1: Den præembryonale periode

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1: Den præembryonale periode"

Transkript

1 1: Den præembryonale periode Den præembryonale periode strækker sig fra dag 1 til 18, dvs. fra befrugtning til gastrulation. Kløvning: Dag 1 4 Senest 24 timer efter fertilisationen undergår zygoten kløvning. Kløvning er en proces, hvorved zygoten undergår en række mitotiske delinger under dannelse af blastomerer. Celledelingerne medfører ikke vækst, kun øgelse i antal. Efter dag 1 er der 2 blastomerer, efter dag 2 4, efter dag 3 8 og efter dag Vi kalder nu embryoet for morula, som betyder morbær. I løbet af kløvningen bevæger morula sig fra ampulla, hvor befrugtning er sket, gennem tuba uteri til uterus. Kompaktion: Dag 3 4 I løbet af dag 3 4 begynder kompaktionen. Ved kompaktion forstås den proces, hvorved morulas celler differentieres til embryoblast og trofoblast. Embryoblasten er forstadie til selve embryoet og findes centralt i morula. Trofoblasten er forstadie til placenta og findes perifært i morula. Blastocystdannelse: Dag 4 På dag 5 begynder morula at optage væske, hvorved en væskefyldt kavitet opstår. Denne kavitet kaldes blastocoel, og morula skifter nu navn til blastocyst. Ifm. blastocoelens dannelse samles embryoblasten i blastocystens ene pol. Denne pol kaldes den embryonale pol, mens den modsatte pol kaldes den abembryonale pol. Samtidig arrangeres trofoblasten i et enlaget pladeepithel. Klækkelse: Dag 5 På dag 6 klækkes blastocysten fra zona pellucida, hvilket muliggør kontakt mellem blastocysten og omgivelserne. Implantation: Dag 6 9 Implantationen initieres ved, at blastocystens embryonale pol kommer i kontakt med uterus anterior eller posteriorvæg. Dette aktiverer de sekretoriske decidualceller i uterusvæggen, som danner væksthormoner, som understøtter blastocystens proliferation, samt metabolitter, som sikrer et optimalt miljø i uterusvæggen mhp. implantation. Vigtig viden/ligegyldig info: Trofoblasten secernerer under implantationen human choriongonadotropin (hcg), som understøtter corpus luteum, som til gengæld producerer progesteron, hvilket fremmer implantationen. Ved manglende hcg (=manglende implantation) degenererer corpus luteum efter 13 dage. I løbet af implantationen prolifererer og differentieres trofoblasten til syncytiotrofoblast og cytotrofoblast.

2 Syncytiotrofoblasten dannes mod endometriet ved sammensmeltning af trofoblastcellemembraner, hvilket resulterer i en multikernecelle, altså et syncytium. Syncytiotrofoblasten skyder som små processer ind i endometriet og viderefører implantationen ved at trække resten af blastocysten med sig. Dette resulterer i, at syncytiotrofoblasten ved implantationens afslutning omslutter hele blastocysten, dog undtagen koagulationspluggen, der er et acellulært materiale, der forsegler det sted i endometrievæggen, hvorigennem blastocysten har implanteret. Cytotrofoblasten er den trofoblast, der fortsat omslutter blastocoel og embryoblast. I løbet af implantationen differentieres embryoblasten til to epitellag adskilt af basalmembran: epiblast, der vender mod cytotrofoblasten, og hypoblast, der vender mod blastocoel. Disse kaldes tilsammen den bilaminære kimskive. Epiblasten er ophav til embryoet, mens hypoblasten senere forgår. Amnionhulen: Anden uge I løbet af anden uge opstår en væskekavitet mellem cytotrofoblast og epiblast. Epiblastceller vandrer hurtigt langs cytotrofoblasten for at omslutte væskekaviteten som epitel. Kaviteten kaldes amnionhulen, mens den omkrinliggende epiblast kaldes amnionhinden. Blommesækken og chorionhulen: Anden uge I løbet af anden uge vandrer hypoblast celler langs cytotrofoblasten for som Heusers membran at omslutte blastocoelen, der nu kaldes den primitive blommesæk. Mellem Heusers membran og cytotrofoblasten opstår den ekstraembryonale mesoderm. Det ekstraembryonale mesoderm spaltes i to og danner chorionhulen. Chorionhulen vokser hurtigt, så det ekstraembryonale mesoderm ender med at beklæde hele blastocystvæggen, der nu kaldes chorion, samt at omslutte den bilaminære kimskive, der fæstnes til chorion ved kropsstilken, der består af eksraembryonalt mesoderm. En ny hypoblastcellevandring afsnører den primitive blommesæk, der ender som vesikler i den modsatte ende af chorionhulen, og danner den definitive blommesæk. Opsummering : Ved slutningen af anden uge består embryoet altså af amnionhulen og blommesækken, der omringes af hhv. epi og hypoblast, der tilsammen danner den bilaminære kimskive. Embryoet er forbundet til chorion ved kropsstilken. Det uteroplacentale kredsløb: Dag 9 til slutningen af tredje uge Det uteroplacentale kredsløb muliggør effektiv diffusion af næring fra mor til barn. Anlæggelsen af kredsløbet sker i fire stadier: Det lakunære stadie samt dannelsen af primære, sekundære og tertiære stammevilli. På dag 9 fremkommer i syncytiotrofoblasten små blodfyldte trofoblastlakuner, der anastomoserer med moderens maternelle sinusoider.

3 På dag 12 vokser cytotrofoblast omgivet af syncytiotrofoblast ind i de blodfyldte lakuner. På dag 16 invaderer den ekstraembryonale mesoderm den centrale del af stammevillus, hvilket danner sekundære stammevilli. I slutningen af tredje uge danner mesodermen endothelbeklædte kapillærer i stammevilli, hvorved den uteroplacentale cirkulation er grundlagt. Gastrulationen: Tredje uge Gastrulationen er den proces, hvorved den bilaminære kimskive bliver til den trilaminære kimskive og den definitive endo, meso og ektoderm dannes. Gastrulationen omfatter dannelse af primitivstriben samt ingression. Primitivstriben fremkommer som en fortykkelse i den bilaminære kimskive. Midt i striben dannes primitivfuren som en fordybning. I den kraniale ende dannes primitivknuden, hvis fordybning, primitivgruben, har forbindelse til primitivfuren. Ud fra primitivstriben og knuden kan kroppens aksaer defineres. Ingressionen er den proces, hvorved epiblastceller vandrer gennem primitivstriben under dannelse af endo og mesoderm. Ingressionen begynder med epitelial til mesenkymal transformation af epiblastceller, der på den måde bliver i stand til at migrere. Herefter sker den første cellevandring, hvorunder epiblastceller vandrer gennem primitivstriben og displacerer og til sidst helt erstatter hypoblasten, hvilket danner den definitive endoderm. Ved den anden cellevandring lægger epiblastceller sig mellem endoderm og epiblast under dannelse af den intraembryonale mesoderm. De epiblastceller, der bliver i amnionhulen, danner ektoderm. Gastrulationen er da overstået Kranialt og kaudalt ses membrana buccopharyngea hhv. membrana cloacalis, der er områder med ekto og endoderm i direkte kontakt. Dannelse af notochorden: Tredje uge I løbet af tredje uge dannes i (den intraembryonale) mesodermen et rør, der kaldes notochordalprocessen og ligger kranialt for primitivknuden. Det forlænges ved, at celler vandrer gennem primitivknuden og slutter sig til notorchordalprocessens kaudale ende. Ifm. dannelsen af notochorden dannes kortvarigt svarende til primitivgruben den Neurenteriske kanal mellem amnionhule og blommesæk. Notochordalprocessen fusionerer med endodermen under dannelse af notochordalpladen, der dog hurtigt adskilles fra endodermen og danner selve notochorden, som er en solid stav liggende i mesodermen.

4 2: Ektodermen og dens derivater Ektodermen skal overordnet blive til de strukturer, der er i kontakt med omverdenen: CNS PNS Sensorisk epithel Epidermis inkl. hår og negle Kirtler inkl. brystkirtler Hypofyse Tandemalje Neurulation: Dag 18 til 26 Neurulationen er den proces, hvorved ektodermen neuralrøret dannes. På dag 18 kan ektodermen inddeles i neuralplade og overfladeektoderm. Neuralpladen er dannet ved neural induktion, som varetages af den underliggende notochord. Den neurale induktion fører til differentiering af ektodermceller til neuroepithelceller, der danner en fortykning i ektodermen, neuralpladen. Neuralpladen er bredest kranialt og smallest kaudalt. På dag xx forhøjes neuralpladens sider under dannelse af to neuralvolde samt en mellemliggende neuralfure. På dag 22 mødes de to neuralvolde svarende til den 5. somit. Dette mødes sker herefter i både kranial og kaudal retning. Den kranial aflukning afsluttes på dag 24 med aflukning den kraniale neuropore, den kaudale på dag 26 med aflukning af den kaudale neuropore. Centralnervesystemet består nu af et lukket rør med en bred cranial del bestående af hjerneblærer, og en smal kaudal del bestående af medulla spinalis. Neuralrøret er omsluttet af mesoderm. Neuralkamcellerne På grænsen mellem neuralpladen og overfladeektoderm er dannet neuralkamceller. I forbindelse med lukningen af neuralrøret undergår disse EMT og migrerer til den underliggende mesoderm. Neuralkamcellerne giver ophav til en række strukturer. De kraniale neuralkamceller bidrager til: Kranieknogler Ganglier Gliaceller Melanocytter Etc.

5 De kaudale neuralkamceller følger enten en ventral eller dorsal rute. Den ventrale rute går gennem somitens kraniale del og danner: Spinalganglier Sympatiske neuroner Enteriske neuroner Schwann celler Binyremarv Den dorsale rute går gennem basalmembranen op i ektodermen og danner: Melanocytter i hud og hårfollikler Overfladeektodermen (den ektoderm, der ikke deltager i neurulationen) danner: Huden Hørepladen Linsepladen Den hørepladen og linsepladen er ektodermale fortykkelser, der opstår kranialt efter neuralrørets lukning. De danner senere hhv. høreblæren (høre/ligevægtsorganet) og linseblæren (øjets linser).

6 3: Mesoderm Efter gastrulationen differentieres mesodermen til tre cellegruppe: Paraxial mesoderm Intermediær mesoderm Lateralplade mesoderm Paraxial mesoderm Den paraxial mesoderm ligger medialt på hver side af neuralrøret og notochorden. Den skal overordnet udvikles til Muskulatur Columna vertebralis og ribben Ryggens dermis Somitdannelse: I løbet af tredje uge prolifererer den paraxiale mesoderm og danner på begge sider af notochorden somitomerer. Disse differentieres yderligere til somiter med undtagelse af de mest craniale, der forbliver somitomerer. Den første somit dannes cervicalt, hvorefter dannelsen foregår i cranial kaudal retning med ca. 3 somitpar per dag. Der dannes først somiter, men da de mest kaudale tilbagedannes opnås til sidst 37 somiter: 4 occipitale, 8 cervicale, 12 thoracale, 5 lumbale, 5 sacrale og 3 coccygeale. NOGET MED ALDER Somitdifferentiering: Somiterne består af fibroblastlignende celler. Disse undergår epitelialisering og arrangeres koncentrisk omkring et hulrum, hvorefter de differentieres til sclerotom, myotom og dermatom. Sclerotomet lejres omkmring neuralrøret og notochorden, og danner på sigt ryghvirvler og ribben. Dermatomet dannes imellem myotomerne Myotomet dannes dorsomedialt og ventrolateralt og danner på sigt muskler. Nogle ventrolaterale myotomceller vandrer til den parietale mesoderm. Andre ventrolaterale myotomceller danner sammen med dermatomet og det dorsomediale myotom et dermamyotom. Dermamyotomet danner ryggens hud, dybe rygmuskler og intercostalmuskler Somtialder: Alderen kan under somitdannelsen beskrives som somitalder. Tyve dage svarer da til 1 4 somiter, mens 30 dage svarer til 35 somiter.

7 Intermediær mesoderm Den intermediære mesoderm ligger mellem den paraxiale mesoderm og lateralplademesodermen. Den er ophav til det urogenitale system: urinblære, urinleder, gonader. Lateralplademesoderm Lateralplademesodermen ligger mest lateralt. Den inddeles under dannelse af det intraembryonale coelom i parietal og visceral mesoderm. Parietal mesoderm: Den parietale mesoderm er i sig selv ophav til Dermis på kroppen udover ryggen Knogle+brusk i ekstremiteter Sternum De parietale dele af peritoneum. pleura og perikardie Sclerotom og myotomceller, der migrerer til den parietale mesoderm, danner Ribben Muskler i kropsvæg og ekstremiteter Visceral mesoderm: Den viscerale mesoderm er ophav til Tarmvæggen (sammen med endoderm) De viscerale dele af peritoneum, pleura og perikardie

8 4: Endodermen Endodermen skal overordnet danne gastrointestinalkanalen og beklæde dennes inderside inkl. de intraembryonale dele af allantois og ductus vitellinus. Derudover er endodermen ophav til: Epitel i luftvejene Epitel i urinblæren og urethra Epitel i cavitas tympanica og tuba auditiva Parenkym i gl. thyroidea og parathyroidea samt lever og pancreas Stroma i tonsiller og thymus Kort om foldninger Neuralrørets vækst og dannelsen af hjerneblærer medfører en kranial kaudal foldning. Den parietale mesoderm og ectodermens vækst medfører en lateral foldning. Disse to foldninger lukker kropsvæggen fortil undtagen ved navleringen, hvor blommesæksstilken og kropsstilken har forbindelse til fosteret. Hele kroppen er således dækket af overfladeectoderm. Foldningens konsekvenser for endodermen Foldningerne fører til en tiltagende inkorporering af den endodermbeklædte hule i kroppen. Den forreste del danner fortarmen, den bageste bagtarmen, og herimellem dannes mellemtarmen. Fortarmen Fortarmen ligger kranialt. Den aflukkes af membrana buccopharyngea. Membrana buccopharyngea adskiller stomodeum (ektodermalt derivieret primitiv mundhule) fra pharynx, der er endodermalt deriveret. Den rumperes i fjerde uge, hvilket danner forbindelse mellem tarmen og amnionhulen. Mellemtarmen Mellemtarmen ligger mellem for og bagtarm. Den står via ductus vitellinus i forbindelse med blommesækken. Bagtarmen Bagtarmen ligger kaudalt. Den aflukkes af membrana cloacalis. Membrana cloacalis adskiler proctodeum (ektodermalt deriveret nedre analkanal) fra den øvre analkanal, der er endodermalt deriveret. Den rumperes i syvende uge. Allantois

9 Under dannelsen af membrana cloacalis danner blommesækken allantois, som er et lille divertikel der strækker sig ind i kropsstilken. Efter foldningerne danner denne cloaca, som forbinder bagtarmen med kropsstilken. 5: Bevægeapparatets udvikling Somitterne findes differentieret til dermamyotom og sclerotom. Disse har forbindelse til et spinalsegment. Forbindelsen bevares uanset hvor de vandrer hen, hvilket giver den segmentære dermatom og myotomopbygning. Columna vertebralis: Starter i fjerde uge Sclerotomerne vandrer medialt og lægger sig med en dorsal og ventral del omkring neuralrøret hhv. notochorden, der skal blive til hhv. CNS og nucleus pulposus. Hvert sclerotom har en kranial og en kaudal halvdel adskilt af von Ebners fissur. Sclerotomernes kaudale halvdel vandrer til nabosclerotomets kraniale del, hvilket danner vertebrae. Den ventrale sclerotom danner corpus, den laterale (?) del proc. tranversus og costae, den dorsale del arcus og proc. spinosi. De fire occipitale somiter danner os occipitale. Den kraniale halvdel af den mest cervicale somit bidrager også til os occipitale, mens den mest cervicale somits kaudale halvdel danner vertebra C1 (sammen med den andenmest cervicale somits kraniale halvdel). På denne måde kommer første spinalnerve til at ligge mellem C1 og os occipitale. Disci intervertebrales Sclerotomet svarende til von Ebners fissur giver anledning til anulus fibrosus. Notochorden omdannes mestendels til corpora vertebrae; den mellemliggende del danner nucleus pulposus. Costae Costae dannes fra proc. costalis, der findes på alle arcus foran proc. transversus. De cervicale proc. costalis bliver til den forreste afgrænsning af foramen transversarium. De thoracale proc. costalis vokser til costae på dag med primært ossifikationscenter omkring angulus. De lumbale proc. costalis bidrager til proc. transversus, der derfor er kraftig. De sacrale proc. costalis bidrager til ala ossis sacri. Ekstremiteterne På dag 24 hhv. 28 ses ekstremitetsknopper svarerende til OE og UE. UE s udvikling følger generelt OE s med et par dages forsinkelse. Undtagelser nævnes løbende. Ekstremitetsknoppen består af en mesenkymal kerne, der danner dermis og knogler, samt en apikal ektodermalkam, der danner epidermis. Knoppen invaderes også at ventrolateral myotom (hypomer), som danner muskler og giver forbindelse til spinalsegmentet.

10 Den apikale ektodermalkam stimulerer den underliggende mesenchym til proliferation, og danner på den måde en distal vækstzone. Det mere proximale mesenchym differentieres til ekstremitetens bestanddele. Undervejs forekommer indsnøringer, som markerer albue og håndled. Der sker også en rotation på 90 grader hhv. lateralt for OE og medialt for UE. Dette medfører ekstensorernes placering og pollex/hallux orientering. Hånden dannes først som affladning til en håndplade (dag 33). Fingrene dannes så ved apoptose som fingerstråler (dag 37). Det samme gælder for fødder og tæer; tåstråler bliver synlige på dag 44. I løbet af sjette uge anlægges bruskmodeller ved kondensering og differentiering af mesenkym. De primære ossifikationscentre opstår i diafyserne i slutningen af den embryonale periode. De sekundære ossifikationscentre opstår i epifyserne postnatalt. Mellem bruskmodellerne forekommer tæt cellebefolkede områder. Disse undergår centralt apoptose under dannelse af ledhulen, mens det omkringliggende danner ledkapslen. Muskulaturen opdeles i flexor og extensorkomponenter. Musklerne anlægges segmentært, men vokser sammen med tiden, hvilket resulterer i, at de relevante rr. ventrales danner plexus og dorsale/ventrale nerver. Skelettets postnatale udvikling Status er ved fødslen, at diafyserne er næsten fuldt ossificeret, mens epifyserne endnu er inaktive undtagen den distale femurepifyse (og evt. den proximale tibiaepifyse). Disse aktiveres i løbet af leveår. Den primære længdevækst sker i OE både proximalt og distalt, mens den i UE sker samlet omkring knæet. Ossifikationen tiltager et år før puberteten, aftager så igen og afsluttes omkring år. Idet formen via remodellering bevares under længdevæksten kaldes længdevæksten apositionel vækst. I års alderen opstår også tertiære ossifikationscentre i relation til apofyserne. Apofyserne er udvækster fra knogler som undergår stort muskulært træk. Eksempler er ambitus eminentes, crista iliaca og margo medialis scapulae. Skeletalderen er et mål for skelettets udvikling og kan deviere fra den egentlige alder. Skeletalderen bestemmes via hånd røntgen og er relevant ifm. beslutninger om behandling med væksthormon og tandretning.

11 6: Kropshuler og diaphragma Dannelse af det intraembryonale coelom Kimskivens og amnionhulens vækst kombineret med blommesækkens væksts stagnering danner en lateral foldning. Samtidig sker en kranial kaudal foldning. De to til sammen får ektodermen til at omslutte hele embryonet (udover navlen). Den kranial kaudale foldning fører septum transversum og det primitive hjerterør ventralt, hvor det før lå kranialt. Den laterale foldning fører ektodermen sammen ventralt, så den dækker hele kroppen. Det intraembryonale coelom får form som en hestosko med forbindelse over midten kranialt samt forbindelse til chorionhulen i de kaudale ben. Den kraniale del af hesteskoen danner perikardiehulen. De kaudale rør danner pleurahulen øverst og peritoneumhulen nederst. Afgrænsning af perikardiehulen Status er altså nu, at en primitiv perikardiehule ligger foran hjertet og dorsalt er forbundet til perikardioperitoneale kanaler, som bliver til pleurahulerne og kaudalt er forbundet til de primitive peritoneumhuler. De pleuraperikardiale folder vokser ind fra thoraxvæggens lateralside (=perietal serøs membran?) i femte uge og danner membran mellem perikardiehulen og de perikardioperitoneale kanaler, som derved adskilles. De perikardioperitoneale kanaler vokser og danner pleurahulerne på hver side af perikardiehulen. Dannelse af diaphragma mellem de perikardioperitoneale kanaler og den primitive peritoneumhule I løbet af foldningen opstår kranialt for membrana buccopharyngea det kardiogene område. Kranialt herfor fortykkes mesodermen til septum transversum. Denne relationen reverteres ifm. foldningen, så septum transversum kommer til at ligge kaudalt for det kardiogene område. Septum transversum findes efter foldningen som en tyk plade af mesodermalt væv mellem thoraxhulen og blommesækkens stilk. De pleuraperitoneale folder vokser også ud og danner membran mellem det primitive peritoneumhuler og den perikardioperitoneale kanal. De smelter (uge 7) sammen med det øsofagale mesenterium og septum transversum, omsluttende v. cava inf. ventralt og aorta dorsalt. Muskulær indvækst fra kropsvæggen slutter sig til, og diaphragma er dannet. Diaphragma dannes altså fra septum transversu, (centrum tendineum), de pleuraperitoneale membraner, muskulatur fra kropsvæggen og øsofagalt mesenterium (danner diaphragmas to crurae).

12 Diaphragmas C3 C5 innervation stammer fra septum transversus kraniale placering: dyotomerne vokser med ned og danner den muskulære del af diaphragma. Dog er den muskulære komponent fra kropsvæggen innerveret af T7 T12. 7: Ansigtets og ganens udvikling Branchiebuer Der findes fem branchiebuer: 1., 2., 3., 4. og 6. De udvikles på dag 22 (1.), dag 24 (2.+3.) og dag 29 (4.+6.) og består af en kerne af paraxial mesoderm (og neuralkamsceller) beklædt med endoderm internt og ektoderm eksternt. Branchiebuerne afgrænes fra hinanden af indre og ydre branchiefurer, der danner tynde membraner mellem branchiebuerne. Hver branchiebue indeholder fire komponenter, der skal blive til forskellige typer strukturer: Brusk dannes fra neuralkamceller Muskler dannes fra paraxial mesoderm i form af usegmenterede somitomerer Nerve dannes fra neuralrøret Arterien stammer fra den primitive aorta (ikke pensum) Branchiebuernes bidrag Første branchiebue: Består af prominentia maxillaris og prominentia mandibularis, der sammen omgiver stomodeum før åbningen af membrana buccopharyngea. Brusk: Maxilladelens brusk (den pterygoquadrate bar) danner incus og en del af maxilla Mandibuladelens brusk (Meckel s brusk) danner malleus, lig. sphenomandibulare og måske en lille del af mandibula. Nerve: n. V Muskel: Tyggemuskler Tensormuskler m. mylohyoideus venter ant. m. digastrici Anden branchiebue: Brusk: Stapes

13 proc. styloideus lig. stylohyoideum cornu minus ossis hyoidei corpus ossis hyoideis øverste del Nerve: n. VII Muskel: m. stapedius m. stylohyoideus venter post. m. digastrici Ansigtets mimiske muskler Tredje branchiebue: Brusk: Cornu majus ossis hyoidei Corpus ossis hyoideis nederste del Nerve: n. IX Muskel: m. stylopharyngeus Fjerde og sjette branchiebue: Brusk: Larynxbruskene (måske minus epiglottica?) Nerve: n. X Fjerde bue: nn. pharyngei samt r. externus n. XI Sjette bue: n. laryngeus recurrens Muskel: Fjerde bue: Ganens muskler (ikke tensor) Pharynxmuskler (ikke m. stylopharyngeus og m. constrictor pharyngis inf.) m. cricothyroideus Sjette bue: Intrinsiske larynxmuskler m. constrictor pharyngis inf. Branchiefurer

14 Branchiefurerne inddeles i de indre og ydre branchiefurer. De indre kaldes også svælgfurer. Der er een ydre branchiefure, der ligger mellem 1. og 2. branchiebue. De resterende forsvinder i løbet af uge 4 og 5 grunden 2. branchiebues voldsomme vækst på ydersiden. Der er fire indre branchiefurer. De ydre branchiefurer dannes af ektoderm. De indre branchiefurer dannes af endoderm. Første ydre branchiefure: Danner meatus acusticus externus samt trommehindens ydre beklædning. Første indre branchiefure: Danner tuba auditiva, trommehulen og trommehindens indre beklædning. (Trommehinden består således af et tyndt lag mesoderm dækket af ektoderm udad og endoderm indad) Anden indre branchiefure: Danner tonsilla palatina. Tredje indre branchiefure: Danner gl. parathyroidea inf. samt thymus. Tredje indre branchiefure vandrer ned langs pharynxvæggen mod sternums bagside. Undervejs stopper dog gl. parathyroidea på bagsiden af gl. thyroidea. Fjerde indre branchiefure: Danner gl. parathyroidea sup. samt det ultimobranchiale legeme, der senere bliver til gl. thyorideas parafollikulære celler. Fjerde indre branchiefure vandrer kortere end tredje indre branchiefure. Indlejres i gl. thyroidea. Tungens Tungens overflade dannes med bidrag fra de første fire branchiebuer: Første branchiebue: En medial og to laterale fortykkelser Anden branchiebue: Vokser ind i og beklædes af første branchiebue Tredje/fjerde branchiebue: Presser på bagfra Tungens muskler stammer fra de occipitale somitter, altså den paraxiale mesoderm, der vokser ind i tungen bagfra. Tungens innervation:?????????? Gl. thyroidea Gl. thyroidea deriveres fra endoderm.

15 Den dannes fra foramen caecum centralt på sulcus terminalis mellem 2. og 3. branchiebue. Herfra vandrer den via foramen caecum gennem tunge og mundhule og ender i 7. uge foran larynx og trachea. Ansigtet Ansigtet udvikles fra uge 4 10 ved fusion af fem store ansigtsprominenser, der omstlutter stomodeum: Prominentia frontonasalis x1 Prominentia maxillaris x2 Prominentia mandibularis x2 Ansigtets knogler dannes fra neuralkamceller, evt. med bidrag fra hovedets usegmenterede paraxiale mesoderm. Ansigtets dermis dannes fra 1. branchiebues paraxiale mesoderm og prominentia frontonasalis. Ansigtets muskler dannes fra 2. branchiebues (n. VII) paraxialea mesoderm. Fjerde femte uge: Prominentiae mandibulares mellemliggende fordybning udfyldes af mesenkymal proliferation under dannelse af underlæbens forstadie. Samtidig rumperer membrana buccopharyngealis og danner en bred spaltelignende mund. Denne reduceres meget senere (2. måned) når de maxillære og mandibulære eminenser vokser sammen til kinden. Femte uge: Prominentiae maxillares vokser medialt og ventralt. Samtidig dannes på prominentia frontonasalis forside lugteplacoderne. Sjette uge: Lugteplacoderne fordybes til næsegruberne, der er primitive næsehuler. Dette opdeler prominentia frontonasalis i processus nasalis medialis (midtpandelappen) og to processi nasales laterales (sidepandelapperne). Processi nasales mediales vokser mod hinanden dannende forstadier til næsebro og septum. Imellem sidepandelappen og prominentia maxillaris opstår sulcus nasolacrimalis. Syvende uge: Sulcus nasolacrimalis invaginerer ektodermalt ned i den underliggende mesenkym og danner ductus nasolacrimalis og saccus lacrimalis. Processi nasales mediales vokser inferiort og lateralt og fusionerer til proc. intermaxillaris. Denne mødes af prominentia maxillaris, hvilket danner overlæben. Proc. intermaxillaris danner filtrum og den primære gane. Læbespalte

16 Årsag: Manglende fusion mellem proc. intermaxillaris og prominentia maxillaris (er det derfor det altid sidder lidt lateralt?). Optræder uni eller bilateralt. Inkluderer oftest kun læben, men kan inkludere hele overkæbeenet (gummespalte) og dele af ganen. Kindspalte og hagespalte kan også optræde (sjældent) pga. manglende fusion. Hyppigst hos mænd. Næsehulen Sjette uge: Lugteplacoderne fordybes. Den primitive næsehulens adskilles fra mundhulen af membrana oronasalis. Når denne nedbrydes dannes primitive choanae, der ved den sekundære ganes dannelse flyttes og bliver til definitive choanae. De paranasale sinus udvikles som divertikler fra den laterale næsevæg. Ganen Den primære gane udvikles fra proc. intermaxillaris. Den sekundære gane udvikles fra prominentiae maxillares medialvægge som ganehylder. Ganehylderne står i uge 6 medialt, men drejer i løbet af uge 7 medialt og opad stillende sig horisontalt. Ganehylderne fusionerer i slutningen af 7. uge med hinanden samt den primære gane, dog efterladende foramen incisivum. Ganespalte Årsag: Manglende sammenvoksning af ganehylder giver kontakt mellem næse og mundhule. Dette påvirker især talen. Svær ganespalte ses ofte sammen med andre misdannelser. Hyppigst hos kvinder (evt. fordi ganehylderne lukkes i uge 8) TJB F2015

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater Den embryonale periode Definitionsmæssigt ligger denne periode fra tredje til ottende uge og fortsættes af den føtale periode I denne periode kaldes det udviklende barn embryon Den organogenetiske periode,

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7 Nerve Muskler Skelet Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre 1. Hvad består hver branchiebue af? Hver branchiebue består af en kerne

Læs mere

EMBRYOLOGISK DAMAGE CONTROL

EMBRYOLOGISK DAMAGE CONTROL EMBRYOLOGISK DAMAGE CONTROL v. 1.4 Tjek for nyeste udgave på: https://www.dropbox.com/sh/7ay3beatsj4rkau/aab_b3a5etmyeqv21p47lj1ma?dl=0 Deriveret af - Le Gjerum-derm - Larsens-derm - Noter fra tidligere

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5. Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5. Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5 Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne 1. Hvad forstår man ved hhv. intramembranøs og endochondral ossifikation? Intramembranøs/desmal

Læs mere

Tidlig udvikling - vertebrater

Tidlig udvikling - vertebrater Tidlig udvikling - vertebrater Ubefrugtet Befrugtet 1 dags inkubation Discoidal Meroblastic Cleavage in a Chick Egg Dannelse af to-laget blastoderm ved delamination På æglægningstidspunkt 20000 celler

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 G 1.2 A 2.1 D 2.2 C 2.3 B 3 D 4 A 5 A 6 A 7 C 8 C 9.1 A 9.2 A 9.3 H 10 B 11 B 12.1 A 12.2 K 12.3 N 13 D Side 1 af 10 KORTE ESSAY OPGAVER.

Læs mere

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er

Læs mere

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Alfabetisk nøgle til kranium

Alfabetisk nøgle til kranium Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver

Læs mere

ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING

ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING Mediansnit gennem hovedenden af et foster viser et mediansnit gennem hovedenden af et foster. Indgangen til den primitive mundhule (O) begrænses opadtil af pandevolden

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside

BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside BRANCHIALAPPARATET anatomi dias programmer anatomi-forside Branchialapparatet et område Branchialapparatet eller gællebueapparatet - forstås lettest, når man gør sig klart, at det har ligget indenfor et

Læs mere

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus

Læs mere

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør

Læs mere

KNOGLEORIENTERING: KRANIUM

KNOGLEORIENTERING: KRANIUM 1 ANATOMI: Holdundervising Anatomisk afsnit Tandsygdomslære Odontologisk Institut, Health Henrik Løvschall, 2013 KNOGLEORIENTERING: KRANIUM INTRODUKTION ENKELTKNOGLER HULHEDER I KRANIET HULLER I KRANIET

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus

Læs mere

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige

Læs mere

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer

Læs mere

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,

Læs mere

Udviklingsbiologi 2008 Den paraxiale og intermediære mesoderm

Udviklingsbiologi 2008 Den paraxiale og intermediære mesoderm Udviklingsbiologi 2008 Den paraxiale og intermediære mesoderm Oversigt Kropsmesodermen og dennes derivater Den paraxiale mesoderm: Somitter og deres derivater Den intermediære mesoderm: Dannelse af nyren

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med

Læs mere

KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside

KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside Hjerneblærernes udvikling PRIMÆRE HJERNEBLÆRER SEKUNDÆRE HJERNEBLÆRER BLIVER TIL HJERNEDEL INDEHOLDER VENTRIKEL prosencephalon telencephalon telencephalon

Læs mere

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Truncus Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler Opsummering UE 1,1 + 1,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Læs mere

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3

Læs mere

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen http:// www.denstoredanske.dk/ @api/deki/files/3651/ =296070.501.jpg Brystkassen Columna thoracalis og ribbenene, costae, danner

Læs mere

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Undersøgelse cervico-thoracale overgang Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 7. Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 7 Side 1 af 6 Lektion 7 Næsens bihuler, pharynx, spiserør på hals 1. næsens forskellige bihuler sinus paranasale - Sinus maxillaris kæbehulen Beliggenhed: corpus maxillae

Læs mere

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr. Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel

Læs mere

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Højre Right Dx. (Dexter) Venstre Left Sin. (Sinister) Anterior posterior optagelse (AP) eller PA optagelse (Frontal optagelse) Columna vertebralis: Kurverne

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

Vertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi 30-07-2014. Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose

Vertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi 30-07-2014. Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose Vertebrae og columna Ryggens anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Vertebrae og columna Ryggens opbygning Ryggens knoglepunkter Ryggens led Brystkassens led og knoglepunkter Bevægelser Muskler

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).

Læs mere

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Lektion 6. Tungen, tænder og næse

Lektion 6. Tungen, tænder og næse Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer

Læs mere

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet fra Anatomic SITT. Nyhedsbrevet udkommer

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

Meridianer. Lektion 10 side 18-21

Meridianer. Lektion 10 side 18-21 Meridianer Lektion 10 side 18-21 Meridianer og sidegrene Meridianer og sidegrene er et abstrakt begreb for nogle baner hvori qi og blod cirkulerer. Meridianer løber lodret og der findes 14 stk. hvor af

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Os temporale og de cerebellopontine vinkler. Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Os temporale og de cerebellopontine vinkler. Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Os temporale og de cerebellopontine vinkler Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital CT eller MR? Generelt vælges MR til retrocochleær patologi og CT til patologi i de ossøse

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

LED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

LED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole LED ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole LED UÆGTE ÆGTE ÆGTE LED ledhule ledflader UÆGTE LED ingen ledhule lille bevægelighed UÆGTE LED SYNDESMOSER knogler holdes sammen af

Læs mere

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole HOVEDETS MUSKLER ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole disposition Generelt om muskler Tyggemuskler Ansigtsmuskler en muskel UDSPRING tilhæftning distalt på extremiteter eller

Læs mere

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7 Lektion 3 Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. 1. (n. facialis (VII), extrakranielt) efter at have trådt ud af foramen stylomastoideum kommer n. facialis

Læs mere

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer

Valg af undersøgelsesmodalitet. Protokol for CT-skanning. Protokol for CT-skanning. Ledsagende læsioner. Årsager til ansigtsfrakturer Valg af undersøgelsesmodalitet Radiologisk udredning af ansigtsfrakturer CT den bedste undersøgelse til vurdering af frakturer i ansigt og kranium og kan samtidig vurdere bløddelene. Edith Nielsen Neuroradiologisk

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11 Repetitionslektion 1. knoglerne der indgår i hjernekassen (neurokraniet) danske og latinske navne, parrede/uparrede uparrede: pandebenet os frontale

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16. LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)

Læs mere

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Studiespørgsmål til hud og sanser

Studiespørgsmål til hud og sanser Studiespørgsmål til hud og sanser 1. Beskriv hudens funktioner 2. Beskriv hudens 3 lag 3. Hvilken funktion har stratum corneum? 4. I hvilket lag af epidermis finder celledelinger sted og hvor længe går

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1573_Orto-rhino-laryngologi.indd 3 26-08-2011 13:44:11 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1 Øret: Lidt anvendt anatomi 7 2 Undersøgelse af øret 12 3 Undersøgelse af hørelsen 15 4 Høretab 24 5 Sygdomme i ydre øre 30 6 Sygdomme i øregangen 36 7 Trommehinden 45 8 Otitis

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen

Læs mere

Rasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6

Rasmus Holmboe Dahl 27. juni 2014. 1 af 6 Muskelliste for RTQH Muskelliste til Hovedet, halsen & de indre organers anatomi lavet ud fra 10. udgave. Pensum for 3. semester anatomi. Øret muskler, 2 stk., s. 73 M. tensor tympani N. mandubularis M.

Læs mere

Introduktion - Basal anatomi

Introduktion - Basal anatomi Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud.

Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Målsætning Genkende symptomer og undersøgelsesfund, der tyder påen nedre motor neuron læsion,

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Redegør for synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Studiespørgsmål til kønsorganer

Studiespørgsmål til kønsorganer Studiespørgsmål til kønsorganer Genitalia feminina 1. Beskriv de kvindelige kønsorganers hovedfunktioner 2. Giv en oversigt over kvindens indre og ydre kønsorganer, gerne med en figur af genitalia interna

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.

Læs mere

Studiespørgsmål til respirationen

Studiespørgsmål til respirationen Studiespørgsmål til respirationen 1. Giv en oversigt over respirationsorganernes funktioner 2. Beskriv lungernes opbygning og redegør for hvor i lungerne gasudveksling finder sted. 3. Hvilken funktion

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura?

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura? Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet 1 12. Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis

Læs mere

Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23

Mælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23 Tandudvikling Mælketandsæt med nye tænder på vej Db-42/9-21-22-23 TANDORGANET TANDEN krone rod OMGIVENDE VÆV TANDORGANET KRONE emalje dentin tandben pulpa pulpa dentis pulpakammer nerven tandmarven TANDORGANET

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Lektion 8 Larynx og trachea 1. larynx ligger i medianplanet foran 4., 5., og 6. halshvivel. Hvilke strukturer har larynx relation til henholdsvis fortil,

Læs mere

LED. suturer (sutura serrata) spalte med ledvæske membrana synovialis flade bindevævsceller hyalinbrusk (oftest) fibrocartilago

LED. suturer (sutura serrata) spalte med ledvæske membrana synovialis flade bindevævsceller hyalinbrusk (oftest) fibrocartilago 1 LED UÆGTE ÆGTE Syndesmoser Fibrøse Elastiske Synchondroser Ledhule Ledbrusk Ledkapsel Ledbånd evt. ledskiver..muskler suturer (sutura serrata) disci intervertebrales symphsis pubica (symfysen) spalte

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Støttevævene. Anne Mette Friis MT.

Støttevævene. Anne Mette Friis MT. Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte

Læs mere

Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk

Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk GENERELT Abdominalviscera er forskydelige. Mavetarmkanalen har et meget bugtet forløb. Peritoneal lejring primært retroperitonealt, sekundært retroperitonealt

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel.

1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 1. På farvebillede og tegning ses a) bægerceller b) en secernerende epiteloverflade c) tarmepitel d) flerradet prismatisk epitel e) ventrikelepitel. 2. Hvilke(t) kendetegn passer på et mucøst endestykke?

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske

Læs mere

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Muskeloversigt. M. supraspinatus Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

Kønsorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Kønsorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kønsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kønsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

På panoramaradiografiske optagelser uden feltindskrænkning

På panoramaradiografiske optagelser uden feltindskrænkning Den sub- og retromandibulære region på panoramaradiografiske optagelser Ib Sewerin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN 1 En samling af de bragte månedens muskel NAKKEN Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens muskel er et fast indslag i nyhedsbrevet

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Den segmentære rodirritationsdiagnose

Den segmentære rodirritationsdiagnose Den segmentære rodirritationsdiagnose Undersøgelse af L3- L4 roden L5 roden S1 roden Motorisk udfald Quadricepsparese Test om pt. kan sætte sig på hug og rejse sig igen Test hælgang med løftet forfod Dorsalfleksionsparese

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag. Første dag i sidste menstruation var: 27. December 2001 Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 27. December til 1. Januar, 2002 Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations

Læs mere