Du får noget helt specielt, du ikke kan gå ud og få med andre
|
|
- Helena Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børnegrupper i voksenpsykiatrien Delrapport II fra projektet Når børn er pårørende Af Nina Wehmeyer, stud. psyk. & Ingelise Nordenhof, børnekonsulent Du får noget helt specielt, du ikke kan gå ud og få med andre Psykiatrien, Distrikt Roskilde Region Sjælland
2 Delrapport II: Børnegrupper i voksenpsykiatrien af Nina Wehmeyer, stud.psyk. & Ingelise Nordenhof, børnekonsulent Denne rapport er en delrapport af projektet : Når børn er pårørende. Rapporten omhandler vores arbejde med børnegrupper i perioden , som var den ene del af indsatsen overfor børn med forældre i psykiatrisk behandling i Distrikt Roskilde og Køge. Den anden del var implementering af Familiesamtalen med fokus på barnet samt uddannelse af Nøglepersoner for børn i de to distrikter. Der er således tre rapporter om projektet: 1. Hovedrapporten: Når børn er pårørende i voksenpsykiatrien beskriver projektet i sin helhed med teori, praksis og evaluering. 2. Delrapport I: Nøglepersoner for børn i voksenpsykiatrien beskriver erfaringerne med at uddanne nøglepersoner for børn og arbejdet med at implementere familiesamtalen i psykiatrien. 3. Delrapport II: Børnegrupper i voksenpsykiatrien Rapporterne er udgivet af: Psykiatrien, Region Sjælland, Distrikt Roskilde december 2009 Forside illustration: Anja Breitenstein Andersen 2
3 Kapitel 1 Resumé og konklusioner Opsummering: Opsamling af de vigtigste erfaringer:... 4 Kapitel 2 Gruppetilbuddet Målgruppe Visitation Familiesamtalen Gennemførte gruppeforløb: Forældrene: Gruppedeltagerne:... 8 Kapitel 3 Metoder Hvorfor børnegruppe? At skabe gruppesammenhold Stillads - bygning Dialogbaseret information Vidner til nye fortællinger Eksternalisering Brug af dokumentation Kapitel 4 Gruppeøvelserne Ritualerne Historien om den psykiske sygdom Linguagram Metaforer - Floden og Eventyret Idébanken Fysioterapeut på besøg Tilbage til familien: Kapitel 5 - Evaluering Evalueringsmetode Anvendte data og kilder Fokusgruppeinterviews Observationer Spørgeskemaer Analyseredskaber Kapitel 6 - Hvad vi har lært Børnenes ønsker og forventninger Fællesskabet Børnegruppen et særligt rum Gruppeledernes betydning: Familiesamtalen Udveksling af erfaringer: Information om sygdommen Børnenes mestring At lægge distance til sygdommen Nye handlemuligheder Åbenhed om sygdommen Et grundlag for fremtiden Negative virkninger Afsluttende kommentarer Litteraturliste:
4 Kapitel 1 Resumé og konklusioner 1.1 Opsummering: Denne delrapport handler om 3 års erfaringer med gruppetilbud til børn, hvis forældre er i behandling i Psykiatrien i Roskilde og Køge. Gruppelederne var i hele perioden socialrådgiver Bente Dichmann og børnekonsulent Ingelise Nordenhof. Rapporten er skrevet af cand. psyk. Nina Wehmeyer og Ingelise Nordenhof. Den formidler resultater af evalueringen af de 6 børnegrupper, der har været afholdt i perioden. Gruppetilbuddet er et supplement til familiesamtalen, der tilbydes ved en forælders indlæggelse eller start på ambulant behandling (se delrapport I). Familiesamtalen bidrager til at familien får talt om betydningen af den psykiske lidelse og kan være optakt til, at kommunen bliver involveret. Tilbuddet om deltagelse i børnegruppen gives som regel i familiesamtalen. Begge dele er en del i psykiatriens pårørendetilbud og er som sådan ikke direkte behandling. Begge tilbud har et forebyggende sigte med særligt fokus på børns mestring af de problemer, der ofte følger med, når en forælder rammes af psykisk sygdom. 1.2 Opsamling af de vigtigste erfaringer: Det er af stor betydning for børnene at møde andre børn i samme situation. De finder trøst ved at vide, de ikke er de eneste, der lever med psykisk syge forældre. Det er lettere for dem at tale om forældrenes sygdom i gruppen uden at føle sig illoyale. De kan bedre forklare sig i, fordi de ved, at de andre børn i gruppen også kender til psykisk sygdom fra deres familie. De risikerer ikke at blive stigmatiseret og betragtet som unormal, når de fortæller om unormale hændelser. Struktur og forudsigelighed i gruppemødet skaber tryghed for børnene. Det giver dem følelse af kontrol med, hvad der skal ske, og de kan slappe af med, at der er styr på tingene. Gruppelederne er repræsentanter for fællesskabet og fungerer som rollemodeller for gruppekulturen en anerkendende praksis. Ritualer styrker fællesskabet mellem børnene. Oplevelsen af fællesskab giver dem en positiv oplevelse og styrker deres mestringsstrategier. Gennem børnenes selvfortællinger og refleksioner i samvær med de andre børn begynder de gradvist at finde mening i deres oplevelser med forældrenes psykiske sygdom. Viden i passende doser om psykiske sygdomme kan hjælpe dem til at begribe hvad, der sker med deres forældre. Informationer til børn om psykisk sygdom giver bedst mening, når de baseres på dialog og med udgangspunkt i børnenes egne fortællinger. Ikke alle børn ønsker lige meget information og det er vigtigt, at vi tilpasser informationerne til det enkelte barns erfaringer og behov. Det er ikke sikkert, at information til et barn giver mening til et andet barn. Derfor mener vi, at detaljeret information om den enkelte patients sygdomme bør gives sammen med forældrene i familiesamtalen. Vi må hele tiden afveje hensynet til det enkelte barn i forhold til hensynet til gruppen. Vi må sikre børnene lige meget plads, også selv om nogle børn har mere taletid end andre. Børn har også behov for beskyttelse. Nå de hører voldsomme eller traumatiske fortællinger fra andre børn om deres oplevelser, risikerer vi, at de børn, der lytter, medtraumatiseres. Og hovedpersonen i den traumatiske fortælling risikerer at blive retraumatiseret, hvis alle detaljer i historien kommer med. Derfor skal vi som gruppeledere have et særligt øje for at sikre, at gruppen ikke bliver et sted for uddybning af traumatiske historier. Børnenes aktive deltagelse fremmes ved at bruge eksternalisering, metaforer og andre visuelle materialer. Det giver en lettere tilgang til de til tider svære problemer, børnene kan fortælle om fra deres liv. Børnene er generelt mere optaget af at tale om, hvordan psykisk sygdom påvirker deres eget hverdagsliv end af at tale om forældrenes sygdom og behandling. 4
5 De er ivrige efter at give hinanden ideer til nye handlemåder. Mange børn afprøver disse i praksis, mens de går i gruppen. Børnenes gensidige bevidning af deres fortællinger, problemer og færdigheder styrker de enkelte børns selvværd og tro på fremtiden. Gruppen kan ikke sikre børnene nye venskaber, men kan give dem en erfaring med at møde og tale med andre om deres oplevelser i forhold til den psykiske sygdom. Det vigtigste er, at de får styrke til at gå videre med en oplevelse af fællesskab og nye handlemuligheder. Dokumentationsmateriale fra gruppeforløbet, som børnene får med sig hjem, medvirker til at fastholde deres færdigheder og bevare mindet om fællesskabet. Det er vigtigt at inddrage forældrene i barnets refleksioner og ønsker for fremtiden. Det er sjældent, børnene gør af sig selv. Vi kan sikre, at det sker i de indledende og opfølgende familiesamtaler, men det kan også ske i form af midtvejsbreve og fælles familiemøder, hvor familierne får lejlighed til at møde hinanden og udveksle synspunkter på kryds og tværs. Kapitel 2 Gruppetilbuddet 2.1. Målgruppe Målgruppen er børn fra 7 18 år med forældre i behandling i psykiatrien i Distrikt Roskilde og i Distrikt Køge Visitation Tilbuddet introduceres af nøglepersonerne under familiesamtalen 1. Hvis familien er interesseret i børnegruppen, inviteres de til en orienterende samtale sammen med nøglepersonen og /eller patientens kontaktperson. Herefter tages endelig stilling til barnets deltagelse. Det er både barnet, forældrene og gruppelederne, der skal overveje, om det er en god ide. Der 1 Se delrapport I: Nøglepersoner for børn i voksenpsykiatrien, 2009 har været situationer, hvor vi har foreslået noget andet. Det har været børn, vi pga. barnets egne problemer vurderer, vil få svært ved at indgå i gruppen. Dem har vi foreslået noget andet. Der har også været unge (især drenge over 14 år), der har sagt nej, fordi de syntes, de andre var for unge eller fordi de var mere optaget af deres fritid og kammerater. Piger er generelt mere interesserede i at deltage end drenge, måske fordi de er mere følelsesmæssigt involverede i forældrenes problematik eller, fordi tilbuddet appellerer bedre til piger Familiesamtalen Ved den første samtale opfordres forældre og børn til at fortælle hver deres historier om den psykiske sygdom, hvad børnene særligt har lagt mærke til, hvordan familien omtaler sygdommen og hvilken diagnose forælderen har. Børnene får lejlighed til at fortælle om deres interesser og ønsker for gruppen. Gruppelederne fortæller om børnegruppens rammer og indhold og forældrene giver accept til, at vi må tale om forældrenes sygdom i gruppen. Det er vigtigt, vi skaber en god alliance med forældrene for, at børnene kan profitere af gruppen. Vi aftaler, at vi kontakter forældrene, hvis vi får kendskab til vanskeligheder, vi har behov for at drøfte med dem. Der vil naturligvis altid foregå i samarbejde med barnet. Vi opfordrer forældrene til at vise deres børn interesse for, hvad der sker i gruppen - naturligvis med respekt for, om børnene har lyst til at snakke. Børnene er ikke, som mange tror, underlagt tavshedspligt. Ved at pålægge dem tavshedspligt, mener vi, at vi kan komme til at forstærke tilstedeværelsen af tabuer i barnets liv. Vores ønske er det modsatte, nemlig at aflive tabuerne. De gange, hvor børn kommer sammen med børn fra samme skole eller lokalmiljø, taler vi med hele gruppen om, hvordan de kan passe på hinanden, når de møder hinanden i andre sammenhænge. Vi opfordrer også børnene til at fortælle deres forældre, hvis der er noget, de ikke er glade for og beder forældrene kontakte os, hvis det er noget, barnet ikke selv vil sige til os. 5
6 Der har været situationer, hvor et barn er blevet ramt af at høre et andet barns historie og havde behov for at tale om det derhjemme. Vi er heldigvis blevet informeret om det, så vi kunne følge det op den følgende gang. Vi opfordrer også børn og forældre til at tale sammen derhjemme, når den psykiske sygdom fylder, så det bliver mere naturligt at sætte ord på ting, der sker. Hvis der ikke tidligere er blevet sat ord på sygdommen i familien, bruger vi lidt tid på at finde ud af, hvordan de kan tale om den, evt. ved at de giver sygdommen et navn. Det kunne f.eks. være diagnosen, hvis forældrene synes den beskriver deres vanskeligheder passende. Vi fortæller forældrene, at børnene gennem gruppedeltagelsen ofte bliver mere nysgerrige og kan ønske sig at stille spørgsmål til forældrene. Vi opfordrer forældrene til at gribe bolden. Efter afslutningen af hvert gruppeforløb har vi igen en familiesamtale, hvor nøglepersonen og/eller kontaktpersonen er med. Her bliver den videre indsats bliver koordineret og det aftales, hvem der følger op på en evt. henvisning til yderligere støtte. Det sker også, at vi skriver en underretning til kommunen. I 16 tilfælde er der (efter aftale med familien) sendt underretning til kommunen og i 10 andre tilfælde er vi efterfølgende blevet bedt om at udfærdige en beskrivelse af barnets behov. Det gør vi selvfølgelig kun med tilsagn fra familien, medmindre der foreligger særlige forhold, hvor vi må sende en underretning uden samtykke Gennemførte gruppeforløb: Vi har i projektperioden afholdt 6 grupper med i alt 56 børn. Reelt er der kun tale om 46 børn, idet nogle børn har deltaget flere gange. I evalueringen tælles disse børn med som nye børn, da de jo er med i nye grupper, får nye erfaringer og meninger. Alle gruppeforløb, der indgår i evalueringen, har været lukkede forløb. I den sidste gruppe i projektperioden forsøgte vi at have en åben gruppe, hvor vi kunne tage nye børn ind undervejs. Denne gruppe er ikke med i evalueringen af tidsmæssige grunde. Det var muligt at komme ind i gruppen undervejs og stoppe, når børnene syntes, det var passende. Vi gjorde det for at imødekomme nogle børns behov for et længere forløb og for at være mere fleksible i forhold til at tage nye børn ind. Vores egen erfaring er dog ikke særlig positiv. Vi fandt, at et lukket forløb giver et meget stærkere gruppefællesskab end et åbent forløb. Det stillede store krav for både nye og gamle børn, når der kom nye ind undervejs. Vi oplevede også, at de tilbageværende børn følte sig svigtet, når andre børn valgte at stoppe. Vi tror, at åbne grupper er meget hensigtsmæssige, når der er tale om længerevarende gruppeforløb, men ikke med vores type af tilbud. Vi valgte at imødekomme behovet for længere gruppeforløb ved at give børnene mulighed for at komme med i nye grupper senere. Vi har haft følgende aldersinterval: 7-9 år, 9-11 år, år og år. Antallet i en gruppe er på gennemsnitligt 8 børn pr. gruppe. Gruppemødet er af 1½ times varighed med i alt 8 gange. Det er tidsmæssigt lige i underkanten både med længden af hvert møde og antallet af gange. Teenagegruppen fik eksempelvis 2 timer pr. gang, i alt 12 gange for at imødekomme deres behov. Vi har ikke haft problemer med at rekruttere børn til grupperne. Det kommer naturligt i forlængelse af familiesamtalen. Det eneste problem har været, at der ikke altid er en gruppe i passende alder. Det betyder, at nogle må vente til deres aldersgruppe står for tur. Mange fagpersoner pointerer, at det er uhensigtsmæssigt med søskende i samme gruppe. 6
7 Begrundelsen er, at børnene bringer deres rollefordeling med i gruppen og at det mindsker børnenes udbytte. Vi er uenige i denne opfattelse og valgte at udfordre den ved at give tilbud til søskende at være med i samme gruppe, hvis de selv havde lyst og det i øvrigt passede aldersmæssigt. Vi ønsker, at gruppedeltagelsen kan styrke deres relation i forhold til at have de samme opvækstvilkår. Vi så det som vores opgave at støtte børnene i at optræde som selvstændige personer med ret til at forstå og opleve de samme begivenheder på forskellige måder. Vi støttede dem i at lytte til hinanden, så de bedre kunne støtte hinanden fremover. Vi har haft 4 søskendepar, fordelt på 3 grupper. Det har kun givet vanskeligheder i et tilfælde, nemlig for to brødre, hvor den yngste havde diagnosen ADHD. Den ældste kunne ikke slippe sit ansvar for broderens adfærd i gruppen. Det var i det hele taget ikke hensigtsmæssigt at drengen med ADHD deltog. Det havde vi forinden drøftet både med forældrene og drengene. Vi havde derfor aftalt, at han i første omgang kun skulle være med 3 gange, hvorefter vi ville vurdere hans udbytte. Det viste sig også at være for svært for alle parter og vi aftalte, at han stoppede efter de 3 gange. Han fik i stedet et samtaletilbud i børnepsykiatrien, hvor han i forvejen havde en kontakt. Børnenes alder og køn Aldersmæssigt fordelte børnene sig mellem 7 og 15 år. De yngste var 7-9 år og de ældste var år. Der har været flest børn mellem 9 og 11 år. Når vi har haft de yngste, har vi i højere grad brugt visuelle materialer som billedbøger og tegninger. De ældre børn havde til gengæld behov for mere taletid kunne bedre bidrage med egne tanker og refleksioner. Der har været mange flere piger end drenge. Måske er mange drenge mindre involveret i forældrenes problematik eller de er mere tilbageholdne med at tale om det. De er i hvert fald tilbageholdne med at sige ja til gruppetilbuddet. Det kan også hænge sammen med deres forventning om, at det er noget med at sidde i en rundkreds og tale om følelser, og det passer ind i de færreste drenges selvbillede. En af drengene sagde da også, at han var bedre til at spille fodbold end til gå i gruppe. Børnene har været fordelt, så der var mindst to drenge i hver gruppe på nær to grupper, hvor der kun var en dreng. Disse to drenge var klar over det på forhånd, men alligevel giver de udtryk for, at de har savnet at være flere drenge. Der er behov for at udvikle tilbuddet, så det også matcher drengenes behov eller kan give dem et bedre billede af, at det kan være hjælpsomt for dem. Det vil i den forbindelse være godt, hvis vi også kan få mandlige gruppeledere Forældrene: Børnene repræsenterer tilsammen 38 patienter. Forskellen på antallet af børn og patienter skyldes, at der blandt børnene er flere søskendepar. Også blandt patienterne er der hovedsagelig kvinder. Fordelingen mellem mænd og kvinder bland patienterne ligner ganske nøje fordelingen mellem drenge og piger. Samme kønsfordeling mellem patienterne fandt vi også i det første projekt (Nordenhof 2005). De kvindelige patienter var i langt høje- 7
8 re grad end de mandlige interesserede i at tale med deres børn om sygdommen. Men det viste sig også, at medarbejderne i højere grad tog emnet børn op i samtaler med de kvindelige patienter end med de mandlige. Der er altså stadig behov for, at medarbejderne bliver opmærksomme på også at tale med de mandlige patienter om deres børn. Diagnosefordeling: De fleste af børnene havde forældre med affektive lidelser, skizofreni eller psykoser, mens der var få med personlighedsforstyrrelser. Det svarer også til resultaterne i det første projekt: Patienter med personlighedsforstyrrelser var lavt repræsenteret blandt dem, der enten havde talt med børnene om den psykiske lidelse og/ eller ønskede børnenes medvirken i familiesamtalen (Nordenhof 2005). Antal Skizofreni & ps... Patient diagnosefordeling Affektive lidelser Nervøse & stres... Personlighedsf... Andet 2.7. Gruppedeltagerne: Der har været gennemsnitligt 8 børn i hver gruppe med en variation på 6 til 13 børn. Som gruppeledere syntes vi, 13 børn var for mange, men de fleste børn fra den store gruppe, sagde, at det havde været sjovt at være så mange. Alle børnene har gennemført hele gruppeforløbet på nær tre, der gik ud efter få gange. Det var for alle vedkommende på grund af egne problemer. I alle tilfælde hjalp vi dem videre til at få anden form for støtte. Familierelationer og bopæl: For alle børnene på nær to, var det forældrene, der var i behandling. De to havde søskende, der var i behandling for skizofreni i Distrikt Børn og unge. Børnegruppen var ikke målrettet til søskende, men da der ikke var et lignende tilbud til søskende sagde vi ja til, at de kunne være med. I den enes familie havde både søster og mor skizofreni. Knap 1/3 af børnene boede sammen med begge forældre, mens 2/3 boede enten hos den ene forælder eller begge forældrene på skift. Lidt over 1/3 af børnene boede altså ikke sammen med den syge forælder. De fleste af dem var regelmæssigt samvær. Der var tre børn, som ikke havde samvær med den syge forælder. To forældrepar blev skilt, mens børnene gik i gruppen og tre børn blev anbragt udenfor hjemmet, mens de gik i gruppen. Anbringelsen var ikke foranlediget af gruppeforløbet, men gruppetilbuddet var helt sikkert en støtte for børnene. Et barn var allerede anbragt udenfor hjemmet, da hun startede i gruppen. Alle fire anbragte børn var tvangsanbragte. Indlagte forældre Der var 9 patienter (knap 25 %), der blev indlagt, mens vi havde børnene i gruppen. Tre patienter var indlagt flere gange. En patient havde to selvmordsforsøg, mens vi havde kontakt med børnene. 86 % af alle børnene havde oplevet, at den syge forælder blev indlagt på psykiatrisk afdeling. Der var 40 % af børnene, der oplevede indlæggelsen samtidig med, at de gik i gruppen. Det betød, at vi kunne tale med børnene om indlæggelsen, mens det var helt aktuelt. Netop disse børn var mest belastet af forælderens sygdom og har haft et stort udbytte af deres deltagelse. Det var også de børn, der deltog i mere end et gruppeforløb. Gruppetilbuddet har vist sig at være et vigtigt tilbud til de indlagte forældres børn, hvor sygdommen spiller meget konkret ind og i tillæg også betyder et brud og et savn for børnene i dagligdagen. Nogle af dem måtte undvære forælderen i lange perioder. Kapitel 3 Metoder 3.1. Hvorfor børnegruppe? Det er efterhånden velkendt, at det er godt for børn at mødes med ligestillede, når de lever i familier vanskelige levevilkår. Børn kan tro, 8
9 det er deres skyld, familien ikke fungerer. De identificerer sig med forældrenes problemer. Mediernes fremstilling af psykisk syge bidrager også til, at børn er bange for at tale åbent om deres forældres psykiske sygdom. De er bange for at blive set som anderledes og udsat for mobning. Det har derfor en frigørende effekt alene det at møde andre børn i samme situation og opleve, at de taler det samme sprog. De forstår hinanden i kraft af deres fælles erfaringer At skabe gruppesammenhold Når vi mødes med børnene i gruppen den første gang, søger vi hurtigt at få skabt en gruppefølelse, der bygger på anerkendelse og omsorg. Derfor lægger vi ud med lege, hvor børnene kan bevæge sig i rummet og lære hinanden at kende. Navnelege med bolde og bevægelser, tagfat lege og lege, hvor børnene kommer til at røre ved hinanden og får smilet frem er alt sammen med til at skabe en stemning af sjov og hygge. Det skaber grobund for at komme til de alvorlige emner uden, det bliver for tungt. Vi har hentet inspiration til mange af disse lege i SIND s idékatalog til børnegrupper i Århus (Stæhr 2006). Når børnene ankommer, kan de sætte sig ved sofabordet, hvor der ligger blade, papir og farver. Så har de noget at beskæftige sig med, indtil alle er kommet. Det hjælper de meget generte børn og er helt nødvendigt den første dag, hvor alle er nye og generte. Når alle børn er kommet går vi i gang med vores ritualer og lege, emner og samtaler. Vi arbejder struktureret, men med plads til afvigelser fra programmet. Midtvejs har vi en frugt- og saft pause. Det er ustruktureret tid. Børnene bruger pausen til at hygge sig og tale om alle mulige ting. Fra vores side er pausen et signal om at give samværet med børnene værdi. Vi gør meget ud af at arrangere frugten indbydende og varte op. Når et barn har haft fødselsdag siden sidst, fejrer vi det med is og andet godt, som barnet evt. selv har foreslået. Vi laver fra starten nogle grupperegler, så børnene er med til at bestemme, hvordan de skal agere overfor hinanden i gruppen. Vi lægger vægt på, at reglerne formuleres som noget positivt, børnene ønsker sig af hinanden. Gruppelederne har en regel, vi ønsker at have i gruppen. Det er reglen om tøjmusen. Vi bruger en tøjmus til at markere, hvem der har ordet. Reglen lyder: den, der har musen, har ordet. Det sikrer, at børnene opøver en evne til at lytte til hinanden. Børnene synes, at det er rart at sidde med den bløde mus i hænderne, når de skal fortælle noget også teenagerne. Ved afslutningen af hvert gruppemøde, havde vi først hemmelig ven og derefter et ritual, hvor børn og voksne danner en rundkreds med hinanden i hænderne. Der sendes et håndtryk rundt. Gruppen siger samlet farvel til hvert enkelt barn med navns nævnelse og herefter Tak for i dag. Vi bekræfter herved hvert enkelt barns deltagelse, betoner gruppefællesskabet og afslutningen af gruppemødet bliver klart markeret Stillads - bygning Børnegruppen er børnenes frirum. Det er et frirum, hvor børnene kan slappe af og være sig selv. De behøver ikke forstille sig og lade som om, der er styr på tingene derhjemme. Men vi ser det som mere end et frirum. Vi ser det også som et ståsted, hvorfra børnene kan bygge stillads og komme videre i livet. Herfra kan de distancere sig fra de hjemlige problemer, få en mere nuanceret forståelse for egen og forældrenes situation og få øje på nye handlemuligheder. Michael White processen, hvor man gradvist er i stand til at bearbejde og distance sig i forhold til vanskelige hændelser for "stilladsbygning" (White & Morgan 2007). Inspirationen til denne metafor har han fået fra den russiske psykolog Lev Vygotskys teori om børns udvikling. Vygotsky benævner barnets bevægelse fra et trin i dets udvikling til det næste som "zonen for nærmeste udvikling" (Schaffer 2005). Han forklarer, at børn udvikler sig ved, at de sammen med mere erfarne eller vidende personer udfordres til at kunne lidt mere end det, de kan aktuelt. I denne proces distancerer de sig gradvist fra det konkrete til at udvikle forståelser 9
10 og begreber, som gør dem i stand til at håndtere nye og uprøvede situationer. Udfordringerne skal være passende for det enkelte barn ikke for store, så de bliver uopnåelige og ikke for små, så sker der ingen udvikling. Vi har arbejdet bevidst med disse aspekter for at fremme børnenes mestring. Der er altid børn, der er mere erfarne eller har mere viden end de andre i gruppen. Derved kan de støtte hinanden og give hinanden inspiration og ideer Mange børn tror f.eks. ikke, at der er andre børn, der har det ligesom dem selv, før de oplever det i gruppen. Gennem deltagelsen mærker de på egen krop, at de ikke er de eneste, følelsen af at være unormal, fordi de tilhører en unormal familie forsvinder for en stund. Efterhånden som gruppefølelsen udvikler sig, styrkes deres selvfølelse og de bliver mindre modtagelige for mobning i skolen og andre steder. Flere af dem kunne fortælle, hvordan de tog gruppen med sig i hverdagen og fandt styrke ved at tænke på de andre, når de stod i en svær situation. De brugte således gruppefællesskabet som stillads til at finde et ståsted, hvor de kan klare mere end de kunne, hvis de var alene. Børnene bygger stillads gennem hinandens historier. Ved at høre et barn fortælle om håndtering af vanskelige situationer, kan et andet barn se sin egen historie i et nyt lys og få nye vinkler på tingene. Det skaber den nødvendige distance og derved kan der opstå ideer til nye handlemuligheder. Vi vil senere beskrive eksempler på stilladsbygning Dialogbaseret information Vi havde ud fra Antonovskys teori (Antonovsky 2000) på forhånd et billede af, at vi skulle give børnene viden om psykiske sygdomme, så de bedre kunne begribe sygdommens betydning for dem og deres familie. Ud fra viden om børns dialogkompetence (Øvreeide 2004) var vi klar over, at det ikke handlede om at give børnene information om psykiske sygdomme over en bred kam. Vi havde erfaringer fra familiesamtalen om, at det er bedst at give informationen til børnene i dialog med barnet, så vi kan sikre, at de kun får den information, de er parate til og ikke mere. Herunder har vi skitseret en model for dialog baseret information i børnegruppen: Individuel Øget viden om psykisk sygdom og handlemuligheder, sat i relation til egne erfaringer Kognitiv Udveksling og refleksioner om erfaringer, viden og handlemuligheder At begribe sin historie, reaktioner og handlemuligheder Gradvis udvikling af forståelse og begreber Udvikling af fælles begreber og generel forståelse Oplevelse af at være af værdi og få tiltro til egen mestring Emotionel Oplevelse af samhørighed, genklang, og gensidig støtte Kollektiv Fælles forståelse af livsvilkår og handlemuligheder 10
11 Vi prøvede at undervise børnene i den første gruppe. Vi tog udgangspunkt i stress- sårbarhedsmodellen, men der var ikke rigtig genklang. Det samme viste sig, når vi underviste om forskellige psykiske sygdomme. Børnene var kun interesseret i de sygdomme, de havde et forhold til eller som lød særlig interessante ud fra et underholdningssynspunkt. F.eks. var nogle af børnene meget optaget af, om det kunne være sjovt at være manisk. I dialogbaseret information kommer børnenes egne fortællinger i spil. Når der samtidig skabes mulighed erfaringsudveksling med andre børn, giver det børnene bedre mere end, når gruppelederne underviser. Vi fandt en model, hvor vi med udgangspunkt i børnenes fortællinger, tilfører den information, der er nødvendig for at børnene kan finde mening i de beskrevne hændelser. Information til børn skal bidrage til, at de kan skabe mening i deres oplevelser og ikke øge deres angst. De skal derfor kun have tilført en viden, som gør livet med en psykisk syg forælder mere forudsigeligt og forståeligt. I gruppeforløbet sker der en gradvis individuel og kollektiv udvikling. Fra at kunne fortælle om konkrete hændelser med den psykiske sygdom udvikler børnene færdigheder i at anvende ord og begreber om deres oplevelser, reaktioner, værdier og ønsker for efterhånden i højere grad at kunne begribe og finde mening i de oplevede begivenheder. Nedenstående model viser vores forståelse af dialogbaseret information i gruppe: 3.5. Vidner til nye fortællinger Mange børn får under gruppedeltagelsen ideer til nye handlemuligheder. Nogle fortæller om forælderens psykiske sygdom i klassens time, kun til læreren eller til en ven / veninde. Eller de afprøver nye strategier i vanskelige situationer. Børnenes nye initiativer foregår ofte i det små og vil ikke blive bemærket eller set som noget særligt udefra. Gruppen får den funktion som i det narrative perspektiv kaldes outsider witness". Gruppedeltagerne bevidner gensidigt de andres fortællinger om deres initiativer og befæster dem dermed som handlemuligheder. Erfaringen fra narrative samtaler er, at det styrker folks initiativer mod problemer og problemhistorier, når andre personer inddrages som vidner til de nye fortællinger. Den enkeltes handlinger får derved større betydning. Alene det, at børnene lytter til hinandens historier og bevidner deres fælles livsvilkår rummer et outsider witness perspektiv. Men vi har også anvendt det ved kontinuerligt at opfordre børnene til at reflektere over og bevidne hinandens færdigheder. Gruppelederne spørger typisk: Hvad lægger I særligt mærke til i det, X fortæller? Hvad ser I, X gjorde for at klare situationen? Kender I til lignende situationer? Hvad kan I tage med Jer, som I kan bruge?. Det er ikke gruppeledernes mening, men de andre børns bevidning, der er vigtig, når det enkelte barn fortæller sin historie Eksternalisering I hovedrapportens teoriafsnit har vi beskrevet, hvordan det eksternaliserende sprog anvendes til at undgå, at børnene kommer i en loyalitetskonflikt i forhold til forældrene. Det er ikke forælderen, der er problemet, men den psykiske sygdom og dens virkninger. Det betyder ikke, at børnene ikke må udtrykke vrede, frustration eller skuffelse over forældrene, hvis de føler et svigt og forældrene tilsidesætter børnenes behov. Men vi finder forklaringerne i den psykiske sygdom og sætter fokus på, hvad børnene kan gøre og hvor de kan hente støtte, når sygdommen kommer til at fylde for meget. Vi tager ikke parti for eller imod forældrene, men har fokus på at hjælpe børnene til konstruktive handlemuligheder og dermed støtte deres mestring Brug af dokumentation Vi har undervejs anvendt mange former for visuelle materialer, som børnene får med hjem efter forløbet. Børnene har tegnet og skrevet på egne ark og vi har i fællesskab nedskrevet nøgleord og symboler på flip-overen f.eks. ved en brainstorm om handlemuligheder. Det fun- 11
12 gerer som et fælles tredje 2 og skaber en distance, så børnene bedre kan reflektere over deres oplevelser. Dokumentationen fungerer som et betydningsbærende symbol, børnene kan tage frem senere i livet. Den kan også være et oplæg til at børn og forældre taler derhjemme, både under og efter gruppeforløbet. Kapitel 4 Gruppeøvelserne 4.1 Ritualerne Vi har bygget gruppesamværet op omkring en fast struktur og med faste ritualer for at fremme børnenes følelse af tryghed og samhørighed. Børnene tog hurtigt disse rammer til sig, fordi det gjorde deltagelsen tryg og forudsigeligt. Hvis gruppelederne ikke huskede ritualerne til punkt og prikke, blev de mindet om dem af børnene. De børn, der deltog i mere end en gruppe og kendte mange af øvelserne på forhånd, kunne hjælpe gruppelederne med at præsentere dem for de nye børn. De kom derved til at fungere som kulturbærere fra den ene gruppe til den næste. Lyset Ved gruppestart havde børnene valgt en fyrfadslysestage, som blev barnets ejendom. Lyset blev tændt af gruppelederne ved starten af mødet et signal om, at vi går i gang. Ved afslutningen af gruppen fik børnene stagen med hjem til minde om gruppen. Nogle børn, der har været med i mere end en gruppe, siger de samler på dem. Smileys som humør markør Ved begyndelsen af hvert gruppemøde valgte børnene sig et klistermærke med et ansigt, som udtrykte deres humør. Ansigterne er Smileys eller tegninger, der viser glade, sure, triste, bekymrede, håbefulde eller bange ansigter. Vi starter mødet med en 'ansigtsrunde', hvor alle fortæller om deres smiley en metafor for deres humør. Formålet er at styrke børnene i en opmærksomhed på egne tanker og følelser 2 Begrebet det fælles tredje er et socialpædagogisk begreb bl.a. introduceret af filosof, cand.mag. Michael Husen i Arbejde og identitet (1984). Begrebet dækker over en proces, hvor deltagerne samarbejder om et fælles mål eller genstand. og er en lille træning i at kunne formidle sig til andre. Øvelsen er valgt ud fra en viden om, at børn med psykisk syge forældre er vant til at være mere opmærksomme på, hvordan deres forældre har det end på, hvordan de selv har det. Formålet var også at give dem lejlighed til at læsse af og fortælle om dagens hændelser, så de kunne være til stede, uanset hvilket humør de var i. Hemmelig ven Børnene også ved begyndelsen af mødet et navn på en af de andre i gruppen (både børn og voksne): De fik derved en hemmelig ven, som de særligt skulle have øje for den pågældende dag. De skulle lægger mærke til barnets positive bidrag til gruppen eller positive handlinger fra tiden siden sidst, som barnet fortalte om. Ved afslutningen af mødet tog vi en runde, hvor de fortalte deres hemmelig ven, hvad de havde lagt mærke til. Det handlede ikke om at rose børnene, men om at bemærke noget, barnet havde gjort. Det måtte gerne være små ting. Gruppelederne lagde altid ud med at sige noget til deres hemmelige ven for at guide børnene til, hvad de kunne sige. Intentionen var, at børnene gensidigt anerkendte hinandens færdigheder og initiativer. Der er tale om en gensidig 'bevidning'. For at være virksom skal udtalelser helst knytte an til en handling, som børnene har foretaget og ikke en vurdering af noget ydre hos barnet. Det fungerede bedst for de ældre børn, da de yngre børn ofte kom til at rose ting ved barnet snarere end at bemærke barnets bidrag. De kunne f.eks. rose deres hemmelige vens tøj, håndskrift eller udseende. Men det havde såmænd også en positiv effekt. Øvelsen bevirkede, at børnene følte sig set og anerkendt i gruppen og var også en lille træning i at give og modtage anerkendelse. Stamtræet Ved det første gruppemøde tegnede børnene deres familiestamtræ og præsentere det overfor de andre børn. Vi opfordrede dem til at præsentere, hvem i deres familie, der havde en psykisk sygdom og benævne sygdommens navn. Formålet var dels at præsentere børnene 12
13 for hinanden og dels at understrege fællesskabet med at være pårørende. Herefter talte vi om udtrykket at være pårørende og fik børnene til at reflektere over deres situation. Det er faktisk et flot ord, sagde et af børnene, da vi talte om ordets betydning. Mens vi hørte børnenes historier om deres liv som pårørende, kædede vi deres beskrivelser sammen ved at fremhæve ligheder, så de kunne begynde at se sig som en gruppe med fælles livsvilkår Historien om den psykiske sygdom Børnene blev på forskellige måder opfordret at fortælle om, hvordan den psykiske sygdom var kommet ind i deres liv. De yngste børn fortalte deres historier i brudstykker med udgangspunkt i forskellige former for visuelle materialer, børnebøger, ord eller billeder. De ældre børn kunne i højere grad fortælle sammenhængende historier og brugte mere tid. Vi brugte forskellige øvelser for at fremme deres aktive medvirken. Vi brugte Livslinjen, hvor børnene hver for sig markerer vigtige begivenheder fra deres liv ind på en tidslinje. Herefter samledes de på gulvet og placerede sig fysisk i forhold til hinanden ud fra forskellige temaer. Det kunne f.eks. være i forhold til, hvornår de opdagede den psykiske sygdom og hvornår de fik information om den osv. Formålet er at give børnene mulighed for at tale om deres oplevelser med den psykiske sygdom. For nogle børn var det første gang, de fortalte disse historier. De fik støtte ved hjælp af spørgsmål fra gruppelederne. Meningen med fortællingen var, at støtte børnene i at skabe sammenhæng og mening i deres oplevelser. Gruppelederne støtter børnene i deres fortællinger ved at spørge ind til, hvad de gjorde, hvordan de klarede det, hvem der hjalp dem, og hvordan de kom videre. Hensigten er, at børnene kan blive set og anerkendt ved at fortælle deres historie og ved at genkende sig selv i de andres historier. Derved styrkes oplevelsen af fællesskabet i forhold deres livsvilkår og handlemuligheder Linguagram For mange børn er begrebet psykisk sygdom en stor kasse, der ikke giver mening 3. Vi ville hjælpe børnene med at undersøge, hvordan sygdommen konkret manifesterer sig i deres levede liv. Hensigten er at skabe bro mellem den psykiske sygdom og de daglige oplevelser: vi forsøgte, at hjælpe børnene til at kunne skelne mellem mor med sygdommen og mor uden sygdommen. Men først måtte vi have børnenes iagttagelser af sygdommens effekt først på forælderen og siden på barnet. Hertil brugte vi linguagrammet, som et fælles tredje, hvorved vi samtidig får eksternaliseret sygdommen / problemet. Linguagram - øvelsen 4 er inspireret af børnepsykiater Elspeth McAdams arbejde (McAdam 1996, 1998 & 2009). Hun tager udgangspunkt i Wittgensteins sprogfilosofi, der siger, at ords betydninger er deres brug i praksis, og at der i ethvert ord gemmer sig oceaner af betydninger og meninger.. Linguagram er en form for mindmap, hvor vi udforsker ord og begreber: Hvilke erfaringer ligger der i ordenes betydning? Der tegnes en cirkel, hvori der står et ord, som børnene kan associere på, så de danner nye ord, der afspejler deres forståelse af det oprindelige ord. De nye ord indskrives i nye cirkler med links til den cirkel, der var udgangspunktet. Der er ikke noget hierarki i de nye cirkler, fordi alle ord opfattes som lige gyldige og lige betydningsfulde. Derimod kan der tegnes links imellem de nye cirkler, hvis børnene ser en sammenhæng imellem dem. Linguagrammet giver et visuelt indtryk af meninger og betydninger, som børn tillægger den psykiske sygdom. Her er det børnene, der er eksperterne. De får et fælles overblik, som ligger udover, hvad de hver især kunne få, hvis de havde en samtale med en professionel alene. De lige gyldige cirkler skaber et mulighedsrum, hvor børnene frit kan vælge, hvad 3 Citat fra Jens Wilbrandt i videoen Små skuldre store byrder, udgivet af Socialt Udviklingscenter SUS i Se nærmere beskrivelse i Nordenhof (2008), s
14 der hver især giver dem mening. De samarbejder sammen ud fra et fælles tredje, hvilket giver dem en følelse af gensidig forståelse. Øvelsen foregik rent praktisk sådan, at vi sammen med børnene satte os på gulvet med et stort stykke papir. I midten tegnede vi en cirkel, hvori der kunne stå med psykisk sygdom eller uden psykisk sygdom. Børnene gav nu på skift deres bud på, hvad de hver især havde bemærket ved deres forælders sygdom. Når et barn gav sit bidrag til cirklerne, blev dets ord skrevet ind i nye cirkler ud for den store cirkel. Børnene var meget med og gav udtryk for ideer og holdninger til, hvordan cirklerne hang sammen. Vi fik børnenes fortællinger om, hvordan det er, både når den psykiske sygdom har meget og når den har mindre plads i familien. Børnene bliver bevidste om at kende forskel på forældrene med og uden sygdom, hvilket bidrog til, at barnet bedre kunne forholde sig til sygdommen uden at se den som forældrenes eller barnets skyld. Det viste sig, at børn ofte selv bruger metaforer i deres beskrivelser. Nogle børn beskriver deres forældre med sygdommen således: lukker døre, er helt nede på bunden, gemmer sit ansigt, går som i søvne, lukker os udenfor, har hundeøjne, snakker til en skjult person. Det eksternaliserende sprog giver børnene mulighed for at tale om sygdommens indflydelse uden at føle sig i en loyalitetskonflikt med forældrene. Linguagrammet bliver et godt redskab til at tale med børn om svære oplevelser, fordi den inviterer os til at følge den springvise og associerende måde, børn sædvanligvis kommunikerer på (Holmsen 2002). Dette afhænger selvfølgelig af, om vi husker at bruge musen. Børnene var stolte af deres værk. En af gruppelederne skulle holde oplæg ved en konference og spurgte børnene, om hun måtte tage linguagrammet med og vise det frem. Alle syntes, det var meget spændende, at deres værk skulle præsenteres ude i byen. Jeg må ikke ringe i telefon. Min far tror, der er nogen, der lytter Min mor får humørsvingninger man ved aldrig, hvornår hun farer op Min far ser anderledes ud i øjnene ligesom hundeøjne Min mor sørger ved gode minder Min far er bange for ting og ser ting, der ikke er der Jeg må ikke tage kammerater med hjem Min mor griner ikke som hun plejer Linguagrammet blev herefter brugt som udgangspunkt for at tale om børnenes egne reaktioner og følelser i forhold til sygdommen. De blev mere opmærksomme på sig selv og hvad de ville ønske sig. Målet er at støtte dem i at se sig selv i relation til sygdommen, udvikle evne til egenomsorg og give idégrundlag for nye handlemuligheder. Øvelsen illustrerer det, vi har beskrevet som stilladsbygning: Det enkelte barns færdigheder vokser, når det er sammen med andre, som er mere erfarne. Der er altid nogle af børnene, der er mere erfarne, mere begrebsmæssigt velformulerede og har mere bevidste mestringsstrategier. Erfaringerne findes spredt i børnegruppen. Der er aldrig et barn, der kan og ved det hele. Der er altid nogle, der kan og ved noget og andre, der kan og ved noget andet. De kan således hjælpe hinanden med viden og begreber, der kan hjælpe dem til at skabe mening og mestring. Børnene taler efter tur og vi 14
15 kan informere om psykiske sygdomme, når det er relevant i forhold til børnenes historier Metaforer - Floden og Eventyret Vi har haft stor gavn af at arbejde ud fra metaforer og visuelle materialer. Metaforer giver adgang til andre sansninger, billeder og kropslige fornemmelser end det talte sprog. Det skaber en refleksiv distance og et fællesskab i form af det særlige sprog, der knytter sig til den valgte metafor. Det fungerer som et fælles tredje, gør det lettere eller sjovt at tale om noget svært og det styrker børnenes egne kreative evner. Floden: I teenagegruppen arbejdede vi ud fra en metafor, vi kalder Livets flod. Den er inspireret af Antonovskys teori om mestring (Antonovsky 2000). Han beskriver livet som en flod, vi alle befinder os i og som stedvist er fyldt med sten og farlige strømme. Det er en naturlig del af livet, at man må lære at svømme og lære at klare de forskellige problemer, der opstår (Nordenhof 2008, s. 113). Vi havde gjort metaforen visuel ved at lægge en blå presenning på gulvet, ledsaget af svømmefødder, snorkler og andre badeting. Vi havde fremstillet sten af fotokopier af virkelige sten. På dem skulle de unge skrive, hvilke udfordringer, de havde mødt på deres vej gennem livets flod. Ud fra en tidslinje skulle de unge lægge deres sten i floden i forhold til, hvornår de har oplevet disse udfordringer. Vi satte os sammen på flodbredden og så ud over livets flod. De unge læste skiftevis teksten op fra stenene, hvorefter de sammen reflekterede over beskrivelsen. Senere lavede vi redningsveste så de kunne illustrere, hvad der havde hjulpet dem igennem vanskelighederne. De unge reflekterede igen over, hvad de kunne gøre. Flere af dem sagde efterfølgende, at det var godt at tale om noget svært uden at den enkelte person var i fokus. Eventyret Til gruppen med de 9-11 års børn har vi arbejdet med eventyrmetoden (Arrhenius, Kristensen & Lindberg, 1995). Metoden muliggør at tale om svære ting ud fra en fortælling, som de voksne skriver og udvikler sammen med børnene. Gruppelederne skrev et eventyr med et nyt kapitel fra gang til gang. Det handlede om konger og dronninger, der var ramt af trolddom (den psykiske sygdom). Vi inddrog børnene i spørgsmål som: Hvad kan prinserne og prinsesserne gøre, når trolddommen er på spil? Hvordan lægger de mærke til trolddommen? Kan børnene hjælpe forældrene af med trolddommen? Skal de klare det alene eller sammen med andre, og hvordan vil de komme videre? Prinserne og prinsesserne fandt ud af, at de ikke kunne få trolddommen til at forsvinde. De fandt ud af, at den blev mindre, når de var sammen og støttede hinanden. Børnene blev ved slutningen af hvert kapitel opfordret til at komme med handlingsforslag til prinserne og prinsesserne og deres forslag blev inddraget i næste kapitel. På den måde fik de andel i eventyret og kom til at reflektere over egne handlestrategier. Metoden bygger på, at børn i forvejen taler i billedsprog. Eventyret letter adgangen til at tale om sårbare emner. Forældrene blev informeret om meningen med eventyret og børnene fik det færdige eventyr med hjem gruppens afslutning, så de kunne læse det sammen med deres forældre Idébanken Vi har i alle grupper arbejdet med temaet, hvad børn kan gøre, når livet er svært. Det blev grebet an på lidt forskellige måder, afhængig af børnenes alder. Jo yngre børn jo mere legende. Vi lavede f.eks. brainstorm over, hvad børnene selv kunne gøre. Alene spørgsmålet medførte refleksioner hos børnene: Hvordan kan man hjælpe sig selv? Børnenes handlestrategier blev skrevet på tavlen til en idébank over, hvad børn kan gøre. Listen blev kopieret til børnene og blev udleveret ved de afsluttede familiesamtaler, hvor vi drøftede den med barn og forældre sammen. Hensigten var at støtte børnenes fortsatte udvikling af mestringsstrategier og tage inspirationen fra 15
16 andre børn med sig også efter gruppens afslutning. Idébanken: Hvad hjælper børn? Hvad kan de gøre? Tale med skolepsykologen Tale med venner/veninder Tale med søster/bror eller en fætter/kusine Tale med en familiehjælper Tale med sin lærer Tale med nogen, som har en viden om det Finde nogen og få gode råd Shoppe Have en interesse Aflede sig selv, tænke på noget andet. Sidde højt i et træ og kigge ud på naturen Løbe en tur med hundene Gå ud til dyrene Sidde med en bamse eller kat Gå for sig selv (skriv selv flere ting, du kommer i tanker 4.8. Figur Fysioterapeut 8: Idébanken på besøg om) Alle grupper har haft besøg af afdelingens fysioterapeut, Anne-Pia Molsted med det formål at sætte fokus på, hvordan oplevelser og følelser mærkes i kroppen. Formålet med besøget var, at styrke børnene i at få kroppen med og blive opmærksomme på at mærke og tage hensyn til egne behov. Øvelserne gik ud på at genkende sammenhængen mellem følelsesmæssige oplevelser og kropslige signaler. Børnene skulle vise, hvor de forskellige følelser og reaktioner viser sig i kroppen og hvordan de ser ud eller bevæger sig, når de er kede af det, glade, bange eller overraskede. Eller de skulle parvis give hinanden massage og sige til og fra. Afslutningsvis fik de en øvelse i mindfullness, hvor de lærte små teknikker til at slappe af fra de mange tanker, der ofte kørte på højtryk hos børnene Tilbage til familien: Den afsluttende familiesamtale havde to formål i projektperioden, nemlig at være en del af tilbuddet og en del af denne evaluering. I begyndelsen af samtalen interviewes barnet af gruppelederne om, hvad vi har lavet i børnegruppen. Barnet får derved lejlighed til at fortælle om de forskellige emner og aktiviteter. Barnet får vist forældrene og nøglepersonen/patientens kontaktperson, hvad det har lært og komme frem med egne refleksioner. Forældrene blev også bedt om at sige, hvad de havde bemærket i den periode, barnet gik i gruppen. Ligeledes drøftes barnets udvikling, glæder eller bekymringer og behov for yderligere hjælp. Nøglepersonerne deltog observatører i de første samtaler, men efterhånden begyndte gruppelederne at inddrage nøglepersonerne til at bevidne barnets / familiens læring, udvikling og initiativer. Kapitel 5 - Evaluering Vi har evalueret børnegrupperne ud fra Antonovskys teori om mestring. Antonovskys forskning bygger på interviews med voksne og hans begreber kan derfor ikke anvendes direkte på børn. Vi måtte derfor omtolke hans begreber i forhold til vores målgruppe. Begribelighed: Når børn har viden om deres forælders psykiske lidelse, så de kan genkende den, når den optræder i dagligdagen og gennemskue, hvornår den er på spil. Vi ved fra forskning, at børn med evne til at distancere sig fra sygdommen er bedre beskyttede imod selv at udvikle psykiske vanskeligheder (Blinkenberg m.fl. 2007). Viden om kendetegn ved den psykiske lidelse kan gøre sygdommen mere begribelig for barnet. Håndterbarhed: Når børn har kendskab til hjælpsomme handlestrategier i hverdagen. De ved, hvad de kan gøre, hvordan de kan handle og få hjælp af andre. Det vigtige er, at deres handlemuligheder er realiserbare og at de ved, hvad de kan gøre i vanskelige situationer. Meningsfuldhed: Når børnene føler sig forstået og har tillid til, at de kan gøre noget eller kan få støtte fra andre. Når barnet kan finde mening i de begivenheder, det er vidne til og har tillid til at kunne klare fremtidige situationer. Gruppen skal hjælpe børnene med at finde mening i deres historier om sygdommen. 16
17 Vi har her skitseret de forventede virkninger af gruppedeltagelsen. De stiplede linjer viser mulige negative virkninger. Negative virkninger Vi har i nedenstående skema beskrevet de formodede virkninger af deltagelsen i børnegruppen. Vi er opmærksomme på, at der også kan forekomme negative virkninger. Børnenes historier kan forstærke det enkelte barns bekymringer eller de kan blive smittet af uhensigtsmæssige handlestrategier. Der kan opstå et tomrum i børnenes liv efter forløbet, så de føler sig mere forladte og ensomme end før. Det er vigtigt, gruppelederne er opmærksomme på signaler fra børnene på sådanne negative virkninger og tager dem i opløbet. Deltagelse i børnegruppe Udveksling af konkrete oplevelser med sygdommen Oplevelse af fællesskab og gensidig forståelse Erfaringsudveksling af handlinger, der hjælper børnene selv Finder fællesskab i en negativ fortolknings-ramme Føler tomhed efter gruppens slutning Udveksling af viden om psykisk sygdom og om at være pårørende Sygdommen opleves mindre stigmatiserende Udvikling af flere ideer til håndtering af svære situationer Overtager uhensigtsmæssige handlestrategier Isolation og opgivenhed Skabe mening og sammenhæng i deres oplevelser Det giver mening at beskæftige sig med sygdommen Afprøvning af nye strategier i gruppen og i praksis Dårligere mestring Kan distancere sig fra sygdommen Støtte hinanden i øget selvværd Oplever at kunne få indflydelse på egen situation Øget oplevelse af begribelighed Øget følelse af meningsfuldhed Øget følelse af håndterbarhed Bedre mestring 17
18 5.1. Evalueringsmetode Det er ikke muligt indenfor dette projekts rammer at evaluere om projektet virker forebyggende på længere sigt. Derfor har vi undersøgt, om deltagelsen hjælper til bedre mestring som det ser ud umiddelbart efter gruppeforløbet og op til et halvt år efter. Vi har undersøgt, hvilke elementer, der især været positive. Vi har ikke haft et færdigt koncept, vi har afprøvet og evalueret. Gruppelederne har hele tiden holdt sig åbne for nye ideer og har foretaget justeringer ud fra disse undervejs gennem egne refleksioner, teamsamarbejdet og supervision. Evalueringen baserer sig på børn og forældres subjektive oplevelse af gruppens betydning for børnenes mestring. For ikke blot at få deres forestillinger om gruppens betydning, har vi spurgt ind til deres faktiske handlinger. Vi har haft stor nytte af vores operationaliseringer af Antonovskys begreber, som har været anvendt både i interviews, spørgeskemaer og observationer. For at understøtte børnenes svar har vi spurgt forældrene om de samme temaer ved familiesamtaler og interviews. Overordnet kan man sige, at vores evaluering har givet os et godt indblik i, om og hvordan børn og forældre har følt sig hjulpet og hvad der har været særligt virksomt Anvendte data og kilder Vi har benyttet flere forskellige metoder til at indsamle data. Vi har anvendt kvantitative metoder i form af spørgeskemaer og kvalitative metoder i form af fokusgruppeinterviews og observationer. Fire grupper har været genstand for evaluering, dog således, at det fjerde gruppeforløb lå så sent, at vi ikke kunne nå at interviewe dem. På grund af den store aldersspredning mellem børnene (9 15 år) har vi anvendt flere forskellige metoder til at få information. I alle fire grupper har evaluator været til stede for at observere gruppeprocessen og har skrevet referat af de afsluttende familiesamtaler for hvert enkelt barn. Ved tre ud af fire grupper har vi interviewet børn og forældre hver for sig i fokusgrupper ved forløbets afslutning. For de to første grupper udførte vi tre og syv måneder endnu et interview for at undersøge effekten over tid. Ved de to sidste grupper har vi anvendt spørgeskemaer både ved gruppestart og gruppeafslutning. SKEMA OVER GRUPPER OG BENYTTEDE EVALUERINGSMETODER Børnegrupper/ BG1 BG2 BG3 BG4 I alt: Aldersspredning år 9-11 år år 8-11 år Antal børn Spørgeskema fra (antal) børn før/efter Interview med (antal) børn 1. gang: 2. gang: Interview med (antal) forældre Spørgeskema fra forældre som ikke deltog i interviews Obs. i grupper (antal børn) Obs./ref. ved familiesamtale (antal børn) Registrering: antal afbud pr. gruppe Fokusgruppeinterviews Vi har benyttet semi-strukturerede fokusgruppeinterviews med både børn og forældre. Vi har anvendt samme spørgeguide for at indsamle sammenlignelige svar på tværs af informanterne. Vi har i interviewet været opmærksomme på at skabe rum for forskellige meninger og erfaringer. Det er især vigtigt, når det drejer sig om børn. Og det gælder især de yngste eller mest usikre børn, der kan lægge sig op af de ældre eller mere sikre børns udtalelser. Vi har desuden været særlig opmærksomme på 18
19 problemet med the first speaker. Det vil sige, at den første persons svar lægger niveauet for resten af gruppen. Generelt har forholdt os nysgerrigt og udforskende til alle udsagn og har søgt efter en mangfoldighed af meninger frem for ensartede udtalelser. Børnene er mødt talstærkt op til interviewene, måske fordi det gav dem lejlighed til at mødes igen. Forældrene har haft en betydelig lavere fremmødeprocent. De, der meldte afbud, begrundede det med den psykiske sygdom. De har i stedet udfyldt et spørgeskema med samme temaer som vi spurgte til i interviewet. Vi har gjort meget ud af at informere børn og forældre om meningen med interviewet og sikkerheden for interviewpersonernes anonymitet. De fleste var glade for at bidrage til, at Socialministeriet kunne få viden om projektets erfaringer i håb om at tilbuddet kunne blive permanent Observationer Ved alle 4 gruppeforløb har Nina som vores evaluator udført deltagerobservationer og/ eller skrevet referater af gruppeprocessen. Hun var til stede i gruppen som flue på væggen under aktiviteterne, men deltog i den ustrukturerede tid i pauserne. Det betød at børnene lærte hende at kende, så det føltes mere trygt, når hun var til stede. Fokus for observationerne var på at undersøge gruppeprocessen med øje for gruppeledernes inventioner set i forhold til målet om bedre mestring. 5.5 Spørgeskemaer Ideen til at lave spørgeskemaer før og efter hvert gruppeforløb kom fra vores konsulent, men det så sent, at vi kun gjorde det i de 2 sidste grupper. Og her var aldersspredningen på børnene en hindring for at lave identiske skemaer. Det har den konsekvens, at svarene ikke umiddelbart kan sammenlignes. Vi har dog behandlet de samme temaer i de to skemaer, så vi kan sammenligne svarene på et overordnet niveau. Spørgeskemaerne fik en uventet sideeffekt. Børnene brugte dem til at formidle ønsker og håb for gruppeforløbet. Nogle af dem gav udtryk for de ønsker, de måske ikke kunne lide at sige højt. Det var især ønsker om at få nye venner via gruppen. Desuden formidlede nogle af børnene bekymringer om sig selv, som de ønskede hjælp til, men som var svære at tage åbent op. Gruppelederne kunne bruge spørgeskemaet som indikatorer på, hvad de skulle fokusere på i gruppen. Der var i teenagegruppen ret alvorlige emner som selvmordstanker, selvskadende handlinger og forsøg med pille - eller stofmisbrug. Det gav selvfølgelig gruppelederne den udfordring i at skulle forholde sig til det, børnene havde skrevet uden at udlevere det enkelte barn, men det løste sig ved at bruge de mere indirekte metoder, vi tidligere har beskrevet. At bruge spørgeskemaer til børn Det kan være svært at bruge spørgeskemaer til børn, når de er under en vis alder 5. Det er jo et spørgsmål om kognitive færdigheder, med der er også en etiske del, idet man i højere grad er forpligtet til at sikre en opfølgning på de temaer, spørgeskemaerne berører, år det drejer sig om børn. Det mærkede vi tydeligt i forhold til de skemaer, børnene havde omtalt negative handlinger. Det ville være omsorgssvigt, hvis vi undlod at reagere. Teenagegruppen kunne selv udfylde skemaerne. De yngre børn (8-11 år) delte vi i tre grupper med en voksen i hver gruppe. De voksne læste spørgsmålene højt og sikrede sig, at børnene forstod meningen med dem. Børnene satte selv kryds eller skrev deres svar. Enkelte børn dikterede deres svar til de voksne. Det blev efterfølgende en fast procedure at følge op på de nævnte emner i gruppemøderne Analyseredskaber Til de kvantitative spørgsmål har vi brugt SPSS som analyseredskab og til vores kvalitative datamateriale har vi brugt Atlas.ti, som er en database til analyse af kvalitative data. Vi 5 Socialforskningsinstituttet anbefaler, at børn skal være over 11 år for at kunne svare på egentlige spørgeskemaer. 19
20 har udformet kodningerne i Atlas.ti ud fra vores operationaliseringer af Antonovskys begreber og sammenholdt dem med de beskrevne aktiviteter/øvelser Det har givet os indblik i hvilke øvelser, der ifølge børnenes udsagn har været mest gavnlige. Kapitel 6 Hvad vi har lært 6.1. Børnenes forventninger Som udgangspunkt var børnenes ønsker blot at møde andre børn med psykisk syge forældre. De ønskede også at få viden om sygdommen, så de bedre kunne forstå deres forældres reaktioner. Men ved et nærmere kendskab lærte vi, at børnene også havde mere personlige behov: Jeg ønsker at blive mere glad og gerne få venner og deres mobilnummer Jeg vil gerne have nogle venner, jeg kan snakke med om problemerne derhjemme Jeg ønsker at få mere selvtillid Jeg håber at få det bedre Jeg ønsker at få venner og lære om psykisk sygdom, og hvordan man tackler det Få svar på nogle spørgsmål og måske få det lettere derhjemme For at stoppe med at skære i mig selv og Mange komme børn til at med snakke psykisk med syge nogen forældre på min føler sig egen anderledes alder. end andre børn. Det er forståeligt, at de ønsker sig nye venner, gerne nogle, der er som dem selv. Nogle børn får da også nye venskaber, men det er de færreste, der varer ved udover gruppen. Hertil er forløbet for kort, børnene bor for langt fra hinanden og deler måske ikke interesser udover at deltage i børnegruppen Fællesskabet Alle nævner vigtigheden af fællesskabet og genklang med de andre børn, at få forståelse for psykisk sygdom, deres situation som pårørende og hvad de kan gøre i svære situationer. Der forekom tydeligvis en særlig synergieffekt ved, at børnene befandt sig sammen om noget, der ellers er svært. Det medvirkede til at skabe en vi følelse. Heroppe kan du snakke om alt. Det er rigtig, rigtig trygt. Man behøver ikke at være bange for ikke at blive accepteret En pige havde hørt om gruppetilbuddet fra en tidligere gruppedeltager. De fælles erfaringer gav de to piger en særlig samhørighed, selv om de ikke var med i det samme gruppeforløb. De havde et eller andet fællesskab omkring det. Det har de ikke i skolen. Jeg har ellers gjort meget ud af, at det ikke er tabu, men det er det alligevel et eller andet sted. Heroppe tror jeg, hun har følt sig fri (mor til pige på 10 år) Teenagerne gav udtryk for, at det vigtigste var de andre i gruppen., mens de yngre børn i højere grad talte om gruppelederne som de mest betydningsfulde. Børnene var generelt optaget af hinandens fortællinger. De følte sig mindre alene om deres vilkår som pårørende. De kunne tage det med hjem2 og bruge det i svære situationer derhjemme. Det er vigtigt, at folk forstår én. Nogen misforstår det, jeg siger, andre vil gerne forstå det, men de kan ikke. Her kan jeg blive forstået. Her tænker folk over det Alle børn har sagt, det var rart at møde andre børn i samme situation. Af de undersøgte børn svarede 80 % at det havde været rigtig rart, mens 20 % svarede, at det havde været rart. Ingen svarede at det var ligegyldigt eller at det slet ikke var rart. 20
Præsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereUngegrupper i Slagelse Kommune
Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative
Læs mereDE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS
DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS OPLÆG VED METTE MENDRUP OG DITTE SENNICKSEN, TEAM BØRN, CENTER FOR PÅRØRENDE MALMØ 29.MAJ 2017 PRÆSENTATION Mette Mendrup Samtalemedarbejder, lærer Ditte Sennicksen
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereProjekt Børn som pårørende Nyhedsbrev
Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereSUFO ÅRSKURSUS Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for livetgrupper
SUFO ÅRSKURSUS 2017 Andreas Nikolajsen, psykolog i fonden Ensomme Gamles Værn Lone Rømer, sundhedskonsulent i Roskilde Kommune. Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mere2. led BFR: team psyk eller soa
Veje til et gruppeforløb indsatsprocessen i 1. led: skole-dagtilbud psykiatrisk center modtagelsen (tlf) i BFR jobcenter voksenstøtte Fordelingsmødet beslutter herefter forankring i psyk eller soa 2. led
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereSMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog
SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereEvaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.
Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereBørnegruppeforløb de yngste børn. Et børnegruppeforløb fra start til slut
Børnegruppeforløb de yngste børn Her kommer en skabelon til et fuldt børnegruppeforløb på 8 gange af 1,5 til 2 timers varighed. Skabelonen skal ses som et bud på, hvordan et børnegruppeforløb kan skrues
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs merePårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter
Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mere0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011
Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND
194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereOfte stillede spørgsmål
LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereVisionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse
Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager
Læs mereEn refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.
1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereAt leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.
Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi
Læs mereEr det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereCase Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser
Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereTAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.
TAL MED HINANDEN Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer. DENNE BOG TILHØRER: Denne bog er din bog, som du kan læse sammen med en voksen, eller du kan læse den selv. Når ens
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereOM GRÆNSER TIL KLASSE
UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mere