Audit af borgerforløb på Akutplejeenhed København med geriatrisk tilsyn fra Hvidovre Hospital

Transkript

1 Audit af borgerforløb på Akutplejeenhed København med geriatrisk tilsyn fra Hvidovre Hospital Opgørelse af 43 journaler 17. juni 213 Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning og Hvidovre Hospital

2 INDHOLD Sammenfatning Baggrund Formål Bemærkninger Om Akutplejeenhed København Karakteristik af borgere, der henvises til geriatrisk tilsyn Indhold i det geriatriske tilsyn Henvisningsmuligheder Metode og materiale Samlede resultater Karakteristik af studie populationen Årsag til ophold for borgere, der har modtaget geriatrisk tilsyn Baggrund for henvisning til geriatrisk tilsyn Konklusion fra den geriatriske vurdering Vurdering af effekten af det geriatriske tilsyn Vurdering af hvorvidt kommunen kunne have forebygget det geriatriske tilsyn Konklusion Anbefalinger Generelle kommentarer Auditgruppens medlemmer... 2 Bilag... 2 Hvidovre Hospital og Københavns Kommunes Sundheds- og omsorgsforvaltning har i 212 taget initiativ til dette projekt for at afprøve nye former i samarbejdet om ældre, skrøbelige patienter/borgere. Formålet har været at give bedst mulige behandling, pleje og omsorg og at forebygge hospitalsindlæggelser, som kan være en belastning for disse borgere. Samarbejdet i og omkring projektet har været meget udbytterigt. Som det fremgår af sammenfatningen, har det dog været vanskeligt at få projektet metodemæssigt tilrettelagt på en måde, der muliggør en pålidelig vurdering af effekterne. Det er derfor hospitalets og forvaltningens opfattelse, at der ikke kan trækkes generelle konklusioner vedrørende effekten af de omhandlede geriatriske tilsyn med baggrund i dette projekt. Side 2 af 2

3 Borgerforløb på Akutplejeenhed København med geriatrisk tilsyn Denne rapport beskriver resultaterne fra en journalaudit af 43 journaler på borgere indlagt på Akutplejeenhed København (APE), som har modtaget geriatrisk tilsyn i perioden september 212 til marts 213. Auditten er gennemført i perioden marts april 213. Sammenfatning Københavns Kommune og Hvidovre Hospital indgik i 212 et samarbejde om udviklingen af model for fremtidigt samarbejde omkring geriatrisk tilsyn samt supervision omkring akut behandling på kommunens akutplejeenhed med det formål at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Efter pilotperiodens udløb var det ikke muligt at vurdere effekten af det geriatriske tilsyn ved hjælp af kvantitative data, da datagrundlaget ikke var tilstrækkeligt. Derfor besluttede Københavns Kommunen og Hvidovre Hospital at gennemføre en journalaudit mhp. at afdække effekten. Resultaterne fra auditten skal tages med visse forbehold. Det skyldes blandt andet at det er de svageste borgere, der har fået et geriatrisk tilsyn og derfor i nogle tilfælde ikke kan forventes at forebygge en (gen)indlæggelse, ligesom mange af resultaterne er baseret på faglige skøn og antagelser. Desuden er der ingen kontrolgruppe, hvilket betyder, at effekten af det geriatriske tilsyn ikke kan vurderes særskilt. Auditten omfatter 43 borgere, hhv. 24 kvinder og 19 mænd i alderen 6 98 år. Den hyppigste årsag til et ophold på APE for disse borgere er rehabilitering. De hyppigste grunde, der er angivet, for henvisning til et geriatrisk tilsyn er hhv. vurdering mhp. depression, kognitiv vurdering og almen vurdering. Parallelt hermed er de hyppigste konklusioner fra det geriatriske tilsyn hhv. at borgeren er mulig dement og/eller skønnes depressiv samt forslag til behandling eller ændring af aktuel behandling ift. somatisk sygdom. I forbindelse med 93 af de geriatriske tilsyn vurderes det, at der er givet relevante behandlingsforslag. I de øvrige tilfælde vurderes det hensigtsmæssigt hhv. at se tiden an samt at afvente en ambulant kontrol ugen efter. Det hyppigste behandlingsforslag er ændringer i medicindosis. Det geriatriske tilsyn vurderes at have haft en effekt på borgerens forløb i 71 af tilfældene, mens det vurderes at have medvirket til at forebygge en indlæggelse hos 38 af borgerne. Tilsynet vurderes endvidere at have forbedret livskvaliteten hos 69 af borgerne, og at have medvirket til hurtigere udskrivelse til hjemmet hos 31. Tilsynet vurderes at have haft betydning for behovet for fremtidig hjælp i hjemmet hos af borgerne og at have ændret behovet for permanent boligform hos 22. Auditten viser endvidere, at det geriatriske tilsyn vurderes at have været forebyggelig med en tidlig kommunal indsats i 7 af tilfældene. Den overordnede konklusion, med ovenstående forbehold, på auditten er, at det geriatriske tilsyn bidrager til en forbedret livskvalitet hos borgerne, forebyggelse af indlæggelser samt hurtigere udskrivelse til eget hjem. Side 3 af 2

4 1. Baggrund I Sundhedsaftalen for Københavns Kommune indgår udviklingen af nye tilbud i zonen mellem hospital og hjem (intermediate care). Parterne er enige om at konsolidere denne udvikling gennem nye samarbejdsmodeller, der øger det lægefaglige samspil med de kommunale tilbud, og som åbner op for, at hospitalerne kan understøtte kommunale indsatser gennem træk på specialiserede ydelser, herunder fx i form af geriatrisk tilsyn på APE. Københavns Kommune har indgået et samarbejde med Hvidovre Hospital om udviklingen af model for fremtidigt samarbejde omkring geriatrisk tilsyn på APE samt supervision omkring akut behandling med det formål at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Boks 1. Økonomi ved geriatrisk tilsyn Det geriatriske tilsyn indebærer en direkte udgift for kommunen i form af betaling for geriaterens arbejdskraft. Omvendt kan det geriatriske tilsyn også indebære en række mulige besparelser, fx: Forebygge indlæggelser på hospital Rykke periode for genindlæggelse Hurtigere hjem i eget hjem Mindre behov for fast vagt Mindre behov for tilkald af vagtlæge Kommunerne betaler i dag en del af udgiften når borgerne behandles i sundhedsvæsenet. Når en borger fx indlægges skal kommunen betale en fast andel af hospitalets udgift ved behandlingen (op til et loft på kr.). Gennemsnitligt betaler kommunen omkring 9. kr. når en ældre medicinsk patient indlægges. For hver 1 forebyggede indlæggelser falder udgiften til kommunal medfinansiering således med omkring 9. kr. Det er ligeledes en mulighed, at der går længere tid mellem evt. genindlæggelser, hvilket også vil begrænse udgiften til behandling i sundhedsvæsenet. Derudover kan der forekomme besparelser hvis borgeren hurtigere kan udskrives fra Akutplejeenheden til eget hjem eller plejehjem. Ligesom behovet for fast vagt på den enkelte borgere i flere tilfælde ikke længere var nødvendigt mv. Nedenstående figur 1 og 2 viser opgørelsen over afslutningsårsag for alle borgere på APE hhv. i perioden, hvor der var geriatrisk tilsyn, og i samme periode året før. Opgørelsen er fordelt på målgruppe 1 og 2 borgere, hvor målgruppe 1 er lægeligt færdigbehandlede borgere fra hospital og målgruppe 2 er borgere fra eget hjem. Side 4 af 2

5 Figur Afslutningsårsag målgruppe 1 - borgere fra hospital sep marts 212 (N=18) 1. sep marts 213 (N=146) Figur Afslutningsårsag målgruppe 2 - borgere fra eget hjem sep marts 212 (N=66) 1. sep marts 213 (N=7) Som det fremgår, er det ikke muligt at registrere ændringer i indlæggelsesmønsteret i de to perioder 1. Det er dog ikke muligt på den baggrund at konkludere, at det geriatriske tilsyn ikke har haft en effekt i forhold til forebyggelse af (gen)indlæggelser, da datagrundet er for spinkelt. Kun 44 borgere har fået geriatrisk tilsyn, og dette antal er lille til at kunne forventes at slå igennem i tallene. 1 Der ses en ændring i fordelingen i afslutningsårsager ift. midlertidige døgnpladser og plejebolig. Dette skyldes sandsynligvis en stramning i visitationskriterierne mellem de to perioder. Det betyder, at borgere, der ikke har et sygeplejefagligt behov systematisk overflyttes til en rehabiliteringsplads. Dette vil ofte være borgere, der efterfølgende kommer på plejehjem, hvorfor denne del også er påvirket af ændringen. Side af 2

6 Det har således ikke været muligt at vurdere effekten af det geriatriske tilsyn ved hjælp af kvantitative data, da datagrundlaget ikke har været tilstrækkeligt. Derfor besluttede Københavns Kommunen og Hvidovre Hospital at gennemføre en journalaudit mhp. at afdække betydningen af det geriatriske tilsyn. 2. Formål Det overordnede formål med auditten er: At vurdere effekten af geriatrisk tilsyn. 3. Bemærkninger 3.1 Om Akutplejeenhed København Akutplejeenheden er et tilbud om et midlertidigt døgnophold og har to formål, dels at fungere som forebyggende foranstaltning, da praktiserende læger kan henvise hjemmeboende ældre borgere med faldende funktionsniveau og dermed forebygge indlæggelse (målgruppe 2), og dels som en opfølgende indsats for lægeligt færdigbehandlede borgere på hospitalet, som har brug for sygepleje og/eller omsorg døgnet rundt (målgruppe 1). Akutplejeenheden har sygeplejedækning døgnet rundt. Desuden har akutplejeenheden fra medio marts 211 to læger tilknyttet, som dels, efter samtykke fra borgerne, har ansvaret for borgerne under deres ophold på akutplejeenheden og dels superviserer personalet. De to praktiserende læger, som hver er til stede 2½ time pr. uge, tilser patienterne og behandler fx akutte infektioner, vurderer sår etc. Ved behov henvises til geriatrisk vurdering. Den gennemsnitlige opholdstid på akutplejeenheden er 29 dage for borgere, der modtages fra hospital (målgruppe 1) og 21 dage for borgere, der modtages fra eget hjem (målgruppe 2). Nedenstående figur 3 viser årgangsårsagen for hhv. målgruppe 1 (N=47) og målgruppe 2 (N=187). Det fremgår, at de hyppigste årsager til afslutning for målgruppe 1 er hhv. at borgeren er kommet hjem (27 ) eller blevet indlagt (27 ), mens de hyppigste årsager for målgruppe 2 er udskrivelse til eget hjem (37 ) eller anden midlertidig døgnplads (24 ). Side 6 af 2

7 Figur Afslutningsårsag for borgere på Akutplejeenhed København Målgruppe 1 Målgruppe 2 Eget hjem Plejehjem Hospital Død Anden midlertidige døgnplads I perioden, hvor projektet med geriatrisk tilsyn fra Hvidovre Hospital har været gennemført, har ca. 3 borgere haft et ophold på APE. I alt har 44 unikke borgere fået et geriatrisk tilsyn, svarende til ca. 1 af borgerne. 3.2 Karakteristik af borgere, der henvises til geriatrisk tilsyn Den overordnede karakteristik af borgere, der henvises til et geriatrisk tilsyn: Borgere med komplekse sygdomsbilleder, hvor der er behov for vurdering/udredning. Borgere med multipatologi, hvor der er behov for vurdering/udredning. Borgere med polyfarmaci, hvor der er behov for vurdering/udredning. Borgere med delir, hvor der er behov for vurdering/udredning. Borgere med depression hvor der er behov for vurdering/udredning Borgere med demens, hvor der er behov for vurdering/udredning Borgere som pludselig skifter adfærd under ophold Borgere i grænsefladen mellem geriatri og psykiatri. Henvise til psykiatrien eller samarbejde med psykiatrien Hvor praktiserende læge har brug for en second opinion i forhold til en borgerproblematik Servicelovens 129 (optagelse i særlige botilbud uden samtykke) hvor det kræves at en speciellæge skal ind over i forhold til ansøgningen. Side 7 af 2

8 3.3 Indhold i det geriatriske tilsyn Der tages udgangspunkt i oplæg i henvisningen. Patient/borger og tilstedeværende pårørende eller plejepersonale udspørges om Evt. allergi Tidligere sygdomme Aktuelle sygdomme Funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt Sociale forhold og socialt netværk Medicin Tobaks- og alkoholforbrug Forventninger og ønsker til udredning og behandling og til fremtiden i øvrigt Der foretages objektiv undersøgelse afhængig af problemstilling og videre udredningsplan, fx hjertelunge stetoskopi, MMSE-test og vurdering af gangfunktion. Der lægges en plan for videre undersøgelser, fx blodprøver via e.l. eller i geriatrisk ambulatorium røntgenundersøgelser eller scanninger BT kontroller Medicinlisten gennemgås og justeres efter behov. Der aftales plan for øvrige behandling. 3.4 Henvisningsmuligheder Der er en række henvisningsmuligheder for geriateren. 2 Disse er kort beskrevet nedenfor: Demensenhed: Hvis der er mistanke om kognitiv dysfunktion og patienten er interesseret i udredning heraf, anbefales at patienten henvises til yderligere udredning ved den lokale demensenhed. Psykiatrisk vurdering: I de tilfælde, hvor patienten har massive psykiske problemer, anbefales henvisning til psykiatrisk tilsyn Neurologisk vurdering: ved mistanke om neurologisk lidelse, fx Parkinsons sygdom anbefales neurologisk vurdering. Geriatrisk ambulatorium: enkelte patienter med komplekse problemstillinger er henvist til yderligere udredning i geriatrisk regi. 2 Nogle borgere/patienter er allerede henvist inden det geriatriske tilsyn. Side 8 af 2

9 4. Metode og materiale En arbejdsgruppe gennemførte en retrospektiv journalaudit af 43 journaler fra borgere indlagt på en midlertidig døgnplads på APE, som har modtaget geriatrisk tilsyn. Der blev oprindeligt udtrukket i alt 44 journaler. Grundet mangelfuld dokumentation måtte en journal udgå. Der er set på den periode borgeren opholdt sig på APE og i en opfølgningsperiode på mindst 3 dage herefter, afhængigt af, hvornår borgeren var på APE. Arbejdsgruppen udarbejdede et auditskema (bilag 1), gennemførte pilotafprøvning og auditering. Auditskemaet indeholdt demografiske oplysninger samt oplysninger om: hvorfra borgeren kom (eget hjem/hospital) årsagen til opholdet baggrunden for henvisning til det geriatriske tilsyn resultatet af den geriatriske vurdering der blev givet relevante behandlingsforslag kontakt til pårørende tilsynet blevet skønnet at have påvirket forløbet, forebygget indlæggelse, medvirket til udskrivelse til hjemmet, forbedret livskvaliteten, ændret behov for visitering til hjemmehjælp og boligform det geriatriske tilsyn kunne have været forebygget med en tidligere indsats i kommunen Fremskaffelse og klargøring af auditeringsmateriale fandt sted marts 213. Auditeringen startede herefter og blev afsluttet primo april 213. Materiale anvendt 3 ved auditeringen: Borgerjournaler fra borgere, som har haft et ophold på Akutplejeenhed København og som har modtaget et geriatrisk tilsyn (43 stk.) Lægenotater fra Hvidovre Hospital. Alle journaler og vurderinger af patientforløb er gennemgået af auditgruppen i fællesskab (med undtagelse af vurdering af tilsynets effekter, hvor den geriatriske overlæge ikke har deltaget) med henblik på at sikre ensartet forståelse af indholdet i auditskemaet og dermed ensartet registrering. De fremkomne data blev indtastet i en Excel database og opgjort kvantitativt. Data blev analyseret og udsendt til skriftlig kommentering i auditgruppen. I ét tilfælde er borgeren død umiddelbart efter det geriatriske tilsyn. I dette tilfælde er tilsynets resultater ikke vurderet som relevante. I de tilfælde hvor borgeren er død, men hvor døden ikke er indtruffet umiddelbart efter et tilsyn er resultaterne opgjort. Det vil sige, at borgeren kan være død en uge eller en måned efter tilsynet. 3 Materiale fra journaler, der er anvendt er: notatark, lægekontakter, registrering af midlertidig døgnophold og døgn/ugeplan. Side 9 af 2

10 I vurderingen af, om der er givet relevante behandlingsforslag, er det i de tilfælde, hvor der er foreslået ændringer i medicindosering, men hvor borgeren ikke ønsker at ændre sin medicin, registreret som at der er foretaget ændringer. Det er ikke registreret på hvilket tidspunkt i opholdet på akutplejeenheden, det geriatriske tilsyn er blevet gennemført. Således kan tilsynet have fundet sted i starten af et forløb såvel som umiddelbart inden borgeren har afsluttet sit ophold. Resultaterne fra auditten skal tages med visse forhold. For det første er der tale om, at det er de svageste borgere, der har brug for geriatrisk tilsyn. Samtidig er det også denne borgergruppe, der er i stor risiko for at blive indlagt. Det betyder, at det geriatriske tilsyn i nogle tilfælde ikke kan forventes at forebygge tilbagefald med en evt. følgende (gen)indlæggelse. For det andet beror mange af resultaterne på faglige skøn og antagelser. Samtidigt er fagpersonerne i auditgruppen selv involveret i borgernes forløb. Gruppen har forsøgt at tage dette i betragtning fx ved at den geriatriske overlæge i auditgruppen ikke vurderede sig selv. Derudover kan det være vanskeligt at vurdere om en praktiserende læge i nogle tilfælde kunne have gjort en tilsvarende forskel. Endelig er der ikke en kontrolgruppe, så det er svært at isolere effekten af det geriatriske tilsyn.. Samlede resultater.1 Karakteristik af studie populationen Gennemsnitsalderen var 82 år (6-98 år) fordelt på 24 kvinder og 19 mænd. Gennemsnitsalderen for kvinder var 86 år (68-98) og for mænd 78 år (6-94). 31 borgere, svarende til 72 var kommet til APE fra hospitalet og 12 borgere, svarende til 28 kom fra hjemmet, henvist af egen læge eller vagtlæge, til APE. Umiddelbart inden opholdet på APE modtog 12 borgere, svarende til 28 ikke hjælp fra kommunen, dvs. borgerne var ikke kendt af kommunen i forvejen. 1 borgere, svarende til 3, modtog personlig og praktisk hjælp inden opholdet. borgere (12 ) modtog personlig hjælp fra kommunen og 7 (16 ) modtog praktisk hjælp fra kommunen inden opholdet. På tidspunkt for auditeringen var 11 borgere, svarende til 2, døde. Alle borgere, undtagen en, var tilset af en praktiserende læge inden det geriatriske tilsyn..2 Årsag til ophold for borgere, der har modtaget geriatrisk tilsyn Årsagen til ophold på akutplejeenheden for de borgere, der har modtaget geriatrisk tilsyn, er registreret og fremgår af nedenstående figur 4. Figur 4. Side 1 af 2

11 Årsag til ophold på APE Som figuren viser, er den hyppigste årsag til et ophold på akutplejeenheden for de borgere, der har modtaget et geriatrisk tilsyn, rehabilitering (37 ). Bemærk, at antallet ikke summer til 1, da det har været muligt, at angive flere årsager til opholdet. Det betyder også, at de fleste borgere, der er registret med fx rehabilitering eller aflastning som årsag til opholdet også har haft et behov for fx kompleks sygepleje. Det samlede billede af borgerne var, at der var tale om komplekse problematikker..3 Baggrund for henvisning til geriatrisk tilsyn Baggrunden for, at de praktiserende læger, der er tilknyttet akutplejeenheden, har henvist til et geriatrisk tilsyn, fremgår af nedenstående figur. Det ses, at de hyppigste baggrunde er hhv. vurdering mhp. depression (28 ), kognitiv vurdering (28 ) og almen vurdering (23 ). Figur Baggrund for henvisning til geriatrisk tilsyn Bemærk, antallet ikke summer til 1, da det har været muligt, at angive flere henvisningsgrunde. Side 11 af 2

12 .4 Konklusion fra den geriatriske vurdering Nedenstående figur 6 viser fordelingen af konklusioner fra den geriatriske vurdering. Det ses, at konklusionerne er i tråd med baggrunden for henvisningen. Det vil sige, at ligesom det kognitive og psykiske problematikker var dominerende som baggrund for henvisning til tilsyn, ses det, at de hyppigste konklusioner fra tilsynet er, at borgeren er mulig dement (44 ) og/eller skønnes depressiv (23 ). Det ses også, at en hyppigt forekommende konklusion er forslag til behandling eller ændring af aktuel behandling ift. somatisk sygdom (26 ). Bemærk, at antallet ikke summer til 1, da der kan være flere resultater på samme borger. Tre borgere (7 ) havde andre, ikke erkendte problemer. Disse dækker over hhv. svampeinfektion, ESBL positiv og faldtendens. Figur Konklusioner fra den geriatriske vurdering Side 12 af 2

13 Nedenstående figur 7 illustrerer i hvor høj grad det er vurderet, at der i forbindelse med det geriatriske tilsyn blev givet relevante behandlingsforslag samt, i bekræftende fald, hvilket. Det fremgår af figuren, at der i 4 ud af 43 tilfælde, svarende til 93, blev der givet relevante behandlingsforslag. I to tilfælde, svarende til var konklusionen at se tiden an. I ét tilfælde, svarende til 2, blev der ikke givet behandlingsforslag, fordi borgeren havde en ambulant tid på hospitalet ugen efter, og det blev vurderet, at det var hensigtsmæssigt at afvente resultatet herfra. Det hyppigste relevante behandlingsforslag er ændringer i medicindosis, hvilket er forekommet i 67 af tilsynene. Bemærk, at det samlede antal ikke summer til 1, da det har været muligt at markere flere behandlingsforslag. Figur Blev der givet relevante behandlingsforslag? Geriateren havde kontakt til pårørende i 8 tilfælde, svarende til 19 af borgerne.. Vurdering af effekten af det geriatriske tilsyn Af nedenstående figurer 6-11fremgår det, med de ovenfor angivne forbehold, hvordan effekten af det geriatriske tilsyn er vurderet. Som det fremgår af nedenstående figur 8, vurderes det geriatriske tilsyn at have påvirket forløbet for 71 borgerne. I 12 af tilfældene vurderes tilsynet ikke at have påvirket forløbet. Eksempler på, at tilsynet har påvirket forløbet er, at borgeren spiser og drikker igen, har fået livslyst tilbage, er blevet mere mobil, falder mindre og forbedret almentilstand pga. medicinændringer, smertebehandling, vitamintilskud m.m. Det kan også være situationer, hvor tilsynet har medført et mindre behov for at tilkalde vagtlæge eller et mindre behov for fast vagt. Side 13 af 2

14 Boks 2. Metode i forhold til skala fra ja, helt sikkert til nej, slet ikke Effekten af behandlingen er vurderet på baggrund af journalgennemgang efter det geriatriske tilsyn, hvor udviklingen i borgerens tilstand observeres. Effekten af tilsynet vurderes, og kategoriseres i fem kategorier: ja, helt sikkert, ja, en klar mulighed, måske, næppe og nej, slet ikke. Yder-kategorierne ja, helt sikkert og nej, slet ikke anvendes i tilfælde hvor udviklingen i patientens tilstand og/eller udviklingen i sygdomsforløbet med høj sandsynlighed vurderes at være ændret/uændret. Tilsvarende gælder kategorierne ja, en klar mulighed, måske, næppe, som anvendes i tilfælde hvor det er overvejende sandsynligt at tilstand/udvikling er ændret. Fx kan borgeren være tilset af geriater for vurdering af depression. Geriateren ændrer i medicinen og borgerens tilstand forbedres. Af journalen fremgår, at borgeren begynder at spise og være interesseret i at træne. Dette vurderes helt sikkert at øge borgerens livskvalitet, og helt sikkert at påvirke forløbet. Det vurderes dog næppe at forebygge indlæggelser, men kan godt som en klar mulighed have medvirket til hurtigere udskrivning til hjemmet. Et andet eksempel kan være borgeren tilses af geriater for vurdering af demens. Geriateren vurderer, at borger er dement og henviser til demensklinik for yderligere udredning. Efter diagnosen er stillet kan personale, pårørende mv. kommunikere med borgeren ud fra disse forhold. Her vurderes det, at det er en klar mulighed at borgerens livskvalitet er øget, og derved med en en klar mulighed har påvirket forløbet. Men det vurderes næppe at betyde forebyggelse af indlæggelse mv. Et tredje eksempel kan være borgeren er delirøs er meget urolig og har fast vagt. Geriateren ændrer i medicinen og borgerens tilstand forbedres. Af journalen fremgår, at borgeren bliver rolig, begynder at spise, være interesseret i at træne og der er ikke længere behov for fast vagt. Dette vurderes helt sikkert øger borgerens livskvalitet, og helt sikkert påvirker forløbet. Det vurderes at forløbet, uden geriaterens behandling ville have været nødvendigt med en indlæggelse, idet akutplejeenheden ellers ville have vanskeligt ved at tage ansvar for situationen. Tilsynet vurderes derfor helt sikkert at forebygge indlæggelse. Hvis borgeren allerede var skrevet op til plejebolig, så vurderes tilsynet næppe at have medvirket til hurtigere udskrivning til hjemmet. Et fjerde eksempel kan være at borgeren tilses af geriater for yderligere udredning grundet en række sammenfaldende sygdomme. Borgeren ønsker imidlertid ikke behandling. Geriater kan ellers se, at borgeren burde tage medicin for depression, men dette ønsker borgeren ikke. Det geriatriske tilsyn vurderes slet ikke at påvirke forløbet, og slet ikke at forhindre indlæggelser osv. Side 14 af 2

15 Figur Har det geriatriske tilsyn påvirket forløbet? 14 ja, helt sikkert 7 ja, en klar mulighed 17 1 måske næppe nej, slet ikke 2 Det geriatriske tilsyn vurderes, jf. figur 9 nedenfor, at have forebygget indlæggelse i 38 af tilfældene, mens det i 2 af tilfældene vurderes ikke at have haft en forebyggende effekt. Vurderingen af om det geriatriske tilsyn har forhindret indlæggelse er baseret på en vurdering af det videre forløb, hvis borger ikke var blevet tilset af geriater. Vurderes det, at det uden geriatrisk tilsyn, med høj sandsynlighed ville have været nødvendigt med en indlæggelse, så vurderes tilsynet helt sikkert at have forhindret indlæggelse. Hvis det vurderes, at borgeren formentlig ville blive indlagt uden geriatrisk tilsyn så vurderes tilsynet med en klar mulighed at have forhindret indlæggelse. Tilsvarende princip gælder for næppe, og slet ikke (jf. boks 2 for uddybning). Sygehistorie: 86 årig kvinde henvist med henblik på vurdering af angst. Hun har svær KOL og får dagligt ilttilskud 1 l/min. Hun er angst og tilkalder hyppigt personale. Fremtræder initiativløs og svarer med latenstid og det er indtrykket, at hun skal lede efter ordene. Hun er ikke orienteret i tid eller sted. Kan ikke medvirke til MMSE test. Vurdering og plan: Ingen mistanke om delir. For at prøve at dæmpe grådlabilitet rp. Cipramil 2 mg x 1 Opfølgning 4 uger senere: God effekt af Cipramil-behandling. Hun er ikke længere grådlabil eller angst, men føler sig godt tilpas på Vigerslevhus. Når patienten er i aktivitet, falder hendes iltniveau i blodet, hvorfor ilttilskuddet øges til 2, liter/min for at bedre hendes kognitive funktion. Pt har tendens til obstipation og laxantiabehandlingen suppleres med Movicolpulver 1 stk pn. max x 3. Side 1 af 2

16 Figur 9. Har det geriatriske tilsyn forhindret indlæggelse? ja, helt sikkert ja, en klar mulighed 1 2 måske næppe nej, slet ikke Som det fremgår af nedenstående figur 1, vurderes det geriatriske tilsyn, at have forbedret borgerens livskvalitet i 69 af tilfældene. Der er her tale om borgere, som fx som følge af medicinændringer bliver mere glade, mere mobile og/eller får sin appetit tilbage. Det kan også være borgere, der modtager smertebehandling. Figur 1. Har det geriatriske tilsyn forbedret borgerens livskvalitet? ja, helt sikkert ja, en klar mulighed måske næppe nej, slet ikke Nedenstående figur 11 viser vurderingen af, om det geriatriske tilsyn har medvirket til hurtigere udskrivelse til hjemmet, hvilket der er svaret bekræftende på i 31 af tilfældene, mens det i 62 af tilfældene ikke har medvirket til hurtigere udskrivelse. Disse resultater skal ses i lyset af, at en del af borgerne er godkendt til plejebolig eller bliver godkendt/indstillet til plejebolig under opholdet på akutplejeenheden. Side 16 af 2

17 Figur Har det geriatriske tilsyn medvirket til hurtigere udskrivelse til hjemmet? ja, helt sikkert 31 ja, en klar mulighed 7 7 måske næppe nej, slet ikke Figur 12 nedenfor viser hvorvidt det geriatriske tilsyn har ændret behovet for fremtidig hjælp i hjemmet. Det fremgår, at dette kun sjældent ( ) er tilfældet. Dette skal ses i lyset af, at det ikke er et mål med det geriatriske tilsyn at ændre behovet for hjælp, hvilket i højere grad må ses som en trænings/rehabiliteringsopgave. Ligesom en del borgere er godkendt/indstillet til plejebolig. Figur Har det geriatriske tilsyn ændret behovet for fremtidig hjælp i eget hjem? ja, helt sikkert ja, en klar mulighed 19 måske næppe nej, slet ikke Figur 13 nedenfor viser tilsvarende, at det geriatriske tilsyn i overvejende grad, hos 73 af borgerne, ikke har ændret på borgerens behov for permanent boligform, mens det i 22 af tilfældene har haft en betydning. Dette drejer sig om tilfælde hvor det geriatriske tilsyn har medvirket til en afklaring af hvorvidt borgeren skulle indstilles til plejebolig. Side 17 af 2

18 Figur Har det geriatriske tilsyn ændret behovet for permanent boligform? ja, helt sikkert 17 ja, en klar mulighed 71 måske næppe nej, slet ikke 2.6 Vurdering af hvorvidt kommunen kunne have forebygget det geriatriske tilsyn Nedenstående figur 14 viser vurderingen af, hvorvidt det geriatriske tilsyn kunne have været forebygget med en tidlig indsats i kommunen. I de fleste tilfælde (77 ) er vurderingen, at tilsynet ikke kunne have været forebygget, mens det i 7 af tilfældene vurderes at kommunen kunne have forebygget tilsynet. Det drejer sig her om, at kommunen kunne have opsporet symptomer på demens og alkoholmisbrug tidligere i forløbet eller hvis borgere var blevet faldudredt. Tallene skal dog ses i lyset af, at 28 af borgerne ikke var kendt af kommunen, før opholdet på akutplejeenheden, og 16 modtog praktisk, men ikke personlig hjælp inden opholdet. Figur Kunne det geriatriske tilsyn have været forebygget med en tidlig indsats i kommunen? ja, helt sikkert 7 ja, en klar mulighed måske næppe nej, slet ikke Side 18 af 2

19 6. Konklusion Der kan overordnet set, med de angivne forbehold, drages følgende konklusion på journalgennemgangen. Det geriatriske tilsyn har: forbedret borgerens livskvalitet (69 ). forebygget indlæggelser (38 ). har medført hurtigere udskrivelse til eget hjem (31 ). 7. Anbefalinger Auditgruppen anbefaler: 1. Det anbefales, at borgerne/patienterne på APE henvises til geriatrisk vurdering ved mistanke om ikke erkendte kognitive eller psykiske problemer, da disse problemstillinger ofte ses i gruppen af de svageste ældre. 2. Det anbefales, at der på de midlertidige døgnpladser og på plejehjem systematisk anvendes screeningsredskaber, der kan hjælpe personalet med at afdække behovet for geriatrisk tilsyn. 3. Det anbefales, at borgere som ikke er motiveret for egentlig udredning, henvises til en geriatrisk vurdering, da dette kan give oplysninger om behovet for støttefunktioner, fx i forhold til hjemmehjælp, bolig eller demenskoordinator. 4. Det anbefales, at der sættes fokus på opsporing af demens på tværs af sektorer (jf. figur 6, der viser, at den stor del af borgerne vurderes som mulig demente), fx ved at geriatere på Hvidovre Hospital underviser kommunalt plejepersonale i problemstillinger omkring den ældre medicinske patient.. Det anbefales, at tendenserne i indeværende audit efterprøves i et nyt kontrolleret studie over længere tid og med større volumen. 8. Generelle kommentarer Konkret har auditten bidraget med viden om og indsigt i patientforløb, som ikke kan nås via øvrige redskaber, fx KOS og VI systemet. Der er enighed om konklusionen samt anbefalingerne i gruppen. Side 19 af 2

20 9. Auditgruppens medlemmer Lillian Mørch Jørgensen, Specialeansvarlig overlæge, Hvidovre Hospital, Medicinsk Enhed, Geriatrisk Sektion (formand). Carina Nimb, leder af Akutplejeenhed København Signe Hermansen, Specialkonsulent, Hvidovre Hospital (administration) Kirsten Hansen, Konsulent, Center for Sundhed, Københavns Kommune (administration og sekretariat) Bilag 1. Auditskema. Side 2 af 2