Udbrændthed og brancheskift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbrændthed og brancheskift"

Transkript

1 Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade hospitalsvæsenet til fordel for en anden branche. For at fastholde sygeplejerskerne bør arbejdsrelateret udbrændthed forebygges. Analysen dokumenterer at en række faktorer i arbejdet er forbundet med arbejdsrelateret udbrændthed, herunder mangel på information, mangel på udviklingsmuligheder og store, dårligt organiserede arbejdsmængder. Derudover er det også vigtigt, at arbejds- og privatliv hænger sammen, da risikoen for arbejdsrelateret udbrændthed forøges markant hvis der opstår konflikt mellem arbejde og fritid. Indledning Udbrændthed er en særlig form for arbejdsrelateret stress, der viser sig som langvarig psykisk og fysisk udmattelse og træthed. 1 På baggrund af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Dansk Sygeplejeråds spørgeskemaundersøgelse SATH 2002 (sygeplejerskernes arbejdsliv, trivsel og helbred) undersøges i dette notat om arbejdsrelateret udbrændthed målt ved hjælp af CBI 2 har konsekvenser for sygeplejerskernes skift af branche fem år efter, jf. RAS-registret 2007 i Danmarks Statistik. Derudover undersøges hvilke risikofaktorer, der kan forårsage arbejdsrelateret udbrændthed hos sygeplejersker. Brancheskift som følge af arbejdsrelateret udbrændthed I tabel 1 ses bevægelsen på arbejdsmarkedet blandt de sygeplejersker, der i 2002 var beskæftiget på et hospital ifølge SATH-undersøgelsen. Jf. Danmarks Statistiks registre er stadig ansat på et hospital fem år efter i er ansat i andre brancher, mens 197 ikke er i beskæftigelse eller er i beskæftigelse i en uoplyst branche. Tabel 1. Bevægelse fra hospital i 2002 til ansættelse i (SATH) 2007 (DST) Hospital Andre brancher Ingen branche eller uoplyst Samlet Kilde: DST og SATH Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til sygeplejersker i beskæftigelse på hospitaler i 2002 ifølge selvrapporterede data i SATH I tabel 2 ses sammenhængen mellem arbejdsrelateret udbrændthed i 2002 og brancheskift fra 2002 til Der er i tabellen en statistisk signifikant sammenhæng mellem udbrændthed og sandsynligheden for brancheskift, således at en høj grad af arbejdsrelateret udbrændthed resulterer i en øget sandsynlighed for brancheskift væk fra hospitalsvæsenet. 1 Borritz, Marianne: Burnout in Human Service Work Causes and Consequences. Results of follow-up of the PUMA study among human service workers in Denmark, s CBI (Copenhagen Burnout Inventory) et spørgeskema til måling af udbrændthed. NOTAT Udbrændthed og brancheskift.docx

2 Tabel 2. Kryds mellem branche i 2007 og arbejdsrelateret udbrændthed i 2002 Lav udbrændthed Høj udbrændthed I alt Hospital 2007, dvs. intet skift 89 % 82 % 87 % Anden branche 2007, dvs. skift 11 % 18 % 13 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: DST og SATH N = Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til sygeplejersker i beskæftigelse på hospitaler ifølge SATH 2002 og respondenter i beskæftigelse i 2007 ifølge DST. P = 0,00. Da det ikke kan udelukkes, at andre faktorer spiller ind på sandsynligheden for brancheskift end arbejdsrelateret udbrændthed (jf. tabel 2), bliver der i nedenstående analyse (logistisk regression) taget højde for evt. relaterede faktorer, her køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder. Tabel 3 viser, at sandsynligheden for, at sygeplejersker har forladt hospitalsvæsenet som arbejdsplads til fordel for en anden branche i 2007 er 1,7 gange højere for de sygeplejersker, der i 2002 i høj grad følte sig udbrændte som konsekvens af arbejdet i forhold til de sygeplejersker, der i lav grad følte sig udbrændte som konsekvens af arbejdet. I analysen tages der højde for forskelle i køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder. Analysen indbefatter kun de sygeplejersker der er i beskæftigelse i både 2002 og Tabel 3. Simpel og multipel logistisk regression af sammenhæng mellem arbejdsrelateret udbrændthed og sygeplejerskers afvandring fra hospitalsvæsenet Arbejdsrelateret udbrændthed OR Simpel regression OR Multipel regression - Lav 1,00 1,00 - Høj *1,77 *1,70 Kilde: DST og SATH n = 2.354/ * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Den afhængige (binære) variabel er ansættelse på hospital eller ansættelse i andre brancher i Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til respondenter i beskæftigelse på hospitaler ifølge SATH 2002 og respondenter i beskæftigelse i 2007 ifølge DST. Øvrige variable i den multiple logistiske regression er køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder (se i øvrigt tabel B1 i bilag 1). Psykisk arbejdsmiljø og arbejdsrelateret udbrændthed Når sygeplejersker der udviser tegn på arbejdsrelateret udbrændthed har 1,7 gange højere, eller knap dobbelt så stor, risiko for at forlade hospitalsvæsenet som sygeplejersker, der ikke udviser de samme tegn på arbejdsrelateret udbrændthed, er der behov for at sikre at sygeplejerskerne ikke bliver udbrændt på arbejdet, hvis man vil reducere risikoen for afvandring fra hospitaler. I nedenstående tabeller, ses hvilke psykiske arbejdsmiljømæssige faktorer, der er relateret til en høj grad af arbejdsrelateret udbrændthed. Tabel 4 viser, at risikoen for arbejdsrelateret udbrændthed er markant højere blandt sygeplejersker, der er udsat for høje kvantitative krav, bl.a. som følge af krav om overarbejde og arbejde der hober sig op. Tager man højde for baggrundsvariable som køn, geografi, stilling, arbejdstid og alder, har sygeplejersker der udsættes for høje kvantitative krav, 6 gange større risiko for at være udbrændt som konsekvens af arbejdet, end sygeplejersker der oplever færre kvantitative krav. DSR Analyse Side 2 af 9

3 Tabel 4. Simpel og multipel logistisk regression af sammenhæng mellem kvantitative krav på arbejdet og arbejdsrelateret udbrændthed Kvantitative krav OR Simpel regression Antal OR Multipel regression - Lav 1, ,00 - Høj *4, *6,18 Kilde: SATH N = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Den afhængige (binære) variabel er en høj grad af arbejdsrelateret udbrændthed overfor en lav grad af arbejdsrelateret udbrændthed. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset samme undersøgelsespopulation som i tabel 2 og 3. Øvrige variable i den multiple logistiske regression er køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder (se i øvrigt tabel B2 og boks 1. i bilag 1). I tabel 5 ses, at sygeplejersker som oplever lav forudsigelighed i arbejdet, også har en signifikant større risiko for at blive udsat for arbejdsrelateret udbrændthed. Risikoen er ca. 3 gange større i forhold til kolleger der ikke oplever dette. Der er tale om at de sygeplejersker, der oplever lav forudsigelighed bl.a. ikke får tilstrækkelig information om ændringer på arbejdspladsen. Tabel 5. Simpel og multipel logistisk regression af sammenhæng mellem forudsigelighed på arbejdet og arbejdsrelateret udbrændthed Forudsigelighed OR Simpel regression Antal OR Multipel regression - Høj 1, ,00 - Lav *3, *2,88 Kilde: SATH N = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Den afhængige (binære) variabel er en høj grad af arbejdsrelateret udbrændthed overfor en lav grad af arbejdsrelateret udbrændthed. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset samme undersøgelsespopulation som i tabel 2 og 3. Øvrige variable i den multiple logistiske regression er køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder (se i øvrigt tabel B3 og boks 1. i bilag 1). Sygeplejersker som oplever få udviklingsmuligheder, har en signifikant større risiko for at blive udsat for arbejdsrelateret udbrændthed, jf. tabel 6. Risikoen er knap 2 gange større i forhold til kolleger der ikke oplever dette. Der er tale om at de sygeplejersker der oplever få udviklingsmuligheder, bl.a. ikke oplever at deres arbejde er varieret m.v. Tabel 6. Simpel og multipel logistisk regression af sammenhæng mellem udviklingsmuligheder på arbejdet og arbejdsrelateret udbrændthed Udviklingsmuligheder OR Simpel regression Antal OR Multipel regression - Høj 1, ,00 - Lav *1, *1,81 Kilde: SATH N = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Den afhængige (binære) variabel er en høj grad af arbejdsrelateret udbrændthed overfor en lav grad af arbejdsrelateret udbrændthed. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset samme undersøgelsespopulation som i tabel 2 og 3. Øvrige variable i den multiple logistiske regression er køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder (se i øvrigt tabel B4 og boks 1. i bilag 1). Tabel 7 viser, at blandt sygeplejersker som jævnligt eller ofte oplever konflikt mellem arbejds- og privatliv, er der også markant større risiko for arbejdsrelateret udbrændthed. Risikoen er henh. 3,5 og 6 gange større blandt sygeplejersker der jævnligt eller ofte oplever DSR Analyse Side 3 af 9

4 konflikt mellem arbejds- og privatliv i forhold til sygeplejersker der aldrig oplever denne konflikt. Tabel 7. Simpel og multipel logistisk regression af sammenhæng mellem konflikt mellem arbejds- og privatliv og arbejdsrelateret udbrændthed Konflikt ml. arbejds- og privatliv OR Simpel regression Antal OR Multipel regression Nej, aldrig 1, ,00 Sjældent 1, ,11 Ja, jævnligt *3, *3,49 Ja, ofte *6, *6,22 Kilde: SATH N = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Den afhængige (binære) variabel er en høj grad af arbejdsrelateret udbrændthed overfor en lav grad af arbejdsrelateret udbrændthed. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset samme undersøgelsespopulation som i tabel 2 og 3. Øvrige variable i den multiple logistiske regression er køn, geografi, stillingskategori, arbejdstid og alder (se i øvrigt tabel B5 og boks 1. i bilag 1). Forskning fra AMI (det nuværende NFA) har tidligere vist, at udbrændthed kan relateres til arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, at udbrændthed medfører sygefravær, samt at man kan forebygge udbrændthed ved at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 3 Dette notat viser at risikoen for at sygeplejersker forlader hospitalsvæsenet er væsentlig forøget, hvis de oplever arbejdsrelateret udbrændthed. Videre viser analysen at risikoen for arbejdsrelateret udbrændthed forøges væsentligt, hvis sygeplejerskerne udsættes for en række uhensigtsmæssige psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er tale om arbejdspladsen ikke informerer tilstrækkeligt om tiltag og ændringer, at arbejdet opleves monotont, at arbejdsmængden en for stor og for dårligt organiseret og at balancen mellem arbejds- og privatliv er skæv. 3 Borritz, Marianne: Burnout in Human Service Work Causes and Consequences. Results of follow-up of the PUMA study among human service workers in Denmark. DSR Analyse Side 4 af 9

5 Bilag 1. Tabel B1. Simpel og multipel logistisk regression af faktorer associeret med sygeplejerskers afvandring fra hospitalsvæsenet, SATH 2002 og DSR Mand 78/75 1,00 1,00 - Kvinde 2.277/ ,13 1,05 - Øst 944/917 1,00 1,00 - Vest 1.401/1.366 *0,60 *0,63 - Basissygeplejerske 1.772/ ,00 1,00 - Specialsygeplejerske 279/278 1,01 1,20 - Ledende sygeplejerske 249/248 0,99 1,40-37 timer eller mere 1.247/ ,00 1,00 - Under 37 timer 1.097/1.077 *1,38 *1,47 - <30 år 27/27 1,00 1, år 634/627 2,43 2, år 947/906 1,97 1, år 647/626 1,23 1, år 100/97 1,39 1,49 Arbejdsrelateret udbrændthed - Lav (tre nederste kvartiler) 1.676/ ,00 1,00 - Høj (øverste kvartil) 678/665 *1,77 *1,70 Kilde: DST og SATH Multipel regression, n = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til respondenter i beskæftigelse på hospitaler i 2002 ifølge variabel er ansættelse på hospital eller ansættelse i andre brancher i Arbejdsrelateret udbrændthed er delt op i kvartiler, således respondenter med lav udbrændthed indgår i de tre nederste kvartiler (0-39,2857) og respondenter med høj udbrændthed indgår i det øverste kvartil (39, ). Pga. konstruktionen af skalaer er kvartilsfordelingen ikke helt præcis og det øverste kvartil består af de 29 % med den højeste score i beregningen af arbejdsrelateret udbrændthed. Tabel B2. Simpel og multipel logistisk regression af faktorer associeret med arbejdsrelateret udbrændthed blandt sygeplejersker ansat på hospitaler, SATH Mand 78/75 1,00 1,00 - Kvinde 2.276/ ,73 1,50 - Øst 943/914 1,00 1,00 - Vest 1.401/1.364 *0,75 *0,82 - Basissygeplejerske 1.772/ ,00 1,00 - Specialsygeplejerske 279/278 0,90 0,84 - Ledende sygeplejerske 249/245 0,87 *0,58 DSR Analyse Side 5 af 9

6 - 37 timer eller mere 1.247/ ,00 1,00 - Under 37 timer 1.096/1.076 *1,47 1,56 - <30 år 27/27 1,00 1, år 634/626 0,76 0, år 946/904 0,56 0, år 647/625 0,51 0, år 100/96 *0,32 *0,27 Kvantitative krav - Lav 1.842/ ,00 1,00 - Høj 507/490 *4,93 *6,18 Kilde: SATH Multipel regression, n = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til sygeplejerske i beskæftigelse på hospitaler i 2002 ifølge variabel er Arbejdsrelateret udbrændthed, som er delt op i kvartiler, således respondenter med lav udbrændthed indgår i de tre nederste kvartiler (0-39,2857) og respondenter med høj udbrændthed indgår i det øverste kvartil (39, ). Pga. konstruktionen af skalaer er kvartilsfordelingen ikke helt præcis og det øverste kvartil består at de 29 % med den højeste score i beregningen af arbejdsrelateret udbrændthed. Skalaen Kvantitative krav er ligeledes opdelt i kvartiler. Gruppen der oplever lave kvantitative krav har en score der går fra 0-62,5 (78 %), mens gruppen der oplever høje kvantitative krav har en score der går fra 66, (22 %). Tabel B3. Simpel og multipel logistisk regression af faktorer associeret med arbejdsrelateret udbrændthed blandt sygeplejersker ansat på hospitaler, SATH Mand 75 1,00 1,00 - Kvinde ,73 1,66 - Øst 915 1,00 1,00 - Vest *0,75 *0,78 - Basissygeplejerske ,00 1,00 - Specialsygeplejerske 278 0,90 1,07 - Ledende sygeplejerske 248 0,87 1,34-37 timer eller mere ,00 1,00 - Under 37 timer *1,47 *1,47 - <30 år 27 1,00 1, år 627 0,76 0, år 904 0,56 *0, år 625 0,51 *0, år 97 *0,32 *0,25 Forudsigelighed - Høj 1.856/ ,00 1,00 - Lav 495/485 *3,00 *2,88 Kilde: SATH Multipel regression, n = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til sygeplejerske i beskæftigelse på hospitaler i 2002 ifølge variabel er Arbejdsrelateret udbrændthed, som er delt op i kvartiler, således respondenter med lav udbrændthed DSR Analyse Side 6 af 9

7 indgår i de tre nederste kvartiler (0-39,2857) og respondenter med høj udbrændthed indgår i det øverste kvartil (39, ). Pga. konstruktionen af skalaer er kvartilsfordelingen ikke helt præcis og det øverste kvartil består at de 29 % med den højeste score i beregningen af arbejdsrelateret udbrændthed. Skalaen Forudsigelighed er ligeledes opdelt i kvartiler. Gruppen der oplever lav forudsigelighed har en score der går fra 0-37,5, mens gruppen der oplever høj forudsigelighed har en score der går fra Tabel B4. Simpel og multipel logistisk regression af faktorer associeret med arbejdsrelateret udbrændthed blandt sygeplejersker ansat på hospitaler, SATH Mand 75 1,00 1,00 - Kvinde ,73 1,60 - Øst 916 1,00 1,00 - Vest *0,75 *0,76 - Basissygeplejerske ,00 1,00 - Specialsygeplejerske 278 0,90 1,15 - Ledende sygeplejerske 247 0,87 1,43-37 timer eller mere ,00 1,00 - Under 37 timer *1,47 *1,48 - <30 år 27 1,00 1, år 627 0,76 0, år 906 0,56 *0, år 625 0,51 *0, år 97 *0,32 *0,26 Udviklingsmuligheder - Høj 1.608/ ,00 1,00 - Lav 745/731 *1,83 *1,81 Kilde: SATH Multipel regression, n = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til sygeplejerske i beskæftigelse på hospitaler i 2002 ifølge variabel er Arbejdsrelateret udbrændthed, som er delt op i kvartiler, således respondenter med lav udbrændthed indgår i de tre nederste kvartiler (0-39,2857) og respondenter med høj udbrændthed indgår i det øverste kvartil (39, ). Pga. konstruktionen af skalaer er kvartilsfordelingen ikke helt præcis og det øverste kvartil består at de 29 % med den højeste score i beregningen af arbejdsrelateret udbrændthed. Skalaen Forudsigelighed er ligeledes opdelt i kvartiler. Gruppen der oplever lave udviklingsmuligheder har en score der går fra 0-66,67, mens gruppen der oplever høje udviklingsmuligheder har en score der går fra Tabel B5. Simpel og multipel logistisk regression af faktorer associeret med arbejdsrelateret udbrændthed blandt sygeplejersker ansat på hospitaler, SATH Mand 75 1,00 1,00 - Kvinde ,73 1,31 - Øst 915 1,00 1,00 - Vest *0,75 *0,75 DSR Analyse Side 7 af 9

8 - Basissygeplejerske ,00 1,00 - Specialsygeplejerske 277 0,90 1,01 - Ledende sygeplejerske 248 0,87 1,11-37 timer eller mere ,00 1,00 - Under 37 timer *1,47 *1,39 - <30 år 27 1,00 1, år 624 0,76 0, år 904 0,56 0, år 625 0,51 0, år 96 *0,32 0,42 Konflikt, arbejds- og privatliv Nej, aldrig 235/229 1,00 1,00 Sjældent 1.050/ ,08 1,11 Ja, jævnligt 760/740 *3,45 *3,49 Ja, ofte 302/294 *6,45 *6,22 Kilde: SATH Multipel regression, n = * Statistisk signifikant afvigelse fra referencevariabel. Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til sygeplejerske i beskæftigelse på hospitaler i 2002 ifølge variabel er Arbejdsrelateret udbrændthed, som er delt op i kvartiler, således respondenter med lav udbrændthed indgår i de tre nederste kvartiler (0-39,2857) og respondenter med høj udbrændthed indgår i det øverste kvartil (39, ). Pga. konstruktionen af skalaer er kvartilsfordelingen ikke helt præcis og det øverste kvartil består at de 29 % med den højeste score i beregningen af arbejdsrelateret udbrændthed. Spørgsmålet om Konflikt, arbejds- og privatliv lyder Sker det, at der er konflikt mellem dit arbejde og privatliv, sådan at du helst ville være begge steder på en gang?. DSR Analyse Side 8 af 9

9 Boks 1. Metode Skalaen arbejdsrelateret udbrændthed er dannet ved hjælp af 7 spørgsmål i SATH Det drejer sig om følgende spørgsmål: Udmatter dit arbejde dig følelsesmæssigt Føler du dig frustreret af dit arbejde Føler du dig udbrændt på grund af arbejdet Føler du, at hver time er en belastning for dig, når du er på arbejde Er du udmattet om morgenen ved tanken om endnu en dag på arbejde Føler du dig udkørt, når din arbejdsdag er slut Har du overskud til at være sammen med familie og venner i fritiden Har en respondent svaret altid til fx spørgsmålet Føler du, at hver time er en belastning for dig, når du er på arbejde, omregnes dette til 100, Ofte omregnes til 75, Sommetider til 50, Sjældent til 25 og Aldrig/næsten aldrig til 0. Dette sker for alle spørgsmål i en given skala, hvorefter resultatet divideres med antallet af spørgsmål der indgår i skalaen. Hermed får hver respondent en score der indikerer i hvilken grad de er udbrændte som konsekvens af arbejdet. Som eksempel ses fordelingen af respondenter i skalaen i tabel B6. Tabel B6. Fordeling af respondenter i skalaen Arbejdsrelateret udbrændthed, SATH 2007 Antal Procent Slet ikke til mindre udbrændt (0-24,9) % Mindre til noget udbrændt (25-49,9) % Noget til meget udbrændt (50-74,9) % Meget til total udbrændt (75-100) 41 1 % Samlet % Kilde: SATH Undersøgelsespopulationen i tabellen er begrænset til respondenter i beskæftigelse. I de logistiske regressioner er skalaerne dikotomiseret således referencegruppen består af de tre laveste eller højeste kvartiler alt efter hvordan skalaen vender og undersøgelsesgruppen består af det laveste eller højeste kvartil, igen alt efter hvordan skalaen vender. Dermed får man en undersøgelsespopulation der består af det kvartil, der er mest udsat for en given arbejdsmiljøfaktor, sammenlignet med de tre kvartiler der er mindst udsat for den samme arbejdsmiljøfaktor. Variablene køn, alder og branche 2007 er fra Danmarks Statistik. Alle andre variable er fra SATH Skalaen Kvantitative krav består spørgsmålene: Er det nødvendigt at arbejde hurtigt Er dit arbejde ujævnt fordelt, så det hober sig op Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver Er det nødvendigt at arbejde over Skalaen Forudsigelighed består af spørgsmålene: Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde godt? Får du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? Skalaen Udviklingsmuligheder består af spørgsmålene: Kan du bruge din kunnen og færdigheder i dit arbejde? Har du muligheder for at lære nyt gennem dit arbejde? Er dit arbejde varieret? Kræver dit arbejde, at du er initiativrig? DSR Analyse Side 9 af 9

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om vold indenfor det seneste år, hvilket

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Fra 2012 til 2015 har syv dimensioner udviklet sig signifikant negativt for lederne. Det drejer sig om:

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Copenhagen Burnout Inventory

Copenhagen Burnout Inventory Februar, 2004. Copenhagen Burnout Inventory Data fra et repræsentativt udsnit af danskere for skalaen Personlig udbrændthed Resultater fra PUMA-undersøgelsen* for Personlig udbrændthed, Arbejdsrelateret

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90% Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens

Læs mere

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune 10. oktober Samlet resultat Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Systematisk arbejdsmiljøarbejde. Trivselsundersøgelse - vejledning og handlingsplan Trivselsundersøgelse Vejledning til opgørelse af spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø med tillægsspørgsmål. Skema

Læs mere

Trivselsmålingen 2013

Trivselsmålingen 2013 Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen, 2. version 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 16. april 2013 Sammenfatning

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 1 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 PSYKISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT

Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt Punkt 12b. Bilag 1 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 PSYKISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT Bestyrelsesmøde nr. 85 d. 25. okt. 2016 Punkt 12b. Bilag 1 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2016 PSYKISK ARBEJDSMILJØ KOMMENTERET RAPPORT RESUMÉ 6.853 medarbejdere ud af 9.460 mulige har deltaget i undersøgelsen

Læs mere

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø - Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS 09-04-2010 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Metode... 3 Overordnet sammenligning... 4 Dimensionen kvantitative krav... 5

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent:

Odder Kommune. Børn og Unge. Svarprocent: Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Børn og Unge November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 421 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

PUMA. Modelspørgeskema. Besvarelser fra 1. spørgeskemarunde i

PUMA. Modelspørgeskema. Besvarelser fra 1. spørgeskemarunde i PUMA Modelspørgeskema Besvarelser fra 1. spørgeskemarunde i 1999-2000 Arbejdsmiljøinstituttet 2001 Forord I 1999-2000 udsendte Arbejdsmiljøinstituttet det første spørgeskema i forskningsprojektet PUMA

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen 26. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret 46 45 97,83% 08-09-2014 Trivselsmåling for [] Dimension

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen 18. oktober 2007 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

Nyhedsbrev. Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

Nyhedsbrev. Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Nyhedsbrev Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Nyhedsbrev nr. 1 August 2007 Nyhedsbrev fra projekt Samarbejde og Arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

Læs mere

Børn og Unge, Århus Kommune. Trivselsundersøgelse - Hovedrapport

Børn og Unge, Århus Kommune. Trivselsundersøgelse - Hovedrapport Capacent Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 4 2.1 Kort om undersøgelsen 5 2.2 Rapportens opbygning 6 3. Overblik over dimensioner 8 4. Jobtilfredshed 12 4.1 Hvem har størst jobtilfredshed? 14 4.2 Hvad har

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014 Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015 Det gode liv En borgerpanelsundersøgelse Viden & Strategi Efteråret 2015 1 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2014 politikken om det gode liv. Politikken betyder, at Byrådet

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen

Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen Psykisk arbejdsmiljø på golfbanen - en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for ansatte beskæftiget med pleje og vedligeholdelse af golfbaner. September 2008 Arbejds- og organisationspsykologerne Tina

Læs mere

12. april Kriminalforsorgen '11

12. april Kriminalforsorgen '11 12. april 2011 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved

Læs mere

Forekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker

Forekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen December 2015 Forekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker Forekomsten af uønsket seksuel uopmærksom er fordoblet fra 2012 til 2015 blandt sygeplejersker

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

Rapport for Miljø (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket:

Rapport for Miljø (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 22-09-2014 Sammenlign afdeling: Teknik & Udskrevet d.22 09 2014 09:36 af lobk v.11.0.0.263 1/12 Sammenlign afdeling: Teknik & Antal besvarelser

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Medarbejdertrivselsmåling 2014

Medarbejdertrivselsmåling 2014 Medarbejdertrivselsmåling 2014 Odder Kommune Totalrapport November 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 910 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS

Læs mere

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere