Dokumentation af BNP-indikator
|
|
- Lilian Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dokumentation af BNP-indikator November 2016 Danmark Statistik Sejrøgade København Ø
2 af Bahar Dudus, Daniel F. Gustafsson, Rasmus Rold Sørensen, Carmela Moreno, Søren Havn Gjedsted, Jonas Dan Petersen, Timmi Graversen,
3 Indholdsfortegnelse 1. Om beregning af BNP-indikatoren Fremskrivning af produktionsværdien Deflatering, kædning og prismodel Beregning af forbrug i produktion samt produktskatter og -subsidier Sæsonkorrektion Revision og usikkerhed Kilder og metoder for enkeltområder Fremskrivninger med økonometriske modeller Landbrug Energi Råstofindvinding Forsyningsvirksomhed Industri Byggeri og bolig Markedsmæssige tjenester (Moms) Transport Finans Offentlig Afsluttende vurdering og justering af indikatoren... 11
4 1. Om beregning af BNP-indikatoren BNP-indikatoren (BNP45) giver et foreløbigt estimat på den kvartalsvise vækst i det sæsonkorrigerede reale bruttonationalprodukt (BNP) for det senest afsluttede kvartal. BNP45 offentliggøres ca. 15 dage tidligere end den første offentliggørelse af nationalregnskabet, der udkommer ca. 60 dage efter kvartalets udløb (KNR60). For at opnå den størst mulige pålidelighed af estimatet gennemføres beregningen i videst mulige omfang med samme kilder og metoder, som anvendes i KNR60. På en række områder er det dog nødvendigt at afvige fra den normale beregningsmetode bag KNR60, da der må arbejdes med andre kilder og dermed metoder. For at gøre beregningen af BNP-indikatoren tilstrækkelig hurtig udføres den med kun 15 brancher og med færre og mindre detaljerede data. Beregningen af BNP45 omfatter kun BNP fra produktionssiden og inddrager derfor ikke al information fra de ca indikatorer, der normalt indgår i opstillingen af det kvartalsvise nationalregnskab ved KNR60. Uden en beregning fra anvendelsessiden kan der ikke systematisk tages hensyn til oplysninger om udenrigshandel, forbrug og investeringer. Der kan heller ikke laves en afbalancering af udbud (tilgang) og efterspørgsel (anvendelse) i økonomien Fremskrivning af produktionsværdien Som hovedregel indledes beregningen af BNP45 ved at fremskrive tidsserierne for produktionen i det kvartalsvise nationalregnskab med væksten i de kildedata, der er tilgængelige ca. 35 dage efter kvartalets udgang. I nogle tilfælde, hvor data endnu ikke er tilgængelige, anvendes økonometriske fremskrivninger (nowcasting 1 ). Beregningen foretages for hver af de følgende 15 brancher: Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme Boliger Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service 1.2. Deflatering, kædning og prismodel For at opgøre den reale vækst skal produktionens værdi være opgjort i faste priser - dvs. i priserne fra et fast basisår. Udviklingen i produktionen i faste priser angiver produktionens realvækst. Dermed finder man frem til væksten renset for prisudvikling. Indikatoren for den enkelte branche beskriver enten udviklingen i faste eller løbende priser. Indikatorer i faste priser (baseret på mængdeudvikling) bruges hovedsageligt for landbrug, råstofindvinding, forsyningsvirksomhed og byggeri. Hvis den anvendte indikator for produktionen er i løbende priser, deflateres indikatoren så vidt muligt med samme prisindeks som anvendes i KNR60. Opgørelsen i faste priser foretages ligesom ved KNR60 på et detaljeringsniveau for produktionsbrancher, der svarer til nationalregnskabets 69-gruppering. På den måde undgår 1 Nowcasting forstås her som estimation af data for en periode, der allerede er passeret, men hvor data endnu ikke er tilgængeligt. 4/11
5 man så vidt muligt uønskede sammensætningseffekter. Produktionen i faste priser repræsenteres af et kædeindeks, der er opstillet med samme metode som i nationalregnskabet - jf. notatet Kædeindeks og sæsonkorrektion. Til at beregne prisudviklingen for forbrug i produktionen bruges i nogle brancher en input-output baseret prismodel. Prismodellen sammenvejer detaljerede prisindeks for produktionen opdelt på ovennævnte 69 brancher og importen opdelt på 115 varer og tjenester vha. en input-output tabel fra det årlige nationalregnskab. Prismodellen er yderligere beskrevet i afsnit 4.1 i dokumentationen af det kvartalsvise nationalregnskab Quarterly National Accounts Inventory Beregning af forbrug i produktion samt produktskatter og - subsidier BNP angiver bruttoværditilvæksten i markedspriser og ligger begrebs- og talmæssigt tættere på BVT, som er bruttoværditilvæksten i basispriser, end på hele produktionen. For at beregne en branches bruttoværditilvækst (BVT) skal branchens forbrug af varer og tjenester som input i produktionen fratrækkes produktionsværdien. Inputtet i produktionen kan leveres af branchen selv, af andre danske brancher eller af udlandet i form af branchens import. Det er derfor vigtigt at skønne på eller antage noget om branchernes forbrug i produktionen. Det samme gælder produktskatter og -subsidier, som bestemmer forskellen på markedspriser og basispriser. Som udgangspunkt antages forbrug i produktion at udgøre samme andel af produktionen i faste priser som i samme kvartal året før. Dermed tages der hensyn til sæsonmønsteret i forbrugets andel af produktionen. Antagelsen indebærer desuden, at den årlige realvækst i bruttoværditilvæksten svarer til den årlige realvækst i produktionen på detaljeret brancheniveau. For enkelte brancher anvendes andre metoder til at beregne forbrug i produktion. Fx er der regnskabstal for den offentlige branches forbrug af varer og tjenester. Når beregningen af forbrug i produktion foretages i løbende priser, bruges den ovenfor nævnte input-output baserede prismodel til at deflatere værdien og beregne forbrugets realvækst. Eftersom BNP ikke opgøres fra anvendelsessiden, kan produktskatter og -subsidier ikke beregnes som ved KNR60, hvor de antages at udgøre en konstant andel af anvendelserne i faste priser på detaljeret niveau. Fx udgør afgiften på husholdningernes køb af køretøjer en fast andel af købet. I fravær af en anvendelsesside til at beregne produktskatter og -subsidier ud fra, er det valgt at antage, at produktskatterne og -subsidierne stiger i takt med bruttoværditilvæksten (BVT). BNP opgøres som nævnt i markedspriser og består derfor af BVT i basispriser plus produktskatter og -subsidier. Dermed kan antagelsen om samme stigning i BVT og produktskatterne og -subsidierne bidrage til forskellen mellem BNP-væksten i BNP45 og KNR60. I så fald skyldes forskellen, at den detaljerede opgørelse af produktskatterne og -subsidierne ved KNR60 indebærer, at BNP vokser hurtigere eller langsommere end BVT. Forskellen på BNP- og BVT-væksten kan fx skyldes en markant udvikling i det private forbrug af afgiftstunge varer som køretøjer og energi. Der arbejdes på at lave et estimat for produktskatter og -subsidier ved at udnytte foreløbige oplysninger om forbrugsudviklingen til en senere udgave af indikatoren Sæsonkorrektion Sæsonkorrektion foretages med de samme metoder, som bruges til at beregne sæsonkorrigeret BNP i det kvartalsvise nationalregnskab. Bruttoværditilvæksten i kædede værdier sæsonkorrigeres for hver af de 15 brancher nævnt i afsnit 1.2, og de 15 sæsonkorrigerede vækstrater aggregeres efterfølgende til den samlede sæson- 5/11
6 korrigerede bruttoværditilvækst. Se mere i notatet Det sæsonkorrigerede BNP. Ift. det sæsonkorrigerede BNP i nationalregnskabet afviger BNP-indikatoren ved, at der ikke foretages særskilt sæsonkorrektion af produktskatter og -subsidier. Det skyldes den antagelse, at disse har samme udvikling som den sæsonkorrigerede bruttoværditilvækst Revision og usikkerhed BNP-indikatoren er som nævnt i videst mulig omfang beregnet med samme kilder og metoder, som anvendes i det kvartalsvise nationalregnskab. Beregningen af indikatoren vil dog afvige fra KNR60 beregningen af primært to årsager. For det første er der en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da kun produktionssiden beregnes. Begge dele bidrager til at øge usikkerheden i forhold til KNR60. En typisk revision af BNP-væksten fra BNP45 til KNR60 kan omfatte, at væksten i den samlede produktion revideres, fordi der er kommet flere data om produktionen. En revision kan også hænge sammen med, at skønnet på virksomhedernes forbrug af produktionsinput justeres, i forbindelse med at økonomiens tilgang og anvendelse afbalanceres. Skønnet på produktskatter og - subsidier kan også ændres i en revision pga. nye oplysninger om det private forbrug og øvrige efterspørgselskomponenter. Der udvikles stadig på metoden bagved BNP-indikatoren, og pga. den korte tidsserie er det endnu ikke meningsfyldt at beregne et usikkerhedsmål for indikatoren. I forbindelse med udviklingen af indikatoren er indikatorberegningen søgt gennemført for perioden fra 3. kvartal 2014 til 4. kvartal 2015, og der er lavet egentlige testberegninger i første og andet kvartal Resultaterne kan ses i figuren nedenfor. Figuren viser BNP-væksten ifølge BNP45 og KNR60. Det er vanskeligt at lave den nye vækstindikator for kvartaler i 2014 og 2015, fordi man ikke uden videre kan genskabe det relevante datasæt. Beregningerne på perioden før 2016 skal derfor tages med ekstra forbehold (markeret med lyseblå i figuren). Realvækst i BNP 2,0 Pct. BNP-vækst (BNP45) BNP-vækst (KNR60) 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2, Den kvartalsvise BNP-vækst i nationalregnskabet revideres løbende efter offentliggørelse af KNR60 første gang 90 dage efter kvartalets udløb og sidste gang i forbindelse med offentliggørelse af endelige årstal knap tre år efter årets udløb. 6/11
7 2. Kilder og metoder for enkeltområder BNP-indikatoren bygger på en beregning af produktion og bruttoværditilvækst i faste priser for 15 brancher. I de følgende afsnit omtales beregningens brug af økonometriske modeller på kildedata, og der gives en kort beskrivelse af det væsentligste kildemateriale bag beregningerne. Beskrivelsen af kildematerialet tager udgangspunkt i otte hovedområder for kildedata, der fordeler sig på de 15 brancher, som vist i tabellen nedenfor. Detaljeringsniveau for beregning af BNP-indikator Andel af BVT i 2015, pct. Kildeområde 1 A Landbrug, skovbrug og fiskeri 1,1 landbrug 2 B Råstofindvinding 1,6 energi 3 C Industri 14,7 industri 4 D_E Forsyningsvirksomhed 2,4 energi 5 F Bygge og anlæg 4,5 byggeri og bolig 6 G Handel 11,9 moms 7 H Transport 5,4 transport 8 I Hoteller og restauranter 1,5 moms 9 J Information og kommunikation 4,6 moms 10 K Finansiering og forsikring 6,4 finans 11 LA Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme 2,5 moms 12 LB Boliger 7,8 byggeri og bolig 13 M_N Erhvervsservice 8,8 moms 14 O_Q Offentlig administration, undervisning og sundhed 23,1 offentlig 15 R_S Kultur, fritid og anden service 3,6 moms 16 Bruttoværditilvækst i alt (1+ +15) 100,0 17 D.21-D.31 Produktskatter minus produktsubsidier 15,6 18 Bruttonationalprodukt (16+17) 115, Fremskrivninger med økonometriske modeller Fremrykningen af BNP-beregningen har i flere tilfælde reduceret datagrundlaget. Det drejer sig typisk om, at der mangler data for den sidste måned i kvartalet og i enkelte tilfælde data for hele kvartalet. Når der mangler data, er der brugt økonometriske tidsseriemetoder for at lave et nowcast. Det er valgt at bruge ARIMAmodeller eller modeller inden for ARIMA-familien (fx reg-arima og ARIMAX). Det er modeller, der benytter dataseriens egen historik til at danne et skøn. Modellerne indebærer, at man for hver periode måler seriens korrelation med tidligere perioder og bruger korrelationsmønstret til at estimere, hvordan serien kan forventes at udvikle sig. I de valgte modeller kan også indgå supplerende tidsserier, der er tilgængelige på beregningstidspunktet. Modellerne vurderes løbende ud fra en række statistiske tests, og estimaterne gennemses med henblik på at forebygge modelfejl. Det forventes, at branchernes produktionsskøn er delvis modelbaseret og delvis baseret på skøn. I forbindelse med modeludvælgelse og evaluering forsøges det at maksimere beregningsmetodens konsistens på tværs af brancherne Landbrug For Landbrug, skovbrug og fiskeri omfatter beregningen primært vegetabilsk og animalsk landbrugsproduktion. Til brug for opgørelsen af den vegetabilske produktion foreligger det samme datagrundlag som til KNR60. Opgørelsen af den animalske landsbrugsproduktion har i KNR60 været baseret på en simpel fremskrivning af den kvartalsvise produktionsstatistik. Denne metode er nu udviklet, så den animalsk landbrugsproduktion kan estimeres vha. månedlige indikatorer. For alle produktionsindikatorer gælder, at den tredje måned i kvartalet ikke foreligger på opgørelsestidspunktet for BNP45. Derfor estimeres den tredje måned vha. en ARIMA-model for hver af produktionsindikatorerne. 7/11
8 2.3. Energi Råstofindvinding Kildedata for Råstofindvinding består af data fra Energistyrelsen (ENS). For kvartalets første to måneder indarbejdes produktionsoplysninger fra ENS månedsstatistik. For kvartalets tredje måned kan man ikke nå at bruge månedsstatistikken. For denne måned indarbejdes i stedet ENS foreløbige estimater på den månedlige produktion. Hvis de foreløbige estimater ikke er til rådighed, estimeres den tredje måneds produktion vha. ARIMA modeller Forsyningsvirksomhed Forsyningsvirksomhed er ligesom Råstofindvinding baseret på månedsstatistikken fra ENS for de første to måneder, mens produktionen i kvartalets tredje måned estimeres vha. ARIMA-modeller Industri Ved beregningen af industriens bruttoværditilvækst benyttes generelt samme metode som ved KNR60. Industriens produktion og omsætning ligger til grund for omsætningen i industrien. En foreløbig intern version af Lagerværdistatistikken bruges i beregningen af lagerændringerne. Summen af omsætning og lagerændringer udgør produktionen i industrien. Den branchespecifikke produktion deflateres med et relevant prisindeks, der i de fleste tilfælde kommer fra Producentprisindeks for varer. Der kan forekomme afvigelser mellem BNP45 og KNR60 af to grunde. For det første korrigeres industriens produktion ved beregningen af KNR60 i henhold til et internt foreløbigt resultat fra statistikken om Industriens salg af varer, hvilket ikke er muligt ved opgørelsen af BNP45. For det andet kan der forekomme ændringer i Lagerværdistatistikken ift. den foreløbige interne version, som anvendes til BNP Byggeri og bolig Beregningen af bruttoværditilvæksten i Bygge og anlæg foretages på omtrent samme måde som ved KNR60. De to hovedkilder til denne beregning er antallet af aktivitetskvadratmeter, der beregnes ud fra bygge- og anlægsstatistikken og byggebeskæftigelsen, der begge er tilgængelige på beregningstidspunktet. Den eneste forskel i forhold til KNR60 er, at anlægsprisindekset og omkostningsindekset for boligbyggeri ikke er tilgængelige på beregningstidspunktet. Den manglende observation på de to kvartalsvise prisindeks estimeres med ARIMA-modeller. Produktionen i branchen Boliger beregnes på samme måde som ved KNR60, og er baseret på en fremskrivning af bestanden af eje- og lejeboliger. Forbruget i branchens produktion antages at følge produktionen i reparation og vedligeholdelse, som er en underbranche af Bygge og anlæg Markedsmæssige tjenester (Moms) De markedsmæssige tjenestebrancher, hvor Firmaernes køb og salg (FIKS), også kaldet momsstatistikken, er hovedkilden, udgør over 30 pct. af BVT. Dermed spiller momsstatistikken en væsentlig rolle i beregningen af BNP-indikatoren. I beregningen af tjenestebranchernes produktion anvendes momsstatistikken både til BNP45 og til KNR60. Produktionen i løbende priser i de enkelte tjenestebrancher fremskrives med den kvartalvise vækst i momsstatistikken, som er den eneste kilde, der findes som indikator for væksten i produktionen i disse erhverv. Realvæksten beregnes efterfølgende ved at deflatere med et relevant prisindeks, der i de fleste tilfælde er det samme som bruges ved KNR60. 8/11
9 En lovændring pr. 1. januar 2014 lempede kravet til virksomhedernes indberetning af moms til SKAT. Lempelsen har mindsket den indberettede andel af den totale omsætning, og det rammer opgørelsen af både BNP45 og KNR60. Dermed øges kravet til estimering af et stort antal virksomheders omsætning i FIKS. Efter lempelsen af indberetningskravet har den hidtidige estimationsmetode vist sig at være utilstrækkelig, og det har været nødvendigt at skønne omsætningen på brancheniveau ved KNR60 og ved testberegningerne af BNP-indikatoren. Da der er mindre tid til at opregne og skønne ved beregningen af BNP45 end ved opstillingen af KNR60, øges usikkerheden af BNP45 i forhold til KNR60. Som eksempel på usikkerheden ved FIKS kan det nævnes, at den totale omsætning i fjerde kvartal 2014 blev revideret med 8-13 mia. kr. per måned. Det skal ses i forhold til et niveau på ca. 285 mia. kr. pr. md altså en revision på ca. 3-4,5 procent. I forbindelse med testberegninger af BNP-indikatoren som dog skal tages med forbehold har revisioner i momskilderne påvirket den kvartalsvise BNP-vækst med i gennemsnit ca. 0,2 procentpoint. Hvor ofte en virksomhed indberetter moms afhænger af virksomhedens størrelse. Fra 1. januar 2014 skal små virksomheder med en årlig omsætning på under 5 mio. kr. indberette moms på halvårsbasis. Mellemstore virksomheder med en årlig omsætning mellem 5 og 50 mio. kr. skal indberette moms på kvartalsbasis. Store virksomheder med en årlig omsætning over 50 mio. kr. skal indberette månedligt senest 25 dage efter månedens udgang dog ikke for juni måned, hvor indberetningsfristen er forlænget, så den ikke ligger i sommerferieperioden. Den månedlige FIKS statistik bygger dermed på data for de store virksomheders omsætning. Omsætningen for de mellemstore og små virksomheder i FIKS baseres på estimation, indtil der foreligger indberetninger. Den særlige usikkerhed om omsætningen i juni måned pga. den forlængede indberetningsfrist har fået Danmarks Statistik til at aflyse offentliggørelsen af juni-udgaven af FIKS. Det kan tilføjes, at behovet for estimation i FIKS og ved beregningen af BNP45 varierer fra branche til branche, da andelen af store virksomheder varierer. Der arbejdes på at implementere en ny estimationsmodel, der kan forbedre skønnene på de små og mellemstore virksomheders omsætning, men arbejdet vanskeliggøres af den korte længde på de relevante tidsserier Transport Til opgørelsen af bruttoværditilvæksten i Transport kan der generelt bruges samme kilder og metoder som ved KNR60. For søtransport, som udgør ca. halvdelen af branchens BVT, kan der dog være tale om mere foreløbige kilder. Til at beregne væksten i omsætningen bruges en foreløbig udgave af tjenesteeksporten, der kan afvige fra udgaven, som indarbejdes i KNR60. Søtransportens prisudvikling kan også afvige, da der ved beregningen af BNP45 bruges fragtrater, som findes i tabeltillæg til offentliggjorte regnskaber fra branchens største aktører. I KNR60 kan der være indarbejdet foreløbige indberetninger til Danmarks Statistiks opgørelse af tjenesteprisindeks. For to undergrupper i transportbranchen bruges momsomsætningen som indikator. Der kan derfor være en særlig usikkerhed angående de to undergruppers produktion ved beregningen af BNP45 jf. omtalen af momsstatistikken i Finans Kildedata for finansbranchens produktion består dels af data om renteindtjening i den finansielle sektor og dels af offentliggjorte regnskaber fra udvalgte finansielle institutioner. Ved hjælp af regnskabsoplysningerne beregnes en indikator for produktionen af direkte betalte banktjenester. Indikatoren bruges til at fremskrive produktionsoplysningerne for øvrig finansiel virksomhed. Deflatering foregår på samme måde som ved KNR60. Mere information om deflatering af produktionen i 9/11
10 den finansielle sektor kan findes i notatet Nationalregnskab, Fastprisberegninger, Kilder og metoder. Til deflatering af forbruget i produktionen bruges prisindeks fra input-output prismodellen jf. afsnit 1.2. Samme metode vil fra 3. kvartal 2016 og frem blive brugt til at estimere branchens BVT ved opstillingen af KNR60. Mere detaljerede produktionsdata er først tilgængelige ved den reviderede opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab, som offentliggøres 90 dage efter kvartalets udløb Offentlig Til beregningen af produktion og bruttoværditilvækst i Offentlig Administration, undervisning og sundhed benytter man ved KNR60 en foreløbig intern version af Kvartalsvise offentlige finanser som kilde. Denne interne leverance er fremrykket, så den også kan bruges ved beregningerne til BNP45. Metoden til beregning og deflatering af den offentlige branches produktion kan derfor fastholdes. Da branchens produktion fremskrives vha. en sum af omkostningskomponenterne korrigeret for løn- og prisudvikling, har man samtidig en indikator for branchens forbrug i produktion. Dermed har man også en indikator for bruttoværditilvæksten. Forbrug i produktion kan deflateres med prismodellen jf. afsnit 1.2. Ved deflateringen af de ansattes aflønning anvendes et ARIMA-estimat på det offentlige lønindeks. De øvrige prisindeks, der anvendes ved beregningen af BNP45, er de samme, som anvendes ved KNR60. 10/11
11 3. Afsluttende vurdering og justering af indikatoren Når BNP-indikatoren er beregnet i en første udgave, vurderes det samlede resultat af en arbejdsgruppe i Danmarks Statistik. I første omgang vurderes beregningerne for de enkelte brancher. Eventuelle økonometriske fremskrivninger vurderes ud fra statistiske teststørrelser, og der sammenlignes med anden information på området som fx forventningsundersøgelser eller beskæftigelsesstatistik. Resultater fra sæsonkorrektionen sammenholdes, hvor det er muligt, med sæsonkorrigerede resultater i kildestatistikkerne. Statistiske testresultater, analysedata mv. fra sæsonkorrektionen bruges også til at vurdere den estimerede BVT-stigning i de 15 brancher. Efter gennemgang af brancheresultaterne vurderes estimatet på den samlede BNPvækst, der sættes i forhold til kendte prognoser og til aktuelle forventninger, der evt. kan observeres. Der sammenholdes også med arbejdsgruppens generelle indtryk af konjunktursituationen og med signalerne fra Danmarks Statistiks øvrige udgivelser af konjunkturstatistik. Hvis disse supplerende observationer overvejende understøtter den beregnede BNP-vækst, accepteres den. Hvis den beregnede BNP-vækst synes at være i modstrid med anden kendt information, vil de detaljerede beregninger blive gennemgået igen. Gennemgangen kan føre til, at der skønsmæssigt korrigeres i nogle af brancherne for at mindske diskrepansen mellem den beregnede BNP-vækst og den omtalte supplerende information. Fx er det usikkert at estimere branchernes forbrug af input uden regnskabsstatistik, og hvis en branches forbrug revideres ned, revideres dens bruttoværditilvækst op. Arbejdsgruppen kan også vælge at fastholde et overraskende resultat, hvis forskellen til den supplerende information kan forklares. Det er som nævnt for tidligt at angive usikkerheden på BNP-indikatoren, men det er naturligvis vigtigt at følge forskellen på indikatoren og BNP-væksten i primært KNR60 men også i de efterfølgende versioner af det kvartalsvise nationalregnskab. Man skal forvente, at Danmarks Statistiks BNP-estimater revideres, når der foreligger ny information, men det er vigtigt at undgå en systematisk skævhed. BNPindikatoren bør ikke have en systematisk tendens til at under- eller overvurdere BNP-stigningen. 11/11
Dokumentation for Beskæftigelsesindikatoren t+45
Dokumentation for Beskæftigelsesindikatoren t+45 af Sabawon Ghazi August 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø DOKUMENTATION FOR BESKÆFTIGELSESINDIKATOREN T+45 Danmarks Statistik Juni 2019
Læs mereNationalregnskab Marts-version
Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab
Læs mereNationalregnskab Juniversion
Nationalregnskab 17. Juniversion Juni 18 Danmark Statistik Sejrøgade 11 1 København Ø Nationalregnskab 17. Juniversion Danmarks Statistik Juni 18 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk /1 Nationalregnskab
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereNationalregnskab Martsversion
Nationalregnskab 2018. Martsversion Marts 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Martsversion Danmarks Statistik Marts 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11
Læs mereNationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9
Læs mereNationalregnskab, 3. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,8 2,9 3,4 1,7 1,2 2,0 2,1 1,2 Privat forbrug 1,3 2,3 2,7 1,7 1,5 2,1 2,0 1,5 Husholdningernes
Læs mereNationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 31. maj 2017 Nationalregnskab, 1. kvartal 2017: Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. 2017 2017 BNP 0,3 1,1 1,4 2,3 3,1 1,3 3,1 3,1 Privat forbrug 1,9 2,7 1,0 2,1
Læs mereNationalregnskab, 4. kvartal 2017: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi 28. februar 2018 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,9 4,9 1,5 0,9 1,2 2,1 2,1 1,2 Privat forbrug 2,3 2,4 1,8 1,1 0,8 1,5 1,5 0,4
Læs mereNationalregnskab Juniversion
Nationalregnskab 2018. Juniversion Juni 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2018. Juniversion Danmarks Statistik Juni 2019 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/11 Nationalregnskab
Læs mereNationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009
Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber
Læs mereNationalregnskab Martsversion
Nationalregnskab 2017. Martsversion April 2018 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2017. Martsversion Danmarks Statistik April 2018 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/12
Læs mereNationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6
Læs mereNationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 1. marts 2017 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 0,5 0,3 0,9 1,4 1,9 1,1 1,1 1,9 Privat forbrug 1,9 2,1 2,5 1,2 2,4 2,1 2,1 2,4
Læs mereNationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller
Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4
Læs mereDansk økonomi i fremgang flere job i 2014
Nationalregnskab i februar 2015 Den 27. februar 2015 Dansk økonomi i fremgang 20.000 flere job i BNP steg med 0,4 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereEn branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse
En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereFremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015
Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mereNationalregnskab Juni-version
Nationalregnskab 216. Juni-version Juli 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Juni-version Danmarks Statistik Juli 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/14 Nationalregnskab
Læs mereDet nye nationalregnskab September 2014
Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 16. juni 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor! Sammenhængende statistiksystem på tværs af - brancher, sektorer mm. og over tid Nye kilder og
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:14 21. december 2018 Nationalregnskab 3. kvt. 2018, revideret Resumé: Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i tredje kvartal
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mereNationalregnskab 4. kvartal 2012
Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.
Læs mere7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks
37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med
Læs mereNyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse
Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,
Læs mereLønudviklingen 3. kvartal 2008
08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG OFFENTLIGE FINANSER
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG OFFENTLIGE FINANSER 2018:9 1. oktober 2018 Nationalregnskab 2. kvt. 2018, revideret Resumé: Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i andet kvartal
Læs mereKvartalsstatistik nr.3 2012
nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2019:3 1. april 2019 Nationalregnskab 4. kvt. 2018, revideret Resumé: Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,8 pct. i fjerde kvartal 2018,
Læs mereIT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006
20. juli 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen tlf. 3355 7729 IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006 Den sæsonkorrigerede IT-beskæftigelse steg i 1. kvartal af 2006 med ca. 1.400
Læs mereStigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.
NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal
Læs mereVæksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder
NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse
Læs mereLokale Vækstindikatorer Frederikssund. NØGLETAL 3. KVARTAL 2017 Udarbejdet januar 2018
NØGLETAL 3. KVARTAL Udarbejdet januar 2018 Den seneste udvikling - opsummeret 2 Den nationale konjunkturudvikling Der var tilbagegang i dansk økonomi i. Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5%. På
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED
København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereIT-BRANCHEN HAR VUNDET TO UD AF TRE TABTE JOB TILBAGE
18. december 2007 Af Martin Windelin tlf. 33557720 og Louise Hansen tlf. 33557723 Resumé: IT-BRANCHEN HAR VUNDET TO UD AF TRE TABTE JOB TILBAGE De seneste to års kraftige vækst i IT-branchen er hovedårsagen
Læs mereMeddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr.
Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser 1. Nationalregnskabets november version Den 15. september
Læs mereBoliginvesteringer og reparation
Side 1 af 5 Boliginvesteringer og reparation 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 07. november 2014 0.1 Navn Boliginvesteringer og reparation 0.2 Emnegruppe Nationalregnskab
Læs mereKonkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*
2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1
Læs mereLønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet
09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereN O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.
N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereKonkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under
Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereKvartalsstatistik nr
nr. 4 2016 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014
Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af
Læs mereOverraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked
Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Nye tal viser, at beskæftigelsen faldt med 10.000 personer ind i 1. kvartal 2011. Samtidig faldt den gennemsnitlige arbejdstid markant. Samlet har
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003
Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald
Læs mereJuni Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien
Juni 17 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs mereNationalregnskab November-version
Nationalregnskab 2017. November-version November 2018 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Nationalregnskab 2017. November-version Danmarks Statistik November 2018 Udarbejdet af: Bo Siemsen,
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der
Læs mereOm datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereMonitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Notat 28-02-2018 Monitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor Formål I aftalen om effektivisering
Læs mere8 Detailomsætningsindekset
85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år
Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige
Læs mereKonkursanalyse Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018
Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018 1.921 virksomheder gik konkurs i andet kvartal af 2018. Det er en stigning på 49 procent sammenlignet med andet kvartal 2017. Det samlede antal
Læs mereMonitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor
Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon +45 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Notat [Sagsnr.] 18-07-2019 Monitorering af udgiftsudvikling i den almene boligsektor Konklusion Den
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien + forventninger marts marts 2016
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien + forventninger marts 30. marts Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der
Læs mereForeløbigt nationalregnskab
og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende
Læs mereNæsten ens lønudvikling i alle sektorer.
13-0542 - poul - 17.06.2014 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Næsten ens lønudvikling i alle sektorer. Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar) 2014
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.
Læs merePrivate erhverv bruger mest rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Thomas Peter Sørensen, studentermedhjælp thps@di.dk, 3377 4633 MARTS 2017 Private erhverv bruger mest rådgivning Det offentlige og det private
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereInvesteringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret
6. december 218 Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret Selvom erhvervslivets investeringer er steget de senere år, så ligger de fortsat på et lavt niveau efter at være faldet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:
Læs mereBILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem
Læs mereMarts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien
Marts 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms
Læs mereKonjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016
Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms
Læs mereReallønsfald for stort set alle
10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer
Læs mereVækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereSTOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereUændret samlet påbegyndt byggeri
Byggevirksomheden. kvt. 03 Erhvervslivets sektorer NR. 8 7. maj 03 Uændret samlet påbegyndt byggeri Det påbegyndte samlede etageareal er i første kvartal 03 uændret forrige kvartal, når der korrigeres
Læs mereSTOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET
16. januar 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET De reviderede nationalregnskabstal (NR) for 3. kvartal 2006 peger samlet set på lidt lavere vækst
Læs mereKvartalsstatistik nr
nr. 2 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik ken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken de seneste relevante
Læs mereUdvikling i arbejdsstyrke og beskæftigelse, fordelt på uddannelser.
Overvågning af vækstvilkårene på Bornholm Indikatorer fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Ifølge aftale mellem CRT og Bornholms Regionskommune (BRK) leverer CRT to gange årlige (april og
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereRekordmange jobs afhænger af eksport
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 APRIL 2019 Rekordmange jobs afhænger af eksport 825.000 eksportrelaterede jobs i Danmark. Aldrig nogensinde før har så mange danske jobs været afhængige
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser og tvangsauktioner Renter
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs merePrivate og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang
DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004
OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal
Læs mereKrisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015
Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mere12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.
12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal maj 2013
Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget
Læs mereKONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal
24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer
Læs mere2017/2018 Regioner 2,0 % Kommuner 1,3 % Staten 3,0 %
NYT OM LØN Nr. 2 / 2018 *** 19. december 2018 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen
Læs mere