KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Sabro dagtilbud

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 3. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Sabro dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Viborgvej. Sabro dagtilbud består af 1 vuggestuer, 1 børnehaver og 2 integrerede institutioner samt 1 dagpleje. 114 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 169 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 5,8% Af børnene i dagtilbuddet har en anden etnisk herkomst end dansk. 1,2% Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Sabro dagtilbud Vistoftvej 36 A Tlf.: Dagtilbudsleder: Helle Heikendorf helhel@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Vi er et dagtilbud, der består af 5 afdelinger. Den integrerede institution Tryllefløjten (0-6 år), Sabro Skovvej Børnehave (3-6 år), Sabro Vuggestue (0-3 år), Den intergrerede Institution Galaksen(0-6 år), samt Sabro Dagpleje (0-3 muligt til 6. år).alle afdelinger har fine udendørs faciliteter og vi har en fælles mooncar bane, fodboldt bane og bålhytte. På 1. sal i D.I.I. Galaksen har dagtilbudslederen og den pædagogiske leder af dagplejen kontor sammen med en 15 timers kontorassistent. På Sabro Skolevej har dagplejeafdelingen en legestue, som bruges minimum en dag ugentligt af hver af de 3 dagplejegrupper og den resterende tid bruges til kurser og projekter for grupper af dagtilbudet. Vi har et tæt sammarbejde med skolen, sfoen og klubben. De sidste 2 år har vi lavet et indskolings projekt med skole og sfo. Klubben/legepladsen bruger vi som udflugtsmål og i perioder låner vi lokaler der. Sabro ligger i udkanten af Århus Kommune. Den ligger langt fra og dog tæt ved byen. Det er en bydel med et godt udbygget stisystem, et gadekær, store grønne arealer, en byggelegeplads med dyrehold, boldbaner, en skole, et bibliotek, idrætsklubber og nærbutikker. Sabro er en bydel med et godt lokalmiljø. Der er løbende udstillinger og foredrag, samt årligt tilbagevendende aktiviteter for lokalsamfundets beboere. Vi har et aktivt fællesråd. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Respekt for grænser 2. Forældreindragelse 3. Sygefravær/ trivsel, 4. Rummelighed OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Vi har i lederteamet, i forældrerådene og i bestyrelsen, samt på afdelingernes personale møde diskuteret hvordan vi kan få forældrene til at føle sig mere indragede. Respekt for grænser er et emne, der fast tages op ved enhver nyansættelse samt, minimum en gang årligt. Her gennemgåes proceduren og ved en hver given lejlighed taler vi om, hvad vi skal være opmærksomme på og hvordan vi skal agere, hvis vi får henvendelser eller har mistanke om at grænserne overskrides. I vort daglige arbejde er vi opmærksomme på, at man så vidt mulig er synlig og passer på børnenes og egne grænser. Vi har emnet langtidsfriske på dagsordenen både i MED, på personalemøder og på bestyrelsesmøderne. Tæt kontakt og god opfølgning er vejen frem hos os. Arbejdet med rummelighed. En gruppe personaler på tværs af afdelingerne, har fået et supervisions forløb med dette emne. Inklusion har været det sidste halve ås gennemgående emne i hele dagtilbudet. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Resultaterne forældreindragelse: De er kommet mere på banen i flere af afdelingerne i forbindelse med forældre arrangementer bl.a. julefest, sommerfest, bedsteforældredag, arbejdslørdag og andet. Ud over det er der lavet forældrebank i Sabro børnehave, hvor forældrene byder ind med hjælp til aktiviteter/oplevelser og de laver egne projekter for grupper af børn. Bestyrelsen kommer med forslag til forældre/personale foredrag og aktiviteter og arbejder aktivt i vores lokalprojekter. Resultater af arbejdet med reskept for grænser: Er at alle medarbejder ved hvad de skal gøre, hvis de får en henvendelse fra forældre, hvis de oplever noget eller hvis de føler sig mistænkt for at overskride nogle grænser. Resultater sygefraværet: Sygefraværet er faldende og trivslen blevet højnet væsentligt. Vores sidste trivsels undersøgelse viste at trivslen er i god fremgang. Resultater rummelighed/ inklusion:vi mener inklusion er bedre end rummlighed, da det er vigtigt at børnene føler, at de er en del af fælleskabet og ikke bare et individ der kan rummes i afdelingen.vi arbejde på at alle børn har en god ven. Vore arbejde er, at sørge for at alle børn er en del af et fællesskabet 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Den daglige pædagogiske praksis, den daglige dialog, dokumentation af læreplanerne, i Sus samtalerne, i vores arbejde med overgange fra hjemmet til vuggestue og dagpleje, vuggestue og dagpleje til børnehave og fra børnehave til skolen, således at der bliver sammenhæng i barnets liv. Som resultat ser vi, at... Forældre og børn hurtigere bliver fortrolige med den nye hverdag. At barnets evne til at agere i forskellige arenaer, er betydeligt lettere at mestre, når der er etableret en god og professionel kontakt til forældrene. At forældre henvender sig, når de har behov og at vi når vi henvender os møder en stor samarbejdsvilje. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Eftersom forældresamarbejdet har så stor betydning for børn og unges trivsel, læring og udvikling, er det vigtigt at forholde sig til forældrenes oplevelse af kontakten til dagtilbuddet. Men det er ligeledes væsentligt, at spørge til deres oplevelse af at blive inddraget og ikke mindst hørt i spørgsmål og beslutninger vedrørende deres barn og forholdene i institutionen. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...den daglige kontakt til personalet/dagplejeren 79,0% 74,0% 77,2% 80,0%...inddragelsen af forældre i beslutninger vedr. pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 66,0% 49,0% 54,7% 66,7% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med i inddragelsen i spørgsmål vedr...: Kommunen...deres barns læring og udvikling ,1% 84,9%...deres barns trivsel ,6% 77,4%...pladsen til forskellighed ,3% 58,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2007 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,5% 83,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,3% 84,9% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på At de aktiviteter vi sætter i gang, understøtter barnets udvikling. De voksnes opgave er at skabe et miljø, hvor børnene får mulighed for at lege, undersøge, eksperimentere, fabulere og fordybe sig, samt blive udfordret til egen læring. Vi går foran, ved siden af og bagved for at hjælpe, støtte og vejlede hvert enkelt barn. Som resultat ser vi, at... Vi har få af børn, der har brug for en fokuseret eller en særlig indsats i forbindelse med sprogmaterialet. At vi ved hjælp af læringshjulet kan målrette vores indsats. Vores børn er skoleparate og lever op til skolens forventninger. Næsten alle vores børn går videre i den almene skole. 9 KVALITETSRAPPORT

10 Delmål: "Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau." BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er år- At have indlevelse i andre 0-3 år :At børnene er opmærksomme på hinanden. At de har en stærk samhørighed i grupperne. At de har et tydeligt samspil hvor de spejler sig i hinanden og inviterer til leg gennem sprog og mimik. Børnene ved hvad det vil sige at være glad/ked af det og viswer det ved at drage omsorg 3-6 år At børnene siger og viser at de har forståelse for andres meninger, At de kan udsætte egne behov til fordel for andre, at de hjælper de andre, at de invitere andre med i fællesskabet år - At handle selvstændigt 3-6 år At tage vare på personlig integritet De ældste vugge/dagpleje børn viser vilje og bevidsthed om hvad de vil og ikke vil.de vil være og er aktøre i deres dagligdag indenfor de pædagogisk rammer vi sætter for dem. 3-6 år. At barnet fortæller hvad det vil være med til og ikke være med til, at barnet agumenter for at blive lyttet til og forstået år - At være psykisk robust At børnene med base i en grundlæggende tryghed og tillid til deres primære voksne, er i stand til at bevæge sig fra noget kendt til noget nyt og ukendt. Vi ser børnene magter en vis modgang og kommer videre der fra. 3-6 år : At barnet viser mod til at tage nye initativer og forsøger sig med at indgå i nye relationer og aktiviteter. Giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står fast ved disse. Håndterer andre børns afvisninger og nye udfordringer. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...evne til at udfordre det enkelte barn - 63,0% 58,7% 70,2%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 82,0% 77,0% 70,2% 78,8% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er år - At etablere en sproglig kontakt3-6 år- at forstå og bruge sproget situations uafh 0-3 år : De søger øjenkontakt og giver udtryk. De tager iniatativ til at snakke med andre. De ældste snakker til de andre børn, for at få dem til at se eller høre noget bestemt 3-6 år Svarer meningsfuldt på spørgsmål og hvad, hvordan og hvorfor. Genfortæller en hændelse og fortæller om noget der skal eller kan finde sted. Siger lange sætninger med fordi og som år - At kommunikere med sin omverden 0-3 år De bruger lyde, ord og remser sammen med andre. Giver respons på det andre siger og gør. De ældste børn fortæller om deres oplevelser 3-6 år : De fortæller om deres oplevelser sammenhængende. De kan håndtere konflikter verbalt.snakker om og kan benytte forskellige termologier år - At forstå sprogets regler 3-6 år - At eksperimenter med skriftsproget 0-3 år- Taler i sætninger på 3-4 ord. Er nysgerrige og viser interesse overfor tegn, symboler og begreber. 3-6 år - De benytter ord, tal og bogstaver i legen. De kan læse symboler og logoer. De kan skrive bogstaver, enkelte ord og tal. 11 KVALITETSRAPPORT

12 SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedste indikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er sprogvurderingen. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over 85 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogvurderer alle børn med dansk som andetsprog, inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at afdække behovet for støtte til at lære dansk. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 35 %. Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. 0 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 3 Antal gennemførte sprogscreeninger af 5-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats 92.3% 89.7%...en særlig indsats Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 37.4% 60.8% Andel af 5-årige børn med dansk som andetsprog, der ved sprogvurdering før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk 100% 68% 27.1%...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/12 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er år - At være kreativ De er yderst eksperimenterende, undersøger alt og bruger tingene i et utal af sammenhænge. De bruger alle sanserne. De skaber deres egne regler og kultur. De skaber sammen og leger lege der tager afsæt i det der gør indtryk på dem ( eks. farlige tigere) samt det der sker omkring dem De ældste finder på nye lege, danse m.v år- At være opmærksom på egen kultur 0-3 år De er engagerede i sanglege og sange med fagter. De kender sangene og spørger uopfordret efter dem. De deltager i sangene med fagter og mimik. 3-6 år: er interesserede i folk fra andre lande, deres påklæning, sprog og opførsel. De klæder sig ud og leger de er en anden, spørg til ting der er nye, spørg til egne traditioner hvad, hvordan og hvorfor år- At deltage i kulturelle fælleskaber 0-3 år -I de fastlagte forløb med musik, rytmik og bevægelse ser vi hvordan børnene udvikler sig i forhold til at turde være med. De øver sig i at være i midten, holde i hånd og følge spilleregler.det er vigtigt at det er de samme børn der deltager over flere gange. 3-6 år : Udvikler og fastholder regler sammen med andre i spil og leg. Er aktiv med krop og sprog i dramalege.deltager i sanglege med mimik og fagter. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi - 75,0% 77,7% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er år - At have glæde ved oplevelser i naturen 3-6 år- at eksperimenter med naturens m 0-3 år - Børnene løber, hopper, ler og snakker i og om naturen. De er nysgerrige på dyrenes bosteder. Bygger og leger med naturmaterialer. 3-6 år:børnene afprøver og udvider deres grænser.afprøver hvad naturens materialer kan bruges og holde til. De omtaler og benytter kategorier som vægt, form og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer år- At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen 3-6 år - At have indsigt i 0-3 år:kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad de ser. Børnene viser respekt for dyr og planter. De sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener 3-6 år Undersøger og spørgs om dyr og planters livsbetingelser.fortæller om dyrs levesteder og måder.fortæller om tegn på døgnets og årstidens skiften år - At være nysgerrig over for naturen og dens fænomener 3-6 år - At efterleve adf 0-3 år :Leger med ting i naturen, iagttager dyr og deres affærd. Børnene spørger til regn, sne, ild, sol, måne og stjerner. Er nysgerrig på hvad dyrene spiser. 3-6 år;rydder op, fjerner affald, passer på dyr og planter. Taler om sundt og usundt, og hvad der eriorden og ikke iorden 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på At arbejder med at sikre børnenes trivsel og sundhed, ved at arbejde ud fra et anerkendende menneskesyn, handleplan for bevægelse og handleplan for mad og måltid. Vi sørger for, at børnene får lært, at det er vigtigt med en god hygiejne og hvad der sundt og usundt og hvorfor. Som resultat ser vi, at... Børnene er opmærksomme på hvad der er sundt og usundt. Der er skabt en bevidsthed blandt børnene om, at man vasker hænder før og efter måltidet, efter toilet besøg. 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er år-at være selvhjulpen i hverdagen o-3 år De fleste af de store børn kan med lidt støtte fra en voksen eller et andet barn selv klare af- og påklædning. De mindre vil gerne samarbejde med at få tøjet af og på.. Børnene har styr på rutinerne og udtrykker interesse i at være aktive deltagere. 3-6 årved vores seneste evaluering, kan vi konstatere at børnene er blevet mere selvhjulpene ved at personalet har givet sig tid til at lade barnet selv tage tøj på. Vi oplever børn, der er stolte og glade over at de selv kan. Vi har flere børn, der ikke spørger om, hvad de skal have på ud, men selv kan mærke efter. Børn der er glade for at de kan hjælpe med praktiske ting. Flere af de store børn kan spise med kniv og gaffel år- At være kropsbevidst 0-3 år; Børnene vil gerne bevægelse sig. Vii ser, at børnene oplever og tilegner sig verden gennem motorisk udfoldelse. De imiterer hinanden og de er opmærksomme på hvad der sker i omgivelserne. De er optaget af øver sig igen og igen på at at bruge deres i alle mulige situationer- både inde og ude. 3-6 år;at børnene er blevet bedre til at mærke efter om de virkelig har ondt eller det er noget andet der er galt. At de kender deres begrænsninger/evner i forhold til deres motorik. At de tør udfordre sig selv lidt mere motorisk, de er mere kropsbevidste år- at være rutineret med sine grundbevægelser 17 KVALITETSRAPPORT De går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber.de undersøger hvad kroppen kan f.eks.balancerer på et ben og skifter mellem højre og venstre ben De løber eller går over en længere distance uden at give op 3-6 år,at børnene ved vores årlige motionsløb kan løbe meget langt, da der bliver

18 trænet op til dagen. Børnene er glade og trygge ved motionen. I nogle af institutionerne, har der været flere oplæg og kursuser både til børn og voksne i motorik og bevægelse, dette har givet flere motorisk sikre børn og given børnene en glæde ved at kunne bruge deres krop på mange nye måder.

19 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og er en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 7,1% 10,0% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 12,5% 13,5% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

20 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddenes evne til at skabe trivsel for jeres barn skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet ,6% 92,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

21 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på Inklusion At støtte børnene i at få venner og lære hvad venskabet betyder. At få skabt et fællesskab, som alle børn er en vigig og aktiv del af. Således at børnene ikke kun er en fysisk del af fællesskabet, men også føler sig som en del af fællesskabet. At vi alle er forskellige men lige værdifulde. Som resultat ser vi, at... Næsten alle børnene har en god ven. At børnene forstår at ikke alle børn er ens og at der ikke gælder de samme regler for alle børn altid. At alle børn føler sig som en del af et fælleskab og bliver savnet, hvis de ikke er tilstede. 20 KVALITETSRAPPORT

22 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er år-at etablere venskaber 3-6 år at etablere og fastholde venskaber 0-3 år:mange af vore børn er glade for at se deres venner, begynder så småt at spørge andre børn om de vil være med i legen. De ældste hjælper, roser, trøster og taler om bestemte børn. De begynder at efterligne og kopiere hinanden 3-6 år De spørger hinanden og de skal lege sammen. De snakker om hinanden og bruger begrebet ven. De kontakter nye børn og får nye venner. De hjælper, støtter, trøster m.v. hinanden år- At indgå i fællesskabets sociale spilleregler 3-6 år at indgå i samspil med andre o-3 år :Begynder gerne at ville være med i fælleskabet. Øver det at overholde aftaler og regler i forskellige legesituationer. De store børn fortæller de andre hvad de må og ikke må. 3-6 år: Udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder. De overholde aftaler og regler i legen, og når de spiller spil.de fortæller hinanden, lytter til hinanden og tager hånd om hinandenog viser accept og tolerence år-at kommunikere med følelser 3-6 år At handle i sociale fælleskaber 0-3 år;de fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog.de giver respons på ængstelse og glæde.de viser insisterende, hvad de har lyst til 3-6 år De samarbejder og indgår kompromier, laver aftaler og sætter rammer, tager hånd om at alle er med, prøver at være retfærdige. 21 KVALITETSRAPPORT

23 FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn er en del af et fællesskab skal være over 85%. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,9% 79,2% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen 87,0% 81,0% 82,1% 85,3% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj grad eller meget høj grad mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2009 Kommunen ,6% 73,0% 22 KVALITETSRAPPORT

24 Det er en del af livet, at have konflikter, også småbørn har konflikter. Men mobning er ikke bare en enkeltstående konflikt, men negative handlinger eller overgreb. Børn kan blive syge, stressede og have svært ved at koncentrere sig. De kan også udvikle lavt selvværd og blive socialt isoleret. Det er derfor vigtigt, at voksne griber ind, hvis det registreres, at der i børnegruppe er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som er fordrejet i negativ eller ekskluderende retning. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 93,0% 71,0% 69,2% 74,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

25 SBESTYRELSENS UDTALELSE