Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv."

Transkript

1 Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være omverden? En helhed omfatter jo netop det hele og dermed udelukkes tanken om noget andet og mere end helheden. Den umiddelbare og intuitive logik tilsiger, at findes helheden, findes der ingen omverden. Helheden omfatter alt. Når titlen til denne synopse alligevel introducerer helheden som omverden og dermed også forventningen om, at der findes noget andet og mere end helheden er der tale om en iagttagelse af helheden som begreb eller rettere om at iagttage begrebet Helheden i barnets liv, som den foregår i skolen. Et begreb vil ifølge den tyske sociolog Niklas Luhmann altid være knyttet til et modbegreb, der gør det muligt at adskille begrebet fra noget andet. Hvis ikke et begreb følges af et modbegreb og dermed muliggør, at der sættes en forskelsgrænse mellem begrebet og modbegrebet - vil begrebet opløse grænsen mellem sig selv og omverdenen og dermed blive meningsløst. Iagttages Helheden i barnets liv som begreb, må der derfor nødvendigvis være noget andet end helheden. Emnet for denne synopse er således noget andet som ved iagttagelse kan sættes i omverden til Helheden i barnets liv sådan som den helhed italesættes i forhold til de 6-10 åriges skolebørns hverdag. Baggrunden er mine egne oplevelser som skolebestyr-elsesformand på en folkeskole i Albertslund, hvor samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og skolefritidsordning løbende har været diskuteret uden at det i øvrigt har sat sig synlige spor i børnenes hverdag. I det følgende vil Helheden i barnets liv blive betragtet udfra en systemteoretisk synsvinkel. Ved at betragte skolen som et autopoietisk system, hvori kommunikationen konstant lukker sig om sig selv og dermed sætter og gensætter systemets grænser til omverden, bliver det muligt at iagttage den særlige form, som skolesystemets kommunikation om Helheden i barnets liv antager og dermed også de meningshorisonter, som kommunikationen mulig- eller umuliggør. Det er synopsens tese, at der på trods af italesættelsen af Helheden i barnets liv, slet ikke findes ét system, hvori denne helhed kan rummes. I stedet findes der flere autopoietiske systemer, der gensidigt sætter hinanden - og hinandens helhed - i omverden - dvs. udenfor dér, hvor der meningsfuldt kan kommunikeres - og derved umuliggør enhver meningsfuld kommunikation om Helheden i barnets liv.

2 Funktionelle systemer i skolen Alle systemer består ifølge Luhmann af kommunikation. Kommunikation er samfundets mindste enhed og alle systemer konstitueres i forhold til den kommunikation, der foregår i systemet. I en skole kan der iagttages flere forskellige kommunikationssystemer både psykiske systemer, der iagttager ved hjælp af bevidsthed, og sociale systemer, der iagttager ved hjælp af kommunikation. Luhmann inddeler sociale systemer i tre særlige typer nemlig interaktive systemer, der forudsætter samtidig tilstedeværelse (i skolens system er det f.eks. klasseundervisningen), organisationssystemer, som er beslutningssystemer, der er lukkede overfor omverdenen, idet der forudsættes et særligt medlemskab, men åbne overfor forskellige funktionelle kommunikationsformer (i skolens system f.eks. Birkelundskolen eller Pædagogisk Råd) og samfundssystemer, der er åbne i forhold til medlemskab, men lukkede i forhold til de funktioner kommunikationen udfylder (i skolens system er der f.eks. et pædagogisk system, et omsorgssystem, et kærlighedssystem, et politisk system, et økonomisk system etc.) I forhold til skolen kan der beskrives et særligt pædagogisk funktionelt system, der iagttager verdenen igennem den binære kode dannet udannet. Kommunikationen i det pædagogiske system benytter sig af det symbolsk generaliserede medie Barnet i betydningen et system, der kan forbedres. Det pædagogiske system har ikke altid været der, men er uddifferentieret fra andre systemer, i takt med at erkendelsen af barnets opdragelsespotentiale slog igennem i det 18. århundredes Europa og behovet for en samfundsmæssig pædagogisk funktion udenfor familien dermed opstod. Med den stigende specialisering af samfundet er det pædagogiske system endvidere uddifferentieret i forskellige subsystemer, der så at sige videreudvikler kommunikation og medie. I skolen uddifferentieres Folkeskolens undervisningssystem i og med at undervisningen løsrives fra den lokale sammenhæng. Landsbyskolerne nedlægges og samles i centralskoler. Den lokalt hjemmehørende degn afløses af den centralt faguddannede lærer. I Folkeskolens undervisningssystem er ledeforskellen den binære kode en særlig form for dannet udannet, nemlig undervist ikke undervist og mediet er fortsat Barnet, men nu præciseret som et Skolebarn. Der kan også iagttages andre funktionelle systemer i forhold til skolen f.eks. et omsorgssystem, der iagttager udfra den binære kode hjælp ikke hjælp og bruger Behov som symbolsk generaliseret medie. I midten af det 19. århundrede blev skolepligten afløst af undervisningspligt, der fik et omfang, så den blev skoleelevernes hovedbe-

3 skæftigelse. Der blev derved i princippet sat en grænse for arbejdsgiveres og forældres mulighed for at lægge beslag på børnenes liv. Skolebørnene fik en fritid. Behovet for at skolebørn blev passet på udenfor skoletiden opstod tilsvarende. I første omgang var det familierne, der måtte tage sig af børnene i fritid. Men for visse børn var det ikke muligt og de første såkaldte asylskoler, hvor især børn af fattige og enlige før og efter skoledagen kunne få den nødvendige omsorg og være under opsyn, opstod. Fokuset på skolebørnenes fritid dvs. den del af børnenes liv, der ikke var underlagt undervisningspligten blev i slutningen af den 19. og begyndelsen af det 20. århundrede institutionaliseret. Der blev oprettet skolehjem (en slags heldagsskoler, for vanskelige børn), feriekolonier, skolehaver og der oprettedes særlige uddannelser, der kunne faguddanne dem, der skulle passe på børnene i deres fritid. I første omgang som en særlig linie på børnehaveseminarer, men fra midten af 1950 erne kom der egentlige fritidshjemseminarier. Omsorgen for børnenes fritid var oprindeligt en del af Undervisningsministeriets ansvarsområde, men med socialreformen i 1933 blev det overflyttet til arbejds- og socialministeriet. Pasningen af skolebørnene i den tid, de ikke var i skole blev således tydeligvis adskilt fra undervisningen og helt formelt betragtet som en del af det offentlige omsorgssystem, der i samme periode var under udvikling. Udbygningen af den offentlige fritidspasning er især sket i slutningen af det 20. århundrede, hvor de kommunale pasningsordninger for børn skød op. I 1940 var der i alt 40 fritidshjem i 1998 gik mere end børn i kommunale fritidsordninger. I forhold til skolefritiden er omsorgssystemet uddifferentieret og videreudviklet i et særligt subsystem et fritidspasningssystem, der iagttager forskelle gennem en særlig form for binære hjælp ikke hjælp kode nemlig hjælp i form af fritidspasning. Den binære kode i fritidspasningsystemet bliver derved passet (på) ikke passet (på). På tilsvarende vis videreudvikles det symbolsk generaliserede medie, der muliggør kommunikationen, så fritidspasningssystemets medie er en videreudvikling af Behov, men nu i form af et Opsynsbehov. Med ændring af Folkeskoleloven i begyndelsen af 1980 erne blev der givet mulighed for at en del af den kommunale pasning af skolebørn i alderen 6 10 år, kunne foregå i de såkaldte skolefritidsordninger (SFO). De formelle og juridiske rammer for at betragte skolebørnenes hverdag som en helhed i hvert fald i de timer, børnene var under kommunalt ansvar blev hermed givet. I de efterfølgende år kom en række initiativer fra centralt hold f.eks. ideer og forslag om samordnet indskoling. Samtidigt oprettede kommuner landet over flere og flere SFO er. Efter vedtagelsen af den seneste ændring af Folkeskolen i begyndelsen af 1990 erne blev der for alvor sat fo-

4 kus på Helheden i barnets liv, der som ideal indarbejdes i flere såkaldte gråpapirer: Folkeskolen 2000 (UM, KL og DLF), At bygge Bro (KL), Sammenhæng i barnets liv (Alb.Kom) og på flere folkeskoler blev Helheden i barnets liv udpeget som særlige indsatsområder i de virksomhedsplaner, der er blevet vedtaget. Det større fokus på Helheden i barnets liv og den formelle inddragelse af SFO erne under skolen tydeliggør samtidigt, at en væsentlig del af kommunikationen i skolen også foregår i et andet funktionelt system end det pædagogiske system nemlig i fritidspasningssystemet. Iagttageforskelle i skolen Omsorgssystemet har fungeret som funktionelt system i skolen længe før opblomstringen af de kommunale SFO er. Skoler har altid holdt opsyn med eleverne og passet på, at de ikke kom galt af sted. Men med etableringer af SFO og med den organisatoriske inddragelse af SFO erne under skolens juridistik er betingelserne for pasningskommunikationen ændret væsentligt. Der sker simpelthen noget med kommunikationen på en skole, når den både skal rumme kommunikation i et undervisningssystem og i et fritidspasningssystem. Det første der sker, når kommunikationen skifter funktionelt system, er at kommunikations iagttageforskelle forandres. De skel, hvormed kommunikationen forsøger at reducerer omverdens kompleksiteten, ændrer sig alt efter hvilket funktionelt system kommunikationen foregår i. I undervisningssystemet sættes en forskel mellem undervisning og ikke-undervisning, hvor undervisning sættes i iagttageformens inderside og ikke-undervisning sættes på ydersiden som undervisningssystemets omverden. Undervisning er planlagt, lærestyret og tilrettelagt efter en speciel undervisningskommunikation (også kaldet metode). Der er ikke noget frit valg i undervisningssystemet forstået på den måde at Skolebarnet som medie ikke selv kan vælge om det vil være medie eller ej. Selvom om eleven forsøger at unddrage sig undervisningssystemets kommunikation f.eks. ved at falde i staver - vil læreren forsøge at holde Skolebarnet fast som medie. (Hvor mange gange har en uopmærksom elev ikke hørt lærerens verbale forsøg på at fastholde kommunikationen i form af sætningen: Hører du efter? ) I modsætning hertil på formens yderside er ikke-undervisning, der er ikke-planlagt aktivitet og (fri) leg, hvor eleverne har fri(kvarter) for undervisningen og derfor ikke længere holdes fast som symbolsk generaliseret medie. Eleverne behøver ikke længere høre efter, når blot de holder sig indenfor skolegårdens rammer.

5 I fritidspasningsystemet sættes ikke kun en forskel mellem passet (på) ikke passet (på) men også en iagttageforskel mellem fritid undervisning, hvor fritiden (med et pasningsbehov) sættes på iagttagelsesformens inderside og undervisningen (uden et selvstændigt pasningsbehov) sættes på ydersiden i fritidspasningssystemets omverden. I fritiden er der fri leg som et frit tilbud til (frie) børn. I undervisningen fritidens omverden - er der derimod formålsbestemt læring og pligt, som børnene har godt af at holde fri fra. I fritidspasningssystemet tales der direkte om risikoen for en skolificering af fritidsomådet og om børns ret til frirum og fritid. I skolesystemet sætter undervisningen (skolen) således fritiden ( fri- sættes iagttagelsesformen læring leg, mens der i SFO en sættes tidspasningssystemet) i omverden, mens fritiden (SFO) på sin side sætter undervisningen (undervisningssystemet) i omverden. I skolen iagttagelsesforskellen leg læring. Skolens semantiske dobbelt tricks Der sker også noget med de personer, der optræder i de to funktionelle systemers kommunikation. De undergår hver for sig en forandring og ændrer karakter, når kommunikation bevæger sig i de forskellige systemer. En person er i Luhmanns teoretiske sprog et begreb (et semantisk trick), der gør det muligt at tilskrive en bestemt kommunikation i et socialt system til et bestemt individualiseret system. Når et socialt system adresserer kommunikation til et individualiseret system konstrueres dermed det individualiserede system som person-i-systemet med afgrænsede muligheder for videre kommunikation. Dvs. at en person først bliver en person, når kommunikation er tilskrevet personen, der derved optræder i en helt bestemt form givet af det sociale systems iagttagelsesform og ledeforskelle. I undervisningsystemet tilskrives læreren kommunikation, der handler om at undervise. Læreren underviser og bliver derved til en lærer, der ikke gives andre muligheder end at undervise. Ved hjælp af en særlige form for undervisningskommunikation forsøger læreren at påvirke det psykiske system hos eleverne. Når undervisningen ophører og eleven har fri(kvarter) skifter kommunikationen funktionelt system fra undervisningssystem til fritidspasningssystem. Læreren tilskrives ikke længere undervisningskommunikation, men passer i stedet på, at eleverne ikke kommer galt af sted. Læreren undergår dermed en forandring og tilskrives nu en helt anden form for kommunikation. Læreren bliver til en gårdvagt, der holder øje med eleverne dvs. kommunikerer ved hjælp af mediet Opsyn.

6 På tilsvarende vis undergår barnet en forandring fra at være et Skolebarn i undervisningssystemet til at blive et barn slet og ret i fritidspasningssystemet. I undervisningssystemet er Skolebarnet et symbolsk generaliseret medie for undervisningskommunikationen og Skolebarnet muliggør derved en ellers umulig kommunikation om dannelse. I fritidspasningssystemet findes der ingen undervisningskommunikation og behovet for et symbolsk generaliseret medie, der kan muliggøre kommunikation om iagttageforskellen undervist ikke undervist forsvinder og med det forsvinder også Skolebarnet. I stedet opstår der et barn, der i fritidspasningssystemets iagttagelsesform passet(på) ikke passet(på) bliver til et potentielt offer for ulykker og som derfor har brug for omsorg (pasning) i form af Opsyn. I skolesystemet optræder personerne lærer og elev som semantiske tricks i dobbelt forstand. Først gang, når de konstitueres i undervisningssystemets kommunikation som henholdsvis lærer og Skolebarn. Anden gang, når kommunikationen bevæger sig over i Fritidspasningssystemet, og læreren bliver til en opsynsperson og eleven til et barn. Skolen som organisation Organisationer er i Luhmanns systemteori en særlig form for sociale kommunikationssystemer, der kommunikerer ved hjælp af beslutninger. Organisationer er som andre sociale systemer autopoietiske dvs. de lukker sig om sig selv i selvskabende beslutningskommunikation. Beslutningerne konstituere således organisationen igennem beslutninger om organisationens grænser til omverdenen f.eks. om medlemskab og hvilke sager og temaer, der skal besluttes om - og beslutninger om hvordan kommunikationen skal foregå i organisationen f.eks. om hvilke roller der kan tilskrives hvilke kommunikationsformer indenfor organisationen. I retslig forstand er skolen ét system hvor både undervisningen og skolefritidspasningen organisatorisk hører til samme system. Men iagttages skolen i et systemteoretisk perspektiv omfatter skolen flere organsationssystemer med hver deres veldefinerede medlemskriterier, adskilte programmer og særlige måder at organisere kommunikationen på. I skolens undervisningsorganisation er der tale om et dobbelt medlemskriterie. For at være en del af organisationen skal man både have en læreruddannelse og være ansat på den pågældende skole. I SFO en derimod skal man blot være ansat, hvilket man kan blive med en fritidspædagogisk uddannelse, en læreruddannelse eller med slet ingen uddannelse. Skolens undervisningsorganisation tager beslutninger om hvordan undervisningen af eleverne tilrettelægges, om

7 undervisningskommunikationens indhold og dens form. I SFO en derimod tages der kun beslutninger om ikke-undervisning, hvilket vil sige, at der kun kommunikeres beslutninger om hvordan rammerne for børnenes fritid skal indrettes. Endeligt foregår en del af de fælles beslutninger om undervisningskommunikation i undervisningsorganisationen i en særlig suborganisation - det såkaldte pædagogiske råd der på autopoietisk vis selv konstituere sine egne grænser og (uformelle) medlemskriterier, som udelukker SFO erne fra beslutningskommunikationen. Skolen består således af flere autopoietiske organisationssystemer, der gensidigt udelukker hinandens medlemmer, opererer indenfor afgrænsede og gensidigt omverdenssættende sagsområder og som organiserer beslutningskommunikationen på en måde, der gensætter (re-entry) udelukkelsen af hinandens medlemmer. Meningen med helheden Mening er ifølge Luhmann forskellen mellem aktualiseret kommunikation og mulig kommunikation. Det er når noget sættes i centrum for ny kommunikation, mens noget andet ikke gør det. En meningsfyldt kommunikation, er en kommunikation, der foregår indenfor systemets grænser og som hele tiden åbner for nye meningsfulde kommunikationstilslutninger altså kan knytte an indenfor iagttageformens inderside. En meningsløs kommunikation er derfor en kommunikation, der så at sige ikke kan foregå, fordi den slet ikke kan knytte an til tidligere kommunikation. Kommunikation i skolen om Helhed i barnets liv vil således være meningsfuld hvis den kan foregå indenfor rammerne af skolens kommunikationssystem og dermed åbne for mulighederne af nye meningsfulde kommunikationstilslutninger. Men dette er ikke tilfældet. For det første foregår kommunikationen om Helhed i barnets liv ikke kun i ét socialt system, men i flere både funktionelle systemer og organisationssystemer, der gensidigt sætter hinandens kommunikation i omverdenen altså uden for meningsfuld kommunikation. Det som det ene system sætter i iagttagelsesformens inderside sætter det andet system på formens yderside. Kommunikationen om Helheden i barnets liv bliver således meningsløs, fordi anknytningsmulighederne så at sige hele tiden sættes i omverden, hvilket umuliggør kommunikation. For det andet spiller de forskellige systemers semantiske persontricks Helheden i barnets liv et pus, idet Barnet forsvinder, når kommunikationen bevæger sig fra det ene system til det andet. Sko-

8 lebarnet, der i undervisningssystemet er medie for opdragelsen, bliver til et barn der skal passes på, og som derved ligger uden for undervisningssystemets rækkevidde. Helheden i barnets liv kan altså ikke skabes i begge systemer samtidigt. Man må vælge om helheden skal skabes for Barnet som medie for opdragelse eller for barnet med et særligt omsorgsbehov. For det tredje udelukker skolens beslutningssystemer - organisationer - at der kan besluttes noget meningsfyldt om noget, der omfatter Helheden i barnets liv. Undervisningsorganisationen udelukker på denne ene side fritidsorganisationens medlemmer fra at deltage i systemets beslutninger. På den anden side udelukker fritidsorganisationens program, at de sagsområder som er mulige for kommunikationen i undervisningsorganisationen, overhovedet kan indgå i en beslutning om Helheden i barnets liv. Min hverdagsiagttagelse af at lærere, forældre og pædagoger snakker forbi hinanden, når vi forsøger at tale om Helheden i barnets liv er således helt reel det er rent faktisk hvad der sker, når man anlægger en systemteoretisk betragtning på fænomenet kommunikationen bliver meningsløs og kan derfor slet ikke foregå. Epilog Et eksempel på en meningsløs kommunikation,,,,,,, c c c > <,,,,,,,. c. > <,,,,, c.) > < Min søn sender SMS beskeder det har han lært henne i skolen - i frikvarteret!

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Sfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk

Sfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Sfo- Zik-Zakken Brødeskov

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Bilag om skolestart 1

Bilag om skolestart 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om skolestart 1 I. Småbørnsområdet Formålet for dagtilbud

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Holmegårdskolens TF- afdeling ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Norgesvej 6 9800 Hjørring 7233 3850 holmegaardskolen@hjoerring.dk www.holmegaardskolen.dk

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

overgang fra børnehave til Skægkærskolen overgang fra børnehave til Skægkærskolen Hvorfor denne folder? Der lægges i denne folder op til, at styrke samarbejdet imellem forældre, børnehave, sfo og skole. Et samarbejde der har til formål, at fremme

Læs mere

Alle børn har ret til succesfuld læring

Alle børn har ret til succesfuld læring Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

1 Problematiseringsfelt... 2

1 Problematiseringsfelt... 2 Indholdsfortegnelse 1 Problematiseringsfelt... 2 2 Analysestrategi... 5 2.1 Erkendelsesinteresse... 5 2.2 Analysebærende begreber... 6 2.2.1 Et blik for blikke... 6 2.2.2. Hvor bliver mennesket af?...

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående;

Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående; Som forældre kan I forvente en skole, der vægter, at I og Jeres barn oplever skolen som en tryg og stabil ramme for barnets faglige og sociale læring. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, så starten

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006

FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006 FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006 Fritidsområdet det i hastig forandring Forandringerne påp fritidsområdet

Læs mere

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK.

TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. TRIVSELS OG ANTIMOBBEPOLITIK. Formål med skolens trivsels -og antimobbepolitik Personale og elever skal oplyses om trivsels- og antimobbepolitikken på Ebberup skole. Vi tilstræber optimal trivsel for alle.

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Forårs SFO for dit barn

Forårs SFO for dit barn Tingløkkeskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Hvad mener du om Internettets fremtid?

Hvad mener du om Internettets fremtid? Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til

Læs mere

Østerbyskolens FRITIDSORDNING(SFO) Januar 2015 tlf G:\skole\Oesterbyskolen\Østerby\SFO\foldere\Folder Østerbyjan2015.doc

Østerbyskolens FRITIDSORDNING(SFO) Januar 2015 tlf G:\skole\Oesterbyskolen\Østerby\SFO\foldere\Folder Østerbyjan2015.doc 1 Østerbyskolens FRITIDSORDNING(SFO) Januar 2015 tlf.79965610 2 Skolefritidsordningen Skolefritidsordningen(SFO) er det kommunale tilbud om pasning af børn uden for skoletid. Ordningen omfatter elever

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Suveræne skoler i Lejre Kommune

Suveræne skoler i Lejre Kommune Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012 Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe Mål og indholdsbeskrivelse Esbjerg Kommune i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe I dette nummer: Målsætning Det er vores målsætning, at Musvitten er et spændende og rart sted at være. Der er plads til

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

At lege er at lære..at lære er at lege

At lege er at lære..at lære er at lege At lege er at lære..at lære er at lege Vi tilstræber i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, at skabe en

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvilken virkning vil det have for arbejdet i folkeskolen, hvis folkeskolelærerne omfattes af en evt. konflikt?

Spørgsmål 1 Hvilken virkning vil det have for arbejdet i folkeskolen, hvis folkeskolelærerne omfattes af en evt. konflikt? Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Spørgsmål & svar til www.uvm.dk Vedr. undervisning,

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Informationshæfte for. Indskolingen Ørslevkloster Skole

Informationshæfte for. Indskolingen Ørslevkloster Skole Informationshæfte for Indskolingen Ørslevkloster Skole 2014 2015 11. udgave s. 1 En skole i forandring Ørslevkloster skole er en skole i forandring. I vil opleve en skole, som er anderledes, end da I selv

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Danmarks Lærerforening 2002 Danmarks Lærerforening Børnehaveklassen er i dag en integreret del af folkeskolen,

Læs mere

Introduktion til Luhmanns organisationsteori i lyset af hans almene systemteori

Introduktion til Luhmanns organisationsteori i lyset af hans almene systemteori Introduktion til Luhmanns organisationsteori i lyset af hans almene systemteori Jeg vil i denne indledning give en udlægning af Luhmanns teori i fugleperspektiv, der ud fra en videnskabsteoretisk og metametodologisk

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune. Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den 28. januar 2013 1.0 Indledning Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune er udarbejdet

Læs mere