Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Social interaktion... 2 Indledning... 2 Rational Choice... 2 Subsystemer og livsverden... 3 Subsystemer... 3 Livsverden og den kommunikative rationalitet... 4 Sammenfatning... 5 Diskussion... 5 Styrker og begrænsninger: Rational Choice... 5 Styrker og begrænsninger: Habermas... 6 Konklusion... 8 Social differentiering... 9 Indledning... 9 Pierre Bourdieu... 9 De 4 kapitalformer Det sociale rum Niklas Luhmann Inklusion folkeskolen Bourdieus perspektiv Luhmanns perspektiv Sammenfatning Konklusion Litteraturliste

2 Obligatorisk del 1 Social interaktion Indledning Grundlaget for denne opgave, er henholdsvis Rational Choice teorien, og Jürgen Habermas teori om systemer-livsverden, og deres tilhørende forståelse af social interaktion. Opgaven indledes med en sammenligning af de to teorier, hvor lighederne og forskellene mellem teorierne vil fremhæves. Med dette følger en løbende redegørelse. Endvidere vil jeg foretage en diskussion af henholdsvis styrker og begrænsninger ved Rational Choice teorien, og Habermas system-livsverden teori i forhold til deres forståelse af social interaktion. Rational Choice I sociologien eksisterer der mange versioner af Rational Choice teorien, og ikke alle er enige om hvad teorien præcis indeholder (Hagen 2007:220). For at give en præcis forklaring af hvordan Rational Choice forklarer social interaktion, tager denne opgave udgangspunkt i den stærke objektive rationalitet, da denne version giver en klar forudsigelse, af hvordan en aktør vil og burde handle i en given situation (Goldthorpe 1998:177). Den objektive rationalitet bygger på, at individerne i samfundet er rationelle aktører, der opvejer fordele og ulemper forud for valg af deres handlinger. Dette for at kunne vælge den handling, som giver det største afkast for individet selv. Det er altså individet, der er udgangspunktet, hvilket betyder at teorien grundlæggende er metodologisk individualistisk (Hagen 2007:227). Aktørerne er nyttemaksimerende og vil ud fra de midler, de har til rådighed, vælge den handling, som giver det største afkast for dem (Hagen 2007:227). Det mål, aktøren vil opnå, er et objektivt mål, og vil derfor altid kunne kalkuleres, måles og påvises empirisk. Dette forudsætter, at aktøren kender til alle de muligheder, der er, for at nå målet. Den rationelle aktør må altså have adgang til fuldstændig viden. Når aktøren kender alle sine muligheder for handlen til at nå målet, er han i stand til at kalkulere sig frem til, hvilken af disse muligheder, der er den nemmeste for at nå målet (Goldthorpe 1998:170). Udgangspunkt i denne teori er således et individ, der kalkulerer ud fra nyttemaksimering ift. det objektive mål, individet har: 2

3 ( )He understands the range of alternative choices open to him, not only at the moment but over the whole panorama of the future. He understands the consequences of each of the available choice strategies( ) (Goldthorpe 1998:170). Det betyder, at hvis man ud fra dette teoretiske synspunkt, skal forklare social interaktion mellem individer, skal det forklares ud fra en strategisk rationalitet, hvor aktøren vælger at indgå i en social interaktion, fordi dette valg indgår i den løsning, hvorpå aktøren bedst når sit objektive mål, med færrest mulige omkostninger. Subsystemer og livsverden Den objektive rationalitet, som Rational Choice teorien benytter til at forklare individers handlen i samfundet, benytter Habermas sig af i sin beskrivelse af subsystemerne, og hvordan disse fungerer ud fra en strategisk og målorienteret rationalitet. Subsystemer Habermas ser grundlæggende det moderne samfund som opdelt i to kategorier, livsverden og subsystemerne. Forskellen mellem disse er, at de baserer sig på forskellige handlingsorienteringer. Den del af samfundet, som er subsystemerne, er kendetegnet ved, at handling er resultatorienteret. Denne orientering kan sammenlignes med den egennyttemaksimerings-orientering, der gør sig gældende i Rational Choice teorien, da aktøren i Habermas subsystemer vil handle på baggrund af deres respektive kalkuler for hvordan, de bedst kan opnå deres handlingsmål. I denne del af Habermas forståelse af samfundet, er der altså tale om rationel handling ud fra individets målsætning en strategisk rationalitet. Her skal social interaktion altså forstås, ligesom i Rational Choice teorien, som en måde at nå sit mål på. Andre aktører man indgår i social interaktion med, ses her som midler og betingelser for at nå det individuelle mål (Eriksen & Weigård 2003: 45-47). Habermas mener dog, at denne formålsrationelle model ikke er nok, til at forstå de sociale sammenhænge, som binder samfundet sammen (ibid.:45). Det formålsrationelle er en komponent i den samlede forståelse af samfundet, men den kan ikke alene benyttes til at beskrive alle aspekter af samfundet. Subsystemerne og den handlingsorientering, der gør sig gældende der, kan forklarer de principper, der gør sig gældende indenfor markedet og staten, hvor styringsmedier som penge og administrativ magt, er centrale (ibid.:140ff). Der er dog også andre aspekter af samfundet, som benytter en kommunikativ, forståelsesorienteret rationalitet. Denne del af samfundet kalder Habermas for livsverden. 3

4 Livsverden og den kommunikative rationalitet Livsverden kan beskrives som et erfaringsreservoir, der er kulturelt overleveret og skabes i kommunikative sproglige fællesskaber. Den danner en kulturelt overleveret ramme for fælles kollektiv viden, der er grundlag for, at man kan nå til en fællesforståelse (Eriksen & Weigård 1998:78-79). Det er her de normative og værdimæssige principper bliver opbygget gennem reproduktionsprocesser af dens strukturelle komponenter: kultur, samfund og personlighed (Habermas 1999:69-71). I livsverden er det en anden rationalitetsform, der gør sig gældende. Habermas mener, at sproglig kommunikation mellem individer, kan ses som rationelle talehandlinger, der kan vurderes og analyseres ud fra gyldighedskravene for en talehandling; sandhed, rigtighed og autencitet (Eriksen & Weigård 2003:57). Med dette bliver sproget en rationel handling, som skal koordineres mod en fælles virkelighedsforståelse, der bliver skabt gennem kommunikation (ibid.:21). Dette kaldes for kommunikativ rationalitet, og bygger på en forståelsesorienteret rationalitet, som forekommer i kommunikationen mellem individer (ibid.:80). Den kollektive fællesforståelse, som livsverden udgør, gør, at kommunikation rettet mod enighed ikke bliver et uoverkommeligt projekt, da aktøren kan gå ud fra, at man er fælles om alle væsentlige forudsætninger for situationen. Det betyder, at når en aktør fremsætter en ytring, bliver gyldighedskravene som oftest ikke udfordret, fordi ytringen bunder i fælles forståelse for disse krav. Bliver de alligevel udfordret, kan diskussionen tage udgangspunkt i de kollektive principper i livsverdenen (ibid.:79). Dele af livsverdensrammen kan altså tages op til kritisk revurdering, og derved gradvist ændres, men man kan ikke ændre alt på én gang (ibid.:80). Det ideelle er, at aktørerne gennem kommunikation med hinanden opnår en enighed, som er hele grundlaget i den kommunikative rationalitet. Rationaliteten ved talehandlingen måles ud fra om de tre gyldighedskrav bliver overholdt. Ved stærk kommunikation når man til enighed, fordi man har en fælles forståelse af gyldighedskravene, men det vil ikke altid være muligt at nå til enighed. I stedet kan man nå til en forståelse af den anden aktørs ytringer, hvilket betegnes som svag kommunikativ rationalitet (Eriksen & Weigård 2003:70). I Habermas optik har kommunikationen en handlings- og socialkoordinerende effekt. De norm- og moralprincipper, livsverden udgør, og som individer kommunikerer og handler ud fra, er skabt og kan ændres via kommunikation. Det er altså kommunikationen, der skaber retningslinjerne for social handlen (ibid.:21+36). 4

5 Sammenfatning Rational Choice teorien forsøger at forklare sammenhængen i hele samfundet ud fra, at individer er orienteret mod nyttemaksimering af sine egne objektive mål. Derved beskrives de sociale interaktioner som et middel, aktøren benytter for at nå sit mål. Habermas benytter sig også af denne forståelse, når han forklarer handling indenfor subsystemerne, stat og marked. Men samtidig mener han også, at denne handlingsorientering ikke gør sig gældende i alle dele af samfundet. Her indfører han begrebet om livsverden, som danner en kollektiv videns- og forståelses ramme, der gør, at man kan opnå enighed gennem kommunikation. Kommunikationen har samtidig også en handlings- og socialkoordinerende effekt. Diskussion Efter en sammenligning af de to teorier, hvor ligheder og forskelle er blevet påpeget, vil jeg nu indlede en diskussion af de styrker og begrænsninger, man kan påpege indenfor henholdsvis Rational Choice teorien, og Habermas system-livsverden teori i forbindelse med deres forståelse af social interaktion. Styrker og begrænsninger: Rational Choice Jævnfør tidligere afsnit om Rational Choice teorien, har den som udgangspunkt, at social interaktion mellem aktører forekommer, fordi dette fungere som et middel til at nå et objektivt egennyttigt mål. Dette perspektiv på social interaktion, som Rational Choice teorien har for øje, kan være gunstig at benytte på visse områder i samfundet, der bygger på en grundlæggende tankegang om maksimering af udbytte ved minimering af omkostninger (Goldthorpe 1998:175). Dette viser sig fx som strategiske handlinger i en virksomhed, da disse handlinger oftest foregår ud fra et objektiv mål. En chef, der har som mål at nå en bestemt omsætning, kan være nødt til at holde en motiverende samtale med en medarbejder for at sikre, at effektiviteten bliver bibeholdt, så virksomheden er i stand til at nå målet for omsætningen. En analyse på dette område ud fra Rational Choice teorien er derfor et stærkt redskab til at forklare sådanne handlinger, fordi når man kender individets objektive mål, kan man forklare interaktionen som et middel. Det er dog nærliggende at diskutere om fokusset på mål og middel, når sociale interaktioner skal forstås, gør sig gældende i alle aspekter af samfundet. Hvis dette grundlag for social interaktion skal kunne gøre sig gældende i alle aspekter, betyder det, at alle handlinger er blevet kalkuleret og veloverejet for at kunne tjene ens objektive mål. Men i hverdagslivet ser man oftest handlinger, som 5

6 ikke virker velovervejet eller målorienteret. Det kan bl.a. være svært at se, hvordan Rational Choice teorien skal kunne forklare altruistiske handlinger (Hagen 2007:232 & Collins 2004:143), som fx det at hjælpe en fremmed, der spørger om hjælp. Dette, da det ikke er klart, hvordan denne interaktion tjener individets objektive mål. Samtidig kan det også diskuteres hvor meget individet i en sådan situation har været i stand til at kende alle muligheder, og kunne kalkulere sig frem til at denne handling er det bedste middel til at nå sit mål. Handlingen virker mere intuitiv end strategisk (Collins 2004:143). I en stærk tro på Rational Choice teorien vil man stadig kunne argumentere for, at altruistiske handlinger tjener et egoistisk mål hos individet, det er et middel til at nå et mere langsigtet mål, som fx at man gerne vil have flere venner, hvor det at hjælpe en fremmed kan være et middel til at nå dette mål. Det forekommer dog urealistisk at individet, på grund af teoriens krav til fuldstændig viden, kender alle sine muligheder, også midlet at en fremmed vil spørge om hjælp, og kan benytte dette i sin kalkyle frem til målet om at få flere venner. Det forudsætter altså, at individet er i stand til at inddrage viden om, hvordan andre aktører handler, hvilket ikke er realistisk og Rational Choice teorien dermed har en begrænsning ved ikke at kunne forklare alle aspekter ved social handlen (Hagen 2007:234 & Goldthorpe 1998:170). Styrker og begrænsninger: Habermas Ud fra tidligere beskrivelse af Habermas livsverden-system teori, vil jeg ud fra Axel Honneth s kritik af denne teori, diskutere hvilke styrker og begrænsninger teorien har i forhold til at forstå social interaktion. Det kan påpeges, at Habermas udvikling af livsverden, og den tilhørende kommunikative handlen, som indfører moraler og normativitet i handlingsrammerne, er en styrke for teorien, hvis den sammenlignes med tidligere kritiske teoretikere, som fx Adorno. Med denne udvidelse er Habermas nemlig i stand til at analysere samfundet ud fra de normative handlingspotentialer, der er i samfundet, samtidig med at områder som ikke er norm præget systemer, kan analyseres med et andet udgangspunkt (Honneth 2003:51). Teorien formår på den måde at skabe et logisk analyse redskab, som medtager en dualisme mellem normative handlingslogikker og de strategiske formålsrationelle principper: ( )Som opdeler den sociokulturelle udviklingsproces i to rationaliseringsdimensioner, en moralsk-praktisk læreproces og en instrumental-teknisk læreproces. De angiver logiske rammer for en samfundsanalyse ( ) (Honneth 2003:51). 6

7 Ved at udvikle et analytisk apparat, som vil analysere normative handlingspotentialer på et makrosociologisk niveau, bliver Habermas dog nødt til at holde sig til klare opdelte kategorier af handlingsprincipper, hvilket kan betyde, at mere komplekse dimensioner af samfundet ikke bliver medregnet (Honneth 2003:53). Netop denne problematik påpeger Honneth som værende en begrænsning i Habermas teori, da kategoriseringen i teorien gør, at den klassekompleksitet Honneth mener, gør sig gældende i samfundet, ikke bliver medtaget i analysen. Habermas ønsker at påvise, at der gør sig en kollektiv moral gældende i samfundet, som alle refererer til, gennem gyldighedskravene i kommunikationen. Men Honneth påpeger, at denne universelle moral ikke er mulig, fordi de højt stående klasser har andre forudsætninger for at referere til gyldighedskravene, end de laveste sociale lag har (ibid.:57). Honneth mener at, samfundets højere sociale lag, i højere grad er tvunget til at kunne forholde sig til universelle gældende normer og moraler og stille sig kritisk overfor dem, for at kunne retfærdiggøre og bibeholde deres position i samfundet (ibid.:58). De lavere sociale lag, er ikke på samme måde afhængige af at reproducere deres sociale position, og deres erhvervsfaglige tilknytning gør, at de ikke tvinges til at se på samfundets universelle principper (ibid.:57). Det betyder at denne gruppe i højere grad vil diskutere moral ud fra uretmæssige erfaringer, fremfor de universelle moraler: Medlemmer af socialt undertrykte klasser er ikke underlagt nogen samfundsmæssig legitimationstvang. Mens medlemmerne af den herskende sociale klasse normalt er tvunget til at retfærdiggøre den eksisterende sociale orden, som privilegerer dem( ) (Honneth 2003:58). Habermas teori danner altså ikke grundlag for en universel moralitet, der gør sig gældende i hele samfundet, fordi den ikke medtænker de laveste sociale lags forudsætning, derved kan man argumentere for, at den kun forklarer de højt stående klassers fælles morale principper, og dermed deres grundlag for handlen og social interaktion. Det kan dog diskuteres om Honneth s kritik ikke underminerer de lavere sociale lags forståelse for de universelle gældende normer, da de uretmæssige erfaringer, der her diskuteres ud fra, godt kan have det samme moralske indhold, som de gyldighedsprincipper de højtstående lag referer til. 7

8 Normerne og moralen kommer måske til udtryk på forskellige måder, men det moralske og normative indhold vil henvise til det samme. Konklusion Ved at sammenligne de to teorier, er det blevet påvist, at begge teorier vil forklare social interaktion ud fra, at aktøren handler efter en formåls og strategisk rationalitet med fokus på et objektivt mål og de midler, det har til rådighed i forhold til at nå dette. Habermas mener dog, at dette syn ikke gør sig gældende i alle aspekter, hvormed han indfører begrebet om livsverden, hvor det er en kommunikativ rationalitet, der gør sig gældende. Kommunikation er rationel, og skal gyldiggøres ud fra fælles gældende forståelse og normative principper. Rational Choice teoriens med dets stærkt objektive og strategiske rationalitet kan ses som en god teori til at forklarer formålsrationelle handlinger indenfor økonomiske områder i samfundet, men samtidig kan det også påpeges, at den ikke er i stand til at forklarer altruistiske og intuitive handlinger, idet målet, midler og kalkulation i disse tilfælde kan virke urealistisk. Habermas dualisme mellem system og livsverden og de tilhørende rationaler gør, at teorien kan ses som et stærkt analytisk redskab, da man bliver i stand til at analysere de normative handlingspotentialer i samfundet. Samtidig er det netop også denne opdeling, som påpeges at være en begrænsning, da han bliver nødt til at forholde sig til skarpt opdelte kategorier. Dette gør, at han ikke inddrager mere komplekse sociale forhold, som fx en gældende klasseopdeling i samfundet. Netop unddragelsen af denne klasseopdelings problematik, kan påpeges at have en negativ effekt på hans forståelse af social interaktion, da de moralske principper, kommunikation og handlen legimiteres efter, i Habermas forståelse, ikke er universalt gældende, men kun tilgodeser de højere stående samfundslag. 8

9 Valgfri del, spørgsmål 2 Social differentiering Indledning Denne opgaves formål er at beskrive to forskellige udgangspunkter og forklaringer af hvordan social differentiering i det moderne samfund kan forstås. Emnet vil blive anskuet ud fra henholdsvis Pierre Bourdieus, og Niklas Luhmanns teori. Først vil der blive redegjort for de to teorier og deres forståelse af social differentiering. Dernæst vil jeg med udgangspunkt i en samfundsrelevant debat diskuterer, hvordan de to anskuelser kan siges at kendetegne det moderne samfund. Pierre Bourdieu Ved at redegøre for Bourdieus begreber, habitus, kapitaler og socialt rum, vil jeg forklare hvordan Bourdieu forstår social differentiering i det moderne samfund. Bourdieus habitusbegreb betegnes som et system af varige, men også foranderlige dispositioner, gennem hvilke agenten opfatter verdenen, lever og handler (Wilken 2011:48). Habitus er en strukturelt skabt størrelse, som agenten er mere eller mindre bevidst om (Bourdieu 1994:60), og bliver udgjort af agentens kapitalsammensætning, altså de ressourcer, en agent besidder (Wilken 2011:58). Habitus udformes med afsæt i hvilken familie-, samfunds- og verdenshistorie, man fødes ind i, hvilket betyder, at der sker en differentiering og reproduktion af agentens sociale positioner i samfundet (ibid.:47). Habitus medfører altså, at agenten har en indlejret samfundsmæssig praksis, som kan forklare, hvordan individer regulerer deres handlinger i forhold til hinanden. Begrebet forklarer samtidig også agentens ulige fordeling af ressourcer og muligheder i livschancer, som er med til at skabe social differentiering (ibid.:64). Disse uligheder i muligheder og livschancer måler Bourdieu ud fra kapitalformerne, som er en værdi eller ressource, agenten er i besiddelse af, og som kan benyttes til at opnå en social position. Disse kapitaler er agenten, i større eller mindre grad, i stand til at akkumulere, og de er medbestemmende til, når forskelle og afstande mellem positioner defineres (Esmark 2006:87-88). Bourdieu opererer grundlæggende med fire kapitalformer; Økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital. 9

10 De 4 kapitalformer Økonomisk kapital udgør al materiel rigdom og værdier, der er let omsættelig til penge. Denne kapitalform er samtidig let at akkumulerer til andre former for kapitaler (Wilken 2011:58 & Bourdieu 1986:242). Den kulturelle kapital indlejres gennem socialiseringsprocessen, hvor især den primære socialisering i familien er vigtigt, da familiens investering i kulturel kapital under opvæksten, spiller en rolle i hvilke evner, agenten har til at akkumulere kulturel kapital senere i livet (Esmark 2006:89). Kapitalformen eksisterer i tre forskellige former; kropsliggjort, objektiveret og institutionaliseret. Den kropsliggjorte form er internaliseret i aktøren, og kommer til udtryk i sansen for de rette værdier og evnen til at udtrykke denne sans kropsligt, mentalt og socialt (ibid.:90). Kulturel kapital i objektiveret form er kulturelle genstande, man kan erhverve sig som fx malerier og bøger. Den kan også forekomme som en forståelse af kulturelle objekter (ibid.:91). Institutionaliseret kulturel kapital gør sig gældende i form af eksamensbeviser og akademiske titler, hvilke fungerer som en vedvarende legitimitet af den kulturelle kapital (ibid.:90). Social kapital henviser til de netværker og forbindelser, som agenten indgår i eller har adgang til. Det er altså den værdi en agent besidder, når agenten associeres med disse sociale relationer (ibid.:92). Den symbolske kapital anses som den overordnede kapitalform, der er i stand til at bestemme, hvilke kapitalformer, der har værdi: Symbolsk kapital er simpelthen den form eller tilstand, enhver kapital eller blanding af kapitaler kommer til at antage, når den/de bringes i spil i en social sammenhæng, hvor den/de bliver anerkendt, tilskrevet værdi og dermed giver social anseelse (Esmark 2006:94). Dette vil sige, at besidder man høj mængde af symbolsk kapital, er man i stand til at definere hvilke kapitalformer, der anerkendes og giver værdi i det sociale rum. Således er denne kapitalform også et udtryk for, at aktøren har opnået anerkendelse til at være i en bestemt position (Bourdieu 1994:67). Det sociale rum Det sociale rum er et analytisk redskab Bourdieu benytter sig af til, at synliggører det moderne samfunds dominerende differentieringsprincipper (Wilken 2011:21). Dette rum består af relationelle positioner mellem individer eller grupper, der defineres i forhold til hinanden. Agentens eller gruppens placering afgøres for det første af agentens samlede kapitalmængde og for det andet via 10

11 den relative mængde af de to kapitalformer. Dette betyder, at jo flere egenskaber eller livsstilsvaner agenterne har tilfælles, jo tættere placerer de sig på hinanden og vice versa. Således anskueligøres den sociale afstand mellem agenterne (Bourdieu 1997:20+21) Når man, ifølge Bourdieu, skal forklare den sociale differentiering i det moderne samfund, skal man gøre det med udgangspunkt i de habituelle forudsætninger en agent besidder, altså den mængde af kapital agenten har og de habituelle forudsætninger agenten har via socialiseringsprocessen. Disse faktorer er nemlig afgørende for den sociale position, agenten har, og er i stand til at opnå i det sociale rum. Når man skal forklare inklusion og eksklusion i samfundet, det sociale rum, er det således både på baggrund af de ulige kapitalsammensætninger og de uligheder i muligheder og livschancer dette skaber, da det afgørende er om disse lever op til den symbolske kapital der gør sig gældende i det sociale rum. Niklas Luhmann For at vise et andet synspunkt på forståelsen af socialdifferentiering vil jeg i det følgende afsnit redegøre for Luhmanns system teorien. Hovedelementet i Luhmanns systemteori er kommunikation. Kommunikation er det de sociale systemer udelukkende består af, hvor samfundet her fungerer som det mest omfattende sociale system. Andre systemteoretikere har tidligere betegnet et system som en skelnen mellem del og helhed, men Luhmann skelner mellem system og omverden. Systemer er altså alle enheder, der eksisterer ved at trække og vedholde en grænse til dens omverden (Aakvag 2008: ). Systemerne må altså hele tiden reproducere sig selv og den grænse mellem system/omverden, uafhængigt af andre systemer, for at overleve. Dette kalder han systemets autopoiesis (ibid.:235). Denne reproduktion sker gennem en todelt binærkode systemet forstår verden ud fra, hvilket gør, at de kan selektere information fra omverdenen ud fra deres egen forståelse og dermed reproducerer deres egen funktion (ibid.:242). I de sociale systemer, er det kommunikationen der skal reproduceres, så koden kan skabe grundlag for ny kommunikation (ibid.:236). Luhmanns grundtese om det moderne samfund er, at det er et funktionelt differentieret system, hvor samfundet ikke længere kan ses som et overordnet system, men er uddifferentieret til mange delsystemer, der besidder hver deres afgrænsede funktion (Aakvaag 2009: ). Differentieringen i det funktionelle differentierede samfund er horisontal, da delsystemerne ikke rangordnes, men ordnes ud fra deres funktioner (ibid.:243). Disse delsystemer er ifølge Luhmann 11

12 så differentierede, at de ikke er i stand til at varetage andres systemers funktioner, hvilket gør, at de samtidig også er gensidigt afhængige af hinanden (ibid.:241). Vi har altså et moderne samfund, hvor alle delsystemerne kommunikerer og ser verden ud fra hver deres binære kode, hvilket betyder, at der ikke længere er noget overordnet rigtigt og forkert, man kan rette sig efter (Aakvaag 2009:244). Det betyder samtidig også, at systemerne ikke er i stand til at samarbejde om at løse overordnede samfundsproblemer, da deres autopoiesis gør, at de ikke kan kommunikere, og kun ser problemet ud fra deres egen binære kode (ibid.:245). Uddifferentieringen betyder, at hver person tilhører flere forskellige systemer, fordi der ikke er ét, men flere delsystemer, der varetager vigtige funktioner i personens liv. Når en person tilhører flere sociale systemer, kan man ikke længere identificeres med et bestemt system, men repræsenterer en lille fragmenteret del af alle de delsystemer personen indgår i. Personer i det moderne samfund må altså selv stå for at sammenfatte alle disse delidentiteter til en sammenfattet personlig identitet gennem den række af sociale delsystemer, personen indgår i (ibid.: ). Luhmann ser derved individet som en moderne opfindelse i relation til den funktionelle differentiering i det moderne samfund (ibid.:248). Social inklusion eller eksklusion i det moderne samfund handler i Luhmanns optik ikke om, hvorvidt du er en del af de rigtige sociale systemer, eller om du forstår de rigtige binære koder, da uddifferentieringen gør, at der ikke er noget rigtigt/forkert. Personen er selv ansvarlig for at opbygge den identitet personen ønsker. Man skal i stedet se inklusion/eksklusion ud fra om man falder helt udenfor de sociale systemer. Hvis man bliver ekskluderet fra et socialt system, er det fordi man ikke er i stand til at håndtere systemets binære kode. Samtidig følger det også, at hvis en person eksluderes fra et socialt system, øger det sandsynligheden for eksklusion fra andre sociale systemer (ibid.:253). Fx vil en udelukkelse fra uddannelsessystemet fører til en udelukkelse fra arbejdsmarkedssystemet. Inklusion folkeskolen Efter at have redegjort for hvordan Bourdieu og Luhmann forstår social differentiering, vil jeg diskuterer, hvordan både Luhmanns og Bourdieus syn på social differentiering kan gøre sig gældende i det moderne samfund. Denne diskussion vil tage udgangspunkt i en af aspekterne i debatten om den nye folkeskolereform. 12

13 Der har tidligere i den danske folkeskole været specialklasser til børn med særlige behov, hvor undervisningen var tilpasset ud fra deres præmisser. De er nu blevet fjernet, og folkeskolen skal være i stand til at inkludere disse børn i normale undervisningsmiljøer, for på den måde at øge læringslysten hos eleverne (Thorsen, EVA). Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har fulgt udviklingen på dette område igennem længere tid, og indleder en udlægning af de overordnet forskningsresultater således: Inklusion og specialundervisning er nogle af de meget omdiskuterede temaer i disse år. Opgørelser fra Ministeriet for Børn og Undervisning viser, at der er omkring danske børn, der i skoleåret 2008/09 havde brug for specialundervisning, hvilket svarer til 14,3 af alle børn. Af dem fik cirka elever undervisning i specialskoler eller specialklasser, og elever fik undervisning i almindelige skoler (Thorsen, EVA). Bourdieus perspektiv Ser man denne ændring i folkeskolens struktur ud fra et Bourdieusk synspunkt, kan man påpege, at det kan medfører en ekskluderende risiko for de elever, der tidligere tilhørte specialklassen. I en specialklasse har man muligheden for at indrette undervisningen med hensyn de habituelle forudsætninger børnene har med fokus på at få akkumuleret deres nuværende kapitaler til de kapitaler der gør sig gældende videre i uddannelsessystemet. I en almindelig folkeskoleklasse vil undervisningsniveauet og formen måske være anderledes indrettet, da man her har elever med stærkere habituelle forudsætninger ift. de kapitaler, der gør sig gældende i uddannelsessystemet. Derved kan det blive problematisk at placere elever fra specialklasser i sådan et undervisningsmiljø, da det måske ikke er alle, der besidder evnen til at følge med på dets niveau. Hvis en sådan integration skal lykkedes, uden at eleverne fra specialklasserne bliver ekskluderet, vil man være nødt til at ændre undervisningsgangen på en sådan måde, at der tages hensyn til deres mangelende mængde af de gældende kapitalformer. Dette kan dog forekomme som et kompliceret regnestykke, da undervisningen stadig også skal være i stand til akkumulere de andre elevers kapitaler, så de får en øget kulturel kapital, altså viden. Inkludering af eleverne med særlige behov pålægger folkeskolen et stort ansvar for deres undervisning, der nu skal tilpasses til mange forskellige forhold. Er folkeskolen og dens ressourcer og kompetencer ikke i stand til at løfte denne problematik, kan det komme til at få betydning for 13

14 eleverne fra de forhenværende specialklasser, da deres lavere mængde af kapital, øger risikoen for eksklusion fra uddannelsessystemet. Luhmanns perspektiv I Luhmanns teoretiske optik kan man anskue specialklassen og den almindelige klasse som to uddifferentierede systemer, fra det der tidligere hørte til folkeskolesystemet eller det samlede uddannelsessystem. Denne uddifferentiering skete for, at de personer, som ikke var i stand til at håndtere den binære kode, der gjorde sig gældende i det overordnede system, ikke blev ekskluderet fra de videre delsystemer, der opererer indenfor læring. Specialklassen som system bestod af en anden binærkode end den almindelige klasse, der gjorde at børnene med særlige behov var i stand til at forstå koden i et af de delsystemer, hvis funktion var undervisning. Undervisningen var altså indrettet på en sådan måde, at disse børn ikke øgede deres chancer for ekskludering fra andre systemer. Når eleverne fra en specialklasse bliver flyttet over i en almindelig folkeskole klasse, altså et andet delsystem, er det således ikke sikkert, at de kan forstå og håndtere dette systems binærkode. Hvis de ikke er i stand til at kommunikere ud fra koden, kan de ikke inkluderes systemet. Man kan dog ikke udelukke, at eleverne godt kan håndtere koden, men det er ikke selvsagt. Problematikken ved inklusion i folkeskolen handler altså her om, hvorvidt eleverne er i stand til at kommunikere ud fra den samme binære kode. De, der ikke er det, vil blive ekskluderet og som tidligere nævnt øger dette sandsynligheden for ekskludering af andre systemer (Aakvaag 2009:253). Hvis man skal sikre integrationen af eleverne fra specialklasserne, vil man i Luhmanns optik, skulle udvikle en ny binærkode, som alle er i stand til at håndtere. Man skal altså opbygge et nyt socialt system, som ser verden på en helt bestemt måde. Professor Susan Tetler, leder af det videnspanel, som Undervisningsministeriet har nedsat i forbindelse med inklusion i folkeskolen, udtaler følgende om et løsningsforslag: "Der blev talt meget om, at vi skal holde op med at tænke så meget i modsætningerne mellem almen- og specialundervisning, men se et nyt fælles tredje, hvor man henter tænkning og metoder fra begge områder i forhold til at skabe en ny tredje pædagogik. Det handler for eksempel om at ændre på begreber, der har rod i traditionelle opfattelser (Aisinger 2012). 14

15 Der er altså her tale om en tredje pædagogik, eller i Luhmanns optik, en ny binær kode. Man kan altså her påpege, at de eksperter, der har til opgave at sikre inklusion i folkeskolen følger Luhmanns teori og hans syn på social differentiering. Ved at anskue denne nye strukturelle omlægning i folkeskolen ud fra to forskellige teoretiske synspunkter, bliver der også givet to forskellige antagelser af social differentiering. Ved den Bourdieuske udlægning af problematikkerne, kan det påpeges, at en mulighed for inklusion af børnene med særlig behov virker muligt at opnå, da en omlægning af undervisningens form og indhold hele tiden er sket gennem historien. Dette afhænger dog helt af, om folkeskolen har den nødvendige ressource til en større omlægning af undervisningen, så denne tilgodeser de store forskelle, der kan være hos elevernes habituelle grundlag og kapitalsammensætning, altså i deres ressourcer. Man vil dog stadig ikke kunne udelukke relevansen af Luhmanns forståelse, da det kan forekomme ret tydeligt i vores samfund at se, at udelukkelsen fra et system også gør sig gældende indenfor andre systemer. Har et barn svært ved at følge med i folkeskolen, er sandsynligheden for en ungdomsuddannelse og en videregåendeuddannelse også mindre. Det betyder en udelukkelse fra et ret stort del af arbejdsmarkedet. Sammenfatning Derved kan man påpege at Luhmanns teoriapparat, kan være nyttigt til en forklaring, af de mennesker, i høj grad er marginaliseret i det moderne samfund. Der kan samtidig argumenteres for, at Luhmanns teoretiske løsninger af moderne samfundsproblematikker, afspejler sig hos de eksperter, der har til opgave at løse de gældende problematikker i det danske samfund her med udgangspunkt i debatten om inklusion i folkeskolen. Bourdieu tager udgangspunkt i agentens kapitalsammensætning og habituelle grundlag, som en afgørende faktor, for hvor man placeres henne, hvilket også kan forklare marginalisering. Man kan dog her påpege, at Bourdieus perspektiv også åbner op for, at man kan indrette samfundets funktioner som fx undervisningen, så de tilgodeser nogle af disse uligheder i muligheder og livschancer. Netop dette syntes at afspejle sig i den grundlæggende tankegang omkring vores velfærdsstat, som omfordeler offentlige goder for at skabe lighed (Diderichsen 2011:361). Hermed kan det påpeges at både Bourdieu og Luhmanns forståelse af social differentiering kan bruges til at illustrere, hvilke former for social differentiering, som kendetegner for det moderne samfund. 15

16 Konklusion På baggrund af min redegørelse og diskussion af Bourdieu og Luhmanns forståelse af social differentiering kan jeg konkludere, at Bourdieus forståelse af social differentiering tager udgangspunkt i de ressourcer, en agent besidder, altså dens habituelle grundlag og kapitalsammensætning. Disse faktorer har afgørende betydning for, hvilken social position agenten har, og hvilke du har mulighed for at opnå. Dette, da det afgørende er, om disse lever op til den symbolske kapital der gør sig gældende i det sociale rum, altså i samfundet. I Luhmanns funktionelle, differentieret, moderne samfund afhænger social differentiering ikke om, at personen tilhører det rigtige eller forkerte system, det afhænger af personens evne til at håndtere den binære kode, der gør sig gældende indenfor et system. Er man ikke i stand at håndtere den kode, der gør sig gældende indenfor systemet, ekskluderes man herfra. Samtidig vil ekskluderingen fra et socialt system øge personens sandsynlighed for eksklusion fra andre systemer. Ud fra en samfundsrelevant problematik, kan man argumentere for, at begge disse teoretiske forståelser af social differentiering kan kendetegne det moderne samfund. Man kan blandt andet påpege, at Luhmanns teori afspejler sig i eksperters løsninger på, hvordan man undgår social eksklusion. Det kan samtidig også påpeges, at Bourdieus udgangspunkt for socialdifferentiering afspejler sig i grundtanken om den danske velfærdsstat, der bl.a. har til opgave at øge uligheden ved omfordeling af goder. 16

17 Litteraturliste Aisinger, Pernille, Folkeskolen.dk fagblad for undervisere (16/ ): Praksis-videnspanel: Der er behov for at tale om inklusion på en ny måde. Videnspanel om en ny pædagogik ift. inklusion i folkeskolen: (Besøgt 2/ kl ). Bourdieu, Pierre 1997: Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen. København: Reitzels Forlag: Bourdieu, Pierre 1986: The form of Capital, i Richardson, John G. (ed.): Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education. New York: Greenwood Press: Bourdieu, Pierre 1994: Socialt rum og symbolsk magt, i Bourdieu, Pierre: Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. København: Akademisk Forlag: Collins, Randall & Rössel, Jorg 2002: Conflict theory and Interactional Rituals The microfoundations of Conflict Theory (Chapter 24), I Handbook of Sociological Theory (red.) Jonathan Turner, New York: Kluwer Academic Diderichsen, Finn 2011: Socialpolitik og sundhed, i Iver Hornemann Møller og Jørgen Elm Larsen (red.): Socialpolitik, 2011, 3. udgave, 2. oplag, København: Hans Reitzels Forlag. Eriksen, Erik Oddvar & Weigård, Jarle 2003: Kommunikativt demokrati Jürgen Habermas teori om politik og samfund. København: Hans Reitzels Forlag. Esmark, Kim 2006: Bourdieus uddannelsessociologi, i Annicke Prieur & Carsten Sestoft: Pierre Bourdieu En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag, Goldthorpe, John H. 1998: Rational action theory for sociology, British Journal of Sociology, vol. 49, nr. 2, Habermas, Jürgen 1999: Det sivile samfund og rettstaten, i Habermas, Jürgen: Kraften i de bedre argumenter. Oslo: Ad Notam Gyldendal:

18 Hagen, Roar 2007: Rational Choice i Klassisk og Moderne samfundsteori af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.), København: Hans Reitzels Forlag, 4. udgave. Honneth, Axel 2003: Moralbevidsthed og social klasseherredømme, i Behovet for anerkendelse. København: Hans Reitzels Forlag: Luhmann, Niklas 1982: The Differentiation of Society. New York: Columbia University Press: Thorsen, Munck Katja, områdechef i inklsuion for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Inklusion et nøglebegreb. En oversigts artikel om EVA s forskningsresultater ift. inklusion i folkeskolen: (Besøgt 2/ kl ). Wilken, Lisanne 2011: Bourdieu for begyndere, København: Hans Reitzels Forlag, s Aakvaag, G. 2008: Kap. 9 Niklas Luhmanns systemteori: Metodologisk antihumanisme og funksjonell differensiering, Moderne Sociologisk Teori. Oslo: Abstrakt Forlag:

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Niklas Luhmann ( )

Niklas Luhmann ( ) Disposition Introduktion af centrale begreber fra Niklas Luhmanns teoretiske univers med henblik på at kunne anvende hans tanker på et mere praksis orienteret niveau. Født i Tyskland. Niklas Luhmann (1927-1998)

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Bourdieu inspireret forskning der. Unge, valg og vejledning

Bourdieu inspireret forskning der. Unge, valg og vejledning Bourdieu inspireret forskning der omhandler: Unge, valg og vejledning Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU/Aarhus Universitet Tre aktuelle teoretiske perspektiver

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND

ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Individ Institution og Samfund

Individ Institution og Samfund Individ Institution og Samfund Eksamens nr: 8883 Emnevalg: Livsudfoldelse for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Årgang: 12SM Vejlederens navn: Mette Nørregaard

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages

Læs mere

CASE. En bus fuld af muligheder. - Inklusion som social mobilitet. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng

CASE. En bus fuld af muligheder. - Inklusion som social mobilitet. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng CASE En bus fuld af muligheder - Inklusion som social mobilitet Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 En Harry Potter-bus... 4 Muliggøre

Læs mere

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...

Læs mere

Almen sociologi II Sommereksamen 2012 Eksamensnummer 667 INDHOLDSFORTEGNELSE DET MODERNE SAMFUND

Almen sociologi II Sommereksamen 2012 Eksamensnummer 667 INDHOLDSFORTEGNELSE DET MODERNE SAMFUND INDHOLDSFORTEGNELSE DET MODERNE SAMFUND OBLIGATORISK OPGAVE: - Om hvad binder det moderne samfund sammen? Indledning... 2 Ulrich Beck... 2 Risikosamfundet... 2 Nøden er hierarkisk, smoggen demokratisk...

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

[ALMEN SOCIOLOGI II EKSA- MEN] Fag: Almen Sociologi II. Antal tegn u. fodnoter: 35.946 anslag. Antal tegn i fodnoter: 2.

[ALMEN SOCIOLOGI II EKSA- MEN] Fag: Almen Sociologi II. Antal tegn u. fodnoter: 35.946 anslag. Antal tegn i fodnoter: 2. Fag: Almen Sociologi II Antal tegn u. fodnoter: 35.946 anslag Antal tegn i fodnoter: 2.463 an- slag Eksamensnummer: 1080 Afleveret: d. 3. juni 2011 Sociologisk Institut, Køben- havns Universitet Obligatorisk

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de

Læs mere

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger

Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2 Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Evner eller opvækst? - Succes og fiasko i det danske uddannelsessystem

Evner eller opvækst? - Succes og fiasko i det danske uddannelsessystem Evner eller opvækst? - Succes og fiasko i det danske uddannelsessystem "We are taught that life is like a racetrack: that merit will find its own reward. This is the central way our system legitimates

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Disposition. Pædagogik eksamen september Problemformulering...2. Indledning...2. Emnebegrundelse...2. problemstilling...2

Disposition. Pædagogik eksamen september Problemformulering...2. Indledning...2. Emnebegrundelse...2. problemstilling...2 Disposition Problemformulering...2 Indledning...2 Emnebegrundelse...2 problemstilling...2 Teoretiske metodeovervejelser...3 Samfundets syn på selv og medbestemmelse...3 Begrebsdefinitioner...5 Selvbestemmelse...5

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Organisationsteori. Læseplan

Organisationsteori. Læseplan Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:

Læs mere

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011

Louise Hvitved. Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet. Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Louise Hvitved Ph.d.-stipendiat på DPU/Aarhus Universitet Teoriundervisning i erhvervsuddannelserne 12. maj 2011 Problematikker i erhvervsuddannelserne Fra politisk side er der sat mål om, at 95 % af en

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme

Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Medierne fremhæver ofte religion og ideologi som de væsentligste forklarende faktorer for, at unge mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer og radikaliseres.

Læs mere

ÅRHUS-SEMINAR Workshop B2: Solidaritet I velfærdsstaten. [Marie Østergaard Møller, fredag den 19. august. Institut for statskundskab]

ÅRHUS-SEMINAR Workshop B2: Solidaritet I velfærdsstaten. [Marie Østergaard Møller, fredag den 19. august. Institut for statskundskab] ÅRHUS-SEMINAR 2011 Workshop B2: Solidaritet I velfærdsstaten [Marie Østergaard Møller, fredag den 19. august. Institut for statskundskab] INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Solidaritet i velfærdsstaten 1. Lige

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

APPROACHING INCLUSION

APPROACHING INCLUSION FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Oplæg på konferencen: Det socialpædagogiske relationsarbejde, den 6. juni 2018 Ved Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:

Oplæg på konferencen: Det socialpædagogiske relationsarbejde, den 6. juni 2018 Ved Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: Oplæg på konferencen: Det socialpædagogiske relationsarbejde, den 6. juni 2018 Ved Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Relationsarbejde hvad er det? To overordnede betydninger:

Læs mere

KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7

KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 7 KAPITEL 2 METODE 9 2.1 INDLEDNING 9 2.2 PROJEKTDESIGN 9 2.3 ERKENDELSESSKEMA

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Pædagoger i velfærdsinstitutioner

Pædagoger i velfærdsinstitutioner Pædagoger i velfærdsinstitutioner University College Syddanmark Kolding Pædagoguddannelse Antal anslag i opgaven: 24870 Udarbejdet af: Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 PROBLEMFORMULERING...

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere