Hvem skal styre vidensproduktionen i socialt arbejde? Tove Rasmussen, lektor, ph.d. Socialrådgiveruddannelse i Aarhus
|
|
- Victor Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvem skal styre vidensproduktionen i socialt arbejde? Tove Rasmussen, lektor, ph.d. Socialrådgiveruddannelse i Aarhus
2 Indledning Når der er valgt en overskrift som hvem skal styre vidensproduktionen i socialt arbejde, er det naturligvis fordi jeg skal rejse spørgsmål, der ofte betegnes som autonomi i forskning i socialt arbejde Jeg kommer til at argumenteret for samme type løsning som Walter Lorenz, selvom den også indeholder dilemmaer
3 Indledning Jeg skal argumentere for, at forskning i socialt arbejde i Danmark står svagt og at denne position er særlig kritisk, fordi den giver begrænset støtte til det socialt arbejdes position, faglige sammenhæng og udvikling, - i en periode, hvor socialt arbejde er under betydelig og potentielt meget kritisk forandring. Måske skal vi også spørge os selv om forskningen og uddannelsesaktiviteter er på omgangshøjde med de udfordringer, socialt arbejde står overfor
4 Nogle udgangspunkter -1 Vi står på den ene side i en situation, hvor det i det traditionelle system for vidensproduktion og formidling (universiteter og uddannelsesinstitutioner i øvrigt) aldrig tidligere så entydigt har været fremhævet, at socialt arbejde skal være forskningsbaseret. Denne anskuelse fremhæves også til tider i forvaltningssystemet, hvor kommuner f.eks. kan have den ambition, at socialt arbejde skal være evidensbaseret.
5 Nogle udgangspunkter - 2 Vi står på den anden side i en situation i Danmark, der kan karakteriseres ved, at en stor del af den vidensproduktion, der foregår i socialt arbejde hverken baserer sig på praksisbaseret viden i socialt arbejde eller dansk/nordisk forskning i socialt arbejde. Man kunne sige, at en stor del af den viden, der anvendes og får virkning for udviklingen i det praktiske sociale arbejde, baserer sig på evalueringer, resultatmålinger, overførsel af best practice og formentlig endnu i begrænset omfang på forskning/evaluering foretaget i andre lande via f.eks. Campbells evidensbaserede programmer.
6 Disposition 1) Kort om videnssociologi 2) Institutionalisering af uddannelse og forskning i sociale arbejde - historisk tilgang - i forsknings og uddannelsesfeltet - i relation til det politiske og forvaltningsmæssige felt i velfærdsstatens peak point - En lykkelig kobling? 3) Aktuelt: Grundlæggende træk i institutionaliseringen fastholdes, men udfordres af velfærdssystemets udvikling og forandringer i det sociale arbejde på den ene side og på den anden side af forandringer i vidensproduktionen - En farlig kobling? Hvordan kan der handles?
7 Videnssociologi Videnssociologien: studerer videnskab som socialt fænomen og social aktivitet; der indgår studier af normer, roller, institutioner, organisationsformer, kommunikation, magtforhold, konflikter og prestigefordeling i videnskab (Larsen og Pedersen, her p 119) Videnssociologien tillader og leverer begreber til, at man kan stille andre og langt bredere spørgsmål til f.eks. forholdet mellem forskning og praksis end et afsæt i forskningen umiddelbart vil gøre. Der bliver f.eks. relevant at tale om vidensproduktion og anvendelse i stedet for blot forskning og forskningsanvendelse Der findes også videnskabsteoretiske skillelinjer i videnssociologien, men det er afdækningen af både disses og andre forholds formning af den status og legitimitet viden tillægges i bestemte kontekster, der er i fokus Eks: Mannheim, Merton, Elias, Bourdieu, Foucault
8 Historisk blik på adskillelsen i forskellige former for institutionalisering Nowotny m.fl har afdækket den historisk indtrufne institutionalisering af vidensproduktion og uddannelse De fremhæver særligt forskellen mellem en binær og en forenet (unified) model i institutionaliseringen Argumentationen for den binære model (som gælder i DK)beskrives som forskellen mellem hhv. en vægtning af forskningen og en vægtning af sociale roller
9 Binære model udbredt i store dele af kontinental-europa Universiteter Akademisk Videregående uddannelsesinstitutioner Erhvervsrettet Videnskabelig Professionel Unified model udbredt i angelsaksiske lande (+ Sverige, Finland, Island delvis Norge) Universiteter Akademisk og erhvervsrettet Videnskabelig og professionel
10 Vidensproduktion og anvendelse i den forenede model - traditionel profession Forskning i et bestemt felt Eks. Medicin, psykologi eller socialt arbejde Uddannelse i feltet, Baseret på forskningen -og udført af personer, der forsker i feltet Professionsbaseret praksis i feltet
11 Den binære institutionalisering af vidensproduktion og uddannelse indebærer brud og en omfattende fragmentering i den forskningsbaserede vidensproduktion Den binære institutionalisering fastholdes med Professionshøjskolerne - også selvom der er knyttet stærkt begrænset forskning hertil Den binære institutionalisering indebærer bestemte rolleforventninger og statushierarkier Krav om forskningsbasering forstærker over/ underordningsrelationer Forskning med relevans for socialt arbejde udføres på mange institutter, er fragmenteret og præget af disciplindefinerede rammer og formål Uddannelse i feltet, er overvejende adskilt fra forskningen Professionsbaseret praksis i feltet indtager en mindre forskningsmæssigt understøttet og hermed også i videnshierarkiet lavere status
12 Begrundelse for socialt arbejdes placering i den binære model? N. Elias fremhæver, at hele det universitære system blev skabt i lyset af - naturvidenskaben og dennes ideal om skabelse af universel viden - særlige filosofiske antagelser om rationalitet På trods af, at disse antagelser ikke er holdbare for humanvidenskaberne, gennemsyrer de magt og statusforhold i institutionaliseringen (iflg. Bourdieu også fortsat) Det følger heraf at der kan ikke søges logiske og rationelle begrundelser for netop den institutionalisering (herunder den binære), der valgtes. Forklaringer må søges i de magtpositioner (f.eks. båret af de dominerende diskurser), der på et givet tidspunkt gør sig gældende. Eksistensen af både den binære og den forenede model understreger dette
13 Socialt arbejde og det politiske og administrative felt Afgrænsningen eller bestemmelsen af det sociale arbejdes opgaver hidrører ikke fra det videnskabelige felt særligt ikke i velfærdsstaten Det videnskabelige felt Det politiske felt Det forvaltningsmæssige felt I Bourdieus udlægning vil videnskaben om socialt arbejde befinde sig i den mindst autonome del af det videnskabelige felt
14 Det politiske og det administrative felt kan ikke afgrænses klart fra det videnskabelige felt i socialt arbejde derfor før vi en 2. dimension i vidensproduktion og anvendelse Central politisk og administrativ styring Lokal politisk og administrativ styring Politikken og den forvaltningsmæssige eller administrative styring kan ikke, som det måske kunne forventes, afgrænses til at angive, hvilke typer af sociale opgaver, der skal løses og hvordan de skal prioriteres. Politikken og den administrative styring bevæger sig ind i spørgsmålet om vidensproduktion og anvendelse samt styring heraf.
15 Vidensproduk<on og anvendelse i lyset af tradi<onel professionsorienteret ins<tu<onalisering Vidensproduk<on og anvendelse i lyset af poli- <ske, administra<ve og økonomiske interesser i feltet C: Best prac<ce Evidens Evaluering Udviklingsarbejde Kvalitetsstyring Procedurekrav A: Forskning og forskningsmiljøer i socialt arbejde Anden relevant forskning Velfunderet, relevant effek<vt, og/eller godt socialt arbejde B: Uddannelse Frontarbejderes viden og erfaringsopsamling D: Det prak<ske implementerede og foreskrevne sociale arbejde Det organisa- <ons baserede og koordinerede prak<ske arbejde Illustra)on af de to dimensioner i vidensproduk)o n og anvendelse i socialt arbejde
16 Socialt arbejde som formet af den universelle og planlæggende velfærdsstat I etableringen af velfærdsstatsprojektet, blev det vurderet som nødvendigt at etablere en institution, der kunne understøtte politiske beslutninger om velfærdsstaten SFI var den første institution, der blev dannet i 1958 som et halfway house mellem universiteter og statsadministrationen. SFI blev i den forstand også den institution, der i særlig grad skulle producere viden for socialt arbejde (senere også andre sektorforskningsinstitutioner) Uddannelsesinstitutioner ansås således at kunne fungere uden forskning. Socialt arbejde i snæver forstand blev ofte karakteriseret ved omsætning Hele konstruktionen understreger dog, at der er tale om et politisk projekt særligt i den planlæggende del var socialrådgivere tiltænkt en aktiv (demokratibåret?) rolle
17 Vidensproduk<on og anvendelse i lyset af tradi<onel professionsorienteret ins<tu<onalisering Vidensproduk<on og anvendelse i lyset af poli- <ske, administra<ve og økonomiske interesser i feltet SFI og andre sektorforsknings Ins<tu<oner Half-way houses Velfunderet, relevant effek<vt, og/eller godt socialt arbejde Uddannelse Poli<sk styret, demokra<sk, vidensinformeret praksis i socialt arbejde En mulig illustra)on af kobling mellem det poli)ske og videnskabelige felt i velfærdsstatens peak point Den (værdi-)poli)ske dimension fremstår som begrundelse for half-way houses
18 Måske en lykkelig kobling på det tidspunkt? For en stor del af aktørerne var hele verden politisk dengang
19 Forandringer i velfærdssystem og i samspil mellem viden, politik og forvaltning Der er som bekendt sket omfattende ændringer i velfærdssystemet. Både disse, men også andre udviklingstræk (eks. øget styring af vidensproduktion mere generelt)forandrer præmisserne for kobling mellem viden, politik og forvaltning. Jeg skal særligt nævne følgende: 1) Fra fokus på ydre vilkår til fokus på indre og interpersonelle forhold 2) NPM som ny form for styring i den offentlige sektor (mange dimensioner) I et vidensperspektiv kan det særligt fremhæves, at indsatser afpolitiseres (beslutning om eksakte mål og resultater), tæmmes (fra vilde til tamme problemer gennem beslutning om problemtype og/eller indsats)og neutraliseres (eks. videnshierarkier) (eks. Clarke og Newmann, 2001) 3) Dette kombineres med en opretholdelse af det binære system samtidig med at forskningsbaseringen af viden i socialt arbejde understreges
20 Vidensproduk<on og anvendelse i lyset af tradi<onel professionsorienteret ins<tu<onalisering Vidensproduk<on og anvendelse i lyset af poli- <ske, administra<ve og økonomiske interesser i feltet Half-way houses Styret forskning Udvikling og forskning i de udførende organisa<oner Velfunderet, relevant effek<vt, og/eller godt socialt arbejde Videns og forskningsbasere t uddannelse Professionelt velfærdsarbejde baseret på upar<sk viden og forskning? En mulig illustra)on af kobling mellem poli)k, forvaltning og viden i socialt arbejde aktuelt. På den ene side en stærk poli)sk og administra)v styring af vidensproduk)on og anvendelse På den anden side fremhævelse af den forskningsbaserede viden som grundlaget for socialt arbejde
21 Er der tale om en uhensigtsmæssig og måske farlig kobling? Det giver udfordringer, at man ikke blot skal forholde sig til en (værdi-)politisk styring, men også en forvaltningsmæssig styring, der har en betydelig konsekvens for den praktiserede kategorisering, diagnosticering, prioritering osv. og som f.eks. også kan indebære at mange beslutninger om metodeanvendelse betragtes som en forvaltningsmæssig snarere end en professionel opgave Den stærke styring og den dermed sammenhængende stigende forvaltningsmæssige rolle i vidensproduktion og -anvendelse giver både uddannelse og forskning anskuet i et professionsperspektiv et endnu mere fragmenteret billede at forholde sig til Den kategorisering, diagnosticering osv., som praktiseres, kan også være med til at forme forskningsspørgsmål
22 Ændringer i velfærdssystemet set i relation borgeren Ændringer i velfærdssystem set i relation til borgeren er analyseret og beskrevet på flere forskellige måder, f.eks. 1) Howe (1996) der fremhæver, at indsatsen nu retter sig mod performance frem for traditionel tilbageskuende problemidentifikation 2) Clarke og Newmann fremanalyserer, hvordan det management orienterede regime (jf. NPM)forandrer præmisser for beslutninger i socialt arbejde, herunder automatisk tildeler lederen den legitime beslutningsret 3) Åkerstrøm Andersen fremanalyserer hvordan fokus i det sociale arbejde forandrer sig fra den individuelle behovsvurdering, skøn og helhedssyn til det individuelle selvs mægtiggørelse Styring af selvstyring Osv. 4. Egen tilgang til identifikation af udviklingstræk tager afsæt i sociale problemer i et begrebshistorisk perspektiv
23 Før-velfærdsstatslig situa<on (eks.chicago) Velfærdsstat erne Velfærdssamfund aktuelt Sociale problemer forstås i en kulturel og adfærdsmæssig ramme Forandringsobjekt: indre og interpersonelle forhold Sociale problemer forbindes med markedets udfordringer Omfordeling og indkomstsikring Forandringsobjekt: ydre vilkår, sikring af samspil i vilkår etc. Vigende fokus på omfordeling og sikring Øget fokus på Det kulturelle og adfærdsmæssige Fokus på individuelle kompetencer Forandringsobjekt: (Reduceret) sikring af vilkår og indre og interpersonelle forhold Stat Stat Statsligt ini<erede civilsamfunds aktører
24 Ændringer i velfærdssystemet set i relation til borgeren Der er meget tydelige indikationer på, at socialt arbejde nu i langt højere grad en før arbejder med forandringer af individuelle og interpersonelle forhold, der tidligere blev betragtet som tilhørende privatsfæren Det må betragtes som langt mere følsomt at bidrage til identitetsafklaring, den enkeltes kapacitet og udvikling/-smuligheder, etc. Det bliver mest følsomt, når det kobles med beslutninger om tilbud eller krav mv. i en økonomisk presset organisation Er det ikke i et system, der arbejder med et følsomt felt og hvor der mangler tilstrækkelig stærk professionel viden og faglige krav, at systemet kan blive farligt?
25 Gør som vi siger I skal gøre! eller vi adlyder bare en mulig illustration af den rene forvaltningsmæssige styring En svensk sociolog Roland Paulsen beretter om arbejdet på en svenske institution, der varetager ca. samme opgaver som et dansk jobcenter i bogen Vi bara lyder. Paulsen beskriver en arbejdssituation med meget stærk styring af viden og opgaveløsning gennem krav og procedurestyring. De ansatte oplever så omfattende og skiftende krav og procedurer, at mange har opgivet at se meningen med arbejdet. Derfor bliver reaktionen: vi adlyder bare! Paulsen overvejer hvad det betyder for de professionelles handlemåder og mulige overgreb mod borgerne. Han bruger f.eks. - Stanley Milgram-eksperimentet: hvor langt vil personer følge autoriteter i straf (stød)? - Hannah Arendt som f.eks. undersøgte Eichmann-rettergangen herunder: hvad får personer til at acceptere og deltage i jødeudryddelse? Paulsen, Roland Vi bara lyder en berättelse om arbetsförmedlingen, Bökforlaget Atlas 2015
26 Ændringer i velfærdssystemet set i relation til viden i praksis og forskning Er det ikke sådan, at vi ved alt for lidt om sociale forandringer, der sigtet på forandring af indre og interpersonelle forhold? (- logisk fordi forandringsforestillingerne har været nogle andre) - Hvad ved vi f.eks. om hvad der kan udvikle forskellige typer af unge ikke arbejdsmarkedsparate til at blive arbejdsmarkedsparate? (- hvis vi ikke skal gå den nemme vej og blot beslutte at de er arbejdsmarkedsparate) Er det ikke sådan, at vi i uddannelse og forskning i socialt arbejde mangler helt centrale vidensfelter?
27 Afsluttende spørgsmål Behov for stærk styrkelse af det etiske element Større autonomi i forskning Hvordan og hvad er svaghederne? Er det ikke sådan at krav om større autonomi trækker på en Parson sk professionsopfattelse hvor viden opfattes som neutral - hvad så med det politiske? Er vi - i forskning og udvikling - på omgangshøjde med den udvikling og de udfordringer, der aktuelt findes i det sociale arbejdes praksis? Er forskning også en plads for den uforpligtede med den rigtige kritiske holdning Politikken vil fortsat afgrænse, hvad der på et givet sted/tid er legitimt socialt arbejde. Hvilke betingelser giver det vidensproduktion og forskning? Bestemt af konteksten!! Behov for at sætte forskellige kontekster i relation til hinanden. F.eks. Historisk perspektiv, f.eks. Komparativt perspektiv
Velkommen til FORSA workshop Socialrådgiverdage 9. 10. november 2015
Velkommen til FORSA workshop Socialrådgiverdage 9. 10. november 2015 Tema: Kontroverser i forskning i socialt arbejde Jacob Christensen, UC Lillebælt og FORSA Danmark Per Westersø, VIA University College
Læs mereTale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter
Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereFORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING
- SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens
Læs mereHVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller
HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereUnga in i Norden: Referencegruppemøde
Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereEt refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske
Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Projektleder Britta Hørdam bho@ucsj.dk Projektmedarbejder Anja Richter
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereMagtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse
Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereThe missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet
De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereTale, der tæller. Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter
Tale, der tæller Spørgeskemaundersøgelser anvendt til beskrivelse af etniske minoriteter Hvad hører du, når jeg spørger? Arrangement i Selskab for Surveyforskning Onsdag den 13. april 2016 Anne Sofie Fink,
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereprofessionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag
professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereProfessionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat
Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,
Læs mereEn new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg
En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg Stefan Hermann Rektor Side 1 Forudsætninger 1. Udgangspunkt (uddannelses)professionelt,
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereSE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER
SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereFagprofessionelles møde med udsatte klienter: Dilemmaer i den organisatoriske praksis
Fagprofessionelles møde med udsatte klienter: Dilemmaer i den organisatoriske praksis Nanna Mik-Meyer Prodekan og Professor MSO (Sociologi) Copenhagen Business School Afsæt for oplægget Udkom august 2017
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om KVINFO STRATEGI 2018-2020 2 2018-2020
Læs mereLigestilling er vi fælles om
CHRISTIANS BRYGGE 3-1219 KØBENHAVN K [+45] 3313 5088 - KVINFO@KVINFO.DK CVR.NR.: 12919247 - EAN NR.: 5798009814371 STRATEGI 2018-2020 Ligestilling er vi fælles om LIGESTILLING ER VI FÆLLES OM KVINFO er
Læs mereÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet
ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereStudieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv
Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv ANDERS BØGGILD CHRISTENSEN, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA JENS EISTRUP, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA Kontekst for projektet
Læs mereForskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse
Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk
Læs mereStrategidage. Fra fag til profession 14.06.2013
Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereWORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner
WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereTEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen
TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs merePRAKSISFORSKNING I PRAKSIS. Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt
PRAKSISFORSKNING I PRAKSIS Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt HVAD ER PRAKSISFORSKNING? Forskningen som højere grad bygge på behov og forståelser i praksis og ikke ensidigt
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs merePå årskonferencen sætter vi fokus på de professionelle, der arbejder med borgerne, og vi vil diskutere en række problemstillinger:
Borgeren i centrum har i længere tid været et plus-ord i den offentlige sektor. At sætte borgeren i centrum har været omdrejningspunkt for en række forskellige bevægelser: Forsøg på at komme væk fra en
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereAt skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde
At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereKommunikation og implementering er to sider af samme sag
Kommunikation og implementering er to sider af samme sag Hvordan kan ledelse og medarbejdere bruge organisationskommunikation i implementerings- og forankringsfasen? Ved udviklingskonsulent: Anita Monnerup
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)
Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor
Læs mereUDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE
UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereKvalitet i professionsuddannelser. Evalueringsteknologier i professionsuddannelser. Lektor Jørgen Gleerup, SDU og UC Syddanmark
Kvalitet i professionsuddannelser Evalueringsteknologier i professionsuddannelser. Lektor Jørgen Gleerup, SDU og UC Syddanmark Tiden nu: Tiden er præget af diskurs- og konstitutionskampe Diskurskampe om
Læs mereToplederne i krydspresset mellem
Børne- og kulturchefforeningen Årsmøde Vejle 10. november 2005 Toplederne i krydspresset mellem Politik, effektivitetskrav og faglighed. - er der nye roller på vej? Christian S. Nissen www.christiannissen.com
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereSTRATEGIPROCESSEN PÅ AAU
STRATEGIPROCESSEN PÅ AAU 2014-2015 REKTOR PER MICHAEL JOHANSEN OPLÆG PÅ LEDERDAG 24. NOVEMBER 2014 1 AAU hvor er vi nu? Et positivt indtryk mange dygtige og engagerede mennesker Både kendte og ukendte
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereForebyggelse og forskning i samarbejde
Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs mereEkstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder
Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en
Læs merePraksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop.
Praksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop. Et samarbejde mellem; VIA Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde. Programmet Professionel praksis. Socialrådgiveruddannelsen
Læs mereEn ny tid, en ny vidensproduktion?
ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereHvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?
Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs mereFra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
Læs mereKomplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Læs mere