Pengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter"

Transkript

1 45 Pengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter Steen Ejerskov, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Smidig finansiering mellem bankerne i pengemarkedet er en central forudsætning for et velfungerende finansielt system med udlån til kreditværdige virksomheder og husholdninger. Væsentlige friktioner i pengemarkederne globalt, også i Danmark, har ført til højere finansieringsrenter for bankerne, og dette slår igennem på udlånsrenterne over for kunderne. Især små og mellemstore banker har været ramt af højere finansieringsrenter. De store banker har krævet en højere rente for udlån til mindre banker. Samtidig er spredningen mellem bankernes renter blevet større. Den væsentlige merrente for de små og mellemstore banker er bemærkelsesværdig set i lyset af garantien for bankindskud i Bankpakke I. En normalisering af markedsforholdene sker meget trægt til trods for ekstraordinære tiltag fra Nationalbanken og de omfattende redningspakker. Kreditrammer, der blev strammet under forværringen af krisen i september 2008, er generelt ikke lempet efter garantien. Usikkerhed om kreditforholdene og egen likviditetssituation gør, at banker fortsat hamstrer likviditet. Kreditvurderingen af banker er påvirket af deres grundlæggende struktur og de langsigtede indtjeningsforventninger, mens kun nogle enkeltstående gældsudstedelser kan opnå en kreditvurdering svarende til statens, der står bag garantien. Yderligere kan juridisk risiko i tilfælde af konkurser have bidraget. Endelig kan nogle banker udnytte de svækkede konkurrenceforhold og mindre bankers afhængighed af pengemarkedet til at styrke deres position. I første afsnit beskrives problemerne i det danske pengemarked. Afsnittet indledes med den internationale baggrund. Andet afsnit behandler forskelle mellem store og mindre banker, der er blevet forstærket af øget markedssegmentering under krisen. Konsekvenserne for udlånsrenterne over for virksomheder og husholdninger beskrives i tredje afsnit.

2 46 DET DANSKE PENGEMARKED UNDER KRISEN En kraftig nedkøling af finansieringen mellem bankerne i pengemarkederne har spillet en central rolle under den finansielle krise. 1 Bankers eksponering over for det amerikanske marked for huslån (især den mindst kreditværdige del, subprime-markedet) begyndte i august 2007 at påvirke de snævert forbundne globale pengemarkeder, også det danske. En væsentlig usikkerhed om kvaliteten af bankernes udlån og andre aktiver resulterede i usikkerhed om kreditværdigheden mellem banker. Som modvægt til den forværrede kvalitet af aktiverne har bankerne reduceret deres kredit- og likviditetsrisiko og øget efterspørgslen efter likviditet (især kortfristede indskud mellem banker). Bl.a. er bankernes kreditrammer for usikrede indskud i andre banker generelt blevet reduceret for individuelle banker og grupper af modparter. Situationen kan sidestilles med en hamstring, hvor efterspørgslen stiger voldsomt, og de, der har likviditet, holder fast i den. Markedskræfterne svækkes, og det er svært at finde en pris, der kan balancere udbud og efterspørgsel. Bekymringen for kreditforholdene har således ført til en dyb og vedholdende likviditetskrise. Det betød bl.a., at merrenten for usikret frem for sikret kortfristet finansiering mellem bankerne steg markant fra nogle få basispoint (hundrededele procent) til basispoint i august 2007, jf. figur 1. Uroen blev forværret fra midten af september 2008, efter at den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers indgav konkursbegæring. Oplevelsen af, at en meget stor og forgrenet bank kan gå konkurs uden en afviklingsplan fra myndighederne, forstærkede bekymringen for modparternes kreditværdighed. Det har ført til et pres på bankerne for at sikre finansiering med længere horisont og bedre modsvare løbetiden på udlånene til virksomheder og husholdninger, men det er vanskeligt at realisere. Tidligere var usikret finansiering i det danske pengemarked på 2-3 måneders løbetid relativt udbredt, også for små og mellemstore banker. Nu er usikret finansiering over en uges løbetid vanskelig. Banker, der låner ud i pengemarkedet, ønsker en kort løbetid. Det slog igennem på omsætningen i helt korte dag-til-dag-lån, som steg fra mia.kr. før krisen til mia.kr. i 2. halvår Sikrede indskud, dvs. finansiering fra andre banker mod sikkerhed i værdipapirer, på løbetider længere end en måned sker fortsat, men der er ikke sket en mærkbar forøgelse af omsætningen i det sikrede frem for det usikrede pengemarked. De samlede indskud 1 En generel gennemgang af den finansielle krises kronologi og redningspakker findes i Den internationale finansielle krise, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2008.

3 47 RENTEFORSKEL MELLEM USIKREDE OG SIKREDE 3-MÅNEDERS INDSKUD Figur 1 Basispoint jan 07 apr 07 jul 07 okt 07 jan 08 apr 08 jul 08 okt 08 jan 09 Amerikanske dollar Euro Danske kroner Britiske pund Anm.: Renten på 3-måneders renteswap er anvendt som sikret rente. Dagsdata. Sidste observation er 3. marts Kilde: Bloomberg. mellem danske banker, både sikrede og usikrede, faldt omkring 10 pct. i Pengemarkederne er blevet mere segmenterede under den finansielle krise, og det er blevet vanskeligere for danske banker at skaffe udenlandsk finansiering. Der er sket et fald i pengemarkedsforretninger på tværs af landegrænser, jf. ECBs Money Market Study Banker foretrækker at låne til hjemlige banker og angiver, at de har bedre information om deres finansielle styrke under de nuværende forhold. Nogle enheder med likviditetsoverskud i bankgrupper reducerer eksterne udlån væsentligt under den finansielle krise for at kunne levere likviditet til resten af gruppen. Bankerne angiver, at markedsefficiensen generelt er reduceret under krisen. FINANSIERINGSRENTERNE ER STEGET MEST FOR DE MINDRE BANKER De usædvanlige markeds- og konkurrenceforhold i pengemarkedet har især ramt små og mellemstore banker med finansieringsbehov i pengemarkedet. Mellemstore banker i Danmark har i de sidste to år betalt en højere pengemarkedsrente end de store banker, jf. figur 2. Efter konkursbegæringen fra Lehman Brothers og forværringen af krisen i september og oktober 2008 er denne merrente for de mellemstore banker steget yderligere. Samtidig er volatiliteten i finansieringsrenterne steget markant, og spredningen mellem renterne for små og mellemstore banker er blevet

4 48 MERRENTE FOR MELLEMSTORE BANKER Figur 2 Pct. 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2,0 jan 06 jul 06 jan 07 jul 07 jan 08 jul 08 jan 09 Forskel mellem indlånsrente i mellemstore og store banker (højre akse) Indlånsrente for store banker (Finanstilsynets gruppe 1) Indlånsrente for mellemstore banker (Finanstilsynets gruppe 2) 3-måneders Cibor-rente, månedsgennemsnit Anm.: Finanstilsynets gruppe 1 består af Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og FIH Erhvervsbank, mens Finanstilsynets gruppe 2 dækker Amagerbanken, Arbejdernes Landsbank, Fionia Bank, Forstædernes Bank, Roskilde Bank, Ringkjøbing Landbobank, Alm. Brand Bank, Vestjysk Bank, Nykredit Bank, Sparbank Vest, Spar Nord og Sammenslutningen Danske Andelskasser. I 2008 kom Roskilde Bank under afvikling, og Forstædernes Bank blev købt af Nykredit. De er derfor udeladt. Nationalbankens rentestatistik dækker kun få banker i Finanstilsynets gruppe 3. Rentestatistikken dækker både sikrede og usikrede indskud på alle løbetider, mens Cibor er en referencerente for usikrede indskud på en specifik løbetid. Månedsdata. Sidste observation er januar Kilde: Danmarks Nationalbank. -0,5 MERRENTE FOR UDVALGTE MELLEMSTORE BANKER I 2006 OG 2008 Figur 3 Procentpoint 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 A B C D E F G 4. kvartal kvartal 2008 Anm. Indlånsrente for syv udvalgte banker fra Finanstilsynets gruppe 2 fratrukket gennemsnit i Finanstilsynets gruppe 1. Gennemsnit for 4. kvartal 2006 og 4. kvartal Bankerne vises i anonymiseret form. Kilde: Danmarks Nationalbank.

5 49 større. En række af disse, der har væsentlige finansieringsbehov i pengemarkedet, betaler nu op til 3-4 pct. mere for pengemarkedsindskud end gennemsnittet blandt de store banker, mens merrenten var under 1,5 pct. i slutningen af 2006, jf. figur 3. I begyndelsen af 2006 var merrenten for de mellemstore banker tæt på nul. For de fem største banker i Finanstilsynets gruppe 1 har spredningen mellem renterne ikke udvidet sig mærkbart under den finansielle krise. Den fortsat betydelige merrente for de mindre banker er bemærkelsesværdig set i lyset af garantien for simple indskud i Bankpakke I, der blev vedtaget af Folketinget 10. oktober Langt størstedelen af indskuddene har udløb før garantiens ophør. Til trods for de omfattende redningspakker og ekstraordinære tiltag fra Nationalbanken, jf. boks 1, sker fremskridt i pengemarkedet tilsyneladende trægt. Det kan der være flere årsager til. Selv med statsgarantien for indskud udestår der en langvarig proces med at genskabe grundlæggende kreditværdighed og lavere risikopræmier. En markant forskel mellem usikrede og sikrede pengemarkedsrenter forventes ifølge de implicitte forwardrenter i pengemarkedet at strække sig ind i Kreditrammer, der blev strammet efter Lehman Brothers' konkursbegæring, er i mange tilfælde endnu ikke lempet efter indførelsen af garantien for indskud. Der er tilsyneladende fortsat frygt mellem bankerne for yderligere væsentlige konkurser med komplekse forgreninger. Usikkerhed om kreditforholdene og egen likviditetssituation gør, at bankerne fortsat hamstrer likviditet og kun udlåner på de korteste løbetider eller mod sikre værdipapirer. De banker, der kan rejse finansiering fra udenlandske banker, kan tage en merpris for at låne likviditet videre i det danske marked. Flere effekter kan forstærke pengemarkedets problemer. Stigende usikkerhed om den finansielle styrke hos andre banker som følge af manglende indsigt i kvaliteten af aktiverne (asymmetrisk information) får finansieringsrenten til at stige for at opveje den højere risiko. Hvis finansieringsrenten bliver tilstrækkeligt høj, kan finansieringen af nogle sunde aktiver blive for dyr for ellers solide banker. Det kan få disse banker til at reducere deres finansieringsbehov i pengemarkedet og sælge aktiver. Banker med mere risikable aktiver vil typisk acceptere en højere rente, der matcher den højere risiko, og vil derfor fortsat deltage i pengemarkedet (adverse selection). Denne mekanisme resulterer i et yderligere fald i den gennemsnitlige kreditværdighed i pengemarkedet, jf. fx Heider, Hoerova og Holthausen (2009). Forstærkede effekter fra asymmetrisk information vil typisk betyde mest for lån fra udenlandske banker. Desuden vejer den midlertidige garanti ikke tungt i bankers kreditvurdering hos bureauer som Standard & Poor's og Moody's, som ofte ligger

6 50 til grund for fastsættelse af kreditrammer. Vurderingen er påvirket af bankens grundlæggende struktur (fx balancestruktur, forretningsmodel, markedsposition osv.) og de langsigtede indtjeningsforventninger. Kun nogle enkeltstående gældsudstedelser kan opnå en kreditvurdering svarende til statens, der står bag garantien. Yderligere kan tekniske årsager, som fx den på det tidspunkt forestående regnskabsopgørelse til årsafslutningen for 2008, have bidraget noget til de vedvarende høje risikopræmier. Endelig kan nogle banker udnytte de svækkede konkurrenceforhold og mindre bankers afhængighed af pengemarkedet til at styrke deres position. CENTRALBANKERNE HAR OVERTAGET EN DEL AF PENGEMARKEDETS FUNKTION Boks 1 For at modgå nedkølingen i pengemarkedet har en række centralbanker reduceret nøglerenterne væsentligt og tilbyder betydeligt mere likviditet end normalt, både på de normale korte løbetider og ekstraordinær likviditet på længere løbetider. I Danmark har bankerne øget låntagningen i Nationalbanken fra omkring 100 mia.kr., før uroen startede i sommeren 2007, til mellem 200 og 300 mia.kr. i Desuden er antallet af deltagende banker i Nationalbankens udlån steget. Små og mellemstore banker, som under normale forhold udelukkende henter likviditet i pengemarkedet, har skaffet likviditet i Nationalbankens pengemarkedsoperationer i Nationalbanken tilbyder desuden, ligesom centralbankerne i en række andre lande, ekstraordinært likviditet i dollar og euro. Det er globale reservevalutaer, som danske banker har brug for til daglige transaktioner med kunder og for egne formål. Strømmene i fx et dollarpengemarked, der normalt er meget likvidt, dybt og vidt forgrenet, er væsentligt hæmmede af den øgede markedssegmentering under krisen. Nationalbanken har endvidere midlertidigt udvidet belåningsgrundlaget i pengemarkedsoperationerne. Dette er sket i flere lande for at udvide adgangen til likviditet og lette presset på at afhænde mindre likvide aktiver. I Danmark dækker udvidelsen særlige låneobligationer udstedt af banker, bankernes overskydende lovmæssige solvens samt aktier og andre typer værdipapirer. Ud over centralbankernes tiltag har myndigheder i en lang række lande implementeret bankredningspakker med indskydergaranti, garanti af bankers gæld og rekapitalisering for at modgå usikkerhed om kreditværdighed i pengemarkedet og stimulere bankernes evne til at finansiere kreditværdige virksomheder og husholdninger. Centralbankernes rolle må forventes at blive reduceret, når pengemarkederne begynder at fungere mere normalt. Et eksempel på, at disse overvejelser sker løbende, er ECBs genudvidelse af dag-til-dag-rentekorridoren til 2 procentpoint i januar 2009, der styrker bankernes incitament til at bruge markedet frem for centralbankens faciliteter. 1 En del af den øgede låntagning skyldes dog øget statsobligationsudstedelse i 2008 og deraf følgende reduktion i penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken.

7 51 BETYDNING FOR BANKERNES UDLÅNSRENTER Afhængigheden af finansiering i pengemarkedet, især fra udlandet, er steget markant for danske banker i de seneste år. Tidligere er danske bankers udlån i store træk blevet finansieret af indlån fra virksomheder og husholdninger. Siden slutningen af 2004 er udlånet imidlertid vokset væsentligt hurtigere end indlånet, jf. figur 4. Indlånsunderskuddet er dækket af øget finansiering i pengemarkedet og udstedelse af gældsinstrumenter. Afhængigheden af pengemarkedsfinansiering har gjort bankerne sårbare, især over for ændringer i udenlandske bankers evne og vilje til finansiering. I de seneste fire år er der sket en støt stigning i andelen af indskud fra udenlandske banker i mellemstore danske banker, fra ca. 30 pct. i begyndelsen af 2004 til omkring 50 pct. i begyndelsen af 2008, jf. figur 5. I 4. kvartal 2008 faldt den udenlandske andel markant til omkring 35 pct. Udenlandske bankers indskud er faldet i en række små og mellemstore banker. Roskilde Banks kollaps i juli-august 2008 gav danske banker negativ international opmærksomhed og bidrog til at gøre udenlandske banker mere tilbageholdende. Likviditetskrisen påvirker bankernes evne til at yde lån til virksomheder og husholdninger og har en væsentlig effekt på renten og andre vilkår for lånene. Problemerne i pengemarkedet kan dermed forstærke konjunkturnedgangen. De betyder desuden, at gennemslaget fra pen- INDLÅNSOVERSKUD Figur 4 Mia.kr kvt kvt kvt kvt kvt. 08 Anm.: Forskellen mellem danske bankers samlede udlån og indlån fra virksomheder og husholdninger. Konsolideret for danske bankers udenlandske enheder. Kvartalsdata. Sidste observation er 4. kvartal Kilde: Danmarks Nationalbank.

8 52 ANDEL AF UDENLANDSKE PENGEMARKEDSLÅN I MELLEMSTORE BANKER Figur 5 Pct kvt kvt kvt kvt kvt. 08 Anm.: Andel af indskud i banker i Finanstilsynets gruppe 2, der kommer fra udenlandske banker. Roskilde Bank og Forstædernes Bank er udeladt. Der er korrigeret for udenlandske filialer. Kvartalsdata. Sidste observation er 4. kvartal Kilde: Danmarks Nationalbank. gepolitiske ændringer til virksomheder og husholdninger sker mindre effektivt. Bankernes rentemarginal over for virksomheder og husholdninger er steget i 2. halvår Den er steget mest i de mindre banker, der også har haft den største stigning i finansieringsomkostningerne i pengemarkedet. Sammenhængen blev også udtrykt af bankerne i Nationalbankens udlånsundersøgelse for 4. kvartal 2008, hvor de mellemstore banker indikerede en markant stramning af kreditpolitikken over for kunderne og angav, at finansieringsomkostningerne havde bidraget væsentligt. Rentemarginalen over for husholdninger er steget omkring 0,7 pct. for mellemstore banker i 2. halvår 2008, mere end dobbelt så meget som for de store banker, jf. figur 6. Rentemarginalen over for virksomheder steg mest for de mellemstore banker i 1. halvår 2008, men samlet i 2008 er marginalen steget omtrent lige meget for store og mellemstore banker. Finansieringsomkostningerne er imidlertid ikke eneste parameter bag prisen på lånet, også andre forhold som fx graden af sikkerhedsstillelse, kautionering og hæftelse i aftalerne med kunderne har betydning. Desuden kan stigningen i rentemarginalen ikke kun tilskrives krisen på pengemarkedet. I en normal konjunkturafmatning er der mekanismer, der typisk medfører en stigning i rentemarginalen, fx øget risikopræmie som

9 53 RENTEMARGINAL FOR HUSHOLDNINGER OG VIRKSOMHEDER Figur 6 Pct. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 jan 04 jul 04 jan 05 jul 05 jan 06 jul 06 jan 07 jul 07 jan 08 jul 08 jan 09 Gruppe 1, husholdninger Gruppe 1, virksomheder Gruppe 2, husholdninger Gruppe 2, virksomheder Anm.: Forskel mellem udlåns- og indlånsrenter fordelt på banker i Finanstilsynets gruppe 1 og 2. Månedsdata. Sidste observationer er januar Kilde: Danmarks Nationalbank. modvægt mod højere sandsynlighed for tab på kunder i en lavkonjunktur. AFSLUTNING Pengemarkedet har spillet en central rolle under den finansielle krise. Usikkerhed om kreditværdigheden mellem banker og bankernes egen likviditetssituation har ført til øget efterspørgsel efter likviditet og stigende finansieringsomkostninger. De usædvanlige markeds- og konkurrenceforhold i pengemarkedet har især ramt de små og mellemstore banker. De store banker har krævet en højere rente for udlån til mindre banker. Den væsentlige merrente for de små og mellemstore banker i de seneste tre måneder til trods for garantien for bankindskud i Bankpakke I er bemærkelsesværdig. Processen mod normalisering af pengemarkedet sker meget trægt til trods for de ekstraordinære tiltag. Kreditrammer, der blev strammet under forværringen af krisen i september 2008, er generelt ikke lempet efter garantien. Kreditvurderingen af en bank er påvirket af dens grundlæggende struktur og de langsigtede indtjeningsforventninger. Desuden kan nogle banker udnytte de svækkede konkurrenceforhold og mindre bankers afhængighed af pengemarkedet.

10 54 LITTERATUR Danmarks Nationalbank (2008), Den internationale finansielle krise, Kvartalsoversigt, 4. kvartal. Danmarks Nationalbank (2009), Udlånsundersøgelsen 4. kvartal 2008, januar. Danmarks Nationalbank (2009), Finansiel Stabilitet, 2. halvår. ECB (2008), Financial Stability Review, december. ECB (2009), Euro Money Market Study 2008, februar. Heider, Florian, Marie Hoerova og Cornelia Holthausen (2009), Liquidity hoarding and interbank market spreads: The role of counterparty risk, papir præsenteret på konferencen Central Bank Liquidity Tools i Federal Reserve Bank of New York, februar. Lund, Jakob Windfeld (2007), Uro på de finansielle markeder, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen 87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Nationalbankens 3-årige udlån. Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 2012 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Nationalbankens 3-årige udlån. Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 2012 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Nationalbankens 3-årige udlån Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 212 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Agenda Seneste tiltag Baggrund ECB s 3-årige LTRO Vilkår for Nationalbankens

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner 117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne

Læs mere

k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9

k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9 k r e d i t s i t u a t i o n e n 2 0 0 9 Kreditsituationen 2009 Kreditsituationen 2009 Debatten om bankerne er præget af mange myter. I denne pjece dokumenteres: > at der ikke er en kreditklemme, > at

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Tale til Finansrådets årsmøde 5. december 2007 Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Tale til Finansrådets årsmøde 5. december 2007 Nationalbankdirektør Nils Bernstein Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 17 Offentligt Må ikke offentliggøres før talen er holdt den 5. december 2007 kl. 12.00 Det talte ord gælder Tale til Finansrådets årsmøde 5. december

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012

Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Mine analyser Når danske pengeinstitutter aflægger rapport om deres

Læs mere

Centralbankernes tiltag og balancer under krisen

Centralbankernes tiltag og balancer under krisen 105 Centralbankernes tiltag og balancer under krisen Niels Arne Dam og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling FRA LIKVIDITETSKRISE TIL KREDITKRISE Den finansielle krise har udviklet sig i etaper. Fra sommeren

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Nykredit fremsætter anbefalet købstilbud på Forstædernes Bank. Pressemøde - mandag den 15. september 2008

Nykredit fremsætter anbefalet købstilbud på Forstædernes Bank. Pressemøde - mandag den 15. september 2008 Nykredit fremsætter anbefalet købstilbud på Forstædernes Bank Pressemøde - mandag den 15. september 2008 Velkomst og baggrund v/ koncernchef Peter Engberg Jensen, Nykredit Nykredit fik en henvendelse Bestyrelse

Læs mere

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår

Økonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Kvartalsoversigt - 1. kvartal Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen

Kvartalsoversigt - 1. kvartal Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen 47 Cibor Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen INDLEDNING Copenhagen Interbank Offered Rate, Cibor, har, ligesom andre internationale pengemarkedsreferencerenter som Libor og Euribor,

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Havkatten og realkreditten. v/erhvervscenterdirektør Kaj Andersen

Havkatten og realkreditten. v/erhvervscenterdirektør Kaj Andersen Havkatten og realkreditten. v/erhvervscenterdirektør Kaj Andersen Den nye koncern BRF Renteforventninger Danske pengeinstitutter 2008 Egenkap. *) 1 Danske Bank 104.355 2 Jyske Bank 9.704 3 FIH Erhvervsbank

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Danmarks Nationalbanks udlånsundersøgelse

Danmarks Nationalbanks udlånsundersøgelse Spørgsmål 1 Hvordan har instituttets kreditstandarder ved udlån til private ændret sig over dette kvartal sammenlignet med det foregående kvartal? Hvilke ændringer forventes i kreditstandarderne det kommende

Læs mere

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET

SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET Af Jonas Lundgaard Christensen, Palle Bach Mindested, Bank- og Markedsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten på det

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Det danske pengemarked ved lave renter

Det danske pengemarked ved lave renter 9 Det danske pengemarked ved lave renter Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken foretager årligt

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 6.

DANMARKS NATIONALBANK 6. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede

Læs mere

Danske realkreditobligationer under den finansielle uro

Danske realkreditobligationer under den finansielle uro Kvartalsoversigt - 3. kvartal 29 51 Danske realkreditobligationer under den finansielle uro Carsten Andersen, Handelsafdelingen og Claus Johansen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING I

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK

Læs mere

Udlån til erhvervsvirksomheder

Udlån til erhvervsvirksomheder Spørgsmål 1 Hvordan har instituttets kreditstandarder ved udlån til erhvervsvirksomheder ændret sig over dette kvartal sammenlignet med det foregående kvartal? Hvilke ændringer forventes i kreditstandarderne

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

KonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark

KonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark KonjunkturNYT uge 43 3.- 7. oktober 7 Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Nettottal 7, 3 4 6 7 8 9 3 4 6 7 Danmark Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Lille stigning i udlånet fra MFI-sektoren

Læs mere

Alm. Brand A/S Halvårsrapport 2004 - PR

Alm. Brand A/S Halvårsrapport 2004 - PR Alm. Brand A/S Halvårsrapport 2004 - PR Alm. Brand A/S Alm. Brand A/S Alm. Brand Bank Alm. Brand Forsikring Alm. Brand Skade Alm. Brand Liv og Pension Kjøbenhavnske Re Alm. Brand A/S Overblik 1. halvår

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 2016 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN HER ER VÆKSTEN I DANSK ØKONOMI Vækstrater på både 25 pct. og 19 pct. siden opsvinget begyndte i 2. kvartal 2013. Og ditto, i nedadgående retning, på op til

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Likviditet i danske realkredit- og statsobligationer

Likviditet i danske realkredit- og statsobligationer 155 Likviditet i danske realkredit- og statsobligationer Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Artiklen er et resume af Nationalbankens analyser af likviditeten

Læs mere

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig

Læs mere

Finansudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg FIU alm. del Bilag 115, PØU alm. del Bilag 109 Offentligt

Finansudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg FIU alm. del Bilag 115, PØU alm. del Bilag 109 Offentligt Finansudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10 FIU alm. del Bilag 115, PØU alm. del Bilag 109 Offentligt Det Politisk-Økonomiske Udvalg og Finansudvalget Den Økonomiske Konsulent i Folketinget

Læs mere

Penge- og valutamarkedet under krisen

Penge- og valutamarkedet under krisen 67 Penge- og valutamarkedet under krisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Carina Moselund Jensen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark 1 af 10 21-08-2013 16:05 Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark Konkurrencerådet godkendte fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark[1] i november 2000 på betingelse af tilsagn.[2] Fusionen førte

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Introduktion Lange rentespænd over for

Introduktion Lange rentespænd over for Introduktion Lange rentespænd over for Tyskland I årene op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem statsobligationer fra landene i euroområdet stort set elimineret. Indsnævringen af rentespændene

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2017

Status på udvalgte nøgletal maj 2017 Status på udvalgte nøgletal maj 217 Steen Bocian, Cheføkonom, Dansk Erhverv Status på den økonomiske udvikling De økonomiske nøgletal i ind- og udland er fortsat ganske fornuftige men der er dog også forhold,

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Fremsat den 20. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL)

Fremsat den 20. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL) 2008/1 BSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2008 af Frank Aaen (EL) og Per Clausen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Den finansielle situation set fra Nationalbanken. Anders Møller Christensen Ejendomsøkonomisk Forum 13. november 2008

Den finansielle situation set fra Nationalbanken. Anders Møller Christensen Ejendomsøkonomisk Forum 13. november 2008 Den finansielle situation set fra Nationalbanken Anders Møller Christensen Ejendomsøkonomisk Forum 13. november 2008 De finansielle markeder 14-11-2008 DANMARKS NATIONALBANK 2 Dansk Økonomi, Maj 2008 Finansrådets

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 182 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 182 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 182 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketinget Økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juni 2013 Kvantitative lempelser

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 13.

DANMARKS NATIONALBANK 13. RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 13. SEPTEMBER 217 NR. 6 MONETÆRE OG FINANSIELLE TENDENSER SEPTEMBER 217 Stabil krone og få interventioner Kronen har de seneste seks måneder været stabil på et niveau, der

Læs mere

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 212-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2017

Status på udvalgte nøgletal marts 2017 Status på udvalgte nøgletal marts 217 Steen Bocian, Cheføkonom, Dansk Erhverv Status på den økonomiske udvikling Vi har rent økonomisk fået en god start på 217. De globale nøgletal peger generelt op, og

Læs mere

Pengeinstitutter. Halvårsartikel 2016

Pengeinstitutter. Halvårsartikel 2016 Pengeinstitutter Halvårsartikel 2016 Halvårsartikel 2016 for pengeinstitutter 1. Hovedtal for pengeinstitutternes halvårsregnskaber: Pengeinstitutterne fik et samlet overskud før skat på 17,2 mia. kr.

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN

DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN DANSK INDUSTRIS KAPITALMARKEDSDAG 2015 - FÅ DEN BEDSTE AFTALE MED BANKEN KORT OM BANK BROKERS VORE KLIENTERS FINANSIELLE UDFORDRINGER ER VORES OMDREJNINGSPUNKT 2 VORES TILBUD Vi sikrer, at I har de rigtige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Pengeinstitutternes renter

Pengeinstitutternes renter 9 Pengeinstitutternes renter Brian Liltoft Andreasen, Kapitalmarkedsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Økonomisk Afdeling og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 1. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 9

Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 1. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 9 Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 1. kvartal 2009 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 9 1 KVARTALSOVERSIGT, 1. KVARTAL 2009 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest. 2 Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.dk, e-mail: nicholas@niroinvest.dk. Nærværende rapport er baseret

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Størrelsesgruppering for banker, sparekasser og andelskasser

Størrelsesgruppering for banker, sparekasser og andelskasser Størrelsesgruppering for banker, sparekasser og andelskasser GRUPPEINDDELING Gruppeinddelingen består af: Gruppe 1: Pengeinstitutter med en arbejdende kapital på 50 mia.kr. og derover Gruppe 2: Pengeinstitutter

Læs mere