KonjunkturNYT - uge 40

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 9. september 3. oktober 1 Danmark Lille stigning i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i august Lille fald i konjunkturbarometrene Fald i dankortomsætningen i september Boligpriserne faldt lidt i juli Internationalt USA: Fald i erhvervstilliden og Case-Shiller boligprisindekset Euroområdet: Stigning i detailsalget og uændret ledighed Tyskland: Uændret ledighed Storbritannien: Fald i erhvervstilliden Sverige: Stigning i erhvervstilliden og fald i industriproduktionen Japan: Fald i industriproduktionen og i erhvervstilliden Kina: Uændret erhvervstillid Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder ECB fastholder refinansieringsrenten Faldende aktiekurser på danske og internationale markeder Fald i olieprisen i USD Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Lille stigning i BNP i. kvartal De reviderede (men stadig foreløbige) nationalregnskabstal for. kvartal 1 viste en stigning i realt BNP på, pct. i forhold til 1. kvartal 1,og i første halvår 1 voksede BNP med,9 pct. i forhold til samme periode sidste år, jf. tabel 1.1. Denne offentliggørelse er den første kvartalsvise opgørelse på det nye nationalregnskab. Tallene kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de forudgående opgørelser. Udviklingen i. kvartal afspejler fremgang i det private forbrug, mens eksporten og investeringerne faldt. Set i forhold til første halvår sidste år har der imidlertid været fremgang i både eksporten og investeringerne. Det har medvirket til at trække værdiskabelsen i den private sektor op, blandt andet i industrien. Sammenlignet med første halvår 13 lå privat BVT ekskl. råstofudvinding i Nordsøen 1,3 pct. højere i første halvår 1, jf. figur 1.1. Fremgang i den private værdiskabelse har skabt grobund for, at også den private beskæftigelse (ekskl. orlov) kunne stige, jf. figur 1.. Den private beskæftigelse er steget fem kvartaler i træk, og i. kvartal 1 var der en stigning på knap11. personer, jf. figur 1.. Dermed var der knap 35. flere i privat beskæftigelse i. kvartal 1 i forhold til 1. kvartal 13. Den offentlige beskæftigelse var stort set uændret i. kvartal, og samlet set steg beskæftigelsen (ekskl. orlov) med godt 1. personer på kvartalsbasis og med ca. 3. personer i forhold til 1. kvartal 13. Figur 1.1 BNP og privat BVT ekskl. råstof Figur 1. Vækst i privat beskæftigelse (ekskl. orlov) (9K=) 11 (9K=) personer 1. personer K 13K1 13K 13K3 13K 1 K1 1 K - BNP Privat BVT ekskl. råstof Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Tabel 1.1 Nøgletal i det kvartalsvise nationalregnskab Kvt./kvt. Halvår 1) År/år 1). kvt. 1. kvt.. kvt. 13H1-1H1 13H-1H1. kvt Realvækst i pct BNP,,1,,9, 1,1 BVT,,,,9, 1, Privat forbrug (inkl. NPISH) -,,1,5,,3,5 Offentligt forbrug,3, -,1 1,,1, Faste bruttoinvesteringer -3,,9-1,,3,, - Boliginvesteringer,9, -1, 3,9, 3, - Erhvervsinvesteringer -5, 3, -,7,1 -, 1, - Offentlige investeringer -,, 5,1 1,3 -,5 3, Lagerinvesteringer, pct. af BNP,,3 -,,5, 1,1 Indenlandsk anvendelse i alt -,,9 -, 1,3, 1,1 Eksport,3 -,1 -,, -, 1, Import -,,3-1, 3,,7 3, Samlet efterspørgsel -,1,5 -, 1,5,1 1, Ændring i 1. personer Beskæftigelse (ekskl. orlov) 9 1 ) 1 ) 31 ) - privat offentlig forvaltning og service - ) -1 ) - ) Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. 1). kvt./.kvt.-vækstraten er beregnet på sæsonkorrigerede tal og kan afvige fra tal i Danmarks Statistiks NYT-notits. ) Der er skønsmæssigt korrigeret for, at lærerkonflikten i. kvartal 13 trak beskæftigelsen ekskl. orlov ned. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Eksporten faldt med, pct. i. kvartal. Det dækker over et fald i tjenesteeksporten, mens vareeksporten steg. Det skal ses i lyset af en vis afdæmpning på de danske eksportmarkeder i kvartalet. I forhold til første halvår sidste år lå eksporten, pct. højere i første halvår 1. Også investeringerne faldt i. kvartal efter en kraftig fremgang kvartalet forinden. Det dækker over tilbagegang i erhvervsinvesteringerne og de private boliginvesteringer, mens de offentlige investeringer steg. Sammenlignet med første halvår sidste år har der imidlertid været væsentlig fremgang i investeringerne, der er steget med,3 pct. især på baggrund af fremgang i investeringerne i maskiner og transportmidler. Udviklingen i forbruget var mere positivt i. kvartal. Det private forbrug (som dækker forbruget både i husholdningerne og i de såkaldte NPISH non-profit institutioner rettet mod husholdningerne) steg med,5 pct. i. kvartal 1 til trods for et markant fald i bilkøbet, og det offentlige forbrug steg med,7 pct. Sammenlignet med første halvår 13 var det private forbrug uændret, mens det offentlige forbrug lå 1, højere. Importen faldt med 1, pct. i. kvartal, hvilket dækker over et fald i tjenesteimporten, mens vareimporten var uændret. I forhold til første halvår 13 lå importen 3, pct. højere i første halvår 1. Dagens tal er den første kvartalsvise offentliggørelse af nyt og hovedrevideret nationalregnskab på kvartaler frem til. kvartal 1. De nye nationalregnskabstal giver et bedre grundlag at vurdere udviklingen i første halvår på. Dels indarbejdes metodeforbedringer, herunder en bedre håndtering af betydningen af påskens placering for akti- 3

4 vitet fordelt på kvartaler, dels indarbejdes ny information, der er fremkommet efter den første flash-opgørelse (baseret på det gamle nationalregnskab) fra august. Tallene viser, at udviklingen i første halvår har været mere jævn, end den tidligere opgørelse tydede på, jf. figur 1.3. Der har været svag vækst i både 1. og. kvartal på henholdsvis,1 pct. og, pct. Der er generelt en del usikkerhed om nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. Baseret på hidtidige erfaringer angiver Danmarks Statistik en usikkerhed på BNPvæksten på +/- ½ pct.-point. Figur 1.3 Kvartalsvis BNP-vækst ifølge nyt og gammelt nationalregnskab Pct. 1, 1,,,,,, -, -, -, Pct. 1, 1,,,,,, -, -, -, Gammelt NR Nyt NR Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Fald i bruttoledigheden i august Bruttoledigheden faldt med 1.9 personer i august til 13. personer, jf. figur 1.. Ledighedsprocenten blev reduceret med,1 pct.point til 5, pct. af arbejdsstyrken. Udviklingen dækker over et fald i antallet af ledige dagpengemodtagere på 1. personer og et fald i antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere på 5 personer. Ledigheden faldt især blandt unge under 3 år, hvor ledighedsprocenten blev reduceret med, pct.point for både 1--årige og 5-9-årige, jf. figur 1.5. Det var særligt blandt unge dagpengemodtagere, at ledigheden faldt, hvilket kommer efter en stigning i juli. Udviklingen skal formentlig ses i sammenhæng med, at mange unge færdiggjorde deres studie op til sommerferien. Dette mønster ses også i ledigheden for unge dagpengemodtagere i de foregående to år. Ledigheden for kontanthjælpsmodtagere under 3 år faldt også i august. Udviklingen i ledigheden for denne gruppe har siden årsskiftet været påvirket af kontanthjælpsreformen, som har reduceret antallet af unge ledige kontanthjælpsmodtagere. Den samlede bruttoledighed er reduceret med ca personer i årets første otte måneder, hvilket særligt skyldes de kraftige fald i starten af 1. AKU-ledigheden er reduceret med ca. 11. personer i første halvår 1 ifølge den kvartalsvise opgørelse. Den faldende ledighed tegner sammen med fremgang i beskæftigelsen et klart billede af, at arbejdsmarkedet er i bedring. I Økonomisk Redegørelse, august, er det lagt til grund, at den stigende tendens i beskæftigelsen og den faldende tendens i ledigheden vil fortsætte året ud og gennem 15. Figur 1. Bruttoledighed Figur 1.5 Bruttoledighed blandt aldersgrupper 1. personer 1. personer 5 5 Pct. af arbejdsstyrken 1 Pct. af arbejdsstyrken år 5-9 år 3-39 år Danmarks Statistik Skøn i ØR august -9 år 5-59 år år og over Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kontanthjælpsreformen påvirker bruttoledigheden i starten af 1, fordi den rent teknisk reducerer antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i ledighedsstatistikken. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 5

6 Lille fald i konjunkturbarometrene Konjunkturbarometeret for industrien faldt fra indeks -5 i august til indeks -9 i september, jf. figur 1.. Indikatoren ligger derved fortsat på et relativt lavt niveau efter et kraftigt fald hen over sommeren. Faldet i september skyldes en negativ udvikling i ordrebeholdningerne, og at flere virksomheder melder om for store færdigvarelagre. Derimod er forventningerne til den fremtidige produktion steget. Det sammensatte konjunkturbarometer for bygge og anlæg faldt svagt fra -9 i august til -11 i september, jf. figur 1.. Det skal ses i sammenhæng med et fald i ordrebeholdningerne, mens forventningerne til beskæftigelsen viste en mindre stigning. Konjunkturbarometret for bygge og anlæg er overordnet set steget siden starten af 13, men har ligget relativt fladt hen over sommeren. Det sammensatte konjunkturbarometer for serviceerhvervene, er stadig positiv, men faldt lidt fra indeks 5 i august til indeks 3 i september, jf. figur 1.7. Det skyldes et fald i vurderingen af den faktiske omsætning, mens der er positive forventninger til den fremtidige omsætning. Ligesom for bygge og anlæg er indikatoren generelt steget det seneste halvandet års tid. Detailhandelens konjunkturbarometer (ikke sæsonkorrigeret) var stort set uændret på indeks 1 i september mod indeks 17 i august og ligger dermed stadig på et højt niveau, jf. figur 1.7. Både vurderingen af den faktiske og forventningerne til den fremtidige omsætning trækker indikatoren op i september. Figur 1. Sammensatte konjunkturbarometre for industri og bygge og anlæg Figur 1.7 Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Industri Bygge og anlæg Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj 11 består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som Danmarks Statistik foretager. Kilde: Danmarks Statistik.

7 Fald i dankortomsætningen i september Dankortomsætningen faldt med godt ½ pct.point i september, når der tages højde for de almindelige sæsonudsving. For hele 3. kvartal er dankortomsætningen steget med ca., pct. i forhold til. kvartal, jf. figur 1.. Eftersom priserne vurderes at være faldet svagt i kvartalet er den reale vækst i dankortomsætningen på, pct. Dankortet bliver løbende mere udbredt og anvendt til stadigt flere transaktioner. Det har gennem en årrække medført, at dankortomsætningen er vokset hurtigere end privatforbruget ifølge nationalregnskabet, jf. figur 1.9. Denne overvurdering af udvikling i det private forbrug er også gældende efter offentliggørelsen af de hovedreviderede nationalregnskabstal i september 1. Figur 1. Dankortomsætning, tremåneders glidende gennemsnit (sk) Figur 1.9 Årlig stigning i dankortomsætningen og det private forbrug i nationalregnskabet Pct. Pct. (7M1=) (7M1=) Nationalregnskabet Dankortomsætningen - Anm.: I figur 1.9 er det private forbrug i nationalregnskabet alene husholdningernes forbrug og ikke forbruget i NPISH. Dette er en afvigelse fra tidligere, hvor det private forbrug i nationalregnskabet også indeholdt forbrug hos NPISH-sektoren. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. 7

8 Boligpriserne faldt lidt i juli Prisen på ejerlejligheder faldt med,3 pct. fra juni til juli (ikke-sæsonkorrigeret), jf. figur 1.1. Det er det første prisfald i år. Prisen på ejerlejligheder har generelt været i fremgang siden starten af 1 og ligger knap 9 pct. højere end i juli 13. Fra juni til juli faldt prisen på enfamiliehuse med 1, pct., jf. figur 1.1. Det er anden måned i træk, at prisen falder. Prisen på enfamiliehuse viste dog en stigende tendens i starten af året, og sammenlignes perioden januar-juli med samme periode sidste år, er prisen steget med godt 3 pct. For 1 som helhed ventes prisen på enfamiliehuse at stige med 3 pct. ifølge Økonomisk Redegørelse, august 1. Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 75 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede som følge af, at perioden fra januar til juli 1 er forholdsvis kort og indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede. Figur 1.1 Boligpriser (=) (=) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Ikke sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Boligpriserne faldt med,5 pct. fra juni til juli ifølge Case-Shiller indekset, der måler udviklingen i de største amerikanske byer, jf. figur.1. Målt ved FHFA boligprisindekset steg priserne med,1 pct. over samme periode. Case-Shiller indekset har vist en svag tilbagegang over de seneste måneder, men ellers har begge indeks generelt været stigende siden starten af 1. Figur.1 Boligpriser, USA (7M1=) 11 (7M1=) FHFA Case-Shiller C Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene målt ved ISM-indikatoren faldt i september til indeks 5,, jf. figur.. Faldet skyldes en nedgang i komponenter vedrørende nye ordrer og beskæftigelse. Samlet set peger erhvervstilliden fortsat på at amerikansk økonomi er gået styrket ind i. halvår, og ligger på et niveau over 5 hvilket indikerer fremgang. Figur. Erhvervstillid, USA

10 Euroområdet Den EU-harmoniserede Ledighed var omtrent uændret mellem juli og august på 11,5 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.3. Ledigheden har ellers haft en faldende tendens siden midten af 13. Blandt de største lande i euroområdet faldt ledigheden i Italien med,3 pct.-point i august, mens de andre landes ledighed forblev nogenlunde uændret. Detailsalget steg med 1, pct. i august måned, og har dermed fortsat den stigende tendens siden slutningen af 13, jf. figur.. Salget nåede dermed op på det højeste niveau siden udgangen af 11. Figur.3 Ledighed, euroområdet Figur. Detailsalg, euroområdet Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken (7=) (7=) Tyskland Ledigheden (national definition) var uændret fra august til september og udgjorde,7 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.5. Ledigheden har generelt været omtrent uændret siden starten af 1, omkring det laveste niveau siden genforeningen. Figur.5 Ledighed, Tyskland Pct. af arbejdsstyrken 1 Mio. personer,5 9, 3,5 7 3,, Ledighed (national definition) Antal ledige (højre akse), 1

11 Storbritannien Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene målt ved PMI-indikatoren faldt svagt fra august til september, jf. figur.. Det beskedne fald i september er et tegn på stabilisering efter en kraftig nedgang i den foregående måned. For serviceerhvervene faldt erhvervstilliden ligeledes, men begge indikatorer ligger fortsat langt over den neutrale værdi på 5. Figur. Erhvervstillid, Storbritannien PMI fremstilling PMI service Sverige Erhvervstilliden målt ved PMI-indikatoren steg i september til indeks 53, for fremstillingserhvervene, jf. figur.7. For serviceerhvervene steg erhvervstilliden ligeledes til indeks 55,. Stigningerne skal dog ses i sammenhæng med et større fald i august måned. Industriproduktionen faldt svagt fra juli til august, jf. figur.. I samme måned steg ordreindgangen med, pct., hvilket hovedsageligt skyldes en fremgang i eksportordrerne. Figur.7 Figur. Erhvervstillid, Sverige Industriproduktion, Sverige (M1=) (M1=) PMI fremstilling PMI service Industriproduktion Industriordrer. 11

12 Japan Ifølge den foreløbige opgørelse faldt Industriproduktionen med 1,5 pct. fra juli til august, jf. figur.9. Industriproduktionen har haft en faldende tendens siden starten af året, og ligger nu på omtrent samme niveau som i foråret 13. Tankan-rapporten, der måler erhvervstilliden i store japanske virksomheder, faldt igennem de seneste tre måneder fra indeks 1 til indeks 13, jf. figur.1. Det samlede fald i erhvervstilliden skyldes at tilliden i serviceerhvervene er faldet, mens tilliden i fremstillingserhvervene er steget. Figur.9 Industriproduktion, Japan Figur.1 Erhvervstillid, Japan (M1=) (M1=) Service Fremstilling Total. Kina Erhvervstilliden i industrien målt ved NBS-indikatoren var uændret i september på 51,1 for fremstillingserhvervene, jf. figur.11. et har været svagt faldende over de seneste tre måneder. For serviceerhvervene faldt erhvervstilliden med, point i september. Figur.11 Erhvervstillid, Kina PMI fremstilling PMI service 1

13 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Efter rentemødet d.. oktober valgte Den Europæiske Centralbank at fastholde refinansieringsrenten på,5 pct. samt indlåns- og udlånsrenten på hhv. -, og,3 pct. Siden sidste fredag er det danske og de ledende internationale aktiekursindeks svækket. Olieprisen (målt i USD) er faldet i løbet af ugen. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Freda 3/1 sidste fredag 3/1 Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: Ledende renter, pct. p.a.: 3-md.,, pct.point USA (federal funds rate),5, pct.point pengemarkedsren Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig,97 -,5 pct.point Sverige (repo),5, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (refinansieringsrenten),5, pct.point Kort realkreditlån,1 -,5 pct.point Storbritannien (repo),5, pct.point Langt realkreditlån, -,7 pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA, -,9 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,53, pct.point Indskudsbeviser -,5, pct.point Tyskland,91 -,5 pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,3 -,1 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (3-mdr.),5 -, pct.point USD/JPY 3 1,1 -,79 pct. Langt (1-årigt):,9, pct.point GBP/USD 1,95, pct. EUR/USD 1, -,1 pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (3/7-9 = 1 7, -,35 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P5 19-1,5 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei ,1 pct. EUR/DKK 7,9,3 pct. USD/DKK 57,57,1 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 311-3,3 pct. SEK/DKK 1,5 1,3 pct. Storbritannien, FTSE -3,5 pct. NOK/DKK 91,1,31 pct. GBP/DKK 99, -, pct. Oliepriser: JPY/DKK 5,,9 pct. Brent (USD) 9,53 -,7 USD Effektiv kronekurs- Brent (DKK) 5-15,1 DKK indeks (19 = 11,9 -,3 point 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. og Danmarks Nationalbank 13

14 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 7 Pct. 7 Pct.,5 Pct.-point, 5 5, 1,5,, 3 3 1,, USA Danmark Euroområdet 1-1,5 -,, -, -,5 -, dec 1 apr 13 aug 13 dec 13 apr 1 aug 1 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point 3 Pct.-point 3 Euro Dollar aug 1 dec 1 apr 13 aug 13 dec 13 apr 1 aug 1 Italien Spanien Portugal Irland Frankrig Grækenland 5 okt 1 feb 13 jun 13 okt 13 feb 1 jun 1 okt 1 Euro Dollar (h. akse) Figur 3.5 Udvalgte aktieindeks Figur 3. Udvalgte valutakurser (5=) (5=) okt 1 feb 13 jun 13 okt 13 feb 1 jun 1 okt 1 USD/EUR USD/JPY,95 11,9 15,5, 95,75 9,7 5,5, 75 okt 1 feb 13 jun 13 okt 13 feb 1 jun 1 okt 1 Eurostoxx Nikkei 5 S&P 5 OMX C USD/EUR USD/JPY (h. akse) 1