Sammenfatning af input fra sekretariatets kaffemøder med AB-udvalgets medlemmer

Transkript

1 N O T AT 29. maj 2015 J.nr Ref. SGT/KNG Sammenfatning af input fra sekretariatets kaffemøder med AB-udvalgets medlemmer Det blev på AB-udvalgets første møde den 6. maj 2015 besluttet, at AB-udvalget skal afholde yderligere 2-3 møder i august-september Møderne benyttes til indledende drøftelser med henblik på at skabe et fælles målbillede for udvalgets arbejde og med udgangspunkt i dette, kan der ske en revision af den foreslåede emnefokusering. AB-udvalgets sekretariat har den maj 2015 afholdt kaffe- og telefonmøder med ABudvalgets medlemmer, hvor mulige emner og oplægsholdere til de 2-3 møder er blevet drøftet. Sekretariatet har også benyttet møderne til at drøfte en række øvrige spørgsmål af relevans for udvalgets arbejde. Notatet sammenfatter hovedtrækkene i de input, som sekretariatet har modtaget på møderne. A. Forslag til emner Nedenfor oplistes de overordnede emner for de indledende drøftelser med eventuelle underspørgsmål, der er blevet nævnt på kaffemøderne. Emnerne er oplistet ud fra, hvor mange medlemmer, der har nævnt dem. Samtidig oplistes også modtagne forslag til oplægsholdere på flere af emnerne. Nogle medlemmer har dog udtrykt, at de ikke ser behov for inddragelse af oplægsholdere ved de indledende drøftelser. A.1. Internationalisering Næsten alle medlemmer har nævnt internationalisering som et emne for de indledende drøftelser. Flere har påpeget to overordnede perspektiver for emnet, som en række underspørgsmål falder ind under: 1. Hvordan international genkendelighed? - Hvad forstår udvalget ved mere internationalt genkendeligt og kunne understøtte aftaleindgåelse med udenlandske parter, jf. kommissoriet? - Hvordan vil udvalget gøre AB-systemet mere internationalt genkendeligt? Hvilken model vil man følge? - Hvem vil udvalget gøre AB-systemet mere genkendeligt for? Er der fælles træk eller tendenser i flere udenlandske aftalevilkår? Side 1

2 2. Hvordan vil udvalget hente inspiration? - Hvem vil udvalget lade sig inspirere af? - Hvordan vil udvalget lade sig inspirere? Om det norske system: - Advokat Helge Kolrud - Advokat Jan Einar Barbo - Professor, dr. jur. Knut Kaasen, særligt vedr. præcision Om det svenske system: - Olof Johnson, Sveriges Byggindustrier Om FIDIC: - Advokat Ulrik Bang Olsen Om erfaringerne fra udenlandske aktører på det danske marked: - Zublin - Skanska A.2 Nye samarbejdsformer/mellemformer Flere medlemmer har påpeget nye samarbejdsformer/mellemformer som et emne for de indledende drøftelser, herunder: - Er der behov for særlige vilkår til håndtering af de nye samarbejdsformer/mellemformer og i så fald for hvilke? - Hvordan skal mellemformerne håndteres? Skal det ske ved en bestemmelse om entreprenørprojektering i AB erne eller er der brug for appendixer? - Grænseflade til drift og OPP (smh. punkt A.7) - Hvordan skal den tids- og partsmæssige opdeling ved projektering være? - Hvornår i arbejdsprocessen vil udvalget tage stilling til mellemformerne? Om mellemformerne og et bud på, hvordan de kan håndteres: - Professor, dr. jur., Ole Hansen Om samarbejdsformer: - Værdibyg - Folk fra IT- eller filmbranchen Om grænseflader til ESCO, OPP og når drift indblandet: - Energiselskaber Side 2

3 A.3 Slutproduktet for udvalgets arbejde Flere medlemmer har påpeget slutproduktet for udvalgets arbejde som et emne for de indledende drøftelser, herunder: - Hvad er det for et produkt udvalget ønsker? Skal det fortsat være egentlige dokumenter eller skal det være en digital model? - Hvordan sikres det, at slutproduktet også bruges og virker i praksis? - Skal der udarbejdes en betænkning? Hvis ja, hvad skal den så indeholde og hvem skal skrive den? Eller skal der i stedet blot udarbejdes en vejledning? Og hvem skal være udgiver? (se pkt. B.3) - Hvordan skal grænsefladen være til ydelsesbeskrivelserne? - Hvor mange forskellige sæt almindelige betingelser skal der udarbejdes? (se pkt. B.2) A.4 Forsikring (og produktansvar) Flere medlemmer har påpeget, at der er behov for en fælles viden i udvalget om, hvad der er muligt at forsikre i dag. Flere har også nævnt forsikring som et emne for de indledende drøftelser, herunder om forsikringsspørgsmål skal inddrages i udvalgets arbejde og i så fald hvornår og hvordan. Enkelte har i den sammenhæng også nævnt produktansvar som et emne for de indledende drøftelser. Om mulighederne for forsikring i bygge- og anlægsbranchen: - Forsikring & Pension Om forsikring ud fra en juridisk vinkel: - Advokat Allan Kvist Christensen Om erstatningsret, indirekte tab mv.: - Professor, dr. jur. Torsten Iversen A.5 Konflikthåndtering Flere medlemmer har nævnt konflikthåndtering som et emne for de indledende drøftelser. Enkelte har dog påpeget, at konflikthåndtering er så konkret et emne, at det ikke på samme måde som de øvrige nævnte emner egner sig til udvalgets indledende drøftelser. Nogle har nævnt konflikthåndtering som et muligt første emne for forhandlingerne i stedet. Om tvisteløsning: - Technology and Construction Court (UK) Side 3

4 A.6 Risikofordeling Flere medlemmer har peget på risikofordeling- og håndtering som et emne for de indledende drøftelser, herunder: - Hvilke principper for fordeling af risiko skal AB-systemet baseres på? - Hvordan skal parternes muligheder for forsikring spille ind på den indbyrdes risikofordeling? Emnet er blevet nævnt som et emne, hvor der kan være behov for, at udvalget får en fælles forståelse af parternes muligheder for risikoafdækning- og håndtering, jf. punkt A.4. Om risikofordeling i særligt risikobetonede brancher som fx off-shore: - Professor, dr. jur. Knut Kaasen A.7 Produktivitet, effektivitet og kvalitet i byggeriet Nogle medlemmer har nævnt øget produktivitet, effektivitet og kvalitet i byggeriet som et emne for de indledende drøftelser, herunder: - Hvordan vil udvalget sikre, at et revideret AB-system kan skabe grundlag for øget produktivitet, effektivitet og kvalitet i byggeriet? - Hvordan vil udvalget opfylde kommissoriets målsætning? - Hvilke elementer i AB-systemet er afgørende for en øget produktivitet, effektivitet og kvalitet i byggeriet? - Skal præcisionen i AB-systemets ændringshåndtering øges, fx ved præklusive frister? - Skal der indarbejdes incitamenter i AB-systemet til at sikre større fokus på udbudsmaterialets kvalitet, mangelfri aflevering, driftseffekt og virksomt byggeri? (smh. punkt A.3) - Kan man lave en ordning, så skadevirkningerne ved en hovedentreprenørs konkurs begrænses? Om kontrakters betydning for værdiskabelse og produktivitet i byggeriet: - Richard Saxon, Joint Contracts Tribunal (UK) Om betydningen af kontrakter for industriudvikling og konkurrencekraft: - Nicolai Juul Foss, Department of Strategic Management and Globalization, CBS Om samarbejde, contract management og konfliktløsning: - René Franz Henschel, Århus Universitet Om erfaringerne med præklusive frister i Norge: - Professor, dr. jur. Knut Kaasen Side 4

5 Om byggeprocesser og effektivitet: - Værdibyg A.8 Skriveproces Flere medlemmer har nævnt skriveprocessen som et emne for de indledende drøftelser, herunder hvornår udvalget skal træffe endelig beslutning om skriveprocessen. Sekretariatet lægger op til, at skriveprocessen drøftes indledningsvis på mødet den 8. juni, og at der træffes beslutning om skriveprocessen senest ved afslutningen af udvalgets indledende drøftelser. Medlemmernes foreløbige tilkendegivelser om skriveprocessen er beskrevet under punkt B.8. A.9 Digitalisering Nogle medlemmer har nævnt digitalisering som et emne for de indledende drøftelser, herunder: - Hvilken betydning har en mere digitaliseret byggeproces for fx ejer- og brugsrettigheder, afkortning af projekteringsfasen, rådgivers rolle og ydelse, afleveringsproces og ansvarsfordelingen? - Er digitaliseringen noget, som udvalget bør tage højde for i revisionsarbejdet og i så fald hvordan? - Hvornår og hvordan bør digitalisering inddrages i revisionsprocessen? Emnet er særligt blevet drøftet som et emne, hvor der kan være behov for en fælles forståelse og afklaring af emnet i udvalget, og hvor der særligt kan være behov for en status på udviklingen. Et enkelt medlem har påpeget, at digitalisering først bør drøftes senere i processen. Om status på de digitale muligheder og anvendelsen i praksis: - Sektionsleder og lektor Jan Karlshøj, DTU Byg, Institut for byggeri og anlæg Om erfaringer med digital byggeproces: - Skanska om store hospitalsbyggerier i Stockholm og London - Finn Nørkjær, BIG A.10 Afklaring af begreber og definitioner Nogle medlemmer har påpeget, at der er behov for, at udvalget indledningsvis afklarer begreber og definitioner, så udvalget får en fælles forståelse. A.11 Fravigelser og standardforbehold Nogle medlemmer har nævnt ønsket om at undgå fravigelser og standardforbehold som et emne for de indledende drøftelser, herunder: Side 5

6 - Hvordan sikrer udvalget, at der ikke opstilles nye fravigelser og standardforbehold til det reviderede AB-system? - Opfølgning på lov om statslig byggevirksomhed og cirkulæret om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. A.12 Afklaring af enighed og uenigheder Nogle medlemmer har udtrykt ønske om, at de indledende møder benyttes til at få afklaret, hvor de store knaster ligger og hvor der er enighed. A.13 Grænsefladen til udbud Enkelte medlemmer har nævnt grænsefladen til udbud som et emne for de indledende drøftelser, herunder: - Hvordan gøres AB erne håndterbare i udbudssystemet og hvordan inddrages det i arbejdet? - I hvilken grad skal dokumenterne tilpasses de nye udbudsregler og hvordan? - Advokat Claus Berg A.14 Niveauet for totaløkonomi Et enkelt medlem har nævnt niveauet for totaløkonomi som et emne for de indledende drøftelser, herunder hvad der ligger i kommissoriets målsætning. B. Øvrige spørgsmål B.1 Hvilken AB først eller tematiseret tilgang? Der synes at være bred enighed om, at udvalgets drøftelser og forhandling bør ske efter en tematiseret tilgang og ikke paragraf for paragraf. Flere medlemmer har givet udtryk for, at udvalget bør behandle de væsentligste emner, hvorimod mindre væsentlige emner kan undergives en teknisk revision i sekretariatet. Flere medlemmer har påpeget vigtigheden af, at udvalget når rundt om det hele ved denne revision. B.2 Hvor mange AB er og struktur? Der synes at være bred enighed om, at AB erne skal følge en fælles struktur, og at AB erne skal have samme sprog og definitioner. Der synes også at være enighed om, at AB-systemet i sin struktur skal være let tilgængeligt for praktikere. Side 6

7 Der er delte meninger om, hvor tidligt i processen udvalget skal lægge sig fast på en fælles struktur og antallet af AB er. Der synes at være bred enighed om, at bemærkningerne i ABR enten skal indarbejdes i paragrafteksten eller helt udgå. Flere medlemmer finder, at AB-systemet skal bestå af AB og ABR. Nogle medlemmer ønsker i den forbindelse et AB med mulighed for til- og fravalg og/eller appendixer for mellemformerne, herunder totalentreprise. Enkelte medlemmer har påpeget, at en appendixmodel gør dokumenterne mere uoverskuelige. Enkelte medlemmer finder, at AB-systemet bør bestå af ét hoveddokument, som behandler både projektering og udførelse. Enkelte medlemmer ønsker at bevare den nuværende struktur med ABR, AB og ABT. Et medlem foreslår en digital model i stedet for egentlige dokumenter. B.3 Betænkning og/eller vejledning Der synes at være bred enighed om, at der er behov for et forklarende dokument, som kan understøtte anvendelsen af AB-systemet. Hovedparten af medlemmerne har givet udtryk for, at dette dokument bør være en vejledning og ikke en betænkning, som det kendes fra de tidligere revisioner af AB. Det er blevet påpeget, at udvalget skal udarbejde et aftaledokument og ikke en lov. Fordelen ved en vejledning er, at den vil være rettet mod praktikere og løbende kan opdateres, hvorimod en betænkning vil være mere bagud skuende og låst. Enkelte medlemmer har ønsket, at der udarbejdes en betænkning. Det er blevet påpeget, at såfremt udvalget ønsker at lave en betænkning, så bør udvalget overveje formen på betænkningen og hvem den skal skabe værdi for, herunder om der ønskes en mere omfattende betænkning, som det kendes fra lovforberedende arbejder. Flere medlemmer har givet udtryk for, at den nuværende betænkning til AB 92 har tilført værdi i branchen. B.4 Høring Alle medlemmer har udtrykt sig positivt overfor, at det reviderede AB-system sendes i høring blandt øvrige interessenter i bygge- og anlægsbranchen. Flere har givet udtryk for, at det er vigtigt, at et samlet udvalg støtter loyalt op om forhandlingsresultatet, når det sendes i høring, og at høringen ikke bruges til at genåbne de afsluttede forhandlinger i udvalget. Det er blevet påpeget, at det er vigtigt, at høringsfasen bliver tilstrækkelig lang til, at interessenterne kan nå at udarbejde kvalificerede høringssvar. Høringen skal derimod give udenfor- Side 7

8 stående mulighed for at påpege uhensigtsmæssigheder ved aftalesystemet, som udvalget kan vælge at tage i betragtning inden den endelige vedtagelse af det reviderede aftalesystem. B.5 Afsluttende konference Alle medlemmer har udtrykt sig positivt overfor, at der afholdes en afsluttende konference. Det er blevet påpeget, at konferencen kan afholdes når udkastet er sendt i høring og/eller når høringsfasen er afsluttet. Formålet med en konference under høringsfasen vil være at højne interessenternes viden om baggrunden for udkastet for derved at højne høringssvarenes kvalitet. Formålet med en konference efter høringsprocessen er afsluttet vil være at præsentere det reviderede AB-system, og de overvejelser der ligger bag. B.6 Stående udvalg el.lign. efter revision Der synes at være bred enighed om, at der er behov for en konstruktion eller en struktur, som kan samle op på uhensigtsmæssigheder i AB-systemet, så den næste revision kan iværksættes i rette tid. Flere medlemmer er positive overfor ideen om at etablere et stående udvalg eller en kontrakts komité, som kan varetage denne opgave. Det er dog samtidig påpeget, at et sådan udvalgs funktion, mandat og organisatoriske forankring skal overvejes nøje. Der er delte meninger om, hvilke beføjelser et stående udvalg skal have. Nogle medlemmer mener, at udvalget alene skal opsamle uhensigtsmæssigheder til senere revisioner. Andre medlemmer mener, at udvalget løbende skal kunne opdatere aftalesystemet og/eller en eventuel vejledning. Der er også enkelte medlemmer, der gerne ser, at udvalget skal kunne komme med fortolkninger af AB ernes tekst. Nogle medlemmer har påpeget, at AB-udvalget forholdsvis tidligt i forhandlingsprocessen bør tage stilling til, om der skal oprettes et stående udvalg, idet muligheden for senere opdateringer og tilrettelser kan smidiggøre forhandlingen af en række emner. Flere medlemmer har nævnt Sverige (Byggandets Kontraktskomité), England (Joint Contracts Tribunal) eller Norges (Standard Norge) som inspirationskilder. B.7 Offentlighed og aktindsigt Mere end halvdelen af udvalgets medlemmer ser ikke behov for at søge at begrænse offentlighedens adgang til aktindsigt i udvalgets arbejde. Enkelte medlemmer har udtrykt ønske om mest mulig åbenhed i processen. Der er dog flere medlemmer, der for at beskytte til forhandlingsprocessen og medlemmernes mulighed for at tale åbent og uden for mange referatbemærkninger har udtrykt ønske om en begrænsning af offentlighedens adgang til aktindsigt. Side 8

9 Flere medlemmer har påpeget, at det vil være en vanskeligt for deres mandatafklaring, hvis de ikke kan dele dokumenterne frit i deres organisation. Der var enkelte medlemmer, der endnu ikke havde taget stilling til spørgsmålet om udvalget skal søge at begrænse offentlighedens adgang til aktindsigt. B.8 Skriveproces Der er delte meninger om sekretariatets forslag om en skrivegruppe på 6 personer. Flere medlemmer har påpeget, at en skrivegruppe på 6 personer er for stor. Nogle medlemmer har udtrykt sig positivt overfor ideen med en skrivegruppe på 6, såfremt de selv kan sidde med. Flere har påpeget, at det vil blive en udfordring for udvalget at nå til enighed om, hvem der skal sidde med i skrivegruppen, da de fleste udvalgsmedlemmer vil ønske at deltage. Det er i den forbindelse foreslået, at der kan opereres med løbende udskiftning i skrivegruppen alt efter hvilket emne, der skal skrives om. Flere medlemmer har nævnt, at skrivegruppen bør skrive på baggrund af et kommissorium fra udvalget. Flere medlemmer har påpeget, at alternativet til en skrivegruppe må være, at alle medlemmer selv udarbejder tekstforslag, der sammenstilles af sekretariatet. En overvejende del af medlemmerne har udtrykt ønske om, at sekretariatet tager en mere aktiv rolle i skrivearbejdet ved fx at udarbejde udkast til konkrete bestemmelser. Enkelte medlemmer har oplyst, at skrivearbejdet for deres vedkommende ønskes varetaget af en medarbejder i deres organisation, som ikke er medlem af AB-udvalget. Det er blevet drøftet, at der så må tages stilling til om og i hvilket omfang eksterne medlemmer af skrivegruppen skal være til stede under udvalgsmøderne. Enkelte medlemmer har nævnt den mulighed, at skriveopgaven varetages af en eller flere eksterne parter, fx advokater, som skriver tekstforslag på baggrund af et kommissorium fra udvalget. Flere medlemmer har udtrykt bekymring over at begynde skrivearbejdet for tidligt i revisionsprocessen. Enkelte medlemmer har udtrykt ønske om en længere indledende dialog udover møderne i august og september, så udvalget kan modnes og få skabt større fælles forståelse inden arbejdet konkretiseres. Det er blevet påpeget, at der er risiko for, at der ikke opnås tilstrækkelig klarhed og entydighed i AB-systemet, hvis skrivearbejdet begyndes for tidligt, fordi der ikke vil være nok tid til overordnede og principielle diskussioner. Side 9