Praksispersonalets deltagelse i. Erfaringer fra et udviklingsprojekt iværksat af Fyns Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praksispersonalets deltagelse i. Erfaringer fra et udviklingsprojekt iværksat af Fyns Amt"

Transkript

1 Praksispersonalets deltagelse i Erfaringer fra et udviklingsprojekt iværksat af Fyns Amt

2 Titel Fyns Amts projektgruppe Forfattere Udgivet af Praksispersonalets deltagelse i Forebyggelse i Almen Praksis. Erfaringer fra et udviklingsprojekt iværksat af Fyns Amt Peter Simonsen, Anne Smetana, Anne Bach Stisen Loni Ledderer, Jakob Kragstrup, Flemming Bro Fyns Amt, Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense og Audit Projekt Odense Udgivelsesdato September

3 Forord Sundhedsvæsenet skal i de kommende år håndtere et stigende antal kronisk syge, der har behov for kontinuerlig og ofte langvarig støtte og behandling. Almen praksis er en central aktør i sundhedsvæsenet med henblik på at forebygge udviklingen og forværringen af kroniske sygdomme. Dette skyldes blandt andet at gennemstrømningen af befolkningen i almen praksis er meget høj, og at almen praksis ofte er borgerens første og primære kontakt til sundhedsvæsenet. Denne rapport evaluerer et projekt om forebyggelse i almen praksis og vurderer blandt andet mulighederne for i højere grad at inddrage praksispersonalet i forebyggelsesindsatserne. Projektet er gennemført i Fyns Amt og evalueret af Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense. På overenskomstområdet for almen praksis er der i de senere år indført ydelser, der understøtter en opprioritering af det forebyggende arbejde i almen praksis. Dels er det muligt for praktiserende læger at uddelegere opgaver til praksispersonalet og dermed involvere dem i det forebyggende arbejde, og dels er muligheden for i almen praksis at bruge tid på det forebyggende arbejde, herunder at vejlede og støtte patienter til ændringer af livsstil, blevet styrket med en øget honorering. Den nye sundhedslov, der trådte i kraft den 1. januar 2007, tillægger almen praksis en større koordinerende funktion og forudsætter en øget inddragelse med henblik på at skabe mere sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Indgåelsen af sundhedsaftaler skal bidrage til at sikre kvaliteten og udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til borgere og patienter. Almen praksis kan både fungere som tovholder mellem patient og sygehus, men også som tovholder mellem borger og kommune. Med kommunernes nye opgavevaretagelse på forebyggelsesområdet er det væsentligt, at der etableres et tæt samarbejde mellem kommuner og almen praksis, bl.a. i forhold til at få borgerne gjort opmærksomme på de kommunale sundhedstilbud. De ændrede vilkår for samarbejdet på sundhedsområdet medfører nye forventninger til almen praksis. Indførelse af nye ydelser tilfører til gengæld nye redskaber i almen praksis. Begge dele giver anledning til at tænke nyt, når det drejer sig om at organisere almen praksis. Det er forfatternes ønske, at erfaringerne fra Projekt Forebyggelse i Almen Praksis vil kunne inspirere ved drøftelser om den fremtidige organisering af forebyggelsesopgaverne i almen praksis. Der skal rettes en særlig tak til Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, som har medfinansieret projektet. Region Syddanmark, september 2007 Anne Smetana, Chefkonsulent Anne Bach Stisen, Projektkoordinator Afdelingen for Kommunesamarbejde 2-41

4 Resumé I Fyns Amt etablerede man i Afdeling for Forebyggelse og Sundhed projektet Forebyggelse i Almen Praksis - et udviklingsprojekt med fokus på praksispersonalets deltagelse i forebyggelsesarbejdet. Interventionen var sammensat af flere elementer: Kurser for praksispersonalet og praktiserende læger i forebyggelse, motiverende samtale, teamudvikling, praksisbesøg gennemført projektkoordinator, netværksmøder for praksispersonalet, samt etablering af henvisningsmuligheder uden for praksis. Der blev udsendt invitation til 90 praksis, og 10 valgte at deltage i interventionen, som foregik fra august 2005 til august Denne rapport evaluerer interventionens virkning på organisationen af patientarbejdet i almen praksis og på praksispersonalets involvering i forebyggelseskonsultationer. Rapporten har i særlig grad fokus på, hvilke barrierer og potentialer, der eksisterer for involvering af praksispersonalet. Evalueringens mål var således snævert afgrænset til en belysning af praksisorganisationen og praksispersonalets rolle; mens projektet også havde fokus på fx netværksdannelse for praksispersonale og brug af eksterne henvisningstilbud. Datagrundlaget i rapporten blev tilvejebragt ved selvregistrering af praksisarbejdet, deltagerobservation og kvalitative interview med praksispersonale og læger samt skriftlige kommentarer i kursusevalueringer. Projektet førte til en opkvalificering af personalet samt øget brug af personalets resurser til forebyggelse. Kvantitativt var effekten på personalets inddragelse i patientarbejdet dog begrænset, og undersøgelsen sætter fokus på nogle eksterne og interne forhold, som kan have virket som barrierer for en øget inddragelse af praksispersonalet i det kliniske arbejde: Interventionen var afgrænset til en lille del af det samlede praksisarbejde (og en lille del af det samlede forebyggelsesarbejde) Der var kun begrænset fokus på organisationsudvikling, idet interventionen omhandlede mange andre temaer så som forebyggelsesarbejde, opkvalificering af personalet og brug af eksterne tilbud. Interventionen var planlagt og tilrettelagt uden for praksis og tog kun i mindre grad afsæt i de forudsætninger og betingelser, som eksisterede i de enkelte lægepraksis. Fravær af eksplicit fælles vision for organiseringen af patientbehandlingen i praksis gjorde det vanskeligt at involvere hele praksis i forandringsprocessen. Uudtalte forventninger og implicitte aftaler skabte usikkerhed om, hvordan personalets resurser skulle anvendes i de forebyggende opgaver Manglende fælles fodslag og engagement hindrede interventionens anvendelse som organisationsudviklingskoncept. Interventionen indbefattede henvisning til eksterne forebyggelsestilbud, hvilket flyttede opgaver ud af praksis og fjernede fokus fra praksispersonalets rolle. Undersøgelsen viste imidlertid også, at en række forhold understøttede de ønskede organisationsændringer: Praksispersonalet havde generelt set interesse i at varetage nye opgaver. En del af praksispersonalet havde flere års praktisk erfaring med patientarbejdet i almen praksis. Lægerne havde interesse i at uddelegere arbejdsopgaver til personalet. 3-41

5 Overenskomsten understøttede involvering af praksispersonalet i det forebyggende arbejde. Lægerne og personalet følte, at samfundet stillede krav og ønsker til almen praksis om øget anvendelse af praksispersonalet til bl.a. forebyggelse. Mulighed for uddannelse og opkvalificering af praksispersonalet øgede muligheden for øget inddragelse i klinisk arbejde. Projektet har vist, at almen praksis er underlagt en overordnet ramme, som giver rum til at strukturere og organisere patientbehandling på forskellig vis i de lokale klinikker. Det må anses som vigtigt at: Organisationsudvikling er et projekt for hele praksis. Det gælder både i planlægnings- og gennemførelsesfasen af forandringsprocesser. Det handler om, at praksis sammen definerer et fælles mål for den fremtidige udvikling, herunder hvilke opgaver, som påhviler de enkelte personer i praksis. Organisationsudvikling inddrager arbejdsrelationer mellem de enkelte medarbejdere i praksis. Derfor udgør samarbejdsrelationer, informationsudveksling og ledelse vigtige dele af en forandringsproces. Formentlig vil eksplicit fokus på organisationsudvikling og involvering af samtlige læger og personale fremme processen. Organisationsudvikling forudsætter, at det nye forankres i det gamle, hvorfor det anbefales at tage udgangspunkt i de forhåndenværende resurser og kompetencer i praksis. Det valgte tema bør være aktuelt, hyppigt forekommende og føles relevant for praksis og patientbehandlingen. Formentlig vil inddragelse af praksis og et selvvalgt område øge interessen og medvirke til at etablere et ejerskab til udviklingsindsatsen. Ekstern bistand i form af bl.a. praksisbesøg kan være en mulighed for nogle praksis. Tilbud om opkvalificering og uddannelse af praksispersonale kan integreres heri. 4-41

6 Indholdsfortegnelse Forord...2 Resumé Indledning Projektet Forebyggelse i Almen Praksis Oversigt over forløbet i projektet Beskrivelse af interventionen Kurser Praksisbesøg Netværksmøder Henvisningstilbud Evalueringens formål Beskrivelse af evalueringens metoder Selvregistrering af praksisarbejdet Deltagerobservation og kvalitative interview Deltagerevaluering af kursusforløb Resultater Beskrivelse af praksis Overordnet beskrivelse af de deltagende praksis Strukturen i praksis Lokaleforhold Kalender Patientflow Overenskomstgrundlaget Praksispersonalet Personalets opgaver Ledelse og organisation Praksispersonalets forebyggelsesarbejde i projektperioden Praksispersonalets inddragelse i forebyggelsesopgaver Visitering til konsultation hos praksispersonale Indholdet i forebyggelsesarbejdet hos praksispersonalet Barrierer for øget inddragelse af praksispersonalet Barrierer indbygget i den konkrete intervention Arbejdsopgave med begrænset rækkevidde i organisationen Et omdiskuteret og flertydigt koncept Dilemmaet vedrørende de eksterne tilbud Indirekte fokus på organisationsudvikling Eksternt initieret intervention Barrierer i praksisorganisationen Fravær af fælles vision for organisering af patientbehandlingen i praksis Vanskeligheder med at ændre rutiner og funktioner Implicitte aftaler og ad hoc opgavedelegering Prioritering af praksispersonalets opgaver Potentiale for øget inddragelse af praksispersonalet Interne potentialer Udnyttelse af den enkelte praksis resurser og kompetencer Personalet har interesse i at indgå i nye opgaver Lægerne har ønske om at uddelegere flere opgaver til personalet Nye kompetencer hos personalet Eksterne potentialer Overenskomsten Udefrakommende krav om varetagelse af nye opgaver Opkvalificering af personalets kompetencer Diskussion Konklusion og anbefalinger Perspektivering Referencer Bilag

7 1. Indledning Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet 1 og rapporter fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) 2 og Sundhedsstyrelsen 3 har sat fokus på forebyggelsesinitiativer i primærsektoren. En del af Fyns Amts forebyggelsesstrategi inden for områderne kost, motion, alkohol og rygning har sigtet mod at forebygge udvalgte folkesygdomme, og i den forbindelse har der været fokus på almen lægepraksis. Flere undersøgelser har vist, at almen praksis kan spille en væsentlig forebyggende rolle, hvis der kan tilvejebringes resurser til at løfte opgaven. 4 Mange praktiserende læger føler imidlertid, at de ikke har tilstrækkelig tid i en travl klinisk hverdag præget af sygdomsbehandling. Audit Projekt Odense (APO) 5 har gennemført undersøgelser, som viser, at praksispersonalet mange steder varetager forebyggelsesopgaver, og lægerne ønsker en større involvering af personalet samt en forbedring af de eksisterende muligheder for at henvise til forebyggelsestilbud uden for praksis. Ændringen af landsoverenskomsten i 2003 gav de praktiserende læger mulighed for i større grad at uddelegere opgaver til praksispersonalet. Det har resulteret i, at flere opgaver varetages af bl.a. konsultationssygeplejersker. 6,7 Incitamentet til at arbejde med forebyggelse blev yderligere styrket med praktiserende lægers seneste overenskomst 8 (april 2006), som indførte en forbedret honorering for aftalte forebyggelseskonsultationer. Der er fra Sundhedsstyrelsen udgivet et Idékatalog til arbejdet i almen praksis 9 med en række eksempler på, hvordan praktiserende læger og praksispersonale kan løse forebyggelsesopgaver. Der er udarbejdet en litteraturgennemgang, der belyser området Rådgivning i almen praksis om alkohol, kost, motion og rygning 10 samt en anden rapport om sundhedspersonalets rådgivning. 11 På Sjælland og i Jylland påbegyndte man i 2005 i en række amter kurser for praksispersonale mhp. kompetenceudvikling i forebyggelse og behandling af folkesygdomme. 12 I Fyns Amt etablerede man i Afdeling for Forebyggelse og Sundhed projektet Forebyggelse i Almen Praksis - et udviklingsprojekt med fokus på praksispersonalets deltagelse i forebyggelsesarbejdet. Denne rapport evaluerer interventionens virkning på praksispersonalets involvering i forebyggelseskonsultationer i de 10 praksis, som deltog i projektet. Rapporten indledes med en beskrivelse af interventionsprojektet. Derefter gennemgås evalueringens materiale og metode samt resultater. Resultatafsnittet indeholder en beskrivelse af de deltagende lægepraksis og praksispersonalets forebyggelsesopgaver samt en analyse af barrierer og potentialer for øget inddragelse af praksispersonalet i forebyggelsesarbejdet. Rapporten afsluttes med konklusion og anbefalinger. 6-38

8 2. Projekt Forebyggelse i Almen Praksis Projektet var baseret på den antagelse, at en øget inddragelse af praksispersonalet i selvstændige konsultationer vil skabe positiv merværdi for praksis og patienter. Hensigten var at flytte opgaver fra læger til personale. Det forudsatte, at der eksisterede uudnyttede resurser hos personalet, at de eksisterende resurser kunne omprioriteres, eller at klinikken indhentede flere resurser Oversigt over forløbet i projektet Projektet Forebyggelse i Almen Praksis blev påbegyndt marts 2005, hvor en projektkoordinator blev ansat. Der blev sendt invitation til 90 lægepraksis, og 10 valgte at deltage. Selve interventionen foregik fra til Der findes en oversigt over de iværksatte aktiviteter samt tidsforbruget for læger og praksispersonale på næste side (Fig.1). Projektet skulle sikre en øget forebyggelsesindsats i almen praksis. Det blev udmøntet gennem følgende tre delmål: At gøre praksispersonalet bedre rustet til at deltage i det forebyggende arbejde omkring kost, motion, alkohol og rygning At stimulere praksis til at ændre arbejdstilrettelæggelsen, så praksispersonalet i højere grad blev inddraget i forebyggelsesarbejdet At give praksis mulighed for at henvise patienter til amtslige forebyggelsestilbud som kostvejledning hos diætist og motion på recept. Interventionen var sammensat af flere elementer: Kurser for praksispersonalet med det formål at styrke deres kompetencer vedrørende forebyggende arbejde (kursus i den motiverende samtale, kursus vedrørende rygestop og kursus vedrørende kostvejledning), kursus for praktiserende læger i forebyggelse med udgangspunkt i den motiverende samtale, et fælleskursus i teamudvikling for læger og praksispersonale, praksisbesøg med henblik på implementering af ændringer i egen praksis, netværksmøder for praksispersonalet fra de 10 praksis, samt etablering af henvisningsmuligheder uden for praksis. Den planlagte intervention tog udgangspunkt i kvalitetscirklen - en fasemodel, hvor forskellige udviklingstiltag integreres med erfaringsopsamling 13. Projektet havde ikke fastlagt et specifikt effektmål. Finansiering af kurser og honorering af deltagere Samtlige udgifter til kursusdeltagelse for både læger og praksispersonale blev betalt af projektet. De praktiserende lægers fravær i forbindelse med kursusdeltagelse blev honoreret efter overenskomstens efteruddannelsestakst (2500,- kr. for en kursusdag). Praksispersonalets fravær i forbindelse med kursusdeltagelsen blev dækket af den pågældende praksis. 7-41

9 Forventet tidsforbrug i Projekt Forebyggelse i Almen Praksis August 2005 Kurser i den motiverende samtale Praksispersonalet Praktiserende læger 3 dage 1 dag Fællesmøde om teamudvikling 1½ time 1½ time 1. praksisbesøg 1 time (Fællesmøde) 1 time September 2005 Kursus i rygeafvænning Kursus i kostvejledning 1 dag (tilbud) 1 dag (tilbud) APO-registrering X X Projektperiode Netværksmøder ~ hver 3. md. Personalemøder ~ hver 2. md. 2. praksisbesøg Evaluering (interview + observationer) Netværksmøder ~ hver 3. md. Personalemøder ~ hver 2. md. 2 timer 1 time 1 time 1 time 2 timer 1 time (Fællesmøde) 1 time 1 time 1 time 1 time APO-registrering September praksisbesøg Evaluering (interview + observationer) X 1 time 1 time (Fællesmøde) X 1 time 1 time December 2006 Fig. 1 Flowchart for projektaktiviteter med angivelse af tidsforbrug. Oversigten er udarbejdet af projektkoordinator Anne Bach Stisen ved projektets start. 8-41

10 2.2. Beskrivelse af interventionen Interventionen beskrives i det følgende under overskrifterne Kurser, Praksisbesøg, Netværksmøder og Henvisningsmuligheder Kurser Kursusdelen blev gennemført fra 15. august til 11. oktober Kursusoversigten findes som Bilag 1. Kursus for praksispersonalet om den motiverende samtale Den motiverende samtale er patientcentreret rådgivning, som har til formål at fremme adfærdsmæssige ændringer ved at stimulere patienten til at analysere sine følelser i dilemmaet mellem faktisk adfærd og helbredsmæssige ønsker. Metoden er bl.a. beskrevet i en rapport fra Dansk Selskab for Almen Medicin. 14 Kurset for praksispersonalet om den motiverende samtale var tilrettelagt og blev gennemført af professor Carl Erik Mabeck samt oversygeplejerske Susanne Bøgelund fra Livsstilscentret ved Brædstrup Sygehus. Kurset varede tre dage og omfattede teorien bag den motiverende samtale samt praktiske øvelser (herunder rollespil). Undervisningsmetoden byggede på voksenundervisning a.m. Malcolm Knowles. Underviserne inddrog deltagernes egne erfaringer, herunder konkrete problemstillinger fra hverdagen i en lægekonsultation. Principperne og styrken i den motiverende samtale blev illustreret vha. videoklip fra rådgivningssituationer. Supplerende kursus for praksispersonalet vedrørende rygeafvænning Kursus i individuel rygeafvænning bestod af én dags undervisning vedrørende rygning og rygeophør. Det var tilrettelagt som et supplement til kurset i den motiverende samtale og kvalificerede til et bevis som individuel rygestopinstruktør. Undervisningen blev gennemført af kursusleder Mads Lind (Kræftens Bekæmpelse) og fulgte et fast landsdækkende koncept for rygestopinstruktører. 15 Der blev undervist i rygeafvænning, afhængighedens biologiske, psykologiske og sociale aspekter, den motiverende samtale og organiseringen af rådgivning. Der blev undervist teoretisk i rygestopprocessen, og sidst på dagen var der praktiske øvelser. Supplerende kursus for praksispersonalet vedrørende kostvejledning Kurset i kostvejledning bestod af én dags undervisning om ernæring og diæter, rådgivning omkring kost og orientering om projektet Kost som medicin. Kurset var tilrettelagt af projektkoordinator Kirsten Bjørnsbo (Fyns Amt) og diætist Carina Nielsen. Hensigten var at give praksispersonalet viden om ernæring, kostanamnese og varedeklarationer. Kurset gav således deltagerne redskaber til brug ved kostvejledning i det daglige arbejde i klinikken, men orienterede også om et eksternt tilbud Kost som medicin, som klinikkerne blev opfordret til at benytte. Kursusmateriale Der blev uddelt følgende kursusmateriale til alle projektdeltagere: DSAM s vejledning i brugen af den motiverende samtale 14, kostpjecer, indkøbsvejledning, kostanamnese ark og mappen Individuel rygeafvænning. 15 Hver praksis fik et eksemplar af bogen Introduktion til den motiverende samtale af C.E. Mabeck

11 Kursusdel for praktiserende læger om brugen af den motiverende samtale Kurset for lægerne blev afholdt i løbet af en formiddag og indeholdt en orientering om den motiverende samtale (som lægerne i større eller mindre grad allerede kendte). Underviseren, professor Carl Erik Mabeck, orienterede om, hvilke kompetencer praksispersonalet havde erhvervet. Fælleskursus om teamudvikling for læger og praksispersonale Formålet med fælleskurset om teamudvikling var at diskutere, hvordan et tilbud om livsstilskonsultationer (vedrørende kost, motion, alkohol og rygning) kunne gives af praksispersonalet. Deltagerne fik til opgave at diskutere, hvilke patienter der kunne have gavn af samtalerne, hvem der skulle gennemføre dem, og hvordan den praktiske tilrettelæggelse skulle foregå. Der blev lagt op til, at læger og praksispersonale sammen kunne tilrettelægge, hvordan patienterne fik aftalt deres første konsultation hos praksispersonalet, og hvori tilbudet skulle bestå. Professor, praktiserende læge Flemming Bro havde tilrettelagt kurset, som foregik en eftermiddag kl De enkelte praksis skulle i løbet af eftermiddagen udarbejde konkrete handlingsplaner for, hvilke initiativer de ønskede iværksat i egen praksis Praksisbesøg Der var planlagt tre møder i hver af de deltagende praksis fordelt over ét år (praksisbesøg). I møderne deltog fra projektgruppen koordinator Anne Bach Stisen fra Afdeling for Forebyggelse og Sundhed i Fyns Amt og Flemming Bro. Fra praksis deltog så mange som muligt af lægerne og personalet. Det første møde indeholdt en opfølgning på det teamudviklingskursus, hvor læge og praksispersonale havde talt om indførelsen af forebyggelsessamtaler i egen praksis. Det blev drøftet, hvordan det gik med den praktiske gennemførelse af de planer, som var lagt. Næste møde var et statusmøde midt i projektperioden. Det blev besluttet at ændre det sidste praksismøde til et frivilligt møde. Dette tilbud var der én enkelt praksis, som tog imod Netværksmøder Der blev afholdt i alt fem netværksmøder for praksispersonalet. Dette forum var tænkt som et samlingssted for det deltagende praksispersonale, hvor de fik mulighed for at udveksle erfaringer og etablere et netværk på tværs af arbejdspladserne. Møderne fandt sted uden for praksis og omhandlede forebyggelsesemner, som blev belyst af en ressourceperson. Hvert møde varede tre timer og sluttede med spørgsmål til oplægsholder samt diskussion af problemstillinger fra arbejdet i praksis. Indhold og oplægsholder er omtalt i kursusoversigten (Bilag 1) Henvisningstilbud Som en del af projekt Forebyggelse i Almen Praksis har læger og praksispersonale i de deltagende praksis haft mulighed for at henvise patienter til Fyns Amts tilbud inden for livsstilsområderne kost, motion, alkohol og rygning. Henvisningstilbudene omhandlede Kost som medicin, Motion på recept, Motion i håndkøb, Rygestopkurser og Alkoholbehandlingscentret. 17 Der blev udarbejdet et katalog, som beskrev indholdet i de enkelte henvisningstilbud samt kriterier og procedure for henvisning. Kataloget formidlede en kort oversigt, som i de aktuelle konsultationer kunne guide læger og praksispersonalet

12 3. Evalueringens formål Det overordnede formål med evalueringen var at belyse interventionens virkning på organisationen almen praksis, specielt hvilke muligheder og barrierer, der eksisterer for involvering af praksispersonalet i det forebyggende arbejde. Evalueringens mål var således snævert afgrænset til en belysning af praksisorganisationen og praksispersonalets rolle; mens projektet Forebyggelse i almen praksis også havde fokus på fx øget brug af den motiverende samtale, netværksdannelse for praksispersonale, samt brug af eksterne henvisningstilbud. 4. Beskrivelse af evalueringens metoder Datagrundlaget i rapporten blev tilvejebragt ved 1) selvregistrering af praksisarbejdet, 2) deltagerobservation og kvalitative interview med praksispersonale og læger og 3) kommentarer i kursusevalueringer. Det lille antal (10 deltagende praksis) har ikke tilladt en egentlig statistisk bearbejdning af de kvantitative data Selvregistrering af praksisarbejdet Registreringsundersøgelsen blev fortaget i starten (oktober 2005) og slutningen (september 2006) af den etårige projektperiode. Registreringen blev udført efter den metode, som er udviklet af Audit Projekt Odense (APO-metoden). 13 Skemamaterialet og tilhørende vejledning (Bilag 2 og 3) blev sendt til de 10 praksis, hvor deltagende læger og praksispersonale på 5 fortløbende arbejdsdage registrerede oplysninger om alle voksne patienter, som de havde i konsultationen. Registreringen indeholdt ikke telefonkonsultationer eller konsultationer med personer under 18 år. Registreringerne omfattede oplysninger om antal konsultationer og antal konsultationer med forebyggelsesemne i relation til rygning, alkohol, overvægt eller fysisk inaktivitet. Sidstnævnte blev detaljeret afkrydset mht. risikofaktorer, ydelser, tidsforbrug, opfølgning, henvisningstilbud samt eventuelle problemer i tilknytning til konsultationen. Registreringsmetoden var velkendt for de fleste praksis, som havde deltaget i tidligere APO-registreringer. Loni Ledderer (LL), Forskningsenheden for Almen Praksis, Odense var ansvarlig for den praktiske afvikling af registreringsundersøgelserne; mens indtastning af data blev udført af medarbejdere ved Audit Projekt Odense (APO). I de fleste lægepraksis var det kun de læger og det personale, som havde deltaget i kursusforløbet, som udførte registreringen. I oktober 2005 registrerede 12 læger og 10 fra gruppen af praksispersonale i 9 praksis i alt 1486 konsultationer. I september 2006 registrerede 6 læger og 14 fra gruppen af praksispersonale i 9 praksis i alt 1504 konsultationer. Der havde været udskiftning i såvel læge- som personalegruppen undervejs i forløbet, idet der i 6 af de 10 deltagende praksis var fratrædelser, nyansættelser, barsel eller sygdom. Resultater fra registreringsundersøgelsen er samlet i Bilag

13 4.2. Deltagerobservation og kvalitative interview Denne del af undersøgelsen, som ligeledes blev gennemført af LL, bestod af observationer i de deltagende praksis og interview 18 med læger og praksispersonale. Der blev i gennemsnit brugt to dage i hver lægepraksis. Fokus var på lægers og praksispersonalets arbejdstilrettelæggelse, opgavefordeling og koordinering af aktiviteter i relation til forebyggelsessamtaler (omhandlede kost, rygning, motion og alkohol). Interviewundersøgelsen omfattede desuden spørgsmål om, hvilke fordele og ulemper deltagerne oplevede i projektet. Interviewene varede mellem en halv time og tre kvarter og var baseret på en interviewguide. De enkelte interview tog udgangspunkt i lægernes og praksispersonalets beskrivelse af forebyggelsesarbejdet og deres erfaringer med praksispersonalets inddragelse i forebyggelsesarbejdet i almen praksis. Alle interviewene foregik på de respektive arbejdspladser og blev optaget på bånd. Efter gennemlytning af interviewene blev de meningsbærende enheder transskriberet. Der blev søgt efter ligheder og forskelle i den måde, hvorpå praksisenhederne anvendte praksispersonalets kompetencer. 19 Data er systematiseret ved en kategorisering i forhold til udvalgte temaer i materialet. Analysen blev baseret på et organisationsteoretisk perspektiv 20 med fokus på tre hovedområder i forandringsprocessen 21s.124 (type af forandringspres, de organisatoriske aktiviteter samt aktørernes opfattelse heraf). Datamaterialet præsenteres i resultatafsnittet samlet for de 10 praksis (for at sikre anonymitet for de interviewede personer). Der er anvendt citater fra læger (L1-31) og praksispersonalet (P1-13). Citaterne er nummereret kronologisk Deltagerevaluering af kursusforløb Der blev i forbindelse med kurserne i den motiverende samtale, rygestop og kostvejledning for praksispersonale uddelt et spørgeskema, som deltagerne besvarede umiddelbart efter kurset. Evalueringsskemaet (baseret på afkrydsning) svarede i udformningen til et skema udviklet og valideret af læge ph.d. Sune Rubak. 22 Deltagernes evalueringer af interventionens kurser findes i Bilag Resultater Resultaterne præsenteres under 4 hovedpunkter: 1) Beskrivelse af deltagende praksis herunder organisation og personalets opgaver forud for interventionen, 2) Inddragelsen af praksispersonalet i forebyggelsesarbejdet i projektperioden, 3) Faktorer, som udgør barrierer for praksispersonalets inddragelse, og 4) Faktorer, som udgør potentialer for praksispersonalets inddragelse Beskrivelse af praksis Strukturen i praksis (lokaleforhold, kalender, patientflow, overenskomstgrundlaget) og praksispersonalet (personalets opgaver, ledelse og organisation) skabte de særlige lokale forhold, som betingede, hvorledes den udefrakommende intervention kunne forankres. I det følgende gives derfor en kort beskrivelse af forholdene i de deltagende praksis forud for interventionen

14 Overordnet beskrivelse af de deltagende lægepraksis Der blev sendt invitation til deltagelse i projektet ud til 90 lægepraksis i Odense og omegn og 10 praksis (11%) valgte at deltage: to solopraksis, én samarbejdspraksis (flere læger med mere end ét ydernummer), samt syv kompagniskabspraksis (flere læger med ét ydernummer). Syv af de ti praksis var beliggende i byen og tre i landkommuner. Antallet af faste praktiserende læger pr. praksis varierede fra én til seks, mens antallet af praksispersonale (sekretærer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter eller laboranter) varierede fra én til elleve. Desuden var der i tre klinikker tilknyttet andre medarbejdere (socialrådgiver, diætist eller fysioterapeut) få timer ugentligt (indgik ikke i dette projekt). Alle i personalegruppen var deltidsansatte, og for hovedparten af de ansatte lå arbejdstiden mellem 8 og 15. Fem praksis havde sekretær, som alene varetog administrative opgaver, fx telefonpasning, mens sygeplejersker i de fleste praksis havde irekte patientkontakter med varetagelse af behandlingsrelaterede opgaver Antal personer 4 3 Læger Sygeplejersker Sekretærer Andet personale A B C D E F G H I J Personalekategorier Fig. 2 Antal læger og praksispersonale ved projektets start i hver af de ti praksis (A-J). Andet personale er bl.a. laborant, social- og sundhedsassistent eller socialrådgiver Strukturen i praksis Lokaleforhold Medlemmer af personalegruppen havde i nogle af klinikkerne (i lighed med lægerne) eget konsultationslokale. Andre klinikker rådede over ét lokale, som flere fra personalegruppen delte. To praksis havde mere udtalte pladsproblemer, idet praksispersonalet kun på bestemte tidspunkter havde et velegnet konsultationslokale til rådighed. Samtlige praksis havde et sekretariat (skranke), hvor patienterne henvendte sig enten telefonisk eller ved personligt fremmøde. Sekretariatet var i størstedelen af åbningstiden bemandet med enten en sekretær eller en sygeplejerske. Denne funktion var væsentlig for afvikling af administrative opgaver som tidsbestilling, receptfornyelser, telefonforespørgsler samt personligt fremmøde

15 Kalender Samtlige praksis bookede konsultationer i elektroniske kalendersystemer. Kalenderen strukturerede konsultationstiden og indeholdt oftest oplysninger om patient, henvendelsesårsag, afsat tid og behandler. I fire praksis havde personalet egen kalender med aftaler, i fire andre deltes praksispersonalet om én kalender, mens to solopraksis benyttede én samlet kalender for læge og personale. Det var ikke alle opgaver, som blev anført i kalenderen, fx kunne en konsultation hos lægen involvere et hjertekardiogram eller en urinundersøgelse hos praksispersonalet, uden at det kom til at figurere i kalenderen Patient-flow Det var primært lægerne, som opsporede og udvalgte patienter, som blev henvist til ydelser hos praksispersonalet, herunder også samtaler. I fem praksis kunne patienterne dog bestille tid direkte hos praksispersonalet til ydelser som fx suturfjernelse, når det var aftalt med lægerne. Personalet varetog i fire praksis kontrolbesøgene i stabile og ukomplicerede patientforløb (fx hypertension, diabetes). Tre praksis havde nyansat personale og var i færd med at omlægge arbejdsfunktioner. Praksispersonalets deltagelse i patientarbejdet var relateret til bl.a. patienternes henvendelsesårsag samt travlheden i praksis den pågældende dag. Et typisk eksempel: Patienten ringede til klinikken og bestilte tid pga. hoste. Der blev booket en tid i lægens kalender. Lægen så herefter patienten, hvorefter patienten blev henvist til lungefunktion og blodprøver hos personalet. Undersøgelserne kunne foretages samme dag, hvorefter lægen tog stilling til videre behandling, alternativt fik patienten en ny tid hos personalet til disse undersøgelser Overenskomstgrundlaget Den bærende struktur for patientbehandlingen i almen praksis udgøres af konsultationer, hvilket afregning med sygesikringen understøtter. Der blev i overenskomsten med PLO 9 i april 2006 (midt i projektperioden) indført en ny ydelse (Aftalt forebyggelseskonsultation, ydelse 0106). Det beskrives således i vejledningen: Ydelsen skal medvirke til målrettet og systematisk forebyggelse, bl.a. over for de store kroniske folkesygdomme. Ydelsen skal synliggøre og fremme forebyggelsesaktiviteter herunder bidrage til en bedre livsstil (motion, kost, tobak og alkohol). Tidligere fandtes en forebyggelseskonsultation, som blev honoreret med samme takst som en almindelig konsultation. Den nye forebyggelseskonsultation er én i forvejen aftalt konsultation med et specifikt forebyggende formål, som honoreres med dobbelt takst. Vejledningen fremhæver muligheden for at praksispersonalet kunne udføre en lang række forebyggelsesrelaterede opgaver, herunder også selvstændige konsultationer Praksispersonalet Praksispersonalets opgaver De ti praksis havde meget forskellige forudsætninger for at imødekomme ønsket om en øget involvering af personalet, eftersom personalesammensætningen (uddannelsesmæssige kompetencer og praktiske erfaringsgrundlag) varierede. To praksis havde alene sekretærer, to andre havde kun sygeplejersker, mens de resterende seks praksis havde en blandet personalestab. Personalets arbejde bestod af mange andre ydelser end forebyggelse. Forebyggelseskonsultationer (i relation til kost, rygning, motion og alkohol) udgjorde forud for interventionen 1/3 af konsultationerne, hvilket Figur 3 illustrerer

16 Forebyggelsestema indeholdt i konsultationen i 2005 Forebyggelsestema indeholdt i konsultationen % 13% 1% 16% 15% 14% 71% 69% hovedtemaet er en mindre del indgår ikke uoplyst hovedtemaet er en mindre del indgår ikke uoplyst Fig. 3 Cirkeldiagrammer som viser antal af konsultationer, som indeholdt forebyggelsesrelaterede emner i henholdsvis 2005 (før interventionen) og 2006 (efter interventionen) Registreringen af forebyggelsesorienterede kontakter viste, at personalet var involveret i en bred vifte af opgaver før projektstart (lyseblå søjle Fig. 4). Ydelser registreret hos praksispersonale i 2005 og ,00 50,00 40,00 procent 30,00 Ydelse 2005 Ydelse ,00 10,00 0,00 blodtryksmåling lungefunktionsundersøgelse blodprøve EKG vægtkontrol anamnese Info om undersøgelsesresultat Info om medicinsk behandling motiverende samtale rådgivning og vejledning andre ydelser uoplyst ydelse Fig. 4 Søjlediagrammet viser fordelingen af ydelser til patienter i konsultationen registreret af praksispersonale på fem dage i henholdsvis 2005 (lys blå) og 2006 (mørk blå). Der kunne registreres mere end én ydelse pr. patient. Der blev i alt registreret 154 konsultationer hos praksispersonale i 2005 og 319 konsultationer i 2006 Uddelegering af opgaver varierede afhængig af antal ansatte, hvilke kompetencer de var i besiddelse af, samt lægernes ønsker. Flere læger efterspurgte driftsmæssige opgaver (varebestillinger, oprydning, opfyldning, regnskab, telefonpasning) med stor betydning for den daglige funktion af klinikken

17 L1 Der er en masse praktiske ting, som også skal være i orden, altså det skal være sådan, at vi er enige om, hvad der skal bestilles af medicin, hvad der skal bestilles af vacciner Nogle praksis vægtede at anvende praksispersonalet til administrative opgaver, hvor andre prioriterede personalets involvering i den direkte patientbehandling. I seks af de ti praksis havde personalet inden projektstart selvstændige konsultationer. Sygeplejerskerne var den gruppe, som havde flest selvstændige konsultationer, og lægerne havde en forventning om, at basale opgaver inden for patientbehandling kunne varetages af en sygeplejerske. L2 De skal kunne lægge forbindinger, og de skal kunne skylle ører.. De skal kunne fryse vorter, de skal kunne tage blodprøver og fungere som laborant Og så skal de kunne lave ekg og lungefunktion og sådan noget. Det er sådan de krav, vi har Ledelse og organisation I solopraksis varetog lægen entydigt ledelsen af klinikken. De deltagende flermandspraksis havde fælles ejerskab i klinikken og ingen formel leder. Lægerne i disse praksis fordelte ansvarsområder mellem sig, således at én havde ansvaret for edb, en anden varetog den driftsmæssige økonomi, mens en tredje håndterede personalerelaterede opgaver. Få af de deltagende praksis havde fælles regler for patientarbejdet, idet lægerne vægtede autonomi i patientbehandlingen, og som en af lægerne sagde: L3 Så gør vi præcis som vi har lyst til også, derfor kan det måske være lidt forvirrende for sygeplejersken nogen gange, at vi gør det sådan lidt forskelligt, Størstedelen af de deltagende praksis udgjorde små enheder, hvor aftaler og procedurer blev fastlagt mundtligt i løbet af arbejdsdagen, i pauserne eller ved planlagte interne møder i klinikken. En af lægerne udtrykte det således: L4 Vi er jo ikke professionelle arbejdsgivere, altså vi er jo meget dårlige til at lave skriftlige aftaler. Det er mundtligt det er det letteste. Større enheder stillede anderledes krav til kommunikation via skriftlige informationer eller brug af nettet, eftersom læger og personale ikke mødtes i et fælles forum i hverdagen, som i mindre enheder. Læger og personalet i praksis arbejdede ud fra egne og arbejdspladsens værdier. Kulturen i praksis kan beskrives som et mønster af grundlæggende antagelser, der over tid er udviklet i organisationen. L5 Altså vi har en meget lav ledelsesstruktur her i huset. Det overordnede formål, det er, at folk de skal være glade for at gå på arbejde med synlig indflydelse på det, men det skal også fungere

18 5.2. Praksispersonalets forebyggelsesarbejde i projektperioden Praksispersonalets inddragelse i forebyggelsesopgaver Fig. 5 viser, at information om undersøgelsesresultat og medicinsk behandling samt vejledning og rådgivning udgjorde en betragtelig del af lægernes ydelser i forebyggelseskonsultationerne. Interventionen ændrede ikke på dette forhold. Lægerne ønskede generelt at anvende praksispersonalet. L6 Vi har jo meget arbejde, og jo mere vi kan få nogen andre til at hjælpe os med nogen ting, jo mere tid frigør vi også til os selv Det var dog ikke nødvendigvis i form af tilbud om længerevarende forløb med motiverende samtaler. Ydelser registreret hos læger i 2005 og ,00 60,00 50,00 procent 40,00 30,00 ydelser 2005 ydelser ,00 10,00 0,00 blodtryksmåling lungefunktionsundersøgelse blodprøve EKG vægtkontrol anamnese Info om undersøgelsesresultat Info om medicinsk behandling motiverende samtale rådgivning og vejledning andre ydelser uoplyst ydelser Fig. 5. Søjlediagrammet viser fordelingen af ydelser hos patienter i konsultationen registreret af læge i henholdsvis 2005 (lys blå) og 2006 (mørk blå). Der kunne registreres mere end én ydelse pr. patient. Der var i alt 262 konsultationer hos praktiserende læger i 2005 og 143 konsultationer i Figur 4. viser, at praksispersonalets forebyggelsesrelaterede opgaver også efter interventionen primært omfattede blodprøver, blodtryksmåling og vægtkontrol. Derudover 17-41

19 viste observationer, at personale varetog mange andre opgaver i klinikken (telefonpasning, varebestilling, regnskab m.m.) uden relation til forebyggelse. Forebyggelse blev oftest taget op i relation til patientens henvendelsesårsag eller de store folkesygdomme. Det var den patientrettede forebyggelse (i forbindelse med problemer eller sygdom), som optog størstedelen af tiden, mens den borgerrettede forebyggelse (over for raske) fyldte mindre. L7 Den målgruppe er så folk, som er i fare for at udvikle livsstilssygdomme, eller som i forvejen har én. Det er patienter, som er overvægtige, rygere, hypertonikere, diabetikere og iskæmisk hjertesygdom, astmapatienter. I tilknytning til projektet begyndte praksispersonalet i større udstrækning at tale om kost, motion, rygning og alkohol i kontakten med patienterne. Det kunne være i relation til blodprøvetagning, hvor snakken handlede om fx kolesterol. Denne opmærksomhed kunne også resultere i, at praksispersonalet informerede patienten om muligheden for forebyggelsessamtaler. Det var væsentligt for læger og personale, at samtalerne var relateret til patienternes henvendelsesårsag. P1 De kommer måske til en CRP, fordi de hoster så meget og sådan nogen ting. Det er lige nøjagtig i de situationer, at vi kan puffe lidt til dem Visitering til konsultation hos praksispersonale Projektet havde fokus på to visiteringsprocedurer, dels visitering til eksterne tilbud dels visitering til konsultation hos klinikkens eget personale. Både læger og praksispersonale understregede, at det var lægerne, som visiterede egnede patienter til både eksterne og interne tilbud. Visitationen udførtes ikke som systematisk procedure, men blev foretaget fra gang til gang under hensyntagen til den enkelte patient. Læger tog ofte udgangspunkt i diagnostik og indsamling af konkrete målelige fakta. Opfølgende samtaler kunne så visiteres til praksispersonalet eller eksterne tilbud. L8 Så vil jeg gerne levere fakta og så lade nogen tage sig af det. Altså, han har det og det blodtryk, og han har et dårligt hjerte, eller han har rask hjerte, og han har bronkitis og lungefunktionsnedsættelse eller ikke lungefunktionsnedsættelse ja, sådan er det og kolesterol er for højt eller kolesterol er normalt, men du er arvelig disponeret. Det er fakta, og det vil jeg gerne stå for at opsummere eller finde frem til. Det var primært lægerne, som besluttede, hvilke patienter der kunne tilbydes en forebyggelsessamtale hos personalet, men personalet kunne bede patienterne henvende sig til lægen mhp. en forebyggelsessamtale. L9: Jeg tror nok hyppigst, det er os, altså lægerne. De (patienterne) kommer her med et problem i forvejen et livsstilsrelateret problem, og så er det ligesom at se sammenhængen og gribe den.. Selvfølgelig er der også nogen, som sygeplejerskerne bliver bekendt med, som vi måske ikke er opmærksomme på. Praksispersonalet havde på den måde indirekte indflydelse på, hvilke patienter som blev henvist til en forebyggelsessamtale. Dette skete gennem informationsudveksling i praksis mellem læger og praksispersonalet. Praksispersonalet fik som følge af projektet øget 18-41

20 bevidsthed om forebyggelsestemaerne, hvilket satte fokus på fx rygning i forbindelse med blodprøvetagning Indholdet i forebyggelsesarbejdet hos praksispersonalet De forebyggende samtaler i almen praksis indeholdt ikke alene den motiverende samtale, men omfattede for en stor dels vedkommende også behandlerinitierede informationer om undersøgelse, medicinsk behandling, rådgivning og vejledning, hvilket fremgår af Fig. 4. og Fig. 5. Tallene i figurerne viser, at den motiverende samtale udgjorde en lille del af samtlige ydelser hos både læge- og personalegruppen. Registreringsundersøgelsen, hvor læger og personale i 5 arbejdsdage i træk registrerede samtlige forebyggelsesrelaterede konsultationer med voksne personer viste, at den motiverende samtale indgik i en større del af konsultationerne hos både læger og personale efter interventionen. Den viste ligeledes, at den motiverende samtale efter interventionen blev anvendt i en mindre del af konsultationerne (Tabel 1) Praksispersonale Læger Samlet Ydelse % % % Den motiverende samtale 2005 (N=154) 17 [12-24] 10 [ 7-15] 13 [10-16] Den motiverende samtale 2006 (N=320) 24 [20-29] 22 [16-30] 24 [20-28] Tabel 1 Andelen i % (95% sikkerhedsinterval i parentes) af forebyggelsesrelaterede konsultationer, hvor den motiverende samtale blev anvendt i 2005 (før interventionen) og i 2006 (efter interventionen). N angiver antal registrerede forebyggelsesrelaterede konsultationer Barrierer for en øget inddragelse af praksispersonalet Dette afsnit beskriver de faktorer, som i dette projekt hindrede en øget anvendelse af personalets kompetencer. Det er inddelt i de faktorer, som kunne relateres dels til selve interventionens indhold og dels til kulturen i praksis Barrierer indbygget i den konkrete intervention Arbejdsopgave med begrænset rækkevidde i organisationen Projektet havde som overordnet mål at flytte opgaver til praksispersonalet, men interventionens kursusaktivitet og øvrige indhold omhandlede fortrinsvis den motiverende samtale. Forebyggelsesarbejdet, som anvendte denne metode i relation til kost, motion, rygning, og alkohol repræsenterede imidlertid en mindre del af det samlede arbejde i en lægepraksis. Interventionen opnåede derved i mindre grad at overføre opgaver fra lægerne til praksispersonalet, idet den var begrænset til et relativt snævert område. Konsultationer hos akut syge patienter, kontrol af kroniske sygdomme, børneundersøgelser og screeningsinitiativer var ikke omfattet af konceptet. Antallet af motiverende samtaler hos personalegruppen varierede fra ugentlige samtaler (1-3 pr. person) til mindre end én samtale pr. måned. Fastlagt telefontid, tid til blodprøvetagning, akut arbejde og andre administrative funktioner satte grænser for, 19-41

21 hvornår samtalerne kunne foregå, og hvor mange der var plads til. Interventionen kan således tænkes at have haft mindre virkning på organisationen og praksispersonalets involvering i arbejdet, fordi arbejdstiden blev udfyldt med mange andre vigtige arbejdsopgaver Et omdiskuteret og flertydigt koncept Konceptet den motiverende samtale kunne være vanskeligt at arbejde med. Praksispersonalet syntes ikke, at den motiverende samtale var anvendelig i alle sammenhænge. Det var eksempelvis ikke brugbart at kombinere den med blodprøvetagning. P2 Nej, det gør jeg ikke, det synes jeg ikke (brug af motiverende samtale). Ikke fordi jeg kunne faktisk rigtig godt lide det der.va skala (visuel analog skala) tror jeg den hed. Det synes jeg, det var meget håndgribeligt. men alt imens du skal sidde og tage blodprøver, Mange af lægerne anvendte elementer af den motiverende samtale, men ikke nødvendigvis det samlede koncept. Også personalet anvendte i varierende grad den motiverende samtale. L10 En lille smule, men det tager jo også tid men jeg bruger det jo lidt. L11 Jeg har været på det kursus, som var en del af projektet, hvor jeg var med også. Og jeg ved godt, hvad det er, det handler om, men jeg gør det ikke selv. Nogle læger og personale oplevede, at deres forsøg på at støtte patienternes til ændring af livsstil var svær. De erfarede, at virkningen hos nogle patienter udeblev eller at det ikke nyttede noget. L12 Der kommer også nogen, der vil tabe sig, og det har de villet altid og alting er ligegyldigt og så er det formålsløst. Manglende interesse fra patienterne samt usikkerhed om konceptets virkning kan tænkes at udgøre en hindring for interventionens indflydelse på organisationen Dilemmaet vedrørende de eksterne henvisningstilbud Den samtidige introduktion af eksterne henvisningstilbud virkede i nogle praksis som en barriere for praksispersonalets inddragelse i opgaverne. Eksempelvis omhandlede kurset til praksispersonalet om kost både kostvejledning i egen praksis og en introduktion til Fyns Amts eksterne tilbud. L13 Det har været lidt forvirret i starten, for hvilke patienter skulle vi beholde i praksis, og hvilke skulle sendes ud af huset. På den ene side blev de eksterne henvisningstilbud betragtet som et nyt og positivt initiativ, men på den anden side flyttede henvisningstilbudene opgaver ud af praksis. P3 Jeg synes, at vi er blevet hurtige til at henvise dem til diætist. Det har vi nydt meget, og vi synes virkelig, at vi kan give dem noget. De kan snakke kost bedre, end vi kan

22 De fleste praksis var meget tilfredse med muligheden for at henvise til eksterne tilbud. Der blev henvist i alt 125 patienter til projekt Kost som Medicin og 64 patienter til Motion på Recept. Den samlede oversigt er vist i Bilag 8. Flere praksis mente, at det var godt med et varieret udbud af eksterne tilbud. Der var forskellige behov og ønsker fra patienterne. Det illustrerer denne udtalelse: L14 Vi er jo forskellige alle sammen, og det er vores patienter også, så det ville være rart, hvis vi stadigvæk har den henvisningsmulighed, hvis vi kunne motivere patienterne til at prøve noget af det. Det var således ud fra et forebyggelsessynspunkt fordelagtigt med både eksterne og interne tilbud, men de eksterne tilbud medførte mindre fokus på organisationsudvikling i praksis. Man kan antage, at en øget effekt på praksispersonalets forebyggelsesaktiviteter ville blive opnået uden eksterne henvisningstilbud Indirekte fokus på organisationsudvikling Hovedformålet med interventionen blev mindre tydelig pga. projektets mange delmål. Navnet Forebyggelse i Almen Praksis kommunikerede forebyggelse som omdrejningspunktet og ikke organisationsudvikling i de enkelte lægepraksis. En stor del af kursusaktiviteten (forbeholdt praksispersonalet) omhandlede den motiverende samtale, kostvejledning, rygestop og motion. Den kursusaktivitet, som omfattede praksisorganisation, udgjorde kun en lille del af det samlede kursusprogram (en eftermiddag) samt møder med projektkoordinator. Ideen bag projektet var, at en opkvalificering via kurser indirekte ville flytte opgaver og konsultationer til praksispersonalet. Der blev kun i mindre grad sat fokus på den praktiserende læges rolle i en øget involvering af praksispersonalet. Praksismøderne var tænkt som et forum for planlægning og udvikling af egen praksis. Der var imidlertid ikke et fastlagt program for møderne og praksis anvendte møderne forskelligt. Der kom i begrænset omfang eksplicit fokus på organisationsudvikling. De fleste brugte praksismøderne som en reminder, dvs. at man fastholdt opmærksomheden på, at der var et projekt i gang. L15 Det gør jo den forskel, at man bliver obs på at holde sig i gang med de muligheder, der er. Nogle praksis opfriskede de henvisningsmuligheder, som blev tilbudt i projektperioden. Endelig benyttede praksis også lejligheden til at gøre status på deres indsats i projektet. Andre betragtede mødet som en obligatorisk del af projektet og har ikke oplevet at få noget stort udbytte. P4 Jeg synes mere, at det har været sådan en opfølgning på, hvordan går det herude, kunne I bruge noget af det, som I har lært og Flere deltagere har udtrykt stor tilfredshed med afholdelse af praksismøde med ekstern deltagelse. Det gav mulighed for at snakke sammen i en travl hverdag. Det forpligtede, at man forventedes at afsætte tid til mødeaktivitet, særlig når der kom personer udefra til mødet - det var så ikke så let at aflyse. Udbyttet af møderne i relation til teamudvikling var 21-41

23 underordnet. Det formodes, at et mere eksplicit fokus på organisationsændring kunne have indflydelse på udfaldet af interventionen Eksternt initieret intervention I projekt Forebyggelse i Almen Praksis var forandring et resultat af et udefrakommende initiativ med forslag til ændrede arbejdsopgaver. Det var tanker og ønsker hos det politiske og administrative niveau, som lå til grund for iværksættelse af initiativet. Initiativet forsøgte aktivt at tilpasse praksis til ændrede ønsker og forhold i omgivelserne. Projektoplægget blev forestået af en arbejdsgruppe med bl.a. repræsentanter fra det almenmedicinske miljø, mens den praktiske del af konceptet blev tilrettelagt og gennemført af Fyns Amt. L16 Vi bliver da nok også pålagt noget mere i forhold til alt det nye, der kommer til at ske med de nye regioner og hele den nye struktur. Temaet og indholdet i kursusaktiviteterne var således fastlagt på forhånd. Et medlem af personalegruppen fortalte under et besøg i praksis at dagligdagen ikke altid svarer til, hvad de har lært på kurset. Praksis modtog mange invitationer til kongresser, symposier eller kursusaktiviteter, hvor dette projekt var ét blandt mange eksterne initiativer, som blev tilbudt klinikkerne. Der var således mange tilbud samtidigt, som praksis kunne vælge imellem L17 Der kommer jo mange tilbud, så er der et laboratoriekursus, så tager vi lige ind og lærer at mikroskopere eller frisker det op sammen eller lige nu er der så et førstehjælpskursus, som vi har meldt os til. Det må antages, at inddragelse af repræsentanter fra de involverede praksis, hvor deltagerne får en mere aktiv rolle i formuleringen af projektets indhold og omfang, kan virke fremmende Barrierer i praksisorganisationen Fravær af fælles vision for organisering af patientbehandling i praksis Lægerne var vant til at arbejde individuelt, og praksispersonalet tilpassede deres patientbehandling til de enkelte lægers ønsker. Lægerne havde stor grad af autonomi i deres arbejde og beslutninger. Det var således ikke alle læger og alt praksispersonale, som ønskede at deltage aktivt i projektet, men samtidig var man åben for, at andre kunne deltage. Det skabte særlige vilkår, idet dele af praksis kunne arbejde aktivt med tilrettelæggelse af forebyggelsessamtaler for praksispersonalet, mens en anden del af praksis arbejdede med andre indsatsområder og ikke var engageret i en fælles udviklingsproces. Nogle ønskede mere systematik indarbejdet, mens andre ønskede at træffe beslutninger og handle fra gang til gang. L18 Det kræver, at vi holder hinanden lidt i ørerne..det er nok vigtigt at have nogen, som brænder lidt mere for det end andre for at få det i gang

24 Mange af lægerne ønskede at træffe individuelle beslutninger og prioriterede denne mulighed højt. Det betød, at der kunne være forskellige handlemåder eller procedurer i samme praksis. Dette skabte vanskeligheder i forhold til, hvorledes interventionen skulle forankres. Det udtrykkes således af en læge: L19 Det er ikke sådan, at man kan træffe beslutninger på et område, og så må alle rette sig efter det. Praksispersonalet var opmærksomt over for lægernes forskellige arbejdsmetoder i patientbehandlingen og indpassede deres opgaver og patientbehandling derefter. Det kunne være forvirrende for en nyansat, men denne forskelligartethed indarbejdedes med tiden. Både læger og praksispersonale omtalte det ikke nødvendigvis som et problem, men mere som et vilkår i hverdagen. Nogle sygeplejersker og læger ønskede at harmonisere behandlingen via retningslinjer, mens andre mente, at det kunne håndteres fra situation til situation - man indrettede sig efter hinanden. L20 Vi kører individuelt, det må jeg sige, men spørgsmålet er, om man ikke ligeså stille tilpasser sig, så det foregår nogenlunde ens.. Der er jo ikke nogen, der siger at den ene metode er bedre end den anden, kan man sige i nogen situationer, så det er en kunst at være sygeplejerske i sådan en situation, men vi forsøger at harmonisere. Deltagelse i projektets møder var i flere praksis uddelegeret til udvalgte repræsentanter, som så havde til opgave at informere og engagere den resterende del af praksis i planlægningen og gennemførelsen af forebyggelsessamtaler. P5 Vi kommunikerede det ud, og det var jo egentlig ikke så meget debat, altså det var ikke fordi vi sagde at sådan skulle det køre vel, men det var nogle overvejelser, som vi havde gjort os om, hvordan, det var smartest Vanskeligheder med at ændre rutiner og funktioner Lægers og praksispersonalets opfattelse af opgavefordelingen og praksispersonalets kompetencer varierede. Det var vigtigt for lægerne, at praksispersonalet havde været på kursus og modtaget viden om emnet, før de påtog sig nye opgaver. Alligevel kunne det være vanskeligt at afgive opgaver og ansvar, som man var vant til at have. Det udtrykkes således af en læge: L21 Vi har nok lidt svært ved at give det fra os fx det der med hypertensionskontrol. Det er nok noget med tradition, at vi skal ligesom se de her risikopatienter. Det er nok noget med vanetækning Der eksisterede varierende opfattelser af, hvilke opgaver personalet kunne udføre i almen praksis, og i hvilket omfang personalet skulle involveres. L22 Vi skal være læger, og vi skal primært tage os af sygdom. Det er os, som skal bedømme de blodprøver, der er taget, men ellers vil vi gerne have det delegeret mest muligt ud

25 Implicitte aftaler og ad hoc opgavedelegering De deltagende praksis varierede i størrelse både med hensyn til lokaleforhold og antal ansatte. De store praksis krævede en kommunikations- og mødestrategi med henblik på at få videreformidlet indholdet i projektet samt involvere de andre kolleger i forebyggelsesaktiviteter. Få praksis udarbejdede skriftlige retningslinjer i egen praksis, som man arbejdede efter, men anvendte i stedet udvalgte dele af kursusmaterialet. Mange problemstillinger blev diskuteret i pauserne, hvor læger og praksispersonale udvekslede informationer. I én stor praksis var der et behov for at formalisere møder, idet det ellers ikke var muligt at drøfte forebyggelsesinitiativer og træffe fælles beslutninger. Uudtalte forventninger og mangel på eksplicitte aftaler skabte usikkerhed omkring personalets involvering i forebyggelsessamtaler. Gensidig information i praksis kunne medvirke til at eksplicitere værdier og formål, men i enkelte praksis manglede eksplicit afklaring. P6 Det er en svag side.man går sådan og gør tingene og så længe der ikke er nogen, der siger, at det er skidt, så er det nok godt nok. Læger og praksispersonale havde ikke nødvendigvis samme indstilling til, hvor lang tid en samtale skulle vare, og hvor lang tid forløbet skulle strække sig over. Patientbehandlingen eller fordeling af daglige gøremål kunne foregå ad hoc, idet læger og personale havde mulighed for at afklare tvivlsspørgsmål, når de opstod eller i løbet af arbejdsdage. L23 Det har vi ikke systematiseret overhovedet, og det synes jeg ikke er nødvendigt. Vi er her på daglig basis, så vi går op og ned af hinanden hver dag, og det bliver løst.. Interventionen krævede mere langsigtet planlægning og mere overordnet strukturering og opgavedelegering. Fravær af eksplicit opgavedeling og definition af arbejdsområder kan tænkes at fremstå som en barriere for udefrakommende opgaver Prioritering af praksispersonalets opgaver Klinikkens driftsmæssige hensyn, herunder den daglige drift og prioriteringen af personalets opgaver begrænsede omfanget af interventionens gennemslagskraft. Strukturelle forskelle mellem klinikker (personaleresurser, forskel i udbud af ydelser) og prioriteringen heraf udgjorde lokale betingelser for, hvorledes interventionen fik indvirkning på organisationen. Praksispersonalet i de ti lægepraksis havde meget forskelligartede opgaver, som spændte fra arkivering, telefonpasning, blodprøvetagning, EKG, vaccinationer, suturfjernelser, urinmikroskopi, priktest ved allergi til diabetes- og blodtrykskontroller. Forebyggelsessamtaler var ikke det første, som nyt personale blev introduceret til eller uddannet i. Det var vigtigt for afviklingen af patientbehandlingen, at personalet kunne håndtere edb og de praktiske gøremål med blodprøver, EKG eller medicinbestilling. Dette beskrives således af et nyansat personalemedlem: P7 Det der store overblik, som man har, det har jeg ikke endnu... I starten er det bare overhovedet at følge med.. Man er længere tid om det. Der forekom i projektperioden ændringer i personalesammensætningen i seks af de ti lægepraksis. Dels skete der ansættelse af personale samtidig med projektets start, dels 24-41

26 forekom der udskiftning af personale undervejs og dels opstod der langtidssygemelding og barsel. I tre praksis var der kort før projektets start ansat sygeplejersker i nyoprettede stillinger. Praksis arbejdede derfor samtidig med at definere indhold og opgaver, som den nye funktion skulle indeholde. Andre to praksis ansatte hver en sygeplejerske undervejs i projektperioden, men til i forvejen definerede funktioner, idet praksis allerede havde sygeplejersker ansat. Personaleskift betød, at mange resurser gik til opretholdelse af de daglige gøremål, og de projektrelaterede opgaver kom i anden række. P8 Der er nogen som jeg sagtens kan snakke med nu, altså vi er for øvrigt med i hvis du har problemer med vægten eller noget andet, eller dit blodtryk er steget. Det kunne måske hjælpe, hvis du tabte dig, var det noget, du var interesseret i. Det kan jeg nemmere nu, hvor jeg føler mig mere sikker, når jeg er på arbejde.(nyansat personale) Flere praksis tilførte organisationen flere personaletimer undervejs i projektperioden ved opnormering eller nyansættelser. Lægerne havde ønske om at inddrage personalet i flere opgaver, men de forhåndenværende personaleresurser bremsede for overdragelsen af nye opgaver. Der var i nogle praksis ikke tidsmæssigt rum til at arbejde med både kost- og rygestopsamtaler. En læge udtrykte ønske om rygestopsamtaler hos personalet: L24 Jeg ville egentlig godt have gjort det, men sygeplejerskerne syntes ikke, at de havde så meget tid på dette tidspunkt, så det er noget at jeg godt kunne tænke mig i fremtiden. Der var flere steder efterspørgsel efter personalets ydelse, men ikke alle personaler ønskede at arbejde på fuld tid, hvorfor tidsmæssige resurser satte en begrænsning for omfanget af nye initiativer. P9 Det har vi nok selv været lidt tilbageholdende overfor og fordi jeg, jeg har jo søgt et deltidsjob, fordi jeg vil have mine fridage De ansatte havde i flere praksis en travl arbejdsdag, hvor hverdagen også før interventionen var optaget med patientkontakter. Forebyggelsessamtaler skulle således indlemmes i en i forvejen fuldt booket tidsplan. Det er derfor sandsynligt at en ændret prioritering af praksispersonalets opgaver til fx forebyggelse kræver både flere ansatte og en mere overordnet planlægning og organisering i den enkelte lægepraksis 5.4. Potentialer for en øget inddragelse af praksispersonalet Interne potentialer Udnyttelse af den enkelte praksis resurser og kompetencer Praksispersonalet havde i flere af de deltagende klinikker praktisk erfaring og kompetence i patientbehandling, hvilket udgjorde et potentiale for at forankre ny viden og færdigheder. Det var især sygeplejerskerne, som i kraft af deres uddannelse havde potentiale, som kunne udnyttes til selvstændige konsultationer. Praksis, som både havde sygeplejersker og sekretærer ansat, anvendte alene sygeplejersker til selvstændige forebyggelseskonsultationer. Praksis, hvor der udelukkende var sekretærer ansat, anvendte i 25-41

27 meget begrænset omfang personalet til selvstændige forebyggelseskonsultationer. Nogle praksis arbejdede primært med kostsamtaler, andre koncentrerede sig om gennemførelse af rygestopsamtaler. Tidligere erfaringer, særlige interesseområder og engagement havde betydning for dette valg. P10 Jeg har fra tidligere praksis haft flere af de her samtaler omkring kost til overvægtige og det med forhøjet kolesterol, og det synes jeg egentlig, at det ville være rart at fortsætte med og så i tråd med, så kommer der så det her tilbud om det med projektet, og det lå jo lige for så at tage imod det. I nedenstående tilfælde hang interessen for projektdeltagelsen både sammen med nyansættelse af personale og et ønske om opkvalificering af forebyggelse i almen praksis. L25 Vi havde lige ansat NN(sygeplejerske), da vi så, at der så var denne her mulighed, og da havde vi jo så i forvejen regnet med, at vi skulle hen og have noget opprioritering af forebyggelsesdelen Personalet har interesse i at indgå i nye opgaver Praksispersonalet viste generelt interesse for at engagere sig i nye opgaver. Det blev betragtet som fagligt udviklende og personligt tilfredsstillende at få flere udfordringer, hvilket også styrkede opfattelsen af, at personalets kompetencer var efterspurgte. P11 Jeg kan godt lide at have de her selvstændige konsultationer. Det oplever jeg som rart. Jeg synes faktisk, at det giver mig noget sådan rent fagligt også. Det kan jeg godt lige. Man bliver brugt også. Det første netværksmøde mellem personale fra flere praksis havde stor tilslutning. En del af praksispersonalet havde ønske om at udveksle erfaringer med brugen af den motiverende samtale. Samtidig kunne deltagerne udveksle erfaringer fra arbejdet med patienterne og få nye ideer eller forslag til ændrede procedurer Lægerne har ønske om at uddelegere flere opgaver til personalet Flere af lægerne så muligheder i at anvende personalet til flere opgaver i klinikken. Det var primært rutinebesøg, kontroller, vaccinationsprogrammer og sårbehandling. Andre havde ønske om at involvere personalet yderligere i forebyggelsesinitiativer. Opgaverne udsprang af de krav og ønsker, den enkelte klinik blev stillet overfor i dagligdagen. L26 Vi har sygeplejerskerne med i nogle ting, og det har vi mere og mere, specielt det her med forebyggelse nu eller vaccinationsprogrammer, sårbehandlinger og sådan noget. Vi har ikke sekretærerne med i det, og det er sådan nogle andre ting, logistikting, vi er nødt til at have dem med i, ikke? Men det er på et andet plan. De har jo ikke en terapeutisk tilgang. Der var ideer og ønsker fra lægernes side om at inddrage personalet yderligere. Ønsket om at inddrage personalet i flere opgaver byggede implicit på en antagelse om, at der var ledig tid til konsultationer hos denne gruppe af medarbejdere. Observationer viste imidlertid, at personalet ofte var fuldt optaget af andre opgaver i løbet af arbejdsdagen. Nye opgaver kunne derfor primært løses ved ansættelse af mere personale. To praksis ansatte nyt 26-41

28 personale i projektperioden, mens en anden øgede arbejdstiden for det eksisterende personale. L27 Ja, det vil det komme til at handle om, men igen, de laver også nok, så hvis vi pålægger dem noget mere, så skal vi også finde noget, vi så kan aflaste dem med samtidig. De kan jo heller ikke tage mere, så skulle man simpelthen ansætte en sygeplejerske mere, Nye kompetencer hos personalet Interventionen medførte en større bevidsthed om forebyggelsestemaer hos praksispersonalet, og disse temaer blev hyppigere berørt i mødet med patienterne. Viden og kompetencer var en forudsætning for, at lægerne kunne uddelegere opgaver til praksispersonalet. Informationsudveksling mellem læger og praksispersonale fremmede indsigten i respektive arbejdsopgaver. Prioritering af eksisterende opgaver kan skabe potentiale for at definere nye arbejdsområder. Nogle praksis havde tanker om eller var begyndt på at udarbejde retningslinjer for blodtryks- og diabeteskontrol hos praksispersonalet. L28 ikke, at man ikke sagtens kan lave forbyggende kolesterolsænkende behandlingssnak inde hos NN (personale), det kan man sagtens, men det er nok ligeså meget tid og struktur som forhindrer det på nuværende tidspunkt. Mange i personalegruppen etablerede på baggrund af undervisningen på kurset, egen erfaring og kompetencer deres egen måde at gennemføre sådanne samtaler på, hvilket de af lægerne fik frie hænder til. Der var tillid til, at praksispersonalet kunne håndtere disse konsultationer, og når det var påkrævet at søge hjælp og råd hos hinanden eller hos lægerne. Det etablerede netværk blev benyttet til at diskutere problemstillinger med hinanden Eksterne potentialer Overenskomsten Den nye overenskomst (med bl.a. aftalt forebyggelseskonsultationen 0106), som trådte i kraft midt i projektperioden (april 2006) var medvirkende til at øge opmærksomheden på forebyggelse og personalets opgaver også i relation til Projekt Forebyggelse i Almen Praksis. L29 Hvis vi skal have fokus på forebyggelse, så bliver vi nødt til at sætte specifik tid af til det og det bliver der mulighed for med de nye overenskomster, at vi kan gøre. Samtidig var der specifikt angivet i vejledningen 9 punkt 5, at en forebyggelseskonsultation også kunne gennemføres ved klinikpersonale. Overenskomsten understøttede derfor klinikkernes anvendelse af praksispersonalet i selvstændige konsultationer. Muligheden for at inddrage personalet, havde eksisteret i tidligere overenskomster; men den nye aftale medførte både at flere praksis var opmærksomme på muligheden og at rentabiliteten blev sikret gennem en øget honorering

29 Udefrakommende krav om varetagelse af nye opgaver Der var i flere praksis overvejelser og tanker om fremtiden. Det var især i forhold til forebyggelse, som der både blev talt en del om i de faglige organisationer, i medierne og i de nye kommuner. L30 Der er ingen tvivl om, at det (forebyggelse) kommer til at fylde meget mere, og at det skal blive en meget større del af vores hverdag. Det skal nok også systematiseres noget mere, men der er så mange løse ender, så hvordan vi konkret gør det, ved jeg ikke så meget om endnu. Mange praksis oplevede, at patienterne efterspurgte ydelser omhandlende forebyggelse. Det var ønske om at få målt et kolesteroltal eller at få et helbredstjek, som tilskyndede patienterne til at bede om en konsultation. Nogle praksis talte om medierne, som medvirkende til at patienterne henvendte sig og var bekymrede for deres helbred. Sygdom i familien eller samtaler med venner og kolleger kunne medføre en henvendelse. Der er en øget bevågenhed om sundhed og sygdom i samfundet generelt Opkvalificering af personalets kompetencer Det er tidligere omtalt som en barriere, at interventionen havde stor fokus på forebyggelsesmetoder og mindre fokus på organisationen. Praksispersonalet og læger fandt det imidlertid vigtigt, at personalet blev uddannet og fik tilført nye kompetencer. Praksispersonalet anvendte netværksmøderne som et forum for undervisning og vidensdeling. De havde behov for viden og øvelse i de kommunikative aspekter i forebyggelseskonsultationer. Personalet udtrykte sig positivt om det materiale, som blev anvendt på kurserne og ved netværksmøderne, og som efterfølgende blev udleveret. De oplevede, at udvalgte dele af materialet var brugbare i det daglige rådgivningsarbejde. Det gjorde sig gældende i forhold til både kostvejledning og rygestop. P13: Jeg bruger meget de der, vi fik ved diætisten, bruger jeg faktisk en del. Dem, som vi har fået med kostdagbogen, som de kan skrive hjemme og udlevere til patienterne, og jeg bruger også den der, hvad der er godt at spise, og hvad der er dårligt at spise Det var vigtigt for både læger og praksispersonale, at der lå et kursus/uddannelse til grund for de opgaver, som personalet skulle varetage. Det er med til at legitimere og garantere fagligheden over for patienterne. Det blev udtrykt således: L31 Jeg tror, det vil være et større problem, hvis jeg ikke sagde eller fortalte, at NN (personale) egentligt var uddannet, så kunne det godt være, at de(patienterne) ikke ville tage imod det. Der blev arbejdet med den motiverende samtale i praksis på forskellig vis. For noget af praksispersonalet har det betydet en bevidstgørelse af, hvorledes kommunikative redskaber kan anvendes i forebyggelseskonsultationer. Metoden kræver foruden teoretisk viden også træning af kommunikationsfærdigheder og regelmæssig praktisk øvelse. Tilbud om praksisrelevant uddannelse og læring af praktiske færdigheder vil kunne virke som fremmede faktor, for nye initiativer

30 6. Diskussion Denne undersøgelse viste, at den eksternt initierede intervention havde en række effekter på arbejdet med forebyggelse, men i de fleste praksis var virkningen på den samlede organisation begrænset. Viden og kompetencer var en forudsætning for at uddelegere, men det krævede intern informationsudveksling og samarbejde mellem deltagere at forankre tilbudet i praksisorganisationen på lige fod med andre kendte ydelser. I de praksis, hvor man i forvejen havde påbegyndt en omstrukturering af arbejdsopgaver mellem læger og praksispersonale, gav projektet yderligere input til denne proces. Praksis med fælles interesse for projektet arbejdede i højere grad med at indføre forebyggelsessamtaler på lige fod med andre opgaver hos praksispersonalet. Undersøgelsen baserede sig på et lille antal praksis (10 selvselekteret blandt 90), som på forhånd havde interesse i at indgå i projektet. Interventionen var, som beskrevet i afsnit 2.2 sammensat af flere elementer: 1) et kursus mhp. opkvalificering af primært praksispersonalets kompetencer, 2) et kursus i teamudvikling for læger og praksispersonale, 3) praksisbesøg mhp. implementering i egen praksis, samt 4) etablering af henvisningsmuligheder uden for praksis. Det var tanken bag designet i interventionen, at de fire elementer skulle udgøre en samlet pakke, som understøttede en organisationsudvikling i praksis. De deltagende praksis kunne således være interesseret i forebyggelse generelt, i den motiverende samtale, i uddannelse for praksispersonale, i muligheder for eksterne tilbud eller i udvikling af praksisorganisationen, men ikke nødvendigvis den samlede pakke. Registreringsundersøgelsens materiale kan ikke antages at være repræsentativt for almen praksis i Danmark, fordi praksis var udvalgte, og fordi den ikke indeholdt registreringer for samtlige læger og personale i de enkelte lægepraksis. Det betød også, at resultater af registreringsundersøgelsen opgjort før og efter interventionen ikke er umiddelbart sammenlignelige (ikke helt de samme som registrerede). Alt andet lige vil der ikke kunne forventes større effekt af en lignende intervention over for praksis, som ikke selv har valgt at deltage i et projekt. Den kvalitative del af undersøgelsen kan i modsætning til registreringsundersøgelsen give en forståelse for organiseringen af patientbehandlingen i almen praksis. Praksis havde selv tilmeldt sig, men analysen kan alligevel bidrage med indsigt i de organisatoriske forhold, som havde betydning for interventionens virkning. Det er tidligere beskrevet, at der er store variationer mellem arbejdsformen i forskellige praksis bl.a. vedrørende forebyggelse. Udenlandske studier har konkluderet 23,24 at de store forskelle, som eksisterer i måden, hvorpå forebyggelsesindsatsen er organiseret, gør det nødvendigt at skræddersy interventioner til den enkelte praksis. Andre studier 25,26,27,28,29 har vist, at ingen interventionsform konsekvent fungerer, når den anvendes bredt overfor alle praksis. Generelt anbefaler forfatterne derfor, at interventioner skal spille på flere strenge samtidigt, herunder anvende flere interventionsmidler (fx audit, guidelines og kurser). De nævnte studier fremhæver, at emnet for interventionen synes at spille en rolle og de fremhæver behovet for, at de deltagende kliniske enheder får medejerskab til forandringsprocessen. Desuden fremhæves behovet for ny forskning med fokus på mekanismerne i forandringsprocessen. Der synes imidlertid ikke at eksistere andre studier, 29-41

31 som i lighed med nærværende, har sat fokus på organisationen, og som har vurderet barrierer og fremmende faktorer i forhold til interventioner i den enkelte lægepraksis. 7. Konklusion og anbefalinger Projektet førte til en opkvalificering af personalet samt øget brug af personalets resurser til forebyggelse. Kvantitativt var effekten på personalets inddragelse i patientarbejdet dog begrænset, og undersøgelsen sætter fokus på nogle eksterne og interne forhold, som kan have virket som barrierer for en øget inddragelse af praksispersonalet i det kliniske arbejde: Interventionen var afgrænset til en lille del af det samlede praksisarbejde (og en lille del af det samlede forebyggelsesarbejde) Der var kun begrænset fokus på organisationsudvikling, idet interventionen omhandlede mange andre temaer så som forebyggelsesarbejde, opkvalificering af personalet og brug af eksterne tilbud. Interventionen var planlagt og tilrettelagt uden for praksis og tog kun i mindre grad afsæt i de forudsætninger og betingelser, som eksisterede i de enkelte lægepraksis. Fravær af eksplicit fælles vision for organiseringen af patientbehandlingen i praksis gjorde det vanskeligt at involvere hele praksis i forandringsprocessen. Uudtalte forventninger og implicitte aftaler skabte usikkerhed om, hvordan personalets resurser skulle anvendes i de forebyggende opgaver Manglende fælles fodslag og engagement hindrede interventionens anvendelse som organisationsudviklingskoncept. Interventionen indbefattede henvisning til eksterne forebyggelsestilbud, hvilket flyttede opgaver ud af praksis og fjernede fokus fra praksispersonalets rolle. Undersøgelsen viste imidlertid også, at en række forhold understøttede de ønskede organisationsændringer: Praksispersonalet havde generelt set interesse i at varetage nye opgaver. En del af personalet havde praktisk erfaring med det forebyggende patientarbejdet i almen praksis. Lægerne havde interesse i at uddelegere arbejdsopgaver til personalet. Overenskomsten understøttede involvering af praksispersonalet i det forebyggende arbejde. Lægerne og personalet følte, at samfundet stillede krav og ønsker til almen praksis om øget anvendelse af praksispersonalet til bl.a. forebyggelse. Mulighed for uddannelse og opkvalificering af praksispersonalet øgede muligheden for øget inddragelse i klinisk arbejde. Projektet har vist, at almen praksis er underlagt en overordnet ramme, som giver rum til at strukturere og organisere patientbehandling på forskellig vis i de lokale klinikker. Det må anses som vigtigt at: Organisationsudvikling er et projekt for hele praksis. Det gælder både i planlægnings- og gennemførelsesfasen af forandringsprocesser. Det handler om, at praksis sammen definerer et fælles mål for den fremtidige udvikling, herunder hvilke opgaver, som påhviler de enkelte personer i praksis

32 Organisationsudvikling inddrager arbejdsrelationer mellem de enkelte medarbejdere i praksis. Derfor udgør samarbejdsrelationer, informationsudveksling og ledelse vigtige dele af en forandringsproces. Formentlig vil eksplicit fokus på organisationsudvikling og involvering af samtlige læger og personale fremme processen. Organisationsudvikling forudsætter, at det nye forankres i det gamle, hvorfor det anbefales at tage udgangspunkt i de forhåndenværende resurser og kompetencer i praksis. Det valgte tema bør være aktuelt, hyppigt forekommende og føles relevant for praksis og patientbehandlingen. Formentlig vil inddragelse af praksis og et selvvalgt område øge interessen og medvirke til at etablere et ejerskab til udviklingsindsatsen. Ekstern bistand i form af bl.a. praksisbesøg kan være en mulighed for nogle praksis. Tilbud om opkvalificering og uddannelse af praksispersonale kan integreres heri. 8. Perspektivering Den nye sundhedslov indeholder en række krav og forventninger til almen praksis. Den tillægger bl.a. almen praksis en større koordinerende funktion i det fremtidige sundhedsvæsen og lægger vægt på en forstærket forebyggelsesindsats. Samtidigt er praksissektoren på grund af en stigende mangel på speciallæger i almen medicin tvunget til at se på nye organisationsformer og arbejdsmåder. Uddelegering af arbejde til andet personale må derfor forventes at få stigende betydning. Det vil både kræve, at der ansættes mere personale, og at personalet får flere kompetencer. Denne rapport peger imidlertid på, at det også er nødvendigt, at den enkelte praksis eksplicit arbejder med sin organisation (kommunikation, ledelse, arbejdsgange, holdninger, osv.). Udviklingen af organisationen er allerede i gang i flere lægepraksis. Almen praksis er imidlertid underlagt en overordnet overenskomstramme, som giver rum til at strukturere og organisere patientbehandling på forskellig vis i de lokale klinikker. En ændret arbejdsdeling, som synes nødvendig på landsplan, vil derfor ikke automatisk blive implementeret i den enkelte klinik, hvor der kan være en række barriere i form af lokaleforhold, traditioner, lægens holdning til patientarbejdet, personalets kompetencer osv. Rapporten peger på en række forhold, som der bør tages hensyn til, når den nødvendige uddelegering af arbejdsopgaver skal støttes

33 8. Referencer 1. Regeringen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sund hele livet. De nationale mål og strategier for folkesundheden København, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse og Rambøll Management. Undersøgelse af forebyggelsesaktiviteter i almen praksis med fokus på overvægt og astma, Vedsted P, Olesen, F, Hollnagel H, Bro F, Kamper Jorgensen F. Almen lægepraksis i Danmark. Håndbog og opslagsværk. København: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, Munck A, Hansen DG. Audit om forebyggelse i Almen Praksis. Audit Projekt Odense (APO), Bagh J. Selvstændig sygepleje på lægens ansvar. Kollegialt netværk for konsultationssygeplejersken. Sygeplejersken 2003;103(26), Johansen S. Konsultationssygeplejerskens arbejdsområde i almen praksis. Månedsskr for Prakt Lægegern 2005;84(3), Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe Folkesygdomme og forebyggelse. Idé-katalog til arbejdet i almen praksis. København: Sundhedsstyrelsen, PLO, Landoverenskomstens ydelser 1. april STER/PLO/LANDSOVERENSKOMSTEN2006/VEJLEDNINGER1/vejl_LOK_ydelser_ doc#o5 10. Thorsen T, Dalsted R. Rådgivning i almen praksis om alkohol, kost, motion og rygning. En litteraturgennemgang. København: Sundhedsstyrelsen. Viden og dokumentationsenheden, Nielsen AJ, Hansen MB, Hansen J, Madsen MH, Willemann M, Sundhedspersonalets rådgivning om sundhedsadfærd. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen, Levisen VH, Thuesen J. Evaluering af kursus Fit for forebyggelse og Folkesygdomme. CVU Sønderjylland og CVU Øresund Hansen DG, Eriksson T, Toft B, Schæfer B, Damsgaard J, Munck A. Audit efter APO-metoden. Principper for registrering for ideer til opfølgningsaktiviteter. Odense: Audit Projekt Odense (APO), Dansk Selskab for Almen Medicin. Den motiverende samtale. Klaringsrapport. København: Lind M, Sonne TF. Manual til individuel rygeafvænning. København: Kræftens Bekæmpelse,

34 16. Mabeck CE. Introduktion til den motiverende samtale. København: Munksgaard Danmark, Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzel, Patton MQ How to use Qualitative Methods in Evaluation. Thousand Oaks California: Sage Publications, Inc., 1987;kap.6: Jacobsen DI, Thorsvik J. Hvordan organisationer fungerer. Indføring i organisation og ledelse. København: Hans Reitzel, Borum F. Strategier for organisationsændring. København: Handelshøjskolens Forlag, Rubak SLM. Motivational interviewing in intensive treatment of Type 2 diabetes detected by screening in general practice. Overall effect of a course in "Motivational interviewing. PhD thesis, University of Århus, Department and Research Unit of General Practice, Sussman AL, Williams RL, Leverence R, Gloyd PW Jr, Crabtree BF. The art and complexity of primary care clinicians' preventive counseling decisions: obesity as a case study. Annals Family Medicine 2006;4(4): Crabtree BF, Miller WL, Tallia AF, Cohen DJ, DiCicco-Bloom B, McIlvain HE, Aita VA, Scott JG, Gregory PB, Stange KC, McDaniel RR Jr. Delivery of clinical preventive services in family medicine offices. Annals Family Medicine 2005;3(5): Jamtvedt G, Young JM, Kristoffersen DT, O'Brien MA, Oxman AD. Audit and feedback: effects on professional practice and health care outcomes. Cochrane Database Syst Rev 2006;(2):CD Oxman AD, Thomson MA, Davis DA, Haynes RB. No magic bullets: a systematic review of 102 trials of interventions to improve professional practice. CMAJ 1995; 153(10): Grimshaw JM, Shirran L, Thomas R, Mowatt G, Fraser C, Bero L, Grilli R, Harvey E, Oxman A, O Brien MA. Changing provider behavior. An overview of systematic reviews of interventions. Med Care 2001;39 suppl 2: Søndergaard J. Feedback on general practitioners prescribing patterns. Ph.D. thesis Copenhagen, Lægeforeningens Forlag Grimshaw J, Eccles M, Thomas R, MacLennan G, Ramsay C, Fraser C, Vale L. Towards evidence-based quality improvement. Evidence (and its limitations) of the effectiveness of guideline dissemination and implementation strategies J Gen Intern Med 2006; 21 suppl. 2:

35 10. Bilag Kursusoversigt Bilag 1 Kursus og netværksmøder for praksispersonale Tidspunkt Aktivitet Oplægsholder/undervisere Professor og praktiserende læge Carl Erik Mabeck og august 2005 Kursus i den motiverende oversygeplejerske Susanne kl :00 samtale Bøgelund 4. oktober 2005 Kl oktober 2005 Kl december 2005 kl marts 2006 kl juni 2006 kl september 2006 kl oktober 2006 kl Kursus i Rygestop Kursus i Kostvejledning Netværksmøde (opfølgning på den motiverende samtale) Netværksmøde (alkoholbehandling) Netværksmøde (opfølgning på sidste møde om alkoholbehandling) Netværksmøde (opfølgning på sidste møde om alkoholbehandling) Netværksmøde (motion og fysisk aktivitet) Gestaltterapeut, ph.d. i sociologi, cand. scient. Mads Lind Projektkoordinator Kirsten Bjørnsbo og diætist Carina Nielsen Professor og praktiserende læge Carl Erik Mabeck og oversygeplejerske Susanne Bøgelund Alkoholkonsulent Marianne Peter Alkoholkonsulent Marianne Peter Alkoholkonsulent Marianne Peter Formidler i motion som medicin René Clausen Kursus for praktiserende læger Tidspunkt Aktivitet Oplægsholder/underviser 23. august 2005 Kl Kursus i den motiverende samtale Kursus for både læger og praksispersonale Professor og praktiserende læge Carl Erik Mabeck Tidspunkt Aktivitet Oplægsholder/underviser 23. august 2005 Kursus i teamudvikling: Professor & praktiserende læge Kl Flemming Bro 34-41

36 35-41 Bilag 2

Praksispersonalets kliniske arbejde

Praksispersonalets kliniske arbejde Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport 265 deltagere 6 Audit om Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden

Læs mere

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige?

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige? Svarrapport audit om Laver vi det rigtige? 1 Laver vi det rigtige? Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A 5 Odense C Forfattere: Tomas

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014

Deltagerevaluering. af auditprojektet Den ældre patient 2014 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014 1 2 Deltagerevaluering af auditprojektet Den ældre patient 2014. Der er foretaget en deltagerevaluering af projektet Faglig kvalitetsudvikling

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

»Tid samme dag«- en kvalitativ undersøgelse

»Tid samme dag«- en kvalitativ undersøgelse »Tid samme dag«- en kvalitativ undersøgelse Baggrund Denne undersøgelse er gennemført som led i»tidlig opsporing af kræft«. Det er en flerårig indsats i Region Sjælland, der omfatter mange forskellige

Læs mere

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Samlet resultat for 394 praktiserende læger Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense

Læs mere

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Praksisformer i Region Sjælland

Praksisformer i Region Sjælland Praksisformer i Region Sjælland Mulighederne er mange. Klinik på distance? Generationsskifteaftaler? Nedsat patienttal i en årrække? Praksis på prøve? Praksisbus? Kombinationsstillinger? Eller alternativ

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Du vil som kursusleder modtage et evalueringsskema samtidigt med deltagerne, som du skal udfylde og sende til kursuskoordinatoren.

Du vil som kursusleder modtage et evalueringsskema samtidigt med deltagerne, som du skal udfylde og sende til kursuskoordinatoren. Evaluering af Kurser For at vi kan tilpasse og udvikle kommende kurser har både du og vi brug for at evaluere dit kursus. Vi har udarbejdet et evalueringsskema til både deltagere og kursusledere som er

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2013 2014 Mål for 2013 Evaluering af mål A: Implementering af den narrative teori og metode Personalegruppen i DSI NETTET I og II er gennem tre år

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og

Læs mere

Gode rammer for hjerterehabilitering

Gode rammer for hjerterehabilitering Gode rammer for hjerterehabilitering # 02 - et partnerskabsprojekt Januar 2010 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Solidt koncept for systematisk hjerterehabilitering Siden opstarten af Gode rammer for

Læs mere

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage Ansøgningsskema for Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage Finanslovskonto 17.46.41.30 Projektets navn: Projekt Læseløft Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig:

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Bjerringbro Øjenklinik ApS Kommentarrapport

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Bjerringbro Øjenklinik ApS Kommentarrapport MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Bjerringbro Øjenklinik ApS Kommentarrapport 15. Hvordan sikrede lægen og/eller personalet sig, at du var den rigtige patient? Andet: Bekræfte fødselsdag 16. Hvis

Læs mere

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers

Læs mere

Lægerne Toldbodvej I/S

Lægerne Toldbodvej I/S Lægerne Toldbodvej I/S Velkommen Velkommen som læge hos Lægerne Toldbodvej. Praksis er en 3-mands kompagniskabspraksis i hjertet af den maritime købsstad Svendborg. Kompagniskabet består af Gorm Palludan

Læs mere

Oplæg til Sund By Netværket

Oplæg til Sund By Netværket Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

EVALUERING AF HELBREDSPROFILEN.DK GØR DEN EN FORSKEL FOR BORGERNE?

EVALUERING AF HELBREDSPROFILEN.DK GØR DEN EN FORSKEL FOR BORGERNE? DECEMBER 2017 REGION SJÆLLAND EVALUERING AF HELBREDSPROFILEN.DK GØR DEN EN FORSKEL FOR BORGERNE? RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis Praktiserende læger og afdelinger på OUH Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis 2015-18 Udarbejdet af Praksiskonsulentordningen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser. Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midtjylland DATO: 10.12.08 LØBENR.: STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm. Overlæge Kenneth Kibsgård, Klinisk Socialmedicin,

Læs mere

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer. Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk

Læs mere

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen (anfy@aarhus.dk) Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning

Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose)

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lænderyg, artrose, osteoporose) Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Formaliseret samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud diabetes

Læs mere

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme

Læs mere

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet - Et pilotprojekt Center for Kvalitet m.fl., marts 2014 Rapport Fra pilotprojektet: Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013 N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013 Monitoreringen gør det muligt at sammenligne mellem de enkelte pakkeforløb og de enkelte regioner. 13. marts 2014

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere