Indholdsfortegnelse. Side

Transkript

1 Årsrapport 2012

2 Indholdsfortegnelse Side Ledels esb ere tning Institutionsoplysninger 3 Præsentation af institutionen 4 Årets faglige resultater 4 Årets økonomiske resultat 8 Hoved- og nøgletal 10 Målrapportering Målrapportering 11 Regnskab Anvendt regnskabspraksis 12 Resultatopgørelse 1. januar december 17 Balance 31. december 18 Pengestrømsopgørelse 1. januar december 20 Noter 21 Særlige specifikationer 24 Påtegninger Ledelsespåtegning 25 Den uafhængige revisors erklæringer 26 2

3 Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Institutionen Nærum Gymnasium (NAG) Nærum Hovedgade Nærum Telefon: Internet: www, nagym. dk CVR-nr Regnskabsår: 1. januar 31. december 2012 Hjemstedskommune: Rudersdal Bestyrelsen Erik Fabrin, formand Maria Sennels, næstformand Jens Ive Michael Pedersen Mette Machholm Benjamin Lam Interne medlemmer uden stemmeret: Inge Galsgaard Stefan Olkjær Daglig ledelse Rektor, Preben Bruun Vicerektor, Niels Hjølund Pedersen Udviklingschef, Kim Bojsen Administrationschef, Helle Thoregaard Studiechef, Jakob Schiødt Økonomichef, Robert Knudsen Institutionens formål Institutionens formål er i overensstemmelse med givne udbudsgodkendclscr at udbyde gymnasiale uddannelser, p.t. STX. Institutionens formål er endvidere varetagelse, i henhold til aftale, af nærmere bestemte administrative opgaver for andre uddannelsesinstitutioner Bankforbindelse Danske Bank Nordea Bank Danmark A/S Revision Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300 København S

4 Præsentation af institutionen Mission NAG: Udbyder en 3-årig gymnasial almen uddannelse (stx) med vægt på høj faglighed og almendannelse Tilbyder en bred vifte af studieretninger, som tiltrækker, udfordrer og fastholder studieinteressercde unge i et studiemiljø, der fremmer personlig udvilding og faglige kompetencer Gør brug af NAGs unikke arkitektur som ramme om en (ud)dannelsesrejse Giver kvalificeret og varieret undervisning, der forbereder eleverne til at lære hele livet og til at lære sammen med andre Skaber rum til sociale og kreative udfoldelsesmuligheder Vision NAG vil være et levende og attraktivt gymnasium: hvor der er nysgerrighed, engagement og anerkendelse hvor eleverne oplever glæden ved at lære hvor eleverne forstår nødvendigheden af at lære 0 hvor der er mod og lyst til nytænkning NAG 0 KAN 0 TØR 0 GØR Hovedopgaver NAG udbyder den 3-årige uddannelse til studentereksamen, STX. NAG er værtsinstitution for det administrative fællesskab IT-driftsfællesskabet mellem Borupgaard, Gladsaxe, Høje Taastrup, Nærum, Ordrup og Rødovre Gymnasier Årets faglige resultater Ansøgninger om optagelse i l.g 2012 NAG modtog i ansøgninger om optagelse mod 426 i Besøgselever Som et led i orienteringen af kommende 1. elever kan 9. og 10. klasse elever aflægge besøg på gymnasiet. I 2012 havde NAG besøg af 525 registrerede elever mod 492 i Brobygning NAG havde et 10. klasse brobygningshold på 22 elever mod et hold på 30 elever i

5 Byggeri I forlængelse af beslutninger på PR, MIO og i Bestyrelsen blev der nedsat en brugergruppe med repræsentation fra elever, personale og ledelse. Brugergruppen har i samarbejde med arkitektfirmaet Dall og Lindhardtsen udarbejdet ct forslag til ct kommende nybyggeri. Forslaget er blevet forelagt Rudersdal kommune til lokalplansbearbejdelse. Forslaget er udsendt i høring som et tillæg til eksisterende lokalplan med svarfrist inden d.6.marts Efterfølgende vil der blive udarbejdet et dispositionsforslag og projektforslag. Byggeriet forventes igangsat i foråret 2014 med ibrugtagning august Forsøgs-, udviklings- og netværksprojekter Projektets navn Flipped Classroom- elevrolle i spil Deltagere IT-Fællcskabet (Gladsaxe Gymnasium, Borupgaard, Ordrup, Rødovre, NAG, H. Taastrup) Nye vinkler på pædagogisk IT-anvcndclsc Nye didaktiske tiltag til anvendelse af IT IT- Fællesskabet Nørre Gymnasium og NAG og elektroniske medier i fremmedsprogs undervisningen Innovation i AT E-klasser Den gode gymnasiestart: etablering af NAG IT-Fælleskabet NAG faglige og sociale fællesskaber Feedbackformer med effekt Omlagt skriftlighed Supervision NAG NAG NAG Frafald/Gennemførelse Kvalitets- og tilsynsstyrelsen har besluttet, at der under afsnittet Måkapportering skal redegøres for året nettogennemførelsesresultat. Ncttofrafaldct for årgang 2008 er opgjort 9,3% og årgang 2009 til 6,4%. Der henvises derfor til dette afsnit. Fraværspolitik Der er implementeret en ny fraværspolitik med en klarere opdeling af opgaverne mellem studievejledning og ledelse. Der er naturligvis et tæt samarbejde, hvor studievejledningen fokuserer på gennemførselsvejledningcn, og hvor sanktionsdelen er placeret hos ledelsen. 5

6 Der er gennemført en mere konsekvent linje mht., hvornår der gives advarsler. Det er sket for at gøre eleverne mere bevidste om, at de forventes at være til stede og deltage aktivt i undervisningen samt aflevere deres skriftlige opgaver til tiden. Det skærpede fokus på fravær har nødvendiggjort et system med timer til skolerelateret arbejde som fx elevrådsarbejde, skole-idrætsturneringer, elevtutorer mm. I samarbejde med elevrådet er det vedtaget, at hver elev kan få godskrevet op til 15 moduler for skolerelateret fravær. Ordningen giver på den ene side eleverne mulighed for at deltage i en række aktiviteter, der er vigtige for skolen, men på den anden side skal eleverne også prioritere deres tid. NAG's studiecafé er blevet udvidet, sådan at der er studiecafé mandag-torsdag fra kl Studiecaféerne er bemandet med 4.g'ere og dygtige 3.g'ere og 1-2 lærere. Det har været en stor succes med deltagelse af elever deflesteeftermiddage. Eleverne har overordnet taget godt imod den nye fraværspolitik og skolens samlede fravær er klart lavere sammenlignet med året før. Gennemsnittet er ca. 6 % fra august 2012 til februar 2013 mod 9 % i skoleåret 2011/2012. En anden måde at vurdere den nye praksis på er ved at se på antallet af elever, der overføres til eksamen på særlige vilkår som en konsekvens af for højt fravær. I skoleåret 2011/2012 var antallet 35 mod foreløbigt 8 i indeværende skoleår. Det skønnes, at antallet ved eksamenstid vil være max 15 elever. Det er en klar positiv konsekvens, idet eksamen på særlige vilkår er særdeles omkostningsfuld både praktisk og økonomisk. Det er vurderingen, at denne ændring skyldes, at eleverne adviserestidligereog tydeligere, hvorfor de kan nå at ændre adfærd. Registrering af udmeldte elever: Vi arbejder med at lave et system til registrering af udmeldte elever. Det er forbundet med en række vanskeligheder at registrere og interviewe udmeldte elever, da deres udmeldelse ofte er forbundet med en vis nederlagsfølelse og til tider også med en vis vrede rettet mod skolen. IT Hardware: Computere I de sidste par år har NAG kørt et mindre forsøg med macbooks. Tilfredsheden med disse blandt lærerne har været stor. I slutningen af 2012, hvor personalets bærbare computere skulle udskiftes, valgte alle mellem en macbook, en pc eller en Ipad. Fordelen ved denne brede vifte er ud over lærertilfredsheden, at lærerne generelt er klædt bedre på til at hjælpe eleverne, der typisk ildce kun er fokuseret på ét system men medbringer mange forskellige devices. E-tavler: En række nye e-tavler er anskaffet, så vi er tæt på målet: at alle undeivisningslokaler er udrustet med e-tavler. Dette giver mulighed for, at lærerne fast kan indtænke og inddrage dette medie i undervisningen. Forsøg: Ipads mm: Ipads har været testet, og processen fortsætter både i It udvalget, i et pædagogisk team og i e-klassen (l.g). Anvendelighedsgraden af disse i undervisningen afhænger tilsyneladende meget af fag og af hvilke fagrelevante apps, der 6

7 findes til faget. Ipads anvendes dog også til optagelse af undervisningsvideoer både optagelser med kameraet og screencasts. Endvidere anvendes de til opgaveretning. Det er dog kun de færreste lærere, der kan klare sig med en Ipad alene. I enkelte fag, f.eks. idræt, ser den imidlertid ud til at være bedre egnet end computeren, da den er meget anvendelig til optagelse af bevægelse, og computeren generelt er uhandy i idrætssammenhæng. Apple tv mm Mhp. at kunne switche mellem lærer-og elevcomputeres skærmbilleder på tavlen har apple tv og lignende produkter været afprøvet. Hidtil har det ikke for alvor været muligt at finde en løsning, der teknisk tilgodeser dette behov uden at skabe andre problemer på netværket. E-klasser: Forsøget med en e-klasse, der begyndte i 2011, kører videre i 2.g og er udvidet med en Ig klasse. Sidstnævnte forløb indgår som ct forsøg i Ministerielt regi og ligeledes i et samarbejde med de øvrige skoler i It-fællesskabet. Der er ct særlig tæt samarbejde med Gladsaxe gymnasium, hvor der også testes faginsttuerende elevproduktioner med feed-back fra partner skolen s side i sociale medier. Fokus i e-klasserne er bl.a. at kvalificere inddragelsen af nye medier i undervisningen, at afprøve nye organiseringsformer, at afprøve i-og e-bøger, og målet er samtidig at øge lærernes parathed til at indtænkc nye medier i undervisningen ved at udfordre den traditionelle lærerrolle. Der er samtidig skabt rammer for en udpræget videndeling mellem deltagende lærere på dc 6 skoler. Klasserne deltager i digitale eksamener i de fag, hvor forsøgsordningen kører. Introduktionskurser for 8. klasser Ifølge lovgivningen er UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) forpligtet til at administrere introduktionskurser for 8. klasse elever på de forskellige institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser. I 2012 havde vi 334 registrerede 8. klasse elever på introduktionskurser mod 340 i Karakterstatistik Landsgennemsnittet for stx i 2012 var Region Hovedstaden var gennemsnittet 7.1. PÅ NAG var gennemsnittet 7.6 mod 7.8 i Klasser og kvotienter Ved skolestart i august 2012 oprettede vi 14 l.g klasser, 12 2.g Idasser og 12 3.g Idasser. I alt 38 Idasser mod 35 klasser i På grund af det øgede elevoptag de sidste 2 år blev det besluttet at opstille 2 pavilloner, som stod klar til ibrugtagning i september måned Pavillonerne skal tjene til aflastning, indtil en ny bygning står færdig i august Elevfordelingen: Fordelingen på klasser i 2012 adskilte sig fratidligerepå grund af ny lovgivning, der fastsætter et max på 28 elever i gennemsnit pr l.g klasse fra Der kan således ildce kompenseres for et stort frafald ved at tage flere elever ind i 1.g klasserne ved skolestart, hvilket vil have en konsekvens for det samlede elevtal og dermed taxametertildelingen. 1. g 393 (14 klasser) mod 379 (12 klasser) i 2011 kvotient 28.1 mod 31.6 i g 357 (12 Idasser) mod 363 (12 klasser) i 2011 kvotient 29.8 mod 30.3 i

8 3.g 343 (12 Idasser) mod 321 (11 Idasser) i 2011 kvotient 28.6 mod 29.2 i : elever i alt 1063 fordelt på 35 klasser samlet klassekvotient : elever i alt 1093 fordelt på 38 klasser samlet klassekvotient 28.8 Talentarbejde NAG har særskilte tilbud til elever med særlige evner indenfor et ellerflereaf skolens fagområder, og som samtidig har lyst og vilje til at yde en særlig indsats. Formålet er at støtte gymnasiets talentfulde elever i at udvilde deres potentiale. Samtidig giver NAGs talentudbud eleverne mulighed for læring og udvikling, der kan have en positiv afsmittende effekt på den øvrige undervisning. NAG er medlem af talentværket Akademiet for Talentfulde Unge og af Science Talenter, hvor 5 elever fra hver årgang deltager i henholdsvis Akademiets tilbud og i Science Talent College. Vi har også elever, der deltager i forskellige naturvidenskabelige camps. Derudover har elever fra NAG deltaget bl.a. i For sker spir er, matematikkonkurrencen Georg Mohr, Biologiolympiade, Geografiolympiade, Kemiolympiade, EUSO og YTTSS. NAGs elever klarer sig godt, når de deltager i de forskellige talenttilbud, og vi får positive tilbagemeldinger om deres indsats. Fx kom en af vore elever, der deltog i Forskerspirerprjektet, til finalen. Strategiplan Strategiplanen afspejler dc formål og opgaver, der er formuleret i stx-loven, i gymnasiebekendtgørelsen og i lov om gymnasialt selveje. Strategiplanen udfolder og konkretiserer de overordnede skolcmålsætninger vedrørende kvalitet, medindflydelse, brugertilfredshed, ressourceudnyttelse og kommunikation. Strategiplanen viderefører det organisatoriske og det didaktiske arbejde, der er foregået på NAG siden Planen udmønter den proces med udformning af vision, mission og værdier, som blev gennemført vinteren 2007 til foråret Tidshorisonten for disse styringsdokumenter er en femårig periode. Strategiplanen evalueres årligt med henblik på en optimering af indsatsen. De relevante organer i henhold til organiseringsplancn inddrages i udformning og evaluering. Nærum Gymnasiums hovedopgave er gennem en målrettet kvalitetsudvikling at tiltrække, fastholde og udfordre elever gennem undervisning på højeste niveau og i et helhedspræget perspektiv. I særdeleshed er opgaven at fremme elevernes udvilding til studerende. I 2013 skal der gennemføres en evaluering af skolens vision, mission og værdier, og i forlængelse heraf skal der udarbejdes en strategiplan Årets økonomiske resultat I det oprindelige budget for 2012 var der budgetteret med et overskud på 1,2 mio. kr. En væsentlig forudsætning for budgettet var en forventning om, der i sommeren 2012 skulle starte 11 nye 1. G klasser med 30 elever i hver klasse. Der var en meget stor søgning af elever i foråret 2012, som resulterede i, at 8

9 der efter sommerferien startede 393 nye 1. G elever, som på grund af reglerne om max. 28 i hver klasse blev fordelt på 14 klasser. På baggrund af foranstående blev budgettet revideret pr. 1. maj 2012 med et forventet resultat på 912 t.kr. Det endelige resultat blev et overskud på ca. 2,8 mio. kr. De væsentligste årsager til ændringerne i forhold til oprindeligt budget og forventningerne i løbet af året er summarisk nævnt: ^ Få forsikrings- og skadesbegivenheder med deraf følgende lave omkostninger vedrørende Statens selvforsikring, besparelse ca. 0,5 mio. kr. > Blandt andet på området køb og vedligeholdelse af undervisningsmidler er det de enkelte fag deler ansvarlige for indkøb mm. Der er indgået aftale om at de enkelte fag med flere kan overføre uforbrugte beløb til efterfølgende regnskabsår. Fra 2012 til 2013 overføres 0,2 mio. kr. ^ Til udvendig vedligeholdelse af bygninger var der på baggrund af vedligeholdelsesplanen afsat de gennemsnitlige 0,5 mio. kr. Sidste års uskudte vedligeholdelsesarbejder er gennemført i 2012 og har medført et merforbrug på ca. 0,3 mio.kr. ^Bestyrelsesbeslutningen om at budgettere finansieringen af bygningerne til en ydelse svarende til et 5 % obligationslån og aktivere besparelsen i forhold til de faktiske betalinger på særsldlt konto under egenkapitalen betyder en opsparing på ca. 0,9 mio. ler. i ^ Under finansielle indtægter er der indtægtsført cn urealiseret kursregulering vedrørende obligationsbeholdninger på 0,6 mio. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er efter balancedagen ikke indtruffet begivenheder, som kan ændre vurderingen af årsrapporten. Forventninger til 2013 Det forventes at regnskabet for 2013 vil udvise et overskud på ca. 700 t.kr. Den væsentligste forudsætning for budgettet er ct elevoptag sommeren 2013 på 336 nye 1. G elever fordelt på 12 Idasser med 28 elever i hver ldasse. 9

10 Hoved- og nøgletal Alle beløb i kr Resultatopgørelse Omsætning Omkostninger Resultat før finansielle og ekstraordinære poster Finansielle poster Resultat før ekstraordinære poster Årets resultat Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Balancesum Egenkapital Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Finansieringsaktivitet Pengestrøm netto Nøgletal Overskudsgrad (%) 3,2 5,5 7,9 4,5 1,3 Likviditetsgrad (%) 153,2 151,7 133,6 114,0 98,4 Soliditetsgrad (%) 19,8 18,1 13,8 18,7 8,0 Finansieringsgrad (%) 95,9 95,6 94,3 0,0 0,0 Årselevtal Årselever excl. udlagt aktivitet 1.062, ,0 999,7 955,5 892,0 Årsværk Undervisningens gennemførelse 98,4 91,9 90,3 90,7 84,2 Øvrige 17,8 19,9 19,4 16,5 14,6 10

11 Målrapportering For 2012 har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsat, at institutioner for almengymnasiale uddannelser skal afrapportere om resultaterne og om udviklingen vedrørende disse på følgende områder: Gennemførte elever i regnskabsåret/gennemførelsesprocent. Gennemførelse 3 årig STX Årgang (start/slut) 2008/ /2012 Tilgang Modtagne Afgivne Gennemførelse Gennemførelsesprocent 99,0 98,4 Gennemførelse 4 årig STX Årgang (start/slut) 2007/ /2012 Tilgang 3 0 Modtagne 0 0 Afgivne 0 0 Gennemførelse 3 0 Gennemførelsesprocent Årselever opgjort på finansår (kalenderår) Finansår Antal årselever

12 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Nærum Gymnasium for 2012 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til Årsrapporten for 2012 er aflagt i danske kroner. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/ fradrag af den aldiumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Taxametertilskud indregnes som udgangspunkt i resultatopgørelsen på modtagelsestidspunktet. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Kvartalsvise forudbetalinger af taxametertilskud vedrørende det kommende finansår, optages i balancen som en kortfristet gældspost og indtægtsføres i det finansår tilskuddene vedrører. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger cn forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetaungen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. 12

13 Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afslaivninger, nedsloivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Leasing Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor instimtionen har alle væsentlige lisici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivitet, hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, anvendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver afog nedskrives som institutionens øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede resueasingforpligtigelse indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel omkostnings føres løbende i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af ct indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. For afledte finansielle instrumenter, som ildce opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. 13

14 Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ildce er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Resultat opgørels en Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt dc generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud, jævnfør dog afsnittet "Generelt om indregning og måling". Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse o Markedsføring» Ledelse og administration Bygningsdrift Administrative fællesskaber, værtsinstitution Aktiviteter med særlige tilskud Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Ekstraordinære indtægter og omkostninger Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der ldart afviger fra den ordinære drift og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. 14

15 Afslaivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Bygninger, erhvervet før 1. januar 2011 Bygningsinstallationer m.v. Udstyr og inventar 50 år 15 år 3-10 år På bygninger anvendes en scrap værdi på 20%. Aktiver med en anskaffelsessum på under kr. eksklusive moms omkostnings føres i anskaffelsesåret. Tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afslmvning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedslaivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisations-værdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Værdipapirer Værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, omfatter børsnoterede obligationer, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Finansielle gældsforpligtelser For fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen med det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.

16 Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som af- og nedslaivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, rcnteindbetalingcr og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gælds forpligtels er eksklusiv de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer under omsætningsaktiver. 16

17 Resultatopgørelse for 2012 Alle beløb i kr Note Omsætning i Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Driftsomkostninger 3 Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Administrative fællesskaber Bygningsdrift Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Finansielle poster i alt Årets resultat

18 Balance pr Alle beløb i kr. Note Grunde og bygninger 10 Udstyr og inventar Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Debitorer Mellemregning med MBU Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Værdipapirer Obligationer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver

19 Balance pr Alle beløb i kr. Note Egenkapital Henlæggelser Egenkapital i øvrigt Egenkapital Langfristet gæld 13 Realkreditgæld Langfristede gæld gældsforpligtelser Kortfristet gæld Næste års afdrag på langfristede gældsforpligtelser Nordea OTC Cap (Renteloft) regulering af markedsværdi Skyldig løn Feriepengeforpligtelse Mellemregning med MBU Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld i alt Gæld i alt Passiver Pantsætning og sikkerhedsstillelser 15 Andre forpligtelser 19

20 Pengestrømsopgørelse for 2012 Alle beløb i kr Driftens likviditetsvirkning Årets resultat Regulering vedrørende ikke kontante poster Af- og nedskrivninger OTC Cap, regulering af markedsværdi Ændring i driftskapital vedrørende Tilgodehavender Kortfristet gæld Pengestrømme fra driftsaktivitet Investeringers likviditetsvirkning Køb af materielle anlægsaktiver Køb af finansielle anlægsaktiver 0_ 0_ Pengestrømme fra investeringsaktivitet Finansieringens likviditetsvirkning Betaling af realkreditgæld Optagelse af lån 0_ 0_ Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændringer i likviditet i alt Likvider inkl. værdipapirer primo Likvider inkl. værdipapirer ultimo

21 Noter Alle beløb i kr Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud 22_ 162 I alt Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelser Administrative fællesskaber, værtsinstitution I alt Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger I alt Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning 0 0 Øvrige omkostninger I alt Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger I alt Administrative fællesskaber, værtsinstitution Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger I alt Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivning Øvrige omkostninger lait

22 Noter Alle beløb i kr Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Kursgevinst på værdipapirer 10 1 Kursregulering på værdipapirer 31. december lait Finansielle omkostninger Renteudgifter og andre finansielle omkostninger Kurstab på værdipapirer lait Grunde og bygninger Udstyr og inventar 10 Materielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar Tilgang i årets løb Afgang i årets løb 0 0 Anskaffelsessum 31.december Akkumulerede af- og nedskrivninger 1.januar Årets afskrivninger Tilbageførsel ved afgang 0 0 Af- og nedskrivninger 31. december Bogført værdi 31.december Kontantvurdering af grunde og bygninger pr. 31.december udgør 135 mio. kr Henlæggelser af sparede terminsomkostninger: Saldo 1. januar Årets henlæggelse Saldo 31. december

23 Noter Alle beløb i kr Egenkapital i øvrigt: Saldo 1. januar Årets bevægelser: Årets resultat OTC Cap (Renteloft) regulering af markedsværdi Overføres til henlæggelse sparede terminsomkostninger Saldo 31. december Langfristet gæld Pengeinstitut: Nordea Prioritet, variabel rente 30 år, afdrages Nordea Realkredit, F1 30 år, afdrages Nordea Realkredit, 5% 30 år, afdrages Nordea Realkredit, 5% 30 år, afdrages Nordea Realkredit, 3,5%, 30 år, afdrages _ Langfristet gæld i alt Herafforfalderefter5 år Pantsætninger Til sikkerhed for gæld i realkreditinstitutter er afgivet pant i grund og og bygninger Regnskabsmæssig værdi af pantsatte ejendomme Prioritetsgæld Andre forpligtelser IT-fællesskab med udløb tidligst Rengøringsaftale med ISS, opsigelsesvarsel 6 måneder Leje af pavilloner, lejeperiode udløber Andre forpligtelser i alt Afledte finansielle instrumenter: Nordea, OTC Cap (renteforsikring) Foranstående er indgået i tilslutning til optagelsen af et realkreditlån med variabel rente, Fl Aftalen medfører, at den variable rente maksimalt kan stige til 5% p.a. I tiden frem til Prisen for aftalen er et tillæg på 0,55% af hovedstolen til den variable rente. Markedsværdi af aftalen på balancedagen er negativ 499 t.kr. 23

24 Særlige specifikationer Alle beløb i kr Personaleomkostninger Lønninger Pension Andre omkostninger til social sikring Personaleomkostninger i alt Antal årsværk inkl. ansatte på sociale vilkår 116,2 111,8 Andel i procent ansat på sociale vilkår 0,5% 1,8% Honorar til revisor (eksklusiv servicefællesskab) Honorar for lovpligtig revision Honorar for andre ydelser end revision 30_ 30^

25 Påtegninger Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetsetklærmg Bestyrelse og daglig ledelse har dags dato beliandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2012 for Nærum Gymnasium. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab m.v. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: o At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejltoformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og måkapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. o At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. «* At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten Nærum, den 4. april 2013 Preben Bruun Rektor Robert Knudsen Økonomichef Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love, at opfylde habilitetskravene i 17 i lov om mstitationer for alrne gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Nærum, den 4. april

26 Den uafhængige revisors erklæringer Til bestyrelsen for Nærum Gymnasium Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Nærum Gymnasium for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen), vejledning af 20. februar 2013 om udarbejdelse af årsrapport for statsfinansierede selvejende institutioner under Ministeriet for Børn og Undervisning samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlmger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlmger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for institutionens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er at udforme revisionshandlmger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. 26

27 Den uafhængige revisors erklæringer Revisionen omføtter desuden en vurdering a$ om der er etableret foiretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet afi årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1.-januar til 31. december 2012 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, ministeriets vejledning samt regler i Finansministeiiets Økonomisk Administrative Vejledning. Det er ligeledes vores opfattelse, at der < etableret fon-etningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet afi årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Udtalelse om ledelsesberetningen og målrapporteringen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vi har Ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision afi årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen og i måkapporteringen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 4. april 2013 Deloitte fetajsaufdriseretrevisionspmtnerselskab statsautoriseret revisor 27