Kønsdiskurs & Psykomotorik

Transkript

1 Psykomotorikuddannelsen UCC Afleveringsdato: Vejleder: Helle Søbirk Kønsdiskurs & Psykomotorik Bachelorprojekt af Anna Galsgaard Hansen & Marie-Louise Juul Sørensen Antal tegn: Tilladelse til udlån: Nej 1

2 Resumé Bachelorprojektet Kønsdiskurs & Psykomotorik tager udgangspunkt i problemformuleringen - hvilken kønsdiskurs der er i undervisermiljøet på psykomotorikuddannelsen, hvilke konsekvenser i form af muligheder og umuligheder medfører diskursen i en diskursteoretisk forståelse, samt hvilke udfordringer dette har i et psykomotorisk terapeutisk perspektiv. I opgaven udføres en diskursanalyse af kønsdiskursen på baggrund af interviews med undervisere på psykomotorikuddannelsen. Diskursanalysen tager teoretisk afsæt i Ernesto Laclau og Chantal Mouffe s diskursteori. Desuden inddrages kønsforskning via Judith Butler og queerteori. I opgaven fremanalyseres en biologisk essens binær kønsdiskurs i undervisermiljøet på psykomotorikuddannelsen. Kønsdiskursen tildeler kønnene forskellige positioner og privilegier. Det har den konsekvens, at der opstår en hierarkisk opdeling af mennesker, hvor cis-mænd ligger øverst, derefter kommer ciskvinder. Nederst i hierarkiet er de mennesker, der falder eller stiller sig udenfor det binære kønssystem og som i kønsdiskursen dermed helt udelukkes. I et psykomotorisk perspektiv giver diskursen en udfordring i forhold til at at møde klienten åbent og så vidt muligt uden forforståelse og fordomme. Derved bliver det også udfordrende at skabe et udviklende og undersøgende terapeutisk rum. Abstract This bachelor project Gender Discourse & Psychomotricity has had as its object to examine the gender discourse among the teachers at the education for psychomotor therapists, and to analyse which consequences in terms of possibilities and impossibilities this discourse implies in a discourse theoretical understanding. Furthermore it is discussed which challenges this gives in a psychomotor therapeutic perspective. A discourse analysis of the gender discourse has been made on the basis of interviews with teachers at the education. The discourse analysis takes as its theoretical basis Ernesto Laclau and Chantal Mouffe s discourse theory. Furthermore the field of gender studies is applied, using Judith Butler and queer theory. Through the analysis a biological essence binary gender discourse is found among the teachers. The gender discourse allocates different positions and privileges to people. The consequence of this is that a hierarchical division of people arises, where cis-men are at the top, then follow the ciswomen. At the bottom of the hierarchy are the people who are placed or place themselves outside the binary gender system, and who are consequently totally excluded from the gender discourse. In a psychomotor perspective the discourse is a challenge in relations to meeting the client openly and without prejudice. Therefore it also becomes a challenge to create a developing and exploratory therapeutic room. 2

3 Indhold Indledning... 6 Baggrund... 6 Problemstilling... 6 Problemformulering... 7 Formål... 7 Opgavens opbygning... 8 Begrebsafklaring... 8 Diskursteoretiske begreber... 8 Queerteoretisk inspireret begreb Teori Socialkonstruktionisme Diskursanalyse/ Diskursteori Judith Butler & Queerteori Metode Litteratur- og informationssøgning Valg af empiri Informanterne Semistruktureret begrebsinterview Transskribering Metode til efterbearbejdning af udvalgt råmateriale Analysemetode Empiri Analyse & Resultater Analysespørgsmål 1 Hvilke diskurser har informanterne omkring hvordan man bliver sit køn? Analysespørgsmål 2: Hvad indeholder kategorien køn? Analysespørgsmål 3: Hvad er en mand? Analysespørgsmål 4: Hvad er en kvinde? Analysespørgsmål 5 Hvad indeholder det maskuline? Analysespørgsmål 6: Hvad indeholder det feminine? Afsluttende analyseresultater

4 Hvordan man bliver sit køn Kategorien køn Mænd Kvinder Det maskuline og det feminine Opsamlende overblik over analysen En psykomotoriske terapeutisk vinkel Diskussion Biologisk og essens diskurs Fra konsekvens til diskussion Fysiologisk faktor Køn som konstruktion? Essens Binær køn og privilegier En privilegeret mand Kvinden i anden række De usynlige køn Diskurs virkelighedsskaber Køn i hierarki Metodediskussion Valg af diskursanalyse - teori og metode Kritik af diskursanalyse og Judith Butler Forskerens rolle Valg af empirisk materiale Valg af informanter Databearbejdning Konklusion Kønsdiskursen i undervisermiljøet Konsekvenser i en diskursteoretisk forståelse Udfordringer i et psykomotorisk terapeutisk perspektiv Svar på problemformuleringen Perspektivering Litteraturliste

5 BILAG BILAG 2... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. BILAG 3... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. BILAG 5... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. BILAG 6... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. BILAG 7... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Begge studerende er ansvarlige for den samlede opgave, da den i hvert et afsnit og dermed i sit hele er udarbejdet i fællesskab. 5

6 Indledning Baggrund Udtalelser om køn fra studerende og undervisere i løbet af studietiden på psykomotorikuddannelsen UCC, samt en fælles interesse for køn, normer og psykomotorik, har genereret en lyst til at finde ud af og udforske undervisernes mening om og syn på køn. Herunder særligt normer og diskurser samt hvad disse bidrager med af muligheder og begrænsninger for den enkeltes udfoldelse og for fællesskabet med henblik på rummelighed og accept. Dermed virker det oplagt at undersøge kønsdiskursen. Endvidere hvordan denne påvirker det terapeutiske rum og den psykomotoriske praksis. Det virkede som et overset område at fokusere på kønsnormernes udfordringer i et psykomotorisk terapeutisk perspektiv. Mere specifikt i forhold til psykomotorikuddannelsen var der en undren over, dels den måde køn bevidst eller ubevidst bliver italesat. Dels det faktum at normer omhandlende køn ikke synes at blive sat spørgsmålstegn ved. Dermed hvordan køn ikke, på samme måde som mange andre aspekter ift. mennesket, bliver gjort til subjekt for fænomenologisk udfoldelse, undersøgelse, normudvidelse og dekonstruktion på uddannelsen. Sat op imod den psykmotoriske terapis sigte om at have en mangfoldighedsskabende, nuancerende og fænomenologisk tilgang, kunne det tyde på, der er tale om et perspektiv, der rummer en modstridende eller i hvert fald usammenhængende dimension. For hvis man som psykomotorisk terapeut eller psykomotorisk terapeutstuderende har ubevidste forudantagelser om køn, - hvordan kan man så være mangfoldighedsskabende og undersøgende? Problemstilling Hvis der på psykomotorikuddannelsen er en diskurs om, hvordan køn er og bør være, og dermed en forenklet skitsering af køn, opstår problematikken. Man kan således ikke være åben og undersøgende, som er nogle på uddannelsen ofte italesatte kerneværdier. Personligt har vi en erfaring som studerende på psykomotorikuddannelsen med kønsdiskursen, der har føltes begrænsende og ekskluderende. Det har skurret i forhold til de værdier omkring mangfoldighed og normudvidelse, uddannelsen ellers har. På området omhandlende køn på studiet, har vi på hver vores måde og i forskelligt omfang oplevet ikke at blive mødt. Med den erfaring følger en formodning om, at studiemiljøet ikke er inkluderende for køn, der falder udenfor normen. 6

7 Set i en professionelt kontekst vil det være særdeles problematisk at møde folk med en forenklet skitse af, hvad de er, kan og skal være i form af deres køn. På baggrund af egne erfaringer er vi blevet nysgerrige på, problemets omfang samt hvad diskursen er, særligt blandt underviserne. Da underviserne i kraft af deres position har privilegiet til at sætte dagsordenen og oftest vil have definitionsmagten. Dette felt er vigtigt, fordi der er flere dimensioner i spil. Det indvirker nemlig både på hvilken kønsdiskurs de studerende, og senere hen færdiguddannede psykomotoriske terapeuter, tager med sig videre, og således hvordan de møder deres klienter i terapeutiske forløb. Samt hvilke konsekvenser diskursen får for de studerende på uddannelsen, som ikke passer ind i den. Det har derfor to niveauer - hvilken plads der er til de forskellige studerende under selve uddannelsesforløbet, og hvilken kønsdiskurs de vil tage med sig i mødet med klienter som færdiguddannede. Problemformulering I forlængelse af problemstillingen bliver projektets problemformulering: Hvilken kønsdiskurs er der i undervisermiljøet på psykomotorikuddannelsen? Hvilke konsekvenser i form af muligheder og umuligheder medfører diskursen i en diskursteoretisk forståelse? Samt hvilke udfordringer dette har i et psykomotorisk terapeutisk perspektiv? Formål Formålet er at finde ud af hvilken diskurs, der er om køn blandt underviserne på psykomotorikuddannelsen. Diskursanalysen kan være med til at vise, hvordan problemet faktisk tager sig ud og hvilke muligheder og begrænsninger, den sætter op for mennesker. Kønsdiskursens konsekvenser kræver efter vores formodning en skærpet bevidsthed med henblik på at finde ud af, hvordan de førnævnte psykomotoriske tilgange og diskursen bedst muligt kan mødes i terapeutisk henseende. Formålet er således at skabe mere åbenhed og gennemsigtighed om kønsdiskurs og psykomotorik. For hvis vi ikke ved hvorfor, vi taler, som vi gør, og hvilke begrænsninger det medfører, hvordan kan vi så lave det om? Hvis vi opfatter noget som en sandhed, hvordan kan vi så om overhovedet muligt være undersøgende omkring det? 7

8 Opgavens opbygning Efter dette indledende indblik i bachelorprojektets baggrund, problemstilling, problemformulering samt formål gives her en kortfattet introduktion til opgavens opbygning. Begrebsafklaring- og teoriafsnittet skal give et grundlag for at forstå det teoretiske fundament, der også er afsættet for metoden, da diskursanalyse indeholder teori og metode i et. Diskursteoretiske begreber bliver brugt til at bedrive selve diskursanalysen i praksis. Metodeafsnittet beskrives dernæst, forud for præsentation af analyse og resultater af det empiriske materiale, samt dertil svar på problemformulering. Desuden fremlægges en eksemplificering af tekstmateriale, der viser et udvalg af psykomotorikuddannelsens kerneværdier. Herefter følger en diskussion, der bygger på projektets teori og empiri. Den skal folde emnet ud og bringe forskellige nuancer i spil. I diskussionsafsnittet findes også en metodediskussion, der sætter spørgsmålstegn ved diskursanalysen samt opgavens metodiske valg. Herefter afrundes projektet med et konklusionsafsnit, der samler op på undersøgelsen og emnet i sin helhed. Afslutningsvist gives en perspektivering, der sætter kønsdiskurs og psykomotorik ind i en større kontekst. God læselyst. Begrebsafklaring Herunder præsenteres de begreber, der benyttes gennem projektets undersøgelse. Først de udvalgte diskursteoretiske begreber, der i større eller mindre grad anvendes både teoretisk, metodisk og analytisk. Dernæst et begreb inspireret af queerteori, genderqueer. Diskursteoretiske begreber Artikulation [Vi] kalder enhver praksis artikulation, som etablerer en relation mellem elementer på en sådan måde, at deres identitet omdannes som resultat af den artikulatoriske praksis. (Laclau & Mouffe, 1985, s. 105). Enhver mundtlig, skriftlig, samt social handling er ifølge Laclau og Mouffe en artikulation. Ordene får betydning i kraft af den artikulerede sammenhæng. Den artikulatoriske praksis tale-, skrift- og kropssprog samt handlen skaber derved diskursen (Jørgensen & Phillips, 1999). 8

9 Diskurs Diskurs er de briller og den virkelighed, vi ser verden igennem. Diskursbegrebet har mange betydninger, men i Laclau og Mouffe s diskursteori er en diskurs en betydningsfastlæggelse indenfor et bestemt domæne. Denne fastlæggelse udelukker samtidigt andre betydninger og implicerer herved også en reduktion af alternative handlemuligheder. Laclau og Mouffe ser alle sociale fænomener som diskursive, og dermed ikke kun sprog. En diskurs etableres ved at der udkrystalliseres betydning omkring bestemte nodalpunkter (Jørgensen & Phillips, 1999). Nodalpunkt Nodalpunktet henviser til det sted i artikulationen, hvor betydning udkrystalliserer sig fra. Nodalpunktet er et privilegeret tegn, som de andre tegn ordner sig rundt om og får sin betydning igennem samt betydningsgiver (Jørgensen & Phillips, 1999). Man kan dermed lede efter nodalpunktet i en artikulation og gennem ækvivalænskæder finde diskursen, der bliver præsenteret. Nodalpunktet kan være forskelligt, alt efter hvilket perspektiv man ligger ned over teksten. I denne diskursanalyses tilfælde vil nodalpunkterne være kvinde, mand, feminin og maskulin. Ækvivalenskæder En kæde af tegn der udkrystalliseres fra et nodalpunkt og betydningsudfylder denne (Jørgensen & Phillips, 1999). Ved at finde nodalpunktet, og derefter de tegn der indholdsfylder samt ækvivaleres med det, finder man ækvivalenskæden. Det er altså via de tegn, der som perler på en snor danner ækvivalenskæderne, at man finder frem til en diskurs. Fx hvis nodalpunktet er kvinde, kunne en kæde af tegn der betydningsudfylder og dermed ækvikaleres med kvinde være følende - føde - omsorg - talende. Hegemoni Et bestemt synspunkts overherredømme, ved en fastlåsning at sproget på en bestemt måde, så der ikke længere er antagonisme (kampe). Hegemoni ligner diskurs, fordi den ændrer elementer til momenter, og dermed fastlåser betydning på en bestemt måde (Jørgensen & Phillips, 1999). Objektivitet Objektivitet er aflejret magt, hvor magtsporerne er blevet udvisket, hvor man altså har glemt, at omverdenen er politisk konstrueret (Laclau, 1990, s. 60). 9

10 Det objektive er de diskurser, der fremstår uforanderlige og på forhånd er givet fra naturens side. De virker ikke som om, at de får betydning ved at være forskelligt fra noget andet. Man har glemt, at diskurserne kunne være anderledes og virker som objektive sandheder, andre muligheder bliver derfor i objektiviteten skjult og ikke eksisterende (Jørgensen & Phillips, 1999). Queerteoretisk inspireret begreb Genderqueer er medtaget for at have et begreb for de køn, der ligger udenfor og overskrider den normative forståelse af køn. Begrebet giver mulighed for at italesætte og beskrive dette. Genderqueer Genderqueer er en term, der kan beskrive de køn, der ikke ligger inden for den biologiske binære kønsforståelse. Det kunne fx være personer, der er i en eller flere af disse kategorier: 1. Både kvinde og mand (eksempelvis androgyne). 2. Hverken kvinde eller mand (akønnet, ikke-kønnet). 3. Bevæger sig mellem to eller flere køn (flydende køn). 4. Tredjekønnet eller andetkønnet (inkluderer dem som foretrækker genderqueer eller ikke-binær til at beskrive deres køn uden at sætte et andet mærkat på). 5. Havende et overlap eller en udviskning af køn og seksuel orientering (girlfags og guydykes). 6. Dem som queer er køn i præsentation eller på anden vis, og som måske, måske ikke, ser sig selv som ikke-binære eller havende et køn, som er queer. Denne kategori kan også indeholde dem, som er bevidst politiske eller radikale i deres forståelse af at være genderqueer. 1 Teori I dette afsnit præsenteres den overordnede videnskabsteoretiske retning socialkonstruktionisme, hvori de udvalgte teorier, der er omdrejningspunktet for hele projektet placerer sig. Der arbejdes udfra diskursteori af de to teoretikere Ernesto Laclau og Chantal Mouffe, 2 der beskriver sig selv som postmaxister (Jørgensen & Phillips, 1999). 1 Vi er klar over, at der kan være andre køn, der ikke er repræsenterede her, og som for os kan være usynlige. Listen slutter i princippet her, men vi opfordrer læseren til selv at udfylde osv. 2 Herefter Laclau og Mouffe 10

11 Derudover trækkes på kønsforsker og queerteoretiker Judith Butler 3 der ifølge eget udsagn arbejder et sted mellem feministisk teori og queerteori (Butler I Søndergaard, 2007). Butler betragtes af mange som værende den egentlige grundlægger af queerteorien. Socialkonstruktionisme Her følger fire væsentligste præmisser for socialkonstruktionismen: En kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden Vores viden om verden kan ikke umiddelbart tages for objektiv sandhed. Virkeligheden er kun tilgængelig for os gennem vore kategorier. Historisk og kulturel specificitet Vores syn på og viden om verden er altid kulturelt og historisk indlejret. Derfor er de måder, hvorpå vi forstår og repræsenterer verden, historisk og kulturelt specifikke og kontingente. Vores verdensbilleder og identiteter kunne have været anderledes, og de kan forandres over tid. Diskursiv handlen er en form for social handlen, som er med til at konstruere den sociale verden, der ikke er determineret af ydre forhold eller givet i forvejen. Sammenhæng mellem viden og sociale processer Vores måder at forstå verden på skabes og opretholdes i sociale processer. Viden skabes i social interaktion, hvor man både opbygger fælles sandheder og kæmper om, hvad der er sandt og falsk. Sammenhæng mellem viden og social handling I et bestemt verdensbillede bliver nogle former for handlinger naturlige, andre utænkelige. Selvom viden og identitet i socialkonstruktionisme altid i princippet er kontingente, er de i konkrete situationer altid ret fastlåste (Jørgensen & Phillips, 1999). Diskurser udstikker altid ret faste og begrænsende regler for, hvordan man skal være og opføre sig (Jørgensen & Phillips, 1999). Diskursanalyse & Diskursteori Vi har i denne opgave valgt diskursanalyse som redskab til at besvare problemformuleringen. Diskursanalyse er ikke én enkelt tilgang, men en række forskellige tilgange, som har deres variationer - tilmed også hvad angår betydningen af diskurs. Vi har valgt at bruge Laclau og Mouffe s diskursteori som fundament for vores diskursanalyse. Deres tilgang er socialkonstruktionistisk og poststrukturalistisk. 4 3 Herefter Butler 11

12 De anser alt for diskursivt, og mener ikke, der er noget hinsides diskursen. Dette er en forskel fra fx diskurspsykologien og kritisk diskursanalyse, som opererer med noget som socialt, og noget som ikke er diskursivt (Jørgensen & Phillips, 1999). Laclau og Mouffe mener ikke, at vores sprog afspejler verden, sociale relationer eller vores identitet neutralt, men er med til at skabe og forandre den (Jørgensen & Phillips, 1999). Dertil ligger i diskursteorien en forståelse af det sociale som diskursivt konstrueret (Jørgensen & Phillips, 1999). Det er svært at komme udenom Michel Foucault, og man vil nok ikke kunne lade være med at trække på ham, når man snakker diskurser og diskuranalyse. Laclau og Mouffe adskiller sig imidlertid på flere punkter fra Focutlt bl.a. ved at afvise distinktionen mellem diskursive og ikke diskursive handlinger (Laclau & Mouffe, 2002). Pga. dette vil vi ikke komme nærmere ind på Foucault i denne opgave. Vi er dog klar over, at Foucault lægger meget af grundlaget for diskursanalysen. Diskursanalyse er ikke blot en analysestrategi til at bearbejde data, men også et metodisk og teoretisk kombineret hele. Det indeholder filosofiske præmisser angående sprogets rolle i den sociale konstruktion af verden, teoretiske modeller samt metodiske anvisninger for, hvordan man griber et forskningsområde an (Jørgensen & Phillips, 1999). Det er afgørende, at man ikke bruger metoden løsrevet fra det videnskabsteoretiske grundlag. Det vil fx sige, at man aldrig vil kunne postulere, at man har fundet en sandhed gennem sin diskursanalyse, da man aldrig selv vil kunne sætte sig helt ud over sine egne diskurser, samt at man vil finde frem til en diskurs ud af flere mulige (Jørgensen & Phillips, 1999). Der foregår hele tiden en kamp mellem forskellige diskurser, som hver for sig repræsenterer bestemte måder at forstå og tale om den sociale verden på. En kamp om at få lov til at være den definerende, og dermed opnå hegemoni. Altså at fastlåse sprogets betydning på netop deres måde. En overordnet tankegang i diskursteorien er, at diskursen så at sige aldrig er total eller færdig. Det betyder, at den aldrig ligger helt fast, og det giver plads til antagonisme - kampe som har sociale konsekvenser, alt efter hvordan de falder ud (Howarth, 2005). 4 Poststrukturalisme: inden for denne retning findes der ingen fast struktur for sprogets betydning. Den adskiller sig derved fra strukturalismen ved at ord ikke har en fast og rigtig betydning/struktur, men har varierende betydning alt efter konteksten/diskursen. Sprog skaber virkeligheden og verdenen (Stormhøj, 2006). 12

13 Med sproget både reproducerer og skaber vi den sociale virkelighed. Sproget er altså ikke en direkte afspejling af virkeligheden, men sproget skaber repræsentationer af den. Det betyder selvfølgelig ikke, at virkeligheden ikke findes, repræsentationerne er lige så virkelige. Den fysiske verden findes altså, men får betydning gennem diskursen. Hvordan man fx oplever en begivenhed, vil være styret ikke bare af begivenheden i sig selv, men også den diskurs man opererer fra. Dvs. at der findes forskellige diskurser, og derigennem også betydninger af samme begivenhed, som alle vil være lige gyldige, sande eller usande, fordi disse betydninger netop er gældende indenfor den pågældende diskurs. De forskellige diskursive forståelser vil også have forskellige sociale konsekvenser (Jørgensen & Phillips, 1999). I diskursanalyse arbejder man med det, der er artikuleret mundtligt og skriftligt for at undersøge hvilke mønstre, der faktisk viser sig i udsagnene, samt hvilke sociale konsekvenser forskellige diskursive fremstillinger af virkeligheden vil få (Jørgensen & Phillips, 1999). Diskursanalyse har til formål at lave kritisk forskning, og kortlægge og udforske magtrelationer i samfundet ved at afdække gældende diskurser, finde ud af hvor der er hegenomi, og hvor diskursen er objektiv og virker som en på forhånd given sandhed uden andre muligheder. Samt kritisere og dekonstruere dette og pege på sociale forandringsmuligheder. Diskursanalyse er altså også en dekonstruerende proces, hvorigennem det vises at diskursen kunne havde set anderledes ud og givet andre handlemuligheder (Jørgensen & Phillips, 1999). Judith Butler & Queerteori Queerteori passer ligesom diskursteorien ind i den poststrukturalistiske og socialkonstruktionistiske ramme. Dermed stemmer den videnskabsteoretiske placering overens, hvilket giver et udgangspunkt for, at teorierne kan sættes i relation til og også supplere hinanden. Det er oplagt at koble queerteori på opgaven, da den går i dybden med emnet køn samt giver et perspektiv på det kropslige, gøren og handlen (performativitet - herunder interpellering og stilisering, som uddybes i det følgende afsnit). Hvilket ikke i udpræget grad er en del af diskursteori, men i et psykomotorisk henseende er yderst relevant. Fokus er lagt på en lille del af queerteorien, vel vidende at der kunne være en masse andre dimensioner, der også havde været interessant at trække ind. Prioriteringen er foretaget ud fra, hvad der havde mest relevans i forhold til empirien. Det blev dermed Butlers teori om kønnet som performativt, og hendes teori om og kritik af det binære kønssystem, der blev valgt. Det performative køn 13

14 Butler mener, at køn ikke kan tilbageskrives til noget essentielt og ikke-diskursivt. Butler betegner derfor køn som performativt - køn er ikke noget man er, det er noget man gør (Butler, 2011). Men at kønnet er performativt, og dermed noget man gør, skal ikke forveksles med performens. Da der i Butlers poststrukturalistiske og socialkonstruktionistiske teori ikke er en aktiv handlende agent, som ikke er socialt konstrueret (Butler, 2011). Performativitet er det interpellerede køns internaliserede forventninger til sig selv, samt efterfølgende gentagende stiliseringer af kroppen (Butler, 2011). Interpellering Butler forstår mennesket som interpelleret af diskurser, på den måde at bestemte identiteter bliver pålagt én gennem anråb og tiltalelse. Når et barn kommer til verden, og sommetider endda før det, bliver det tiltalt enten dreng eller pige. På den måde sker der en interpellering helt fra tilværelsens begyndelse. Til betegnelsen pige/dreng hører der bestemte forventninger til stiliseringen, der gør, at barnet bliver henholdsvis pige- eller dreng- gjort over tid (Butler I Søndergaard, 2007). Consider the medical interpellation which (the recentemergence of the sonogram notwithstanding) shifts an infant from an it to a she or a he, and in that naming, the girl is girled, brought into the domain of language and kinship through the interpellation of gender. But that girling of the girl does not end there; on the contrary, that founding interpellation is reiterated by various authorities and throughout various intervals of time to reenforce or contest this naturalized effect. The naming is at once the setting of a boundary, and also the repeated inculcation of a norm. (Butler, 1993, s. 7) Stilisering Køn er den gentagende stilisering af kroppen, et sæt gentagende handlinger inden for en strengt rigid regulerende ramme, der størkner over tid og producerer en tilsyneladende substans, en naturlig slags væren. (Butler I Søndergaard, 2007, s. 66) Butler køn som ikke værende en iboende egenskab i de to køn, men noget vi producerer/performer via gentagende handlinger eller stilisering af kroppen. Efter en længere periode med disse stiliseringer vil handlingerne anses som naturlige. 14

15 Ved gentagende stilisering af kroppen sker en delvis fiksering af kønsforskelle, denne konstruktion fremstår ligeledes som en naturlighed, der ikke stilles spørgsmålstegn ved (Butler I Søndergaard, 2007). Binær kønsforstålse Butler sætter spørgsmål og forholder sig kritisk til den binære kønsforståelse, dvs. den to-kønnede opdeling af køn i kategorierne mand og kvinde, samt forholdet mellem mand og kvinde som en binær opposition til hinanden. Som følge af Butlers teori om kønnet som noget socialt konstrueret, performativt og uafhængigt af biologi kommer opgøret med den binære modsætning (Butler, 2011). Binariteten medvirker ifølge Butler til at forstærke de begrænsende normative forudsætninger, der er mellem kønskategorierne (Butler I Søndergaard,2007). Hvis vi for et øjeblik antager, at binært køn er stabilt, følger det ikke, at konstruktionen af "mænd" udelukkende vil tilfalde mandekroppe, eller at "kvinder" kun fortolker kvindekroppe. Selvom de biologiske køn desuden synes at være uproblematisk binære i deres morfologi og konstitution (hvilket vil blive et spørgsmål), er der ingen grund til at antage, at socialt køn også bør forblive som to. Formodningen om et binært kønssystem bevarer implicit troen på et mimetisk forhold mellem biologisk køn og socialt køn, hvorved socialt køn spejler biologisk køn eller er begrænset af biologisk køn. (Butler, 2011) Butlers queerteori bygger på kritik og dekonstruktion af tidligere feministiske teorier, der bl.a. omhandler inddelingen af kønnet i et socialt og et biologisk køn. Dertil påpeger Butler, at den binære forståelse finder sted, både når det gælder det biologiske køn og det sociale køn, og de to følger hinanden. Kritikken går derefter på, at hvis antagelsen er, at der er et socialt konstrueret køn, hvorfor skulle det så have en dikotomisk forudsætning fremfor uendelige variationsmuligheder. For hvis der er et socialt køn, hvad er logikken så i, at det implicit følger den binære biologiske kønsforståelse, spørger Butler. Metode I det følgende vil de forskellige metodetrin der er anvendt beskrives. Først et indblik i processen for litteratur- og informationssøgning. Dernæst klargøres der for valg af empiri og informanter. Endvidere beskrives selve metoden anvendt til at indsamle den ønskede empiri, og den 15

16 efterfølgende bearbejdning af det fremskaffede materiale. Herunder bl.a. transkribering og selve den specialdesignede analysemetode der skulle føre til resultaterne. Litteratur- og informationssøgning At kunne søge systematisk og identificere relevant videnskabelig litteratur er et væsentligt kriterium for en videnskabelig opgave. (Lindahl & Juhl, 2010, s. 56) Det er en opgave i sig selv, at finde det materiale der skal være med til at inspirere og danne grundlag for en opgave. Som Lindahl og Juhl beskriver i citatet, er der nogle systematiske kriterier for søgeprocessen, der giver den et ønskeligt niveau. Samtidig er det en levende proces, hvor en søgning og dertilhørende fund bringer en videre til det næste. På den måde er der på en gang elementer af systematik men også uforudsigelighed i litteratur- og informationssøgningen. Det er denne fase i arbejdet med opgaven, der i det følgende vil gives et indblik i. Indledningsvis blev der foretaget informationssøgning for at få et overblik over tilgængeligt materiale, der overordnet beskrev emnet køn, normer og psykomotorik. Da motivationen var at se på kønsdiskurs i det psykomotoriske fagfelt, blev dette hurtigt genstand for søgningen. Der fandtes dog ikke noget oplagt litteratur i forhold til lige netop det og søgningen tog derfor forskellige retninger. Den ene retning var at søge litteratur og information om køn og queer, den anden om diskurs og diskursanalyse. Derudover blev der søgt efter tekstmateriale, som kunne bruges til at foretage en diskursanalyse om kønsdiskurs i en psykomotorisk kontekst. Eftersom det viste sig at være yderst sparsomt, hvad der fandtes af psykomotorisk litteratur om køn, forblev søgningen rettet mod diskursanalyse og kønsteori mv. Dette resulterede i en beslutning om at udarbejde empirisk materiale i form af interviews, der skulle være genstand for diskursanalyse. Søgeordene har været: køn, queer, queerteori, Judith Butler, kønsforskning, kønsdiskurs, gender diskurs, diskursanalyse, diskursteori, Laclau, Mouffe psykomotorik, psykomotorisk terapi 16

17 Søgedatabaser: ucviden.dk, phbibliotek.dk, psykinfo.com, psycarticles.com, SocIndex.com bibliotek.kk.dk, kvinfo.dk, google.com Ved søgning på engelsksprogede og internationale databaser har søgeordene været tilsvarende blot på engelsk. Desuden kunne der laves en skelnen ved engelsk søgning på køn, nemlig sex og gender. Ved udvælgelse af litteratur blev der lagt vægt på anvendelse af primærlitteratur. Eftersom hovedværkerne for diskursteorien af Laclau og Mouffe blev til i erne, og meget af primærlitteraturen om queerteori blev skrevet i 90 erne, var det ikke et kvalitetskriterium at anvende ny teori, men den mest relevante og grundlæggende indenfor emnet og i forhold til opgavens problemfelt. Desuden blev nyere tekster, der har omskrevet eller nyfortolket de oprindelige teorier, også læst for at højne refleksionsniveauet samt forståelsen af et vanskeligt stof. Valg af empiri Efter en gennemsøgning af psykomotorisk litteratur, der forholdt sig til emnet køn i pensumliste, psykomotoriske hjemmesider, DAP-bladet, bøger skrevet af psykomotoriske terapeuter samt opslåede psykomotoriske hold, viste det sig yderst sparsomt, hvad der fandtes om emnet køn. Derfor valgte vi at lave vores egen empiri i form af interviews med underviserne på psykomotorikuddannelsen, på trods af det ekstraarbejde, det ville give. Vi valgte netop undervisere, da det var på uddannelsen vores nysgerrighed var blevet vakt, og i det undervisere har en afgørende indflydelse på, hvordan køn bliver artikuleret og dermed normsliggjort på uddannelsesinstitutionen. Vi havde også overvejelser i forhold til uddannelsens begrænsede størrelse, hvilket gav en stor fordel, da empirien dermed ville give et repræsentativt udsnit af informanter i forhold til hele feltet, undervisermiljøet på psykomotorikuddannelsen. En styrke også set i forhold til den relativt korte periode, et bachelorprojekt strækker sig over, hvis man skulle have fundet et tilsvarende repræsentativt udsnit. Havde vi for eksempel valgt at undersøge færdiguddannede psykomotoriske terapeuter, ville det ikke i samme grad være repræsentativt. Med alt dette in mente blev empirien for projektet tre interviews, med tre forskellige undervisere på psykomotorikuddannelsen. Hvilket ville belyse ca. 30 procent af mulige informanter på uddannelsesinstitutionen. 17

18 Informanterne Informanterne 5 til interviewet er udvalgt efter følgende kriterier: Informanten skal være uddannet psykomotorisk terapeut. Informanten skal undervise i et eller flere af de psykomotoriske praksisfag. Vi kontaktede mulige informanter via mail, og derefter tog næste del af udvælgelsesprocessen udgangspunkt i hvad der var praktisk muligt. Hvem der havde lyst til og mulighed for at være med, samt hvornår de kunne. De tre interviews blev alle foretaget ansigt til ansigt. Der var en hoved-interviewer, med ansvar for at interviewe informanten og en bi-interviewer, med ansvar for tidsrammen og optagelsen af interviewet og kunne stille enkelte opfølgende spørgsmål og således supplere og støtte hovedintervieweren. Informanternes køn vil ikke fremgå af opgaven, dels af anonymiseringshensyn og dels fordi, det ikke har nogen relevans, da vi ikke ville undersøge forskellen i kønsdiskurser mellem mænd og kvinder men i et samlet undervisermiljø. Af anonymiseringshensyn forekommer de fulde transskriberede interviews ikke som bilag. Desuden har der været en gennemgribende proces ift. at bevare informanternes anonymitet. Da det er en lille samlet gruppe af undervisere, og studiets størrelse gør, at alle stort set kender alle og øger sårbarheden. Ønsket er at kunne offentliggøre mest muligt af teksten, for at bidrage til en opmærksomhed på emnet - men dette må ikke gå forud for informanternes anonymitet. Semistruktureret begrebsinterview For at besvare problemformuleringen, har vi valgt et kvalitativt semistruktureret begrebsinterview som dataindsamlingsmetode (Kvale, 2009). Det blev gjort ud fra den betragtning, at der derved kunne opnås en mængde tekstdata, som siden hen kunne analyseres, og diskursen derudfra findes. Det semistrukturerede interview giver mulighed for at sætte rammen for det emne, der ønskes at finde diskursen for. Det giver informanterne mulighed for i størst mulig grad at tale frit inde for den semistrukturerede ramme. Dermed blev der skabt grundlag for, at få uventede diskurser frem. Interviewformen begrebsinterview kunne afdække informanternes begrebsstrukturer for køn, og dermed også deres diskurs om dette emne. Ligeledes kunne denne metode synliggøre modsætninger i informanternes udmeldinger (Kvale, 2009). 5 De tre informanter vil herefter fremgå som A. B og C 18

19 Informanterne var på forhånd informerede om interviewets rammer og varighed, samt at det ville handle om køn, kultur og psykomotorik. Vi valgte kun at sige de tre ord for ikke på forhånd, at præge vores informanters udtalelser for meget inden interviewet. I forbindelse med interviewet har vi udarbejdet en interviewguide. 6 Der gav et holdepunkt og overblik over det vi gerne ville spørge ind til, undersøge og dermed sætte fokus på i interviewet. Derudover benyttede vi er forskellige guidelines til at sikre den åbne tilgang i interviewet, bl.a. at intervieweren skulle være opmærksom på at få uklarheder og uventede aspekter i informantens udsagn afklaret og uddybet. Yderligere at give tid til stilhed/pauser, så informanten selv fik mulighed for at reflektere og uddybe egne udsagn (Kvale, 2009). Transskribering Alle interviewene blev transskriberet. Vi foretog en detaljeret transskribering (Kvale 2009), hvor alle pauser samt længden på dem, ændringer i toneleje osv. blev transskriberet. Eftersom vi var to om at transskribere, lavede vi fælles procedureregler (Kvale, 2009) for, hvordan transskriptionen skulle foregå, hvilke tegn der skulle bruges for fx pauser, ændring i toneleje osv. Derefter transskriberede vi begge de første to minutter af et interview for at tjekke, at vi gjorde det samme, og rettede ind samt besluttede en fælles strategi, der hvor vi havde gjort noget forskelligt. Dette gjorde vi for at sikre en ensartet færdig transskription, der gjorde det muligt at lave sproglige sammenligninger af interviewene (Kvale, 2009). Metode til efterbearbejdning af udvalgt råmateriale Efter transskriptionen efterbearbejdede vi de tekststykker, som vi senere udvalgte både af hensyn til læsevenlighed, anonymisering samt at være tro overfor vores informanter og undgå at udstille dem i overgangen fra tale til tekstsprog (Malterud, 2011). Efterbearbejdningen betød, at vi fjernede øhh er, gentagelser og i talesprog fyldeord, men kun når det ikke havde en betydning for den konkrete og samlede mening. Når informanten fx var vævende i sin udtalelse indholdsmæssigt, beholdt vi det. Dette kunne være relevant for informantens holdningsmæssige position og dermed for analysen. 6 Bilag 1 19

20 Analysemetode Laclau og Mouffe s diskursteori anviser ikke en praksis metode til at bedrive diskursanalyse, da de mest har beskæftiget sig med teorien og ikke i særlig grad foretaget praktisk diskursanalyse (Jørgensen & Phillips, 1999). Det er derfor anbefalet samt nødvendigt selv at være kreativ og sammensætte en analysepakke til pågældende projekt. Det er vigtigt at understrege, at mens pakkens indhold bør være integreret, kan man godt skabe sin egen pakke ved at kombinere elementer fra flere forskellige diskursanalytiske perspektiver. Man kan også inddrage elementer fra andre tilgange end de diskursanalytiske. Det er ikke bare tilladt, men værdsat, da forskellige perspektiver giver forskellige former for indsigt i et område og tilsammen danner en bredere forståelse. (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 12) Først blev alle interview gennemlæst for at skabe overblik samt helhedsindtryk, dernæst nærlæst og taget noter til. Herefter valgte vi at benytte os af et analyseredskab, analysespørgsmål. Vi formulerede disse spørgsmål, der skulle benyttes, som en del af vores selvdesignede diskursanalysepakke til at besvare problemformuleringen. Følgende analysespørgsmål blev stillet til det empiriske materiale: 1. Hvilke diskurser har informanterne omkring hvordan man bliver sit køn? 2. Hvad indeholder kategorien køn? Kan man være andet end mand/dreng eller kvinde/pige? 3. Hvad er en mand? 4. Hvad er en kvinde? 5. Hvad indeholder det maskuline? 6. Hvad indeholder det feminine? Spørgsmål 1 og 2 blev besvaret ud fra en analyse af konkrete artikulationer i interviewet. Svaret på det punktgivne spørgsmål, kan man være andet en mand/dreng, kvinde/pige, viste sig blandt informanterne at være et nej. Derfor er det i selve analysen ikke særlig synligt, da alle informanterne præsenterede en binær kønsforståelse kun indeholdende mænd og kvinder, drenge og piger. Derfor blev de næste fire spørgsmål, hvad er henholdsvis en mand og en kvinde, samt 20

21 hvad indeholder det maskuline og feminine, de videre spørgsmål, der blev stillet til det indsamlede materiale. I spørgsmål har vi identificeret nodalpunkterne mand, kvinde, maskulin og feminin. Alle de steder hvor disse nodalpunkter viste sig, og noget blev ækvivaleret hermed, blev der lavet ækvivalenskæder. Der blev lavet ækvivalenskæder absolut alle steder i det transskriberede materiale for ikke at overse noget eller komme til at udvælge efter egen usynlig agenda. Dette var vigtigt for at være tro mod informanterne og deres udsagn, så man i opgaven kunne se de samlede ækvivalenskæder for alle interviewene, og ikke kun de tekststykker der af plads-, læse- og anonymiseringshensyn blev udvalgt. Kæderne er en form for meningskondensering, og de vil derfor medvirke til at diskutere og dernæst besvare problemformuleringen. Af pladshensyn er de oprindelige citater i bilag. Spørgsmålene blev slavisk gennemgået. Hvert spørgsmål blev besvaret for informant A, B og C, før vi gik videre til næste spørgsmål. Det er gjort, for så vidt muligt at være kontingent og besvare spørgsmålene for A, B og C på samme måde. Først blev alle artikulationer, der kunne besvare spørgsmål 1. og 2. udvalgt fra interviewene. Derefter fulgte endnu en udvælgelsesproces, hvor informantens udtalelse var mest repræsentativ. For at bevare nuanceringen er de resterende udvalgte citater vedlagt som bilag. 7 Dette blev gjort for at sikre gennemsigtighed, validitet samt en større nuancering. Der var enkeltstående citater, som i princippet ville have kunnet medvirke til besvarelserne, som ikke blev vedlagt i bilag af hensyn til anonymitet. I analysebearbejdningen blev der i nogle tilfælde også gjort brug af det rå lydmateriale, da det kunne tydeliggøre nogle af de transskriberede artikulationer (Malterud, 2011). Derefter har vi analyseret frem, hvilke diskurser der mellem informanterne er objektive og hegemoniske. Dermed hvilken kønsdiskurs, der er i undervisermiljøet på psykomotorikuddannelsen UCC. Empiri I det følgende afsnit præsenteres analysen af det empiriske interview materiale samt de fremkomne resultater. Afslutningsvis foretages en dokumentation og eksemplificering af psykomotorisk 7 Interview A = bilag 2, interview B = bilag 3, interview bilag 4 21

22 materiale, der viser en referenceramme udfra værdier og etik, samt danner baggrund for og understøtter den relevans og udfordring problemformuleringen lægger op til. Analyse & Resultater Analysespørgsmålene skal bidrage til at kunne besvare problemformuleringen. Analysespørgsmålene samt kortfattet argument for deres ordlyd 1. Hvilke diskurser har informanterne omkring, hvordan man bliver sit køn? Kan give et svar på undervisernes diskurs om tilblivelsen af køn. 2. Hvad indeholder kategorien køn? Kan fortælle, hvilke køn der bliver italesat hos underviserne, og dermed også hvilke køn der bliver tænkelige og utænkelige indenfor diskursen. (Mænd og kvinder er det, der artikuleres som mulige køn, og på denne baggrund er de næste analysespørgsmål designede) 3. Hvad er en mand? Udfra udarbejdede ækvivalenskæder kan undervisernes diskurs om mænd findes. 4. Hvad er en kvinde? Udfra udarbejdede ækvivalenskæder kan undervisernes diskurs om kvinder findes. 5. Hvad indeholder det maskuline? Udfra udarbejdede ækvivalenskæder kan undervisernes diskurs om det maskuline findes. 6. Hvad indeholder det feminine? Udfra udarbejdede ækvivalenskæder kan undervisernes diskurs om det feminine findes. Svarene på analysespørgsmålene for alle tre informanter vil afslutningsvis blive koblet sammen for at kunne give et opsamlende og afrundende overblik over analysens samlede resultat, kønsdiskursen i undervisermiljøet. Til at besvare de første to spørgsmål vil vi præsentere udvalgte citater for informant A, B og C, og efter hvert citat følger en analyse som besvarelse heraf. 22

23 Forkortelser angående de tre interviews A = Informant A B = Informant B I1 = Hoved-interviewer I2 = Bi-interviewer C = Informant C Analysespørgsmål 1: Hvilke diskurser har informanterne omkring hvordan man bliver sit køn? Det viste sig, at alle tre informanter forstod køn som biologisk samt iboende i personen, i form af essens. Dette vil vi nu uddybe gennem citater fra hver af de tre informanter. Interview A Følgende artikulation, er udvalgt til at besvare hvilken diskurs informant A har om, hvordan man bliver sit køn. L 138:... at vi som mennesker består af en maskulin og en feminin side, og noget af det er selvfølgelig mere fremherskende, alt efter hvilket køn vi er, så har vi selvfølgelig nogen referencer i forhold til vores bagland, og i forhold til vores opdragelse, og i forhold til hvordan vi er blevet behandlet som babyer og spæde. Det betyder selvfølgelig rigtig meget i forhold til vores opfattelse, kønsopfattelse, men at vi, jeg er helt, jeg ved, vi har begge dele i os. Det er en oplevelse, jeg har, og vi kan sagtens undertrykke den ene og den anden af siderne og have noget af det mere fremherskende, men dybest set så tænker jeg, at vi er mennesker, og vi reagerer som mennesker i forhold til fare, i forhold til lykke... Informant A mener, at vi er et køn, det kunne tolkes både som en biologisk diskurs og essens diskurs. En biologisk diskurs i den forståelse, at vi er et biologisk køn i form af kropstegn 8 og 8 Kropstegn = De kropskarakteristika der er associeret med henholdsvis kvinder og mænd i en normativ kønsforståelse. Begrebet anvendes i denne opgave med henblik på at komme udenom den biologiske kønsdiskurs. 23

24 kromosomer. Man kunne også tolke det som en essens diskurs, som at man er et køn indeni, i en form for essens. Artikulationen muliggør derfor begge tilgange, men det antages i dette tilfælde, at diskurserne er kombinerede på en måde, hvor det essensbårede menneske synes at være biologisk betinget, fordi vi som mennesker består af en feminin og en maskulin side, og noget af det er selvfølgelig mere fremherskende, alt efter hvilket køn vi er. Derefter beskriver informanten (L: 140), at vi har nogen referencer i forhold til vores bagland, opvækst mm., hvilket kunne analyseres som en ide om, at menneskets kønsopfattelse er påvirket af sociale og kulturelle sammenhænge. Det kunne ses som en opfattelse af mennesket som socialt konstrueret. Vi opfatter det imidlertid som en forlængelse af essensforståelsen, at mennesket er som et frø, der har en kerne, og alt efter omstændighederne vokser det op og tager udseende derefter og bærer mere eller mindre frugt. Det er den samme forståelse, A præsenterer i mange andre artikulationer i interviewet. Det er dog uvist, om A mener, at det er menneskets egen kønsidentitet eller opfattelsen af og syn på andre køn, der bliver påvirket. Ifølge informanten, er mennesket bestående af flere sider, har dele i sig, men først og fremmest er menneske (L: 145). Heri ligger en essens diskurs, hvor man er født som noget i sig selv, med en essens, og at den menneskelige essens kommer før en potentiel kønnet essens. Interview B: Her præsenterer B en udpræget biologisk diskurs om tilblivelsen af køn. L 275:...det biologiske tegn, hvad skal man sige, tror jeg ikke, vi kan smide væk. Den er der, og vil altid være der. Altså du kan ikke frigøre dig fra det køn, du er født med. Det tror jeg ikke på, du kan, det vil komme i spil, og det vil have en betydning, altså det udefra køn, hvis man kan sige det sådan ik. Og så kan du vælge at forholde dig til det reflekteret, mere reflekteret eller mere nuanceret, men du er altid også mand eller kvinde, tænker jeg. Man kan ikke frigøre sig fra sit køn, og det vil have en betydning (L: 276), og man er altid mand eller kvinde (L: 279). Det kan derfor analyseres som en biologisk diskurs, der determinerer kønnet - særligt på grund af artikulationen du kan ikke frigøre dig fra det køn, du er født med.. I det følgende citat kobler B biologien til essens. L 566: Vi er et køn, vi er født med et køn, men du kan gå ind og arbejde med nuancerne i det, hvordan er jeg en kvinde, hvordan er jeg en mand? Og skabe mange nuancer i det så det ikke bliver bare enten, man er mand eller kvinde, men at man kan være det på mange forskellige måder. Men du er stadig det køn du er født med, det mener jeg, det er mit perspektiv på det. For jeg synes, at der nogen gange har været en tendens til at, så skulle vi smide kønnet væk, så skulle 24

25 vi være sådan et neutralt intetkøns væsen, og det tror jeg ikke på kan lade sig gøre. Der tror jeg, vi er for meget biologi, og vi er født som et eller andet, tænker jeg også. B siger, at vi er født med et køn (L: 566 ), og vi er det køn, vi er født med (L: 566), og det ikke kan lade sig gøre at smide kønnet væk (L: 572) Disse artikulationer præsenterer en biologisk diskurs om kønnet, fordi kønnet er bestemt og betinget af det kropstegn man fødes med. Derudover beskriver B sin tanke om, at man er født som et eller andet (L: 573). Det kunne forstås som en essens diskurs med den opfattelse af køn, at man er noget, allerede når man fødes, man har en essens. Ser man disse to tendenser i sammenhæng, kan det tolkes, som om køn har et determinerende biologisk udgangspunkt, som alligevel er helt tæt forbundet med en essens diskurs af, at man også er et eller andet. B artikulerer desuden, at man kan nuancere måden at være mand eller kvinde på, at man kan være det på mange forskellige måder. Interview C: I det følgende præsenterer C en diskurs der kan analyseres både som biologisk og essensbåret. L 151:...hvor meget er køn og hvor meget der er øhh, det er jo svært at sige. Men de [drenge og piger] finder i hvert fald, deres umiddelbare er, at de finder på noget forskelligt... Informant C artikulerer her, at det er svært at sige, hvor meget der er køn, og hvor meget der er noget andet, som C ikke definerer, men at deres [drenge og piger] umiddelbare er, at de finder på noget forskelligt. C artikulerer først en undren (L: 151) og træder dernæst ind i en position, hvor der italesættes en umiddelbar forskel. Man kan tolke ordet umiddelbare meget forskelligt, og det er ikke til at vide, om C mener, at det umiddelbare kan være konstrueret. Da C ikke ellers artikulerer noget som værende konstrueret, analyseres ordet umiddelbare i denne sammenhæng ud fra den betydning, at der er en essens, som det umiddelbare kan gå ud fra - altså en essens diskurs. Ordet umiddelbare kunne også sidestilles med betydningen naturlige og derved være en biologisk diskurs. L: 210 C: Det er jo dels rent fysiologisk er der nogen kæmpe forskelle [på mænd og kvinder], og det spiller sig ud i hvordan man italesætter tingene ligesom med alle mulige andre følelser, så er der noget, der er forskelligt. Som også handler om, hvordan vi er skruet sammen fysisk, og hvordan vi så taler om tingene, og hvad det rør i os. Det tror jeg er sådan meget krop psyke forskel. 25

26 Informant C taler sig her ind i en først og fremmest biologisk diskurs om køn (L: 210). Biologien er noget der styrer, hvordan henholdsvis mænd og kvinder italesætter ting, og hvilke følelser de har (L: 211). Dermed er både sprog og følelser styret af, hvordan vi biologisk er skruet sammen, hvilket C mener er krop psyke forskelle på kønnene (L: 213). Analysespørgsmål 2: Hvad indeholder kategorien køn? Der viste sig at være en binær kønsforståelse hos alle informanterne. Dette vises herunder gennem udvalgte artikulationer for henholdsvis informant A, B og C. Interview A Informant A vil ikke fornægte kønnets eksistens, dvs. at kønnet opfattes som noget, der har en eksistens. L 186 Jeg vil slet ikke fornægte, at kønnet eksisterer, og vi har naturlige spændinger kønnene imellem, og, det skal der også være. Men der kan også være naturlige spændinger kvinder imellem, mænd imellem (.) som også har seksuel karakter. Når A taler om køn, artikuleres og forbindes det kun med kvinder og mænd, derfor kunne det antages, at det er hvad kategorien køn indeholder ifølge A. L291 Og jeg ved heller ikke, hvordan det kan være, at den lille pige, på to, og den lille dreng, på to, vælger som de vælger. 9 A nævner her to underkategorier til køn, nemlig pige og dreng. I nedenstående citat taler A om begge køn. Altså at der kun er to køn, hvilket vi må formode er mænd og kvinder, da det er det, A har omtalt tidligere. L 377 Jeg tænker, at det [psykomotorik] er menneskeligt. For mig er det mere et [fag], der kan rumme begge køn. Det kan rumme begge køn. 9 Af pladshensyn er det kun dette der er taget med af citatet. I resten at artikulationen kan man se at dette ikke modsvarer spørgsmål 1 26