Arbejdsgruppens medlemmer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsgruppens medlemmer:"

Transkript

1 Dummebøder

2 Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup Tlf Fax Arbejdsgruppens medlemmer: Politimester Henrik Andersen, Nyborg Politi Politifuldmægtig Merete Kromann, Politifuldmægtigforeningen Kriminalinspektør Ole Bennekou, Tårnby Politi Redaktion Jean-Marc Monnier Laila Andersen Ulla Skov Pia Rasmussen SSP-konsulent Claus Hansen, Randers Kommune Konsulent Anne Mette Engelbrecht Skoleinspektør Preben Kimergård, Danmarks Skolelederforening Layout Ulla Skov Illustrationer Trine Preisler Tryk Holbæk Express Udvalgssekretær Birk Nielsen, Det Kriminalpræventive Råd Projektleder Ronni Abergel, Det Kriminalpræventive Råd Tak til arbejdsgruppen for den store indsats Oplag 1. oplag, stk. DKR ISBN Kopiering tillladt med kildeangivelse December 2004

3 Indhold Indledning 2 Om dummebøder 4 Forældre forebygger dummebøder 6 Signaler, du skal være opmærksom på 7 Har dit barn fået en dummebøde 7 Udsteder dit barn dummebøder 7 Den svære samtale 9 Forbered samtalen 9 God kommunikation 10 Optrappende og nedtrappende sprog 11 En aftale mellem dig og dit barn 12 Dummebøder - en strafbar handling 12 Anmeldelse af dummebøder 13 Hvordan du forebygger utryghed 15 Forældrenetværk 17 Råd og hjælp 18 Epilog 19 1

4 Indledning Denne pjece henvender sig til forældre, der ønsker mere viden om, hvad dummebøder er, hvordan man som forældre kan forebygge dummebøder, og hvordan man skal forholde sig, hvis ens datter eller søn får en dummebøde. Det er dog vigtigt at understrege, at pjecen kun kan berøre de generelle linier, idet ikke to situationer ligner hinanden. Fænomenet dummebøder har været i mediernes søgelys de senere år. Lokalaviser, dagblade og tv har fortalt en lang række historier om unge, der er kommet i klemme i det kriminelle miljø - ofte i rockermiljøet. Det er historier om unge, der har fået dummebøder for at gøre noget dumt og unge, der får dummebøder i form af ågerrenter på eksisterende gæld. Ved dummebøder er der tale om afpresning, der ofte involverer ulovlig tvang, vold, trusler om vold og andre repressalier, og de rammer især unge, der er involveret i det kriminelle miljø - ofte i rockermiljøet. Dummebøder er med andre ord blevet et meget synligt fænomen i medierne og i danskernes bevidsthed - og for nogle unge og deres familier har dummebøder været årsagen til frustration, angst, vrede og følelse af afmagt. Den seneste tids opmærksomhed på rockernes kriminalitet - herunder dummebøder - har dog fået rockerklubberne til at vælge en mindre synlig strategi. Det betyder bl.a., at vi ikke ser ordet dummebøder omtalt så ofte som tidligere - men pengeafpresning er ikke forsvundet af den grund. Der er derfor grund til at være ekstra opmærksom på, hvad vores unge går og laver, og hvordan de i øvrigt har det. At kunne afkode de unges signaler kan være af stor betydning for forældrenes mulighed for at yde støtte og hjælp på det rette tidspunkt. 2

5 Udstedelse af dummebøder er klart uacceptabelt og ulovligt. Det skal bekæmpes med information og anmeldelse til politiet. Kort og godt. Denne pjece er udarbejdet på baggrund af et oplæg fra en arbejdsgruppe nedsat af SSP-Udvalget under Det Kriminalpræventive Råd og det er håbet, at materialet kan bruges til at begrænse omfanget af dummebøder. Politimester Henrik Andersen Formand for arbejdsgruppen Sekretariatschef Anna Karina Nickelsen Det Kriminalpræventive Råd 3

6 Om dummebøder Dummebøder har længe været et kendt fænomen i kriminelle miljøer - særligt i rockerkredse. Men i de senere år er begrebet også blevet kendt i almindelighed. Det skyldes, at et stigende antal unge får dummebøder. Selv om dummebøder fortrinsvist er en metode som anvendes i det kriminelle miljø, så har andre unge også taget metoden til sig. Dummebøder handler om afpresning - ofte af penge - og kun fantasien begrænser, hvad man kan få en dummebøde for. Politiet har f.eks. mødt unge, der har fået dummebøder for at gøre noget dumt - heraf navnet dummebøder. Det kan f.eks. være at vælte en øl i baren, at gå på det forkerte fortorv o.lign. Men dummebøder viser sig også som ågerrenter - dvs. renter på lån eller gæld, der stiger meget hurtigt. Fælles for dummebøder er, at de ikke er til forhandling. Det er alene den, der uddeler dummebøden, der bestemmer beløbets og renternes størrelse og hvordan bøden skal betales. Der er altså tale om et ulige magtforhold mellem offer og gerningsmand. Betalingen kan foregå kontant eller ved andre værdigenstande f.eks. mobiltelefoner, tøj, discman m.m. Kan personen ikke betale, bliver han/hun ofte tvunget til at begå en kriminel handling for at skaffe gerningsmanden (bødegiveren) hurtige penge. Dummebøder handler altså om afpresning af penge eller andre værdigenstande ved hjælp af : vold, trusler om vold eller andre repressalier ulovlig tvang voldsomt stigende renter (ågerrenter) på lån eller gæld. Dummebøder er en ulovlig handling, der bør anmeldes til politiet. 4

7 Jens får dummebøde, fordi han ikke vil være supporter til en rockergruppe Mange af Jens tidligere kammerater er med i supportergruppen. Han hilser på dem af og til, men vil ellers ikke have noget med dem at gøre. Det er de sure over, og sætter derfor rygter i gang om Jens. Rygter der siger, at Jens lyver om nogle af klubbens medlemmer. Det koster kr. at lyve. Da Jens ikke vil betale, bliver han jagtet over hele byen. Supportermedlemmerne opsøger ham på hans arbejde, i byen og hvor han ellers kommer. Kort efter er der indbrud i hans forældres hus. Jens er sikker på, at det er supportergruppen - indbrud er en anden måde at inddrive gæld på, fortæller Jens. Det er først da Jens forældre går til pressen, at jagten bliver indstillet. (Navnet er ændret for at beskytte den unges identitet). Definition: Dummebøder er afpresning af penge (eller andre værdier) ved hjælp af voldsomt stigende renter (ågerrenter), ulovlig tvang, trusler om vold eller andre repressalier. Der er ikke tale om en dummebøde, når du vil have betaling for noget du har lånt ud og som er blevet ødelagt, så længe beløbet svarer til værdien af det ødelagte. Hvis der indgår tvang, vold eller trusler om vold eller andre repressalier er det ulovligt og bør anmeldes. 5

8 Forældre kan forebygge dummebøder Det er vanskeligt helt at undgå dummebøder fordi de kan optræde i mange forskellige former, som er svære at forudse. Imidlertid kan udbredelsen begrænses. Som forældre kan du: tale med dit barn om skolen, kammeraterne og fritiden, være opmærksom på hvad der foregår i den unges omgangskreds, være opmærksom på signaler hos din datter eller søn der kan være tegn på, at han/hun enten har fået en dummebøde eller udsteder dummebøder. Se afsnittet Signaler du skal være opmærksom på, tale med dit barn og eventuelt hans/hendes venner om problemet og fortælle, at det er ulovligt at uddele dummebøder og bedst kan stoppes ved at anmelde det til politiet, anmelde dummebøder til politiet - det gør det mindre attraktivt for gerningsmanden at uddele flere dummebøder, og det signalerer, at I ikke accepterer afpresning, fortælle om dummebøden til skolelederen, klasselæreren, kommunens SSP- medarbejder eller andre forældre. Dette kan lægge en dæmper på gerningsmandens aktiviteter, og kan hjælpe andre forældre i en lignende situation samtidig med, at oplysning kan være med til at mobilisere lokalsamfundet i kampen mod dummebøder. Hvis din søn eller datter har fået en dummebøde, bør du som forældre, ud over at tale med dit barn, støtte ham/hende i at anmelde dummebøden til politiet. Hvis din søn eller datter selv har uddelt en dummebøde, bør du støtte ham/hende i at trække dummebøden tilbage. 6

9 Signaler du skal være opmærksom på Som forældre er det svært at vurdere om ens søn/datter har fået en dummebøde, eller om han/hun uddeler dummebøder. Men man vil som forældre ofte have en fornemmelse, hvis der er noget galt. Hvis du har en sådan fornemmelse, og genkender du evt. ét eller flere af de nedennævnte signaler, bør du tale med ham/hende og finde ud af, hvorvidt der er hold i din bekymring. Har dit barn fået en dummebøde? Signaler, som kan være tegn på, at din søn/datter skylder penge eller har fået en dummebøde kan være, at han/hun: vil låne penge uden at fortælle, hvad de skal bruges til, begår kriminalitet, har det fysisk eller psykisk dårligt, pludselig ændrer adfærd f.eks. holder sig hjemme om aftenen og undgår diskoteker, klubber og andre steder, hvor han/hun tidligere har færdedes, og hvor byens unge mødes. Udsteder dit barn dummebøder? Signaler, som kan være tegn på, at din søn/datter begår kriminalitet (f.eks. udsteder dummebøder) kan være, at han/hun: pludselig har mange penge, har et øget forbrug af f.eks. dyrt tøj, mobiltelefoner, rejser eller gaver til familie, venner eller kæreste - udgifter, der ikke stemmer overens med det han/hun tjener, ændrer adfærd, f.eks. pjækker fra skole, dropper ud af fritidsaktiviteter, lever om natten og sover om dagen, eller lever livet på gaden, forbrug af rusmidler, herunder hash og anden narkotika, tager afstand fra venner og familie og søger nye venner blandt kriminelle eller kriminalitetstruede unge, bliver utilnærmelig, lettere aggressiv eller opfører sig truende og afvisende. 7

10 Bliver du opmærksom på ét eller flere af disse signaler, eller har du observeret anden bekymrende adfærd hos din søn/datter, bør du tale med ham/hende. Vær dog opmærksom på, at ovenstående punkter ikke er udtømmende og isoleret set ikke er ensbetydende med, at der er et problem vedr. dummebøder eller, at din søn/datter kommer i et kriminelt miljø. Er du usikker på, om din fornemmelse er rigtig, kan du også vælge at kontakte skolen og høre, om der er pjækket, kontakte banken for at høre til indestående, tale med en fortrolig ven/veninde, kontrollere den unges værelse for skjulte værdier, stoffer mv. inden du tager problemet op med din søn/datter. Du kan også bruge mere tid sammen med din søn/datter og vise mere interesse for hans/hendes liv og interesser. Du kan også skaffe dig et bedre kendskab til dit barns kammerater og venner, f.eks. ved at invitere dem hjem. 8

11 Den svære samtale Samtalen omkring en dummebøde kan være svær for både forældrene og den unge. Alligevel bør du tale med ham/hende, så snart du oplever en bekymrende adfærd. Selv om det er svært at tage emnet op, er det vigtigt, at du viser, at du støtter og gerne vil hjælpe ham/ hende ud af problemerne. Nedenfor er givet nogle enkelte forslag, der kan hjælpe til at få en god samtale. Forbered samtalen Inden samtalen skal du som forældre: Sætte ord på din bekymring - hvorfor er du bekymret? Hvilke observationer har du gjort? Vurdere og formulere problemets omfang og evt. konsekvenser på kort og langt sigt. Afklare, hvad formålet med samtalen er, og hvad du ønsker, at der skal komme ud af den f.eks., at: præsentere din søn/datter for dine observationer og for problemet, som du oplever det, høre din søns/datters reaktion og oplevelse af problemet - det er ikke sikkert at han/hun oplever, at der er et problem, afklare hvilke konsekvenser problemet kan få på kort og på langt sigt for din søn/datter, familien m.fl., afklare din søns/datters behov og ønske for hjælp og lave en aftale om det videre forløb. Du bør ligeledes overveje, hvordan problemet påvirker din søn/datter og dig selv følelsesmæssigt, og hvordan det kan komme til udtryk under samtalen. Hvis du føler, at samtalen bliver for svær at håndtere alene, kan du overveje, om det vil være en fordel at invitere en anden voksen 9

12 til at deltage i samtalen - det kan f.eks. være en lærer, idrætstræner, SSP-konsulent eller et familiemedlem, som I begge har tillid til. Når du har forberedt dig på, hvad du vil sige, kan du overveje, hvordan du opnår den bedste kommunikation under samtalen. God kommunikation Du udtrykker dine følelser og holdninger både gennem det talte sprog (ordvalg, tone m.m.) og dit kropssprog (øjenkontakt, armbevægelser, vejrtrækning m.m.). Både det talte sprog og kropssproget afslører, om du respekterer den, du taler med. Det er derfor vigtigt, at du er bevidst om, hvordan du udtrykker dig. Under samtalen med din søn/datter er det en god idé at: have et åbent kropssprog - se f.eks. dit barn i øjnene og undgå at lægge armene over kors, lytte til både indhold og følelser i det, der bliver sagt/ udtrykt, undgå bebrejdelser og påstande, stille uddybende spørgsmål, spørge til sammenhænge og gentage det sagte, så du sikrer dig, at I har en fælles forståelse af meningen i det, der bliver sagt, være åben og undlad at fortælle om dine egne tanker om det, der bliver sagt, stille HV-spørgsmål : hvor, hvordan, hvad...men undgå at stille spørgsmål, der starter med hvorfor - din søn/ datter kan opleve det som en bebrejdelse, og det kan hæmme resten af samtalen. Ved både at være bevidst om det talte sprog og kropssproget vil din søn/datter opleve, at du støtter ham/hende og opleve en accept af sin person. Det kan være med til at skabe en bedre samtale og mindske en eventuel modstand. 10

13 Du skal sørge for at sætte god tid af til samtalen og sikre dig, at den foregår et roligt sted, hvor I kan tale sammen uden at blive afbrudt. Hvis I er flere til stede under samtalen, er det en god idé at aftale, hvordan jeres indbyrdes rollefordeling skal være. Hvem indleder? Hvem siger hvad? Hvem samler op m.m. Positivt sprog Jeg-sprog Lytter til ende Interesseret Åbne spørgsmål Udtrykker sit ønske Konkret Fokuserer på nutid/ fremtid Går efter problemet Negativt sprog Du-sprog Afbryder Ligeglad Ledende spørgsmål Bebrejder Abstrakt Fokuserer på fortiden Går efter personen Ud af det kriminelle miljø Nogle unge, som har fået en dummebøde, flirter med eller er en del af det kriminelle miljø. En dummebøde kan være en anledning til, at den unge revurderer sit liv og overvejer sine ønsker for fremtiden. Vil den unge væk fra det kriminelle miljø, kan du som forælder støtte op om din søn/datter ved at opfordre og støtte ham/ hende i at: * få nye aktiviteter i fritiden, * starte på uddannelse og/eller job eller * komme langt væk fra lokalmiljøet i en periode. 11

14 En aftale mellem dig og dit barn Hvis din søn/datter har fået en dummebøde, bør I lave en aftale om, hvad der videre skal ske. Det er vigtigt at være enige om, hvordan situationen skal tackles. Med en aftale kan I også undgå senere misforståelser mellem jer. En aftale bør bl.a. indeholde en plan for: hvem, der gør hvad, hvornår, hvem, der ydermere skal involveres - f.eks. SSP-konsulent, socialrådgiver og skolelærer eller anden person, som dit barn har tillid til, anmeldelse til politiet, se afsnittet nedenfor, den unges fremtidige adfærd og eventuelle forholdsregler. Dummebøder - en strafbar handling Afhængigt af dummebødens karakter kan udstederen af dummebøden blive straffet for, at: afpresse penge, tøj, mobiltelefoner o.lign. ved hjælp af trusler om vold, betydelig skade på ejendele eller frihedsberøvelse. Dette straffes med fængsel indtil 1 år og 6 mdr. true en person til at begå røveri ved at anvende vold eller trussel om øjeblikkelig vold. Dette kan straffes med fængsel indtil 10 år. Den, som tvinger andre til at handle mod deres eget ønske og/ eller afpresser penge (eller andre værdier) ved hjælp af trusler om vold, vold m.m., begår en strafbar handling. Hvis udstederen af en dummebøde samtidig afpresser ofret ved at true med vold, begå vold eller ved at tvinge ofret til at begå en ulovlig handling, kan han blive straffet for at: fremsætte trusler, der fremkalder alvorlig frygt for ens eller andres liv, helbred eller velfærd eller truer med en strafbar handling. Dette straffes med fængsel indtil 2 år, begå vold mod andre. Dette straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år, 12

15 begå ulovlig tvang ved at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget mod deres vilje ved hjælp af vold eller trusler om vold. Dette straffes med fængsel indtil 2 år, medvirke til afpresning, tyveri eller røveri ved at opfordre til at begå en af de nævnte forbrydelser. Også andre paragraffer i straffeloven kan komme på tale afhængigt af dummebødens karakter og gerningsmandens baggrund. Straffen for at øve vold kan f.eks. forhøjes, hvis gerningsmanden tidligere er straffet for vold. Anmeldelse af dummebøder Anmeldelse er en god måde at stoppe dummebøder på, og det er den bedste måde at komme fornuftigt ud af problemet på. Det skyldes at: politiet kan efterforske sagen og kan sigte gerningsmanden. En anmeldelse vil ofte mindske gerningsmandens lyst til at uddele flere dummebøder, gerningsmanden vil ofte føle sig generet, hvis politiet og/ eller de sociale myndigheder bliver blandet ind i sagen. I nogle tilfælde kan en øget opmærksomhed på sagen medføre, at gerningsmanden undlader at inddrive bøden, en anmeldelse sender et vigtigt signal til gerningsmanden om, at I ikke vil acceptere dummebøder eller har tænkt jer at betale bøden. Du kan anmelde en dummebøde og andre kriminelle forhold ved at ringe, skrive eller møde op hos politiet. Når du anmelder et kriminelt forhold optager politiet din anmeldelse skriftligt. Derefter indleder politiet en efterforskning, hvor de kortlægger sagens forløb og indsamler beviser. Det sker bl.a. ved at afhøre ofret, gerningsmanden og vidner. Når efterforskningen er færdig, vurderer politiet, om der er beviser nok til at rejse en sag. Er beviserne tilstrækkelige rejser anklagemyndigheden tiltale mod gerningsmanden ved at udarbejde et anklageskrift. Man kan ikke foretage en anonym politianmeldelse. 13

16 Ingen anmeldelse - en ond cirkel Hvis I betaler dummebøden i stedet for at anmelde den, så risikerer I, at problemet fortsætter, og at I kommer ind i en ond cirkel med flere dummebøder til endnu større beløb. I opfordrer altså gerningsmanden til at udstede flere dummebøder til jeres søn/datter og til andre unge, da gerningsmanden vil opleve, at dummebøder kan betale sig. Inden I anmelder dummebøden til politiet, er det vigtigt, at din søn/datter får gjort op med eventuelle egne kriminelle forhold. For de fleste unge vil det også være en lettelse at stå ærligt frem, og få mulighed for at starte på en frisk. Det vil sige, at din søn/datter forholder sig til mulige konsekvenser ved at stå frem og erkender den kriminalitet, han/hun eventuelt selv har begået, og som politiet alligevel ville have fundet ud af under en eventuel efterforskning. Det kan være svært for din søn/datter at forstå, at en anmeldelse af dummebøden er den rigtige beslutning, hvis det betyder, at politiet får kendskab til ét eller flere strafbare forhold. I denne situation er det din opgave som forældre at støtte dit barn i at være ærlig og forstå konsekvenserne på langt sigt, bl.a. at din søn/datter får mulighed for at rette op på sine handlinger og kan bruge situationen til at sætte nye mål for fremtiden. Ved anmeldelse af dummebøder er det vigtigt, at du støtter din søn/datter igennem hele forløbet. Afpresning, trusler om vold og vold fører til dom Peter bliver opsøgt af en rockerrelateret person, der spørger efter Karstens adresse. Karsten skylder ham kr. Da Peter ikke fortæller, hvor hans kammerat Karsten bor, får han en dummebøde på samme beløb. Peter bliver altså afpresset til at betale Karstens gæld, og hvis Peter ikke betaler, bliver han udsat for vold. I de efterfølgende uger bliver Peter flere gange udsat for vold, fordi han ikke betaler. Da Peters kammerater overværer dette, bliver de truet til ikke at gå til politiet. Efter denne episode anmelder Peter gerningsmanden til politiet. Under retssagen bliver vidnerne beskyttet på vej til og fra retslokalet, da de ikke ønsker at møde andre rockerrelaterede personer. Retten dømmer den anklagede en fængselsstraf for afpresning, vold og trusler om vold. (Navnene er ændret for at beskytte den unges identitet). 14

17 Hvordan du forebygger utryghed Nogle unge tør ikke anmelde dummebøder til politiet, fordi de er bange for trusler. Praksis viser dog, at det er sjældent, at ofre bliver udsat for trusler efter anmeldelse eller i forbindelse med en retssag. Skulle det alligevel ske, at din søn/datter modtager trusler om repressalier efter dummebøden er anmeldt, så er det vigtigt at kontakte politiet med det samme. Retssystemet ser strengt på trusler mod vidner, og det kan straffes med fængsel indtil 6 år. Din søn/datter kan selv forebygge utryghed ved: at undgå at færdes alene i en periode, at undgå at færdes på steder, hvor gerningsmanden kan opsøge ham/hende f.eks. på diskoteker, at skifte mobilnummer og få skjul nummer funktion eller anonymt taletidskort, og altid at have sin mobiltelefon åben, hvor politiets nummer er indkodet. Politiet vil lave en individuel vurdering af sikkerheden. I forbindelse med en eventuel retssag kan I tage kontakt til en SSP-medarbejder (det kan være en socialarbejder, lærer eller politimand), der kan give jer støtte og moralsk opbakning. Under retssagen er der mulighed for, at gerningsmanden føres uden for retslokalet, når vidnerne afgiver deres forklaringer samtidig med, at vidneforklaringerne i enkelte tilfælde kan foregå bag lukkede døre, dvs. at tilhørere ikke har adgang. En anden måde at øge sikkerheden på er at involvere familie, naboer og andre borgere i lokalsamfundet, f.eks. ved at fortælle om sagen i pressen. Omtale af dummebøder, trusler m.m. skaber forargelse og kan få lokalbefolkningen til at tage stilling til, I retten Når sagen kommer for retten, skal gerningsmanden, ofret og andre vidner afgive deres forklaring, hvis sagen ikke behandles som en tilståelsessag. Når retten er færdig med at belyse sagen, afsiger retten en dom. Hvis sagen er startet i byretten kan gerningsmanden og anklagemyndigheden anke dommen til landsretten. Landsrettens dom er endelig. 15

18 Gode råd uden at anmelde Hvis du ikke umiddelbart ønsker at anmelde dummebøden, men gerne vil have politiets råd om dine muligheder, kan du kontakte politiet om sagen uden at lave en egentlig anmeldelse. hvad vi som borgere vil finde os i. En sådan fokus kan altså være med til at mobilisere lokalsamfundet og skabe et stærkere netværk omkring den unge, der vælger at stille sig op imod dummebøderne. Nick går til politiet Nick har overværet et røveri. Gerningsmanden truer Nick med vold, hvis han fortæller politiet om røveriet. Alligevel vælger Nick at anmelde forholdet til politiet og er villig til at vidne i retten. Op til retssagen sætter politiet skærpet patruljering på Nicks bopæl, og politiet kører ham til og fra retssalen. Sagen ender med, at gerningsmanden bliver dømt. (Navnet er ændret for at beskytte den unges identitet). 16

19 Forældrenetværk Er der flere unge i lokalområdet, som har fået en dummebøde og/eller som flirter med det kriminelle miljø, kan det være en støtte at danne et forældrenetværk. De fleste forældre har brug for at tale med andre voksne, som kender deres situation. I netværket kan I støtte og rådgive hinanden, og lave en fælles strategi for, hvordan I håndterer situationen i hjemmet. Kender I andre forældre i samme situation, kan I selv danne et netværk, eller I kan foreslå kommunens SSP-konsulent at starte et. Forældrenetværk Tina har startet et forældrenetværk. Det gjorde hun da hun opdagede, at hendes søn Jacob var ude i kriminalitet sammen med andre af byens unge. Som forældre har man behov for at tale med nogen, der forstår den situation, man står i, og som ikke er fordømmende. Man bliver jo desperat af at se sit barn komme længere ud på et skråplan, uden selv at kunne stille noget op, fortæller Tina. Forældrenetværket har kontakt til byens SSP-medarbejder, der fortæller dem om ungdomsmiljøet i byen, de lokale grupperinger m.m. Tinas råd til andre forældre er at: 1) søge hjælp, da det er hårdt for forældrenes indbyrdes forhold, for andre søskende m.fl., og 2) tale med venner og familie om problemerne. Selv om det kan være svært at tale om, så har Tina og de andre forældre i netværket udelukkende mødt opbakning og støtte - og ikke mindst har de fået nogen at dele deres bekymring med. (Navnene er ændret for at beskytte de unges identitet). 17

20 Råd og hjælp Det er svært at håndtere dummebøder. Derfor er det en god idé at få professionel hjælp. Det kan I få ved at kontakte: politiet kommunens SSP-konsulent socialforvaltningen (hvis den unge er under 18 år). I kan også kontakte en lærer, klubleder eller anden voksen, som I har tillid til - og bede ham/hende om at være jeres kontaktperson til kommunen og politiet. Nogle kommuner har også anonyme rådgivninger, hvor forældre og unge kan henvende sig med problemer. Det vil dog kun være få rådgivninger, der har direkte erfaring med at håndtere dummebøder, men de kan hjælpe jer til at finde ud af, hvem I skal tale med. 18

21 Epilog - Nytter det noget? Mange vil måske afholde sig fra at anmelde dummebøder, fordi det er opfattelsen, at det er svært at bevise. Nedenfor er kort refereret fra nogle domme fra Vordingborg og Hillerød, der klart viser, at det nytter noget. Den 3. december 2003 i Vordingborg Ret blev KJO dømt for afpresning ved udstedelse af en dummebøde på kr Dommen stadfæstet af Østre Landsret den 3. december Forurettede stod frem trods sin viden om at KJO havde forbindelse til Banditos. Den 8. juni 2004 blev ABA, DDK og TJM i Hillerød kriminalret dømt for flere forhold af dummebøder (afpresning) blandt andet på baggrund af vidneudsagn. Alle har nægtet sig skyldige under sagen. Dummebøderne var i størrelsesordenen til kr. og blev udstedt i situationer, hvor ofrene frygtede for deres liv. De valgte alligevel at stå frem, trods de tiltaltes tilknytning til X-Team og dermed Banditos. Retten i Ringsted idømte den 30. september 2004 HTH og BHP henholdsvis 1 år og 5 måneder og 1 år og 3 måneder fængsel for udstedelse af dummebøde på kr for bl.a. afpresning, vold og trusler. Begge er fuldgyldige medlemmer af Bandidos. Afpresningen skete fra april til juli 2004 og de har været varetægtsfængslet under sagen. 19

22 20

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 10. februar 2014 Sag 287/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sysette Vinding Kruse) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 6. september

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 151/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Georg Lett, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17. oktober

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært

D O M. Hillerød Rets dom af 4. maj 2015 (8-55/2015) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært D O M Afsagt den 16. september 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne B. Tegldal, Peter Mørk Thomsen og Jes Kjølbo Brems (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-1388-15: Anklagemyndigheden mod

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning - en vejledning Marts 2006 Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning Indholdsfortegnelse Forord... 3 Trusler og vold mod kommunalpolitikere i Danmark... 4 Hvordan skal du forholde dig før,

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 Sag 82/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 20.

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger

RISIKOVURDERING / Risikovurdering. Redskab til risikovurderinger RISIKOVURDERING / 2017 1 Risikovurdering Redskab til risikovurderinger 2 RISIKOVURDERING / 2017 Etnisk Ungs anonyme hotline til unge: 70 27 76 66 Rådgivning til fagfolk: 70 27 76 86 RISIKOVURDERING / 2017

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

D O M. Afsagt den 15. april 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Lone Kerrn-Jespersen og Martin Broms (kst.) med domsmænd).

D O M. Afsagt den 15. april 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Lone Kerrn-Jespersen og Martin Broms (kst.) med domsmænd). D O M Afsagt den 15. april 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Lone Kerrn-Jespersen og Martin Broms (kst.) med domsmænd). 14. afd. nr. S-442-15: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 Sag 158/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Navneforbud Det forbydes ved offentlig gengivelse af dommen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Sag

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. september 2010 Sag 149/2010 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holbæk den 7. december

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 Sag 119/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steffen Lausteen Andersen, beskikket) og T2 (advokat Jan Aarup, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm Vejen til Trygt Natteliv - om præventivt partnerskab 5 mm Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 4344 8888 Telefax +45 3343 0139 E-mail dkr@dkr.dk www.dkr.dk Layout

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 Sag 41/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Ole Schmidt) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 10. afdeling den 16. december

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt skærpelse.

D O M. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt skærpelse. D O M Afsagt den 26. juni 2014 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun, Henrik Bitsch og Pernille Margrethe Corfitsen (kst.) med nævninger). 3. afd. N nr. S-2820-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

At tale med unge om hash. - råd til forældre og venner

At tale med unge om hash. - råd til forældre og venner At tale med unge om hash - råd til forældre og venner Indhold Råd til forældre og venner 3 Søg oplysninger om hash 4 Samtalen 5 Resumé 15 RÅD TIL FORÆLDRE OG VENNER Når du læser denne pjece, tænker du

Læs mere

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast) Denne oversigt er tænkt som en form for katalog, hvor man som fagperson kan få inspiration til, hvordan man i forskellige

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Workshop Hvordan kommunikeres med den vanskelige kunde?

Workshop Hvordan kommunikeres med den vanskelige kunde? Workshop Hvordan kommunikeres med den vanskelige kunde? Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog og seniorkonsulent Mail: Riho@alectia.com Telefon: 30 10 96 79 Min baggrund? Organisationspsykolog,

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. februar 2014 Sag 313/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Esben Roslev) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Holbæk den 1. oktober 2013 og af

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Retsudvalget B 58 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Retsudvalget B 58 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Retsudvalget 2014-15 B 58 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. april 2015 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Emneord: vidnetrusler. Printet den:15. april 2016

Emneord: vidnetrusler. Printet den:15. april 2016 AM2012.09.04Ø - Vidnetrusler, forsøg, truet vidne under hovedforhandling i.f.m. afhøring, pistollignende tegn med hænderne, udspringer af DVH sagen, tidl straffet, 3 mdr (tillægsstraf). Emneord: vidnetrusler

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011 Sag 280/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 16. marts

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE

MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Voldspolitik for Lind skole

Voldspolitik for Lind skole Voldspolitik for Lind skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i vores arbejde med at forebygge vold og trusler om vold. Vold er

Læs mere

RETTEN I SØNDERBORG D O M. afsagt den 12. august Anklagemyndigheden mod T født Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

RETTEN I SØNDERBORG D O M. afsagt den 12. august Anklagemyndigheden mod T født Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. RETTEN I SØNDERBORG D O M afsagt den 12. august 2016 Anklagemyndigheden mod T født 1987 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 26. juli 2016. T er tiltalt

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere