Møde i Kontaktudvalget for bygge- og boligstatistik

Transkript

1 Danmarks Statistik 16. april 2015 Konjunkturstatistik ENI/- Akt.nr Referat Møde i Kontaktudvalget for bygge- og boligstatistik Sted og tid Deltagere Afbud Dagsorden Danmarks Statistik 13. april 2015, kl. 1.00, Mødelokale Skak-Nielsen (vær. 3338) Martin Ino Hansen (MIH), Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Sofie Andersen (SAN), De økonomiske Råd Michael Harboe Møller (MHM), Boligøkonomisk Videncenter Martin Rasmussen (MRA), Energistyrelsen Jacob Isaksen (JIS), Danmarks Nationalbank Lene Amstrup-Jensen (LAJ), Økonomi- og Indenrigsministeriet Bjørn T. Silleman (BJØ), Økonomi- og Indenrigsministeriet Mette Skak-Nielsen (MSN), Økonomi- og Indenrigsministeriet Finn Bo Frandsen (FBF), Dansk Byggeri Evy Ivarsson Nielsen (EIN), Landsbyggefonden Finn Jensen (FJE) (formand), Danmarks Statistik Martin Ausker (MAU), Danmarks Statistik Steen Eiberg Jørgensen (SEJ), Danmarks Statistik Christian Gysting (CGY), Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen (SIJ), Danmarks Statistik Amy Frølander (AMF), Danmarks Statistik Erik Slentø (ESL), Danmarks Statistik Lotta Adelheid Hansen (LAC), Danmarks Statistik Erik Nielsen (ENI), (sekretær), Danmarks Statistik Sidse Buch (SBU), BAT-kartellet Camilla Vakgaard (CVA), BAT-kartellet Frederik I. Pedersen (FIP), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frans Clemmensen (FCL), Boligselskabernes Landsforening Heidi Mie Hammer (HMH), Energistyrelsen Lars Misser (LMI), Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Curt Liliegreen (CUL), Boligøkonomisk Videncenter Jes Ravnbøl (RAV), Danmarks Statistik Jakob Henrik Holmgaard (JHO), Danmarks Statistik 1. Velkommen Bemærkninger til dagsordenen Meddelelser: Strategi 2020 og reformproces/finn Jensen 2. Godkendelse af referat Vedlagt Godkendte referater kan også findes på DST's hjemmeside: 3. Brugerne BBR 2.0: Martin Ino Hansen vil bringe evt. spørgsmål tilbage til Lars Misser

2 Produktivitetsberegning i Bygge- og anlægssektoren: Status/Christian Gysting Behov og ønsker? 4. Bygge- og boligstatistikker Seneste resultater: Byggeomkostningsindeks: Nyt beregningssystem /Sigrid K. Jensen Outputprisindeks: Status/Sigrid K. Jensen og Martin Ausker Byggevirksomheden: Udvidede serier for perioden /Erik Nielsen Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren: Ny metode/erik Nielsen Bygningsopgørelsen: Nye serier i Statistikbanken/Jes Ravnbøl Byggebeskæftigelsen: Produktfordelt omsætning/jes Ravnbøl Boligopgørelsen:?/Amy Frølander 5. Udvikling Igangværende udviklingsaktiviteter: Midlertidige bygninger skal de tælle med i statistikken?/erik Nielsen Planlagte udviklingsaktiviteter: Nedrivninger mm./erik Nielsen 6. Eventuelt 7. Opsamling og næste møde Emner: Erik Nielsen: Analyse af den ny estimationsmodel i byggevirksomheden (senere) Lars Misser: Status for ny klassifikation af bygnings- og enhedsanvendelserne i BBR??: Adresseprogrammet, herunder bl.a. de fremtidige relationer mellem BBR og hhv. CPR, CVR og DAGI (= de administrative landindelinger) interesse?? 1. Velkommen FJE bød velkommen til det niende møde i dette forum. Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. Under meddelelser: FJE omtalte den igangværende reformproces, herunder den ny strategiplan 2020, der forventedes at blive færdig i efteråret. Reformprocessen følger mange spor, og alle har haft mulighed for at byde ind med forslag o. lign. Der har desuden været foretaget en budgetanalyse af Deloitte, der fokuserede på effektiviseringsinitiativer og mulige ændrede arbejdsgange. Ydermere har kollegaer fra Eurostat gennem- 2

3 ført et såkaldt PEER-review, der undersøger, om Danmarks Statistik overholder Code of Practice. De væsentligste værdier for processen er troværdighed, brugerorientering (her kommer kontaktudvalgene ind), vægt på fortroligheden, kvalitetsbevidsthed og objektivitet. I et fremtidsperspektiv skal der fokuseres på mere udviklings- og mere brugerorientering, bl.a. via nye formidlingsinitiativer. Strategiplanen skal behandles i Styrelsen i juni, herefter i høring og forventes vedtaget i efteråret Godkendelse af referat Referatet blev godkendt uden kommentarer. Godkendte referater kan også findes på DSTs hjemmeside: 3. Brugerne BBR 2.0 Lars Misser fra MBBL var desværre forhindret i at komme. Men ENI kunne fortælle, at GEO-kodningen var i fuld gang i kommunerne, bl.a. med indarbejdelse af en højdemodel. Produktivitetsberegning i Bygge- og anlægssektoren/cgy CGY kunne fortælle, at projektet er godt i gang med indsamling af primærstatistik: Outputprisindeks, der er bedre end inputprisindeks til at fange produktivitetsudviklingen Regnskabsstatistikken, der er til at holde styr på produktionspriserne Underentrepriser, der skal anvendes til afgrænsning af produktionen CGY forventede, at Nationalregnskabet i starten af 2016 vil begynde at se på det indsamlede materiale. 4. Bygge- og boligstatistikker Byggeomkostningsindekset/SIJ SIJ sagde, at det var besluttet at beholde det nuværende omkostningsindeks/inputprisindeks, selvom det var besluttet at lave et nyt outputprisindeks/producentprisindeks. SIJ forventede, at en opdatering af byggeomkostningsindekset vil være klar 1. januar 2016, bl.a. med nye 2015-vægte. Mht. arbejdsomkostningsindeksene vil nye kilder blive inddraget, nemlig lønindberetninger fra små håndværksmestre, således at der skulle blive bedre overensstemmelse mellem lønudviklingen og udviklingen i arbejdsomkostningerne. Producentprisindeks (outputprisindeks)/mau MAU nævnte baggrunden for arbejdet med det nye producentprisindeks: Produktivitetskommissionens anbefaling om forbedret opgørelse af bygge- og anlægsområdet i faste priser 3

4 DST s Styrelse besluttede i 2013 at nedsætte et udvalg, som skulle undersøge mulighederne Etablering af producentprisindeks for bygge- og anlægsbranchen, der efterfølgende skal integreres i nationalregnskabets beregninger Efter en række valg og afgrænsninger er billedet af indekset faldet på plads. Indekset deles op i tre elementer: 1. Nybyggeri (enfamiliehuse, etageboliger og andre bygninger) 2. Reparation og vedligeholdelse (opdelt på hovedreparation og vedligeholdelse) 3. Anlæg (nye anlæg og reparation og vedligeholdelse) Metoder der vil blive anvendt: 1. Nybyggeri: Hedonisk regression (prisoplysninger og bygningskarakteristika) 2. Reparation og vedligeholdelse: Komponentmodellen (prisoplysninger for standardopgaver) 3. Anlæg: Hedonisk regression (prisoplysninger og anlægskarakteristika) Kilder/Indberettere: 1. Nybyggeri: Enfamiliehuse/typehusfirmaer og entreprenører, etageboliger/mbbl og andre bygninger/entreprenører 2. Reparation og vedligeholdelse: Spørgeskema til ca. 500 håndværksfirmaer 3. Anlæg: Vejdirektoratet Tidsplan: I perioden april til juni skal der gennemføres drøftelser med nogle af kilderne, og spørgeskemaerne og systemerne skal udvikles og testes. Fra september begyndes dataindsamlingen. I 2016 forventes det, at der kan afleveres noget materiale til Nationalregnskabet, men der er ikke fastlagt en offentliggørelsesdato endnu. Udvidede serier i byggevirksomheden/eni Baggrunden for projektet var, at der for de offentliggjorte serier i Statistikbanken fra 1982 til 1997, foreligger der alene de variable, der er i Statistikbanken. Formålet med projektet var derfor at få koblet grund- og offentliggørelsesfilerne via den fulde bygningsidentifikation og dermed byggesagen. Derved kunne serviceberedskabet udvides til at omfatte alle de variable, der er tilknyttet byggesagen. Men en benchmarking mellem resultatet og de offentliggjorte tal viste, at der desværre var store afvigelser i enkelte år. Projektet er således ikke endelig færdigt, men lukkes ned indtil der er fundet ressourcer til videre analyser. Vi har fået etableret en population med et fælles værdisæt og et grundlag for at kunne sætte perioder sammen via tekniske nøgler og finde størstedelen af adresserne fra 1983 til 1988 mhp. at kunne identificere de enkelte byggesager. Kort sagt har vi fået et værktøj til videre analyser, bl.a. af en række uafklarede problemstillinger. 4

5 Ny metode for Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren/eni Produktionsindekset for bygge- og anlægssektoren (IPC) bliver ikke offentliggjort i Danmark, men alene sendt til Eurostat, og som vi er forpligtiget til ifølge Korttidsforordningen. Indtil 2005 var det en kvartalsstatistik, udelukkende baseret på bruttoværditilvæksten (BVT) i branchen. Fra 2005 blev Korttidsforordningen lavet om, herunder blev IPC til en månedsstatistik. Herefter blev det kvartalsvise BVTindeks fremskrevet med det månedlige indenlandske salg i B&A fra Firmaernes køb og salg (FIKS). Men pga. ændringer i momsreglerne pr. 1. januar 2014, der skabte store revisioner, blev FIKS erstattet af de månedlige præsterede timer i B&A fra Arbejdstidsregnskabet (ATR). Efterfølgende viste det sig dog, at der var en stor forskel på den kvartalsvise udvikling i ATR og BVT, bl.a. især pga. påskeeffekten. Dette gav anledning til en tvivl om, hvorvidt BVT giver et reelt udtryk for den månedlige sæson/konjunktur i B&A. Vores test viste, at det ikke ser sådan ud, når der sammenlignes med andre landes IPC. ATR følger fint det forventede forløb. Ydermere følger ATR udviklingen i BVT, når der beregnes et 12- måneders gennemsnit (dette har vi stillet som et af kravene til den ny metode). Beslutningen blev, at Danmarks Statistik alene anvender de præsterede timer i B&A til at beregne IPC. Indekset korrigeres for kalendereffekt og produktivitetsudvikling. Ang. produktivitetsudviklingen anvender vi indtil videre Nationalregnskabets antagelse om 1 % årlig stigning i produktiviteten i B&A. Nye serier i Bygningsopgørelsen/ENI I RAV s fravær orienterede ENI om de nye tabeller i Statistikbanken for Bygningsopgørelsen. Baggrunden er, at Statistisk Efterretning (SE) er blevet nedlagt. Målsætningen var, at alle de tal, der fandtes i SE, skulle kunne genfindes i Statistikbanken. Målsætningen er opfyldt, og implementeringen skete ifm. offentliggørelsen af Bygningsopgørelsen pr. 1. januar Serierne findes under emnegruppen: Erhvervslivets sektorer og branchen: Byggeri og anlæg/bygninger. Byggebeskæftigelsen/FJE FJE kunne fortælle, at fra maj 2015 vil undersøgelsen blive udvidet med oplysninger om kvartalsvise omsætningstal fordelt på samme kategorier som i byggebeskæftigelsens opdeling på art, dvs. nybyggeri, renovering, anlæg og andet. Boligopgørelsen/AMY AMY kunne fortælle, at Boligopgørelsen pr. 1. januar 2014 udkom den 8. april. Det generelle billede var, at der var kommet flere beboede og færre ubeboede boliger siden sidste opgørelse. 5

6 AMY kunne desuden fortælle, at ikke alle ejerforhold endnu var på plads, da enkelte kommuner stadig ikke har fået orden på antallet af almene boliger i deres kommune. FBF spurgte til, om Boligopgørelsen kunne fortælle noget om nedrivninger? Han påpegede, at nedrivningsbranchen var en branche med stor vækst. AMY svarede, at det kunne den ikke (denne problemstilling vendes der tilbage til senere på mødet). FJE henviste til de nyhedsartikler, der pegede på store forskelle i BBR s opgørelse af antal boliger i parcel- og rækkehuse med oliefyr (ca ) og EOF s (Energi- og olieforum) opgørelser over leverancer til samme (skønnet til ca ). AMY og ENI afviste ikke, at der kan være fejl i BBR s oplysninger om opvarmningsform især at boligejerne ikke var flinke til at rette, når boligen ændrede opvarmningsforhold, men pegede også på flere andre forhold, der kunne forklare forskellen, fx oliefyr med lavt forbrug (også problematiseret af EOF), fordi der anvendes alternative opvarmning (brændeovne, pejse, o. lign.) eller alene anvendes som fritidshuse, tomme boliger og hvor der er flere rækkehuse, der opvarmes af et fælles oliefyr. 5. Udvikling Igangværende udviklingsprojekter: Midlertidige bygninger/eni ENI fortalte, at årsagen til, at vi havde taget denne problemstilling op, var, at der i løbet af de sidste par år er dukket nogle specielle byggesager op, nemlig nogle store byggesager af midlertidige, transportable konstruktioner, der har krævet en byggesagsbehandling, fx beboelsespavilloner ved store byggeprojekter og jordbærtunneller. Oplysningen, om bygningen/konstruktionen er af midlertidig karakter, har ikke været registeret ifm. byggesagerne før 1. december 2009 (BBR version 1.0). Der er dog tale om et relativt lille omfang af midlertidige bygninger/konstruktioner. En gennemgang af alle byggesager i perioden viste: Ca. 0,4 % af alle byggesager havde en dato for midlertidig opførelse Den gennemsnitlige tilgang af boliger pr. år var 1,54 % Den gennemsnitlige tilgang af samlet etagereal pr. år var 0,98 % En test af 29 byggetilladelser i perioden viste, at 25 af sagerne omhandlede pavilloner til forskellige formål, primært til beboelse ( skurvogne ), 2 om teltlignende konstruktioner, 1 midlertidig medarbejderbolig og 1 fejl. Altså, der er klart tale om midlertidige og oftest transportable bygninger /konstruktioner. Herefter udestår spørgsmålet om, hvorvidt disse midlertidige bygninger/konstruktioner bør indgå i byggestatistikken, samt om korrektion tilbage i tiden? Danmarks Statistiks holdning er ikke afklaret endnu, men FBF var af den overbevisning, at de bør fjernes. ENI anførte desuden, at da BBR også i 6

7 stor udstrækning anvendes til planlægning, vil midlertidige bygninger/konstruktioner virke forstyrrende. Planlagte udviklingsprojekter: Nedrivninger mm./eni ENI orienterede om et projekt, der endnu var i planlægningsfasen. Hovedproblemstillingen er, at vi gerne vil kunne forklare udviklingen i bygningsbestanden fra ét år til det næste, dvs. hvad er tilgangen og hvad er afgangen? Tilgangen er der rimeligt styr på, idet den for langt størstepartens vedkommende består af det fuldførte byggeri, mens der er store problemer med at beskrive afgangen, især omfanget af nedrivninger. Vi tror ikke umiddelbart på, at BBR s registreringer af nedrivningssager er korrekte. Men der kan også være andre årsager til afgangen, fx sammenlægning af lejligheder. En sidegevinst ved projektet vil desuden være, at såfremt der bliver etableret bedre opgørelser af nedrivningsomfanget, vil der være en stor brugerinteresse for en nedrivningsstatistik, jf. FBF s kommentar til Boligopgørelsen. MRA spurgte, om der var en klar definition af en total ombygning, dvs. først nedrivning og så nybyggeri, og om kommunerne har en vejledning at gå ud fra? ENI fortalte, at der fandtes en forældet vejledning, samt en masse forklarende notater der var derfor behov for en samlet, opdateret vejledning. Endvidere blev forskellen mellem en renovering/ombygning og så nybyggeri diskuteret. ENI mente ikke, at dette spørgsmål var afklaret. 6. Eventuelt ENI orienterede om, at SKAT havde henvendt sig til Danmarks Statistik i tilknytning til deres store projekt om ejendomsvurderinger og fastlæggelse af grundværdier. SKAT ønskede Danmarks Statistiks assistance med dataindsamling, begrebsafklaringer, begrænsninger i det statistiske materiale, osv. Der var samtidig enighed om at samarbejde/koordinere vores ønsker til BBR 2.0. Det drejede sig primært om følgende punkter: Bedre datakvalitet, bl.a. via bedre logiske kontroller ved datafangsten og bedre digitale muligheder for ejere, myndigheder, osv. for at indberette ændringer til BBR Udvidet anvendelsesklassifikation for bygninger (og enheder), især vedr. erhvervsbygninger og specielt muligheden for at kunne udskille kontorbygninger 7. Opsamling og næste møde Næste møde forventes afholdt oktober/november Danmarks Statistik finder frem til en dato. Forslag til emner næste gang: FBF spurgte til muligheden for en regional opdeling af byggebeskæftigelsen, samt til hvorledes udenlandsk arbejdskraft blev registeret i beskæftigelsesstatistikkerne? 7