Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Ribe Handelsskole Institutionsnummer: Dato: 26. februar 2009 Underskrift: Vagn Andersen Indsæt link til skolens handlingsplan Handlingsplan fastholdelse år jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr ) 7. stk. 3

2 1. Opnåede resultater i 2008 og målsætning for På baggrund af det statistiske materiale som UNI-C og UVM stiller til rådighed for skolernes arbejde med fastholdelse og gennemførelse, er følgende data trukket ud og danner dermed baggrund for analyserne med tilhørende vurderinger og fremtidige måltal. Vi har endvidere fundet det nødvendigt at supplere med interne data i forhold til uddybende forklaringer på dele af frafaldet. Opnåede resultater i 2008 og målsætning for Historisk udvikling Mål og resultat 2 Fremtidige mål* Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start måltal resultat måltal måltal* Grundforløb under ét 14 % 15 % 13 % 19 % 15 % 13 % Hovedforløb under ét * Kan revideres i 2009 Evaluering af de opnåede resultater og indsatsområder i planen for 2008 De 19 % frafald (18 elever) er umiddelbart et højt tal, og i forhold til det ambitiøse mål på 13 % er det et utilfredsstillende resultat. Af de efterfølgende tabeller og analyser (side 5 og frem) ses, at der ikke er nogen klar tendens i frafaldsmønstret i hverken køn, alder eller etnisk baggrund, dog er der tendens til mest frafald blandt mænd i alderen år i starten af skoleåret, men forskellen udlignes efter ca. et år. For at komme til bunds i materialet, har vi gennemgået samtlige interne interviews/notater med/om de elever, der har valgt at forlade skolen, for at få et nærmere billede af de reelle årsager, herunder en vurdering af, om der, med det kendskab vi har til individniveauet i vores eget datamateriale, kan findes årsager, der indikerer, at vi med en given rettidig indsats ville kunne have evnet at fastholde eleven i uddannelsen. Vore egne data med tilhørende analyse og gruppering viser følgende: Forklaring/årsag/baggrund antal Reelt ikke mødt op vi har dog haft håndtering, herunder forsøg på kontakt mv., - derfor med 3 på papiret ved skolestart og 1. tælling, da vi ikke kan tro andet, end at de agter at møder op Tunge sociale forhold (lille barn, skilsmisse, på institution problematisk) 3 Vil ud og arbejde 2 Alvorlig sygdom 1 Anden uddannelse/skole (HHX, HTX) 4 Vi har afbrudt samarbejdet (prøvet næsten alt) 1 Meget svag skolemæssig (ordblind, autisme) 3 Utilfreds med skolen og lærerne 1 2 Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2005 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2006 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal

3 Hvis vi tillader os at rense tallene for de 4, der har valgt anden uddannelse HHX/HTX og de 3, der reelt ikke mødte op, er frafaldet 12 % og dermed tæt på det mål, vi havde sat os. Det kan ikke afvises, at hvad angår de 2, der ville ud at arbejde, de 6 elever, der har betydelige udfordringer på enten de sociale forhold eller den læringsmæssige baggrund samt de 2 utilpassede, kunne vi med yderligere indsatser måske være nået lidt længere. Denne erkendelse indgår i de kommende handleplaner for 2009 senere i dokumentet her samt i evalueringen af indsatsen indtil nu i Indsatsområderne i 2008 Intern proces med henblik på skærpelse af bevidsthed om emnet i hele huset Udvidet danskundervisning med uddannelse af læsevejleder Projekt Jobdating med tidlig kontakt til fremtidig praktikplads Det er vores opfattelse, at de 3 indsatsområder har været medvirkende til, at vi er på rette vej om end med forskellig effekt og tidsmæssig udstrækning af effektens virkning. Den interne proces med skærpelse af alles bevidsthed på området er begyndt at virke, bl.a. på den måde, at vi på skolens intranet i forhold til alle ansatte nu har et dynamisk dokument, der hele tiden ajourføres med aktuelle data for hver eneste elev, der måtte forlade os i utide, herunder hvad eleven evt. skal i stedet for samt en begrundelse for afbrydelsen, hvis det er muligt at få begrundelsen og etisk forsvarligt at offentliggøre den internt. Der skal arbejdes videre med vores evne til så tidligt som overhovedet muligt at opfange signaler hos elever, der måske er på vej til at forlade os. Nøgleordet er ejerskab, og der kan vi forbedre os i næste periode ved en endnu tættere opfølgning i forhold til den enkelte lærer, teamet og skolens studievejledere. Uddannelse af læsevejleder er en mere langsigtet proces. Vejlederen er endnu i gang med uddannelsen, men vi planlægger at screene mere grundigt ved start 2009 for straks at opfange signaler, der indikerer, at der skal sættes ind med hjælp. Nogle af de læringsmæssige vanskeligheder, som vi har mødt hos 3 af de elever, der har forladt os, er bl.a. forankret i manglende læseevne og forståelse. Når læreren afslutter uddannelsen til læsevejleder medio 2009, vil vi intensivere brugen af læsevejlederen og integrere funktionen i den daglige undervisning. Der forestår et internt arbejde med at tilrettelægge brugen af læsevejlederen, herunder at sikre, at der ikke bliver tale om en bevidstløs fortsættelse af folkeskolens model for specialundervisning. Det er vigtigt, at eleverne fastholdes i klassernes læringsforløb og ikke er fraværende på grund af, at de skal til læsetræning. Denne udfordring med at integrere læsevejlederen i dagligdagen har høj prioritet for indsatsområdet og anses for at være en grundlæggende forudsætning for at få succes med indsatsen. Projekt Jobdating med tidlig kontakt til virksomheder har en effekt på at kunne fastholde elever i grundforløbet, idet eleverne tydeligere kan se målet med deres daglige skolegang, når der er en sikker praktikpladsaftale. 3

4 Vi har lige her i uge 5 gennemført projektet i 4 byer i skolens opland, og der bliver skabt gode kontakter mellem elever og kommende mulige praktikpladser. Der er tilkendegivelser fra en del arbejdsgivere, der går på, at de næppe i år skal ansætte elever på grund af de økonomiske konjunkturer. De vil hellere undlade at ansætte en ellers planlagt kommende elev end at skulle afskedige en fast medarbejder. Denne triste udvikling på arbejdsmarkedet gør ikke dette indsatsområde nemmere at arbejde med for os, men vi vil trods den lidt trøstesløse udsigt vedholdende fortsætte med indsatsområdet i næste periode, idet vi grundlæggende tror på, at indsatsen med Jobdating reelt giver lidt ekstra praktikpladser og ikke mindst er med til at fastholde motivationen til at færdiggøre grundforløbet på en seriøs måde, når der foreligger en aftale om en kommende praktikplads. 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2006/ / / /10 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Skolen er regionalt forankret i Ribe med elever fra det omkringliggende opland i en radius på ca. 30 km. Elevsammensætningen er præget af en landbo- og provinskultur med et beskedent antal 2-sprogede elever. Der er den traditionelle kønsfordeling med omkring knapt 2/3 kvinder og godt 1/3 mænd. Generelt fungerer eleverne godt, - det spænder over, at der er elever med et spinkelt netværk socialt og familiært, hvor det er/kan være svært at holde fokus på uddannelse, til meget stærke elevprofiler, der kommer fra og har rod i meget stabile hjem og forhold, hvor der foregår bevidste valg, når det angår uddannelse og arbejde, og hvor eleven har en betydelig støtte og bevågenhed i dagligdagen, herunder også i forhold til sin skolegang. Området har potentiale til et pænt stort antal praktikpladser, men i den nuværende økonomiske situation er der indikatorer på, at praktikpladser kan blive en kommende knap faktor. Af den årgang, der forlod skolen pr. juni 2008, har alle der ønsker det fået en praktikplads, således at der fra denne årgang ikke er praktikpladssøgende. Antallet af unge i den aldersgruppe hvor de skal vælge ungdomsuddannelser, er i skolens naturlige område rimelig konstant indtil 2015, hvor der alt andet lige vil indtræffe et svagt fald. På Ribe Handelsskole arbejder vi med forskellige profiler på HG, - profiler der forankrer eleverne i 4 kontor og event handel og salg HG-flex

5 med henblik på at give eleverne de fagpakker og den læring, der bedst matcher elevernes ønsker og behov i forhold til ønsker om praktik og kommende arbejdsliv. Handel og salg er praksisorienteret med kreative fag, dekoration, forlagt undervisning, virksomhedsbesøg, studieture og med tæt kontakt til det lokale erhvervsliv. De fleste elever har her ønsker om en fremtid inden for butik og handel. Kontor og event er mere teoretisk orienteret med IT, økonomi og sprog. De fleste elever har her ønsker om en fremtid inden for kontor, handel eller spedition, gerne kombineret med events i forhold til den nye eventkoordinatoruddannelse. HG-flex er tilrettelagt, så elever, der er ret uafklarede eller usikre på deres fremtidige eventuelle ønsker til et kommende arbejdsliv, kan finde motivation gennem undervisningen og forskellige praktiske forløb, herunder ekstra hjælp til at nå de faglige mål. Hver onsdag er eleverne i praktik/forlagt undervisning for at understøtte deres afklaring. Elevsammensætningen på demografiske variable ved skolestart 07/08 Fordeling på køn Køn Total I % Kvinde % Mand % I alt % Fordeling på alder Alder påbegyndt Total I % 17 år % år % år % 25+ år 9 9 % I alt % Fordeling ved kryds mellem alder og køn Køn Alder påbegyndt Total I % Kvinde 17 år % år 9 10 % år 4 4 % 25+ år 8 8 % Kvinde Total % Mand 17 år % år 8 8 % år 6 6 % 25+ år 1 1 % Mand Total % Hovedtotal % Fordeling på herkomst Herkomst Total I % Dansk herkomst % Indvandrere 6 6 % I alt % 5

6 Afbrud i absolutte tal i status 6, som er 6 måneder efter påbegyndelse Alder påbegyndt Køn Afbrud uden omvalg Fuldført I gang Hovedtotal Herkomst Dansk herkomst 17 år Kvinde Mand år Total år Kvinde Mand år Total år Kvinde Mand år Total år Kvinde Mand år Total Dansk herkomst Total Indvandrere 17 år Kvinde 1 1 Mand år Total år Mand år Total år Mand år Total 1 1 Indvandrere Total Afbrud i % -fordeling i status 6, som er 6 måneder efter påbegyndelse 6 Alder påbegyndt Køn Afbrud uden omvalg Fuldført I gang Hovedtotal Herkomst Dansk herkomst 17 år Kvinde 6 % 3 % 91 % 100 % Mand 29 % 0 % 71 % 100 % 17 år Total 15 % 2 % 84 % 100 % år Kvinde 22 % 22 % 56 % 100 % Mand 43 % 14 % 43 % 100 % år Total 31 % 19 % 50 % 100 % år Kvinde 25 % 75 % 0 % 100 % Mand 20 % 60 % 20 % 100 % år Total 22 % 67 % 11 % 100 % 25+ år Kvinde 25 % 0 % 75 % 100 % Mand 0 % 100 % 0 % 100 % 25+ år Total 22 % 11 % 67 % 100 % Dansk herkomst Total 19 % 12 % 69 % 100 % Indvandrere 17 år Kvinde 0 % 0 % 100 % 100 % Mand 33 % 0 % 67 % 100 % 17 år Total 25 % 0 % 75 % 100 % år Mand 0 % 0 % 100 % 100 % år Total 0 % 0 % 100 % 100 % år Mand 0 % 0 % 100 % 100 % år Total 0 % 0 % 100 % 100 % Indvandrere Total 17 % 0 % 83 % 100 % 19 % 12 % 69 % 100 %

7 Frafald opdelt på måneder fra mdr1 til mdr18 og opdelt på køn Sum af elever 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 6 mdr. 9 mdr. 12 mdr. 18 mdr. I gang Afbrud med omvalg Afbrud uden omvalg Fuldført Ukendt I gang Kvinde Mand Afbrud med omvalg Kvinde Mand Afbrud uden omvalg Kvinde Mand Fuldført Kvinde Mand Tabellen er sammenstillet ud fra en række detaljerede pivottabeller, så den giver et samlet overblik over 18 måneder på de elever, der er startet 07/08. Når der er mange ukendte efter 18 måneder, skyldes det, at statistikken ikke rækker længere, men det formodes, at de er i gang. Af tabellerne ses, at der er nogle forskelle på alder og køn, der viser, at det er mænd fra år, der falder fra i de første måneder. I måned 12 indhentes de desværre af kvinderne. Vi er dog så heldige, at 2 kvinder og 4 mænd efter 12 måneder kommer tilbage i uddannelse med et omvalg med perspektiv. Disse variabler passer med notaterne fra de interviews, vi har med eleverne, når de forlader os. Det indikerer, at det specielt er yngre elever med overvægt af mænd, hvor årsagerne er forankrede i elevernes personlige forhold. Der er stort set ingen indvandrere, der falder fra i perioden. Det er vores klare fornemmelse, at skolens største udfordring er at fastholde de elever, der har sociale og andre personlige problemer. For eleverne er det udfordringer, der i deres dagligdag fylder så meget, at det er svært at holde fokus på skolearbejdet. Det er udfordringer, hvor vi skal have uddannet og/eller tilknyttet personer med ressourcer, der sætter dem i stand til at spotte og følge disse elever tæt som mentorer/coaches og være parate med lige præcis den indsats, der skal til på rette tid. Derfor har vi valgt at videreføre de 3 eksisterende indsatsområder som før beskrevet, og vi har valgt følgende 4 nye områder, der alle i deres virke knytter an til det personlige niveau, om end en del af indsatsen også bliver at kvalificere vore lærere til at kunne klare de særlige tiltag. 7

8 3. Særlige indsatsområder i 2009 Vi har valgt følgende 4 indsatsområder, som i prioriteret rækkefølge er Uddannelse af mentorer Psykologordning Praksisnær undervisning Flex-klasse med særlig fokus på det problematiske i at gå i skole Alle 4 retter sig mod den stigende gruppe af elever med svag baggrund, herunder sociale og personlige problemer. Det er elever, der har svært ved at holde fokus på skolearbejdet og elever, der har et ret anstrengt forhold til hele skolesystemet og dermed har en betydelig risiko for at falde fra, hvis ikke der sættes massivt ind med flerstrengede indsatser, der målrettet tager fat i den enkelte elevs behov for hjælp og vejledning for at kunne gennemføre skoleforløbet. Der kan også være behov for så basale forhold som et wakeupcall eller en SMS, hvis det lige er glippet med at komme af sted i skole om morgenen, måske fordi andre gøremål har fået en højere prioritet den dag. Uddannelse af mentorer Beskrivelse af problemstillingen Målgruppe Initiativer/redskaber En stigende del af eleverne har sociale og personlige problemer. De har ikke mange succes-oplevelser med fra deres skolegang indtil nu. De elever, der af personlige eller sociale årsager har brug for tæt opfølgning. Uddannelse af mentorer. Forventet effekt 6 lærere med særlig interesse og evner for at blive mentor har gennemgået (eller er i gang med) en uddannelse som mentor, og er i teamarbejdet hver især klar til at være mentor for nogle elever. Indsatsen vil være hjælp på det personlige plan, hjælp til at fastholde fokus på læringen, wakeup-call, hjælp ved projekter, ekstra opbakning i forbindelse med eksamen mv. Indsatsen som mentor skal løbende koordineres med psykologordningen, idet en sammenkobling af mentor og psykolog kan være hensigtsmæssig i nogle tilfælde. At 3-4 elever ekstra trods hårde odds fastholdes og gennemfører uddannelsen. Varighed Opstart i efteråret 2008, - udbygges løbende efter behov og indtil videre, - idet det næppe er sandsynligt, at der ikke fremtidigt bliver brug for ressourceallokering til mentorer. 8

9 Praksisnær undervisning Beskrivelse af problemstillingen Målgruppe Initiativer/redskaber Mange HG-elever får mere ud af læreprocesserne, hvis der indtænkes praksisnære forløb med elementer, der tilgodeser det forhold, at eleverne lærer meget af eksemplets magt, kombineret med passende fagligt niveau. Alle elever. I vort samarbejde med Synergiskolerne etableres kurser for lærerne med indhold om, hvordan forløb med SIMU og spil kan forbedre læreprocesserne. Lærerne undervises i og inspireres til brugen af de nyudviklede materialer i undervisningsbanken.dk, som vi har købt os adgang til. Konsulent Lars Mols fra DEL tilknyttes skolen i forhold til læringsaktiviteter til både stærke og svage elever med henblik på at uddanne og inspirere vore lærere på området. Forventet effekt Varighed I de forskellige forløb i klasserne øges brug af SIMU og spil. At fastholde og øge motivationen hos alle elever. Fra januar 2009 og frem. Flex-klasse med særlig fokus på det problematiske i at gå i skole Beskrivelse af problemstillingen Målgruppe Initiativer/redskaber Nogle elever er skoletrætte og har svært ved at holde fokus på det at gå i skole. De er ret uafklarede, og har brug for ekstra hjælp for at afklare et fremtidigt jobvalg. Elever der længe har haft det svært med at gå i skole Eleverne visiteres grundigt gennem screeninger, specielt med henblik på niveaudeling. Der er tilknyttet ekstra ressourcer til klassen, for at eleverne bedre kan nå de faglige mål. Hver onsdag er alle elever i praktik i en lokal virksomhed, hvor de følges tæt af en af klassens lærere, og hvor forløbet løbende evalueres. Forventet effekt Varighed At 2-3 elever ekstra fastholdes i hele grundforløbet, - f.eks. kunne én af de elever, der absolut ville ud at arbejde, have været fastholdt med ekstra hjælp til øget fokus på skolearbejdet. Foreløbigt indtil 2010, hvor ordningen evalueres, men vi forventer med det nuværende elevmønster, at metoden er så god, at den bliver permanent. 9

10 Psykologordning Beskrivelse af problemstillingen Et antal elever har brug for hjælp på det personlige plan. Der er ofte lang ventetid på psykologhjælp i det offentlige system, - en ventetid der for den enkelte elev bevirker, at hjælpen kommer så sent, at eleven ikke har kunnet gennemføre uddannelsen. Målgruppe Elever, der skønnes at have brug for psykologhjælp. Initiativer/redskaber Etablering af fast tilknyttet psykolog. Forventet effekt Varighed Et antal konsultationer allokeres efter behov gennem et koordineret samarbejde mellem studievejleder, team og uddannelseschef. Psykologisk bistand forventes at kunne fastholde elever, der ellers ville være droppet ud, - skønnet 2-3 elever pr. år. Opstart 1. november 2008 og indtil videre. Aftalen er etableret i samarbejde med andre ungdomsuddannelser i Esbjerg kommune, og vores tilslutning til aftalen forventes at blive permanent, under forudsætning af at de ønskede resultater i forhold til fastholdelse realiseres. Ordningen evalueres første gang ultimo Der er tale om en ret omkostningstung ressource, hvorfor forbrug og effekt følges nøje, idet der er en risiko for at alt for mange fejlagtigt henvises til ordningen som en bekvem manøvre. Vi har valgt ikke at søge om finansiering til ekstra indsatsområder, idet vi vurderer, at de planlagte initiativer kan holdes inden for vort driftsbudget, og at yderligere initiativer på nuværende tidspunkt ikke skal sættes i værk, før vi kender effekten af igangværende og planlagte indsatsområder. 10