Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter"

Transkript

1 . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige synspunkter, samt argumentere på en sag for at overbevise publikum, medens de taler til hinanden. Dette står i modsætning til, når diskussionsparternes formål er at overbevise hinanden. Publikums tilstedeværelse samt en dommer i den trialogiske debat adskiller sig fra den dialogiske diskussion. Dette for at JCIs debatkonkurrence bliver mere dagligdags relevant for deltagerne. I debat handler det om at finde de vægtige argumenter og modargumenter. Ved at belyse emnet giver debattøren tilhørerne mulighed for at vælge hvilke argumenter, de finder mest overbevisende hvilke argumenter, der vejer mest på vægtskålen. Argumenterne kan både appellere til fornuften (Logos), til følelserne (Pathos) og til tilhørernes oplevelse af talerens troværdighed (Ethos). Situationen betinger afvejningen af appelformer, men som hovedregel bør man ikke satse ensidigt på én appelform. Den gode debattør har én klar hovedpåstand, der underbygges med argumenter af forskellig appeltype. Bedømmelsesskala Dommeren giver point efter hvert indlæg og de enkelte point indføres i et point skema, og vægtes forskelligt d.v.s ganges med forskellig faktor som anført i parentes herunder. 1 Indledning (3) 2 Fornuften ( Logos ) (2) 3 Troværdighed ( Ethos) (2) 4 Følelser ( Pathos ) (3) 5 Konklusion/afslutning (3) 6 Indlægget i holdets samlede strategi (3) 7 Tid (1) 8 Modpartens holdbedømmelse (3) Pointværdier: Exceptionelt 10 Over middel 7 Middel 5 Under middel 3 Dårligt 0 Kun de i skalaen nævnte karakterer må anvendes. Dommerne skal om muligt bruge hele skalaen, da spredningen af karaktererne er væsentlig for, at de enkelte debattører kan få gavn af den efterfølgende evaluering. Det personlige bedømmelsesskema vil blive udleveret til deltageren som et værktøj til den enkelte deltagers videre udvikling. Om selve bedømmelsen Det forventes, at taleren taler tydeligt og varieret ikke bruger bandeord o. lign. Kropssproget bør omfatte gestus, ansigtsudtryk og bevægelse i forhold til podiet, samt en positiv attitude. Kropssproget betyder 60 80% i formidlingen det samlede budskab Den usynlige linie ved talerstolens forkant vises og defineres af dommeren Afhængighed af synligt manuskript vil trække ned, da taleren ikke er fri Det er tilladt (måske en fordel) at indtage en rolle i forhold til emnet, samt at klæde sig til sin rolle

2 Husk, at det er den personlige indsats, der vurderes ikke emnet. 1. Indledning En indledning skal være kort, præcis og dækkende for, hvem debattøren er og hvad indlægget vil omhandle. Varighed normalt max 30 sek. Holdenes førstetaler skal definere emnet, og kort præsentere holdet. Dette skal ikke nødvendigvis ske indenfor de første 30 sekunder, men bør ske i forlængelse heraf. 2. Fornuften --- Logos Debattøren skal fremføre saglige argumenter om begrundelse for sin påstand. Centrale tal og faktuelle forhold, bør inddrages i det omfang, det tjener påstanden, og debattøren skal i det hele taget ræsonnere på en logisk og overbevisende måde. Brug af følgende tæller positivt: Henviser debattøren til dokumentation for fremførte argumenter? Refereres der til undersøgelser, fortilfælde ekspertudsagn o.s.v. Ræsonnerer debattøren på en logisk og sammenhængende måde? Adresseres de væsentlige forhold i sagen eller udelades centrale ting? Bruger debattøren analogier og repræsentative omskrivninger, for at belyse standpunkter fra nye vinkler. ( Man bør ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus, eller Det svarer jo lidt til, at man graver et nyt hul for at komme af med den overskydende jord ) 3. Troværdighed --- Ethos Debattøren skal fremstå som en person, man kan have tiltro til og med en høj etik. Denne troværdighed opnås primært ved at demonstrere saglig kompetence, moralsk dyd og velvilje over for både moddebattører og tilhører. Saglig kompetence er at debattøren argumenterer på en fornuftig og nuanceret måde. Moralsk dyd er, at debattøren viser sig som et menneske, man kan have tillid til at han/hun er åben, idealistisk og udviser evne til selvkritik. Velvilje er, at debattøren giver indtryk af at have noget på hjerte, der kan gøre en forskel for andre end ham selv. Brug af følgende tæller positivt: Henviser debattøren til egne erfaringer med sagen, eller ting der ligner sagen væsentligt Bruger debattøren personlige stedord, til at skabe en platform for sin påstand. Bruges der jeg vi og skiftes der velvalgt undervejs? Forholder debattøren sig til modparten og hans påstand? Besvares modpartens spørgsmål? Anerkendes modparten og dele af hans argumentation, eller bagatelliseres modpartens argumenter? Vendes modpartens argumenter til noget positivt for debattøren? 4. Følelserne --- Pathos Debattøren skal formå at vække følelserne hos tilhørerne som bruges til at skabe tilslutning til sin påstand. Afhængig af situationen kan debattøren skabe følelser som humor - vrede begær medfølelse begejstring forargelse frygt og sorg o.s.v. Essensen er, at den konkrete følelsesappel skal understøtte den overordnede påstand. Mængden skal være afstemt, så det virker passende i forhold til situationen. Et afgørende element, når man skaber følelser, er at tale konkret og ikke udelukkende abstrakt (f.eks. ved brug af statistik og begreber) Under dette punkt vurderes også brug af AV midler. Brug af følgende tæller positivt: Brug af metaforer og kropssprog, der kan stille påstanden i et positivt lys. Brug af konkrete eksempler og AV-midler, der kan underbygge påstanden Debattøren fortæller historier, der underbygger påstanden 5. Konklusion / afslutning Her vurderes, hvorledes indlægget afrundes, samt hvordan der følges op på hovedargumenterne Efterlader indlægget kompetence samt overblik. Det er væsentligt at første og sidste debattør på holdet, kort samler op på holdets argumenter i hver runde. Brug af følgende tæller positivt:

3 * En god afrunding på indlægget * Opsummering på egne samt holdets argumenter * Slår budskabet igennem 6. Debattørens indlæg i holdets samlede strategi Bliver indlægget koordineret med holdet, og er der samhørighed med de andre. Er den røde tråd tydelig formår debattøren at henvise til de andre på holdet 7. Tid Overholdes tiden ikke, gives der 0 point. Hvis der anvendes ur eller gives tegn fra andre gives der ligeledes 0. I sidste tilfælde trækkes ligeledes ned i holdets optræden. Det bør bemærkes, at hvis man stoppes p.g.a udløbet tid, har dommeren kun mulighed for at give en bedømmelse på den del af indlægget der er gennemført. Før start på indlæggene aftales et tegn fra Dommeren til debattøren, således at uret startes korrekt. Tidtageren stopper indlægget når tiden overskrides. Det bemærkes at taleren ved tidsoverskridelse skal standses og indlægget straks afbrydes. 8. Modpartens holdbedømmelse Her vurderes den kvalitet, der er til stede i de spørgsmål, der stilles samt at spørgelysten er ligeligt fordelt på alle 3 deltagere. Brug af følgende tæller positivt: * Spørgelysten er ligeligt fordelt * Kvantitet kvalitet samt timing i spørgsmål. * I hvor høj grad holdet performede professionelt. Som anført i reglerne, kan dommeren, ved et holds grov chikanøs optræden, give holdet en advarsel. Ved advarsel nr. 2 til holdet i samme kamp vil kampen blive afbrudt, og modstanderholdet har vundet kampen. JCI Danmark, arrangerende JCI afdeling, samt dommerne ønsker alle deltagere held og lykke med deltagelsen i Snak Saa Debatter, og håber at alle vil tage positivt imod denne personlige uddannelse, som helt sikkert vil ruste alle bedre til fremtidens udfordringer i JCI og job-regi. Husk at træning og mere træning gør mester! Bedømmelsesvejledningen er vedtaget af delegeret forsamling den 6. oktober 2013 på NK. General Legal Counsel 2013 Sabrina Spangsdorf

3. Appelformerne de tre veje til overbevisning

3. Appelformerne de tre veje til overbevisning 3. Appelformerne de tre veje til overbevisning I dette kapitel skal vi se på appelformerne logos, ethos og pathos. Appelformerne er de tre veje til overbevisning. Hvor logos appellerer til forstanden,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

De skriftlige genrer - stx

De skriftlige genrer - stx De skriftlige genrer - stx 1 De skriftlige genrer - stx Stx Det følgende er et forsøg på, at give jer værktøjer (udover det der allerede er udleveret) til at arbejde med de skriftlige genrer i dansk. Der

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Den skal jeg lige have en kop kaffe til at tygge på" - om skriftlig dansk på stx

Den skal jeg lige have en kop kaffe til at tygge på - om skriftlig dansk på stx Den skal jeg lige have en kop kaffe til at tygge på" - om skriftlig dansk på stx Udvidet udgave af en artikel fra Dansk Noter 2, 2012 Af: Nicolai Rekve Eriksen Kim Toft Hansen formulere det således: Det

Læs mere

Fra gymnasiefremmed til student

Fra gymnasiefremmed til student Fra gymnasiefremmed til student større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer Af: Lars Ulriksen, Susanne Murning, Aase Bitsch Ebbensgaard og Birgitte Simonsen www.gl.org 2 Denne publikation

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Jamen, hvordan gør man i virkeligheden?

Jamen, hvordan gør man i virkeligheden? Jamen, hvordan gør man i virkeligheden? Autentiske eksempler på hvad man kan gøre, og hvad man bør undgå i kronikken, essayet og den litterære/analyserende artikel. Til brug for elever, lærere og censorer

Læs mere

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvad det er der betyder noget

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen

Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab

Læs mere

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN

KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN KVALITATIV DELEVALUERING AF STOFRÅDGIVNINGEN 2012 Signe Ravn AARHUS UNIVERSITET Business and Social Sciences Center for Rusmiddelforskning Kvalitativ delevaluering af Stofrådgivningen Signe Ravn Center

Læs mere

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn.

Bliv klædt på til træning. Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Bliv klædt på til træning Tips fra kollegaer til nye trænere for Vestias yngste børn. Side 2 Bliv klædt på til træning Ny træner......det kan være en stor mundfuld Er du helt ny træner? Er du evt. presset

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Hvad metaforen ikke sagde om statsministerens cykelhjelm

Hvad metaforen ikke sagde om statsministerens cykelhjelm Hvad metaforen ikke sagde om statsministerens cykelhjelm Retorisk analyse af visuel politisk retorik JENS E. KJELDSEN Hvilke spørgsmål skal retorikken som videnskab og fag hjælpe os med at stille og med

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

FUNDRAISING FOR BEGYNDERE

FUNDRAISING FOR BEGYNDERE 2 FUNDRAISING FOR BEGYNDERE Denne folder er tænkt som en hjælp til dig, der er i tvivl om, hvad der skal til for at skrive en god og velovervejet fondsansøgning. Konkurrencen om bevillinger fra fonde og

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Opdateret Lederskab. Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 9 2008 Tema: MUS kom dybere i samtalen Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS Vi har tidligere peget på Medarbejder- Udviklings-Samtaler (MUS) som et dynamisk og kreativt redskab

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

E-mails fra det offentlige til borgerne

E-mails fra det offentlige til borgerne E-mails fra det offentlige til borgerne Hvordan skriver det offentlige egentlig til borgerne? Det er der næsten lige så mange svar på, som der er ansatte... Men der findes sprogpolitikker, der findes retningslinjer

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere