificering indenfor socialrådgivning og socialt arbejde. Det kan bemærkes at socialt arbejde kan indkredses ved teorier, modeller, metoder og begreber, at socialt arbejde har basis i viden fra forskellige fag, samt at socialt arbejde kun kan anskueliggøres meningsfyldt i en bestemt kontekst. Modulkoordinator er ansvarlig for godkendelse af problemformulering. Et krav ved bachelorprojektet er det inddrager erfaringer fra praksis, og skal gennemføres med anvendelse af videnskabelige metode, heraf følger en række delkrav: - Opgaven skal være styret af en afgrænset og præcis problemformulering - Opgaven kan sigte mod såvel undersøgelse af socialt arbejde, som udvikling indenfor socialt arbejde i eller udenfor Grønland - Opgaven inddrager og er konkret med hensyn til de teoretiske og undersøgelses- og/eller udviklingsmetodiske udgangspunkter og disse må begrundes med udgangspunkt i projektets formål og undersøgelsesfelt - Problemformuleringen indeholder et sæt af problem rettede spørgsmål, der kan kædes sammen med et eller flere teoretiske udgangspunkter og de(n) anvendte metoder. Endvidere gælder det for udviklingsorienterede projekter at de(n) studerende opererer med opstilling af et design for en empirisk rettet undersøgelse: - I opgaven bør demonstreres, at metoderne er relevante og forfølges i projektarbejdes forløb og at teorier og begreber er relevante og bliver brugt i analyser med videre. - Der er en klarhed med hensyn til forskelle på dagligdagsord og begreber og de teoretisk definerede begreber - Der anvendes almindelige standarder for referencer, kildehenvisninger, citater med videre. 20

21 - Opgaven skal være klart disponeret og der skal kunne redegøres for, hvilke konklusioner der kan drages af det gennemførte undersøgelses- eller udviklingsarbejde. I forlængelse af kravet om inddragelse af erfaringer fra praksis, kan der peges på følgende muligheder: - Projektet indeholder en selvstændig empirisk undersøgelse. - Projektet anvender eksisterende empiriske undersøgelser på feltet med hensyn på selvstændig viderebearbejdning. - Projektet gennemføres i et formålsrettet og styret samspil med aktører i et bestemt praksisfelt. I alle tilfælde skal den studerende kunne redegøre for, at de gennemførte inddragelser af erfaringer fra praksis er relevante og tilstrækkelige til belysningen af projektets problemstilling. Efter gennemførelse af modulet forventes det at den studerende - har viden om og færdigheder i selvstændigt at udarbejde et problemorienteret projekt på et videnskabsteoretisk grundlag og med anvendelse af videnskabelig metode - kan opstille en afgrænset og præcis praksisnær problemstilling i relation til socialt arbejde - kan demonstrere forståelse og anvendelse af teorier og begreber fra uddannelsens fagområder - søge og vurdere relevant udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til problemstillingen - indhente, analysere og bearbejde relevant materiale til belysning af problemstillingen - kan formidle undersøgelsens resultater i en fagligt funderet og forståelig skriftlig form - kan reflektere over og pege på nye handlemuligheder i praksis - arbejde refleksivt med egen læring og professionel etik Omfang 30 ECTS-point 60 timer samt vejledning 30 timer pr. gruppe Ekstern. Skriftlig projektrapport med efterfølgende mundtligt forsvar. Der gives karakter efter GGSskala. 21

22 8. Uddannelsens tilrettelæggelse og arbejdsformer. Forud for hvert semester udarbejdes undervisningsplaner og lektionskatalog. Indenfor rammer af hvert modul vil undervisningen blive afviklet som en vekselvirkning mellem undervisning i form af forelæsninger, selvstændigt litteraturstudie, øvelser, problemorienteret skriftlige opgaver eksempelvis case-baseret eller som projekter. En uges undervisning svarer til en arbejdstid på 40 timer. Teoriundervisningen afvikles med lektioner pr. uge. Litteraturens omfang vil være varierende fra fag til fag og efter sværhedsgrad. Det forventes, at den studerende har læst den opgivende litteratur inden undervisningen. Der til kommer opgaver og øvelser med henblik på anvendelse og omsætning af de teoretiske perspektiver. I perioder med kortere eller længere projektarbejder forventes de studerende at arbejde selvstændig eller i grupper. Der ydes vejledning i forbindelse med projektarbejde. 9. Merit Den studerende har ret til merit for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Ved ønske om vurdering af merit eller overførsel af merit fra en anden grønlandsk eller udenlandsk videregående uddannelse skal institutionen i hvert enkelt tilfælde vurdere meritmuligheden. Merit gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse, der står mål med de uddannelsesdele og praktik, der søges merit om. Afgørelsen træffes ved en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele, dvs. hvorvidt de beståede dele kan træde i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne studieordning. 10. Ikrafttrædelse Denne studieordning træder i kraft pr. 1. september 2012 og er gældende for studerende, der påbegynder uddannelsen efter denne dato. 22