KVALITETSRAPPORT EGESKOLEN

Transkript

1 KVALIESRAPPOR EGESKOLEN

2 Egeskolen: Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret 2010/2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der kun er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært med baggrund i den seneste statusanalyse. Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Den udprægede brug af holddeling, varierede undervisningsformer og varierede pædagogiske tilgange med vægt på en personlig udvikling giver gode faglige resultater set i forhold til det faglige udgangspunkt eleven starter med. Den største udvikling ser vi hos de fagligt stærke, den bedre del af midtergruppen samt hos de fagligt meget svage elever. Ovenstående skal dog udvikles endnu mere. Skolen har især i forhold til den dårligere del af midtergruppen haft for ringe resultater. De elever der har gode evner, men som gennem deres skoleforløb har brugt for megen energi på undvige-adfærd (pudse næse, tisse, finde blyant ) skal vi blive bedre til at til at fastholde og bibringe dem gode arbejdsvaner. Fra 2011/2012 vil vi prøve igen at målrette indsatsen mod den svage del af midtergruppen. Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse En stor del af personalet har dog en stor viden og god erfaring inden for området. Skolen er meget rummelig/inkluderende og har gode resultater med børn, der kræver specialpædagogisk bistand. Der vil være to kontaktlærere til stede i samtlige dansktimer dvs. dagligt. Systematik og specialviden kræves i større omfang og vil være udfordringen fremover. Der vil fra næste skoleår være specielle valgtimer, der retter sig mod denne del af elevgruppen. Dansk som andetsprog Skolen har ca. 15 procent elever, som er tosprogede. De behandles og opfattes på lige fod med skolens øvrige elever. Vi møder elever fra mange forskellige kulturer. Der er stor forskel på, hvor i verden man har sine rødder, derfor opfatter vi dem ikke som en gruppe. Ligesom skolens øvrige elever har de glæde af en udpræget brug af holddeling, varierede undervisningsformer og varieret pædagogik. Systematik og specialviden kræves i større omfang.

3 Egeskolen: Skolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleåret 2010/2011 Nedenstående skemaer indeholder skolens planer for arbejdet med de skolepolitiske mål fra kvalitetsrapport 2008/2009. Udbygningen af skemaerne skal omfatte overvejelser om, hvordan arbejdet med de enkelte mål er gået, og hvordan der følges op på de enkelte mål. FAGLIGHED Fælleskommunale mål: At børn og unge sikres kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole, i selve skoleforløbet og ved overgang til ungdomsuddannelse. S Status Vi modtager elever fra ca. 20 forskellige skoler. Vi afgiver 265 elever til ungdomsuddannelserne primært de gymnasiale ( 66 %), men også til tekniske skoler og handelsskoler. I forbindelse med de nuværende elevers uddannelsesplan udarbejder hver elev en OSO (obligatorisk selvvalgt opgave), der har udgangspunkt i deres påtænkte uddannelsevalg. M Mål At børn og unge sikres kontinuitet ved overgang til ungdomsuddannelse. iltag egn Obligatorisk brobygning. Hver elev vælger i perioden uge to forskellige uddannelsessteder i samarbejde med UU-vejlederne og skolen. Forløbet, 2 uger i februar, hvor der arbejdes med OSO-opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave) i tilknytning til deres kommende studievalg, fastholdes. Året påbegyndes med et introforløb, hvor individuelle samtaler og målfastsættelse indgår. Her deltager eleven, forældre, lærere og vejleder. De involverede parter vil evaluere og følge op på disse samtaler i november og i februar. Eleverne får afleveret deres uddannelsesplan til tiden, og er afklarede, når de gør det. Få elever vælger om. Alle kommer enten i arbejde eller uddannelse efter skoleåret. Få elever opgiver at gennemføre deres ungdomsuddannelse (drøftes i samarbejde med ungdomsvejlederen). Elever og lærere oplever deres arbejde med OSO opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave) og uddannelsesplanen som nødvendigt, afklarende og meningsfuldt.

4 Elever og lærere oplever, at tvivl og frustration kan være del af en proces, som leder til afklaring og personlig ro. E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Brug af referencegrupper på 10 elever, som er repræsentative for skolens elevgruppe. Der arrangeres samtaler med pågældende elever i august det år, de starter på skolen, og december i det år, hvor de har forladt skolen. Den obligatoriske brobygning var præget af mindre logistiske problemer for alle. Perioden var præget af småfrustrationer og forvirring for alle involverede parter. Forløbet, 2 uger i februar, hvor der arbejdes med OSO-opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave) i tilknytning til deres kommende studievalg, er et af skoleårets bedste. I dette forløb blev de fleste elever afklarede og fortog et kvalificeret studievalg. I samarbejde UU-Sjælsø prøver vi at skabe større sammenhæng mellem elevernes ønsker og det faktiske tilbud. Vi håber, at brobygningen vil være planlagt i så god tid, at skolen har mulighed for at tilrettelægge et tilfredsstillende undervisningstilbud for alle elever. Næste år vil vi have samme koncept for overgang til ungdomsuddannelse. FAGLIGHED Fælleskommunale mål: At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning. S Status Vi prøver at skabe en pædagogisk praksis, hvor udviklingsmulighederne i en undervisning ses i lyset af det, eleven kan (og ikke det eleven ikke kan). At elevens potentiale findes i det han/hun præsterer, når der ydes hjælp i en samarbejds- og undervisningssituation. Vi forsøger at skabe et undervisningsmiljø, der tilgodeser alle elevers læreproces dvs. en undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellighed. Der anvendes varierede undervisningsformer (de metoder læreren bruger) og arbejdsformer (måder eleven lærer på). Der anvendes holddannelse i stor udstrækning. Disse hold dannes i vid udstrækning på baggrund af elevernes profil og faglige kunnen. Det tilstræbes, at afbalancere forholdet mellem kulturtekniske (læse, skrive, regne ) - og sociale færdigheder. Det anerkendes og respekteres, at alle elever har forskellig motivation, selvtillid, arbejdstempo og måder at lære på. Vi tilstræber, at dette udføres systematisk v.hj.a. koordinerede planer for den enkelte. Vi sætter elevernes trivsel og glæde i højsædet. Denne trivsel er betinget af, at man udvikler sig - møder udfordringer, som er alderssvarende og passende i forhold til ens kunnen, og frem for alt møder udfordringer, der retter sig mod de mål, man som elev har med 10. klasse.

5 Hver elevs mål og behov ligger os på sinde. Disse kan være meget forskellige, hvilket kræver en struktur og organisering, som er meget fleksibel med en stærk individuel faglig orientering, samtidig med at den også tilgodeser skolens kultur og fællesskab. Egeskolen er i sig selv en mindre enhed, hvor skoleåret tilrettelægges ud fra forskellige perioder, hvori klassen ikke nødvendigvis er den organisatoriske bærende enhed og uden en traditionel skemaopdelt dag. Der arbejdes med såvel meget små, som meget store hold, hvor udgangspunktet er den enkelte elevs forudsætninger og behov. Projektarbejdsformen og mulighed for fordybelse inden for bestemte områder danner rammen om de alternative perioder. Det tilsigtes, at lærerne arbejder tæt sammen om undervisningen både om planlægningsdelen og den konkrete udførelse. Lærernes arbejdstid afvikles i én årsnorm med diverse puljer og rammer, hvilket gør skolens tilbud mere fleksible.

6 FAGLIGHED Fælleskommunale mål: At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning. Forts. M Mål At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning. iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Nyt grundskema, hvori en lektion er lig en klokketime og et frikvarter er et kvarter (15 min). De boglige timer vil ligge før frokost, mens praktisk/kreative vil ligge efter. Lærerressourcen afpasses holdenes behov, og samtidig vil lærerne indgå i et tættere forpligtende samarbejde i den konkrete undervisning. Lærerne vil i samarbejde med ledelsen på skift observere hinandens undervisning og give feedback på denne. Eleverne vælger, i samarbejde med kontaktlærerne, sig i starten af året ind på diverse faglige hold, som har hver deres respektive profil. Udgangspunktet er, at alle elever har forskellig motivation, selvtillid, arbejdstempo og måder at lære på. Eleven er selv med til at definere sin egen profil. Den pædagogiske praksis skal afspejle holdenes forskellige profiler og behov såvel fagligt som socialt. Mulighed for holdskifte sikres og betragtes som noget positivt. ydeliggøre mål for undervisningen ved et undervisningsforløbs begyndelse. Lærerne benytter sig af varierede undervisningsformer,og der iværksættes flere forskellige aktiviteter i hovedparten af timerne. Eleverne møder engagerede og nysgerrige op til undervisningen, hvor de deltager aktivt. Flere elever med et realistisk og sundt selvværd. Eleverne udtaler sig positivt om deres placering på holdene. Der er få elever, der føler behov for holdskifte i andet semester. Lærerpraksis afprivatiseres, således at lærerne inviterer hinanden ind i undervisningen og diskuterer den med hinanden, samt indgår i refleksive dialoger om elevernes læring, læseplaner osv. (videndeling). Arbejds- og undervisningsmiljøundersøgelser hvert år. Medarbejdersamtalerne. Ved afslutning af fagenes delforløb kan der testes på faglige begreber og spørges til forløbets kvalitet, niveau og arbejdsmetoder. Alle har været tilfredse med grundskemaet med 60 min s lektioner. Især de boglige timers placering før frokost har været en succes. Vi er bedre blevet bedre til at tilgodese holdenes forskellige behov. Lærerne har indgået i et tæt forpligtigende samarbejde.

7 Hvordan følges der op på målet? Observationer og feedback af undervisning har grundet ressourceknaphed været meget sporadisk. Eleverne har i starten af året valgt sig ind på forskellige hold, og vi vurderer, at det har været en god proces. Vi videreudvikler til stadighed dette område. Dette er et kerneområde i skolens virke. Grundskemaet fastholdes. olærerordningen vil blive præget af tydeligere rollefordeling. Elevens personlighed og måde at arbejde på vægtes for fremtiden højere end fagligheden (i forhold til holddelingen). Vi vil gerne finde en passende form til observationer og feedback af undervisning. Ledelsen vil indgå i observationer af interaktion mellem lærere og elever.

8 FAGLIGHED Fælleskommunale mål: At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne. S Status M Mål Der udarbejdes i starten af året handleplaner i samarbejde med eleverne, der retter sig mod de mål, man som elev har med 10. klasse. Disse handleplaner underskrives af forældrene. Der udarbejdes årsplaner på skoleplan, for hvert hold og for alle elever. At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne iltag egn E Evaluering og Dokumentation Året påbegyndes med et introforløb, hvor individuelle samtaler og målfastsættelse indgår. Her deltager eleven, forældre, lærere og vejleder. De involverede parter vil evaluere og følge op på disse samtaler i november og i februar. Års- og ugeplaner for undervisningen gøres tilgængelige på hjemmesiden og sendes ud via elev- og forældreintra/hjemmesiden. Der skal være synlige mål for hvert forløb, og hver time startes med en kort introduktion, hvor målet med timen præciseres, sidst i timen evalueres. I løbet af året medinddrages eleverne mere og mere i undervisningen og i valget af indhold, niveau, arbejdsformer, lektiemængde. Progressionen i elevernes medbestemmelse skal ved årets start fremgå af årsplanen. Undervisningen opleves som værende relevant og nyttig af eleven. Eleverne ser sig selv som værende aktiv part i læringsprocessen. 90 procent af eleverne møder velforberedte til tiden. Eleverne tager flere initiativer mht. skolens sociale liv og arrangementer. Lærerne oplever større ro og kontinuitet i deres dagligdag. Arbejds- og undervisningsmiljøundersøgelser hvert år. Medarbejdersamtalerne. Elev- og forældresamtaler. Fremlæggelser, opvisninger, fremførelser af elevarbejder (film, teater, musik ) på mærkedage såsom efterårets projektopgavefremlæggelse, julefest, forårsfest, dimissionsaften. Hvordan er Års- og ugeplaner for undervisningen har været tilgængelige på hjemmesiden.

9 det gået? Der har været synlige mål i de enkelte klasser. Medbestemmelse har fungeret i nogle situationer eksempelvis ved de mundtlige prøvers udformning/indhold. Hvordan følges der op på målet? Offentlige års- og ugeplaner for undervisningen er et krav i det kommende skoleår for alle. Næste år skal der være synlige mål for hvert forløb. I løbet af året medinddrages eleverne mere og mere i undervisningen og valget af indhold, niveau, arbejdsformer, lektiemængde. Progressionen i elevernes medbestemmelse skal ved årets start fremgå af årsplanen. Dette vil være et nyt mål, der er stort fokus på. Alt dette er en del af skolens udviklingsarbejde for 2011/2012.

10 Egeskolen:Skolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleåret 2010/2011 Nedenstående skemaer er skolens planer for arbejdet med de skolepolitiske mål i skoleåret 2010/2011. Fælleskommunalt mål: At børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem en aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. S Sammenhæng Egeskolen er en skole i stadig udvikling og vækst. Lærergruppen er vokset til det dobbelte på få år. Vi modtager elever fra ca. 20 forskellige skoler. Vi har stadig en profil præget af anerkendelse og imødekommenhed. Skolen er kendt for sin accept af forskellighed og glæde for mangfoldighed. Mobning, tyverier og hærværk er ikke eksisterende. Vi har ligeledes mange tiltag, der sigter mod fællesskabet. M Mål iltag At børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem en aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. Skolen er præget af mange traditioner: Introturen Kontaktlærersystemet Fester It-arrangementer Fodbold Andre sportsarrangementer eater og musik Samlinger

11 Holddelling Elevråd/arbejdsgrupper Kantinen Ekskursioner Skolerejser egn E Evaluering Eleverne er aktive og kommer med ideer til indholdet i aktiviteterne. Konflikter løses uden tabere. (elev/elev, elev/lærer, skolen/forældre). Eleverne udviser en accepterende og anerkendende adfærd. Kontaktlærernes samtaler med eleverne. Der følges op på spørgeskemaer fra intro-turen. rivselsundersøgelse.

12 Fælleskommunalt mål: At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan S Sammenhæng M Mål iltag Optimal indlæring skal ske i godt trivselsmiljø. Grundet det korte forløb bliver det i opstarten medarbejderne, der er kulturbærere. Ikke desto mindre oplever vi, at et flertal af eleverne er bekendt med skolens grundlæggende værdier. De angiver, at det er en af hovedårsagerne til at de søger skolen. En stor del af skolens elever engagerer og involverer sig i egen og kammeraternes trivsel. God relation og gensidig respekt mellem elever og lærere. At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan På introturen vil vi gerne: Arbejde med skolens værdier og afstemme forventninger til trivsel Vi ønsker at udbygge samarbejde og kommunikation mellem kontakt- og faglærere, således at faglærerne oppebærer en større viden om den enkelte elevs ve og vel, så elverne oplever sammenhæng mellem de samtaler, de har haft med kontaktlærerene, og den praksis de oplever på de enkelte hold. Dette skulle gerne udmønte sig i en større involvering og ansvarlighed for egen og andres trivsel. egn E Evaluering God relation til såvel kontaktlæreren som faglærerne. illidsfulde og trygge elever. Eleverne er positive og imødekommende over for hinanden og over for lærerne. Kontaktlærerne evaluerer løbende gennem samtale med eleverne. Fælleskommunalt mål: At sikre børn og unge medbestemmelse om valg af arbejdsformer, metoder og indhold i undervisningen S Sammenhæng Omfanget af medbestemmelse varierer, men er ikke en systematisk integreret og beskrevet del af undervisningen, men stort set alle lærere har bestræbt sig på at inddrage eleverne i mere eller mindre grad alt efter holdets profil.

13 M Mål iltag egn E Evaluering At sikre børn og unge medbestemmelse om valg af arbejdsformer, metoder og indhold i undervisningen I løbet af året medinddrages eleverne mere og mere i undervisningen og valget af indhold, niveau, arbejdsformer, lektiemængde. Progressionen i elevernes medbestemmelse skal ved årets start fremgå af årsplanen. Undervisningen opleves som værende relevant og nyttig af eleven. Eleverne ser sig selv som værende aktiv part i læringsprocessen. 90 procent af eleverne møder velforberedte til tiden. Lærer og elever oplever større ro og kontinuitet i deres dagligdag. Efter hvert undervisningsforløb skal der være en kort evaluering, der bliver aftalt mellem læreren og eleverne.