SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER"

Transkript

1 SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie Beckley Preben Flyckt Bjønsen Vicky Nørtoft Jesper Mougaard

2 DISPOSITION Afsæt: Hvordan kan man forstå køn som en konstruktion? Diskussion og analyse: Præsentation af tre empiriske nedslag, diskussion af implikationer, analytisk greb og kort analyse. Afslutning: Hvor står vi så og hvordan kommer vi videre: Implikationer og perspektiv. 2

3 GENUS: FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvordan konstrueres køn og kønnede positioner i lyset af naturfagene og med hvilke konsekvenser? Hvordan reguleres køn på organisationsniveau, på lærerniveau og på elevniveau? Hvilke muligheder findes der for at reformulere de kønnede positioner i lyset af naturfagene? 3

4 JUSTERING AF FORSKNINGSOPTIKKEN At vriste forståelsen af køn fri fra de reproduktive organer At spørge til tings konstitution, snarere end til deres essens At undgå Bourdieu sk blindhed 4

5 SÅDAN SKABES KØN OG VIRKELIGHED Hverdagsdiskurser: Selvfølgelighedsfortællinger, biologi, essens At gøre passende / upassende: at regulere, de binære hierarkier, den gensidige konstitution 5

6 KØN SOM KONSTRUKTION Danske daginstitutioner skal give drenge mulighed for at være drenge og undgå, at for meget tid i børnehaven bruges på stillesiddende aktiviteter med perleplader og dukker. (Benedikte Kjær 2011, tidligere socialminister). 6

7 HYPOTESE FUND 1/4 Drengene klarer sig som kategori bedre end pigerne i naturfagene. Drengene får point for at være drengeagtige : trial and error er bedre end det modsatte Biologien understøtter denne valorisering 7

8 HYPOTESE FUND 2/4 Det er mere ok at være interesseret i naturfag som dreng end som pige 1. Hierarkiet ml. fornuft og følelse gør dette forhold mere naturligt + kreativitet kobles på kønsrollemønstre 2. Piger må godt være interesserede, man kan aldrig rive sig fri fra drengen: Højeste udmærkelse er at hun bliver ligesom drengen. 8

9 HYPOTESE FUND 3/4 Der findes en social risiko forbundet med at man som pige udviser for stort engagement i undervisningen i naturfag. Både-og: Det er ikke nødvendigvis risikofyldt, men pigen kan aldrig få den samme position som drengen (første og andethed). Konkrete reguleringer fører til monstergørelse, en markering af det upassende 9

10 HYPOTESE FUND 4/4 Lærerne er vigtige aktører, når det handler om at være konstruktører af de kønnede normativiteter i lyset af naturfagene. Ja: Brugen af rubriceringerne bulderbasse, prinsesse og drengepige (som lærerens reparationsarbejde) er ikke uskyldige markører af forskelle de er i sig selv forskelsindstiftere 10

11 Case 1 Binære hierarkier Hegemonianalyser Denne hierarkiske ordning af verden, der dominerer den vesterlandske metafysik, privilegerer [ ] det mandlige fremfor det kvindelige. (Dyrberg, T.B. 2002: 319) Hegemonianalysen søger [ ] at vise, hvordan en bestemt diskursiv strategi formår at transformere et kaotisk, flydende og uafgørbart terræn til en ordnet og mere eller mindre fastfrosset og hierarkisk struktur. (Ibid.: 322) 11

12 Handout 1 12

13 LÆSNING AF CASE 1 Kristina Helen Marie Beckley Binære hierarkier Hegemonianalyser Måske er der en ting, man kan se, det er at drenge prøver mere, hvor piger læser mere jamen så gør vi det og så gør vi det De drenge som har det go på sig, tror jeg får meget ud af selv at være med til at lave en opgave, hvis de virkelig er dem, der kan. Hvor der er andre, der ikke selv kan tage initiativ, hvis der ikke er sat et regelsæt op for dem. 13

14 Case 2 Første- og andethed Det første og det andet handler om magt til at definere, til at bestemme hvad der inkluderes og ekskluderes. Hvad der defineres som det passende og ikke-passende, det normale og det ikkenormale ( ). Citeringer betegner det forhold, at enhver måde at italesætte kønnet på citerer, dvs. refererer til kønnets kulturelt forståelige form og karakter. (Stormhøj 2008:46) (Staunæs, 2004) 14

15 Handout 2 15

16 LÆSNING AF CASE 2 Vicky Nørtoft Første- og andethed Citeringer I og med, at det er kvinden, der skiller sig ud i Freyas fortælling, må manden være udtryk for normen for førsteheden i naturfagsundervisningen. Ved at fremhæve afvigelsen bliver det samtidigt slået fast hvad normen, det passende, er og derfor er pigernes fortællinger hele tiden med til at regulere kønnene Nina giver kønnene en form, der er kulturelt forståelig, men italesættelsen er ikke neutral. Konsekvensen vil i dette tilfælde være, at det vedbliver at være underforstået at drenge har krudt i måsen, mens piger er mere rolige. 16

17 Case 3 Position Citeringer Positioner er her forstået som noget der forhandles, tildeles, udbygges og afvises og er med til at sige noget om, med hvilken legitimitet et subjekt kan ytre sig, hvilken virkelighed der overlejrer sig, hvilke andre mulige virkeligheder etc. Førstehed og andethed kan således forstås som både spørgsmålet om, hvem/hvad er subjekt, og hvad er objekt og som et spørgsmål om, hvad der konstitueres som henholdsvis det normale/almindelige/standar den/det første (det, der er inkluderet) og det unormale/ualmindelige/afvig ende/det andet (det, der er ekskluderet). 17 (Dam, T: 2010) (Staunæs, D: 1998)

18 Handout 3 18

19 LÆSNING AF CASE 3 Jesper Mougaard Position Første/andethed I lærer interviewet (Empiri bid 1) I tale sættes der 4 positioner, disse positioner er som sådan ikke vægtet i forhold til hinanden, men er tydeligt præget af en biologisk forståelse af køn. Vi ser desuden hvordan læreren har svært ved at definere sine reaktions muligheder i forhold til positionerne. Elev interviewet giver et lille indblik i positionernes vægtning i forhold til hinanden, idet der siges hvad de forskellige er gode til. Denne vægtning af dreng som en privilegeret position, eller førstehed kan være med til at gøre det svært for kvindeligt mærkede aktører at klare sig godt. 19

20 AFSLUTNING Hvordan stiller denne workshop dig? Pædagogisk, didaktisk? 20

Se, min lærer danser: Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker

Se, min lærer danser: Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker Se, min lærer danser: Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker en undersøgelse af kønskonstruktioner i naturfagene på mellemtrinnet Thomas Dam Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Se, min lærer danser. Om bulderbasser, nørder, prinsesser og hjemmelavede kajakker - en undersøgelse af kønskonstruktioner i naturfagene på mellemtrinnet Dam, Thomas Publication

Læs mere

Udsat i børnehavens hverdag

Udsat i børnehavens hverdag Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

APPROACHING INCLUSION

APPROACHING INCLUSION FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

Køn og sprog. Anette Wolthers. FLUKmk3 5. maj 2010. Wolthers Consult Tlf. 2073 7633 AW@wolthers-consult.dk

Køn og sprog. Anette Wolthers. FLUKmk3 5. maj 2010. Wolthers Consult Tlf. 2073 7633 AW@wolthers-consult.dk Køn og sprog FLUKmk3 5. maj 2010 Anette Wolthers Wolthers Consult Tlf. 2073 7633 AW@wolthers-consult.dk Aristofanes ca. 450-385 fvt. -filosof og komediedigter I Platons bog: Symposion 387 fvt. lader Platon

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Afgrænsningsproblematikker i voksenvejledning, baseret på køn. v/carla Tønder Jessing, Anette Nymann, Helle Toft og Lene. Poulsen

Afgrænsningsproblematikker i voksenvejledning, baseret på køn. v/carla Tønder Jessing, Anette Nymann, Helle Toft og Lene. Poulsen voksenvejledning, baseret på køn v/carla Tønder Jessing, Anette Nymann, Helle Toft og Lene Baggrund Danske skole-og ungdomsvejledere tolker i deres vejledning i forskellig grad de unges uddannelsesønsker

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet

Læs mere

Køn, seksualitet og mangfoldighed i pædagogisk praksis

Køn, seksualitet og mangfoldighed i pædagogisk praksis Sæt præg på fremtiden VIA Efter- og videreuddannelse Køn, seksualitet og mangfoldighed i pædagogisk praksis Konference den 22. september 2016 kl. 9-16 Torvehallerne, Fiskergade 2-8, 7100 Vejle Køn, seksualitet

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Stof og kærester efter behandling:

Stof og kærester efter behandling: Stof og kærester efter behandling: Rusmiddelerfarne unge kvinders kærestefortællinger Udfordrende relationer og identiteter hos unge efter behandling En kvalitativ undersøgelse, som empirisk tager udgangspunkt

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af

Læs mere

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København Uddannelsesmotivation og køn Om forventninger til hvordan drenge og piger forholder sig til og agerer i undervisningen eksempler på kobling mellem motivation og køn. Susanne Murning sm@learning.aau.dk

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet)

Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Imodus konference 19. januar 2012 Lene Larsen Lektor ph.d. Institut for psykologi og uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Læs mere

EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET

EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE TO EMPIRISKE STUDIER Praksisforskning med fokus på differentiering og inklusion/eksklusion i undervisningens praksis (2014-2016). Kritisk sociologisk position

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

På tværs af sprog i flersprogede klasser

På tværs af sprog i flersprogede klasser På tværs af sprog i flersprogede klasser Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive. Lone Wulff Professionshøjskolen KP LW@UCC.dk Disposition for workshoppen Præsentation af forskningsprojektet

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG

MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG Lærere, pædagoger og marginaliserede unge muligheder og udfordringer i arbejdet med marginaliserede unges sociale kapital Oplæggets indhold En kort

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 Uddannelse på dagsordenen... 3

Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 Uddannelse på dagsordenen... 3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 Uddannelse på dagsordenen... 3 Flest unge mænd uden (ungdoms)uddannelse... 4 Optag og frafald på ungdomsuddannelserne... 4 Fokus på fastholdelse af flere

Læs mere

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser.

normer som indsnævrer rammerne for hvad rigtige drenge og rigtige piger er for nogle størrelser. KØN OG UDDANNELSE UDGIVET AF DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT (EVA) 10 Er nogle drenge og piger mere rigtige end andre? Den lille forskel er mere end en kliché. Den lever i bedste velgående, er både forskere,

Læs mere

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Køn, leg og æstetik Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Ved 1½-3 årige børn, hvilket køn de har når de leger? Hvorfor sådan en undersøgelse? Ser både drenge og piger lege samme leg en leg der indeholder

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

Forældreinklusion i skolen

Forældreinklusion i skolen Forældreinklusion i skolen Susanne Hvilshøj, lektor ved University College Lillebælt Når arbejdet i projekt præsenteres, spørger lærere, lærerstuderende og skoleledere rigtig tit, om alle forældre uanset

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET: ER KVINDER FRA VENUS OG MÆND FRA MARS - NÅR DE UDFØRER SAMME ARBEJDSOPGAVE?

ARBEJDSMARKEDET: ER KVINDER FRA VENUS OG MÆND FRA MARS - NÅR DE UDFØRER SAMME ARBEJDSOPGAVE? ARBEJDSMARKEDET: ER KVINDER FRA VENUS OG MÆND FRA MARS - NÅR DE UDFØRER SAMME ARBEJDSOPGAVE? VIBEKE LEHMANN NIELSEN AARHUS UNIVERSITET Struktur for oplæg. Hvorfor interessere os for offentligt ansattes

Læs mere

Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag?

Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag? Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag? Oplæg ved NTS-centerets årskonference Professionshøjskolen Metropol 8. marts 2012 Lars Ulriksen Oplæggets spørgsmål Hvad er det ved naturfag, som elever

Læs mere

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud

Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og

Læs mere

handlemuligheder for køn i sammenspilsundervisningen

handlemuligheder for køn i sammenspilsundervisningen handlemuligheder for køn i sammenspilsundervisningen bachelorprojekt i Musik Lasse Hansen (30270419) vejledere: Signe Adrian, Dorthe Bindseil antal tegn: 88.444 (34,01 normalsider af 2600 tegn) Indhold

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Kommunikation og implementering er to sider af samme sag

Kommunikation og implementering er to sider af samme sag Kommunikation og implementering er to sider af samme sag Hvordan kan ledelse og medarbejdere bruge organisationskommunikation i implementerings- og forankringsfasen? Ved udviklingskonsulent: Anita Monnerup

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Specialiseringsmodulet for dagtilbud. - cases

Specialiseringsmodulet for dagtilbud. - cases Specialiseringsmodulet for dagtilbud - cases Case til specialiseringsmodulet for dagtilbud Det er formiddag i børnehaven. En helt almindelig dag, sådan en, der er flest af. Inde i puderummet er en gruppe

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Genrer er former for sproghandlinger. -inddelings- og beskrivelseskriterier -Hybrider og crossover-genrer GENRETEORI II

Genrer er former for sproghandlinger. -inddelings- og beskrivelseskriterier -Hybrider og crossover-genrer GENRETEORI II Genrer er former for sproghandlinger -inddelings- og beskrivelseskriterier -Hybrider og crossover-genrer GENRETEORI II PROGRAM 1. Opsamling fra sidst genrer er sproghandlinger 2. Vanillepigen sproget og

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund

#KROP. Uge Sex Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund #KROP Uge Sex 2018 Lone Smidt ls@sexogsamfund.dk National projektleder Sex & Samfund INDHOLD Krop og trivsel i tal herunder resultater fra Sex & samfunds undersøgelse om unges kropsidealer og syn på egen

Læs mere

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund

At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Box productions Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 7.-10. klasse Formål: I skal kunne forklare, hvad begreberne norm, fordom, kultur og identitet

Læs mere

Nye styringsformer i skolen

Nye styringsformer i skolen Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Inspiration til fremtidens e-sundhedsvæsen

Inspiration til fremtidens e-sundhedsvæsen Inspiration til fremtidens e-sundhedsvæsen Erfaringer fra ældre, it-svage borgeres overgang til Digital Post og offentlig digital selvbetjening Signe Lund Tovgaard, cand.scient.anth Disposition Tre udfordringer

Læs mere

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?

Læs mere

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla. Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,

Læs mere

Bilag nr. 2 Semi-struktureret interview-guide: Emne: Dagligdagen Emne: Jeres arbejde med udvikling Emne: Arbejdsmæssige udfordringer

Bilag nr. 2 Semi-struktureret interview-guide: Emne: Dagligdagen Emne: Jeres arbejde med udvikling Emne: Arbejdsmæssige udfordringer Bilag nr. 1 Anonymitet i forbindelse med observationsstudie til K1 RUC projekt: Børns kønsidentitet Du vil være anonym i forbindelse med din deltagelse i observationsstudiet på følgende måde: Vi anvender

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

Tror du, jeg vil synes, at det sjovt at læse medicin..?

Tror du, jeg vil synes, at det sjovt at læse medicin..? Tror du, jeg vil synes, at det sjovt at læse medicin..? Ph.d. stipendiat Rie Thomsen i Vejledning og kompetenceafklaring Forskningsenheden i vejledning/curriculum Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Læs mere

BAGGRUNDSVIDEN. Kilde:

BAGGRUNDSVIDEN. Kilde: BAGGRUNDSVIDEN Hvad er mobning? Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person

Læs mere

Fra min faglighed - til din forretning

Fra min faglighed - til din forretning Fra min faglighed - til din forretning Den 8. juni v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Hvis det du gør ikke virker så prøv noget andet! To indfaldsvinkler til udviklingsprocesser - vi

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015

risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015 Børneperspektivet fra risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015 Børneperspektivet fra risiko til resiliens Hvordan socialrådgivere kan inddrage barnet, styrke den faglige vurdering og få

Læs mere

Læreruddannelsen i Århus samfundsfag. Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen

Læreruddannelsen i Århus samfundsfag. Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen Læreruddannelsen i Århus samfundsfag Leif Brondbjerg og Carsten Linding Jakobsen 1 Samfundsfag i skolen - En undersøgelse af samfundsfag 2010 i Danmark med fokus på politiske kundskaber, demokratisk dannelse

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere