Resultatrevision 2011 for Jobcenter Aarhus

Transkript

1 BILAG 1 Notat Resultatrevision 2011 for Jobcenter Indhold 1. Indledning/resumé 1.1. Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan 1.2. Resultatrevisionen for Resumé 2. Resultater 2.1. Resultater på ministermålene 2.2. Resultater på de enkelte forsørgelsesordninger 3. Økonomi besparelsespotentiale 4. Aktiveringsgrad og opfyldelses af minimumskrav (rettidighed) 5. Opfølgning på mål og resultatkrav i forhold til puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter til virksomhedsrettet aktivering 1. Indledning/resumé Resultatrevisionen er et landsdækkende styringsredskab iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har til formål at understøtte beskæftigelsesindsatsen i landets jobcentre. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i kommunernes beskæftigelsesindsats, og giver kommunerne mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige kommunale jobcentre med samme rammevilkår. Dvs. kommuner der har nogenlunde samme omfang af eksempelvis ledighed, overførselsindkomster samt demografisk sammensætning. For Kommunes vedkommende er sammenligningskommunerne,,, Svendborg, Albertslund, Brøndby, Fredericia og Ishøj Kommune (de såkaldte klyngekommuner). Den enkelte kommune kan altså identificere allerede effektive indsatsområder såvel som områder, hvor kommunen med fordel kan sætte ind. Da i forvejen løbende har et tæt samarbejde med de øvrige 6-byer (udover de eksisterende klyngekommuner, og er det hhv. og ) vil disse kommuner sammen med landet under ét indgå i sammenligningen med udviklingen i i denne afrapportering. Vurderingen er altså, at en sammenligning med de mindre klyngekommuner er mindre relevant. Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse Fællessekretariat Jægergården 8000 C Sagsnr. Journalnr. Sagsbeh. Henrik Christensen og Peter Risvig Telefon E-post beskaeftigelse@aarhus.dk Resultatrevisionen giver også politikere og arbejdsmarkedets parter mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i hvert enkelt jobcenter.

2 1.1. Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan Resultatrevisionen hænger nøje sammen med den årlige beskæftigelsesplan, der skal udarbejdes i alle kommuner. Beskæftigelsesplanen er en plan for, hvordan jobcentret i kommunen vil imødekomme det kommende års udfordringer. Beskæftigelsesplanen indeholder en række elementer, hvoraf en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer er én af de centrale. De beskæftigelsespolitiske udfordringer skal bl.a. beskrives på baggrund af resultatrevisionen for det forudgående år. Således danner dette års resultatrevision grundlag for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for På den måde sikres en sammenhæng mellem de områder, hvor jobcentret i resultatrevisionen har identificeret forbedringspotentiale og den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen i jobcentret. Udviklingen på beskæftigelsesområdet følges nøje i løbet af året. Derfor indeholder også beskæftigelsesplanen for 2012 flere initiativer, der skal modvirke de udfordringer som Kommune aktuelt står over for. Udfordringer der i høj grad hænger sammen med den eksisterende lavkonjunktur Resultatrevisionen for 2011 Dette års resultatrevision består af to opgørelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, hhv. 1. Resultatoversigt og Scorecard Ministermål (bilag 1.1) 2. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesforvaltningens bemærkninger, forklaringer og supplerende materiale er indarbejdet i dette statusnotat. Resultatoversigten består i en beskrivelse af resultaterne af og udviklingen inden for hhv.: ministerens mål (afsnit 2.1) de enkelte forsørgelsesgrupper (afsnit 2.2) aktivering og rettidighed (afsnit 4) Resultatrevisionen er opgjort for december 2011, hvor der sker sammenligning med udviklingen i forhold til december Dvs. at fokus er på udviklingen det seneste år og ikke det aktuelle niveau kommunerne imellem. Da udviklingen i offentligt forsørgede i høj grad hænger sammen med mulighederne for at få ordinær beskæftigelse, er også resultatrevisionen for 2011 påvirket af den fortsat mindre positive konjunktur, der har præget arbejdsmarkedet den senere tid Resumé Resultatoversigten (bilag 1.1) beskriver udviklingen det seneste år og udviklingen den seneste måned. Således gives der dér ikke noget billede af det aktuelle niveau. 2

3 For at give et overblik over det aktuelle og relative niveau for forskellige forsørgelsesordninger, er der i tabellen og figuren herunder vist de enkelte forsørgelsesgrupper som andel af befolkningen. Der er her foretaget en sammenligning med de øvrige 6-byer og landet under ét. Det fremgår her, at samlet set 18,6 % af befolkningen mellem år pr. december 2011 modtog offentlig forsørgelse i Kommune. Dette er marginalt over landsplan og noget lavere end tre af de øvrige 6- byer. Det er blandt de såkaldte midlertidige forsørgelsesydelser (Adagpenge og kontanthjælp), at ligger lavt sammenlignet med de øvrige ( ligger samlet set lavest), mens ligger højere på de såkaldte varige ydelser (fleksjob og førtidspension). Det fremgår af tabellen, at der i høj grad er tale om forbundne kar, hvor der er en sammenhæng mellem eksempelvis antal personer på kontanthjælp og antal personer på førtidspension, hvilket dokumenteres herunder. Tabel 1 A-dagpenge 3,9 3,8 3,5 3,2 3,1 4,6 3,8 Kontanthjælp 5,6 3,7 3,5 3 3,9 4,5 3,8 Revalidering 0,2 0,4 0,3 0,4 0,5 0,2 0,2 Forrevalidering 0,1 0,2 0,1 0, ,1 Sygedagpenge 1,9 2,4 2,4 2,1 2,4 2,1 2,9 Ledighedsydelse 0,2 0,3 0,5 0,6 0,4 0,4 0,6 Fleksjob 0,5 1,2 1,4 2 1,7 1,8 2,2 Førtidspension 4 5,6 6,6 7,1 8,2 8,1 8,2 Ydelsesgrupper i alt 16,4 17,6 18,3 18,6 20,2 21,7 21,8 Figur Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Sygedagpenge Forrevalidering Revalidering Kontanthjælp A-dagpenge Tallene for december 2011 er i Resultatoversigten opgjort primo februar Derfor er yderligere efterregistreringer ikke indeholdt. Det er de til gengæld i tallene herunder, der er trukket ultimo marts 2012 på Tallene i gennemgangen af udviklingen på de enkelte områder herunder kan derfor afvige fra Resultatoversigten. 3

4 Set i forhold til udviklingen i ministermålene viser resultatoversigten et nogenlunde uændret niveau for så vidt angår ministermålet vedr. arbejdskraftreserven. Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger er ligesom antallet af unge på offentlig forsørgelse og ikkevestlige indvandrere og efterkommere steget med 4 % fra december 2010 til december Antallet af A-dagpengemodtagere er nogenlunde uændret sammenlignet med december Antallet af kontanthjælpsmodtagere er vigende for så vidt angår de job- og indsatsklare, mens antallet af midlertidigt passive er steget i perioden. Antallet af sygemeldte under ét er faldet i perioden. Antallet af lange sygedagpengeforløb over 26 ugers varighed (ministermål i 2010) er faldet markant fra 2010 til 2011, med ca. 15 % (fremgår ikke af resultatoversigten), hvilket i høj grad må tilskrives investeringsmodellen på området, hvor en tættere opfølgning har været en gevinst. Antallet af revalidender fortsætter den faldende tendens de senere år, ligesom det gælder for de sammenlignelige kommuner. Antallet af personer på ledighedsydelse er steget i såvel blandt klyngekommunerne, og må tilskrives et vigende jobmarked for ledige fleksjobpersoner og borgere visiteret til ordningen. Antallet af personer i fleksjob er dog steget lidt i perioden. Antallet af førtidspensionister viser en marginal stigning det seneste år. Med udgangspunkt i en økonomibetragtning fremgår det af resultatrevisionen, at der - ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen kan beregnes et samlet besparelsespotentiale på 114 mio. kr. set i forhold til gennemsnittet af klyngekommunerne. Dette tal fremkommer når tallene for de områder, hvor har hhv. en højere og en lavere andel af befolkningen på de enkelte forsørgelsesydelser lægges sammen, jf. bilag 1.2. Det tilsvarende potentiale var til sammenligning 121 mio. kr. i 2010, dvs. samlet set en forbedring på 7 mio. kr. fra 2010 til Det skal bemærkes, at der på beskæftigelsesområdet i høj grad er tale om forbundne kar de enkelte forsørgelsesydelser imellem. Der er eksempelvis en tydelig sammenhæng mellem antallet af personer på kontanthjælp og antallet af personer på førtidspension. Udviklingen i udgifterne til kommunal offentlig forsørgelse (også kaldet forsørgertrykket ) under ét viser - på trods af en stigning i udgifterne at ud af alle landets 98 kommuner har forbedret placeringen væsentligt. Fra en 72. plads i 2010 til en placering som nr. 58 i Blandt de store byer den klart bedste forbedring. Jf. tabel 2. 4

5 Tabel 2. Kommunale udgifter til offentlig forsørgelse pr. borger i aldersgruppen år ( forsørgertrykket ) Total 2010 Total 2011 Stigning i Placering Placering Difference Kommune forsørgertryktotal placering (%) , ,72 18% , ,72 18% , ,12 23% , ,08 25% , ,10 25% , ,66 25% , ,04 30% I forhold til indsatsen for at understøtte de ledige i hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, er aktiveringsgraden i på et højt niveau sammenlignet med de sammenlignelige kommuner. Ligeledes viser tallene for rettidighed, at Jobcenter har stort fokus på at overholde rettidigheden i forhold til samtaler, og de tilbud der skal gives de ledige, jf. lovgivningen herom. ligger relativt højt på disse parametre. I afsnit 2 herunder vil udviklingen blive beskrevet mere detaljeret med en yderligere konkretisering af, hvilke tiltag der vil blive igangsat på de områder hvor kommune har særlige udfordringer sammenlignet med de sammenlignelige kommuner, øvrige 6-byer og landet generelt. Der vil som tidligere nævnt dog ikke ske en detaljeret gennemgang af initiativerne. I stedet henvises der til beskæftigelsesplan for 2013, der udarbejdes i forår/sommer og den gældende beskæftigelsesplan for Resultater I det følgende redegøres der for de resultater, som fremgår af resultatoversigten. Der vil indgå supplerende grafer, hvor det er relevant. Tallene er trukket via Mens resultatoversigten udelukkende relaterer de seneste tal til tilsvarende tal for hhv. måneden før eller samme måned året før, beskriver graferne udviklingen det seneste år. Dvs. at december 2010 sættes til indeks 100. Da traditionelt sammenligner sig med de øvrige 6-byer og tal på landsplan vil disse også indgå i beskrivelsen af udviklingen på de enkelte forsørgelsesgrupper Resultater på ministermålene Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år nogle landsdækkende mål for jobcentrene for at sikre, at jobcentrenes indsats fokuserer på disse områder. Målsætningerne afspejler de væsentlige udfordringer jobcentrene står over for. For indsatsåret 2011 var følgende fire ministermål gældende: 5

6 1. Arbejdskraftreserven Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 2. Permanent offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt 3. Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt 4. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Status på udviklingen i de fire ministermål vil blive gennemgået i det følgende. Det skal bemærkes, at de konkrete måltal er fastsat primo 2010 for indsatsåret Dvs. at målsætningerne er fastsat på baggrund af de fortsat mindre gode konjunkturer på arbejdsmarkedet. Da der som nævnt er tale om udviklingen det seneste år er det relevant også at se på det aktuelle niveau for målgrupperne indeholdt i målsætningerne som andel af befolkningen mellem år sammenlignet med de øvrige 6-byer. Der er derfor medtaget tabeller, der viser disse niveauer. En samlet oversigt over udviklingen i ministermålene fremgår også af Scorecard Ministermål, jf. bilag 1. Ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Arbejdskraftreserven omfatter modtagere af a-dagpenge og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Arbejdskraftreserven er steget marginalt fra december 2010 til december 2011, fra til 6.249, svarende til en stigning på 3 %, jf. figur 2 herunder. Måltallet angivet i beskæftigelsesplanen for 2011 var Måltallet fastsat tilbage i foråret har vist sig at være meget ambitiøst, udviklingen i konjunkturerne taget i betragtning. Den daværende forventning og prognose om en bedring på arbejdsmarkedet har altså ikke holdt stik. 6

7 Figur 2 Udvikling i antal fuldtidspersoner i arbejdskraftreserven i kommune, dec'10 - dec' I alt A-dagpenge Kontanthjælp Selvom hører til blandt de kommuner, der har oplevet den mindste stigning i reserven gennem de senere år, er der fortsat en væsentlig udfordring i at sikre, at en større del af de nyledige hurtigt opnår (gen)beskæftigelse, samtidig med at antallet af længerevarende ledige reduceres. Særligt har det i 2011 været en udfordring for jobcentret, at ledigheden blandt dimittender har været stigende. Såvel akademikere og professionsbachelorer (herunder sygeplejersker, pædagoger og lærere) har været hårdt ramt af hhv. virksomhedernes tilbageholdenhed og besparelser i den offentlige sektor, der har betydet ansættelsesstop og afskedigelser på mange områder. Det skal bemærkes, at andel af arbejdskraftreserven - set i forhold til befolkningen - er meget lav, når der sker sammenligning med de andre store kommuner, jf. tabel herunder. Derfor har det også været vanskeligt for at mindske antallet yderligere. Modsat har kommuner med et i forvejen højt niveau bedre kunnet mindske antallet i arbejdskraftreserven. Tabel 3 Arbejdskraftreserven som andel af befolkningen ml år. December ,8 % 2,9 % 3,1 % 3,2 % 3,4 % 4,2 % 4,4 % Ministermål 2: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt 7

8 Antal personer på permanent offentlig forsørgelse er steget fra i december 2010 til i december 2011, svarende til en stigning på 4 %, jf. figur 3. Måltallet i beskæftigelsesplanen var på Måltallet fastsat tilbage i foråret har vist sig at være meget ambitiøst, udviklingen i konjunkturerne taget i betragtning. Figur 3 Udvikling i antal fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse i kommune, dec'10 - dec' Ydelsesgrupper i alt Fleksjob og Ledighedsydelse Førtidspension Styringsmulighederne på området for permanent offentligt forsørgede er størst i forhold til antallet af personer på ledighedsydelse. Ved at gøre en ekstraordinær indsats for at få disse ledige i fleksjob reduceres antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse som hele dog ikke. Der er tale om, at personer bliver flyttet fra passiv forsørgelse og over i delvis selvforsørgelse. Muligheden for - på kort sigt - at påvirke antallet af førtidspensionstilkendelser er også begrænset. Der foretages en række forebyggende indsatser for at undgå førtidspensionering, og det undersøges løbende, om der kan iværksættes yderligere forbyggende tiltag. Der er stor opmærksomhed omkring tilkendelser af førtidspension til unge, der har været stigende de senere år, hvilket også er et landsdækkende fænomen. Tidligere analyser den seneste er fra maj har vist, at Kommunes tilkendelser af førtidspensioner er i overensstemmelse med lovgivningen på området. Dvs. at der ikke tilkendes flere førtidspensioner end der er lovhjemmel til. Jobcentret har øget fokus på igangsætning af udviklingsforløb for de unge, herunder unge med fysiske og psykiske handicap, der via en intensiveret indsats vil blive forsøgt sluset ind på arbejdsmarkedet. Regeringen har i foråret 2012 fremlagt forslag til en reformering af området for permanente forsørgelsesydelser, hvilket bl.a. forventes at få betydning for unge på offentlig forsørgelse. kommune har en andel borgere på permanent offentlig forsørgelse, der placerer i midterfeltet sammenlignet med de øvrige større byer, jf. tabel herunder. 8

9 Tabel 4 Permanent offentligt forsørgede som andel af befolkningen ml år. December ,8 % 7,1 % 8,5 % 9,8 % 10,3 % 10,4 % 11,1 % Ministermålet er ændret fra 2011 til 2012 fra at måle på antal personer i alt til at måle på tilgangen til de tre forsørgelsesydelser. Tabellen herunder viser således en vigende tilgang til permanent offentlig forsørgelse fra december 2010 til december 2011, fra til personer. At denne positive tendens ikke giver sig udslag i det samlede antal på de tre ydelser må selvsagt tilskrives at afgangen fra området er mindre. Tabel 5 Dec2009 Dec2010 Dec2011 Tilgang til permanent offentlig forsørgelse Ministermål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Målgruppen omfatter modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Antallet af unge på offentlig forsørgelse har været stigende i i det seneste år, jf. figur 4. Således også fra 2010 til Fra december 2010 er antallet steget fra til personer, svarende til en stigning på 7 %. Måltallet i beskæftigelsesplanen var på Måltallet fastsat tilbage i foråret har vist sig at være meget ambitiøst, udviklingen i konjunkturerne taget i betragtning. 9

10 Figur Udvikling i antal unge på offentlig forsørgelse i kommune, dec'10 - dec'11. Fuldtidspersoner Ydelsesgrupper i alt Sammenlignet med de øvrige 6-byer har stadig en lav andel unge på offentlig forsørgelse sammenlignet med de øvrige 6-byer, hvor kun overgås af, jf. tabel herunder. Derfor vil et fortsat fald i antallet alt andet lige være sværere at opnå end for de kommuner, der har en større andel unge på offentlig forsørgelse. Tabel 6 Unge på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år. December ,9 % 9,2 % 11,0 % 11,2 % 11,9 % 12,4 % 15,2 % Som tidligere nævnt er de unge særligt hårdt ramt af konjunktursituationen. Udover at nyuddannede herunder akademikere og professionsbachelorer - har svært ved at finde job, er der stadig forholdsvis mange unge uden uddannelse, der tidligere har arbejdet inden for områder med kortvarige jobs, midlertidige ansættelser, høj jobomsætning og meget høj konjunkturfølsomhed. Job der er forsvundet under den finansielle krise. Det styrkede samarbejde med Børn og Unge bl.a. i form af handlingsplan for 95 % målsætningen - skal bidrage til at rette et ekstra fokus på de unge. Med handlingsplanen er der iværksat en ekstraordinær indsats, der består af et øget fokus på 95 % målsætningen hos alle medarbejdere i Kommune, som til daglig arbejder med børn og unge. 10

11 Ministermål 4: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Antal ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er steget fra i december 2010 til i december 2011, svarende til en stigning på 5 %, jf. figur 5. Måltallet var til sammenligning på Målgruppen har ligesom borgere med dansk herkomst været ramt af de fortsat mindre gode konjunkturer. Ud af de med baggrund i ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse modtog 44 % førtidspension, 28 % kontanthjælp, 12 % A- dagpenge og 7 % sygedagpenge. Figur 5 Udvikling i antal ikke vestlige indvandrere og efterkommerer på offentlig forsørgelse i kommune, dec'10 - dec' Antal fuldtidspersoner Det fremgår, at en meget stor andel af målgruppen modtager førtidspension. Som nævnt tidligere viser en række analyser, at der ikke tilkendes flere førtidspensioner i Kommune end der er lovhjemmel til. Beskæftigelsesforvaltningen har dog fokus på at forebygge en stigning i tilkendelserne også for denne målgruppe, jf. delmål om permanente forsørgelsesydelser. Ligeledes i forhold til de unge efterkommere, hvor delmålet vedr. unge på offentlig forsørgelse også bidrager til øget fokus på denne gruppe. Analyser viser, at de unge fra målgruppen ikke tilkendes førtidspension hyppigere end unge med dansk herkomst. Målsætningen er altså fremadrettet at mindske antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse, hvor fokus bl.a. er på at forebygge at gruppen mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det fremgår af tabellen herunder, at kommune har forholdsvis mange fra målgruppen på offentlig forsørgelse. En andel der ligger nogenlunde på niveau med og. 11

12 Tabel 7 Ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år. December ,0 % 30,7 % 33,8 % 35,0 % 42,1 % 42,6 % 42,9 % En opgørelse af andelen på offentlig forsørgelse blandt efterkommere alene viser, at denne gruppe har en betydelig højere selvforsørgelsesgrad. Det skyldes bl.a. at gruppen har en væsentlig højere uddannelsesfrekvens end deres forældre. Tidligere analyser har bl.a. vist, at flere nationaliteter har en højere uddannelsesfrekvens blandt unge kvinder end tilsvarende andele blandt unge kvinder med dansk baggrund. Tabel 8 Ikke vestlige efterkommere på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen ml år. December ,8 % 14,0 % 14,4 % 18,3 % 19,3 % 19,5 % 20,3 % 12

13 2.2. Resultater på de enkelte forsørgelsesordninger Resultatoversigten (jf. bilag 2) beskriver udviklingen fordelt på matchkategorier og forsørgelsesområder. Som tidligere nævnt er tallene for december 2011 i Resultatoversigten opgjort primo februar Derfor er yderligere efterregistreringer ikke indeholdt. Det er de til gengæld i tallene herunder, der er trukket ultimo marts 2012 på Tallene i gennemgangen af udviklingen på de enkelte områder herunder kan derfor afvige fra Resultatoversigten. Resultatoversigten beskriver udviklingen inden for følgende matchkategorier: Matchkategori 1: Jobklare A-dagpenge, kontant- og starthjælpsmodtagere Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse Matchkategori 2: Indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse Matchkategori 3: Midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere Sygedagpenge Revalidering Uden for matchkategorier Forrevalidering Introduktionsydelse Fleksjob Førtidspension Det skal bemærkes, at de enkelte matchkategorier i denne sammenhæng indeholder flere målgrupper end a-dagpenge og kontanthjælp, som de tre matchkategorier som oftest identificeres med. Udviklingen i de enkelte målgrupper i perioden fra december 2010 december 2011 er opgjort sådan, at december 2010 er sat til indeks 100, netop for at kunne sammenligne med udviklingen i de øvrige 6- byer og landet samlet set. Jobklare Pr. december 2011 var der i alt ledige jobklare fuldtidspersoner i Kommune, hvilket er en stigning på 3 % siden december Sammenlignet med hele landet samt 6-byerne ligger udviklingen i over de øvrige, jf. figur 6 herunder. Det skal dog bemærkes, at fortsat har en forholdsvis lav andel af denne gruppe målt som andel af befolkningen. 13

14 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 Figur Jobklare Indsatsklare Antallet af indsatsklare i jobcentrets målgrupper er hen over 2011 faldet med 8 % til personer. Det er et større fald end på landsplan og generelt i forhold til 6-byerne, som det ses af figur 7 nedenfor. Figur Indsatsklare Midlertidigt passive Gruppen af midlertidigt passive er steget med 17 % fra december 2010 til december Der var i alt i målgruppen ultimo Stigningen i har været lidt større end på landsplan, men dog ikke så markant som i, og, som det ses af figur 8. Jobcentret har fokus på udvikling af tilbud til denne gruppe mhp. progression for den enkelte. 14

15 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 Figur 8 Midlertidigt passive Udvalgte forsørgelsesgrupper Sygedagpenge I beskæftigelsesplan 2011 satte kommune fortsat fokus på sygedagpengeområdet og herunder særskilt på at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengeforløb. Denne indsats har båret frugt også gennem 2011, hvor antallet af forløb over 26 ugers varighed er faldet med 430 svarende til et fald på 18 %. Figur 9 Langvarige sygedagpengeforløb Revalidering Antallet af personer på revalidering er faldet med 3 % i løbet af I 6-byerne og landet som helhed er der sket større fald. Det er ikke et mål i sig selv at have færre omfattet af revalidering. Revalidering anvendes til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke ved egen hjælp kan opnå selvforsørgelse, og hvor andre beskæftigelsesrettede tilbud ikke kan anvendes. Revalidering kan være et godt og effektivt redskab mhp. at understøtte ledige i at opnå selvforsørgelse. 15

16 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 Figur 10 Revalidering Fleksjob Antallet af personer på fleksjob er steget med 7 % fra december 2010 til december og har også haft stigning, mens de øvrige 6-byer og hele landet har oplevet et fald i perioden, jf. figur 11 herunder. Figur 11 Fleksjob Når antallet af fuldtidspersoner i fleksjob er mere stigende i end i øvrige byer, er det ikke udtryk for, at der er et større antal påbegyndte fleksjobforløb i. Fra 2010 til 2011 er antallet af påbegyndte forløb uændret på godt 730. Til gengæld er der heller ikke afsluttet så mange forløb i som andre steder. I figuren herunder ses antallet af påbegyndte og afsluttede fleksjobforløb i 2011 i forhold til, hvor mange forløb, der var i gang ved udgangen af

17 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 Figur 12 30% Fleksjob - påbegyndte og afsluttede forløb i procent af samlet antal forløb ultimo 2011 Antal forløb påbegyndt Antal forløb afsluttet 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ledighedsydelse Antallet af personer på ledighedsydelse er steget med 22 % i løbet af En stigning på området er en landsdækkende tendens, jf. figur 13, men stigningen i er højere, og kun overgået af stigningen i. har igangsat flere initiativer, der skal styrke indsatsen her, bl.a. i forhold til de længerevarende forløb. Jf. Beskæftigelsesplan 2012 og den kommende beskæftigelsesplan for Figur 13 Ledighedsydelse Udviklingen i antallet af personer på ledighedsydelse skal ses i sammenhæng med de generelle konjunkturer på arbejdsmarkedet, hvor også personer i fleksjob er udsat for afskedigelser ved personalereduktioner, ligesom det nu er vanskeligt at etablere nye fleksjob i virksomhederne. Der skal derfor også fremover være fokus på at få oprettet de nødvendige fleksjob, så personer med mulighed for fleksjob kan komme i gang på en arbejdsplads i stedet for at leve passivt af ledighedsydelse. 17

18 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 Førtidspension Tallene på førtidspensionsområdet viser en stigning på 3 % i perioden. Stigningen er jf. figur 14 herunder større end på landsplan og i de fleste øvrige 6-byer. Jobcentret har igangsat særlige initiativer, der skal nedbringe tilkendelser af pension til eksempelvis unge via såkaldte ressourceforløb. Det forventes også, at kommende lovgivning på området vil få betydning for antallet af førtidspensionister. Figur Førtidspension Som nedenstående tabel viser, bærer indvandrere og efterkommere næsten 80 % af stigningen fra december 2010 til december Tabel 8: Antal fuldtidspersoner december 2011 Stigning i antal fuldtidspersoner Andel af stigningen Herkomst i alt % Personer med dansk oprindelse % Indvandrere/efterkommere fra vestlige lande % Indvandrere/efterkommere fra ikkevestlige lande % Udfordringerne i forhold til førtidspensionsområdet er i øvrigt nærmere beskrevet i det tidligere afsnit om ministermål 2 vedr. permanent offentlig forsørgelse. 3. Økonomi - besparelsespotentiale Besparelsespotentialet er en beregning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på, hvor mange penge en given kommune potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet for klyngekommunerne. Som det fremgår af tabel 9 nedenfor, har Kommune oplevet en bedre udvikling end klyngekommunerne i forhold til andelen af personer på A-dagpenge og kontanthjælp. Dette kommer til udtryk i form af et 18

19 negativt besparelsespotentiale, hvor således klarer sig bedre end klyngekommunerne under ét. Derimod har Kommune ifølge tabellen et muligt besparelsespotentiale i forhold til klyngekommunerne set i forhold til andelen af personer på (for)revalidering, sygedagpenge, fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. Samlet set fremgår det, at Kommune - ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen - har et besparelsespotentiale på 614 mio. kr. I dette tal indgår det negative potentiale dog ikke, dvs. på de områder hvor klarer sig bedre end klyngekommunerne under ét (hhv. 141 mio. kr. på a-dagpengeområdet og 359 mio. kr. på kontanthjælpsområdet alt 500 mio. kr.). Medtages det negative potentiale i beregningen har derfor samlet set et potentiale på 114 mio. kr., jf. bilag 1.2. Det tilsvarende potentiale var til sammenligning 121 mio. kr. i 2010, dvs. samlet set en forbedring på 7 mio. kr. fra 2010 til De forskellige forsørgelsesgrupper skal dog ses i sammenhæng, idet der som oftest som nævnt tidligere - er en sammenhæng mellem eksempelvis mange lange kontanthjælpssager og tilsvarende få tilkendelser af førtidspension, de såkaldte forbundne kar. Således har et forholdsvist mindre antal personer på førtidspension. Til gengæld har forholdsmæssig markant flere langvarige kontanthjælpssager end eksempelvis. Vurderingen er derfor, at værdien af denne opgørelse af et muligt besparelsespotentiale er minimal. Tabel 9 Data opdateret den Besparelsespotentiale - Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2011 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 3,19 3, ,9 Kontanthjælp 2,98 4, ,9 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,61 0, ,1 Sygedagpenge 2,06 2,05 9 1,0 Ledighedsydelse 0,56 0, ,6 Fleksjob 1,94 0, ,4 Førtidspension 6,99 5, ,7 I alt 18,32 17, ,9 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. 19

20 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec Aktiveringsgrad og opfyldelses af minimumskrav (rettidighed) Det følgende indeholder bemærkninger i forhold til Resultatoversigtens sidste del omkring rettidighed. Det omhandler den del af indsatsen i Jobcentret, der drejer sig om aktiveringsgrad og rettidighed i indsatsen for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen for dagpengemodtagere Aktiveringsgrad Ifølge resultatoversigten var aktiveringsgraden for modtagere af A- dagpenge på 35 % pr. december 2011, hvilket er uændret i forhold til december Figur 15 viser, at ligger på et højt aktivitetsniveau i forhold til 6-byerne og hele landet. Figur 15 Aktiveringsgrad dagpengemodtagere Aktiveringsgrad Jobsamtaler Andelen af modtagere af A-dagpenge, der mangler en samtale var pr. december 2011 på 5 %. Figur 16 viser, at holder et konstant lavt niveau for manglende jobsamtaler med ledige dagpengemodtagere set i forhold til de øvrige 6-byer. 20

21 Figur 16 Ikke-rettidige jobsamtaler dagpengemodtagere Aktive tilbud I forhold til aktiveringstilbud er andelen, der mangler et tilbud på 7 % pr. december Også på denne opgørelse ligger godt i forhold til det generelle billede for 6-byerne. Figur 17 Ikke-rettidig aktivering, dagpengemodtagere Indsatsen for kontant- og starthjælpsmodtagere Aktiveringsgrad - jobklare Aktiveringsgraden blandt de jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere var pr. december 2011 på 36 %, svarende til et fald på 8 % point i forhold til december Aktiveringsgraden er på niveau med 6-byerne og niveauet på landsplan, som det ses af figur

22 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 Figur 18 Aktiveringsgrad jobklare kontanthjælpsmodtagere Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad indsatsklare Aktiveringsgraden for de indsatsklare var 33 % pr. december 2011, hvilket er et fald på 4 % i forhold til december Af figur 19 fremgår det, at ligger højt i feltet for 6-byerne i forhold til at sikre aktiviteter for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Figur 19 Aktiveringsgrad indsatsklare kontanthjælpsmodtagere Aktiveringsgrad Som for dagpengemodtagerne er der også for såvel jobklare som indsatsklare kontanthjælpsmodtagere lagt særlig vægt på at styrke den virksomhedsrettede aktivering. 22

23 Jobsamtaler Andelen af ikke-rettidige jobsamtaler var på 4 % point pr. december 2011, hvilket placerer bedre end landsplan og flere 6-byer. Figur Ikke-rettidige jobsamtaler, kontanthjælpsmodtagere Aktive tilbud Udviklingen i rettidigheden for kontant- og starthjælp under ét i forhold til første tilbud har ligeledes været positiv i perioden, hvor andelen af kontant- og starthjælpsmodtagere, der mangler et aktivt tilbud, udgjorde 12 % pr. december Kun har en bedre placering. Figur Ikke-rettidig aktivering, kontanthjælpsmodtagere

24 5. Opfølgning på mål og resultatkrav i forhold til puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter til virksomhedsrettet aktivering I beskæftigelsesplanen for 2011 er der opstillet særskilt mål for anvendelsen af den særlige statslige bevilling til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering. Målsætningen var, at andelen virksomhedsrettede aktiviteter til dagpengemodtagere og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere med mere end 12 måneders ledighed over en 4-årig periode skulle være stigende fra 42 % til 50 %. Denne målsætning er allerede nået i løbet af 2011, jf. nedenstående tabel. Aktiverede med mere end 12 mdr.s anciennitet Fuldtidspersoner 2011 I alt Virksomheds rettet Virksomheds rettet i procent Indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere % Dagpengemodtagere % I alt % Kilde: Jobindsats.dk 24