Hvem skal styre vidensproduktionen i socialt arbejde? Tove Rasmussen, lektor, ph.d. Socialrådgiveruddannelse i Aarhus

Transkript

1 Hvem skal styre vidensproduktionen i socialt arbejde? Tove Rasmussen, lektor, ph.d. Socialrådgiveruddannelse i Aarhus

2 Indledning Når der er valgt en overskrift som hvem skal styre vidensproduktionen i socialt arbejde, er det naturligvis fordi jeg skal rejse spørgsmål, der ofte betegnes som autonomi i forskning i socialt arbejde Jeg kommer til at argumenteret for samme type løsning som Walter Lorenz, selvom den også indeholder dilemmaer

3 Indledning Jeg skal argumentere for, at forskning i socialt arbejde i Danmark står svagt og at denne position er særlig kritisk, fordi den giver begrænset støtte til det socialt arbejdes position, faglige sammenhæng og udvikling, - i en periode, hvor socialt arbejde er under betydelig og potentielt meget kritisk forandring. Måske skal vi også spørge os selv om forskningen og uddannelsesaktiviteter er på omgangshøjde med de udfordringer, socialt arbejde står overfor

4 Nogle udgangspunkter -1 Vi står på den ene side i en situation, hvor det i det traditionelle system for vidensproduktion og formidling (universiteter og uddannelsesinstitutioner i øvrigt) aldrig tidligere så entydigt har været fremhævet, at socialt arbejde skal være forskningsbaseret. Denne anskuelse fremhæves også til tider i forvaltningssystemet, hvor kommuner f.eks. kan have den ambition, at socialt arbejde skal være evidensbaseret.

5 Nogle udgangspunkter - 2 Vi står på den anden side i en situation i Danmark, der kan karakteriseres ved, at en stor del af den vidensproduktion, der foregår i socialt arbejde hverken baserer sig på praksisbaseret viden i socialt arbejde eller dansk/nordisk forskning i socialt arbejde. Man kunne sige, at en stor del af den viden, der anvendes og får virkning for udviklingen i det praktiske sociale arbejde, baserer sig på evalueringer, resultatmålinger, overførsel af best practice og formentlig endnu i begrænset omfang på forskning/evaluering foretaget i andre lande via f.eks. Campbells evidensbaserede programmer.

6 Disposition 1) Kort om videnssociologi 2) Institutionalisering af uddannelse og forskning i sociale arbejde - historisk tilgang - i forsknings og uddannelsesfeltet - i relation til det politiske og forvaltningsmæssige felt i velfærdsstatens peak point - En lykkelig kobling? 3) Aktuelt: Grundlæggende træk i institutionaliseringen fastholdes, men udfordres af velfærdssystemets udvikling og forandringer i det sociale arbejde på den ene side og på den anden side af forandringer i vidensproduktionen - En farlig kobling? Hvordan kan der handles?

7 Videnssociologi Videnssociologien: studerer videnskab som socialt fænomen og social aktivitet; der indgår studier af normer, roller, institutioner, organisationsformer, kommunikation, magtforhold, konflikter og prestigefordeling i videnskab (Larsen og Pedersen, her p 119) Videnssociologien tillader og leverer begreber til, at man kan stille andre og langt bredere spørgsmål til f.eks. forholdet mellem forskning og praksis end et afsæt i forskningen umiddelbart vil gøre. Der bliver f.eks. relevant at tale om vidensproduktion og anvendelse i stedet for blot forskning og forskningsanvendelse Der findes også videnskabsteoretiske skillelinjer i videnssociologien, men det er afdækningen af både disses og andre forholds formning af den status og legitimitet viden tillægges i bestemte kontekster, der er i fokus Eks: Mannheim, Merton, Elias, Bourdieu, Foucault

8 Historisk blik på adskillelsen i forskellige former for institutionalisering Nowotny m.fl har afdækket den historisk indtrufne institutionalisering af vidensproduktion og uddannelse De fremhæver særligt forskellen mellem en binær og en forenet (unified) model i institutionaliseringen Argumentationen for den binære model (som gælder i DK)beskrives som forskellen mellem hhv. en vægtning af forskningen og en vægtning af sociale roller

9 Binære model udbredt i store dele af kontinental-europa Universiteter Akademisk Videregående uddannelsesinstitutioner Erhvervsrettet Videnskabelig Professionel Unified model udbredt i angelsaksiske lande (+ Sverige, Finland, Island delvis Norge) Universiteter Akademisk og erhvervsrettet Videnskabelig og professionel

10 Vidensproduktion og anvendelse i den forenede model - traditionel profession Forskning i et bestemt felt Eks. Medicin, psykologi eller socialt arbejde Uddannelse i feltet, Baseret på forskningen -og udført af personer, der forsker i feltet Professionsbaseret praksis i feltet

11 Den binære institutionalisering af vidensproduktion og uddannelse indebærer brud og en omfattende fragmentering i den forskningsbaserede vidensproduktion Den binære institutionalisering fastholdes med Professionshøjskolerne - også selvom der er knyttet stærkt begrænset forskning hertil Den binære institutionalisering indebærer bestemte rolleforventninger og statushierarkier Krav om forskningsbasering forstærker over/ underordningsrelationer Forskning med relevans for socialt arbejde udføres på mange institutter, er fragmenteret og præget af disciplindefinerede rammer og formål Uddannelse i feltet, er overvejende adskilt fra forskningen Professionsbaseret praksis i feltet indtager en mindre forskningsmæssigt understøttet og hermed også i videnshierarkiet lavere status

12 Begrundelse for socialt arbejdes placering i den binære model? N. Elias fremhæver, at hele det universitære system blev skabt i lyset af - naturvidenskaben og dennes ideal om skabelse af universel viden - særlige filosofiske antagelser om rationalitet På trods af, at disse antagelser ikke er holdbare for humanvidenskaberne, gennemsyrer de magt og statusforhold i institutionaliseringen (iflg. Bourdieu også fortsat) Det følger heraf at der kan ikke søges logiske og rationelle begrundelser for netop den institutionalisering (herunder den binære), der valgtes. Forklaringer må søges i de magtpositioner (f.eks. båret af de dominerende diskurser), der på et givet tidspunkt gør sig gældende. Eksistensen af både den binære og den forenede model understreger dette

13 Socialt arbejde og det politiske og administrative felt Afgrænsningen eller bestemmelsen af det sociale arbejdes opgaver hidrører ikke fra det videnskabelige felt særligt ikke i velfærdsstaten Det videnskabelige felt Det politiske felt Det forvaltningsmæssige felt I Bourdieus udlægning vil videnskaben om socialt arbejde befinde sig i den mindst autonome del af det videnskabelige felt

14 Det politiske og det administrative felt kan ikke afgrænses klart fra det videnskabelige felt i socialt arbejde derfor før vi en 2. dimension i vidensproduktion og anvendelse Central politisk og administrativ styring Lokal politisk og administrativ styring Politikken og den forvaltningsmæssige eller administrative styring kan ikke, som det måske kunne forventes, afgrænses til at angive, hvilke typer af sociale opgaver, der skal løses og hvordan de skal prioriteres. Politikken og den administrative styring bevæger sig ind i spørgsmålet om vidensproduktion og anvendelse samt styring heraf.

15 Vidensproduk<on og anvendelse i lyset af tradi<onel professionsorienteret ins<tu<onalisering Vidensproduk<on og anvendelse i lyset af poli- <ske, administra<ve og økonomiske interesser i feltet C: Best prac<ce Evidens Evaluering Udviklingsarbejde Kvalitetsstyring Procedurekrav A: Forskning og forskningsmiljøer i socialt arbejde Anden relevant forskning Velfunderet, relevant effek<vt, og/eller godt socialt arbejde B: Uddannelse Frontarbejderes viden og erfaringsopsamling D: Det prak<ske implementerede og foreskrevne sociale arbejde Det organisa- <ons baserede og koordinerede prak<ske arbejde Illustra)on af de to dimensioner i vidensproduk)o n og anvendelse i socialt arbejde

16 Socialt arbejde som formet af den universelle og planlæggende velfærdsstat I etableringen af velfærdsstatsprojektet, blev det vurderet som nødvendigt at etablere en institution, der kunne understøtte politiske beslutninger om velfærdsstaten SFI var den første institution, der blev dannet i 1958 som et halfway house mellem universiteter og statsadministrationen. SFI blev i den forstand også den institution, der i særlig grad skulle producere viden for socialt arbejde (senere også andre sektorforskningsinstitutioner) Uddannelsesinstitutioner ansås således at kunne fungere uden forskning. Socialt arbejde i snæver forstand blev ofte karakteriseret ved omsætning Hele konstruktionen understreger dog, at der er tale om et politisk projekt særligt i den planlæggende del var socialrådgivere tiltænkt en aktiv (demokratibåret?) rolle

17 Vidensproduk<on og anvendelse i lyset af tradi<onel professionsorienteret ins<tu<onalisering Vidensproduk<on og anvendelse i lyset af poli- <ske, administra<ve og økonomiske interesser i feltet SFI og andre sektorforsknings Ins<tu<oner Half-way houses Velfunderet, relevant effek<vt, og/eller godt socialt arbejde Uddannelse Poli<sk styret, demokra<sk, vidensinformeret praksis i socialt arbejde En mulig illustra)on af kobling mellem det poli)ske og videnskabelige felt i velfærdsstatens peak point Den (værdi-)poli)ske dimension fremstår som begrundelse for half-way houses

18 Måske en lykkelig kobling på det tidspunkt? For en stor del af aktørerne var hele verden politisk dengang

19 Forandringer i velfærdssystem og i samspil mellem viden, politik og forvaltning Der er som bekendt sket omfattende ændringer i velfærdssystemet. Både disse, men også andre udviklingstræk (eks. øget styring af vidensproduktion mere generelt)forandrer præmisserne for kobling mellem viden, politik og forvaltning. Jeg skal særligt nævne følgende: 1) Fra fokus på ydre vilkår til fokus på indre og interpersonelle forhold 2) NPM som ny form for styring i den offentlige sektor (mange dimensioner) I et vidensperspektiv kan det særligt fremhæves, at indsatser afpolitiseres (beslutning om eksakte mål og resultater), tæmmes (fra vilde til tamme problemer gennem beslutning om problemtype og/eller indsats)og neutraliseres (eks. videnshierarkier) (eks. Clarke og Newmann, 2001) 3) Dette kombineres med en opretholdelse af det binære system samtidig med at forskningsbaseringen af viden i socialt arbejde understreges

20 Vidensproduk<on og anvendelse i lyset af tradi<onel professionsorienteret ins<tu<onalisering Vidensproduk<on og anvendelse i lyset af poli- <ske, administra<ve og økonomiske interesser i feltet Half-way houses Styret forskning Udvikling og forskning i de udførende organisa<oner Velfunderet, relevant effek<vt, og/eller godt socialt arbejde Videns og forskningsbasere t uddannelse Professionelt velfærdsarbejde baseret på upar<sk viden og forskning? En mulig illustra)on af kobling mellem poli)k, forvaltning og viden i socialt arbejde aktuelt. På den ene side en stærk poli)sk og administra)v styring af vidensproduk)on og anvendelse På den anden side fremhævelse af den forskningsbaserede viden som grundlaget for socialt arbejde

21 Er der tale om en uhensigtsmæssig og måske farlig kobling? Det giver udfordringer, at man ikke blot skal forholde sig til en (værdi-)politisk styring, men også en forvaltningsmæssig styring, der har en betydelig konsekvens for den praktiserede kategorisering, diagnosticering, prioritering osv. og som f.eks. også kan indebære at mange beslutninger om metodeanvendelse betragtes som en forvaltningsmæssig snarere end en professionel opgave Den stærke styring og den dermed sammenhængende stigende forvaltningsmæssige rolle i vidensproduktion og -anvendelse giver både uddannelse og forskning anskuet i et professionsperspektiv et endnu mere fragmenteret billede at forholde sig til Den kategorisering, diagnosticering osv., som praktiseres, kan også være med til at forme forskningsspørgsmål

22 Ændringer i velfærdssystemet set i relation borgeren Ændringer i velfærdssystem set i relation til borgeren er analyseret og beskrevet på flere forskellige måder, f.eks. 1) Howe (1996) der fremhæver, at indsatsen nu retter sig mod performance frem for traditionel tilbageskuende problemidentifikation 2) Clarke og Newmann fremanalyserer, hvordan det management orienterede regime (jf. NPM)forandrer præmisser for beslutninger i socialt arbejde, herunder automatisk tildeler lederen den legitime beslutningsret 3) Åkerstrøm Andersen fremanalyserer hvordan fokus i det sociale arbejde forandrer sig fra den individuelle behovsvurdering, skøn og helhedssyn til det individuelle selvs mægtiggørelse Styring af selvstyring Osv. 4. Egen tilgang til identifikation af udviklingstræk tager afsæt i sociale problemer i et begrebshistorisk perspektiv

23 Før-velfærdsstatslig situa<on (eks.chicago) Velfærdsstat erne Velfærdssamfund aktuelt Sociale problemer forstås i en kulturel og adfærdsmæssig ramme Forandringsobjekt: indre og interpersonelle forhold Sociale problemer forbindes med markedets udfordringer Omfordeling og indkomstsikring Forandringsobjekt: ydre vilkår, sikring af samspil i vilkår etc. Vigende fokus på omfordeling og sikring Øget fokus på Det kulturelle og adfærdsmæssige Fokus på individuelle kompetencer Forandringsobjekt: (Reduceret) sikring af vilkår og indre og interpersonelle forhold Stat Stat Statsligt ini<erede civilsamfunds aktører

24 Ændringer i velfærdssystemet set i relation til borgeren Der er meget tydelige indikationer på, at socialt arbejde nu i langt højere grad en før arbejder med forandringer af individuelle og interpersonelle forhold, der tidligere blev betragtet som tilhørende privatsfæren Det må betragtes som langt mere følsomt at bidrage til identitetsafklaring, den enkeltes kapacitet og udvikling/-smuligheder, etc. Det bliver mest følsomt, når det kobles med beslutninger om tilbud eller krav mv. i en økonomisk presset organisation Er det ikke i et system, der arbejder med et følsomt felt og hvor der mangler tilstrækkelig stærk professionel viden og faglige krav, at systemet kan blive farligt?

25 Gør som vi siger I skal gøre! eller vi adlyder bare en mulig illustration af den rene forvaltningsmæssige styring En svensk sociolog Roland Paulsen beretter om arbejdet på en svenske institution, der varetager ca. samme opgaver som et dansk jobcenter i bogen Vi bara lyder. Paulsen beskriver en arbejdssituation med meget stærk styring af viden og opgaveløsning gennem krav og procedurestyring. De ansatte oplever så omfattende og skiftende krav og procedurer, at mange har opgivet at se meningen med arbejdet. Derfor bliver reaktionen: vi adlyder bare! Paulsen overvejer hvad det betyder for de professionelles handlemåder og mulige overgreb mod borgerne. Han bruger f.eks. - Stanley Milgram-eksperimentet: hvor langt vil personer følge autoriteter i straf (stød)? - Hannah Arendt som f.eks. undersøgte Eichmann-rettergangen herunder: hvad får personer til at acceptere og deltage i jødeudryddelse? Paulsen, Roland Vi bara lyder en berättelse om arbetsförmedlingen, Bökforlaget Atlas 2015

26 Ændringer i velfærdssystemet set i relation til viden i praksis og forskning Er det ikke sådan, at vi ved alt for lidt om sociale forandringer, der sigtet på forandring af indre og interpersonelle forhold? (- logisk fordi forandringsforestillingerne har været nogle andre) - Hvad ved vi f.eks. om hvad der kan udvikle forskellige typer af unge ikke arbejdsmarkedsparate til at blive arbejdsmarkedsparate? (- hvis vi ikke skal gå den nemme vej og blot beslutte at de er arbejdsmarkedsparate) Er det ikke sådan, at vi i uddannelse og forskning i socialt arbejde mangler helt centrale vidensfelter?

27 Afsluttende spørgsmål Behov for stærk styrkelse af det etiske element Større autonomi i forskning Hvordan og hvad er svaghederne? Er det ikke sådan at krav om større autonomi trækker på en Parson sk professionsopfattelse hvor viden opfattes som neutral - hvad så med det politiske? Er vi - i forskning og udvikling - på omgangshøjde med den udvikling og de udfordringer, der aktuelt findes i det sociale arbejdes praksis? Er forskning også en plads for den uforpligtede med den rigtige kritiske holdning Politikken vil fortsat afgrænse, hvad der på et givet sted/tid er legitimt socialt arbejde. Hvilke betingelser giver det vidensproduktion og forskning? Bestemt af konteksten!! Behov for at sætte forskellige kontekster i relation til hinanden. F.eks. Historisk perspektiv, f.eks. Komparativt perspektiv