J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 1. Kapitel 8. Penge og inflation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 1. Kapitel 8. Penge og inflation"

Transkript

1 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 1 Kapitel 8 Penge og inflation 1. Hvad er penge? Pengeudbud og -efterspørgsel Den traditionelle definition af penge er, at det er et gode, der har følgende karakteristiske egenskaber: Penge er et betalingsmiddel, et værdiopbevaringsmiddel og en regningsenhed. At penge er et betalingsmiddel betyder, at alle købere og sælgere accepterer, at handel bliver afviklet ved betaling med penge. Værdiopbevaringsegenskaben betyder, at man kan overføre værdi fra en periode til den næste, idet en formue kan opbevares ved besiddelse af penge. Den sidste egenskab udtrykker blot, at alle varepriser regnes i samme enhed som pengene. Umiddelbart vil man nok finde, at det kun er de lovmæssige betalingsmidler som sedler og mønter, der opfylder de tre krav og kan betegnes som penge. Men normalt udvides pengebegrebet til også at indeholde indskud i pengeinstitutter. Disse indgår jo også i den samlede sum af betalingsmidler, som der umiddelbart kan trækkes på af borgeme, dvs. de private husholdninger og virksomheder. Disse optræder som efterspørgere på pengemarkedet, mens pengemarkedets udbudsside består af de private pengeinstitutter samt centralbanken (Nationalbanken). I det følgende vil vi undersøge, hvorledes pengeskabelsen foregår i den private sektor. Det er sædvanligt at opfatte pengeudbuddet som en udefra given størrelse i vor terminologi fra forrige kapitel en exogen variabel som de pengepolitiske myndigheder kan bestemme. Der er dog det problem, at en betragtelig del af pengemængden er anfordringsindskud i private banker, og kan man antage at disse er kontrolleret af centralbanken? Det kan man faktisk godt, for centralbanken kontrollerer indirekte mængden af indskud i bankeme, idet den regulerer bankemes muligheder for skabelsen af sådanne indskud. For det første fastlægger centralbanken direkte den primære pengeforsyning bestående af de fordringer, som borgeme og banker holder på den. Disse holdes dels af private borgere som pengesedler i tegnedrengen, dels af bankeme som kassebeholdning eller i form af indskud på egne konti i centralbanken. De private banker kan i princippet også forøge pengemængden, nemlig ved at stille kassekreditter til rådighed for borgerne. Da bankeme lever netop af at låne penge ud, må man forvente et pres opad på pengemængden ad denne vej.

2 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 2 rente Pengeudbud x 2 x 1 Efterspørgsel ved Y=Y2 Efterspørgsel ved Y=Y 1 pengeudbud, pengeefterspørgsel Figur 1. Pengeudbud og -efterspørgsel. Udbuddet af penge bestemmes af centralbanken; det kan med rimelighed antages uafhængigt af renten og bliver derved en lodret linie i diagrammet (eventuelt kan der snige sig en vis renteafhængighed ind gennem at forretningsbankemes ønsker om likvid reserve som andel af deres indlån kan tænkes at være renteafhængige). Pengeefterspørgslen antages afhængig af renten ( spekulationsbehov ) og af indkomsten ( transaktionsbehov ). For fastholdt indkomst fås et forløb som vist: Når renten falder, bliver det efterhånden svært at få borgeme til at placere fomue i obligationer (hvis kurs tilsvarende er meget høj), idet kursen forventes at ville falde igen. Dette giver grænser for, hvad man kan gøre via pengepolitikken. Der er imidlertid grænser for, hvad bankeme kan låne ud: En bank er nødt til at holde en vis reserve i kontanter eller på konti i centralbanken, for ellers vil den risikere, at der en dag af tilfældige årsager er så mange kunder, som ønsker de penge, de har på konti i banken, at den ikke kan betale det, den skylder. For at sikre, at bankerne ikke fristes til at sætte denne reserve for lavt, er der i alle lande et lovmæssigt mindstekrav til bankens reserver, fastsat som en andel af dens indskud, reservebrøken. Banken vil fastlægge sin reserve som en andel d, der ihvertfald ikke er mindre end hvad loven kræver, og som eventuelt kan være større, afhængigt af bankens vurdering af, hvor stort et træk der vil være på den, og af omkostningeme ved at have mange kontanter liggende snarere end at låne dem ud. Hvis en forretningsbank får en ny kunde, som sætter 100 (tusinde kr.) ind på en konto (som der kan trækkes på umiddelbart), så kan forretningsbanken ikke øge sine udlån med alle 100, for den skal beholde en reserve på 100d, men den kan låne 100(1 d) yderligere ud. Disse betalingsmidler vil i det store og hele vende tilbage til bankeme (ikke nødvendigvis til den bank, som øgede sine udlån, men så til en anden, og det er ét fedt for vort argument) som nye indbetalinger, og så kan bankeme igen øge deres udlån, ikke med hele det beløb,

3 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 3 der kom ind igen, og som var 100(1 d), men ihvertfald med 100(1 d)(1 d) = 100(1 d) 2. Processen stopper io ikke der, og når vi tager alle de udlånsforøgelser med, som opstår ved at de nye lån trækkes ud og bruges, hvorefter modtagerne af pengene sætter dem i banken, får vi en samlet udvidelse af pengemængden på (1 d) + 100(1 d) (1 d) n +... = d. Faktoren 1/d kaldes kreditmultiplikatoren (den er større end 1 da d er mindre end 1); den viser, med hvor meget en initial påvirkning af forretningsbankemes pengeforsyning (de 100 i eksemplet kunne f.eks. stamme fra, at centralbanken havde øget sin pengeudstedelse) slår igennem på den samlede pengemængde, altså forretningsbankemes forstærkereffekt. rente Pengeudbud x 1 x 2 Efterspørgsel ved Y=Y 1 M M 1 2 pengeudbud, pengeefterspørgsel Figur 2. Komparativ statik på pengemarkedet. (1) Hvis centralbanken øger pengeudbuddet, vil ligevægten på pengemarket ændres; holdes Y konstant på Y = Y 1, således at efterspørgslen efter penge ligger fast, vil den nye ligevægt kunne findes ved lavere rente. Forøgelsen af pengeudbuddet kan være sket ved såkaldte open market operations, hvor centralbanken har købt obligationer af borgeme, hvilket har presset obligationskurserne opad, så at renten er faldet. (2) Hvis indkomsten Y forøges til Y 2, vil der ved enhver given rente efterspørges flere penge end før til transaktionsformål; derved skubbes renten opad, i praksis ved at borgeme afhænder obligationer for at have flere kontanter, og dermed falder kurserne på obligationer, og renten stiger.

4 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 4 Vi vil demæst se nærmere på efierspørgslen efter penge, hvilket fører os ind i overvejelser om baggrunden for, at husholdningerne og virksomhederne efterspørger kontante penge. Indenfor makroteorien er der langt fra enighed om hvilke økonomiske variable der bestemmer efterspørgslen efter penge. Den ældste pengeteori bygger på den såkaldte kvantitetsligning: Kaldes pengemængden for M, prisniveauet for P og den samlede mængde transaktioner i et år (målt i faste priser) for T, siger denne ligning, at PT = MV, hvor V er pengenes omløbshastighed, antal gange en tudse skifter ejer i årets løb. Egentlig er dette blot en definition af V og ikke noget at hidse sig op over. Der kommer først en teori ud af det, nemlig den klassiske kvantitetsteori, når man antager noget om de variable, som indgår; typisk antages V at være konstant (bestemt af betalingsvaner), og videre antages T upåvirket at ændringer i M (aktiviteten i samfundet ændres ikke ved at pengemængden ændres). Med disse antagelser slår pengemængdeændringer direkte igennem på prisniveauet. Antages omvendt priseme helt faste, slår de direkte igennem på aktiviteten. Den Keynes ske teori om pengemarkedet - eller likviditetspræferenceteorien, som Keynes selv kaldte den opbløder denne stive sammenhæng, især ved inddragelse af renteafhængighed i pengeefterspørgslen. Vi vil i det følgende for simpelheds skyld antage, at man kan sammensætte sin finansielle formue af to slags aktiver, penge og obligationer. Forskellen mellem penge og obligationer er, at penge kan benyttes som betalingsmiddel og at deres værdi ikke ændres. Obligationer er ikke så likvide som kontante penge, hvorimod de er rentebærende. Sammensætningen af penge og obligationer er derfor en afvejning af fordelen ved at kunne betale her og nu overfor fordelen ved at indtjene renter. Fordelen ved at holde sin formue likvid beskrives hos Keynes ved en gennemgang af de tre motiver til pengeefterspørgsel, Transaktionsmotivet, Forsigtighedsmotivet, Spekulationsmotivet. Transaktionsmotivet er ønsket om at have kontanter til at klare de daglige betalinger. Keynes antog at dette var en voksende funktion af indkomsten, Y. Forsigtighedsmotivet forklares med, at man på grund af usikkerheden omkring den fremtidige udvikling ønsker at holde en del af sin formue likvid, og det lader sig ikke helt entydigt knytte til indkomst eller rente. Spekulationsmotivet derimod vedrører den del af formuen, der er tilovers efter transaktions- og forsigtighedsmotivet. Spekulationsmotivet antages at være en aftagende funktion af renten. Den samlede pengeefterspørgsel bliver herefter hos Keynes en funktion af indkomst og rente. Dette kan illustreres som det er vist i figur 1, der også viser ligevægten

5 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 5 mellem udbud og efterspørgsel. 2. Sammenhæng mellem rente og investering Vi har i det foregående set, hvorledes renten bestemmes i ligevægten på pengemarkedet. For at der kan være en sammenhæng mellem pengemarkedet og aktiviteten i samfundet iøvrigt må der være dele af efterspørgslen efter varer, der påvirkes af renten. I det følgende vil vi derfor antage, at investeringsefterspørgslen er afhængig af renten. I første omgang er argumentet for denne afhængighed ret ligetil: Når man i en virksomhed overvejer at foretage en investering, vil man sammenligne investeringens afkast med omkostningen ved at fremskaffe den nødvendige kapital, og dermed afgøre hvorvidt investeringen er rentabel eller ej. Jo lavere renten er, jo flere investeringer vil derfor være rentable. Dermed fås på ret oplagt måde en aftagende sammenhæng mellem investering og rente. Som så ofte i økonomisk teori er der kviksand under den tilforladelige overflade: Når renten falder, vil en række tidligere ufordelagtige projekter være blevet interessante, og der bliver da investeret i disse projekter. Men så er den potte ude, og der kommer vel næppe flere nyopfundne projekter bare fordi renten er lavere? Med andre ord, et rentefald fører til en engangsstigning i investeringeme (mens man afvikler en pukkel af projekter) og dermed slut. Det, man har brug for i sin teori, er at rentefaldet fører til en større stabil strøm af investeringer, og det er ikke en logisk konsekvens af argumentet. Teorien har nogle hovsaløsninger på dette lidt kedelige problem man indfører en tilpasningshastighed, så at virksomheden i den enkelte periode kun når at gennemføre en lille del af projekteme, og så bliver det mere uigennemskueligt. Desværre får man ikke den pæne renteafhængighed, som vi herefter frejdigt vil arbejde videre med; investeringsrelationen har alle dage været Keynes-modellemes svageste led. Med renteafhængige investeringer får man på simpel måde knyttet vare- og pengemarkedeme sammen. En given ændring i pengemængden vil således føre til en renteændring, der igen påvirker investeringeme. Herfra går der nu en påvirkning af indkomst og produktion i samfundet gennem de mekanismer, vi så i forrige kapitel. Omvendt vil ændringer på varemarkedet påvirke pengeefterspørgslen og dermed ligevægten på pengemarkedet. Vi har således en sammenhæng, hvor vare- og pengemarkedet gensidigt påvirker hinanden, hvilket ofte kaldes transmissionsmekanismen. 3. IS-LM modellen Samspillet mellem varemarked og pengemarked kan illustreres i den såkaldte IS-LM model, Modellen er et godt værktøj til illustration af, hvorledes penge- og finanspolitik påvirker den

6 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 6 Efterspørgsel samlet efterspørgsel ved lav rente r 1 samlet efterspørgsel ved høj rente r 2 Rente I M Y Rente r 2 Udbud r 0 Y = Y2 L S r 1 Y = Y1 Y1 Y0 Y2 Penge Figur 3. Figur 3. IS-LM-analyse. I de to diagrammer til venstre udledes IS grafisk. I øverste diagram er indtegnet samlet efterspørgsel ved altemative niveauer af renten; af hensyn til overskueligheden er komponenteme, dvs. forbrug, investering, offentlige udgifter, ikke indtegnet, men forskellen i de to situationer skyldes investeringernes større omfang ved r 1 end ved r 2. IS-kurven bliver aftagende, idet lavere rente giver større investeringer og dermed større ligevægtsindkomst på varemarkedet. I de to nederste diagrammer udledes LM (fra højre mod venstre): Altemative niveauer af indkomsten Y giver forskellige likviditetspræferencekurver, og dermed forskellige ligevægtsrenter på pengemarkedet. Kurveme IS og LM kan nu sammenholdes i diagrammet nederst til venstre, og den samlede ligevægt, både på vare- og pengemarked, fås hvor kurveme skærer hinanden.

7 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 7 økonomiske aktivitet i samfundet. Forarbejdet til IS-LM-modellen er allerede gjort, og der resterer egentlig blot at opsummere det foregående på passende måde, således at hvert af markedeme bliver illustreret ved en sammenhæng mellem de værdier af indkomst Y og rente r, som i fællesskab giver ligevægt på markedet. Den grafiske udgave af IS-LM-modellen er vist i figur 3 (modellen kan godt skrives op med ligninger, hvad man kan forsøge sig med efter ønske, men det giver ikke så meget ekstra, for charmen ved IS-LM-modellen er dens grafiske enkelthed). På varemarkedet konstrueres IS ved at man for altemative niveauer af r finder ligevægten i den tilhørende Keynes-model, hvor investeringeme har det niveau, som er bestemt af r. Derved bestemmes til hver r-værdi en ligevægtsindkomst, og kurven for denne sammenhæng er netop IS. Det fremgår også af konstruktionen, at ekspansiv finanspolitik, f.eks. i form af øgede offentlige udgifter, giver en større ligevægtsindkomst ved hvert givet renteniveau, således at IS flyttes til højre. Rente I I' M Rente I I' M r' r r' r L S S' L S S' Indkomst Y Y' Y Y' Indkomst Figur 4. Finanspolitik: Ved en ekspansiv finanspolitik (som f.eks. kan bestå i øgede offentlige udgifter) skubbes IS mod højre det kan checkes ved hjælp af figur 3, hvor den ekspansive finanspolitik fører til, at kurverne for sarnlet efterspørgsel flytter opefter ved hvert givet renteniveau. Den oprindelige ligevægt ved indkomst Y og renteniveau r ændres, idet indkomsten vokser til Y. Ved sammenligning af de to figurer, der kun adskiller sig fra hinanden ved, at IS er stejlere til højre, ses, at efterspørgslens renteafhængighed (som er lille ved en stejl IS) har betydning for, hvordan politikken slår igennem. På pengemarkedet fås LM frem ved at man for altemative niveauer af Y finder ligevæg-

8 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 8 ten på pengemarkedet og dermed det tilhørende r. Undervejs noterer man sig, at ekspansiv pengepolitik i form af forøget pengeudbud giver lavere rente for hvert fast Y. Dermed skubbes LM kurven, egentlig nedad, men da LM er en voksende sammenhæng, kan man også se flytningen som et skub til højre (og det gør det nemmere at huske). Ialt har vi således en kurve for hvert marked, IS på varemarkedet, LM på pengemarkedet. Tilsammen bestemmer de samtidig ligevægtsniveauet af rente og indkomst. Penge- og finanspolitiks virkninger kan nu studeres, idet hver af disse politikker virker på sin kurve, jvf. figur 4 og 5. Rente I M M' Rente I M M' r r r' r' L L' S S' L L' S Y Y' Indkomst Y Y' S' Indkomst Figur 5. Pengepolitik: Ved en forøgelse af pengemængden skubbes LM til højre (for hvert niveau af Y vil den nye LM svare til et lavere renteniveau end før), og der etableres en ny ligevægt ved højere indkomst og lavere rente. Det bemærkes igen, at det har betydning for pengepolitikkens gennemslagskraft, om IS har stejlt eller mere jævnt forløb. Ved det stejle forløb til højre er pengepolitikken nærmest virkningsløs, når det drejer sig om at øge indkomst og beskæftigelse. Man kalder dette for det Keynes ske tilfælde, hvor argumentet for at droppe pengepolitik og i stedet for satse på finanspolitik står særlig stærkt. Det modsatte ydertilfælde, der går under navnet det klassiske, får man, når IS er nærmest helt vandret. 4. Prisniveau og beskæftigelse Vi har i det foregående inddraget et finansielt marked i analysen af den samfundsøkonomiske balance; dette marked fandt ligevægt ved bevægelser i den tilhørende pris (renten), mens varemarkedet blev balanceret gennem ændringer i mængdeme ved faste priser. Antagelsen om faste priser, ihvertfald på det korte sigt, er, som vi har set tidligere, en fast ingrediens i

9 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 9 den Keynes ske makroteori, og uden den er adskillige af vore resultater endda særdeles tvivlsomme. På den anden side forklarer vi jo ikke fænomeneme ved at klynge os til bestemte antagelser, og før eller senere må vi inddrage prisbevægelser i makroanalysen. De resterende afsnit i dette kapitel antyder, hvilke slags problemer det fører til. Prisniveau A A' Prisniveau A A' P' P P D D' D D' Y Y Figur 6. Aggregeret udbud og efterspørgsel: Hvis det antages, at det aggregerede udbud har et vandret forløb for små værdier af Y, mens der ved højere Y -værdier, når økonomien nærmer sig sin kapacitetsgrænse, vil være et voksende forløb, så kan den Keynes ske model, hvor udvidelse af efterspørgslen har effekt på realindkomst og beskæftigelse, og senere års erfaring gående ud på, at aktivitetsudvidelser omsættes i øget prisniveau, ses som specialtilfælde af samme model. Ved nærmere eftersyn er der nu ikke forklaret så meget, for figuren til venstre, der viser realeffekt uden prisbevægelser, er snarere en illustration af den fundamentale antagelse i Keynes-modellen ( stive priser på kort sigt ) end en forklaring. Den første, forholdsvis simple, måde at inddrage priser på er at notere sig, at pengeefterspørgslen er en efterspørgsel efter købekraft snarere end efter bestemte sedler med tal og billeder på det afgørende er, hvad pengene kan købe. Hvis vi derfor i analysen, der fører frem til LM, antager, at prisniveauet pludselig får et generelt løft, så vil efterspørgslen efter penge målt i, hvad pengene kan købe, ikke være anderledes (omend de udtrykt i kroner vil være ændret), men udbuddet, der består af en bestemt mængde penge i omløb (givet som nominelt beløb, dvs. i kroner) vil målt i købekraft være faldet. Man kan altså opfatte en prisniveauforøgelse som en kontraktiv pengepolitik: Højere prisniveau fører via forskydningen i LM og justeringen af skæringen mellem denne og den faste IS til lavere ligevægtsindkomst (naturligvis målt realt, dvs. som den mængde varer, der kan købes for indkomsten). Denne sammenhæng, der åbenbart er aftagende, mellem prisniveau og realindkomst, kaldes

10 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 10 for aggregeret efterspørgsel. Efterspørgsel Overefterspørgslen får priserne til at stige Y max Indkomst Figur 7. Aggregeret efterspørgsel og udbud. Mens den aggregerede efterspørgsel lader sig udlede fra IS-LM analysen (hvor prisniveauet har betydning for det reale pengeudbud), så er den aggregerede udbudskurve en mere tvivlsom affære, hvor der opereres med flere typer udbud, kortsigtet såvel som langsigtet. Argumentationen i denne forbindelse kan være som vist i figuren: Et forsøg på at øge beskæftigelsen ud over det oprindelige ligevægtsniveau Y 1 fører i første omgang til en vis succes, idet den nye ligevægtsindkomst Y 2 er større. Men prisstigningeme fører til, at udbudskurven forskydes opad (de højere priser fører til krav om overarbejdsbetaling, faglige møder etc.), og det fortsætter, indtil man er tilbage i Y 1, blot med et højere prisniveau. Argumentet om at beskæftigelsespolitik er nytteløs, er typisk for supply-side økonomi. Der er dog en del hokus-pokus i ræsonnementet om de bevægelige udbudskurver. Sammenholdes den aggregerede efterspørgselskurve med en aggregeret udbudskurve, fås en ligevægt, hvor der samtidig bestemmes realindkomst (og dermed beskæftigelse) og prisniveau. Dette er forsåvidt tilfredsstillende, men uheldigvis er der ikke nogen oplagt teori om, hvordan udbudssammenhængen kan være (og om der overhovedet er nogen). Man kan identificere nogle ydertilfælde, nemlig den helt vandrette udbudskurve (som blot siger at prisniveauet er fast, hvorved vi er tilbage i de foregående afsnit) og den helt lodrette udbudskurve, der fortæller, at økonomisk politik ikke rykker ved beskæftigelsen men blot flytter på prisniveauet. Man kan derimod ikke uden videre, som det ellers var fristende, sige at sandheden ligger et sted midt imellem, for det giver ikke uden videre mening at operere med en sammenhæng mellem prisniveau og samlet produktion (ydertilfældene var netop karakteriseret ved, at der ingen sammenhæng er). Alt i alt har vi således snarere et velment

11 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 11 pædagogisk trick end en egentlig økonomisk teori. Prisniveau Kortsigts aggregeret udbud C B Udbuddet trækkes opad A Aggregeret efterspørgsel Langsigtsudbud Y 1 Y 2 Realindkomst Figur 8. Demand-pull inflation: Når den samlede efterspørgsel i en sædvanlig Keynes-model er så stor, at ligevægten egentlig burde ligge til højre for kapacitetsgrænsen Y max, må tilpasningen ske på anden måde. Den oplagte konsekvens er prisstigninger på output, der bringer efterspørgslen målt i penge i overensstemmelse med produktionens værdi. Hvis de offentlige udgifter er lagt fast målt i varer (f.eks. til krigsførelse) vil efterspørgslen imidlertid justeres op med prisstigningeme, og også den indkomstafhængige efterspørgsel må formodes at blive bestemt ud fra købekraft snarere end pålydende pengeværdi. Dermed er alle kurver uændret målt i faste priser, og prisstigningeme fortsætter. 5. Inflationsteorier Det foregående afsnit har handlet om prisniveauet, om hvorledes man kan forestille sig, at der som led i den samfundsøkonomiske ligevægt også indstiller sig et bestemt generelt niveau af priser: Hvis man ønsker at forklare flere fænomener, således især systematiske stigninger i prisniveauet, inflation, må man tilføje nye momenter, alene af den grund, at vi ikke så godt kan forklare en udvikling over tid ved fænomener, der alle udspiller sig på et bestemt tidspunkt. For at man kan få en inflationsteori, må man således ikke blot forklare, hvorfor priseme stiger, men også, at denne prisstigning ikke stopper processen, men tværtimod på sin side

12 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 12 trækker nye prisstigninger med sig. Det gør kvantitetsteorien for eksempel ikke: Man kan godt forstå, at forøgelse af pengemængden kan slå ud i øgede priser, dermed er historien imidlertid ude, medmindre man kan forklare at prisstigningerne igen betinger en forøgelse af pengemængden, så at processen kan fortsætte. Men så er vi ude over den klassiske kvantitetsteori, der altså forklarer prismveau (mere eller mmdre realistisk) men ikke inflation. En rigtig inflationsteori ifølge ovennævnte kriterier kan vi få frem, hvis vi ser på, hvad der kan ske i en Keynes-model, når efterspørgslen overstiger udbuddet, således som det vises i figur 8. Overefterspørgslen fører til, at priseme, der ellers som noget helt fundamentalt i den Keynes ske analyse har været stive, begynder at give sig, og dermed suger den for store efterspørgsel op. Der skabes således store nominelle indkomster, som der ikke er dækning for i produktionen; da ønsket om f.eks. offentlige udgifter af en vis størrelse målt i varer er uforandret til stede (og blot justeres opad med prisniveauet), vil årsagen til overefterspørgslen imidlertid ikke bringes ud af verden: Processen kan fortsætte. Denne såkaldte demand-pull inflation (som først blev diskuteret af Keynes i slutningen af krigen) forudsætter en betydelig overefterspørgsel, frembragt af det offentlige. Efterkrigstidens inflationære tendenser var imidlertid sjældent af den art, så der var behov for en forståelse af inflation, som ikke var knyttet til fuld beskæftigelse. Det kunne til en vis grad klares ved at genfortælle historien ovenfor med en lidt anden drejning, således at det var lokale problemer med at skaffe arbejdskraft, der skabte en lønstigning, som derpå omsattes i prisstigninger, hvorved man blot genoprettede den stedvise overefterspørgsel, Helt tilfredsstillende er denne forklaring (der kaldes cost-push inflation) dog ikke, for hvorfor bliver der ved at være overefterspørgsel for en del af arbejdskraften? Man har så at sige udpeget arbejdsmarkedet som nøglen til inflation, men der mangler en forklaring på, at netop dette marked virker anderledes end de andre. Den forklaring så det en overgang ud til, at man ville få fra Phillips-kurven. 6. Phillips-kurven Som nævnt tidligere er Phillips-kurven en empirisk fastslagt sammenhæng mellem lønstigning og arbejdsløshed (i mellem- og efterkrigstidens England). Denne sammenhæng viser, at der vil være en vis inflation selv ved ikke helt små arbejdsløshedsprocenter. Den intuitive forklaring er, at kravene fra de beskæftigede om højere løn vil være vanskelige at modstå for ledelsen medmindre der kan henvises til en større reservearme af arbejdsløse; kun da viser arbejderne den rette tilbageholdenhed, således at lønninger og priser er i ro. Argumentet er tilpas velkendt fra den politiske debat til, at det ikke umiddelbart vækker mistanke. Det er imidlertid stadig ikke en økonomisk forklaring af fænomenet, medmindre der tilføjes særlige egenskaber ved det betragtede marked. For man vil næppe uden videre

13 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 13 acceptere, at denne mekanisme virker på andre markeder (så at der skulle ligge et bjerg af rådnende bananer på grønttorvet hvis man skal hindre bananprisen i at stige dag for dag), selv ikke sådanne markeder, hvor der er monopoldannelser på køber- og sælgerside. Mange gode kræfter måtte derfor træde til for at finde specielle fænomener ved arbejdsmarkedet, der kunne gøre Phillips-kurven plausibel, således at den kunne opfattes som en lovmæssighed snarere end en noteret historisk samvariation mellem passende udvalgte økonomiske størrelser. Disse anstrengelser har frem for alt ført til, at den økonomiske teori om arbejdsmarkedet er blevet meget mere udviklet, end den var; man har inddraget søgeomkostningernes rolle, man har set på virkningen af, at den ene part (ledelsen) er mere informeret om virksomhedens almindelige situation end den anden part. Men har dog ikke helt kunnet argumentere sig frem til en Phillips-kurve ad teoretisk vej, der er stadig nogen usikkerhed om tidens og forventningernes rolle. Det understreges endda af, at også empirien har svigtet på det sidste, ihvertfald i forhold til tidligere: Phillips-kurven holder simpelthen ikke mere, ihvertfald ikke som en stabil sammenhæng over længere perioder. Lønstigningstakt (i pct.pr. år) Ændrede inflationsforventninger skubber kurven Forventet inflation Naturlig arbejdsløshed Arbejdsløshed (i procent) Figur 9. Forventningstilpasset Phillips-kurve. For hver forventet inflationsrate er der en (sædvanlig) Phillips-kurve, der ved en passende ( naturlig ) arbejdsløshed vil sikre, at denne inflationsrate holdes vedlige. Hvis det lykkes at opnå lønstigninger udover dette, ændres også inflationsforventningeme, og hele Phillips-kurven skubbes op til et nyt, højere niveau. Den inkarnerede Phillips-kurve tilhænger lader sig imidlertid ikke slå ud. Man kan nemlig forestille sig, at sammenhængen mellem arbejdsløshed og beskæftigelse er baseret på forventningerne om hvad inflationen vil være; kravene om lønforbedringer relaterer sig til

14 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 14 den underliggende prisstigning, fordi man går efter en reallønsforbedring. Derfor gælder hele Phillips-kurven kun, når den aktuelle inflation tages for givet. Hvis lønnen derpå stiger udover de forventede prisstigninger, er den gennemsnitlige inflationsrate, som Phillips-kurven er orienteret udfra, også gået opad, så hele Phillips-kurven flytter med, jvf. figur 9. Argumentet er opfindsomt, og det giver ihvertfald en forklaring på, hvorfor man ikke observerer Phillips-kurver længere, ihvertfald ikke over lange perioder, men højest over korte forløb. Det har ogsa været fødselshjælper for begrebet naturlig arbejdsløshed: For en given kortsigts-phillipskurve vil der være et niveau af arbejdsløsheden, hvor inflationstakten er i ro; det kan, i analogi med andre markeder, betragtes som et slags ligevægtspunkt, dér hvor ønskeme på begge sider af markedet er i balance. Så vidt er der ikke noget mærkeligt i begrebet, men man skal være opmærksom på at naturlig arbejdsløshed defineret på denne måde, dvs. helt teknisk udfra markedsforholdene, ikke nødvendigvis behøver være nul, altså svare til fuld beskæftigelse hvor alle er i arbejde. Man bør ikke lade sig rive med af en betegnelse på noget, der foregår i en model (selvom man måske nok kunne have ønsket sig lidt mere fantasifuldhed hos dem, der indførte betegnelsen): Man kan sagtens tale om naturlig arbejdsløshed uden dermed at have bekendt sig til en politisk holdning om at de arbejdsløse nok slet ikke ønsker at komme i arbejde. Hvad der ligger i begrebet, er en større opmærksomhed på strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, som er sammensat af mange delmarkeder: Selvom der er ledighed ét sted, kan der sagtens være flaskehalse et andet, og det trækker lønningerne opad, også dér hvor der var ledighed. 7. Forventninger og konjunkturer At forventninger er vigtige i en forklaring af økonomiske fænomener, kommer næppe som en overraskelse, og økonomerne har altid været opmærksomme på det, uden at der dog kunne siges ret meget om fornuftigt om det. Imidlertid har de seneste års stærkt øgede interesse for netop forventninger og deres indvirken på de makroøkonomiske sammenhænge fået sat skub i en mere målrettet forskning om forventningernes betydning. Det fører nødvendigvis over i andre modeltyper end dem, man er vant til fra den Keynes ske makroteori og dens udvidelser, for en teori om forventningers dannelse og påvirkning af de økonomiske fænomener må inddrage tiden på en langt mere direkte måde end vi hidtil har gjort. Man skal jo blandt andet have styr på, at borgerne kan opdage, at deres forventninger var forkerte man kan jo netop ikke bilde dem hvadsomhelst ind. Inddragelsen af tid i modellerne føre også til, at man kannå en bedre forståelse af konjunkturbevægelser, det fænomen, at de centrale makroøkonomiske variable tilsyneladende svinger regelmæssigt omkring et langsigtsforløb, således at man har et systematisk skift mellem høj- og lav-

15 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 15 konjunkturer. På det nuværende niveau af forskningen er de modeller, man kan håndtere, endnu ret primitive. De ligner ikke makromodellerne fra dette og det foregående kapitel, snarere tager de sig ud som lidt mikroteori fra kapitel 2, der behændigt er omdøbt til makro, men det er en del af den nye makroteoris program, at man søger at begrunde de sammenhænge, man indfører i modellen, med at de fremkommer gennem sædvanlig individuel optimering. Modellen i det følgende er den såkaldte generationsmodel: Vi antager, at der er nogle helt ens forbrugere, som alle kun lever i to perioder der fødes nye hvert år til erstatning for de gamle, og de nye helt lige som de gamle (ikke noget helt dårligt billede af vort moderne, konforme samfund, men det var ikke tilsigtet). Der er kun en eneste vare, og hver forbruger er udrustet med en vis mængde af varen som ung og ingenting som gammel. Men der er heldigvis velfungerende markeder, og forbrugerne har som unge kendskab til den aktuelle pris og forventninger om prisen i næste periode (år). Derfor vil forbrugeren sælge lidt vare idag og spare op til næste periode, hvor meget afhænger af prisforventningerne. Den primitive modelstruktur der dog alligevel får inddraget forventninger og deres konsekvenser har den charme, at den tillader en simpel grafisk analyse, som det er vist i figur 10. Nøglen til den videre analyse er offerkurven udledt i figur 10 (til venstre, det er iøvrigt en standardkonstruktion, som kan bruges og er brugt til meget andet). I figuren til højre er offerkurven underkastet en nærmere analyse: Den konkrete offerkurve ses at kunne give anledning til konjunktursvingninger (hvor høj- og lavkonjunkturer af et års varighed afløser hinanden). Oversat til økonomi sker der følgende: Hvis der i en periode er forventninger til priser iår og næste år, der understøtter salget z 1 iår og købet z 2 næste år, så vil disse forventninger faktisk være konsistente med den faktiske udvikling i økonomien (hvis de unge forbrugere næste år forventer priser, der giver anledning til salg z 2 som ung, køb af z 1 som gammel), og denne faktiske udvikling vil iøvrigt være sådan, at der er 2-årige konjunkturbevægelser. Nu er 2-årige konjunkturbølger ikke lige netop det, der fremgår af empirien, og det er da også kun et eksempel (det simpleste, der kan laves, hvis man vil have konjunkturbevægelser frem). De cykliske svingninger kan godt have længere varighed; der behøver endda slet ikke at være regelmæssige svingninger. Faktisk vil man meget ofte få forløb, hvor stort set alle priser (og dermed alle mulige forbrug) vil optræde på et eller andet tidspunkt uden påfaldende systematik. Det er det fænomen, der i fagsproget hedder deterministisk kaos. Betegnelsen er måske lidt vel suggestiv og skal ikke tages som udtryk for, at økonomien går i opløsning. Den fungerer på særdeles velordnet vis, der er bare ingen systematiske mønstre over tid i, hvad der kommer ud af den, noget der må anspore til en vis ydmyghed overfor vore muligheder for at forudsige og korrigere uønskede forløb. Der er, som man ser, grænser, også af helt teoretisk natur, for mulighedeme for at styre et økonomisk system.

16 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 16 Forbrug næste år Offerkurve Varekøb næste år Offerkurve A Forbrug iår x x x Varesalg iår Figur 10. Generationsmodel: I figuren til venstre har vi den typiske forbruger, der er udstyret med en vis mængde af varen i sit første år, ingenting i det sidste, angivet ved punktet A. Ved givne forventninger om priser i første og andet årstår forbrugeren overfor et sædvanligt problem om valg af den bedst mulige kombination af varer (i første og andet år). Priserne giver anledning til budgetlinier gennem A (indtegnet i figuren ved tre alternative forventninger til prisen næste år), og der vælges optimalt, når man netop når den højest beliggende indifferenskurve, som rører budgetlinien. Det optimale forbrugsvalg giver anledning til et varesalg i første år og et køb i det andet. Forbindes alle punkter svarende til optimalt forbrugsvalg ved alternative forventede priser, fås forbrugerens offerkurve I figuren til højre har vi spejlvendt offerkurven, så den viser sammenhæng mellem salg i første periode og køb i anden. Der er også indtegnet en 45 -linie. Offerkurven skærer denne ved mængden z 0. Det er en såkaldt stationær ligevægt ved de tilhørende priser vil forbrugerne år efter år sælge netop z 0 som unge og købe z 0 som gamle. Mere spændende er det måske, at offerkurven også kan bruges til finde cykliske svingninger i forbruget. Hvis en forbruger i periode 1 sælger z 1, vil hun ifølge sin offerkurve i næste periode købe z 2 (det ser man ved at gå lodret op til offerkurven ved z 1, derefter vandret hen til 45 -linien). Den forbruger, der sælger z 2 som ung, vil have z 2 til gengæld og så er vi tilbage ved udgangspunktet, vi har en cyclisk bevægelse med periode 2.

17 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side Opgaver 1. Vis i en figur, hvad der sker med pengemarkedet, hvis likviditetspræferencekurverne flader ud og bliver helt vandrette, således at de alle nærmer sig samme vandrette linie (det er Keynes såkaldte likviditetsfælde). Overvej, hvilke forhold i økonomien som kunne tænkes at ligge bag dette forløb. Hvordan virker ekspansiv pengepolitik, hvis man befinder sig på det næsten vandrette stykke? Vis, at LM bliver tilnærmelsesvis vandret. Illustrer pengepolitik i et IS-LM diagram under disse omstændigheder. 2. Crowding-out: Forklar, at når det offentlige sætter sine udgifter i vejret, vil det fortrænge private investeringer. Undersøg, hvilke forhold på varemarkedet, som vil føre til, at denne crowding-out-effekt bliver særlig stor. Vis, at der i denne situation vil være en tilnærmelsesvis vandret IS. 3. Antag, at investeringeme afhænger ikke blot af renten, men også af indkomsten Y. Overvej, hvorfor der kunne tænkes at være en sådan afhængighed. Vis grafisk, hvorledes konstruktionen af IS modificeres under disse forhold. 4. Hvis forretningsbankemes reservebrøk afhænger af renten (idet høj rente gør det dyrt at holde likvid reserve, også selvom man egentlig geme ville), er pengeudbudskurven ikke længere lodret. Hvordan vil den se ud, og hvilke følger får det for LM, og dermed for pengepolitikkens gennemslagskraft? 5. Offerkurver: Vis, at hældningen på en stråle fra nulpunktet ud til et punkt på offerkurven giver prisforholdet, ved hvilket dette punkt bliver valgt. Vis at en stråle fra nulpunktet skærer offerkurven højest én gang. (Svær:) Lav et eksempel på en offerkurve (som i figur 10 til højre), hvor der forekommer en cyklisk konjunktursvingning af periode Litteratur Analysen af penge- og finanspolitik ved hjælp af IS-LM blev indført af J.R.Hicks og Alvin Hansen. Den er først og fremmest et pædagogisk hjælpemiddel (og som sådant udmærket), idet den giver mulighed for grafisk analyse af flere forskellige slags politikker (og kombinationer af dem) i samme diagram. Til praktiske prognoseformål går man ikke omvejen om IS henholdsvis LM, men regner direkte på modellen (der så også er en del større). Prisniveau-analysen ved hjælp af AS-AD er groet ud af lærebogslitteraturen snarere end af forskningen, og her er pædagogikken måiske nok gået lidt amok, for det er jo ikke nok, at en forklanng er intuitiv, den skulle jo også geme holde vand. De senere års omvæltninger i makroøkonomien, hvor forventningeme spiller en stadig større rolle, begynder nu at trænge lgennem også i lærebogslitteraturen, selv i de introducerende fremstillinger,

18 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 18 således f.eks. Mankiw (1994). En meget brugt, men ret avanceret fremstilling kan findes i Blanchard & Fischer (1989). Generationsmodellen blev introduceret af P.A.Samuelson (1958) i forbindelse med en diskussion af penges rolle som værdiopbevaringsmiddel. Konjunkturmodellen i afsnit 7 er en simplificeret udgave af modellen i Grandmont (1985). Blanchard,O.J. & S.Fischer (1985), Lectures on Macroeconomics, The MIT Press, Cambridge, Massachusetts. Grandmont,J.M. (1985), On endogenous business cycles, Econometrica 53, Mankiw,N.G. (1994), Macroeconomics, Worth Publishers, New York. Samuelson,P.A. (1958), An exact consumption loan model with or without the social contrivance of money, Joumal of Political Economy 66,

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

Økonomiske Principper B

Økonomiske Principper B Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12 AS-AD-MODELLEN, CH. 13 MAKRO 1 1. årsprøve IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve sådan her: Y = C(Y T )+I(r)+G M P = L(r, Y ) (IS) (LM) Forelæsning 12 Pensum: Mankiw kapitel 13 Aggregeret

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Tobias Markeprand 3. november 2008 Opgave 7.4 Pengeneutralitet (a) I hvilken forstand er penge neutrale? (b) Finanspolitik, ligesom pengepolitik, kan ikke ændre det naturlige

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 4. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 4. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm PENGE OG INFLATION: REPETITION Hvad er penge og inflation? Hvad er pengemængden,

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 7 Pensum: Mankiw kapitel 9 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm KORT SIGT OG FLUKTUATIONER Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for? FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester IS: Y = C(Y T )+I(r)+G LM: M/P = L(r, Y ) Hvad står IS og LM or? Forelæsning 9 Aggregeret eterspørgsel II Pensum: Mankiw kapitel 11

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed

Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Vores udgangspunkt er AS-kurven, dvs. relationen mellem prisniveau og output så der er ligevægt på arbejdsmarkedet, og der har følgende form P = ( + µ) P e F

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2.

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2. PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity

Læs mere

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 10, 11 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Øvelsessæt til Makroøkonomi

Øvelsessæt til Makroøkonomi Øvelsessæt til Makroøkonomi 1 2009 Oversigt over øvelsesgange: 24. april 2009: Introduktion til faget Opgaverne 2.3, 2.4 og 2.5 på side 38 i 4. Udgave og 59 i 5. udgave af Macroeconomics 15. maj 2009:

Læs mere

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:

Læs mere

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION. Hvad er penge og inflation? Hvad er pengemængden, og hvad er pengepolitik? 2. årsprøve

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION. Hvad er penge og inflation? Hvad er pengemængden, og hvad er pengepolitik? 2. årsprøve PENGE OG INFLATION Hvad er penge og inflation? MAKRO 2. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro--e07/makro Hvad er pengemængden, og hvad er

Læs mere

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model: Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).

Læs mere

Indkomstdannelse og beskæftigelse

Indkomstdannelse og beskæftigelse J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 1 Kapitel 7 Indkomstdannelse og beskæftigelse 1. Makroøkonomisk teori og makrookonomiske modeller Hvordan bærer valutaspekulanten

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market

Makroøkonomi. Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market Syddansk Universitet HD 1. del, Samfundsøkonomi Kapitel- og noteoversigt: 1. Den økonomiske model 2. Indkomstdannelsesmodellen Makroøkonomi Olivier Blanchard ch. 3: The Goods Market 3. Nærmere om samspillet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2.

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2. PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin vinter 2005/2006

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin vinter 2005/2006 Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin vinter 2005/2006 Ad spørgsmål 1: Indsættelse af ligning (1) i ligning (2) giver følgende udtryk for

Læs mere

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen MAKRO 1 PÅ 2.ÅR 1. PENSUM og PLAN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 1 Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro N. Gregory Mankiw: Macroeconomics,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). MAKRO 1 2. årsprøve Langt sigt. Grundantagelse: Fleksible priser og lønninger naturlig ressourceudnyttelse, BNP udbudsbestemt.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%):

Stedprøve Marts 1999, opgave 1 (40%): Stedprøve Marts 999, samlet Stedprøve Marts 999, opgave (4%): Spørgsmål.: Giv en vurdering af de to prisfastsættelsesmetoder, man har anvendt i de foregående to år. Metoden der blev anvendt for to år siden

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2007I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAV 1 1.1 Forkert. n vare er rivaliserende, hvis én persons forbrug af varen gørdetumuligtforandrepersoneratforbrugesamevare.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

FlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år

FlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år 2. november 2009 FlexLån har sparet dig for 150.000 kroner eller 11 år Så er det endnu engang ved at være tid til at mere end ½ mio. danske boligejere og virksomheder skal have en ny rente. Langt de fleste

Læs mere

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve.

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve. CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: Forelæsning 11 Pensum: Mankiw kapitel 12 Aggregeret Efterspørgsel i

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 49. Opgave 1. Empirisk opgave Redegør for indholdet af Okun s lov. På basis

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Prisdannelsen på faktormarkeder

Prisdannelsen på faktormarkeder J.Andersen & H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 5, side 1 Kapitel 5 Prisdannelsen på faktormarkeder 1. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer De foregående kapitler har ført os vidt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Velkommen til Økonomi 1!!!!

Velkommen til Økonomi 1!!!! Velkommen til Økonomi 1!!!! Mikro-delen Foråret 2004. Lars Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Introduktion til

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af:

I dette kapitel beskrives varemarkedet, som er baggrunden for IS-kurven. Først ses der på, hvad BNP består af: Del 2 På kort sigt I de næste tre kapitler vil de værktøjer, du skal bruge for at kunne analysere en økonomi på kort sigt, blive gennemgået. Til at gøre dette er det vigtigste værktøj IS-LM-modellen, som

Læs mere

Finanspolitik under finanskrisen

Finanspolitik under finanskrisen Finanspolitik under finanskrisen Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Studieretningsprojekt Vejledt af: Sandru Surendran, 3.x Nakskov Gymnasium & HF Abstract This study examines

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15 personer ink!. ledelsen i administrationen.

Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15 personer ink!. ledelsen i administrationen. Hoegaarden A/S er en virksomhed i sund økonomisk udvikling. Virksomheden fremstiller lette og vedligeholdelsesfrie produkter i glasfiber. Virksomheden beskæftiger ca. 80 ansatte i produktionen og ca. 15

Læs mere

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Omprøve 12. august 2003. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Omprøve. august 003 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Hovedopgave. Pengepolitik i en krisetid. - Federal Reserve og den Europæiske Centralbanks strategier. Semester: Forår 2013

Hovedopgave. Pengepolitik i en krisetid. - Federal Reserve og den Europæiske Centralbanks strategier. Semester: Forår 2013 Hovedopgave Pengepolitik i en krisetid - Federal Reserve og den Europæiske Centralbanks strategier Semester: Forår 2013 Uddannelsesretning: HD Finansiering Studerende: Kim Lindekron Afleveringsdato: mandag

Læs mere

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet! AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere