Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Transkript

1 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1

2 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen... 5 Projektstyring... 8 ICDP-vejledning Projektet generelt

3 Indledning Evalueringsrapporten er baseret på ICDP-vejledernes besvarelse af to elektroniske spørgeskemaer. Midtvejsspørgeskemaet blev udsendt i efteråret 2012, hvoraf 14 personer svarede på hele eller dele af skemaet. Slutspørgeskemaet blev udsendt til 15 respondenter i efteråret 2014, hvoraf 10 gennemførte hele spørgeskemaet, 1 person afgav nogle svar og 4 personer svarede ikke på skemaet. Ud af de 14 personer, der svarede på midtvejsspørgeskemaet angav 8 at være pædagoger, 2 var sundhedsplejersker og 4 var ledere. Af de 11 ICDP-vejledere der svarede på slutspørgeskemaet, angav 4 at være pædagoger, 4 er ledere, 2 svarede de er sundhedsplejersker, og én angav at have en anden stilling i form af souschef. Opstart af projektet På spørgsmålet om, hvad der har været de største barrierer for at starte projektet op, svarede mange, at det har været vanskeligt at få forældre til at melde sig, bl.a. pga. sprogvanskeligheder ved tosproget familier i forhold til de mange spørgsmål i spørgeskemaerne og at en del af projektet foregår om aftenen. En anden barriere har været tid, både i forhold til, at det tager tid fra ens normale arbejdsopgaver, der skal bruges tid uden for normal arbejdstid, tid til koordinering og så har det taget betydelig mere tid at sætte sig ind i end først antaget. Flere har også pointeret, at samarbejdet mellem sundhedsplejen og pædagogerne ikke har fungeret optimalt, bl.a. i forbindelse med planlægning af fælles møder. I forhold til udbytte af projektet lød tilbagemeldingerne på, at der er kommet større åbenhed og fortrolighed pædagoger og forældre imellem, og at det kan ses, at projektet gør en forskel hos familierne. Bl.a. det at give familierne ny viden igennem de individuelle samtaler og at være med til at skabe et netværk bliver fremhævet. Brug af ICDP i dagligdagen ICDP-vejlederne blev spurgt om, hvordan de arbejder med ICDP i deres hverdag. Her svarede en respondent, at hun vejleder familier. En anden svarede, at ICDP metoden benyttes i forløbene med familier, der er henvist via Glade børn. Derudover benytter respondenten metoden i det almindelige arbejde, når forældre har brug for vejledning omkring udfordringer i dagligdagen med børnene. En tredje respondent har svaret, at personen besøger de familier, der ønsker et ICDP forløb samt benytter ICDP-principperne i det daglige arbejde. Lidt under halvdelen af de ICDP-vejledere, 5 ud af 6, der har svaret på spørgeskemaet, bruger uddannelsen som ICDP-vejleder til at rådgive deres kollegaer (figur 1). 3

4 Figur 1 Bruger du din uddannelse som ICDP-vejleder til at rådgive dine kolleger? Respondenterne blev bedt om at beskrive, hvad der har været det største udbytte af projektet. Hertil svarede mange, at det særligt har været samarbejdet med forældrene, der er blevet styrket (boks 1). Boks 1: Svar omkring, hvad der har været det største udbytte af projektet: Hjælp til familierne - at se hvor meget det rykker familien, at vi kommer der Det største udbytte for hele organisationen er, at pædagoger er i stand til at hjælpe og guider forældrene på en meget tillidsskabende måde. Vi kan se en øgende trivsel af de pågældende børn At lære teknikken i ICDP at kende og bruge dem i mit almindelige arbejde og med familier fra projektet Samtalerne med forældrene og det positive udbytte. Min egen læring og den fornyede energi/metoder projektet har givet i forældresamarbejdet. Det har været meget lærerrigt at arbejde med ICDP, jeg har fået nogle erfaringer og nyt viden med mig, som jeg bruger flittigt, mest i forældresamarbejdet og også i mit daglige samarbejde med mine kollegaer. Det største udbytte har for mig været "Let vejen", da det er i denne del, jeg har lagt de fleste kræfter. Forældresamarbejdet er blevet styrket. Bedre samarbejde med de familier der har deltaget. Forældrene har fået mere fokus på det sunde valg. Bedre forældresamarbejde, større viden om kostråd, gode input til forældre angående fx kost generelt, sunde madpakker, gode mellemmåltider, sunde fødselsdage 4

5 Samarbejde Ved midtvejsevalueringen svarede lidt mere end hver fjerde, at de oplevede samarbejdet mellem sundhedsplejen og pædagogerne som godt, mens det ved slutevalueringen er øget til lidt under halvdelen af respondenterne, der har oplevet samarbejdet mellem sundhedsplejen og pædagoger som godt (45,5 %). Ved midtvejsevalueringen havde ingen svaret Dårligt, dette har en femtedel svaret ved slutevalueringen (18,2 %). En tredjedel svarer, at det har været hverken/eller (36,4 %) ved slutevalueringen, hvor dette var to tredjedele ved midtvejsevalueringen (69 %). Ingen respondenter har svaret Meget godt eller Meget dårligt. Overordnet set indikerer det, at samarbejdet er blevet øget under projektperioden. Lidt over halvdelen af respondenterne har til gengæld været tilfreds eller meget tilfreds med samarbejdet med andre faggrupper under projektforløbet (54,6 %), ved midtvejsevalueringen var der kun en tredjedel, der svarede, de var tilfredse (38 %). En femtedel har været lidt tilfreds (18,2 %) (23 % ved midtvejsevalueringen), mens en tiendedel har været lidt utilfreds (9,1 %) (0 % ved midtvejsevalueringen). En femtedel har svaret hverken/eller (18,2 %) (38 % ved midtvejsevalueringen). Ingen respondenter har svaret, at de har været Utilfreds eller Meget utilfreds med samarbejdet med andre faggrupper. Møder i projektgruppen Alle respondenterne har været tilfredse med antallet af mødegange i projektgruppen ved slutevalueringen, mens der var 3 respondenter, der svarede, at de ikke var tilfredse ved midtvejsevalueringen. Respondenterne er også blevet spurgt til, om der er nogle, der siger mere til projektmøderne end andre. Her svarer over halvdelen, af der er nogen mødedeltagere, der siger mere end andre (46% og 54,5 %) (tabel 1). Tabel 1 Til projektmøderne, er der da nogen der siger mere end andre? Midt, respondenter Midt, procent Slut, respondenter Slut, procent Ja, nogen siger meget mere end andre 2 15% 2 18,2% Ja, nogen siger lidt mere end andre 6 46% 6 54,5% Nej, alle siger lige meget 5 38% 3 27,3% I alt % ,0% 5

6 Ved midtvejsevalueringen svarer alle, at pædagogerne siger meget, og mere end tre ud af fire siger, at projektlederen siger meget (figur 2). 6 ud af 10 svarer, at sundhedsplejerskerne ikke siger så meget til projektmøderne (figur 4). Denne tendens ses også ved slutevalueringen, hvor ni ud af ti af respondenterne svarer, at pædagogerne siger meget til projektmøderne, og fire ud af fem svarer, at sundhedsplejerskerne ikke siger så meget (figur 3 og figur 5). Figur 2 Midtvejsevaluering Hvis du svarede ja til, at nogen siger mere eller meget mere end andre til projektmøderne. - Hvem siger noget til projektmøderne? - Hvem siger meget? Figur 3 Slutevaluering Hvis du svarede ja til, at nogen siger mere eller meget mere end andre til projektmøderne. - Hvem siger noget til projektmøderne? - Hvem siger meget? Figur 4 Midtvejsevaluering Hvis du svarede ja til, at nogen siger mere eller meget mere end andre til projektmøderne. - Hvem siger noget til projektmøderne? - Hvem siger ikke så meget? 6

7 Figur 5 Slutevaluering Hvis du svarede ja til, at nogen siger mere eller meget mere end andre til projektmøderne. - Hvem siger noget til projektmøderne? - Hvem siger ikke så meget? 7

8 Projektstyring Lidt over halvdelen af respondenterne synes, der har været en klar opgavefordeling i forhold til projektet (54,5 %) (figur 6). Dette tal er faldet fra midtvejsevalueringen (62 %). Figur 6 Synes du, der har været en klar opgavefordeling i forhold til projektet? Fire ud af fem af de respondenter, der har svaret på slutspørgeskemaet, svarer, at de har oplevet, at der har været en forskellig tilgang til projektet, alt efter hvilken faggruppe man tilhører (figur 7). Det tal er steget siden midtvejsevalueringen (69 %). Figur 7 Har du oplevet, at man har en forskellig tilgang til projektet alt efter hvilken faggruppe, man tilhører? 8

9 Halvdelen af de respondenter, der ved slutevalueringen har svaret på spørgsmålet, om de oplever, dét at folk har en forskellig tilgang til projektet er hæmmende eller fremmende, svarer den ene halvdel, at det er hæmmende og den anden halvdel svarer, at det er fremmende. Dette er en forbedring siden midtvejsevalueringen, hvor to tredjedele svarede, at de forskellige tilgange var hæmmende (67 %). To ud af tre af respondenterne svarer ved slutevalueringen, at de benytter andre fagpersoner til at sparre med omkring projektet. Det er lidt færre end ved midtvejsevalueringen, hvor tre ud af fire sparrede med andre fagpersoner (79 %). Tabel 2 Hvilke fagpersoner sparrer du med af andre fagpersoner? - slutevaluering Respondenter Procent Leder 3 42,9% Projektleder 5 71,4% Pædagoger 3 42,9% Sundhedsplejersker 4 57,1% Andre 1 14,3% I alt 7 100,0% Alle respondenter svarer, at de føler, at deres leder i nogen eller høj grad har bakket op om projektet. 9

10 ICDP-vejledning En stor del af respondenterne har været med til at opspore målgruppen (figur 8). Figur 8 Har du været med til at opspore målgruppen? - slutevaluering Respondenterne har angivet følgende begrundelser for, hvorfor de deltagende familier er blevet udvalgt til at deltage i projektet: Vi har informeret alle familier i 3 månedssamtaler om tilbuddet. Men til familier, hvor vi kunne se udfordringer i relationen, har vi tilbudt det direkte til forældrene i samtalen. Det var flere og flere det tog imod tilbuddet. Nogle har selv meldt sig. Andre er blevet opfordret af mine kollegaer. Familierne måtte ikke tilhøre kategorien 3 eller derover på Børnelinealen. Familierne skulle kunne snakke dansk på brugerniveau. Det har været familier med midlertidige problemer/konflikter i hjemme, hvor nogle af dem har vokset sig større, fordi man ikke har kunne håndtere dem. De familier jeg har arbejdet sammen med har også haft nogle ressourcer, som de har kunnet bruge til projektet. Jeg har kontaktet forældre, som jeg tænkte havde brug for et forløb i enten ICDP eller "Let vejen". Vi mente forældrene kunne få god udbytte af projektet, da de interesserede sig for den generelle sundhed og trivsel. De kunne godt bruge nogle redskaber til at lære at sige fra og stå til ansvar som voksen. behov interesse. 10

11 Angående opsporingskriterier er børnelinealen og den faglige viden blevet brugt til at udvælge familierne, men flere nævner, man har valgt familier, der ikke er for socialt belastet, og at familien skal kunne tale og forstå et vist niveau af dansk. De deltagende familier er udvalgt på baggrund af flere forskellige problematikker/begrundelser; Familien skal have brug for hjælp og støtte, fx til opdragelse, struktur op sunde vaner, madvaner, forståelse for deres barn, positiv samvær med barnet, rollemodeller, overvægt, skilsmisse, tosproget, mistrivsel Motivation fra familien Opsøgende arbejde fra pædagogerne Iagttagelser, børnelinealen og kompetence hjulet Vi har hovedsagelig koncentreret os om børn, som ligger i kategori 2 på børnelinealen. Det har været rigtig svært at skaffe forældre, da vores forældregruppe er meget karriere folk og har derfor travlt. De mener heller ikke, at de har nogle problemer som sådan. Her i området har stort set alle behov - dog har jeg bestemt, at familier i kategori 3 og 4 ikke må få ICDP forløb. 7 ud af 10 af respondenterne har haft samtaler med de deltagende familier, dog har ingen ledere har samtaler. Lidt flere af samtalerne har fundet sted i institutioner end i deltagernes hjem (figur 9). Figur 9 Hvor har samtalerne fundet sted? - slutevaluering 11

12 Respondenterne blev også spurgt til, at i så fald de har haft samtaler med familierne, hvor mange samtaler har så fundet sted på henholdsvis institutionen eller i hjemmet. Her svarer respondenterne samlet set, at der har fundet 23 samtaler sted på institutionerne og 17 i hjemmet. Ang. kontakten til familien i forbindelse med en samtale på en institution føler de respondenter, der har svaret på spørgsmålet ved både midt- og slutevalueringen, at kontakten har været god eller meget god. Ved samtaler i hjemmet svarer respondenterne, at de føler kontakten har været meget god. Projektet generelt Respondenterne blev spurgt, om de havde supplerende kommentarer til projektet. Her blev givet følgende svar: Et super projekt som vi kan se gør en forskel her i huset. Dog gerne reducere spørgsmålene. Projektet skulle have været tilbudt udelukkende til institutioner i socialt belastede områder Det er et tidskrævende projekt som trækker store veksler på personalet. Projektet giver ikke plads til alternative tanker i forhold til praksis delen. Et projekt der kan bliver meget gavnlig for mange familier, men det skal meget mere spot på projektet- og måske ansætte nogle der kun skal arbejde med sundhed i familierne, der er rigeligt at tage sig af.. og alle dem som er med i projektet, pædagoger mm har meget arbejde i forvejen.. det kunne måske give projektet mere energi! Det er meget tidskrævende, også i forhold til at vi skal bruge meget tid både i vores arbejdstid, men også rigtig meget uden for vores arbejdstid, så vi pludselig har rigtig mange timer ud over vores normale arbejdstid. Jeg synes at det er meget tidskrævende og at det er svært at få forældrene til at melde sig frivillig. Det er et rigtig godt projekt. Vi skal bare være klar over at ting tager tid. Vi skal også blive bedre til at arbejde tværfagligt, tænke de andre faggrupper ind i vores forløb - hvilket vi er i gang med. Det har været svært i opstartsfasen og jeg er i gang med det 3. individuelle forløb. Men hen ad vejen bliver det mere og mere interessant og udbytterigt. Det er lidt vanskeligt pga. sprog og kulturbarrierene! Jeg synes det er ærgerligt, at familierne kan vælge værkstederne uden at der følger ICDP vejledning med. I vores børnehave, var det mest succesfyldte tiltag at tilbyde det enkelte familie 8 ICDP samtaler. Jeg havde ønsket, der havde været mere samarbejde mellem de forskellige faggrupper. Lang indkøring med mange forvirringer, hvor man ikke kendte sin rolle - meget ustruktureret koncept med mange uløste løsninger og svar. Det drænede én for energi og lyst over for projektet, at det virkede meget usammenhængende, og at projektet ændrede sig under vejs - kendte ikke projektets strategi. Spændende med samtaler med familierne og lære ICDP metoden at kende. Havde ønske der 12

13 havde været et årligt brush-up med ICDP metoden, så man kunne have fået den længere ind under huden. Der er ikke kommet større samarbejde mellem faggrupperne. Oplevelsen har været, at de andre faggrupper har taget sig af alle emner, selv om det måske ikke var deres speciale - de har glemt at inddrage vi andre (eller måske kender vi bare ikke hinandens specialer godt nok til vi ved, hvornår opgaven skal videregives i stedet for at holde på den selv). Spændende og godt projekt - der bare skulle have været meget mere gennemarbejdet før det blev søsat. Jeg synes dette spørgeskema var svært at besvare i forhold til sundhedsplejerskens arbejde med ICDP Super godt projekt, ville ønske det fortsatte!!! 13