nyhedsbrev om december 2003 i dette nummer:

Transkript

1 & nyhedsbrev om december 2003 Ulykkesforskning nr. 13 dec årgang ISSN forebyggelse i dette nummer: [ side 2 ] 5. nordiske Safe Community konference, Helsinki Indtryk fra konferencen hvor temaet var Borderless Safety. [ side 3 ] Healthy Cities konference i Belfast Formanden for det danske Sund By Netværk deltog sammen med 800 andre. Læs om hoved punkterne fra konferencen. [ side 4-5 ] Ph.d. afhandling om mænds arbejdsrelaterede fald Pete Kines fra AMI præsenterer hovedresultaterne i sin afhandling, som han forsvarede i sommer. [ side 5 ] Arbejdstilsynet iværksætter nyt initiativ overfor arbejdsulykker Nye analyser viser, at mange ulykker sker i situationer, der ikke er bestemt af en maskine eller tekniske hjælpemidler, men af forhold som man ellers ikke forbinder med nogen risiko. [ side 6] International forskning Udvalgte artikler. [ side 8 ] Kalender Årsmøde om ulykker, vold og selvmord 4. Februar 2004 Skader og ulykker er et stort folkesundhedsproblem, og en effektiv forebyggende indsats på området kræver som bekendt et tværsektorielt engagement og et samarbejde mellem myndigheder, organisationer mv. på alle samfundsniveauer. For at styrke dette arbejde inviterer Sund By Netværket og Statens Institut for Folkesundhed alle med ansvar og interesse for området til at deltage i Årsmøde For første gang vil der på samme tid og sted blive sat fokus på alle ulykker og skader: trafik-, arbejds- og hjemmefritidsulykker, voldshandlinger, selvmordsforsøg, samt ulykkes- og skadesregistreringer og strategier, programmer og internationalt arbejde. Årsmødet afholdes onsdag d. 4. februar 2004, kl på Hotel Hilton, Københavns Lufthavn. Tilmelding kan ske via senest d. 19. december Formålet med dagen er bl.a. at: - Skabe vækst i det ulykkes- og skadesforebyggende arbejde - Sikre udveksling af viden og erfaringer indenfor de forskellige temaer - Synliggøre arbejdet indenfor ulykkes- og skadesforebyggelse - Styrke samarbejdet og etablere nye partnerskaber og medlemskaber af WHO Safe Community. Bliver Årsmødet en succes, vil vi arbejde for at det bliver en tilbagevendende begivenhed, fx en gang hvert andet år. HAM/SIF

2 Foto: Eeva Koivula 5. Nordiske Safe Community konference, 2003, Helsinki På konferencen deltog knap 200 personer fra 15 lande, her forsamlet uden for fæstningen på øen, Suomenlinna. Konferencens tema var Borderless Safety med fokus på at effektiv skadeforebyggelse kræver en indsats på tværs af grænser mellem sektorer i samfundet og også landegrænser. Næste konference afholdes i Karlstad i Sverige Birthe FrimodtMøller forskningsmedarbejder 2 Center for Ulykkesforskning, Statens Institut for Folkesundhed Som opfølgning på serien af nordiske safe community konferencer var turen kommet til Finland, som var vært for den femte konference i rækken. Konferencen fandt sted i Marina Congress Center, der ligger ved havnen i Helsinki med udsigt til den livlige sejlads af store og små skibe, som sejler til skærgårdsøer og nabolandene. Borderless Safety Temaet var Borderless safety, som markerede, at skadeforebyggelse kræver en indsats på tværs af grænser mellem forskellige sektorer i samfundet og ligeledes på tværs af nationale grænser for at forstærke viden og erfaringer på området. Et vigtigt værktøj til fremme af skadeforebyggelse er Safe Community strategien. Konferencens arrangører ønskede også at markere, at det nordiske samarbejde på området bør udvides til at omfatte de baltiske lande. Gennem flere år har de nordiske lande og ikke mindst Finland forstærket indsatsen for at hjælpe udviklingen i de baltiske lande efter, at de genvandt deres selvstændighed. Knap 10% af konferencens ca. 180 deltagere var repræsentanter for Estland, Letland og Litauen. Konferencens sprog var engelsk, hvilket under alle omstændigheder var at forvente for et nordisk arrangement i Finland! Programmet omfattede plenum foredrag om formiddagen og om eftermiddagen parallelle sessioner under forskellige temaer, som omfattede deltagernes bidrag i form af papers og posters. Som ved de forrige nordiske konferencer var den ene eftermiddag afsat til besøg i institutioner, hvor aktive forebyggelsesprogrammer blev demonstreret, f.eks. træning af unge bilførere på prøvebane, sikkerhedscheck af legepladsudstyr, udstilling af sikkerhedsforanstaltninger i hjemmet eller livredning og førstehjælp. Safe Communities status og udvikling Professor Leif Svanstrøm, leder af WHO s Collaborating Center for Safe Community programmet, gjorde status over programmets internationale netværk, som nu består af 77 medlemmer og 10 såkaldte Affiliate Safe Community Support Centres. Kriterierne for optagelse som medlem af netværket er gennem de seneste år blevet revideret således, at de nu betegnes som 6 indikatorer (på en Safe Community). Som en videreudvikling af konceptet bag Safe Community strategien, er de generelle indikatorer nu suppleret med sektorspecifikke indikatorer, f.eks. for Safe Schools, Safe Housing, Safe Sports, Safe Industry osv. Leif Svanstrøm motiverede denne udvikling med, at viden, holdninger og adfærd vedr. skadeforebyggelse kan yderligere fremmes, når sikkerhed og forebyggelse medtænkes i hverdagen for personer inden for de givne rammer. Denne udvikling bør dog ikke sætte barrierer for det tværsektorielle samarbejde til fremme af skadeforebyggelse. Professor Jorma Saari fra det finske arbejdsmiljøinstitut understregede, at sikkerhed hidtil har været segmenteret som trafiksikkerhed, sikkerhed på arbejdspladsen, sikkerhed i hjemmet osv. og at hver sektor overser, at skadesmekanismer ofte har samme årsager. Det er spild af eksperters tid og intelligens at undersøge disse fænomener inden for hver sektor, når f.eks. faldulykker har de samme årsagsmønstre i hjemmet, på arbejdspladsen mv. Jorma Saari plæderede for, at udveksling af viden mellem sektorerne kan spare mange ressourcer. Som eksempel pegede han på, at arbejdsulykker ikke alene finder sted på arbejdspladsen men også i hjemmet i forbindelse med husholdnings-, vedligeholdelsesarbejde o.lign., og at øget viden om forebyggelse af disse ulykker kan gavne ikke blot arbejdspladsen (færre sygedage som følge af ulykke i hjemmet),

3 International Healthy Cities konference i Belfast oktober 2003 Gregor Gurevitsch, Formand for det danske Sund By Netværk Sund By Netværket De 800 deltagere forsamlet i Belfast Rådhus til reception. Konferencen fejrede at Sund By Bevægelsen i Europa runder sit 15. år og at man nu går ind i den såkaldte 4. fase , med nye strategiske målsætninger om bl.a. helhedstænkning, bæredygtighed, borgerinddragelse og øget samarbejde på alle niveauer. men også sikkerhed i samfundet som helhed. Viden og erfaring øget koordination Ønsket om øget samarbejde mellem sektorer og mellem landene kom til udtryk i flere sammenhænge. Data om ulykker og skader er en forudsætning for forebyggelsesindsatsen, og et udvidet nordisk samarbejde på dette område var også et udtrykt ønske. For at styrke koordination af viden og erfaringer inden for Safe Community udviklingen i de nordiske lande blev der nedsat en styregruppe for alle de aktive safe communities i de nordiske lande. Denne styregruppe vil mødes årligt bl.a. for at bidrage til indholdet af den næste, 6. nordiske Safe Community konference, der afholdes i 2005 i Karlstad, Sverige, hvor det svenske Räddningsverket står som hovedarrangør. Den danske kontaktperson til den nordiske styregruppe er Søren Kølster, koordinator af forebyggelse og sundhedsfremme i Viborg Amt. Læs mere om 5. Nordiske Safe Community konferencen på Interesserede kan få indtryk af emnerne for plenum- og øvrige indlæg i konferencens abstractbog Med 800 deltagere fra 66 nationer gennemførte WHO og Belfast Healthy City en vellykket 4 dages konference. Konferencen markerer starten på 4. fase af Healthy Cities Network, hvor 49 europæiske byer deltager og hvor flere byer kan anmode om optagelse i WHO-netværket. 4. fase Der er opstillet en række strategiske mål for WHO s Healthy City Netværk i fase 4 fra 2003 til Helhedstænkning, udarbejdelse af sundhedsplan, opfølgning på indsatsen, deltagelse i internationale møder, herunder erfaringsudveksling er omdrejningspunkter. Hovedemner i 4. fase er bæredygtighed, lighed i sundhed, borgerinvolvering, partnerskaber, tværsektorielt samarbejde samt etablering af og samarbejde mellem netværk på alle niveauer. Som særlige metoder/emner er bl.a. udpeget sundhedskonsekvensvurdering og sund aldring. Fokus på at styrke den lokale indsats Konferencen havde til formål at fejre 15 år med Sund By bevægelsen i Europa og styrke det politiske engagement og de strategiske alliancer på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan samt vigtigheden af samarbejde mellem disse. Konferencens overordnede tema: Styrken i den lokale indsats for sundhed og bæredygtig udvikling, blev præsenteret i en række plenumforedrag og 66 parallelsessioner. Her påpegedes især levevilkårenes betydning for sundhed og hermed det fælles ansvar for at bryde ulighed i sundhed. I Danmark er to byer medlem af WHO Healthy Cities Network, nemlig Horsens og København, hvis borgmestre begge havde indlæg på konferencen. Der var endvidere bred deltagelse af de nationale netværk på konferencen. I lang tid har der været arbejdet med en fælles publikation for de 30 formelt etablerede netværk i Europa. Den danske del indeholder bl.a. en positiv udtalelse fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Danmark udført af det nationale netværk. Konferencen blev afsluttet med at politikerne på konferencen underskrev en Belfast deklaration for Healthy Cities. Deklarationen vil kunne ses i dansk udgave på Sund By Netværkets hjemmeside Yderligere oplysninger om det danske Sund By Netværk fås ved henvendelse til sekretariatet storegade Nordborg tlf fax På Belfast konferencens hjemmeside kan man bl.a. læse de daglige nyhedsbreve som blev udgivet under konferencen, hvori konferencens faglige som sociale begivenheder blev dokumenteret. 3

4 Pete Kines, Forsker Ph.d. Arbejdsmiljøinstituttet Ph.d.- afhandling om mæn arbejdsrelaterede faldulyk Hovedres 4 I casestudier af 26 faldulykker faldt størstedelen af arbejderne, mens de udførte ikke-rutinemæssige opgaver, eller mens de udførte rutinemæssige opgaver på en ny måde. Det konkluderer Pete Kines, der er forsker på Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), i sin Ph.d.-afhandling. Han peger desuden på, at årsager til ulykker af forskellig alvorlighed ikke nødvendigvis er identiske, og at der derfor er behov for mere præcis målretning og forskelligartet fremgang ved forebyggelse af arbejdsulykker. I maj 2003 forsvarede Pete Kines sin Ph.d.-afhandling på Danmarks Tekniske Universitet om dybdeanalyser af mænds arbejdsrelaterede faldulykker (fald til lavere niveau). Projektet er udført i samarbejde med BYG-DTU, Arbejdstilsynet og Odense Universitetshospital. Sikkerhedsforskning og skadesforebyggelse Formålet med studiet var at fremme forståelsen af årsager til arbejdsulykker for bedre at målrette sikkerhedsforskning og skadesforebyggelse. Der blev anvendt nationale overvågningsdata af arbejdsulykker samt politi- og tilsynsrapporter fra årene til bl.a. at afprøve hypotesen om, at årsager til ulykker af forskellig alvorlighedsgrad er identiske. Flere faldulykker Resultaterne støtter imidlertid den alternative hypotese ved at vise, at risikofaktorer varierede for ulykkens alvorlighed med køn, alder, branche, ulykkestype, byggefirmaets størrelse, byggefag, arbejdsflade, tid på dagen, måned, geografisk placering og status af sikkerhedsudstyr. Skadestuedata viste en stigende trend i antallet af faldulykker i perioden fra 1990 til 1999 og et uforholdsmæssigt højt antal af indlæggelser for faldulykker i forhold til andre typer ulykker. Interviews og undersøgelser af 26 ikke-dødelige faldulykker i 2002 viste, at størstedelen af arbejderne faldt, mens de udførte ikkerutinemæssige opgaver, eller mens de udførte rutinemæssige opgaver på en ny måde. På baggrund af resultaterne i dette sidste studie kan der stilles spørgsmål ved, om det kan forventes, at arbejdsgivere investerer i indretninger, sikkerhedsudstyr og organisatoriske scenarier for hver enkelte ikke-rutinemæssige opgave, som teoretisk kunne opstå. Anvendelse af et alvorlighedsmål Et alvorlighedsmål (forholdet mellem antallet af alvorlige kontra mindre personskader) blev anvendt sammen med andre gængse risikomål (andel & incidens) til målretning af ulykkesforebyggelse. Alvorlighedsmålet har den fordel af at være uafhængigt af eksponeringsdata. Om Ph.d.-afhandlingen Ph.d.-afhandlingen består af en sammenfatning og fem videnskabelige artikler. Afhandling, artikler, samt øvrige information kan fås ved at kontakte: Pete Kines, Tlf.: ; pk@ami.dk 1. Fokus på faldulykker Forebyggelse af ulykker er ofte drevet af et behov for at nedbringe antallet af dødsulykker, og faldulykker er en af de hyppigst forekommende typer af dødsulykker. Ph.d. studiet viste, at fokus på faldulykker er berettiget med hensyn til risikoen for både dødelige og alvorlige (amputation, knoglebrud, multitrauma) ulykker. 2. Mange faldulykker blandt tømrere Risikoen for alvorlige faldulykker er signifikant højt i byggebranchen og især blandt tømrerne, uanset om tømrerne faldt fra/igennem en stige, stillads eller tag. 3. Unge har størst risiko for alvorlige faldulykker fra tage Risikoen for en alvorlig faldulykke stiger med alderen, dog er det de årige, der har den højeste risiko for faldulykker fra/igennem tage. 4. Risiko for alvorlige faldulykker størst i mindre firmaer Byggebranchen er domineret (93%) af små firmaer (<20 ansat). Risikoen for en alvorlig faldulykke i byggebranchen falder med stigende firmastørrelse. De fleste metoder til forebyggelse af ulykker er rettet mod store virksomheder, som ikke nødvendigvis er organiseret på samme måde som små virksomheder. Store firmaer (>19 ansatte) har ofte større ressourcer, ekspertise og motivation (f.eks. image, økonomi) til at investere i sikkerhed, samt mulighed for at hyre underleverandører ( outsourcing ) til potentielt farlige opgaver som stillads- og tagarbejde.

5 ds ker ltater Der er behov for forebyggelsestiltag rettet mod små virksomheder. 5. Faldskader i små og store byggefirmaer Alvorlige faldskader i små byggefirmaer sker hovedsageligt fra og igennem stiger og tage. I store firmaer opstår alvorlige faldskader derimod i større grad fra andre flader, f.eks. trapper. 6. Dødelige faldulykker sker oftere om eftermiddagen En sammenligning af ti dødelige og ti alvorlige faldulykker i byggebranchen viste, at dødelige faldulykker oftere skete på et landbrug og uden anvendelse af fald-sikringsudstyr. Dødelige faldulykker i både Danmark og Sverige sker oftere om eftermiddagen, hvorimod ikke-dødelige ulykker hovedsageligt sker om formiddagen. 7. Arbejde med stiger og stilladser kræver viden Mange metoder til undersøgelse af ulykker er udviklet ud fra komplekse menneskemaskin-organisation miljøer, hvor der sjældent sker ulykker, men hvor der er potentielle muligheder for omfattende katastrofer. Almindelige og hverdags ulykker som faldulykker, involverer ofte relative enkle menneske-maskin-organisation miljøer, og alligevel er det i denne enkelthed, at en del af kilden til faldulykker ligger. Det er ofte en forfejlet opfattelse, at der ikke kræves speciel viden eller evner ved arbejde med stiger og stilladser, og det forværres af udstyrets begrænsede arbejdsområde. -Arbejdstilsynet lancerer ny kampagne Arbejdstilsynet Nyt initiativ over for Arbejdsulykker De hidtidige initiativer overfor arbejdsulykker har enten været rettet imod bestemte typer teknologier, eller imod brancher med relativt mange ulykker. De analyser, der nu er foretaget, er sket med udgangspunkt i den type af hændelse, der førte til ulykken. Logikken bag disse analyser er, at de umiddelbare årsager til ulykkerne varierer med den type af hændelse, som sker. Man falder - fordi det er glat. Man får rygskaden - fordi man bærer noget tungt. Man støder sig/ ramler imod - under færden og transport osv. Fire ulykkestyper i fokus En grov opdeling af de anmeldte ulykker er vist i figuren, som er udarbejdet på grundlag af antallet af anmeldelser til arbejdstilsynet i perioden Figuren viser, at ganske mange ulykker sker i situationer, der ikke er bestemt af en maskine eller teknisk hjælpemiddel, men af andre forhold. Der er nu gennemført en analyse af 4 udvalgte ulykkestyper, nemlig 1. ulykker ved fald til lavere niveau, 2. ulykker ved fald og snublen til samme niveau, 3. ulykker ved manuel håndtering 4. ulykker ved intern transport Ulykker med mobile arb.maskiner Ulykker med app., trans.& a.styresyst. Ulykker med stationære maskiner Disse 4 ulykkestyper står alene for 54% af alle anmeldelser. Samtidig har man fat i 42% af alle dødsulykker og 55% af alle andre alvorlige arbejdsulykker defineret som knoglebrud, amputationer og skader på omfattende dele af legemet. De 4 ulykkestyper er karakteriseret ved at forekomme i alle brancher og alle faggrupper. De udgør således en meget stor andel af ulykkerne for alle, såvel på arbejdet, som udenfor arbejdet. Faktisk er der ingen, der kan sige sig fri for at skulle vurdere sin egen, sin arbejdsplads, sin virksomhed for risici af den art, som disse fire ulykkestyper er eksponenter for. Der vil imidlertid altid være nogle arbejdsopgaver og nogle situationer, hvor risikoen er større og forekommer hyppigere. Her er der selvfølgelig behov for en større fokus på sikkerhedsproblemerne, især fordi det er problemer, man meget ofte opfatter som det tilsyneladende ufarlige. Det er lige netop det, der gør det ekstra farligt, ikke mindst i de brancher og fag, hvor man går og tror, at her er ikke nogen risiko for, at der kan ske en arbejdsulykke. Den procentuelle fordeling indenfor 3 alvorskategorier af anmeldte ulykker i perioden fordelt efter ulykkens type Andet og uoplyst Brand, ekspl., el, kemi mv Trafikulykker Ulykker med vold og forskrækkelse Ulykker med udskridning og nedfald Fald til lavere niveau Fald og snubleulykker Manuel håndtering Intern transport Ulykker med håndværktøj Kirsten Jørgensen, Ph.d. Civ Ing Man kan hente såvel kampagnematerialet som de 4 analyserapporter på Arbejdstilsynets hjemmeside % inden for hver alvorlighedskategori 649 dødsulykker alv.ulykker andre ulykker 5

6 Artiklerne er udvalgt af redaktionen International forskning Et vindue til verden 6 even tiv e Kanari Y, Yasumura S.. Pr Pre entiv tive strategy of fall for the prevention of fractures in older people: a review of the evidence evidence. Nippon Eiseigaku Zasshi 2003;58: Department of Public Health Fukushima Medical University, School of Medicine. Fukushima City, Japan. y-kanari@fmu.ac.jp Formålet med reviewet er at undersøge effekten af forebyggelsesstrategier rettet mod ældrebefolkningens faldrelaterede brud. Studiet kom til følgende resultater: a) Forekomst af tidligere fald er positivt relateret til senere hoftefrakturer, b) Træningsprogrammer der involverer balancetræning har positive effekter for forebyggelse af brud, c) Evaluering af risiko for frakturer og risikohåndtering reducerer antallet af hofte frakturer i ældrebefolkningen, d) Vurdering af miljømæssige risici og de nødvendige tilpasninger i hjemmet er effektive metoder til at forebygge frakturer specielt hos den del af ældrebefolkningen som er faldet før, e) Hoftebeskyttere er et hensigtsmæssigt middel til at forebygge hoftebrud hos de ældre, som har stor risiko for fald. Hemmo-Lotem M, Danon Y. Childhood injuries in Israel: status and prevention strategies strategies. Harefuah 2003;142:609-11,646, 645. Artiklen giver et overblik over forekomsten af børneulykker i Israel. I 1997 døde 225 børn (1-18 år) som følge af ulykker, mens 151 børn døde af andre årsager. Skadestuedata viser en rate på 712: kontakter i 2001, indlæggelsesraten var samme år 67: og mortalitetsraten 8: Artiklen beskriver hvordan 71-95% af alle ulykker kan forebygges ved simple midler og peger på bl.a. forebyggelsesindsatser i USA og Sverige som har haft gode resultater. Det er vigtigt at der etableres en national strategi for børnesikkerhed i Israel, og at denne følges op af et passende budget. Suissa S. Risk factors of poor pr ognosis af ter whiplash injur y. prognosis after injury Pain Res Manag 2003;8: McGill University, Montreal, Canada. samy.suissa@clinepi.mcgill.ca Studiet undersøger hvilke faktorer der har indflydelse på restitutionstiden efter whiplash pga. trafikulykke. I Studiet undersøges både faktorer der relaterer til selve ulykken bl.a. transportform og hvorledes kollisionen sker - og socio-demografiske forhold. Studiet finder at de sociodemografiske forhold der har betydning bl.a. inkl. at være ældre, kvinde, at være forsørger og ikke arbejde fuldtid. Disse faktorer forøger hver især restitutionstiden med 14-16%. Artiklens konklusion er at forskellige socio-demografiske og ulykkesrelaterede faktorer, såvel som forskellige symptomer (bl.a. muskel-skelet og neurologiske symptomer), er indikatorer på en længere restitutionsperiode. Interventionsprogrammer bør derfor målrettes mod disse patienter, med det formål at forbedre behandlingen af whiplash patienter med en dårlig prognose. ts of Kines P, Mikkelsen KL. Effec ects firm size on risks and reporting of elevation fall injury in construction trades trades. J Occup Environ Med 2003;45: Afdeling for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning, Arbejdsmiljøinstituttet, Danmark. pk@ami.dk Studiet undersøger sammenhængen mellem firmastørrelse og risiko for alvorlige ikke-fatale faldulykker, baseret på afrapportering af over 3000 faldulykker (til lavere niveau) i den danske byggebranche Firmaer med under 20 ansatte udgør 93% af alle firmaer i branchen og 55% af mandeårene. Studiet finder, at risikoen for en alvorlig faldulykke falder med stigende firmastørrelse, mens der er en direkte relation mellem firmastørrelse og risiko for mindre alvorlige ulykker. Artiklen understreger behovet for forebyggelsestiltag rettet mod små virksomheder. Salminen S. et al. Stress factors predicting injuries of hospital personnel personnel. Am J Ind Med. 2003;44:32-6. Finnish Institute of Occupational Health. Department of Occupational Safety, Helsinki. Simo.salminen@ttl.fi Artiklen beskriver hvordan arbejdsrelateret stress og anden stress har indflydelse på ulykkesforekomst i en population af finske hospitalsarbejdere (over 5000) fra 10 hospitaler. Studiet finder, at psykologiske bekymringer ikke var signifikant relateret til ulykker. Derimod blev det påvist at de ansattes grad af beslutningsfrihed, manglende indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse (kun mænd) og udpræget monotont arbejde var stressorer der var faktorer der øgede risko for ulykke. Dertil kommer at ansatte med problemer i de personlige relationer eller som har mange samarbejdskonflikter på arbejdspladsen oftere var involveret i ulykker. Disse faktorer kan påvirkes gennem organisatoriske tiltag. Zhao Z, Svanstrom L. Injury status and perspectives on developing community safety promotion in China. Health Promot Int. 2003;18: Department of Epidemiology and Biostatistics, School of Public Health, Shandong University, Jinan, Shandong, Kina. Formålet med artiklen er at introducere Kinas ulykkesepidemiologi og at overveje udviklingen af Safe Communities til fremme af forebyggelse og sundhedsfremme. Ulykker er den 5. største dødårsag i Kina, hvor mindst dør årligt og ca. 50 millioner pådrager sig skader som følge af ulykker, hvoraf 2.3 millioner fører til invaliditet. Artiklen slår til lyd for, at WHO Safe Community modellen bør igangsættes i Kina - særlige målgrupper er børn, ældre, cyklister og deres passagerer samt landmænd.

7 Safe Schools -Nyt WHO koncept Kälby Gård Skola i Götene i Sverige blev i november i år udnævnt til en Safe School som den første i verden. Safe School er et koncept udviklet af Peaceful Resources Center i samarbejde med WHO Safe Communities og i 2001 fik de samlet en komite bestående af 65 eksperter inden for ulykkes- og skadesforebyggelse fra hele verden. Denne komite har udviklet det internationale Safe School Designation Program, til at anerkende skolers fremgang inden for sikkerhed. En Safe School arbejder med safety promotion som et integreret system, der bygger på en kontinuerlig lokal dataindsamling, analyser og evaluering. En Safe School bør desuden implementere videnskabeligt baserede programmer mhp. at opnå systematiske forbedringer. Det forventes at Safe Schools efter 1-2 år vil opleve en 25% nedgang i antal ulykker, at besøg hos skolelæge mv. (ikke ulykkesrelaterede besøg) falder med 12 % - at børnenes faglige præstationer vil stige med 25%. Derudover vil det efter 3-5 år som Safe School forventes at problemer så som stofmisbrug og teenage graviditer vil falde med 50% ligesom graffitihærværk vil falde med 75-80% og ungdomskriminalitet med %. Indikatorer for en Safe School (i forkortet udgave) 1. Et netværk som bygger på partnerskaber og samarbejde af en gruppe bestående af lærere, elever, teknisk personale og forældre. 2. Policy for den enkelte Safe School. 3. Langsigtede og operationelle programmer for skolen, der dækker alle aldre, køn, miljøer og situationer. 4. Programmer målrettet højrisikogrupper og miljøer, og programmer der fremmer sikkerheden for udsatte grupper. 5. Programmer der dokumenterer hyppighed og frekvens af ulykker og skader. 6. Evalueringsværktøj til at bedømme skolepolitik, processer og effekter. 7. Fortløbende deltagelse i netværk om Safe Schools nationalt og internationalt. Kort nyt Uddeling af Forsknings- og udviklingsmidler til arbejdsmiljøområdet Arbejdsmiljøforskningsfonden blev etableret af beskæftigelsesministeren i Fonden lancerer nu en forskningstrategi der skal sikre, at der iværksættes kvalitetsforskning, som hviler på et prioriteret grundlag. Medio december 2003 udbydes temaet ulykkestrategier og udredning om mindre og mellemstore virksomheder. Potentielle ansøgere kan læse mere herom i forskningsstrategien - også om de øvrige temaer som udbydes i Fyns Amt lancerer ny trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplanen blev vedtaget i oktober i år og sigter på at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40% fra 2001 til Målsætningen skal nås ved en strategisk indsats indenfor 9 indsatsområder: Hastighed, alkohol, cyklister, kryds, udsatte grupper, risikoadfærd, samarbejde, inddragelse af borgere og redskaber/udvikling. Indsatsen vil kombinere ændringer i adfærd og holdninger gennem anlæg af sikre veje, sikker drift og vedligeholdelse, kampagner for trafikanterne, inddragelse af borgerne, information, politikontrol og samarbejde på tværs af myndighedsområder står der at læse i deres folder som beskriver hovedpunkterne i planen. Den samlede trafiksikkerhedsplan findes på under veje og trafik, trafikkersikkerhedsplan. Trafiksikkerhed er temaet for World Health Day 2004 WHO afholder hvert år d. 7. april World Health Day, en event som markerer dagen for stiftelsen af organisationen. WHO benytter begivenheden til at få sat et sundhedsbudskab på dagsordenen og i 2004 er temaet trafiksikkerhed. Målet med dagen er: a) At skabe øget opmærksomhed om de sundhedsmæssige konsekvenser og sociale og økonomiske konsekvenser af trafikulykker b) Sætte fokus på de særligt udsatte grupper i trafikken c) Iværksætte et handlingsprogram til at styrke arbejdet med forebyggelse af trafikulykkker Over hele verden vil der være begivenheder der markerer dagen arrangeret af regeringer, myndigheder, organisationer m.fl. World Health Day 2004 vil samtidig være startskuddet til en global kampagne for forebyggelse af trafikulykker. 7 HAM/SIF

8 Kalenderen Konferencer Årsmøde Ulykkes- og skadeforebyggelse i Danmark Kastrup, 4. februar ham@si-folkesundhed.dk 13 th International Safe Communities Conference Prag, Tjekkiet juni tesarova@cbttravel.cz 17 th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety (ICADTS) Glasgow, Skotland august safety2004.sicherleben.at evelyn.antreich@sicherleben.at 2 nd Conference on Public Health and War-related injuries. Pre- Conference to the 7 th World Conference in Wien Wien, Østrig juni Conference.thm 7 th World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion Inequalities in Injury Risks and Access to Safety Solutions Wien, Østrig juni safety2004.sicherleben.at evelyn.antreich@sicherleben.at K olofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej København Ø Tlf.: Telefax: th Ministerial Conference on Environment and Health Budapest, Ungarn juni ecp@who.dk K urser 4 th Int. Course Ph. D. -level Global Burden of Injury Stockholm, april research_and_training.htm moa.sundstrom@smd.sll.se Safe Schools Seminar Kromeriz, Den Tjekkiske Republik 31. maj - 1. juni InternationalSafeSchools.htm maxvosskuhler@peacefulresources.org 5 th International Course on Safety Research Første uge i Palmse, Estland, juni Anden uge Kasnäs, Finland februar pirjo.turtiainen@ttl.fi Redaktion: Informationsmedarbejder Hanne Møller Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Trykke ykkeri ri: Kailow Tryk 4. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline næste nummer: 29. marts 2003 Næste nr. udkommer april/maj2003 Oplag: 800 ex. N ye websites To nye portaler om trafik Sikkertrafik.dk er Danmarks første portal for færdselssikkerhed. Ambitionen er at portalen skal kunne give et samlet overblik over et komplekst område som trafiksikkerhed. Rådet for Større Færdselssikkerhed står bag initiativet og danner i første omgang redaktionen og driver portalen. Portalen retter sig både til borgere og til fagfolk som arbejder professionelt med færdselssikkerhed. Vejportal.dk er en portal til fagfolk der arbejder med veje og trafik, hvorfra der kan hentes data, viden og værktøjer. Portalen udspringer af et samarbejde mellem stat, amter og kommuner og er bygget op om kommunernes, amterne og Vejdirektoratets netsteder. En unik avanceret søgemaskine gør det muligt at søge samtidigt på alle relevante netsteder i Danmark. Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i papirversion og på internettet: Ønsker du at modtage en elektronisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjemmesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til: ham@si-folkesundhed.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med afsendernavn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: ham@si-folkesundhed.dk Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.