EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER"

Transkript

1 EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER Laura Veng Kvorning, Angelika Dziekanska, Louise Hardman Smith, Christina Madsen, Lisbeth Nielsen, Helle Løvdal Buchardt og Mari-Ann Flyvholm

2

3 EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER Laura Veng Kvorning, Angelika Dziekanska, Louise Hardman Smith, Christina Madsen, Lisbeth Nielsen, Helle Løvdal Buchardt og Mari-Ann Flyvholm

4 Titel Forfattere Redaktion Institution Udgiver Evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i bygge- og anlægsvirksomheder Laura Veng Kvorning, Angelika Dziekanska, Louise Hardman Smith, Christina Madsen, Lisbeth Nielsen, Helle Løvdal Buchardt og Mari-Ann Flyvholm Mari-Ann Flyvholm Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Redaktion afsluttet April 2013 Udgivet Maj 2013 ISBN Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: 2

5 FORORD Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har siden 2011 udviklet forebyggelsespakker til særligt nedslidningstruede brancher. Pakkerne bliver udbudt gennem Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Rapporten præsenterer de væsentligste resultater fra NFA s evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i bygge- og anlægsvirksomheder. Evalueringen omfatter virksomheder, der fik tilsagn om en forebyggelsespakke det første år, de blev udbudt (2011). Rapporten henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle, Arbejdstilsynet, Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og andre med interesse for intervention og arbejdsmiljøforebyggelse. Resultaterne fra evalueringen anvendes til at justere og videreudvikle forebyggelsespakker til nedslidningstruede brancher. Seniorforsker, ph.d. Jesper Kristiansen, NFA, har været intern lektør på rapporten og takkes hermed for konstruktiv og inspirerende kritik. Medarbejdere og mestre på de arbejdspladser, der har deltaget i evalueringen, takkes for medvirken ved besøg og interview samt for besvarelser af spørgeskemaer. Direktør Inger Schaumburg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Maj

6 4

7 INDHOLD Forord... 3 Resumé Introduktion til forebyggelsespakkerne Forebyggelsespakkerne til bygge og anlæg NFA s evaluering af forebyggelsespakker Rapportens struktur Deltagere i evalueringen af implementeringen Årsager til at søge om en forebyggelsespakke Forventninger til forebyggelsespakkerne Erfaringer med forløbet Udviklingen i og omkring virksomhederne gennem forløbet Udbyttet af forebyggelsespakkerne Rapporterede forbedringer på arbejdspladsen og forbedringsforslag til forebyggelsespakkerne Oplevelse af forbedringer som følge af forløbet med forebyggelsespakken Forbedringsforslag til forebyggelsespakkerne Sammenfatning af resultater og forslag til brug for udvikling af fremtidige forebyggelsespakker

8 6

9 RESUMÉ Siden januar 2011 har virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher kunnet søge om støtte til forebyggelsespakker gennem Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidligere Forebyggelsesfonden). Forebyggelsespakkerne er udviklet af Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). NFA har gennemført en evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i virksomheder, der fik tilsagn det første år de blev udbudt (2011). Formålet med evalueringen er at undersøge, om forebyggelsespakkerne kan gennemføres som planlagt. Erfaringerne fra implementeringen af de første forebyggelsespakker anvendes til at justere og videreudvikle eksisterende og nye forebyggelsespakker. Bygge- og anlægsvirksomheder med 1-9 ansatte kunne fra januar 2011 søge om støtte til to forskellige forebyggelsespakker: Tunge løft: Få styr på de tunge løft Planlægning: Mindsk skader og nedslidning med bedre planlægning. Begge pakker har fokus på forebyggelse af muskel- og skeletbesvær. Rapporten præsenterer de væsentligste resultater fra NFA s evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i bygge- og anlægsvirksomheder. Alle virksomheder, der fik tilsagn om en forebyggelsespakke i 2011, modtog spørgeskemaer fra NFA før og efter forløbet med forebyggelsespakken. Derudover har NFA gennemført interview og besøg på tre virksomheder per forebyggelsespakke. Evalueringen bygger på data fra spørgeskemaer, der blev returneret til NFA inden november 2012 samt fra interview og observationer hos i alt seks virksomheder. Før forløbet svarede 514 deltagere (60 % af det samlede deltagerantal) og 127 mestre (svarprocent 77 %) på spørgeskemaerne. Efter forløbet svarede 352 deltagere (41 % af det samlede deltagerantal) og 87 mestre (svarprocent 53 %) på spørgeskemaerne. Resultater Resultaterne fra evalueringen af virksomhedernes implementering viser, at Arbejdstilsynets introduktion til forebyggelsespakkerne via AT s særlige tilsynsindsats samt opfordringer fra brancheorganisationerne, indholdet i de to forebyggelsespakker og det økonomiske tilskud, havde betydning for, om virksomhederne søgte en forebyggelsespakke. Både mestre og medarbejdere forventede, at forebyggelsespakken ville hjælpe dem og især forbedre deres fysiske arbejdsmiljø. Mestrene forventede også, at den ville mindske fraværet eller styrke fastholdelsen af medarbejdere samt, at de ville lære noget nyt og få en nemmere hverdag ved at gennemføre forebyggelsespakken. Erfaringerne fra forløbet viser, at forebyggelsespakkerne var fleksible, og forløbet kunne tilpasses til arbejdspladserne, hvilket vejlederne fra AT også bidrog til. 7

10 Der var lidt forskellige opfattelser af brugen af drejebogen. I spørgeskemaerne svarede mestrene, at de havde gennemført forløbet med forebyggelsespakken som beskrevet i drejebogen, men af interviews med mestre og AT-vejledere fremgik det, at flere mestre havde overladt det til ATvejlederen at gennemgå drejebogen. De interviewede mestre oplevede samarbejdet med AT-vejlederne som positivt, og dialogen førte til, at virksomheden gik dybere ind i arbejdet med arbejdsmiljøet. Det er forskelligt, hvor meget medarbejderne blev inddraget i processen med forebyggelsespakken. Over halvdelen af medarbejderne oplevede, at de var blevet inddraget i tilstrækkelig grad. Resultaterne viser, at særlige forhold i bygge- og anlægsbranchen kan have indflydelse på forløbet med forebyggelsespakken, for eksempel om virksomheden har relevante opgaver og kan skaffe det relevante hjælpemiddel, samt om en byggesag er del af arbejdet på en større byggeplads. Udviklingen i og omkring virksomhederne har påvirket implementeringen af forebyggelsespakkerne. Det gælder for eksempel medarbejderreduktion eller ændringer i arbejdspladsens omgivelser. Virksomhedernes mulighed for at prioritere arbejdet med forebyggelsespakken varierede meget. Det betød, at forløbene ofte blev længere end planlagt i drejebogen. Virksomhederne havde et godt udbytte af at gennemføre en forebyggelsespakke, og pakkerne imødekom behovene på arbejdspladsen. Især det fysiske arbejdsmiljø blev forbedret, og mestre og medarbejdere blev glade for de valgte hjælpemidler og planlægningsredskaber. Forebyggelsespakkerne har også haft en vis effekt på det psykiske arbejdsmiljø. Flere har givet udtryk for, at det har været godt at få en dialog på arbejdspladsen om arbejdet og om arbejdsmiljø generelt. Med hensyn til forbedringer af forebyggelsespakkerne foreslår virksomhederne blandt andet at der bliver udarbejdet mere informationsmateriale med billeder og vejledninger til konkrete tiltag. De efterlyser også beskrivelser af, hvordan andre virksomheder har forbedret arbejdsmiljøet og for eksempel mindsket tunge løft eller eksempler/skabeloner på arbejdssedler, planlægningsskemaer og tjeklister. Derudover foreslår de, at der også ydes økonomisk støtte til indkøb af hjælpemidler. Flere mestre nævner, at det er vigtigt, at AT-vejlederne sætter deadlines og følger op på opgaver i forløbet. Virksomhederne efterspørger, at AT-vejlederne er rustet til at kunne hjælpe virksomhederne lidt mere praktisk, så møderne mere får karakter af workshops end beslutningsmøder. 8

11 Forslag til brug for udvikling af fremtidige forebyggelsespakker På baggrund af de tværgående erfaringer med pakkeforløbene i bygge- og anlægsvirksomheder anbefales, at følgende forslag inddrages i arbejdet med udvikling af fremtidige forebyggelsespakker: Drejebogen - mere informationsmateriale med billeder og vejledninger til konkrete tiltag og beskrivelser af, hvordan andre virksomheder har grebet situationer an for at forbedre arbejdsmiljøet og for eksempel reducere tunge løft - eksempler/skabeloner på arbejdssedler, planlægningsskemaer og tjeklister. Vejledning AT-vejlederne skal - sætte deadlines og følge op på opgaver i forløbet - være rustet til at kunne hjælpe virksomhederne lidt mere praktisk, så møderne mere får karakter af workshops end beslutningsmøder. Forløbet med forebyggelsespakken - virksomhed og AT-vejleder skal gennemgå drejebogen, så der er klarhed i forhold til, hvad virksomheden kan/skal have ud af forløbet med forebyggelsespakken, og hvad det kræver af henholdsvis mester og svende - sikre opfølgning og forankring, for eksempel 3-6 måneder efter afslutning af forløbet eller en anden form for opfølgning. Virksomhedernes udfordringer generelt i branchen - Forebyggelsespakkerne skal være fleksible, så forløbet kan tilpasses virksomhederne i forhold til underbrancher og forskellige typer opgaver, herunder spjældopgaver (småopgaver) - samarbejdspartnere og andre, som virksomheden er afhængige af, skal tænkes ind i udformningen af forløbet med forebyggelsespakken for eksempel i forhold til planlægning på større byggepladser. 9

12 10

13 1. INTRODUKTION TIL FOREBYGGELSESPAKKERNE Siden januar 2011 har virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher kunnet søge om støtte til forebyggelsespakker igennem Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidligere Forebyggelsesfonden). Der udvikles og udbydes løbende forebyggelsespakker til nye brancher til og med Forebyggelsespakker er foruddefinerede branchetilpassede forløb, som har til formål at forebygge fysisk og psykisk nedslidning på arbejdspladsen ved at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden i virksomheder i de særligt nedslidningstruede brancher. Forebyggelsespakkerne udvikles af Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), og i den forbindelse inddrages branchearbejdsmiljøråd og eventuelt andre relevante faglige organisationer (arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer). Ud over forskningsbaseret viden bygger udviklingen af de enkelte forebyggelsespakker på viden og erfaringer fra både AT s tilsyn og afgørelser, NFA s overvågningsdata, brancheorganisationer, virksomhedsrepræsentanter og andre relevante aktører. AT udfører en særlig tilsynsindsats i de særligt nedslidningstruede brancher, som kan søge om forebyggelsespakker 1. Denne indsats bygger på en ny tilsynsmetode, hvor fokus er på dialog og vejledning. I indsatsperioden får virksomhederne besøg af AT to gange med en længere periode imellem de to besøg, så virksomhederne har tid til selv at gøre en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. I forbindelse med disse besøg har AT mulighed for at oplyse virksomhederne om muligheden for at søge om en forebyggelsespakke. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse oplyser om muligheden for at søge forebyggelsespakker gennem forskellige netværk, bl.a. faglige organisationer og branchearbejdsmiljøråd. Til brug for justeringer og videreudvikling af forebyggelsespakker evaluerer NFA udvalgte aspekter af implementeringen for de forebyggelsespakker, der blev udbudt i Forebyggelsespakkerne til bygge og anlæg Fra 1. januar 2011 har mindre bygge- og anlægsvirksomheder kunnet søge Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse om hjælp til at forbedre deres arbejdsmiljø og forebygge nedslidning. Til bygge- og anlægsvirksomheder med 1-9 ansatte er der udviklet forebyggelsespakker, hvor indholdet afspejler arbejdsmiljøproblemer relateret til muskelskeletbesvær, som mindre virksomheder i branchen typisk har behov for hjælp til at løse. Forebyggelsespakkerne består af et på forhånd fastlagt forløb, som det tager virksomheden cirka 3-6 måneder at gennemføre. Til hver 1 Se mere om AT s særlige indsats på AT s hjemmeside: (maj 2013) 11

14 forebyggelsespakke er der en drejebog, som beskriver forløbet i detaljer og eventuelt faktaark, som beskriver de værktøjer, virksomhederne kan benytte til at gennemføre forløbet med. Det en betingelse for at få udbetalt støtte, at virksomhederne følger forebyggelsespakkens drejebog. I byggeog anlægsbranchen får virksomheden hjælp af en vejleder fra AT til at gennemføre forløbet. Disse vejledere har deltaget i et mindre introduktionskursus i vejledning af forløbet med forebyggelsespakkerne. Virksomheden får dækket udgifter til blandt andet løn og tilskud til eventuel leje af materiel. Til bygge- og anlægsvirksomheder er der udviklet to forskellige forebyggelsespakker 2 ; Tunge løft: Få styr på de tunge løft og Planlægning: Mindsk skader og nedslidning med bedre planlægning, der begge har fokus på forebyggelse af muskelskeletbesvær: 1. Tunge løft: Få styr på de tunge løft Denne forebyggelsespakke handler om, at undgå de mange tunge løft, som fører til, at kroppen bliver hårdt belastet og slides ned. Forløbet går ud på, at virksomheden får kendskab til relevante tekniske hjælpemidler, og hvordan de planlægger brugen af hjælpemidlerne ved kortere og længerevarende opgaver. Hensigten er, at brugen af tekniske hjælpemidler bliver en naturlig del af arbejdsgangene og hverdagen i virksomheden. 2. Planlægning: Mindsk skader og nedslidning med bedre planlægning Denne forebyggelsespakke handler om, at få nye metoder til at planlægge byggeopgaver, så arbejdsmiljøet bliver tænkt ind fra starten. Forløbet går ud på, at virksomheden får ideer til at tænke arbejdsmiljøet ind i deres daglige planlægning af arbejdet, for eksempel ved hjælp af planlægningsskemaer/arbejdssedler eller ved korte opstartsmøder, for at klarlægge fordeling af opgaver, materialehåndtering m.m. 2 (maj 2013) 12

15 2. NFA S EVALUERING AF FOREBYGGELSESPAKKER NFA gennemfører en evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker, hvor det overordnede formål er at undersøge, om forebyggelsespakkerne kan gennemføres som planlagt. Det gøres med henblik på en eventuel justering af de udbudte pakker og for at inddrage erfaringerne fra de første forebyggelsespakker i arbejdet med udviklingen af nye forebyggelsespakker (til andre brancher). Formålet med evalueringen er mere specifikt at undersøge virksomhedernes årsager til at søge om en pakke, forventninger til forebyggelsespakken, samt udbyttet og hvilke forbedringer på arbejdspladserne, forebyggelsespakkerne har bidraget til. Endvidere er formålet at undersøge, hvordan gennemførslen af forebyggelsespakkerne er forløbet og hvilke forbedringsforslag arbejdspladserne har. Rapporten præsenterer de væsentligste resultater af evalueringen af implementeringen af forebyggelsespakker til bygge- og anlægsvirksomheder, og den henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle, Arbejdstilsynet, Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse samt andre med interesse for intervention og arbejdsmiljøforebyggelse. Evalueringen af implementeringen af forebyggelsespakkerne er baseret på data fra såvel spørgeskemaer som en udvidet evaluering med interview og observationer. NFA s evaluering af implementeringen omfatter pakker, der fik tilsagn det første år (2011) data omfatter de spørgeskemaer, NFA har modtaget frem til november Spørgeskemaer Til alle virksomheder, der har fået tilsagn om en forebyggelsespakke, er der udsendt spørgeskemaer til mester (leder) og til hver af de deltagende medarbejdere både før forløbet og ved afslutning af forløbet. Spørgeskemaerne til deltagerne omfatter temaer om deltagernes baggrund, arbejdsmiljø, helbred og trivsel samt forebyggelsespakkens forløb og udbytte. Spørgeskemaerne til mestrene omfatter temaer om arbejdspladsen, arbejdsmiljøarbejdet, motivation for at søge samt forebyggelsespakkens forløb og udbytte. I spørgeskemaerne til mester er der desuden mulighed for uddybende kommentarer. Spørgeskemaer til mester er tilpasset branchen, mens der anvendes samme deltagerskemaer til alle forebyggelsespakker uanset branche. Interviews og observationer For hver forebyggelsespakke udvælges tre virksomheder, hvor der gennemføres en udvidet evaluering i form af besøg, henholdsvis midtvejs i forløbet og når virksomheden afslutter forløbet. Mester interviewes ved begge besøg og ved det sidste besøg, er der også fokusgruppeinterview med medarbejdere. Hvor det var muligt, blev midtvejsmøde og afslutningsmøde observeret. Derudover er der gennemført interview med de tilknyttede AT-vejledere; disse foregik i de fleste tilfælde i forbindelse med møder på virksomhederne eller på vej til/fra møderne. 13

16 Virksomhederne er så vidt muligt udvalgt ud fra kriterier om at repræsentere forskellige underbrancher og landsdele. Resultaterne i denne rapport er baseret på en kombination af informationer fra spørgeskemaer og besøg på virksomhederne samt interview med AT-vejledere. 2.1 Rapportens struktur Rapporten er struktureret således, at der først er en beskrivelse af de deltagende virksomheder. Herefter følger resultater fra både spørgeskemaundersøgelse og interview om virksomhedernes årsager til at søge om og gennemføre en forebyggelsespakke, og hvilke forventninger de har haft til forløbet. Dernæst følger en gennemgang af virksomhedernes erfaringer med forløbet, hvilke ændringer der har været i og omkring virksomhederne samt oplevet udbytte af forebyggelsespakkerne. Baseret på de uddybende kommentarer fra spørgeskemaet til mester samt interview og observationer følger herefter en beskrivelse af, hvilke forbedringer forebyggelsespakkerne har bidraget til på arbejdspladserne, samt hvilke forbedringsforslag virksomhederne har til forebyggelsespakkerne. Det afsluttende afsnit opsummerer resultaterne fra de forrige afsnit og giver en række forslag til udviklingen af fremtidige forebyggelsespakker. 14

17 3. DELTAGERE I EVALUERINGEN AF IMPLEMENTERINGEN Det første år forebyggelsespakkerne til bygge- og anlægsvirksomheder blev udbudt (fra 3. januar til 31. december 2011) fik 165 virksomheder tilsagn om tilsammen 192 forebyggelsespakker. 138 virksomheder fik tilsagn om én forebyggelsespakke, mens 27 virksomheder fik tilsagn om begge forebyggelsespakker. Af de 192 forebyggelsespakker er 48 af pakketypen Planlægning, mens 144 er Tunge løft. Den geografiske fordeling af forebyggelsespakker fremgår af Tabel 1, mens fordelingen på underbrancher fremgår af Tabel 2. Tabel 1. Pakketyper fordelt på regioner. Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total Planlægning Tunge løft Total Tabel 2. Pakketyper fordelt på underbrancher. Planlægning Tunge løft Total El-installation Malerforretninger Murere Opførelse af bygninger Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed VVS- og blikkenslagerforretninger Andet* Total *) Herunder specialisering, anden bygningsinstallation, gennemførelse af byggeprojekter, glarmester, tagdækning samt gulvbelægninger og vægbeklædning. På de 165 virksomheder deltog i alt 859 medarbejdere i forløbene med forebyggelsespakkerne. Frem til 1. november 2012 havde 618 deltagere (svarprocent 72 %) besvaret et spørgeskema før forløbet, mens 420 deltagere (svarprocent 49 %) havde besvaret et spørgeskema efter forløbet. På grund af praktiske problemer med besvarelserne fra virksomheder med to forebyggelsespakker, hvor nogle deltagere kun har svaret på det ene spørgeskema, medtages kun det først modtagne svar for deltagere, der har besvaret flere spørgeskemaer. I de tal og tabeller, der præsenteres i denne rapport indgår kun besvarelser, hvor det har været muligt at identificere deltagerne. Den lavere svarprocent i spørgeskemaundersøgelsen efter forløbet kan skyldes, at nogle virksomheder havde udskudt forløbet med deres forebyggelsespakke (for eksempel fordi de ikke havde relevante opgaver) og derfor ikke havde afsluttet deres forløb, inden NFA afsluttede dataindsamlingen november

18 Datagrundlaget for denne rapport Resultater fra spørgeskemaundersøgelserne er i denne rapport baseret på spørgeskemaer returneret til NFA senest november 2012, og omfatter svar fra 127 mestre, der havde besvaret et spørgeskema før forløbet (77 % af det samlede antal virksomheder), mens 87 mestre havde besvaret et spørgeskema efter forløbet (53 % af det samlede antal virksomheder). For deltagere (medarbejdere) indgår svar fra 514 før forløbet (60 % af det samlede deltagerantal) og 352 deltagere efter forløbet (41 % af det samlede deltagerantal). Langt størstedelen af deltagerne ved opstart var mænd (95 %). Gennemsnitsalderen var 37 år, den yngste deltager var 16 år, mens den ældste var 68 år. 16

19 4. ÅRSAGER TIL AT SØGE OM EN FOREBYGGELSESPAKKE Introduktion til forebyggelsespakkerne Årsagerne til at virksomhederne vælger at søge en forebyggelsespakke kan afhænge af, hvordan de er blevet introduceret til forebyggelsespakkerne. Tabel 3 viser de forskellige måder hvorpå virksomhederne er blevet opmærksomme på muligheden for at søge en forebyggelsespakke, og Tabel 4 viser, hvem der tog initiativ til at søge om forebyggelsespakken. Tabel 3. Mestrenes angivelse af årsager til at virksomhederne er blevet opmærksomme på muligheden for at søge en forebyggelsespakke (en virksomhed kan angive flere årsager). % Antal svar Netværk Medarbejdere Tilsynsførende fra Arbejdstilsynet Arbejdsgiver-/brancheorganisation Branchearbejdsmiljøråd (BAR) Fagforening Hjemmeside/nyhedsbrev Konference eller lignende Brochure Andet Som det ses af Tabel 3 har størstedelen af virksomhederne hørt om forebyggelsespakkerne gennem en tilsynsførende fra AT, hvilket kunne være i forbindelse med særligt tilsyn. Cirka en fjerdedel har hørt om forebyggelsespakkerne fra arbejdsgiver- eller brancheorganisation, 11 % har hørt om forebyggelsespakkerne gennem hjemmeside eller nyhedsbrev fra for eksempel brancheorganisationer og 10 % gennem netværk. Tabel 4. Mestrenes angivelse af initiativtagere til at søge en forebyggelsespakke (en virksomhed kan angive flere initiativtagere). % Antal svar Ejer/leder Medarbejdere/kolleger Tilsynsførende fra Arbejdstilsynet Konsulent Andet Tabel 4 viser, at det i langt de fleste tilfælde er ejeren eller lederen af virksomheden, der har taget initiativ til at søge forebyggelsespakkerne, men hos 30 % af virksomhederne har den tilsynsførende fra AT også været initiativtager. Som begge tabeller antyder, har AT spillet en vigtig rolle med hensyn til udbredelsen af kendskabet til forebyggelsespakkerne. Denne tendens ses også tydeligt i interview med mestre, hvor 17

20 flere er blevet kontaktet af AT i forbindelse med indsatsbesøg. I visse tilfælde har den tilsynsførende fra AT også hjulpet virksomheden med at søge. I de virksomheder, hvor AT introducerede virksomheden til forebyggelsespakken, oplevede de fleste mestre indsatsbesøget som et positivt møde med AT. Flere af de interviewede mestre havde endda søgt forebyggelsespakken netop for at få en god dialog med AT. Der var dog også enkelte virksomheder, som havde følt sig presset af den tilsynsførende til at søge, og hvor mestrene ikke umiddelbart kunne se gevinsten ved at deltage i sådan et forløb. Disse mestre oplevede dog mødet og dialogen med vejlederne fra AT under selve forløbet som godt og konstruktivt. Af interviewudtalelserne fra mestrene fremgår det, at størstedelen søgte forebyggelsespakken med en forventning om at få fokus på konkrete forbedringer af hverdagsrutiner og på arbejdsmiljøet generelt. Temaerne, som forebyggelsespakkerne behandlede (tunge løft og planlægning), var for stort set alle de interviewede mestre en anden væsentlig årsag til, at de valgte at søge om en forebyggelsespakke, da de mente, det var relevant for deres virksomhed. Derudover nævnte enkelte mestre, at de søgte om forebyggelsespakken for at gøre noget for at passe på deres medarbejdere. Stort set alle de interviewede mestre fortalte, at det økonomiske tilskud til at gennemføre forebyggelsespakken var afgørende for deres deltagelse. Nogle få af de virksomheder, som havde søgt forebyggelsespakken om planlægning, sagde, at de nok ville have gjort noget lignende alligevel, dvs. udarbejdet et planlægningsskema. Flere af de interviewede mestre sagde, at det var godt med det økonomiske tilskud, men at de samtidig var bevidste om, at de selv skulle lægge ressourcer i det. 18

21 5. FORVENTNINGER TIL FOREBYGGELSESPAKKERNE Af spørgeskemasvarene fremgår, at der før forløbet med forebyggelsespakken, var forskel på henholdsvis mestrenes og medarbejdernes forventninger til udbyttet af forebyggelsespakken. Tre fjerdedel af mestrene (75 %) forventede, at forebyggelsespakken ville forbedre det fysiske arbejdsmiljø, men kun knap halvdelen (46 %) af medarbejderne svarede, at de i høj eller meget høj grad forventede, at forebyggelsespakken ville forbedre det fysiske arbejdsmiljø (Tabel 5 og Tabel 6). Til gengæld var der lidt flere medarbejdere, som forventede, at forebyggelsespakken ville forbedre det psykiske arbejdsmiljø (31 %) i forhold til mestrene (23 %). Forskellen på besvarelserne kan eventuelt hænge sammen med, at det ofte var mester, som vidste, hvad forløbet gik ud på, fordi han havde haft dialogen med AT-vejlederne. Tabel 5. Medarbejdernes forventninger til forebyggelsespakken. Andel der angiver at have de nævnte forventninger i høj eller meget høj grad Antal svar Pakken vil forbedre det fysiske arbejdsmiljø 46 % 508 Pakken vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø 31 % 508 Arbejdspladsen vil få udbytte af denne pakke 54 % 509 Pakken vil imødekomme behovene på arbejdspladsen 46 % 504 Af medarbejdernes besvarelser inden forløbet fremgår, at lidt over halvdelen (54 %) forventede, at arbejdspladsen i høj eller meget høj grad ville få udbytte af forebyggelsespakken (Tabel 5), 39 % svarede delvist og 7 % svarede i ringe eller meget ringe grad. Knap halvdelen (46 %) af medarbejderne forventede, at forebyggelsespakken i høj eller meget høj grad ville imødekomme de behov, de havde på arbejdspladsen; samme andel (47 %) svarede delvist og 7 % svarede i ringe eller meget ringe grad, hvilket kan have haft indvirkning på implementeringsprocessen. Tabel 6. Mestrenes forventninger til forebyggelsespakken. Andel der angiver at have de nævnte forventninger i høj eller meget høj grad Antal svar Forbedret fysisk arbejdsmiljø 75 % 124 Forbedret psykisk arbejdsmiljø 23 % 111 Mindsket fravær eller styrket fastholdelse af medarbejdere 50 % 118 En økonomisk god investering for virksomheden 35 % 124 Andet 20 % 25 Lidt mere end en tredjedel (35 %) af mestrene forventede, at forebyggelsespakken i høj eller meget høj grad ville være en økonomisk god investering for virksomheden (Tabel 6), mens 40 % svarede delvist og 19 % svarede i ringe eller meget ringe grad. Halvdelen (50 %) af mestrene havde også en forventning om, at forebyggelsespakken ville hjælpe til mindsket fravær eller styrket fastholdelse af medarbejdere; her svarede 29 % delvist og svarede 19 % i ringe eller meget ringe grad. 19

22 I spørgeskemaerne havde mestrene mulighed for at komme med uddybende kommentarer. Her angav nogle, at de forventede konkret at få ryddet op på lageret eller muligheder for anvendelse af løftegrej til tunge løft ved montagearbejde. Andre uddybede med overordnede forventninger som en god arbejdsplads eller at medarbejderne skal udvikle sig og tage flere beslutninger. Det vil sige, at overordnet lader det til, at forventningerne stemmer overens med formålet med forebyggelsespakken. Af interviewudtalelserne fremgår det, at der generelt er en forventning om, at forebyggelsespakken vil hjælpe til en bedre dialog om arbejdsmiljø på virksomheden og til at lære noget nyt og gøre hverdagen nemmere. Derudover nævner enkelte, at deres virksomhed kan være et godt eksempel for branchen, så både AT og lignende virksomheder kan lære af deres erfaringer, da de problemer, de oplever, kan være gældende for hele branchen. I interviewene med mestrene er der lidt forskel på, hvilke forventninger de har alt efter, hvilken forebyggelsespakke de har søgt. De virksomheder, som har søgt forebyggelsespakken om tunge løft, har forventninger til afprøvning af nye hjælpemidler og at nye hjælpemidler for eksempel kan øge medarbejdernes trivsel. De virksomheder, der har søgt forebyggelsespakken om planlægning, nævner blandt andet, at de forventer, at hverdagen bliver nemmere. 20

23 6. ERFARINGER MED FORLØBET Begge forebyggelsespakker har det til fælles, at det drejer sig om at skabe en proces, hvor de på virksomheden ændrer vaner og rutiner, så de tager højde for deres arbejdsmiljøudfordringer. En væsentlig faktor for en vellykket proces har været, at mester og medarbejdere kan se idéen med at ændre på vaner og rutiner. Dét at forebyggelsespakkerne er fleksible, og at der er mulighed for tilpasning til arbejdspladserne var et vigtigt element i pakkeudviklingen. I spørgeskemaerne angav størstedelen af mestrene, 72 % (af 85), at forebyggelsespakken kunne tilpasses deres arbejdsplads. I interview med AT-vejlederne lagde alle stor vægt på, at den enkelte virksomheds behov skulle være i fokus for forebyggelsespakken. Dette var også nødvendigt, da det fremgik af besøgene på de udvalgte virksomheder, at selvom forebyggelsespakkerne har et veldefineret forløb beskrevet i drejebogen, var det meget forskelligt, hvordan virksomhederne valgte at implementere forebyggelsespakken. Det afhang i høj grad også af det udgangspunkt virksomhederne havde, om mestrene havde erfaring med brug af for eksempel skemaer, procedurer og hjælpemidler, men også hvor meget mestrene var villige til at investere i både virksomhed og medarbejdere. Brug af drejebogen og forståelse af indholdet i forebyggelsespakken Forebyggelsespakkerne er beskrevet i en drejebog, som virksomhederne skal følge. Af spørgeskemaerne efter forløbet fremgår det, at størstedelen (75 % af 85 svar) af mestrene angav at forløbet med forebyggelsespakken, som det er beskrevet i drejebogen, i høj eller meget høj grad havde været til at forstå. Stort set alle (91 % af 85 svar) angav, at de i høj eller meget høj grad havde gennemført forløbet, som det er beskrevet. Det kan dog skyldes, at Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse kræver, at drejebogen følges for at udbetale støtte. Dette billede er meget anderledes i udtalelserne fra interview med mestre og AT-vejledere. Her fremgår det, at kun få af de adspurgte mestre havde læst drejebogen, men overladt dette til ATvejlederen. Af interview med AT-vejlederne fremgår det, at de havde fornemmelse af, at mestrene ikke havde læst drejebogen, hvilket kunne gøre det svært at komme i gang med forløbet. ATvejlederne forklarede, at de selv til en start læste drejebogen og materialet om forebyggelsespakken grundigt, men efterfølgende mest havde brugt drejebogen som inspiration og ikke som en egentlig manual. Begrundelsen herfor var dels, at de ikke mente, det var nødvendigt at følge drejebogen slavisk for at kunne gennemføre forløbet og dels, at AT-vejlederen var nødt til at tage hensyn til den enkelte virksomheds situation og tilpasse forløbet hertil. I spørgeskemaerne svarede knap to tredjedele (59 % af 335 svar) af medarbejderne, at de i høj eller meget høj grad havde fået tilstrækkelig med information om idéen med og gennemførelsen af forebyggelsespakken. En tredjedel (34 %) angav, at de delvist havde fået tilstrækkelig information, og 7 % angav, at de kun i ringe eller meget ringe grad havde fået tilstrækkelig information. Det tyder på, at der i visse tilfælde ikke har været tilstrækkelig information om forløbet fra AT-vejleder og/eller mester til medarbejderne. 21

24 Deltagelse og indflydelse på forløbet Ifølge medarbejderinterviewene var det lidt forskelligt, hvor meget medarbejderne var blevet inddraget i processen med forebyggelsespakken. Forløbet med forebyggelsespakken afhang ifølge medarbejderne af den enkelte mesters ønske om at inddrage medarbejderne. AT-vejlederne påpeger, at det er vigtigt, at mester har forberedt sig og at inddrage såvel medarbejderne som mester i forhold til de praktiske dele af forløbet, for eksempel udarbejdelse af skema, organisering osv. Af interview med både mestrene og AT-vejlederne fremgår det, at forebyggelsespakkerne har været en læringsproces, hvor begge parter har fået erfaringer og ideer undervejs i forløbet. Såvel AT-vejledere, mestre og medarbejdere har formet og medvirket til processen. Dette fremgår også af spørgeskemaerne, hvor mere end halvdelen (55 % af 334 svar) af medarbejderne angav, at de i høj eller meget høj grad havde haft mulighed for at komme med forslag til forebyggelsespakkens indhold og gennemførelse. Dog er det usikkert, hvor meget medarbejderne har deltaget i processen. I spørgeskemaerne angav to tredjedele af medarbejderne (64 % af 335 svar), at de i høj eller meget høj grad havde deltaget i forløbet, og 8 % angav, at de kun havde deltaget i ringe eller meget ringe grad. I spørgeskemaerne angav størstedelen af mestrene (78 % af 85 svar), at medarbejderne i høj eller meget høj grad havde engageret sig i forløbet med forebyggelsespakken. I interviewudtalelser siger flere mestre og medarbejdere, at de har deltaget aktivt i forløbene samt haft høj indflydelse på indhold, proces samt valg af fokus og hjælpemiddel. Virksomhederne ser det som en styrke, at de selv har indflydelse på både proces og valg af hjælpemiddel eller planlægningsværktøj. Hermed sikres det, som en af mestrene udtrykker det, at hjælpemidlet ikke bare står i hjørnet og samler støv. Der har dog også været virksomheder, hvor det hovedsagelig har været mester og AT-vejleder, som har gennemført forløbet, især i forebyggelsespakken om planlægning. Udfordringer med gennemførsel af forløbet På alle de besøgte virksomheder har mester i et eller andet omfang givet udtryk for, at det var udfordrende i starten. Nogle mestre især dem som gennemførte forebyggelsespakken om planlægning havde svært ved at gennemskue, hvad forebyggelsespakken gik ud på. Dette hang tilsyneladende sammen med, at både AT-vejlederne og mestrene i visse tilfælde havde svært ved at håndtere denne forebyggelsespakke, fordi det krævede, at mesteren og/eller medarbejderne var i stand til at reflektere over, hvordan deres arbejdsopgaver kunne gribes mere systematisk an. Derimod var der stort set ingen udfordringer med forebyggelsespakken om tunge løft, som var lettere for såvel virksomhed som AT-vejleder at gå til, da det var mere konkret og praktisk, hvad de skulle gøre i forhold til tunge løft, oprydning osv. Flere af mestrene fortæller, at en af udfordringerne med forebyggelsespakkerne både i forhold til planlægning og tunge løft er, at de ofte ikke selv er herre over deres arbejde. Det gælder for eksempel, hvis de arbejder sammen med andre håndværkere på en lidt større byggeplads eller er underentreprenør for andre. Her kan det være vanskeligt at planlægge forløbet, da det også afhænger af byggelederen på byggepladsen. Når der skal gives tilbud, fortæller flere mestre, at sikkerhed kan blive et konkurrenceparameter, og at det altid er en afvejning af, om man skal leje et hjælpemiddel eller ej i en byggesag, fordi det kan betyde, at man taber sagen. Flere af de interviewede mestre mente også, at det var unødvendigt at leje hjælpemidler, hvis det kun var en lille opgave som 22

25 udskiftning af vinduer i et parcelhus, og derfor gav det mere mening at bruge forebyggelsespakken til større byggesager. De små opgaver er ofte forskelligartede, og mester eller svendene ved ikke, hvad de kommer ud til, før de står derude, hvilket gør det svært at planlægge. Derudover fremgik det af interviewene, at det for nogle virksomheder var afgørende, om de havde den relevante opgave, så de kunne afprøve såvel planlægningsværktøj som hjælpemiddel, dvs. en konkret byggesag at arbejde ud fra. Hvis dette ikke var mulig kunne processen blive udskudt, og forløbet med forebyggelsespakken var svært at gennemføre. Det fremhæves af flere af mestrene, at det er vigtigt, at vejlederen har grundigt kendskab til den specifikke underbranche for eksempel i forhold til, hvilke hjælpemidler der findes og hvordan arbejdet skal planlægges. En anden udfordring, som flere nævner, er muligheden for at fremskaffe og leje de relevante hjælpemidler. Dette kunne variere geografisk og i forhold til underbrancher. Enkelte virksomheder har derfor selv udviklet hjælpemidler eller lavet om på dem, da mestrene ikke mente, at hjælpemidlerne altid kan bruges i den form, de findes i. Her var det interessant, hvordan både virksomheder og AT-vejledere satte en kreativ udviklingsproces i gang med at udarbejde nye redskaber og/eller hjælpemidler tilpasset virksomhedens behov i forhold til både planlægning og tunge løft. Nogle af de virksomheder, som havde søgt forebyggelsespakken om tunge løft, fik, som del af forløbet, udviklet et hjælpemiddel til tunge løft enten ved selv at bygge det eller udvikle det i samarbejde med andre virksomheder og AT-vejlederne. Nogle af de virksomheder, som havde søgt forebyggelsespakken om planlægning, fik hjælp fra AT-vejlederne til at udarbejde specielle planlægningsredskaber i form af skema, IT-redskab eller lignende, som passede til den enkelte virksomheds arbejdsopgaver og arbejdsplads. Denne proces afhang af mesters indstilling til problemer og løsninger, men også af AT-vejledernes muligheder og kompetencer i forhold til at motivere mester til at finde på løsningerne selv. Her fungerede AT-vejlederne som inspirationskilde til mester for at løse problemerne selv, hvilket gjorde, at mester selv drev processen frem. I andre tilfælde var der ikke denne drivkraft, og processen blev derfor sværere at sætte skub i. Samarbejdet med AT-vejlederne Flere af de interviewede mestre giver udtryk for, at de har brug for støtte i form af både vejledning og økonomisk støtte til at gennemføre forløbet. Behovet for vejledning bygger blandt andet på, at mestrene ikke mener, at de har ressourcerne til at vide alt om arbejdsmiljø, og nogle har svært ved at sætte sig ind i materialet (her menes lovgivning, AT s regler, og i dette tilfælde også drejebogen til forebyggelsespakkerne). Alle de interviewede mestre fortæller, at de oplever samarbejdet med AT-vejlederne som positivt, og at dialogen medfører et mere dybdegående arbejde med arbejdsmiljøet. De udtrykker derfor, at det er afgørende, at vejlederne sætter gang i processen, og at de ser en værdi i, at det er en person udefra, som har erfaring fra andre virksomheder og dermed kan hjælpe med at finde konkrete løsninger. Nogle af de interviewede mestre fortæller, at de oplever, at AT-vejlederne er gode til og bevidste om, at forløbet med forebyggelsespakken skal tilpasses virkeligheden og dagligdagen i deres virksomhed. 23

26 Nogle af de interviewede mestre udtrykker en form for ambivalens i samarbejdet med AT-vejlederne i forhold til, at de på den ene side får hjælp og vejledning til arbejdsmiljøet, og samtidig står de overfor en myndighed. I visse tilfælde har nogle mestre oplevet en usikkerhed forbundet med møder med AT-vejlederne, især på byggepladser, fordi AT-vejlederne efter mødet har lavet tilsyn på resten af byggepladsen. For disse mestre er usikkerheden derfor ikke, om de på virksomheden vil få påbud, for her mener mestrene, at AT-vejlederne godt kan adskille myndigheds- og vejlederrollen, men om andre virksomheder på byggepladsen eventuelt vil få påbud. Dette er dog ikke et problem, hvis de mødes hjemme på virksomheden, for eksempel værkstedet eller hos mester privat. I forhold til dilemmaet nævnte enkelte af AT-vejlederne, at de netop ikke kan frasige sig myndighedsrollen, når de går på en byggeplads. Det vil sige, hvis AT har været på pladsen og set noget, de burde reagere på, men ikke reagerer, vil det skabe forvirring for de andre virksomheder på pladsen. AT-vejlederne foreslår derfor, at de sender en kollega hen til pladsen efter deres vejledningsbesøg, så de ikke selv skal stå med de to forskellige kasketter. Langt de fleste både medarbejdere og mestre giver i interviewene udtryk for at have været glade for samarbejdet, og at det har givet dem et nyt syn på AT. Enkelte har efter forløbet spurgt AT-vejlederne, om de ville komme igen for at lave en opfølgning på forløbet med forebyggelsespakken, hvilket vurderes at være udtryk for et godt samarbejde. 24

27 7. UDVIKLINGEN I OG OMKRING VIRKSOMHEDERNE GENNEM FORLØBET Implementeringen af forebyggelsespakkerne påvirkes af udviklingen i og omkring virksomhederne, der deltager i forløbet. Her kan timingen og eventuelle ydre omstændigheder have påvirket blandt andet virksomhedernes motivation for at søge om deltagelse i en forebyggelsespakke. Tabel 7. Mestrenes angivelse af ændringer på arbejdspladsen inden for det seneste år før og under forebyggelsespakkeforløbet. Andel der har oplevet ændringen Inden for det seneste år før forløbet Under forebyggelsespakkeforløbet (ca. 3 mdr.) % Antal svar % Antal svar Nedskæring Medarbejderreduktion Stor udskiftning af medarbejdere Omstrukturering (fx sammenlægning) Nye opgaver Ny ledelse Andet Blandt de mestre, der har besvaret spørgeskemaer før forløbet, angav flere, at der har været forskellige ændringer på arbejdspladsen inden for det seneste år. Der var en hel del, som angav, at de inden for det sidste år havde oplevet ændringer i forhold til medarbejderreduktion (40 %), nye opgaver (34 %) og nedskæring (28 %) (Tabel 7). Dette kunne tyde på, at finanskrisen har påvirket de deltagende virksomheder, men der kan også være andre årsager. Under forløbet med forebyggelsespakken angiver knap halvdelen (46 %), at de har fået nye opgaver og en fjerdedel (24 %), at der har været medarbejderreduktion. For de interviewede mestres vedkommende var det tydeligt, at nogle virksomheder havde fået nye og større opgaver, hvilket betød, de måtte ansætte flere medarbejdere. For andre virksomheder var der reduceret i antallet af opgaver. Det var meget individuelt om mesteren valgte at fyre sine medarbejdere eller beholde dem og få udført andre opgaver i virksomheden, for eksempel at få udviklet et planlægningsskema eller få ryddet op på værkstedet. Her kunne forebyggelsespakken komme på et enten belejligt eller ubelejligt tidspunkt i forhold til de andre opgaver og virksomhedens situation generelt. 25

28 Tabel 8. Mestrenes angivelse af ændringer i arbejdspladsens omgivelser inden for det seneste år før og under forebyggelsespakkeforløbet. Andel der har oplevet ændringen Inden for det seneste år før forløbet Under forebyggelsespakkeforløbet (ca. 3 mdr.) % Antal % Antal Øget mulighed for rekruttering af medarbejdere Øget efterspørgsel af deres arbejde Nye myndigheds- eller lovkrav Andet Omkring halvdelen af mestrene (53 %) angav, at der har været nye myndigheds- og lovkrav inden for det seneste år (Tabel 8). Derudover angav cirka en tredjedel (31 %), at der inden for det seneste år havde været øget mulighed for rekruttering af medarbejdere og yderligere knap halvdelen (44 %), at der havde været øget efterspørgsel på deres arbejde. Mellem hver fjerde og hver femte mester svarede, at der havde været tilsvarende ændringer under forløbet med forebyggelsespakken. Det er usikkert, om de angivne ændringer har haft indvirkning på forløbet med forebyggelsespakken. Af interviewudtalelserne fremgår det, at der var stor variation på virksomhederne i den måde, de havde mulighed for at prioritere arbejdet med forebyggelsespakken. Nogle virksomheder havde meget travlt, hvilket kunne betyde, at de måtte skubbe aftalerne med AT-vejlederne igennem forløbet, og andre havde som tidligere anført udfordringer med at få en relevant opgave eller problemer med at fremskaffe det rette hjælpemiddel. Dette kunne betyde, at forløbene ofte blev længere end beregnet i drejebogen (dvs. overskred de 6 måneder). 26

29 8. UDBYTTET AF FOREBYGGELSESPAKKERNE Tabel 9. Medarbejdernes erfaringer med forebyggelsespakken. Andel der angiver at arbejdspladsen i høj eller meget høj grad har haft det nævnte udbytte Antal svar Pakken har forbedret det fysiske arbejdsmiljø 47 % 333 Pakken har forbedret det psykiske arbejdsmiljø 30 % 330 Arbejdspladsen har haft udbytte af denne pakke 54 % 333 Pakken har imødekommet behovene på arbejdspladsen 49 % 334 Af Tabel 9 fremgår det af spørgeskemasvarene efter forløbet, at der overordnet har været et godt udbytte af forebyggelsespakkerne, og der er kun få, som angiver, at de ikke har fået udbytte. Over halvdelen af medarbejderne (54 %) mener ved afslutning af forløbet, at deres arbejdsplads i høj eller meget høj grad har haft udbytte af forebyggelsespakken (Tabel 9), mens 38 % svarede delvist, og 7 % svarede, at arbejdspladsen i ringe eller meget ringe grad har fået udbytte af forebyggelsespakken. Halvdelen af medarbejderne (49 %) angav, at forebyggelsespakken i høj eller meget høj grad havde imødekommet de behov, der var på arbejdspladsen, mens 43 % svarede delvist, og 9 % i ringe eller meget ringe grad. Lidt under halvdelen (47 %) angav, at forebyggelsespakken i høj eller meget høj grad havde forbedret det fysiske arbejdsmiljø, mens 42 % svarede delvist og 11 % i ringe eller meget ringe grad. En tredjedel (30 %) angav, at forebyggelsespakken i høj eller meget høj grad havde forbedret det psykiske arbejdsmiljø, mens 51 % svarede delvist og 19 % i ringe eller meget ringe grad. Generelt stemmer disse erfaringer med forebyggelsespakkerne godt overens med deltagernes forventninger. I spørgeskemaerne efter forløbet angav tre fjerdedele af mestrene (73 % af 85), at de i høj eller meget høj grad havde fået indfriet deres forventninger, og 88 % (af 86) vurderede arbejdspladsens udbytte som godt eller meget godt. Derudover mener hovedparten af mestrene (81 % af 85), at forebyggelsespakken i høj eller meget høj grad havde ført til varige forbedringer i arbejdsmiljøet, og en lidt større andel (86 % af 86) mente i høj grad, at lignende arbejdspladser kunne have gavn af forebyggelsespakken. Tabel 10. Mestrenes erfaringer med forebyggelsespakken. Andel der angiver at forebyggelsespakken i høj eller meget høj grad har bidraget med de nævnte effekter Antal svar Forbedret det fysiske arbejdsmiljø 73 % 86 Forbedret det psykiske arbejdsmiljø 34 % 85 Mindsket fravær eller styrket fastholdelsen af medarbejdere 31 % 85 En god økonomisk investering for virksomheden 40 % 84 Tre fjerdedele af mestrene (73 %) angav efter forløbet, at forebyggelsespakkerne i høj eller meget høj grad har bidraget til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø (Tabel 10), hvilket relativt er betydeligt 27

30 flere end blandt medarbejderne (47 %) (Tabel 9). Udover effekten på det fysiske arbejdsmiljø angav en tredjedel af mestrene (34 %), ligesom medarbejderne (30 %), at forebyggelsespakken havde haft en positiv effekt på det psykiske arbejdsmiljø. Dette er lidt højere, end hvad de forventede inden forløbet og derfor interessant, da psykisk arbejdsmiljø ikke umiddelbart var formålet med forebyggelsespakken, men det kan være en følge af en øget dialog mellem mestre og medarbejdere om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Desuden angav en tredjedel af mestrene (31 %), at forebyggelsespakken havde ført til mindsket sygefravær eller styrket fastholdelsen af medarbejderne; samme andel (34 %) svarede delvist og 22 % svarede i ringe eller meget ringe grad. Endelig angav 40 %, at forebyggelsespakken i høj eller meget høj grad havde været en god økonomisk investering for virksomheden, hvilket er flere end dem, der havde denne forventning inden forløbet (her svarede 39 % delvist og 14 % i ringe eller meget ringe grad ). Af interviewudtalelserne med både mestre og medarbejdere fremgår det, at stort set alle de interviewede virksomheder var glade for forløbet med forebyggelsespakken. Flere nævner, at de er blevet glade for de valgte hjælpemidler og planlægningsredskaber og forventer brugen vil blive en integreret del af hverdagen. Der var nogle af de interviewede mestre, som havde søgt forebyggelsespakken Tunge løft, som valgte selv at få lavet det relevante hjælpemiddel, enten fordi de ikke ville leje et eller fordi, der ikke var det rigtige hjælpemiddel til rådighed for deres opgaver. Her var mestrene indstillede på selv at betale denne merudgift og brugte derfor kun midlerne i forebyggelsespakken til de timer, de brugte til forløbet. De interviewede mestre og medarbejdere fortalte, at forløbene omkring valg og udvikling af hjælpemidler yderligere havde skabt en forstærket bevidsthed om muligheden og åbenhed overfor afprøvning af nye hjælpemidler herunder muligheden for at leje et hjælpemiddel før anskaffelse. Med hensyn til forebyggelsespakken om planlægning fik alle de interviewede mestre udviklet enten et skema eller en anden form for system til planlægning af byggesager, som de kunne bruge til netop de byggeopgaver, de ville få i deres virksomhed. Derudover har flere mestre og medarbejdere givet udtryk for, at det har været godt at få en dialog på arbejdspladsen om arbejdet og om arbejdsmiljø generelt. 28

31 9. RAPPORTEREDE FORBEDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN OG FORBEDRINGSFORSLAG TIL FOREBYGGELSESPAKKERNE 9.1. Oplevelse af forbedringer som følge af forløbet med forebyggelsespakken I spørgeskemaerne har mestrene (efter forløbet) haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer, om hvilke forbedringer forebyggelsespakken har bidraget til på arbejdspladsen. Der er 81 mestre, som har besvaret spørgsmålet heraf havde 16 haft forebyggelsespakken om planlægning og 65 haft forebyggelsespakken om tunge løft. Flere af de mestre, som havde gennemført forebyggelsespakken om tunge løft, mente, at forløbet havde bidraget til, at medarbejdernes fokus på ergonomi og tunge løft blev øget, samt at de generelt var blevet mere opmærksomme på at tænke tekniske hjælpemidler ind i opgaver. Flere beskriver, at de i forbindelse med forebyggelsespakken har anskaffet tekniske hjælpemidler så som trappekravlere, maskinløftere, værktøjskasser på hjul, vinduesløftere m.m. Yderligere nævner flere mestre i spørgeskemaerne, at forebyggelsespakken har motiveret både dem selv og medarbejderne til at finde nye løsninger og hjulpet til at anskueliggøre nye alternative metoder i forhold til at undgå tunge løft, træk eller skub. Flere beskriver desuden, at forebyggelsespakken har øget deres bevidsthed om og fokus på arbejdsstillinger, nedslidning og arbejdsmiljø generelt. En mester beskriver for eksempel at forebyggelsespakken har bidraget til en åben og intens dialog omkring arbejds(u)vaner i forbindelse med tunge løft. Desuden påpeger enkelte mestre i spørgeskemaerne, at medarbejderne er blevet mere involverede og motiverede. Nogle af mestrene beskriver, at de er blevet bedre til at få indregnet hjælpemidler i tilbuddene, og de overvejer at investere i flere hjælpemidler. I forhold til forebyggelsespakken om planlægning vurderer flere mestre i spørgeskemaerne, at forebyggelsespakken har forbedret de ansattes arbejdsmiljø, samt at de har fået en forståelse for vigtigheden af en god planlægning. Det gælder også i forhold til arbejdsstillinger og indretning. En mester beskriver for eksempel, at der sker færre fejl, der er mere orden og styr på tingene, der er mindre spildtid og ordnede forhold i forhold til arbejdsmiljøet. Nogle mestre fremhæver, at dialogen og samarbejdet med medarbejderne om at få en bedre planlægning og klarhed over arbejdsgange har bidraget til både overblik og motivation for medarbejderne. Andre fremhæver medarbejdernes kendskab til de arbejdsmiljøfremmende tiltag så som arbejdsmiljøbogen, skemaer vedrørende arbejdsmiljø, procedurebeskrivelser, personalehåndbog m.m. bidrager til et bedre arbejdsmiljø. Af interviewudtalelserne fremgår det, at uanset hvilken forebyggelsespakke virksomhederne har valgt, så oplever størstedelen af mestrene, at de såvel som medarbejderne generelt har fået et øget fokus på arbejdsmiljø. Flere af de interviewede virksomheder har for eksempel brugt lejligheden til også at få talt om APV, få ryddet op på værkstedet eller i bilerne og haft dialog med AT-vejlederne om andre arbejdsmiljørelaterede emner, som ikke var fokus i forebyggelsespakken så som støv, indhegningsregler, stilladsopsætning m.m. 29

EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I AUTOVIRKSOMHEDER I BRANCHEN TRANSPORTMIDLER

EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I AUTOVIRKSOMHEDER I BRANCHEN TRANSPORTMIDLER EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I AUTOVIRKSOMHEDER I BRANCHEN TRANSPORTMIDLER Angelika Dziekanska, Christina Madsen, Laura Veng Kvorning, Louise Hardman Smith, Lisbeth Nielsen, Mie

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN

EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I DØGNINSTITUTIONER OG HJEMMEPLEJE LOUISE HARDMAN SMITH, ANGELIKA DZIEKANSKA, LAURA VENG KVORNING, LISBETH NIELSEN, HELLE LØVDAL BUCHARDT, MARTIN OHMANN

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk BAGGRUND Forebyggelsesfonden udbyder fra 1. september 2013 forebyggelsespakker

Læs mere

Fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011

Fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011 N O T A T Fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011 1. Fordeling af midler mellem de 4 hovedformål Der er i alt 350 mio.kr. til rådighed i Forebyggelsesfonden i 2011. Der foreslås

Læs mere

Vold og Trusler Fra fortælling til forandring

Vold og Trusler Fra fortælling til forandring Vold og Trusler Fra fortælling til forandring En forebyggelsespakke til Døgninstitutioner og hjemmeplejen Arbejdstilsynet ved Psykolog Tom Hansen 1 Fonden for forebyggelse og fastholdelse Udbyder Forebyggelsespakker

Læs mere

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse November 2014 0 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Evaluering af effekten af forebyggelsespakker

Læs mere

GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN

GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN FOREBYGGELSESPAKKE GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN Nærings- og nydelsesmiddelindustrien DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af pakken 3 Sådan gør man 5 Fase

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4

Læs mere

Bilag 1 Evalueringens resultater

Bilag 1 Evalueringens resultater Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer

Læs mere

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn?

Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? Hvilke effekter er der på mellemlangt sigt af Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn? AM:2016, Workshop 101, Mandag 7 november 2016 Per Lunde Jensen, Arbejdstilsynet, Per Tybjerg Aldrich, COWI og Flemming

Læs mere

GODE ARBEJDSRUTINER I TEKSTIL- OG PAPIRBRANCHEN

GODE ARBEJDSRUTINER I TEKSTIL- OG PAPIRBRANCHEN FOREBYGGELSESPAKKE GODE ARBEJDSRUTINER I TEKSTIL- OG PAPIRBRANCHEN DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort om forebyggelsespakken 3 Tidsplan og aktiviteter 4 Sådan gør

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer

Læs mere

Tunge løft: Få styr på de tunge løft DREJEBOG

Tunge løft: Få styr på de tunge løft DREJEBOG Tunge løft: Få styr på de tunge løft DREJEBOG Formålet er at vise, hvad små bygge- og anlægsvirksomheder med under 10 ansatte kan gøre for at undgå de mange tunge løft, som fører til, at kroppen bliver

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Kvantitativ evaluering

Kvantitativ evaluering NOTAT Sag 20185000962 Kvantitativ evaluering Sammenfatning Den kvantitative evaluering af forsøget med helhedsorienteret tilsyn i bygge- og anlægsbranchen viser overordnet positive resultater. Resultater

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING APV. - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde

ARBEJDSPLADSVURDERING APV. - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde ARBEJDSPLADSVURDERING APV - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde Indhold Løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde 3 Lovkrav 4 Hvor ofte skal vi lave APV? 5 Brug de fora I har 8 Handlingsplan 9

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Styrk Arbejdsmiljøet. Medarbejderne

Styrk Arbejdsmiljøet. Medarbejderne Styrk Arbejdsmiljøet med Medarbejderne SAM En metode til at skabe forbedringer i arbejdsmiljøet ved at inddrage de ansatte DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ SAM er baseret på forskningsprojektet

Læs mere

SUNDT KLIP DREJEBOG FOREBYGGELSESPAKKE. Frisører og anden personlig pleje. Sådan gennemfører I forebyggelsespakken

SUNDT KLIP DREJEBOG FOREBYGGELSESPAKKE. Frisører og anden personlig pleje. Sådan gennemfører I forebyggelsespakken FOREBYGGELSESPAKKE SUNDT KLIP Frisører og anden personlig pleje DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af pakken 3 Sådan gør I 5 Fase 1: Forberedelse 5 Fase

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det

Læs mere

Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø?

Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø? Hvordan følger man effektivt op på en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø? Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nfa.dk Seniorforsker Johan Simonsen Abildgaard, jss@nfa.dk Program 1. Baggrund for projektet

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Længere tid på arbejdsmarkedet - Arbejdstilsynets indsats

Længere tid på arbejdsmarkedet - Arbejdstilsynets indsats P r æ s e n t a t i Længere tid på arbejdsmarkedet - Arbejdstilsynets indsats Direktør i Arbejdstilsynet, Søren Kryhlmand 9. april 2019 1. Missionen om at forebygge ulykker, nedslidning og sygefravær 2.

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelsen (2015) Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

ARBEJDSMILJØ STRATEGI ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 To mål og flere støtteordninger Forebyggelse bedre arbejdsmiljø Fastholdelse Seniorpakke

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Skal vi rette vores arbejdsmiljøindsatser mod den unge, skolen eller arbejdspladsen?

Skal vi rette vores arbejdsmiljøindsatser mod den unge, skolen eller arbejdspladsen? Skal vi rette vores arbejdsmiljøindsatser mod den unge, skolen eller arbejdspladsen? Gå-hjem-møde om hvordan vi skaber et sikkert og sundt arbejdsmiljø for unge NFA 22. maj 2018 Kent J. Nielsen, Arbejdsmedicin

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær Evaluering af forsøg med 1-5-14 samtaler under sygefravær Forsøg er kørt over 16 uger og gennemført i 2015. 49 arbejdspladser har deltaget i forsøget. 1 Som led i sygefraværsindsatsen besluttede direktionen

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden 09-0959 - SIKO - 04.11.2009 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden Arbejdsmiljøforligskredsen har den 4. november fordelt pengene i Forebyggelsesfonden

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

BILAG til HOVEDRAPPORT 2015

BILAG til HOVEDRAPPORT 2015 2015 Resultater fra Brugerundersøgelse 2015 December 2015 BILAG til HOVEDRAPPORT 2015 0 Arbejdstilsynets Brugerundersøgelse 2015 Bilag til Hovedrapport CapaHouse ApS 8. Bilag 8.1 Datagrundlag 8.2 Spørgeskema

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning

Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning Faktaark 1 - Planlægningsværktøj I får her et planlægningsværktøj, som I fremover kan bruge, når I udregner tilbud på nye byggeopgaver og planlægger kommende

Læs mere

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION

SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

Girls Day in Science. Evalueringsrapport Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017)

Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) September 2018 Rapport: Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) En spørgeskemaundersøgelse på arbejdspladser i Danmark Fakta om Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2017 (VAI2017) Institution:

Læs mere

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Praktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål

Praktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål Praktikrapport - Metode, datagrundlag og spørgsmål Overblik over datagrundlaget i praktikrapporten Der er lavet praktikevaluering af elever og studerende på følgende uddannelser: Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer. Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området

Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer. Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området FTF dokumentation nr. 3 2017 Side 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Styrk arbejdsmiljøarbejdet! Kapitel 1 4 Baggrund og hovedresultater

Læs mere