ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995

Transkript

1 Nr Decemberr 1995 ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 3. kvartal Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som helhed. Ledigheden er lavere i Århus end i København og Aalborg, men højere end i Odense, Esbjerg og Randers. I sep var der gennemsnitligt ledige i Århus Kommune. Ledighedsprocenten var i Århus Kommune 10,8%, mod 10,4% i Århus Amt og 9,4% i hele landet. I Århus Kommune er ledigheden blandt mænd højere end på landsplan, mens ledigheden blandt kvinder er nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet. Ledigheden er stigende blandt årige, men faldende for øvrige aldersgrupper, både i Århus Kommune og i hele landet. Den største ledighed i Århus Kommune findes i september 1995 blandt specialarbejdere og i fremstillingsfagene. I årsperioden september 1994 til september 1995 er ledigheden (relativt set) faldet mest blandt ikke-forsikrede personer, samt blandt kvindelige arbejdere, metalarbejdere og indenfor byggefagene. Figur 1. Gennemsnitligt antal ledige i pct. af arbejdsstyrken, Procent j f m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d j f ma m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d j f m a m j j a s Århus Kommune Århus Amt Hele landet

2 2 Den aktuelle ledighed I september 1995 var der gennemsnitligt ledige i Århus Kommune, når der omregnes til antal fuldtidsledige. Det betyder, at ledigheden er faldet med personer i forhold til samme måned året før. Dette svarer til et fald på 16% af ledighedens niveau i september På landsplan blev der i samme periode eller 17% - færre ledige. I figur 1 er vist ledigheden målt i pct. af arbejdsstyrken. Den var i september ,8% i Århus Kommune mod 9,8% i Århus Amt og 9,4% i hele landet. I figuren betragtes en udviklingsperiode på knap fem år. Det generelle ledighedsfald begyndte senere i Århus Kommune og Århus Amt end i landet som helhed. Århus Kommune har stadig et efterslæb, hvorimod ledigheden i Århus Amt holder sig noget tættere ved landsniveauet. Ledigheden i Århus Amt ekskl. Århus Kommune var i september 1995 på 9,0%, altså lavere end landsniveauet. Af de øvrige store byer i landet har nu kun København og Aalborg en højere ledighed end Århus. I september 1995 var ledigheden målt i pct. af arbejdsstyrken 15,6% i København, 12,3% i Aalborg, 10,5% i Randers, 10,1% i Odense og 8,8% i Esbjerg, mod som nævnt 10,8% i Århus. I løbet af 3. kvartal 1995 har Odense og Randers opnået en lavere ledighed end Århus. I Randers er ledigheden indenfor det seneste år faldet med hele 5,2 %-point! Ledighedsberørte I årsperioden fra og med 4. kvartal 1994 til og med 3. kvartal 1995 var personer i kortere eller længere perioder ramt af ledighed (jf. figur 2). Heraf var personer ledige i mere end 42 uger, mens var ledige i under 10½ uge. Ledigheden i relation til køn og alder På landsplan har ledigheden blandt kvinder i mange år været klart højere end blandt mænd. Det samme er i en vis udstrækning gældende i Århus (jf. figur 3). Forskellen mellem kvinders og mænds ledighed er mindre i Århus Kommune. Ledigheden blandt kvinder er nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet, medens den blandt mænd er væsentligt højere end landsgennemsnittet (jf. også tabel 1). Figur 2. Ledighedsberørte i Århus Kommune i årsperioden 4. kvt kvt Antal personer ,1-10,4 10,5-20,8 20,9-31,2

3 3 Figur 3. Gns. antal ledige i % af arbejdsstyrken fordelt efter køn, Århus Kommune Procent j f ma m j j a s o n d j f ma m j j a s o n d j f ma m j j a s o n d j Kvinder Mænd Det følger endvidere, at Århus Kommunes generelle "overledighed" særligt hænger sammen med en højere ledighed blandt mænd. Figur 4 viser ledigheden i Århus Kommune indenfor fire aldersgrupper. Indenfor de seneste to år er ledigheden blandt de årige steget markant, hvilket står i modsætning til faldende ledighed indenfor samtlige øvrige aldersgrupper. Når man betragter ledigheden fordelt på aldersgrupper adskiller Århus Kommune sig ikke væsentligt fra landet som helhed. Indenfor alle aldersgrupper er ledigheden lidt højere i Århus (jf. tabel 1). Figur 4. Gns. antal ledige i % af arbejdsstyrken ford. efter alder, Århus Kommune Procent j f m am j j a s o n d j f ma m j j a s o n d j f ma m j j a s o n d j f år år år

4 4 Tabel 1. Gennemsnitligt antal ledige fordelt efter køn og alder. Gennemsnitligt antal ledige Gennemsnitligt antal ledige i % af arbejdsstyrken Juli Aug. Sep. Juli Aug. Sep. Juli Aug. Sep. Juli Aug. Sep. Århus: Mænd: ,8 14,1 12,9 9,2 10,1 9, ,8 16,9 15,3 13,7 14,3 12, ,1 12,2 11,4 10,7 10,7 9, ,5 7,7 8,3 11,9 12,1 12,1 I alt, mænd ,8 13,2 12,2 10,9 11,2 10,1 Kvinder: ,8 15,4 14,5 9,3 10,5 9, ,8 18,3 16,1 16,2 17,3 14, ,3 13,7 12,6 12,4 12,8 11, ,6 17,2 17,2 21,9 22,4 22,3 I alt, kvinder ,1 14,8 13,6 12,5 13,2 11,6 Alle: ,3 14,7 13,7 9,2 10,3 9, ,3 17,6 15,7 14,9 15,7 13, ,7 13,0 12,0 11,5 11,8 10, ,9 11,3 11,7 15,7 16,0 15,9 I alt ,4 14,0 12,9 11,7 12,2 10,8 Hele landet: Mænd: ,1 10,6 9,9 7,5 7,8 7, ,3 13,2 11,8 10,2 10,3 9, ,0 9,9 9,3 8,2 8,2 7, ,8 9,1 9,4 11,1 11,2 11,2 I alt, mænd ,4 10,4 9,8 8,5 8,5 7,8 Kvinder: ,0 13,9 13,5 9,7 10,5 10, ,2 17,5 15,7 15,2 15,9 13, ,8 13,1 12,3 11,5 11,8 10, ,9 14,8 15,2 18,6 19,0 19,0 I alt, kvinder ,4 13,8 13,1 11,9 12,3 11,2 Alle: ,5 12,2 11,6 8,5 9,1 8, ,1 15,2 13,6 12,6 12,9 11, ,3 11,4 10,8 9,8 9,9 9, ,7 11,2 11,6 13,9 14,1 14,1 I alt ,8 12,0 11,3 10,1 10,3 9,4 Ledigheden indenfor a-kassegrupper og a-kasser Også når ledigheden betragtes indenfor afgrænsede beskæftigelsesområder (a-kassegrupper) er der generelt højere ledighedsprocenter i Århus Kommune end i landet som helhed (jf. tabel 2). De største relative afvigelser findes hos metalarbejdere, akademikere, fremstillingsfag

5 5 metalarbejdere, akademikere, fremstillingsfag og tekniske funktionærer, som alle har ledighedsprocenter mere end 40% højere end landsgennemsnittet. Kvindelige arbejdere er den eneste a-kassegruppe med lavere arbejdsløshed i Århus Kommune end i hele landet. Ledigheden er (relativt set) faldet mest blandt ikke-forsikrede personer, samt blandt kvindelige arbejdere, metalarbejdere og inden- for byggefagene, når årsperioden september 1994 til september 1995 betragtes. Fordelt efter a-kassegruppe er ledigheden i Århus størst blandt specialarbejdere og i fremstillingsfagene. Når man betragter de enkelte a-kasser frem for a-kassegrupper, kan der hos enkelte iagttages endnu højere ledighedsprocenter (jf. tabel 3). (fortsættes side 7) Tabel 2. Gennemsnitligt antal ledige fordelt efter a-kassegruppe. Gennemsnitligt antal ledige Gennemsnitligt antal ledige i % af forsikrede Juli Aug. Sep. Juli Aug. Sep. Juli Aug. Sep. Juli Aug. Sep. Århus: Selvstændige ,6 7,6 7,3 7,9 8,1 7,4 Akademikere ,9 16,4 14,6 14,1 15,4 12,8 Funk. og tj.mænd mv ,5 10,0 8,5 8,6 9,3 7,6 HK ,3 18,9 17,7 16,5 17,1 15,4 Tekniske funk. mv ,6 14,1 13,2 12,7 12,9 11,6 Byggefagene ,6 11,2 9,3 9,1 8,5 6,9 Metalarbejderne ,1 14,1 12,8 11,1 10,6 9,4 Specialarbejderne ,4 24,9 23,5 20,9 20,5 19,1 Kvindelige arbejdere ,7 21,7 18,3 15,3 15,6 13,1 Fremstillingsfag ,7 22,6 23,1 19,0 19,3 18,0 Øvrige a-kasser ,0 16,7 15,9 15,3 16,3 14,6 Forsikrede i alt ,1 15,5 14,3 13,4 14,0 12,3 Ikke forsikrede I alt Hele landet: Selvstændige ,1 7,2 7,0 7,0 7,0 6,6 Akademikere ,6 11,5 10,3 9,5 10,6 9,0 Funk. og tj.mænd mv ,4 6,7 5,9 6,1 6,5 5,6 HK ,9 15,2 14,4 13,3 13,7 12,5 Tekniske funk. mv ,7 10,1 9,6 8,8 9,0 8,2 Byggefag ,4 8,8 7,5 6,9 6,6 5,6 Metalarbejderne ,2 10,1 9,0 7,3 7,2 6,2 Specialarbejderne ,3 19,3 17,9 15,7 15,3 13,7 Kvindelige arbejdere ,0 23,4 21,6 18,9 19,4 16,8 Fremstillingsfag ,0 15,5 14,7 13,2 13,7 12,8 Øvrige a-kasser ,7 14,2 13,7 12,7 13,1 12,2 Forsikrede i alt ,5 12,6 11,8 10,8 11,1 9,9 Ikke forsikrede I alt

6 6 Tabel 3. Gennemsnitligt antal ledige i Århus Kommune fordelt efter arbejdsløshedskasse. Gennemsnitligt antal ledige Gennemsnitligt antal ledige i % af forsikrede, sep Sep Sep Ændring Århus Århus Amt Hele landet Akademikernes ,2 11,1 8,0 Beklædnings- og tekstilarbejdere ,7 24,3 18,3 Blik og rør's ,4 7,2 7,3 Børne- og ungdomspædagoger ,7 5,1 4,3 Civiløkonomer ,7 13,1 10,7 Dana- A-kasse for selvstændige ,2 8,0 8,2 Danmarks aktive handelsrejsende ,4 7,6 7,5 Danske sygeplejersker ,6 0,5 0,4 Edb-faget og merkonomer ,2 8,9 8,2 El-faget ,9 3,3 4,8 Erhvervssproglige ,5 12,6 10,1 Firmafunktionærernes ,1 11,7 11,2 Folkeskolelærere ,4 3,5 2,8 Forsvarets ,0 7,7 3,6 Funktionærer og servicefag ,9 9,6 9,7 Funktionærer og tjenestemænd ,2 10,1 8,2 Grafisk ,0 12,8 14,8 HK's ,4 13,8 12,5 Ingeniører ,7 8,6 7,8 Journalister ,7 10,5 7,0 Kristelig ,6 13,9 12,4 Kvindelige arbejderes ,1 14,4 16,8 Ledernes ,1 6,0 5,8 Magistre ,3 13,7 11,1 Malersvende ,9 3,5 3,9 Maritim ,4 39,4 34,4 Metalarbejdernes ,4 7,1 6,2 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere ,5 12,7 10,5 Offentligt ansattes ,3 11,9 10,6 Restaurations- og bryggeriarbejdere ,1 21,8 21,8 Selvstændige erhvervsdrivende ,2 6,2 6,2 Snedker- og tømrerfaget ,2 8,8 6,3 Socialpædagoger ,6 8,1 5,9 Specialarbejdernes ,1 14,5 13,7 Statstjenestem. og teleforbundets ,2 2,2 2,2 Teknikernes ,2 16,4 14,3 Træindustriarbejdere ,7 11,3 10,2 Ikke forsikrede I alt

7 7 Hårdest ramt er Maritim A-kasse, samt beklædnings- og tekstilarbejdere. Indenfor tre a-kasser er ledigheden mere end dobbelt så stor i Århus Kommune som på landsplan, nemlig Forsvarets, Træindustriarbejderes samt Beklædnings- og tekstilarbejderes A-kasser. I de enkelte a-kasser findes de største fald i antallet af ledige i årsperioden fra september 1994 til september 1995 blandt specialarbejdere og HK'ere. Her er der i perioden blevet henholdsvis 382 og 283 færre ledige. I samme periode er der blevet færre ledige blandt ikke-forsikrede personer. Kilde/opgørelsesmetode Datagrundlaget er udtræk fra Danmarks Statistiks databank ABBA (Arbejdsmarkedsstatistikkens brugerbank). Arbejdsløshedsstatistikken udarbejdes af Danmarks Statistik på baggrund af oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens centrale register for arbejdsmarkedsstatistik, CRAM. Den omfatter arbejdsløshedsforsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige. Ikke-forsikrede ledige er kontanthjælpsmodtagere, der er registreret som arbejdsløse ved arbejdsformidlin- gen eller i kommunen. Personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, såsom orlov, jobtræning eller anden aktivering, indgår ikke i ledighedsopgørelsen. Arbejdsløshedsprocenterne er beregnet i forhold til arbejdsstyrken i aldersgruppen år, senest opgjort pr Geografisk refereres til personernes bopæl. Ledighedsopgørelserne er baseret på oplysninger om antallet af ledige timer i hver uge for den enkelte person. Samtlige personer, som i referenceperioden har været berørt af ledighed, indgår i opgørelsen, uanset ledighedens varighed. Der foretages omregning af ledige timer til et gennemsnitligt antal ledige på fuldtidsbasis, således at der for heltidsforsikrede og ikke-forsikredes vedkommende er regnet ud fra en normal arbejdsuge på 37 timer, mens der for deltidsforsikredes vedkommende er regnet ud fra den enkeltes aktuelt forsikrede antal timer. Definitioner A-kassegrupperne består af følgende a-kasser: Selvstændige: Selvstændige erhvervsdrivende og DANA - A-kasse for selvstændige. Akademikere: Akademikernes A-kasse, Civiløkonomer, Erhvervssproglige, Ingeniører og Magistre. Funktionærer og tjenestemænd m.v.: Børneog ungdomspædagoger, Danske sygeplejersker, Firmafunktionærernes A-kasse, Folkeskolelærere, Funktionærer og tjenestemænd, Jounalister, Socialpædagoger og Statstjenestemændenes og teleforbundets HK: Handels- og kontorfunktionærernes Tekniske funktionærer m.v.: Danmarks aktive handelsrejsende, Edb-faget og merkonomer, Forsvarets A-kasse, Funktionærer og servicefag, Ledernes A-kasse og Teknikernes Byggefagene: Blik og rør's A-kasse, El-faget, Malersvende, Snedker- og tømrerfagets A-kasse og Murerfaget (til og med juli 1994, herefter indgået i Specialarbejdernes A-kasse). Metalarbejderne: Metalarbejdernes Specialarbejderne: Specialarbejdernes Kvindelige arbejdere: Kvindelige arbejderes Fremstillingsfag: Beklædnings- og tekstilarbejdere, Grafisk A-kasse, Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, Træindustriarbejdere. Øvrige A-kasser: Kristelig A-kasse, Maritim A-kasse, Offentligt ansattes A-kasse og Restaurations- og bryggeriarbejdere. Henvendelse Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Mogens Wehrs, tlf En tilsvarende information for 2. kvartal 1995 er offentliggjort i indeværende serie 1995 nr