J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 1. Kapitel 8. Penge og inflation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 1. Kapitel 8. Penge og inflation"

Transkript

1 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 1 Kapitel 8 Penge og inflation 1. Hvad er penge? Pengeudbud og -efterspørgsel Den traditionelle definition af penge er, at det er et gode, der har følgende karakteristiske egenskaber: Penge er et betalingsmiddel, et værdiopbevaringsmiddel og en regningsenhed. At penge er et betalingsmiddel betyder, at alle købere og sælgere accepterer, at handel bliver afviklet ved betaling med penge. Værdiopbevaringsegenskaben betyder, at man kan overføre værdi fra en periode til den næste, idet en formue kan opbevares ved besiddelse af penge. Den sidste egenskab udtrykker blot, at alle varepriser regnes i samme enhed som pengene. Umiddelbart vil man nok finde, at det kun er de lovmæssige betalingsmidler som sedler og mønter, der opfylder de tre krav og kan betegnes som penge. Men normalt udvides pengebegrebet til også at indeholde indskud i pengeinstitutter. Disse indgår jo også i den samlede sum af betalingsmidler, som der umiddelbart kan trækkes på af borgeme, dvs. de private husholdninger og virksomheder. Disse optræder som efterspørgere på pengemarkedet, mens pengemarkedets udbudsside består af de private pengeinstitutter samt centralbanken (Nationalbanken). I det følgende vil vi undersøge, hvorledes pengeskabelsen foregår i den private sektor. Det er sædvanligt at opfatte pengeudbuddet som en udefra given størrelse i vor terminologi fra forrige kapitel en exogen variabel som de pengepolitiske myndigheder kan bestemme. Der er dog det problem, at en betragtelig del af pengemængden er anfordringsindskud i private banker, og kan man antage at disse er kontrolleret af centralbanken? Det kan man faktisk godt, for centralbanken kontrollerer indirekte mængden af indskud i bankeme, idet den regulerer bankemes muligheder for skabelsen af sådanne indskud. For det første fastlægger centralbanken direkte den primære pengeforsyning bestående af de fordringer, som borgeme og banker holder på den. Disse holdes dels af private borgere som pengesedler i tegnedrengen, dels af bankeme som kassebeholdning eller i form af indskud på egne konti i centralbanken. De private banker kan i princippet også forøge pengemængden, nemlig ved at stille kassekreditter til rådighed for borgerne. Da bankeme lever netop af at låne penge ud, må man forvente et pres opad på pengemængden ad denne vej.

2 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 2 rente Pengeudbud x 2 x 1 Efterspørgsel ved Y=Y2 Efterspørgsel ved Y=Y 1 pengeudbud, pengeefterspørgsel Figur 1. Pengeudbud og -efterspørgsel. Udbuddet af penge bestemmes af centralbanken; det kan med rimelighed antages uafhængigt af renten og bliver derved en lodret linie i diagrammet (eventuelt kan der snige sig en vis renteafhængighed ind gennem at forretningsbankemes ønsker om likvid reserve som andel af deres indlån kan tænkes at være renteafhængige). Pengeefterspørgslen antages afhængig af renten ( spekulationsbehov ) og af indkomsten ( transaktionsbehov ). For fastholdt indkomst fås et forløb som vist: Når renten falder, bliver det efterhånden svært at få borgeme til at placere fomue i obligationer (hvis kurs tilsvarende er meget høj), idet kursen forventes at ville falde igen. Dette giver grænser for, hvad man kan gøre via pengepolitikken. Der er imidlertid grænser for, hvad bankeme kan låne ud: En bank er nødt til at holde en vis reserve i kontanter eller på konti i centralbanken, for ellers vil den risikere, at der en dag af tilfældige årsager er så mange kunder, som ønsker de penge, de har på konti i banken, at den ikke kan betale det, den skylder. For at sikre, at bankerne ikke fristes til at sætte denne reserve for lavt, er der i alle lande et lovmæssigt mindstekrav til bankens reserver, fastsat som en andel af dens indskud, reservebrøken. Banken vil fastlægge sin reserve som en andel d, der ihvertfald ikke er mindre end hvad loven kræver, og som eventuelt kan være større, afhængigt af bankens vurdering af, hvor stort et træk der vil være på den, og af omkostningeme ved at have mange kontanter liggende snarere end at låne dem ud. Hvis en forretningsbank får en ny kunde, som sætter 100 (tusinde kr.) ind på en konto (som der kan trækkes på umiddelbart), så kan forretningsbanken ikke øge sine udlån med alle 100, for den skal beholde en reserve på 100d, men den kan låne 100(1 d) yderligere ud. Disse betalingsmidler vil i det store og hele vende tilbage til bankeme (ikke nødvendigvis til den bank, som øgede sine udlån, men så til en anden, og det er ét fedt for vort argument) som nye indbetalinger, og så kan bankeme igen øge deres udlån, ikke med hele det beløb,

3 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 3 der kom ind igen, og som var 100(1 d), men ihvertfald med 100(1 d)(1 d) = 100(1 d) 2. Processen stopper io ikke der, og når vi tager alle de udlånsforøgelser med, som opstår ved at de nye lån trækkes ud og bruges, hvorefter modtagerne af pengene sætter dem i banken, får vi en samlet udvidelse af pengemængden på (1 d) + 100(1 d) (1 d) n +... = d. Faktoren 1/d kaldes kreditmultiplikatoren (den er større end 1 da d er mindre end 1); den viser, med hvor meget en initial påvirkning af forretningsbankemes pengeforsyning (de 100 i eksemplet kunne f.eks. stamme fra, at centralbanken havde øget sin pengeudstedelse) slår igennem på den samlede pengemængde, altså forretningsbankemes forstærkereffekt. rente Pengeudbud x 1 x 2 Efterspørgsel ved Y=Y 1 M M 1 2 pengeudbud, pengeefterspørgsel Figur 2. Komparativ statik på pengemarkedet. (1) Hvis centralbanken øger pengeudbuddet, vil ligevægten på pengemarket ændres; holdes Y konstant på Y = Y 1, således at efterspørgslen efter penge ligger fast, vil den nye ligevægt kunne findes ved lavere rente. Forøgelsen af pengeudbuddet kan være sket ved såkaldte open market operations, hvor centralbanken har købt obligationer af borgeme, hvilket har presset obligationskurserne opad, så at renten er faldet. (2) Hvis indkomsten Y forøges til Y 2, vil der ved enhver given rente efterspørges flere penge end før til transaktionsformål; derved skubbes renten opad, i praksis ved at borgeme afhænder obligationer for at have flere kontanter, og dermed falder kurserne på obligationer, og renten stiger.

4 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 4 Vi vil demæst se nærmere på efierspørgslen efter penge, hvilket fører os ind i overvejelser om baggrunden for, at husholdningerne og virksomhederne efterspørger kontante penge. Indenfor makroteorien er der langt fra enighed om hvilke økonomiske variable der bestemmer efterspørgslen efter penge. Den ældste pengeteori bygger på den såkaldte kvantitetsligning: Kaldes pengemængden for M, prisniveauet for P og den samlede mængde transaktioner i et år (målt i faste priser) for T, siger denne ligning, at PT = MV, hvor V er pengenes omløbshastighed, antal gange en tudse skifter ejer i årets løb. Egentlig er dette blot en definition af V og ikke noget at hidse sig op over. Der kommer først en teori ud af det, nemlig den klassiske kvantitetsteori, når man antager noget om de variable, som indgår; typisk antages V at være konstant (bestemt af betalingsvaner), og videre antages T upåvirket at ændringer i M (aktiviteten i samfundet ændres ikke ved at pengemængden ændres). Med disse antagelser slår pengemængdeændringer direkte igennem på prisniveauet. Antages omvendt priseme helt faste, slår de direkte igennem på aktiviteten. Den Keynes ske teori om pengemarkedet - eller likviditetspræferenceteorien, som Keynes selv kaldte den opbløder denne stive sammenhæng, især ved inddragelse af renteafhængighed i pengeefterspørgslen. Vi vil i det følgende for simpelheds skyld antage, at man kan sammensætte sin finansielle formue af to slags aktiver, penge og obligationer. Forskellen mellem penge og obligationer er, at penge kan benyttes som betalingsmiddel og at deres værdi ikke ændres. Obligationer er ikke så likvide som kontante penge, hvorimod de er rentebærende. Sammensætningen af penge og obligationer er derfor en afvejning af fordelen ved at kunne betale her og nu overfor fordelen ved at indtjene renter. Fordelen ved at holde sin formue likvid beskrives hos Keynes ved en gennemgang af de tre motiver til pengeefterspørgsel, Transaktionsmotivet, Forsigtighedsmotivet, Spekulationsmotivet. Transaktionsmotivet er ønsket om at have kontanter til at klare de daglige betalinger. Keynes antog at dette var en voksende funktion af indkomsten, Y. Forsigtighedsmotivet forklares med, at man på grund af usikkerheden omkring den fremtidige udvikling ønsker at holde en del af sin formue likvid, og det lader sig ikke helt entydigt knytte til indkomst eller rente. Spekulationsmotivet derimod vedrører den del af formuen, der er tilovers efter transaktions- og forsigtighedsmotivet. Spekulationsmotivet antages at være en aftagende funktion af renten. Den samlede pengeefterspørgsel bliver herefter hos Keynes en funktion af indkomst og rente. Dette kan illustreres som det er vist i figur 1, der også viser ligevægten

5 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 5 mellem udbud og efterspørgsel. 2. Sammenhæng mellem rente og investering Vi har i det foregående set, hvorledes renten bestemmes i ligevægten på pengemarkedet. For at der kan være en sammenhæng mellem pengemarkedet og aktiviteten i samfundet iøvrigt må der være dele af efterspørgslen efter varer, der påvirkes af renten. I det følgende vil vi derfor antage, at investeringsefterspørgslen er afhængig af renten. I første omgang er argumentet for denne afhængighed ret ligetil: Når man i en virksomhed overvejer at foretage en investering, vil man sammenligne investeringens afkast med omkostningen ved at fremskaffe den nødvendige kapital, og dermed afgøre hvorvidt investeringen er rentabel eller ej. Jo lavere renten er, jo flere investeringer vil derfor være rentable. Dermed fås på ret oplagt måde en aftagende sammenhæng mellem investering og rente. Som så ofte i økonomisk teori er der kviksand under den tilforladelige overflade: Når renten falder, vil en række tidligere ufordelagtige projekter være blevet interessante, og der bliver da investeret i disse projekter. Men så er den potte ude, og der kommer vel næppe flere nyopfundne projekter bare fordi renten er lavere? Med andre ord, et rentefald fører til en engangsstigning i investeringeme (mens man afvikler en pukkel af projekter) og dermed slut. Det, man har brug for i sin teori, er at rentefaldet fører til en større stabil strøm af investeringer, og det er ikke en logisk konsekvens af argumentet. Teorien har nogle hovsaløsninger på dette lidt kedelige problem man indfører en tilpasningshastighed, så at virksomheden i den enkelte periode kun når at gennemføre en lille del af projekteme, og så bliver det mere uigennemskueligt. Desværre får man ikke den pæne renteafhængighed, som vi herefter frejdigt vil arbejde videre med; investeringsrelationen har alle dage været Keynes-modellemes svageste led. Med renteafhængige investeringer får man på simpel måde knyttet vare- og pengemarkedeme sammen. En given ændring i pengemængden vil således føre til en renteændring, der igen påvirker investeringeme. Herfra går der nu en påvirkning af indkomst og produktion i samfundet gennem de mekanismer, vi så i forrige kapitel. Omvendt vil ændringer på varemarkedet påvirke pengeefterspørgslen og dermed ligevægten på pengemarkedet. Vi har således en sammenhæng, hvor vare- og pengemarkedet gensidigt påvirker hinanden, hvilket ofte kaldes transmissionsmekanismen. 3. IS-LM modellen Samspillet mellem varemarked og pengemarked kan illustreres i den såkaldte IS-LM model, Modellen er et godt værktøj til illustration af, hvorledes penge- og finanspolitik påvirker den

6 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 6 Efterspørgsel samlet efterspørgsel ved lav rente r 1 samlet efterspørgsel ved høj rente r 2 Rente I M Y Rente r 2 Udbud r 0 Y = Y2 L S r 1 Y = Y1 Y1 Y0 Y2 Penge Figur 3. Figur 3. IS-LM-analyse. I de to diagrammer til venstre udledes IS grafisk. I øverste diagram er indtegnet samlet efterspørgsel ved altemative niveauer af renten; af hensyn til overskueligheden er komponenteme, dvs. forbrug, investering, offentlige udgifter, ikke indtegnet, men forskellen i de to situationer skyldes investeringernes større omfang ved r 1 end ved r 2. IS-kurven bliver aftagende, idet lavere rente giver større investeringer og dermed større ligevægtsindkomst på varemarkedet. I de to nederste diagrammer udledes LM (fra højre mod venstre): Altemative niveauer af indkomsten Y giver forskellige likviditetspræferencekurver, og dermed forskellige ligevægtsrenter på pengemarkedet. Kurveme IS og LM kan nu sammenholdes i diagrammet nederst til venstre, og den samlede ligevægt, både på vare- og pengemarked, fås hvor kurveme skærer hinanden.

7 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 7 økonomiske aktivitet i samfundet. Forarbejdet til IS-LM-modellen er allerede gjort, og der resterer egentlig blot at opsummere det foregående på passende måde, således at hvert af markedeme bliver illustreret ved en sammenhæng mellem de værdier af indkomst Y og rente r, som i fællesskab giver ligevægt på markedet. Den grafiske udgave af IS-LM-modellen er vist i figur 3 (modellen kan godt skrives op med ligninger, hvad man kan forsøge sig med efter ønske, men det giver ikke så meget ekstra, for charmen ved IS-LM-modellen er dens grafiske enkelthed). På varemarkedet konstrueres IS ved at man for altemative niveauer af r finder ligevægten i den tilhørende Keynes-model, hvor investeringeme har det niveau, som er bestemt af r. Derved bestemmes til hver r-værdi en ligevægtsindkomst, og kurven for denne sammenhæng er netop IS. Det fremgår også af konstruktionen, at ekspansiv finanspolitik, f.eks. i form af øgede offentlige udgifter, giver en større ligevægtsindkomst ved hvert givet renteniveau, således at IS flyttes til højre. Rente I I' M Rente I I' M r' r r' r L S S' L S S' Indkomst Y Y' Y Y' Indkomst Figur 4. Finanspolitik: Ved en ekspansiv finanspolitik (som f.eks. kan bestå i øgede offentlige udgifter) skubbes IS mod højre det kan checkes ved hjælp af figur 3, hvor den ekspansive finanspolitik fører til, at kurverne for sarnlet efterspørgsel flytter opefter ved hvert givet renteniveau. Den oprindelige ligevægt ved indkomst Y og renteniveau r ændres, idet indkomsten vokser til Y. Ved sammenligning af de to figurer, der kun adskiller sig fra hinanden ved, at IS er stejlere til højre, ses, at efterspørgslens renteafhængighed (som er lille ved en stejl IS) har betydning for, hvordan politikken slår igennem. På pengemarkedet fås LM frem ved at man for altemative niveauer af Y finder ligevæg-

8 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 8 ten på pengemarkedet og dermed det tilhørende r. Undervejs noterer man sig, at ekspansiv pengepolitik i form af forøget pengeudbud giver lavere rente for hvert fast Y. Dermed skubbes LM kurven, egentlig nedad, men da LM er en voksende sammenhæng, kan man også se flytningen som et skub til højre (og det gør det nemmere at huske). Ialt har vi således en kurve for hvert marked, IS på varemarkedet, LM på pengemarkedet. Tilsammen bestemmer de samtidig ligevægtsniveauet af rente og indkomst. Penge- og finanspolitiks virkninger kan nu studeres, idet hver af disse politikker virker på sin kurve, jvf. figur 4 og 5. Rente I M M' Rente I M M' r r r' r' L L' S S' L L' S Y Y' Indkomst Y Y' S' Indkomst Figur 5. Pengepolitik: Ved en forøgelse af pengemængden skubbes LM til højre (for hvert niveau af Y vil den nye LM svare til et lavere renteniveau end før), og der etableres en ny ligevægt ved højere indkomst og lavere rente. Det bemærkes igen, at det har betydning for pengepolitikkens gennemslagskraft, om IS har stejlt eller mere jævnt forløb. Ved det stejle forløb til højre er pengepolitikken nærmest virkningsløs, når det drejer sig om at øge indkomst og beskæftigelse. Man kalder dette for det Keynes ske tilfælde, hvor argumentet for at droppe pengepolitik og i stedet for satse på finanspolitik står særlig stærkt. Det modsatte ydertilfælde, der går under navnet det klassiske, får man, når IS er nærmest helt vandret. 4. Prisniveau og beskæftigelse Vi har i det foregående inddraget et finansielt marked i analysen af den samfundsøkonomiske balance; dette marked fandt ligevægt ved bevægelser i den tilhørende pris (renten), mens varemarkedet blev balanceret gennem ændringer i mængdeme ved faste priser. Antagelsen om faste priser, ihvertfald på det korte sigt, er, som vi har set tidligere, en fast ingrediens i

9 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 9 den Keynes ske makroteori, og uden den er adskillige af vore resultater endda særdeles tvivlsomme. På den anden side forklarer vi jo ikke fænomeneme ved at klynge os til bestemte antagelser, og før eller senere må vi inddrage prisbevægelser i makroanalysen. De resterende afsnit i dette kapitel antyder, hvilke slags problemer det fører til. Prisniveau A A' Prisniveau A A' P' P P D D' D D' Y Y Figur 6. Aggregeret udbud og efterspørgsel: Hvis det antages, at det aggregerede udbud har et vandret forløb for små værdier af Y, mens der ved højere Y -værdier, når økonomien nærmer sig sin kapacitetsgrænse, vil være et voksende forløb, så kan den Keynes ske model, hvor udvidelse af efterspørgslen har effekt på realindkomst og beskæftigelse, og senere års erfaring gående ud på, at aktivitetsudvidelser omsættes i øget prisniveau, ses som specialtilfælde af samme model. Ved nærmere eftersyn er der nu ikke forklaret så meget, for figuren til venstre, der viser realeffekt uden prisbevægelser, er snarere en illustration af den fundamentale antagelse i Keynes-modellen ( stive priser på kort sigt ) end en forklaring. Den første, forholdsvis simple, måde at inddrage priser på er at notere sig, at pengeefterspørgslen er en efterspørgsel efter købekraft snarere end efter bestemte sedler med tal og billeder på det afgørende er, hvad pengene kan købe. Hvis vi derfor i analysen, der fører frem til LM, antager, at prisniveauet pludselig får et generelt løft, så vil efterspørgslen efter penge målt i, hvad pengene kan købe, ikke være anderledes (omend de udtrykt i kroner vil være ændret), men udbuddet, der består af en bestemt mængde penge i omløb (givet som nominelt beløb, dvs. i kroner) vil målt i købekraft være faldet. Man kan altså opfatte en prisniveauforøgelse som en kontraktiv pengepolitik: Højere prisniveau fører via forskydningen i LM og justeringen af skæringen mellem denne og den faste IS til lavere ligevægtsindkomst (naturligvis målt realt, dvs. som den mængde varer, der kan købes for indkomsten). Denne sammenhæng, der åbenbart er aftagende, mellem prisniveau og realindkomst, kaldes

10 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 10 for aggregeret efterspørgsel. Efterspørgsel Overefterspørgslen får priserne til at stige Y max Indkomst Figur 7. Aggregeret efterspørgsel og udbud. Mens den aggregerede efterspørgsel lader sig udlede fra IS-LM analysen (hvor prisniveauet har betydning for det reale pengeudbud), så er den aggregerede udbudskurve en mere tvivlsom affære, hvor der opereres med flere typer udbud, kortsigtet såvel som langsigtet. Argumentationen i denne forbindelse kan være som vist i figuren: Et forsøg på at øge beskæftigelsen ud over det oprindelige ligevægtsniveau Y 1 fører i første omgang til en vis succes, idet den nye ligevægtsindkomst Y 2 er større. Men prisstigningeme fører til, at udbudskurven forskydes opad (de højere priser fører til krav om overarbejdsbetaling, faglige møder etc.), og det fortsætter, indtil man er tilbage i Y 1, blot med et højere prisniveau. Argumentet om at beskæftigelsespolitik er nytteløs, er typisk for supply-side økonomi. Der er dog en del hokus-pokus i ræsonnementet om de bevægelige udbudskurver. Sammenholdes den aggregerede efterspørgselskurve med en aggregeret udbudskurve, fås en ligevægt, hvor der samtidig bestemmes realindkomst (og dermed beskæftigelse) og prisniveau. Dette er forsåvidt tilfredsstillende, men uheldigvis er der ikke nogen oplagt teori om, hvordan udbudssammenhængen kan være (og om der overhovedet er nogen). Man kan identificere nogle ydertilfælde, nemlig den helt vandrette udbudskurve (som blot siger at prisniveauet er fast, hvorved vi er tilbage i de foregående afsnit) og den helt lodrette udbudskurve, der fortæller, at økonomisk politik ikke rykker ved beskæftigelsen men blot flytter på prisniveauet. Man kan derimod ikke uden videre, som det ellers var fristende, sige at sandheden ligger et sted midt imellem, for det giver ikke uden videre mening at operere med en sammenhæng mellem prisniveau og samlet produktion (ydertilfældene var netop karakteriseret ved, at der ingen sammenhæng er). Alt i alt har vi således snarere et velment

11 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 11 pædagogisk trick end en egentlig økonomisk teori. Prisniveau Kortsigts aggregeret udbud C B Udbuddet trækkes opad A Aggregeret efterspørgsel Langsigtsudbud Y 1 Y 2 Realindkomst Figur 8. Demand-pull inflation: Når den samlede efterspørgsel i en sædvanlig Keynes-model er så stor, at ligevægten egentlig burde ligge til højre for kapacitetsgrænsen Y max, må tilpasningen ske på anden måde. Den oplagte konsekvens er prisstigninger på output, der bringer efterspørgslen målt i penge i overensstemmelse med produktionens værdi. Hvis de offentlige udgifter er lagt fast målt i varer (f.eks. til krigsførelse) vil efterspørgslen imidlertid justeres op med prisstigningeme, og også den indkomstafhængige efterspørgsel må formodes at blive bestemt ud fra købekraft snarere end pålydende pengeværdi. Dermed er alle kurver uændret målt i faste priser, og prisstigningeme fortsætter. 5. Inflationsteorier Det foregående afsnit har handlet om prisniveauet, om hvorledes man kan forestille sig, at der som led i den samfundsøkonomiske ligevægt også indstiller sig et bestemt generelt niveau af priser: Hvis man ønsker at forklare flere fænomener, således især systematiske stigninger i prisniveauet, inflation, må man tilføje nye momenter, alene af den grund, at vi ikke så godt kan forklare en udvikling over tid ved fænomener, der alle udspiller sig på et bestemt tidspunkt. For at man kan få en inflationsteori, må man således ikke blot forklare, hvorfor priseme stiger, men også, at denne prisstigning ikke stopper processen, men tværtimod på sin side

12 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 12 trækker nye prisstigninger med sig. Det gør kvantitetsteorien for eksempel ikke: Man kan godt forstå, at forøgelse af pengemængden kan slå ud i øgede priser, dermed er historien imidlertid ude, medmindre man kan forklare at prisstigningerne igen betinger en forøgelse af pengemængden, så at processen kan fortsætte. Men så er vi ude over den klassiske kvantitetsteori, der altså forklarer prismveau (mere eller mmdre realistisk) men ikke inflation. En rigtig inflationsteori ifølge ovennævnte kriterier kan vi få frem, hvis vi ser på, hvad der kan ske i en Keynes-model, når efterspørgslen overstiger udbuddet, således som det vises i figur 8. Overefterspørgslen fører til, at priseme, der ellers som noget helt fundamentalt i den Keynes ske analyse har været stive, begynder at give sig, og dermed suger den for store efterspørgsel op. Der skabes således store nominelle indkomster, som der ikke er dækning for i produktionen; da ønsket om f.eks. offentlige udgifter af en vis størrelse målt i varer er uforandret til stede (og blot justeres opad med prisniveauet), vil årsagen til overefterspørgslen imidlertid ikke bringes ud af verden: Processen kan fortsætte. Denne såkaldte demand-pull inflation (som først blev diskuteret af Keynes i slutningen af krigen) forudsætter en betydelig overefterspørgsel, frembragt af det offentlige. Efterkrigstidens inflationære tendenser var imidlertid sjældent af den art, så der var behov for en forståelse af inflation, som ikke var knyttet til fuld beskæftigelse. Det kunne til en vis grad klares ved at genfortælle historien ovenfor med en lidt anden drejning, således at det var lokale problemer med at skaffe arbejdskraft, der skabte en lønstigning, som derpå omsattes i prisstigninger, hvorved man blot genoprettede den stedvise overefterspørgsel, Helt tilfredsstillende er denne forklaring (der kaldes cost-push inflation) dog ikke, for hvorfor bliver der ved at være overefterspørgsel for en del af arbejdskraften? Man har så at sige udpeget arbejdsmarkedet som nøglen til inflation, men der mangler en forklaring på, at netop dette marked virker anderledes end de andre. Den forklaring så det en overgang ud til, at man ville få fra Phillips-kurven. 6. Phillips-kurven Som nævnt tidligere er Phillips-kurven en empirisk fastslagt sammenhæng mellem lønstigning og arbejdsløshed (i mellem- og efterkrigstidens England). Denne sammenhæng viser, at der vil være en vis inflation selv ved ikke helt små arbejdsløshedsprocenter. Den intuitive forklaring er, at kravene fra de beskæftigede om højere løn vil være vanskelige at modstå for ledelsen medmindre der kan henvises til en større reservearme af arbejdsløse; kun da viser arbejderne den rette tilbageholdenhed, således at lønninger og priser er i ro. Argumentet er tilpas velkendt fra den politiske debat til, at det ikke umiddelbart vækker mistanke. Det er imidlertid stadig ikke en økonomisk forklaring af fænomenet, medmindre der tilføjes særlige egenskaber ved det betragtede marked. For man vil næppe uden videre

13 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 13 acceptere, at denne mekanisme virker på andre markeder (så at der skulle ligge et bjerg af rådnende bananer på grønttorvet hvis man skal hindre bananprisen i at stige dag for dag), selv ikke sådanne markeder, hvor der er monopoldannelser på køber- og sælgerside. Mange gode kræfter måtte derfor træde til for at finde specielle fænomener ved arbejdsmarkedet, der kunne gøre Phillips-kurven plausibel, således at den kunne opfattes som en lovmæssighed snarere end en noteret historisk samvariation mellem passende udvalgte økonomiske størrelser. Disse anstrengelser har frem for alt ført til, at den økonomiske teori om arbejdsmarkedet er blevet meget mere udviklet, end den var; man har inddraget søgeomkostningernes rolle, man har set på virkningen af, at den ene part (ledelsen) er mere informeret om virksomhedens almindelige situation end den anden part. Men har dog ikke helt kunnet argumentere sig frem til en Phillips-kurve ad teoretisk vej, der er stadig nogen usikkerhed om tidens og forventningernes rolle. Det understreges endda af, at også empirien har svigtet på det sidste, ihvertfald i forhold til tidligere: Phillips-kurven holder simpelthen ikke mere, ihvertfald ikke som en stabil sammenhæng over længere perioder. Lønstigningstakt (i pct.pr. år) Ændrede inflationsforventninger skubber kurven Forventet inflation Naturlig arbejdsløshed Arbejdsløshed (i procent) Figur 9. Forventningstilpasset Phillips-kurve. For hver forventet inflationsrate er der en (sædvanlig) Phillips-kurve, der ved en passende ( naturlig ) arbejdsløshed vil sikre, at denne inflationsrate holdes vedlige. Hvis det lykkes at opnå lønstigninger udover dette, ændres også inflationsforventningeme, og hele Phillips-kurven skubbes op til et nyt, højere niveau. Den inkarnerede Phillips-kurve tilhænger lader sig imidlertid ikke slå ud. Man kan nemlig forestille sig, at sammenhængen mellem arbejdsløshed og beskæftigelse er baseret på forventningerne om hvad inflationen vil være; kravene om lønforbedringer relaterer sig til

14 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 14 den underliggende prisstigning, fordi man går efter en reallønsforbedring. Derfor gælder hele Phillips-kurven kun, når den aktuelle inflation tages for givet. Hvis lønnen derpå stiger udover de forventede prisstigninger, er den gennemsnitlige inflationsrate, som Phillips-kurven er orienteret udfra, også gået opad, så hele Phillips-kurven flytter med, jvf. figur 9. Argumentet er opfindsomt, og det giver ihvertfald en forklaring på, hvorfor man ikke observerer Phillips-kurver længere, ihvertfald ikke over lange perioder, men højest over korte forløb. Det har ogsa været fødselshjælper for begrebet naturlig arbejdsløshed: For en given kortsigts-phillipskurve vil der være et niveau af arbejdsløsheden, hvor inflationstakten er i ro; det kan, i analogi med andre markeder, betragtes som et slags ligevægtspunkt, dér hvor ønskeme på begge sider af markedet er i balance. Så vidt er der ikke noget mærkeligt i begrebet, men man skal være opmærksom på at naturlig arbejdsløshed defineret på denne måde, dvs. helt teknisk udfra markedsforholdene, ikke nødvendigvis behøver være nul, altså svare til fuld beskæftigelse hvor alle er i arbejde. Man bør ikke lade sig rive med af en betegnelse på noget, der foregår i en model (selvom man måske nok kunne have ønsket sig lidt mere fantasifuldhed hos dem, der indførte betegnelsen): Man kan sagtens tale om naturlig arbejdsløshed uden dermed at have bekendt sig til en politisk holdning om at de arbejdsløse nok slet ikke ønsker at komme i arbejde. Hvad der ligger i begrebet, er en større opmærksomhed på strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, som er sammensat af mange delmarkeder: Selvom der er ledighed ét sted, kan der sagtens være flaskehalse et andet, og det trækker lønningerne opad, også dér hvor der var ledighed. 7. Forventninger og konjunkturer At forventninger er vigtige i en forklaring af økonomiske fænomener, kommer næppe som en overraskelse, og økonomerne har altid været opmærksomme på det, uden at der dog kunne siges ret meget om fornuftigt om det. Imidlertid har de seneste års stærkt øgede interesse for netop forventninger og deres indvirken på de makroøkonomiske sammenhænge fået sat skub i en mere målrettet forskning om forventningernes betydning. Det fører nødvendigvis over i andre modeltyper end dem, man er vant til fra den Keynes ske makroteori og dens udvidelser, for en teori om forventningers dannelse og påvirkning af de økonomiske fænomener må inddrage tiden på en langt mere direkte måde end vi hidtil har gjort. Man skal jo blandt andet have styr på, at borgerne kan opdage, at deres forventninger var forkerte man kan jo netop ikke bilde dem hvadsomhelst ind. Inddragelsen af tid i modellerne føre også til, at man kannå en bedre forståelse af konjunkturbevægelser, det fænomen, at de centrale makroøkonomiske variable tilsyneladende svinger regelmæssigt omkring et langsigtsforløb, således at man har et systematisk skift mellem høj- og lav-

15 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 15 konjunkturer. På det nuværende niveau af forskningen er de modeller, man kan håndtere, endnu ret primitive. De ligner ikke makromodellerne fra dette og det foregående kapitel, snarere tager de sig ud som lidt mikroteori fra kapitel 2, der behændigt er omdøbt til makro, men det er en del af den nye makroteoris program, at man søger at begrunde de sammenhænge, man indfører i modellen, med at de fremkommer gennem sædvanlig individuel optimering. Modellen i det følgende er den såkaldte generationsmodel: Vi antager, at der er nogle helt ens forbrugere, som alle kun lever i to perioder der fødes nye hvert år til erstatning for de gamle, og de nye helt lige som de gamle (ikke noget helt dårligt billede af vort moderne, konforme samfund, men det var ikke tilsigtet). Der er kun en eneste vare, og hver forbruger er udrustet med en vis mængde af varen som ung og ingenting som gammel. Men der er heldigvis velfungerende markeder, og forbrugerne har som unge kendskab til den aktuelle pris og forventninger om prisen i næste periode (år). Derfor vil forbrugeren sælge lidt vare idag og spare op til næste periode, hvor meget afhænger af prisforventningerne. Den primitive modelstruktur der dog alligevel får inddraget forventninger og deres konsekvenser har den charme, at den tillader en simpel grafisk analyse, som det er vist i figur 10. Nøglen til den videre analyse er offerkurven udledt i figur 10 (til venstre, det er iøvrigt en standardkonstruktion, som kan bruges og er brugt til meget andet). I figuren til højre er offerkurven underkastet en nærmere analyse: Den konkrete offerkurve ses at kunne give anledning til konjunktursvingninger (hvor høj- og lavkonjunkturer af et års varighed afløser hinanden). Oversat til økonomi sker der følgende: Hvis der i en periode er forventninger til priser iår og næste år, der understøtter salget z 1 iår og købet z 2 næste år, så vil disse forventninger faktisk være konsistente med den faktiske udvikling i økonomien (hvis de unge forbrugere næste år forventer priser, der giver anledning til salg z 2 som ung, køb af z 1 som gammel), og denne faktiske udvikling vil iøvrigt være sådan, at der er 2-årige konjunkturbevægelser. Nu er 2-årige konjunkturbølger ikke lige netop det, der fremgår af empirien, og det er da også kun et eksempel (det simpleste, der kan laves, hvis man vil have konjunkturbevægelser frem). De cykliske svingninger kan godt have længere varighed; der behøver endda slet ikke at være regelmæssige svingninger. Faktisk vil man meget ofte få forløb, hvor stort set alle priser (og dermed alle mulige forbrug) vil optræde på et eller andet tidspunkt uden påfaldende systematik. Det er det fænomen, der i fagsproget hedder deterministisk kaos. Betegnelsen er måske lidt vel suggestiv og skal ikke tages som udtryk for, at økonomien går i opløsning. Den fungerer på særdeles velordnet vis, der er bare ingen systematiske mønstre over tid i, hvad der kommer ud af den, noget der må anspore til en vis ydmyghed overfor vore muligheder for at forudsige og korrigere uønskede forløb. Der er, som man ser, grænser, også af helt teoretisk natur, for mulighedeme for at styre et økonomisk system.

16 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 16 Forbrug næste år Offerkurve Varekøb næste år Offerkurve A Forbrug iår x x x Varesalg iår Figur 10. Generationsmodel: I figuren til venstre har vi den typiske forbruger, der er udstyret med en vis mængde af varen i sit første år, ingenting i det sidste, angivet ved punktet A. Ved givne forventninger om priser i første og andet årstår forbrugeren overfor et sædvanligt problem om valg af den bedst mulige kombination af varer (i første og andet år). Priserne giver anledning til budgetlinier gennem A (indtegnet i figuren ved tre alternative forventninger til prisen næste år), og der vælges optimalt, når man netop når den højest beliggende indifferenskurve, som rører budgetlinien. Det optimale forbrugsvalg giver anledning til et varesalg i første år og et køb i det andet. Forbindes alle punkter svarende til optimalt forbrugsvalg ved alternative forventede priser, fås forbrugerens offerkurve I figuren til højre har vi spejlvendt offerkurven, så den viser sammenhæng mellem salg i første periode og køb i anden. Der er også indtegnet en 45 -linie. Offerkurven skærer denne ved mængden z 0. Det er en såkaldt stationær ligevægt ved de tilhørende priser vil forbrugerne år efter år sælge netop z 0 som unge og købe z 0 som gamle. Mere spændende er det måske, at offerkurven også kan bruges til finde cykliske svingninger i forbruget. Hvis en forbruger i periode 1 sælger z 1, vil hun ifølge sin offerkurve i næste periode købe z 2 (det ser man ved at gå lodret op til offerkurven ved z 1, derefter vandret hen til 45 -linien). Den forbruger, der sælger z 2 som ung, vil have z 2 til gengæld og så er vi tilbage ved udgangspunktet, vi har en cyclisk bevægelse med periode 2.

17 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side Opgaver 1. Vis i en figur, hvad der sker med pengemarkedet, hvis likviditetspræferencekurverne flader ud og bliver helt vandrette, således at de alle nærmer sig samme vandrette linie (det er Keynes såkaldte likviditetsfælde). Overvej, hvilke forhold i økonomien som kunne tænkes at ligge bag dette forløb. Hvordan virker ekspansiv pengepolitik, hvis man befinder sig på det næsten vandrette stykke? Vis, at LM bliver tilnærmelsesvis vandret. Illustrer pengepolitik i et IS-LM diagram under disse omstændigheder. 2. Crowding-out: Forklar, at når det offentlige sætter sine udgifter i vejret, vil det fortrænge private investeringer. Undersøg, hvilke forhold på varemarkedet, som vil føre til, at denne crowding-out-effekt bliver særlig stor. Vis, at der i denne situation vil være en tilnærmelsesvis vandret IS. 3. Antag, at investeringeme afhænger ikke blot af renten, men også af indkomsten Y. Overvej, hvorfor der kunne tænkes at være en sådan afhængighed. Vis grafisk, hvorledes konstruktionen af IS modificeres under disse forhold. 4. Hvis forretningsbankemes reservebrøk afhænger af renten (idet høj rente gør det dyrt at holde likvid reserve, også selvom man egentlig geme ville), er pengeudbudskurven ikke længere lodret. Hvordan vil den se ud, og hvilke følger får det for LM, og dermed for pengepolitikkens gennemslagskraft? 5. Offerkurver: Vis, at hældningen på en stråle fra nulpunktet ud til et punkt på offerkurven giver prisforholdet, ved hvilket dette punkt bliver valgt. Vis at en stråle fra nulpunktet skærer offerkurven højest én gang. (Svær:) Lav et eksempel på en offerkurve (som i figur 10 til højre), hvor der forekommer en cyklisk konjunktursvingning af periode Litteratur Analysen af penge- og finanspolitik ved hjælp af IS-LM blev indført af J.R.Hicks og Alvin Hansen. Den er først og fremmest et pædagogisk hjælpemiddel (og som sådant udmærket), idet den giver mulighed for grafisk analyse af flere forskellige slags politikker (og kombinationer af dem) i samme diagram. Til praktiske prognoseformål går man ikke omvejen om IS henholdsvis LM, men regner direkte på modellen (der så også er en del større). Prisniveau-analysen ved hjælp af AS-AD er groet ud af lærebogslitteraturen snarere end af forskningen, og her er pædagogikken måiske nok gået lidt amok, for det er jo ikke nok, at en forklanng er intuitiv, den skulle jo også geme holde vand. De senere års omvæltninger i makroøkonomien, hvor forventningeme spiller en stadig større rolle, begynder nu at trænge lgennem også i lærebogslitteraturen, selv i de introducerende fremstillinger,

18 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 18 således f.eks. Mankiw (1994). En meget brugt, men ret avanceret fremstilling kan findes i Blanchard & Fischer (1989). Generationsmodellen blev introduceret af P.A.Samuelson (1958) i forbindelse med en diskussion af penges rolle som værdiopbevaringsmiddel. Konjunkturmodellen i afsnit 7 er en simplificeret udgave af modellen i Grandmont (1985). Blanchard,O.J. & S.Fischer (1985), Lectures on Macroeconomics, The MIT Press, Cambridge, Massachusetts. Grandmont,J.M. (1985), On endogenous business cycles, Econometrica 53, Mankiw,N.G. (1994), Macroeconomics, Worth Publishers, New York. Samuelson,P.A. (1958), An exact consumption loan model with or without the social contrivance of money, Joumal of Political Economy 66,

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Finanspolitik under finanskrisen

Finanspolitik under finanskrisen Finanspolitik under finanskrisen Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Studieretningsprojekt Vejledt af: Sandru Surendran, 3.x Nakskov Gymnasium & HF Abstract This study examines

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model: Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).

Læs mere

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at centralbanker også bør beskæftige sig med teori. Det

Læs mere

Hovedopgave. Pengepolitik i en krisetid. - Federal Reserve og den Europæiske Centralbanks strategier. Semester: Forår 2013

Hovedopgave. Pengepolitik i en krisetid. - Federal Reserve og den Europæiske Centralbanks strategier. Semester: Forår 2013 Hovedopgave Pengepolitik i en krisetid - Federal Reserve og den Europæiske Centralbanks strategier Semester: Forår 2013 Uddannelsesretning: HD Finansiering Studerende: Kim Lindekron Afleveringsdato: mandag

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve. august 003 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Pensum: Mankiw kapitel 15 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm OFFENTLIG GÆLD Temaer: - Hvad er udsigterne for den offentlige gæld? - Hvordan bør den offentlige

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner.

En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner. 1 En forståelsesramme for de reelle tal med kompositioner. af Ulrich Christiansen, sem.lekt. KDAS. Den traditionelle tallinjemodel, hvor tallene svarer til punkter langs tallinjen, dækker fornuftigt (R,

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/

UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003. Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ UGESEDDEL 4 MAKROØKONOMI 1, 2003 M -Ø Henrik Jensen Københavns Universitets Økonomiske Institut Hjemmeside: www.econ.ku.dk/personal/henrikj/makro1-e2003/ I uge 39 (23/9 og 26/9) har vi gennemgået: I.b.

Læs mere

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27) 1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation mange små konkurrenter. (b) Monopol. Kun

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Forstå din Investeringsordning

Forstå din Investeringsordning Alm Brand Bank Forstå din Investeringsordning - En praktisk guide 1 Alm. Brand Investeringsordning Indhold I denne pdf finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om Alm. Brand Investeringsordning 3

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1

Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1 Forelæsningsnoter Makroøkonomi 1 Kapitel 2 Vigtige økonomiske indikatorer Der findes (mindst) tre vigtige økonomiske mål, som alle vidner om et lands økonomisk tilstand. Nemlig: - bruttonationalproduktet

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%):

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%): Stedprøve Marts 999, samlet Stedprøve Marts 999, opgave (4%): Spørgsmål.: Giv en vurdering af de to prisfastsættelsesmetoder, man har anvendt i de foregående to år. Metoden der blev anvendt for to år siden

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Finanspolitikkens indvirkning i en likviditetsfælde

Finanspolitikkens indvirkning i en likviditetsfælde Finanspolitikkens indvirkning i en likviditetsfælde Speciale for cand.scient.oecon graden i matematik-økonomi. Institut for matematiske fag, Københavns Universitet. Thesis for the Master degree in Mathematics-Economics.

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 4 Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 24. maj 4 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver,

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Forbrugeren som agent

Forbrugeren som agent Kapitel 2: Budgetbegrænsninger Forbrugeren som agent 1. Paradigme: Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 2. Lyder banalt og noget abstrakt - men... 3....viser sig at give en

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Indledning: I B-bogen har vi i studieretningskapitlet i B-bogen om matematik-fsik set på parallelkoblinger af resistanser

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Introduktion til Calc Open Office med øvelser Side 1 af 8 Introduktion til Calc Open Office med øvelser Introduktion til Calc Open Office... 2 Indtastning i celler... 2 Formler... 3 Decimaler... 4 Skrifttype... 5 Skrifteffekter... 6 Justering... 6

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold International Business College - Aabenraa HHX

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere