NORDFYNS KOMMUNE. Få Kontur på. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark KOMMUNEPROFIL

Transkript

1 2015 Kommunale nøgletal for udvikling i Region Få Kontur på DIN ipad NORDFYNS KOMMUNE KOMMUNEPROFIL INDBYGGERPROFIL BORGERVINKEL

2 INTRO Det gode liv som vækstskaber Effektive strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af videninitiativet i den regionale udviklingsplan, der arbejder med visionen om det gode liv som vækstskaber. Kontur 2015 sætter det gode liv i centrum. Den syddanske vækst er i stigende grad afhængig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrække og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det kræver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv. Indhold KOMMUNEPROFIL / side 4 Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser Med venlig hilsen INDBYGGERPROFIL / side 22 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Regional Udvikling / Strategi & analyse Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed BORGERVINKEL / side 44 Sundhed Tryghed Relationer Kontur 2015 for Kommune er udgivet af Region. Selvrealisering Omgivelser Redaktion: Region Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Kommune Foto: Lasse Hyldager og Colourbox.com Design: Mediegruppen Reklamebureau Udvikling Tilfredshed med livet Kort: Region og Kort & Matrikelstyrelsen Kontur INTRO

3 INTRO Måling af det gode liv Kontur 2015 sætter det gode liv i centrum. Udover at levere opdateret viden om kommunen og dens indbyggere bidrager Kontur til at skabe et samlet billede af, hvordan det går med det gode liv i kommunen i de tre hovedkapitler: Kommuneprofil, Indbyggerprofil og Borgervinkel. Målingen af det gode liv indeholder en række indikatorer og på side 53 i Kontur findes en samlet oversigt over indikatorerne. Klima Befolkningsudvikling Indkomst Produktivitet Arbejdspladser Uddannelse Tilgængelighed Sundhed Beskæftigelse Kriminalitet Sundhed Omgivelser Tryghed Relationer Selvrealisering NORDFYNS I TAL Indbyggere arbejdspladser befolkningsudvikling ( ): -2,1% største byer: OTTERUP (5.000) BOGENSE (3.700) søndersø (3.000) arbejdspladser inden for 1 time fra NORDFYNS: Kontur INTRO

4 KOMMUNEproFIL Der var arbejdspladser i Kommune i 2013, svarende til 65 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Den seneste udvikling i beskæftigelsen viser, at antallet af beskæftigede lønmodtagere steg med 2,7 procent fra 2013 til 2014 og andelen af de årige, der er i beskæftigelse, er på niveau med regionsgennemsnittet. er erhvervsmæssigt specialiseret inden for hele fødevareværdikæden, hvor væksten i beskæftigelsen også overstiger væksten på landsplan. Indhold Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser Huspriserne i Kommune og i Bogense og Otterup ligger i den lave ende blandt de syddanske kommuner og byer og priserne er faldet med 4,3 procent i perioden Kontur KOMMUNEPROFIL

5 KONTUR KONTUR 2015 Book.indb 5 5 KOMMUNEPROFIL :32:58

6 lønmodtagerbeskæftigelse Udvikling i antal Beskæftigede lønmodtagere ,6% -1,6% -1,9% -0,2% -0,5% 1,6% 1,5% 1,4% 1,1% 0,8% 0,5% 0,4% 0,3% 0,1% 0,0% 0,0% 1,0% 0,9% 3,4% 2,7% 2,4% 2,4% 4,6% 5,0% Kerteminde Vejen Langeland Haderslev Vejle Esbjerg Odense Aabenraa Svendborg Varde Kolding Billund Faaborg-Midtfyn Ærø Fredericia Fanø Sønderborg Tønder Hele landet Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere i kommunerne, i og i hele landet i perioden , bearbejdet af e-statistik.dk udvikling i antal beskæftigede lønmodtagere Hele landet Øvrige syddanske kommuner Indeks, 2008 = 100 Figuren viser udviklingen i antal beskæftigede lønmodtagere i kommunerne, i og i hele landet i perioden , bearbejdet af e-statistik.dk Kontur KOMMUNEPROFIL

7 strukturel beskæftigelse arbejdspladser 2013 Antal arbejdspladser (heraf private) (10.838) 73 (52) Billund (13.935) 133 (104) Esbjerg (39.773) 99 (67) (713) 63 (44) Fredericia (15.605) 100 (61) Faaborg-Midtfyn (13.246) 73 (52) Haderslev (14.680) 82 (52) (6.572) 76 (56) (36.499) 108 (79) Langeland (2.807) 70 (45) (11.428) 86 (60) Fanø Kerteminde Kolding (6.881) 65 (46) (7.064) 71 (45) Odense (59.769) 97 (60) Svendborg (14.873) 82 (51) Sønderborg (22.803) 89 (62) Tønder (11.844) 86 (62) Varde (15.450) 86 (61) Vejen (14.245) 86 (66) Vejle (35.497) 91 (63) Ærø (1.439) 77 (49) (19.192) 89 (64) ( ) 90 (62) ( ) 93 (62) Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år i 2013 (ultimo november). I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor. Aabenraa Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Antal arbejdspladser pr årige (heraf private) Hele landet ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2013 ARBEJDSPLADSER I KOMMUNEN til til til til til 75 0 til 99 Bogense # Otterup # Søndersø # Morud # Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år i 2013 (ultimo november). Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2013 (ultimo november). KONTUR KONTUR 2015 Book.indb 7 7 KOMMUNEPROFIL :33:03

8 Beskæftigelse strukturel beskæftigelse udvikling i antal arbejdspladser ,3% -4,8% -4,8% -5,4% -0,1% -0,3% -0,4% -0,5% -0,5% -1,2% -1,5% -1,7% -1,9% -2,1% -2,1% -2,5% -2,6% -2,7% -3,2% -1,0% -0,2% 0,9% 0,3% 2,3% Billund Odense Kolding Vejle Fredericia Esbjerg Svendborg Varde Sønderborg Aabenraa Kerteminde Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Fanø Tønder Langeland Ærø Hele landet Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de syddanske kommuner, i og i hele landet i perioden (ultimo november). Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet., bearbejdet af e-statistik.dk adgang til arbejdspladser Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i Tyske arbejdspladser (2014) indgår i opgørelsen. Målingen er foretaget kl Kilde: Region, Danmarks Statistik, CVR, OSM og Speedmap Antal beskæftigede borgere Antal arbejdspladser inden for 30 min. Antal arbejdspladser inden for 60 min. (heraf tyske) Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev (88.300) Kerteminde Kolding (48.200) Langeland Odense Svendborg Sønderborg ( ) Tønder ( ) Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa ( ) Kontur KOMMUNEPROFIL

9 strukturel beskæftigelse adgang til arbejdspladser 2015 Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil: Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område i Tyske arbejdspladser (2014) indgår i opgørelsen. Målingen er foretaget kl Kilde: Region og CVR. Udvikling i ledighed , Fyn Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Fyn (, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde,,,, Odense, Svendborg, Langeland og Ærø Kommuner). De stiplede linjer er fremskrevne tal. Se appendiks side 55 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen. Mænd Kvinder Kilde: Region og CRT (SAM-K og LINE) Antal ledige arbejdsstyrke og beskæftigelse Andel af befolkningen årige (%) Figuren viser udviklingen i andelen af de årige, der er i beskæftigelse og andelen af de årige, der indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige). Opgørelsen er foretaget ultimo november. Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse (Hele landet) Beskæftigelse () Kontur KOMMUNEPROFIL

10 strukturel beskæftigelse Andel årige i beskæftigelse ,9% 69,6% 69,8% 71,3% 71,7% 72,2% 72,6% 72,7% 72,7% 73,1% 73,4% 73,6% 73,6% 74,0% 74,0% 74,7% 76,5% 77,0% 77,2% 78,0% 78,2% 78,9% 73,7% 74,9% Figuren viser andelen af de årige i beskæftigelse i 2013 (ultimo november). socioøkonomisk status 2013 forsørgerbrøk % 0% 6,0 8,2 13,4 10,4 3,3 2,7 3,8 3,8 67,2 69,7 6,4 5,2 Hele landet Antal borgere at forsørge pr årig 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0, Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af efterløn og flexydelser Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Ledige Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller Figuren viser den socioøkonomiske status for borgere i alderen år i 2013 (ultimo november). Hele landet Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige). De stiplede linjer er fremskrevne tal. Kontur KOMMUNEPROFIL

11 strukturel beskæftigelse Beskæftigede med MVU eller LVU 2013 Privat sektor Offentlig sektor 8,0% 8,9% 9,0% 9,9% 10,2% 10,6% 10,7% 11,2% 12,2% 12,3% 12,4% 12,6% 12,6% 12,8% 13,2% 13,3% 13,5% 14,2% 14,7% 16,0% 16,3% 16,5% 13,1% 18,9% Varde Tønder Vejen Langeland Aabenraa Haderslev Kerteminde Faaborg-Midtfyn Esbjerg Fredericia Fanø Ærø Vejle Kolding Svendborg Sønderborg Odense Billund Hele landet Langeland Ærø Billund Varde Tønder Haderslev Kerteminde Faaborg-Midtfyn Fredericia Vejen Sønderborg Aabenraa Fanø Esbjerg Svendborg Kolding Vejle Odense Hele landet 29,7% 32,0% 33,2% 37,0% 38,1% 39,0% 39,1% 39,4% 40,0% 40,7% 40,9% 41,3% 41,4% 43,3% 44,1% 44,4% 46,4% 47,8% 48,1% 50,4% 50,8% 51,9% 45,6% 47,4% Figurerne viser andelen af højtuddannede (mellemlang eller lang videregående uddannelse) beskæftiget på arbejdspladser i kommunen i hhv. den private og offentlige sektor i 2013 (ultimo november). Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor. bearbejdet af e-statistik.dk Udvikling i antal beskæftigede , Fyn Uden kompetencegivende udd Erhvervsfaglig udd KVU MVU LVU Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2013 til Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Fyn (, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde,,,, Odense, Svendborg, Langeland og Ærø Kommuner) i afrundede tal. Se appendiks side 55 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende udd. (grundskole og gymnasial udd.), erhvervsfaglig udd., KVU (kort videregående udd.), MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser. Kilde: Region og CRT (SAM-K og LINE) Kontur KOMMUNEPROFIL

12 erhvervsstruktur arbejdspladser i privat og offentlig sektor % 8% 5% 7% 17% 16% 70% 3% 67% 5% Hele landet Offentlig administration Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrige offentlig sektor Private arbejdspladser Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser i 2013 (ultimo november). Den offentlige sektor er opdelt i fire områder., bearbejdet af e-statistik.dk erhvervsstruktur privat sektor 2013 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Procent Hele landet Figuren viser de private arbejdspladser i kommunen, i og i hele landet, fordelt på ressourceområder i 2013 (ultimo november). Se appendiks side 55 for en forklaring af ressourceområder., bearbejdet af e-statistik.dk Kontur KOMMUNEPROFIL

13 Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Erhvervsspecialisering 2013 IT/kommunikation Fødevarer Bygge/bolig Medico/sundhed Turisme Fødevarer Bygge/bolig Medico/sundhed Transport Møbler/beklædning Transport Energi/miljø Øvrige erhverv Offentlige sektor Alle private erhverv Møbler/beklædning Turisme Energi/miljø IT/kommunikation Øvrige erhverv 0, Procent Hele landet Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Opgørelsen er foretaget ultimo november., bearbejdet af e-statistik.dk 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 Procent Figuren viser kommunens andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2013 (ultimo november). Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet., bearbejdet af e-statistik.dk Detaljeret erhvervsstruktur 2013 Ressourceområde Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer Møbler Beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt Erhvervsspecialisering: Lidt specialiseret Specialiseret Meget specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne i 2013 (ultimo november). Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor., bearbejdet af e-statistik.dk Kontur KOMMUNEPROFIL

14 ERHVERVSSTRUKTUR Erhvervsstruktur og uddannelsesniveau 2013 Uden erhvervskompetencegivende udd. Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Fødevarer 47% 42% 3% 4% 4% Møbler/beklædning 43% 46% 4% 4% 3% Turisme 68% 22% 2% 5% 3% Bygge/bolig 33% 55% 5% 6% 2% IT/kommunikation 29% 40% 14% 12% 5% Transport 55% 40% 3% 2% 0% Energi/miljø 58% 32% 1% 6% 3% Medico/sundhed 26% 30% 5% 22% 17% Øvrige erhverv 31% 48% 6% 12% 4% 39% 45% 5% 8% 4% 37% 44% 6% 8% 6% Hele landet 36% 39% 6% 9% 11% Tabellen viser uddannelsesniveauet indenfor ressourceområderne (private arbejdspladser) i kommunen samt uddannelsesniveauet inden for alle private erhverv i kommunen, og hele landet i 2013 (ultimo november)., bearbejdet af e-statistik.dk udvikling i erhvervsstrukturen Forventet udvikling i erhvervsstruren Transport Bygge/Bolig Energi/Miljø Fødevarer IT/Kommunikation Møbler/Beklædning Turisme Medico/Sundhed Møbler/Beklædning Bygge/Bolig IT/Kommunikation Transport Energi/Miljø Fødevarer Medico/Sundhed Turisme Øvrige Erhverv Øvrige erhverv 6% Alle erhverv 1% Alle erhverv 0,0% 1,8% 3,6% 5,4% Procent Figuren viser foreløbige tal for udviklingen af private arbejdspladser i kommunen i perioden Den stiplede grå linje viser udviklingen i antal private arbejdspladser i hele landet. Se appendiks side 55 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen. Kilde: Region og CRT (SAM-K og LINE) 0% 6% 12% 18% Procent Figuren viser den forventede udvikling i antal private arbejdspladser i kommunen i perioden Den stiplede grå linje viser den forventede udvikling i antal private arbejdspladser i hele landet. Se appendiks side 55 for en forklaring af modellen bag fremskrivningen. Kilde: Region og CRT (SAM-K og LINE) Kontur KOMMUNEPROFIL

15 erhvervsstruktur erhvervsspecialisering og -udvikling Udvikling i antal arbejdspladser ( ) 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25% IT/kommunikation Øvrige erhverv Turisme Møbler/beklædning Transport Energi/miljø Bygge/bolig Medico/sundhed Fødevarer Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan Udvikling i antal arbejdspladser i kommunen -30% Erhvervsspecialisering Ingen 0 Neutral 1 2 Meget specialisering specialiseret Udvikling i antal arbejdspladser på landsplan : Høj Mellem Lav Antal arbejdspladser i kommunen: Få Mange Figuren viser erhvervsspecialiseringen (2013) og udviklingen i antal arbejdspladser ( ) i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Se appendiks side 55, for en nærmere forklaring af figuren., bearbejdet af e-statistik.dk Gennemsnitlig Årlig produktivitetsudvikling ,3% -0,2% -0,3% -0,3% -0,7% -1,1% -1,2% -1,7% -2,2% 2,2% 2,0% 1,7% 1,1% 0,8% 0,6% 0,5% 0,4% 0,1% 0,7% 0,2% 3,3% 3,2% 3,1% 6,5% Fredericia Ærø Sønderborg Kolding Vejen Haderslev Billund Vejle Tønder Varde Esbjerg Fanø Svendborg Odense Faaborg-Midtfyn Langeland Aabenraa Kerteminde Hele landet Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor i de syddanske kommuner, i og i hele landet i perioden Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. arbejdstime. Kilde: Region og CRT (SAM-K og LINE) Kontur KOMMUNEPROFIL

16 Iværksætteri nye virksomheder 2013 Nyetablerede virksomheder Etableringsrate Odense 550 7,7% Fredericia 139 7,7% Kolding 308 7,3% Vejle 337 6,8% Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i de syddanske kommuner, i og i hele landet i ,7% Sønderborg 150 6,3% Svendborg 150 6,1% Esbjerg 270 6,1% Aabenraa 147 6,1% Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. 67 6,1% 127 5,9% Billund 71 5,9% Kerteminde 53 5,8% Faaborg-Midtfyn 129 5,8% Vejen 107 5,5% Ærø 18 5,4% Varde 117 5,2% 100 5,2% 63 5,0% Tønder 79 4,8% Langeland 26 4,7% 9 4,4% ,4% Hele landet ,4% Kilde: Region og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Haderslev Fanø andel nye virksomheder 2013 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 7,4 pct. Regionsgennemsnit: 6,4 pct. Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder., bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR KONTUR 2015 Book.indb KOMMUNEPROFIL :33:13

17 iværksætteri iværksætteri overlevelse og jobvækst 3,5 Fanø Jobskabelse 2,5 1,5 Fredericia Vejen Haderslev Vejle Odense Kolding Tønder Billund Aabenraa Esbjerg Langeland Sønderborg Varde Ærø Svendborg Faaborg-Midtfyn Kerteminde 0,5 55% 60% 65% 70% 75% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2008 og 2009, der stadig eksisterer efter 4 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2012 og 2013 (ultimo november), dvs. 4 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linjer viser landsgennemsnittet., bearbejdet af e-statistik.dk nye virksomheders jobandel ,4% 4,7% 5,3% 5,6% 6,1% 6,1% 6,2% 6,4% 6,4% 6,6% 6,8% 7,0% 7,1% 7,3% 7,6% 7,7% 8,0% 8,2% 8,8% 10,1% 10,1% 6,7% 7,3% 11,9% Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår ) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2013 (ultimo november)., bearbejdet af e-statistik.dk Kontur KOMMUNEPROFIL

18 klima CO 2 udledning og energiforbrug pr. indbygger 2013 fordelt på husholdninger og erhverv CO 2 udledning 41% 33% 47% 43% Husholdning Erhverv Energiforbrug Husholdning Erhverv 59% 67% 53% 57% Hele landet Hele landet Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO 2 udledningen og energiforbruget pr. indbygger i erhverv og husholdninger i CO 2 udledning pr. indbygger ,6 10,3 9,9 8,6 7,7 7,2 7,2 7,2 7,0 7,0 6,6 6,6 6,2 6,1 6,0 5,8 5,8 5,5 5,4 5,1 4,3 3,9 6,7 6,8 Fredericia Billund Tønder Aabenraa Ærø Varde Faaborg-Midtfyn Kolding Vejen Haderslev Sønderborg Esbjerg Vejle Kerteminde Langeland Svendborg Odense Fanø Hele landet energiforbrug pr. indbygger 2013 Fredericia Billund Tønder Aabenraa Ærø Varde Esbjerg Faaborg-Midtfyn Kolding Vejen Haderslev Langeland Sønderborg Kerteminde Vejle Odense Svendborg Fanø Hele landet Energiforbrug pr-. i Figuren viser CO 2 udledningen (ton) pr. indbygger i Figuren viser energiforbruget (gigajoule) pr. indbygger i Kontur KOMMUNEPROFIL

19 klima udvikling i energiforbrug og co 2 udledning Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug () CO 2 udledning (Hele landet) CO 2 udledning () Indeks, 2004 = 100 Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO 2 udledningen i perioden bidrag til co 2 udledning 2013 husholdninger og erhverv Udledning (ton CO 2 ) pr. indbygger 2013 Udvikling pr. indbygger Hele landet Hele landet Primære erhverv 1,8 0,8-19% -22% Fremstilling 1,3 1,8-10% -32% Service 1,1 2,0 4% -23% Erhverv i alt 4,3 4,6-11% -27% Husholdninger 2,9 2,2-28% -27% Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO 2 udledningen pr. indbygger. Kontur KOMMUNEPROFIL

20 huspriser Huspriser i alle landets kommuner 2014 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: kr. Regionsgennemsnit: kr. Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i Fanø indgår ikke pga. manglende data. Kilde: Region, Realkreditrådet og Realkreditforeningen udvikling i huspriser Kvadratmeterpris (kr.) Hele landet Øvrige syddanske kommuner Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i perioden (løbende priser) i de syddanske kommuner, i og i hele landet. Kilde: Region, Realkreditrådet og Realkreditforeningen KONTUR KONTUR 2015 Book.indb KOMMUNEPROFIL :33:18

21 huspriser huspriser i de syddanske kommuner Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcelog rækkehuse i kommunerne. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden 3. og 4. kvartal 2014 og 1. og 2. kvartal Udviklingen i huspriserne er beregnet på baggrund af prisen i handler fra perioden 3. kvartal 2012 til og med 2. kvartal 2015 (løbende priser). Kilde: Region og Offentlig Informationsserver (OIS) Kommune Gennemsnitspris (kr. pr. m 2 ) Udvikling Odense ,7% Kolding ,3% ,4% Esbjerg ,9% Vejle ,5% Fredericia ,3% Svendborg ,2% Kerteminde ,7% Fanø ,1% ,5% Billund ,6% Sønderborg ,8% Faaborg-Midtfyn ,2% ,3% Varde ,8% Aabenraa ,2% Haderslev ,0% ,3% Vejen ,9% Ærø ,5% Tønder ,2% Langeland ,5% ,9% huspriser i syddanske byer kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i udvalgte syddanske byer. Priserne er for handler indgået i perioden 3. kvartal 2014 til og med 2. kvartal Kilde: Region og Offentlig Informationsserver (OIS) Kontur KOMMUNEPROFIL

22 INDBYGGERproFIL Menneskene Der bor personer i Kommune. Indbyggertallet er faldet siden 2010 som følge af fødselsunderskud og nettofraflytning. Nettoindvandring har medvirket til at mindske faldet i antal indbyggere. Der er især blevet færre unge mennesker og færre i den erhvervsaktive alder, mens antallet af ældre er steget i takt med niveauet på landsplan. I Otterup by og omegn samt i Søndersø by har befolkningsudviklingen været positiv. I forhold til flytning og pendling er udvekslingen med Odense Kommune altdominerende. Mere end halvdelen af alle tilflyttere kommer fra Odense Kommune og 62 pct. af udpendlerne kører til Odense Kommune på arbejde. 32 pct. af de unge i kommunen er startet på en erhvervsuddannelse. Der er regionens højeste andel og langt over den syddanske målsætning om at 25 pct. skal starte på en erhvervsuddannelse i Indhold Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed Kontur INDBYGGERPROFIL

23 Kontur INDBYGGERPROFIL

24 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningspyramide 2015 Hele landet år år år år år år år år år Der er indbyggere i kommunen Mænd Kvinder Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet pr. 1. april 2015, afrundet total. befolkningsudvikling i kommunen Kortet viser befolkningstilvæksten i kommunen i perioden Farverne på kortet og i cirklerne viser udviklingen i henholdsvis landområderne og i byerne: 10 pct. og derover 5 pct. til 9 pct. 0 til 4 pct. -5 pct. til -1 pct. -9 pct. til -6 pct. -10 pct. og derunder Områder uden landbefolkning Cirklerne viser størrelsen af byerne: Større byer (over indb.) Mellembyer ( indb.) Landsbyer ( indb.) Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. Kontur INDBYGGERPROFIL

25 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsudvikling ,0% -6,4% -4,3% -1,7% -1,8% -2,0% -2,1% -2,2% -2,4% -0,2% -0,4% -0,4% -0,5% -0,8% 1,9% 1,4% 1,2% 0,5% 0,5% 0,3% 0,5% 2,3% 3,8% 4,6% Odense Vejle Kolding Fanø Fredericia Billund Esbjerg Kerteminde Vejen Varde Haderslev Svendborg Aabenraa Sønderborg Faaborg-Midtfyn Tønder Ærø Langeland Hele landet Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i kommunerne, i og i hele landet i perioden andel årige 2015 Ærø 45,7% Fanø 47,9% Langeland 48,4% Sønderborg 48,8% Faaborg-Midtfyn 49,7% Kerteminde 49,8% 49,9% Svendborg 50,0% Tønder 50,0% Varde 50,1% 50,2% Haderslev 50,4% Aabenraa 50,4% 50,5% Billund 50,5% Vejen 50,6% Odense 50,6% Fredericia 50,8% Vejle 51,1% Kolding 51,1% Esbjerg 51,2% 51,5% 50,4% Hele landet 51,5% Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i kommunerne, i og i hele landet i Befolkningsregnskab Befolkningstilvækst -470 Fødselsoverskud -335 Nettotilflytning -822 Nettoindvandring 687 Figuren viser befolkningsregnskabet i kommunen i perioden primo 2010 til ultimo Den samlede befolkningsudvikling i kommunen er et resultat af forholdet mellem antallet af fødte og døde, tilflyttere og fraflyttere til og fra andre kommuner samt indvandrere og udvandrere. Kontur INDBYGGERPROFIL

26 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper og år år 65+ år % -16% -6% -11% 15% 45% Fyn 0% -3% -4% -5% 15% 38% -2% -5% -3% -6% 16% 39% Hele landet 1% 1% -1% 0% 16% 41% Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2010 til 2015 og forventet befolkningsudvikling fra 2015 til 2035 i tre aldersgrupper (i pct.). befolkningsfremskrivning Hele landet Øvrige syddanske kommuner Indeks, 2015 = 100 Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i kommunerne, i og i hele landet i perioden Kontur INDBYGGERPROFIL

27 flyttemønstre FLYTNINGER 2004 OG Vækst (pct.) Tilflytning ,5 Indvandring ,8 Samlet tilflytning ,5 Fraflytning ,1 Udvandring ,9 Samlet fraflytning ,3 Nettotilflytning Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. udvikling i flytninger Antal flytninger Tilflytning Fraflytning Figuren viser udviklingen i antal flytninger i kommunen fra 2004 til Både flytninger mellem kommuner samt ind- og udvandring er medregnet. Kontur INDBYGGERPROFIL

28 flyttemønstre Flytninger fordelt på alder Antal flytninger Titel år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt Titel Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene medregnet. Til Fra Netto fordelt på alder træk xlsx kommunernesfly3_flytninger nettotilflytning og derover 100 til til til og derunder Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. KONTUR KONTUR KONTUR 2015 Book.indb INDBYGGERPROFIL INDBYGGERPROFIL :33:43

29 flyttemønstre flytninger til og fra kommune nettotilflytning fordelt på indkomst 2013 og og derover 20 til til til til og derunder Figuren viser nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning) i forskellige indkomstintervaller i 2013 og Med i opgørelsen er kun indenlandske flytninger mellem kommunerne for personer, der er fyldt 15 år. Blå viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til. Rød viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra i perioden FLY6_Nettoflytning fordelt på indkomst træk xlsx FLY6_Nettoflytning fordelt på indkomst træk xlsx top 10 over tilflytninger Fra Tilflyttere top 10 over fraflytninger Andel af samtlige tilflyttere ,0% 245 6,2% 222 Faaborg-Midtfyn Til Fraflyttere Andel af samtlige fraflyttere ,8% 309 6,9% 5,6% 252 5,6% 198 5,0% Faaborg-Midtfyn 178 4,0% Kerteminde 91 2,3% København 108 2,4% 76 1,9% Kerteminde 98 2,2% Vejle 75 1,9% Aarhus 96 2,1% Svendborg 73 1,8% 94 2,1% København 72 1,8% Fredericia 91 2,0% Kolding 66 1,7% Svendborg 82 1,8% Odense Odense Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden KONTUR KONTUR 2015 Book.indb INDBYGGERPROFIL :33:47

30 pendling Pendlingsmønstre i kommunen 2003 og Vækst Antal ,7% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 25,2% 30,8% 5,6 pct.point Antal ,6% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 44,6% 49,3% 4,6 pct.point Nettoindpendling Totalt antal Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Udpendling til udlandet indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region og CRT (SAM-K) pendling fordelt på uddannelsesniveau % 58% 60% 70% 50% 47% 49% 40% 39% 27% 25% 31% Uden erhv. komp. udd. Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Alle uddannelser Andel af kommunens arbejdspladser (fordelt på uddannelsesniveau), der varetages af indpendlere Andel af kommunens beskæftigede borgere (fordelt på uddannelsesniveau), der er udpendlere Figuren viser andelen af kommunens arbejdspladser (fordelt på uddannelsesniveau), der varetages af indpendlere samt andelen af kommunens beskæftigede borgere (fordelt på uddannelsesniveau), der udpendler. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende udd. (grundskole og gymnasial udd.), erhvervsfaglig udd., KVU (kort videregående udd.), MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser. Kilde: Region og CRT (SAM-K) Kontur INDBYGGERPROFIL

31 pendling Udpendling fra 2003 og Odense Fredericia Kolding Figuren viser antal udpendlere i 2003 og i 2013 til de kommuner, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region og CRT (SAM-K) indpendling til 2003 og Odense Faaborg-Midtfyn Kerteminde Figuren viser antal indpendlere i 2003 og i 2013 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region og CRT (SAM-K) Kontur INDBYGGERPROFIL

32 pendling så langt kan man komme i bil 2015 Jelling Horsens Give Vejle Kalundborg Børkop Grindsted Jelling Billund Vejle Kalundborg Bogense Fredericia Taulov Strib Otterup # Børkop Kolding Søndersø Lunderskov Kerteminde Munkebo Bogense # Fredericia Taulov Holsted Vissenbjerg Odense Aarup Søndersø Lunderskov Vejen Sla Otterup Kolding Brørup Vamdrup Strib Langeskov Kerteminde Munkebo Bellinge Korsør Årslev Vamdrup Vissenbjerg Odense Aarup Langeskov Vojens Bellinge Ribe Glamsbjerg Kors Haderslev Ringe Årslev Glamsbjerg Haderslev Vojens Ringe Faaborg Toftlund Svendborg Rødekro kærbæk Nordborg Aabenraa Thurø By Faaborg Svendborg Rødekro Løgumkloster Nordborg Aabenraa Augustenborg Thurø By Gråsten Fra Bogense by i bil på: 0-30 min. Rudkøbing Sønderborg Fra Otterup by i bil på: 0-30 min min min. Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Kortet er baseret på målte hastigheder. Data er indsamlet i august måned Kilde: Region, OSM og Speedmap så langt kan man komme med kollektiv trafik 2015 Jelling Vejle Kalundborg Horsens Give Børkop Grindsted Jelling Billund Vejle Bogense Fredericia Kalundborg Børkop Taulov Strib Otterup # Kolding Søndersø underskov Munkebo Bogense # Fredericia Taulov Holsted Brørup Vejen Lunderskov Kolding Slagels Vissenbjerg Otterup Kerteminde amdrup Strib Odense Aarup Langeskov Søndersø Munkebo Bellinge Kerteminde Korsør Årslev Vamdrup Vissenbjerg Aarup Odense Langeskov Bellinge Ribe Vojens Korsør Glamsbjerg Haderslev Ringe Årslev Vojens Glamsbjerg Haderslev Ringe Faaborg Toftlund Svendborg Rødekro rbæk Nordborg Aabenraa Thurø By Faaborg Løgumkloster Svendborg Rødekro Aabenraa Nordborg Thurø By Augustenborg Gråsten Augustenborg Rudkøbing Sønderborg R dk bi Fra Bogense by med kollektiv trafik på: 0-30 min min min. Fra Otterup by med kollektiv trafik på: 0-30 min min min. Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter. Kollektiv trafik inkluderer bus og tog. Data er indsamlet i august måned Kilde: Region og Rejseplanen.dk KONTUR KONTUR 2015 Book.indb INDBYGGERPROFIL :34:00

33 indkomst Titel kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr indkomst pr. indbygger 2013 Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i kommunerne, i og i hele landet i Se appendiks side 55, for en definition af samlet indkomst. IND1_Indkomst pr. indbygger træk xlsx indkomst pr. indbygger i alle landets kommuner 2013 Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: kr. Regionsgennemsnit: kr. Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle landets kommuner i Se appendiks side 55, for en definition af samlet indkomst. KONTUR KONTUR 2015 Book.indb INDBYGGERPROFIL :34:05

34 BEFOLKNINGSUDVIKLING indkomst udvikling i indkomst pr. indbygger Indkomst pr. indbygger (kr.) Hele landet Øvrige syddanske kommuner Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i de syddanske kommuner, i og i hele landet i perioden Se appendiks side 55, for en definition af samlet indkomst. indkomstfordeling i kommunen kr kr kr kr kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Hele landet Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen år i kommunen, i og i hele landet i Se appendiks side 55, for en definition af samlet indkomst. Kontur INDBYGGERPROFIL

35 indkomst andel af befolkningen i lavindkomstgruppen ,8% 4,3% 4,8% 3,9% 4,6% 4,6% 4,6% 4,6% 3,9% 4,3% 4,6% 5,4% 4,3% 3,8% Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 5,4% Regionsgennemsnit: 4,8% 5,1% 4,3% 6,2% 5,0% 5,7% 4,8% 6,6% 6,7% Kortet viser andelen af kommunernes befolkning (30-64 årige), som tilhører lavindkomstgruppen i Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under kroner. Se appendiks side 55, for en definition af lavindkomst og disponibel indkomst. gennemsnitlig husstandsindkomst kr. og derover til kr til kr til kr. under kr. Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver gennemsnitlig husstandsindkomst for de personer, der bor i kvadratet. Kvadrater med få husstande er af diskretionshensyn slået sammen. Kilde: Region og KMS og Danmarks Statistik Kontur INDBYGGERPROFIL

36 uddannelse uddannelsesniveau 2014 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU 25,4% 3,4% 47,7% 5,0% 14,0% 4,5% Fyn 22,0% 5,3% 40,2% 5,2% 18,2% 9,0% 22,9% 4,9% 42,2% 5,2% 17,4% 7,4% Hele landet 20,6% 6,3% 37,8% 5,2% 17,2% 12,9% Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen- og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). andel med erhvervskompetencegivende uddannelse ,3% 68,5% 69,3% 69,3% 70,4% 70,9% 71,0% 71,2% 71,5% 71,7% 72,0% 72,1% 72,2% 72,6% 72,9% 73,1% 73,2% 73,9% 74,3% 74,9% 75,3% 72,2% 73,1% 80,5% Figuren viser hvor mange procent af de årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) i Kontur INDBYGGERPROFIL

37 uddannelse Frafald på ungdomsuddannelser gymnasial uddannelse 12% 16% 12% 12% 12% 12% 12% 13% 13% 14% 14% Over landsgennemsnit Landsgennemsnit Under landsgennemsnit Landsgennemsnit: 13,4% Regionsgennemsnit: 12,8% 12% 8% 11% 9% 13% 14% 13% 15% 15% 16% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2011, som er faldet fra inden for tre år. Data for Fanø Kommune er ikke tilgængelig. Kilde: Region og Undervisningsministeriet Frafald på ungdomsuddannelser Erhvervsfaglig uddannelse Over landsgennemsnit 29% 39% Under landsgennemsnit 27% 40% 32% Landsgennemsnit: 40,1% Regionsgennemsnit: 39,4% 38% 41% 40% 38% 36% 46% 38% 41% 43% 41% 37% 39% 41% 38% 42% 39% 33% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2011, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region og Undervisningsministeriet Kontur INDBYGGERPROFIL

38 uddannelse De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. Kilde: Region og Undervisningsministeriet Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Andel med videregående udd. (pct.) Drenge Piger Drenge Piger Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Hele landet De unges uddannelsessøgning % 21% 25% 24% 23% 19% 21% 24% 19% 32% 18% 24% Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit Landsgennemsnit: 20% Regionsgennemsnit: 22% 25% 23% 19% 25% 22% 16% 23% 21% 24% 26% Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfagliguddannelse i Den syddanske målsætning er, at 25 pct. af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse i Kilde: Region og Undervisningsministeriet Kontur INDBYGGERPROFIL

39 uddannelse Karaktergennemsnit for piger og drenge 2014 Piger 6,5 6,6 6,6 6,7 5,4 5,7 6,1 5,7 5,6 5,8 6,2 6,3 6,8 6,8 6,8 6,8 6,8 6,9 6,9 6,9 6,9 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0 7,2 7,3 7,7 6,5 5,8 6,0 6,3 6,4 6,0 6,1 6,2 6,2 6,3 6,5 6,1 5,7 5,6 6,9 7,1 6,1 6,2 Drenge Figuren viser karaktergennemsnittet UDD6 Karaktergennemsnit ved folkeskolens for 9. klasses piger og afgangsprøve drenge 2014_1. (i træk dansk xlsx og matematik) for henholdsvis drenge og piger i kommunerne, i og i hele landet i Kilde: Region og Undervisningsministeriet Karaktergennemsnit under 2 for drenge og piger ,6% 11,0% 11,1% 13,9% Piger Drenge Hele landet 11,3% 13,7% Figuren viser, hvor stor en andel af 9. klasses årgang, der enten ikke har taget en fuld afgangsprøve eller har karaktergennemsnit under 2 i dansk- og/eller matematik ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i kommunen, i og i hele landet i Kun prøvepligtige skoler er medtaget. Kilde: Region og Undervisningsministeriet Kontur INDBYGGERPROFIL

40 uddannelse bopæl og uddannelse 15 år efter grundskolen Fortsat i kommunen og hjemvendte Fortsat i kommunen Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 23% 23% Erhvervsfaglig + KVU 56% 71% MVU + LVU 21% 7% Samlet antal Hjemvendte Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 20% 27% Erhvervsfaglig + KVU 57% 62% MVU + LVU 23% 11% Samlet antal Tabellen viser uddannelsesniveauet for dem, der forlod grundskolen i fordelt efter deres bopæl 15 år efter. Fortsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i Kommune og forblev bosiddende i kommunen de følgende 15 år. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Kommune og flyttede væk, men igen var bosiddende i kommunen 15 år senere. bopæl og uddannelse 15 år efter grundskolen fraflyttere og tilflyttere Fraflyttere Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 12% 22% Erhvervsfaglig + KVU 33% 43% MVU + LVU 55% 35% Samlet antal Tilflyttere Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 16% 24% Erhvervsfaglig + KVU 52% 58% MVU + LVU 32% 18% Samlet antal Tabellen viser uddannelsesniveauet for dem, der forlod grundskolen i fordelt efter deres bopæl 15 år efter. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Kommune, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end, men var bosat i Kommune 15 år senere. Kontur INDBYGGERPROFIL

41 uddannelse hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2015? gymnasial uddannelse Skjern Tarm Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF) Horsens Tørring Give Ølgod Grindsted Jelling Billund Vejle Børkop Varde Taulov Esbjerg Holsted Bramming Brørup Vejen Bogense Fredericia Kolding Otterup Strib Lunderskov Søndersø Munkebo Kerteminde Vamdrup Aarup Vissenbjerg Langeskov Ribe Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. Bellinge Haderslev Vojens Odense Årslev Glamsbjerg Ringe Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster Svendborg Rødekro Aabenraa Nordborg Augustenborg Tønder Thurø By Rudkøbing Gråsten Sønderborg Broager Marstal Padborg Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i august Kilde: Region og Rejseplanen.dk hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2015? erhvervsfaglig uddannelse Skjern Tarm Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik (erhvervsskoler) Omsorg, sundhed og pædagogik (SOSU-skoler) Fødevarer, jordbrug og oplevelser (landbrugsskoler) Fødevarer, jordbrug og oplevelser (erhvervsskoler) Horsens Tørring Give Ølgod Grindsted Jelling Billund Vejle Børkop Varde Taulov Esbjerg Holsted Bramming Kolding Brørup Vejen Bogense Fredericia Otterup Strib Lunderskov Søndersø Munkebo Kerteminde Vamdrup Aarup Vissenbjerg Langeskov Ribe Bellinge Vojens Haderslev Odense Årslev Glamsbjerg Ringe Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. Rødekro Svendborg Aabenraa Nordborg Augustenborg Tønder Thurø By Rudkøbing Gråsten Sønderborg Broager Padborg Marstal Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i august Kilde: Region og Rejseplanen.dk KONTUR KONTUR 2015 Book.indb INDBYGGERPROFIL :34:16

42 BEFOLKNINGSUDVIKLING sundhed BEFOLKNINGSUDVIKLING middellevetid ,3 79,3 79,3 79,4 79,4 79,4 79,8 79,9 79,9 80,0 79,8 80,2 80,2 80,2 80,2 80,3 80,3 80,3 80,4 80,5 80,9 Figuren viser den forventede middellevetid for 0-årige i de syddanske kommuner. Data for Fanø og Ærø er ikke tilgængelige. antal sengedage og lægebesøg pr indbyggere Landsgennemsnit Fanø Antal lægebesøg pr indbyggere Tønder Aabenraa Haderslev Kolding Odense Kerteminde Varde Faaborg-Midtfyn Sønderborg Langeland Esbjerg Fredericia Landsgennemsnit Svendborg Vejen Billund Ærø Vejle Antal sengedage pr indbyggere Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlæggelser og lægebesøg ved almen praktiserende læge pr indbyggere i de syddanske kommuner i De blå stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og konsultationer. Kontur INDBYGGERPROFIL

43 tryghed anmeldte tyverier og indbrud pr indbyggere ,6 25,0 30,6 31,6 32,3 32,4 32,9 34,1 35,0 37,7 40,8 40,8 43,2 44,7 44,9 46,2 47,3 47,8 51,9 53,5 46,8 55,7 62,6 65,2 Figuren viser antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr indbygger i de syddanske kommuner, i og i hele landet i Kilde: Region, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik anmeldte voldsforbrydelser pr indbyggere ,2 0,9 1,3 Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit 0,9 2,4 1,5 1,2 1,2 1,4 1,3 1,0 1,7 2,1 1,4 1,0 2,7 Landsgennemsnit: 1,6 Regionsgennemsnit: 1,6 1,5 1,5 1,9 1,4 0,6 1,3 Kortet viser antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr indbyggere i de syddanske kommuner i Kilde: Region, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik Kontur INDBYGGERPROFIL

44 Borgervinkel Det siger borgerne: Borgerne i Kommunes vurdering af deres generelle helbred er på niveau med vurderingen i regionen, og 64 pct. mener at helbredet kun sjældent hæmmer dem i deres dagligdag. Overordnet er tilfredsheden med livet faldet lidt fra et højt niveau i 2014 til et niveau lidt under regionsgennemsnittet i pct. af borgerne i Kommune er ofte alene uden at de ønsker det, og 93 pct. mener, at de har gode relationer til deres nærmeste. Til sammenligning er 12 pct. af alle syddanskerne ofte alene selvom de har mest lyst til at være sammen med andre. Borgerne i Kommune vurderer attraktiviteten af deres lokalområde lavt sammenlignet med de fleste af regionens øvrige kommuner. Indhold Sundhed Tryghed Relationer Selvrealisering Omgivelser Udvikling Tilfredshed med livet Kontur BORGERVINKEL

45 Kontur BORGERVINKEL

46 SUNDHED Godt helbred? Haderslev 88% Fredericia 87% Vejen 85% Vejle 85% Odense 84% Tønder 84% Fanø 83% 83% Varde 82% Svendborg 82% Kolding 82% Sønderborg 79% Billund 79% Esbjerg 79% Faaborg-Midtfyn 78% 78% 78% Langeland 77% Kerteminde 77% Aabenraa 77% Ærø 77% 74% Figuren viser andelen af borgere, der mener, at deres helbred generelt er godt. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau. er borgerne friske nok til at gøre ting og se andre? 81% Føler sig frisk nok til at gøre det som man har lyst til 83% 80% 80% Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til, og andelen af borgere, der ikke føler, at helbredet har gjort det vanskeligt at se andre. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Helbredet forhindrer ikke kontakt til andre Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015), se appendiks s. 54 Hæmmer helbredet? er borgerne Stressede eller nervøse? 24% Aldrig 32% 34% 12% 64% 21% 22% Sjældent Hverken/eller Hverken/ eller 19% 21% Ofte 19% 17% 19% Meget ofte 7% 8% Figurerne viser, hvor ofte borgerne føler, at helbredet hæmmer dem i deres daglige udfoldelse. 16% 65% Figuren viser, hvor ofte borgerne føler sig stressede eller nervøse. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Kontur BORGERVINKEL

47 Tilfreds med levestandarden tryghed tilfreds med levestandarden? 85% 86% 88% 88% 88% 88% 88% 89% 90% 91% 91% 91% 91% 92% 92% 92% 93% 94% 94% 94% 95% 96% 90% Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med deres levestandard. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) økonomisk tryghed? 30% 29% Figuren viser hhv. andelen af borgere, der har problemer med at betale de faste udgifter, og andelen af borgere, der ikke vil kunne betale en uventet udgift på kr. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) 7% 6% Har vanskeligt ved at betale de faste udgifter Vil ikke kunne betale en uventet udgift på kr. TrYG ved fremtiden? Bekymret for vold? Fanø 92% Vejen 88% Haderslev 87% Tønder 86% Vejle 85% Varde 84% Fredericia 84% Billund 83% Kolding 83% Langeland 82% Odense 81% 81% Aabenraa 80% Svendborg 80% Esbjerg 79% 78% Sønderborg 78% 78% Faaborg-Midtfyn 77% 77% Kerteminde 77% Ærø 77% Figuren viser andelen af borgere, der er trygge ved fremtiden. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau. Ubekymret Hverken/eller Bekymret Figurerne viser borgernes bekymring for at blive udsat for vold. 7% 12% 80% 8% 12% 80% Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Kontur BORGERVINKEL

48 relationer gode relationer i nærområdet? Fanø 92% Ærø 89% Langeland 87% Tønder 86% Haderslev 84% Billund 82% Faaborg-Midtfyn 82% Vejen 82% Varde 81% Sønderborg 79% Fredericia 79% 79% Kolding 79% Svendborg 77% Kerteminde 78% Vejle 77% Esbjerg 77% Aabenraa 77% 76% 76% 75% Odense 68% Figuren viser andelen af borgere, der er tilfredse med relationerne i nærområdet. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau. GoDE relationer til de nærmeste og føler sig værdsat og anerkendt? 93% 90% Gode relationer til de nærmeste 88% Figuren viser hhv. andelen af borgere, der er tilfredse med relationerne til de nærmeste og andelen af borgere, der føler sig værdsat og anerkendt i hverdagen. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) 85% Bliver anerkendt og værdsat af andre Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Bliver set ned på Pga. arbejde eller indkomst? alene uden at ønske det? Sjældent Hverken/eller Ofte 5% 8% 88% 9% 12% 14% 14% 77% 75% 7% 7% Figurerne viser, hvor ofte borgerne bliver set ned på pga. arbejde eller indkomst. 86% Ofte Hverken/eller Sjældent Figuren viser, hvor ofte borgerne er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Kontur BORGERVINKEL

49 SELVREalisering Mulighed for at ændre sit liv hvis man vil? mulighed for at påvirke beslutninger i dagligdagen? Fanø 75% Fredericia 75% Vejle 74% Odense 70% Haderslev 70% Vejen 70% Varde 70% Billund 68% Kolding 67% 67% Faaborg-Midtfyn 67% Tønder 66% Sønderborg 66% 66% Svendborg 66% 65% Ærø 64% Langeland 63% Esbjerg 63% Kerteminde 59% Aabenraa 58% 53% Figuren viser andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at ændre deres liv, hvis de gerne vil. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau. 6% 22% 73% 6% 22% 73% Muligt Hverken/eller Ikke muligt Figurerne viser, om borgerne mener de har mulighed for at påvirke beslutninger, der har betydning for deres dagligdag. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Tilfreds med det man har opnået i livet og mulighed for at gøre vigtige ting? 88% 90% Tilfreds med det man har opnået i livet? Figuren viser hhv. andelen af borgere, der er tilfredse med det de har opnået i livet og andelen af borgere, der mener, at de har mulighed for at gøre ting i hverdagen, som er vigtige for deres liv. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) 82% 80% Mulighed for at gøre vigtige ting i livet Bruger evner og talenter? Tønder 85% Langeland 83% Kolding 82% Haderslev 82% Sønderborg 81% Fredericia 81% Svendborg 80% Vejen 79% Vejle 78% Fanø 77% Odense 77% Varde 77% 76% Faaborg-Midtfyn 74% 74% Esbjerg 74% Billund 73% 73% Kerteminde 73% Ærø 73% 73% Aabenraa 71% Figuren viser andelen af borgerne, der får brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014) Kontur BORGERVINKEL

50 omgivelser attraktivt lokalområde? 62% 62% 64% 64% 66% 67% 69% 70% 71% 71% 73% 73% 74% 76% 76% 77% 78% 81% 81% 84% 85% 92% 75% Figuren viser andelen af borgere, der mener, at deres lokalområde er attraktivt. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) 13% 10% 9% 11% er forurening og kriminalitet et problem? Figuren viser hhv. andelen af borgere, der føler sig generet af røg, støj eller lugt, og andelen af borgere der mener, at kriminalitet og hærværk er et problem, der hvor de bor. Føler sig generet af røg, støj og lugt Kriminalitet og hærværk er et problem Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Kan man leve som man vil DEr hvor man bor? tillid til kommunalbestyrelsen? Fanø 92% Kolding 90% Varde 88% Faaborg-Midtfyn 88% Vejle 87% Sønderborg 87% Odense 87% 87% Fredericia 86% Haderslev 86% Vejen 86% Svendborg 86% Kerteminde 85% 84% Tønder 83% Langeland 83% Aabenraa 83% Esbjerg 82% Billund 81% Ærø 81% 80% 80% Figuren viser andelen af borgere, der mener de har mulighedfor at leve deres liv, som de gerne vil, der hvor de bor. Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau. Tillid Hverken/eller Ikke tillid Figuren viser, om borgerne har tillid til, at deres kommunalbestyrelse træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere. 26% 36% 38% 18% 35% 47% Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Kontur BORGERVINKEL

51 udvikling borgernes helbredsvurdering kan betale en uventet udgift ,1 til -2-2 til -0,5-0,5 til 0,5 0,5 til 2 2 til 2,3 Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres helbred alt i alt fra 2014 til 2015 (forskel i gennemsnit, der er målt på en fra skala 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit vurderer deres helbred til at være bedre i 2015 end i Figuren viser borgernes gennemsnitlige vurdering (på en skala fra 0 til 100) af muligheden for at kunne betale en uventet udgift på kr. i perioden Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2012, 2013, 2014 og 2015) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014 og 2015) tillid til andre mennesker 2015 Fanø Ærø Fredericia Vejle Vejen Odense Haderslev Esbjerg Kolding Aabenraa Langeland Svendborg Kerteminde Faaborg-Midtfyn Tønder Varde Sønderborg Billund 81% 78% 78% 78% 76% 75% 75% 75% 74% 74% 72% 72% 72% 71% 69% 69% 69% 68% 67% 67% 67% 92% Figuren viser andelen af borgere, der har tillid til andre mennesker i Den gule stiplede linje viser andelen på regionsniveau. mere eller mindre alene uden at ønske DEt ,7 til -2-2 til -0,5-0,5 til 0,5 0,5 til 2 2 til 6,9 Kortet viser, om borgerne oplever, at de er mere eller mindre alene uden at ønske det i 2015 end i 2014 (forskel i gennemsnit, der er målt på en skala fra 0 til 100). Et positivt tal viser, at borgerne i gennemsnit oplever at være mindre alene uden at ønske det i 2015 end i Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2015) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014 og 2015) Kontur BORGERVINKEL

52 tilfredshed med livet Tilfreds med dit liv? 86 Fanø Tilfredshed med livet 2015 Langeland Fredericia Haderslev Varde Tønder Vejle 84 Vejen Kolding Odense Billund Ærø Sønderborg Faaborg-Midtfyn Kerteminde Svendborg 82 Esbjerg Aabenraa Tilfredshed med livet 2014 Figuren viser, hvor tilfredse borgerne i gennemsnit er med deres liv i 2014 og Ligger kommunen over den diagonale linie er tilfredsheden steget fra 2014 til Forklaring af skala: Skalaen går fra 0 til 100. Er et gennemsnit 100, er det udtryk for, at alle borgerne (100 pct.) i den pågældende kommune er meget tilfredse med deres liv. Hvis gennemsnittet er 0, er det udtryk for, at ingen borgere (0 pct.) i den pågældende kommune er tilfredse med deres liv. Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014 og 2015) lokalområdets attraktivitet får brugt evner og talenter fuldt ud % 76% 75% 77% ,1 til -2-2 til -0,5-0,5 til 0,5 0,5 til 2 2 til 4,2 Kortet viser, hvordan borgerne har ændret syn på deres lokalområdes attraktivitet fra 2014 til Et positivt tal (pct. point) viser, at en større andel af borgerne vurderer lokalområdets attraktivitet til at være bedre i 2015 end i Figuren viser, hvor stor en andel af borgerne, der oplever, at de bruger deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen i perioden Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014 og 2015) Kilde: Region s Borgerpanel (forår 2014 og 2015) Kontur BORGERVINKEL

53 DET GODE LIV Det gode liv i kommune Indikatorerne i hjulet foldes ud i de tre kapitler. Alle figurer i borgervinklen indgår i hjulet, mens de indikatorer i kommuneprofilen og indbyggerprofilen, der indgår i hjulet er markeret med følgende ikon: Produktivitetsudvikling ( ) CO 2 udledning pr. indbygger Er tilfreds med relationer til de nærmeste Andel i lavindkomstgruppen Er tilfreds med relationer i nærområde Andel årige med erhvervskompetencegivende uddannelse Frafald på erhvervsuddannelser Sengedage pr indbyggere Er tilfreds med det man har opnået i sit liv Bruger evner og talenter i hverdagen Har mulighed for at ændre sit liv Kan gøre det som er vigtigt i livet Den enkelte indikator er markeret med en farve. Ved indikatorerne fra Borgervinklen angiver blå de indikatorer, hvor borgerne vurderer situationen i kommunen som mere positiv end vurderingen er på regionsniveau (omvendt ved rød). Ved de øvrige indikatorer fra Kommuneprofil og Indbyggerprofil angiver de blå farver på hvilke områder, kommunen er bedre placeret end gennemsnittet i regionen (omvendt ved rød). Kontur BORGERVINKEL DET GODE LIV

54 APPENDIKS metoden bag borgervinkel-kapitlet Hvordan skaffes data? Region gennemfører 4 gange om året en surveyundersøgelse med et repræsentativt udsnit af borgere fra og med 18 år i (borgerpanel). Deltagerne er repræsentative på centrale variable, som kan have særlig indflydelse, eksempelvis uddannelse, alder og køn. Der er spurgt 160 personer i de mindste kommuner og omkring 320 i de største, hvilket i statistisk sammenhæng vurderes som tilstrækkeligt, når der ikke deles op på mange forskellige baggrundsvariable. Beregning af andele og gennemsnit for de enkelte indikatorer For hvert af de 25 spørgsmål har borgerne kunnet svare på en skala fra 0 til 10. Herudfra er beregnet andelen i 2015, der har afgivet et positivt svar (side 46-50). Eksempelvis kan man på spørgsmålet Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt svare fra 0 ( særdeles utilfreds ) til 10 ( særdeles tilfreds ). Her er beregnet andelen, som har svaret 7, 8, 9 eller 10. Se alle spørgsmålene nedenfor. På udvalgte spørgsmål er endvidere beregnet den gennemsnitlige værdi, der er transformeret til et tal mellem 0 og 100, hvor 0 angiver, at alle borgerne i kommunen har afgivet det mest negative svar, f.eks. særdeles utilfreds i ovennævnte eksempel, og 100 angiver, at alle borgerne har svaret særdeles tilfreds i ovennævnte eksempel. Disse gennemsnit er benyttet til at se på udviklingen fra 2014/2013/2012 til 2015 (side 51-52). Det er gjort enten ved direkte at sammenligne gennemsnit for forskellige år eller ved at se på ændringer i gennemsnittene. Figuren øverst på side 52 er baseret på spørgsmålet: Hvor tilfreds er du så med dit liv som helhed? Spørgsmålsformuleringer Sundhed Tryghed Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Hvor ofte har du inden for den seneste måned følt dig nervøs eller stresset? Hvor ofte er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse? Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? Inden for de seneste 4 uger, hvor ofte har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, familie osv.)? Har du inden for den sidste måned haft vanskeligt ved at betale dine faste omkostninger? Vil du kunne betale en uventet udgift på kroner i denne måned? Hvor tilfreds er du med din levestandard? Hvor tryg føler du dig med hensyn til din fremtid? Hvor bekymret er du personligt for at blive udsat for vold? Relationer Hvor tilfreds er du med den kontakt, du har til dine nærmeste? Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? Oplever du nogensinde, at andre mennesker ser ned på dig på grund af din arbejdssituation eller indkomst? I hvilken grad bliver du værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? Hvor tilfreds er du med dine relationer til folk, der bor i samme nærområde? Selvrealisering Hvor tilfreds er du så alt i alt med det, du har opnået i dit liv? Hvor tilfreds er du så med dine muligheder for at påvirke beslutninger, der har betydning for din dagligdag? I hvilken grad får du brugt dine evner og talenter fuldt ud i hverdagen? I hvilken grad har du mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for dig i livet? I hvilken grad har du mulighed for at ændre dit liv, hvis du gerne vil? Omgivelser Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor? Hvor attraktivt synes du, dit lokalområde er? Hvor stor tillid har du til, at kommunalbestyrelsen træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere? I hvilken grad har du mulighed for at leve dit liv, som du gerne vil, der hvor du bor? I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem, der hvor du bor? KONTUR APPENDIKS

55 APPENDIKS Kontur : nye data samme årstal Nationalregnskabet er blevet revideret og en række data i Kontur 2015 er derfor ikke direkte sammenlignelige med Kontur I forbindelse med revisionen har Danmarks Statistik valgt at ændre årstallet for bl.a. den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Tidligere blev en opgørelse foretaget i ultimo november 2012 betegnet som 2013-tal. Den nye praksis betyder, at samme data nu vil blive betegnet som 2012-tal. Det betyder, at Kontur 2015 flere steder har samme årstal som i Kontur Alle tal i Kontur 2015 er nyere end tallene i Kontur 2014, men årstallet er flere steder det samme. I figurforklaringerne står det nu beskrevet, at data er fra fx ultimo november Det er dermed tal, der er et år nyere end tallet i Kontur ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Fødevarer: Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning: Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter. Turisme: Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig: Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation: Virksomheder, som udvikler, producerer og ditribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport: Virksomheder, der transporterer gods og personer, handelsog rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi/miljø: Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed: Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv. sam-k og line Den regionaløkonomiske model Sam-K og Line er en af regionernes og Bornholms regionskommunes vigtigste kilder til fremskrivninger og regionaløkonomiske data. Sam-K og Line bygger blandt andet på den nationale ADAM-model, Danmarks Statistiks historiske data og Finansministeriets konjunkturvurderinger. Modellen ejes og vedligeholdes af Center for regional- og turismeforskning (CRT). erhvervsspecialisering- og udvikling side 15 Figuren viser den erhvervsmæssige status og udvikling i kommunen. Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder i Ligger området til højre for neutral på aksen, er ressourceområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. Boblernes farve viser udvikling i antal arbejdspladser på landsplan i perioden På den lodrette akse vises udviklingen i antal arbejdspladser i perioden Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen. klima og energi Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO 2 -udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for. Yderligere materiale findes på: Her kan du finde rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. Det overordnede princip ved opgørelsen er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger. Indkomstbegreber Samlet indkomst: Løn, renter, øvrige formueindkomst, virksomhedsoverskud, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP pensioner, efterløn, overgangsydelser, tjenestemandspensioner, andre pensioner, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelser, andre bidragsydelser, SU, boligstøtte, børnetilskud og anden personlig indkomst. Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen består af personer, der har en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Det betyder, at personer med en disponibel indkomst på under kr. tilhører lavindkomstgruppen. I opgørelsen af lavindkomstgruppen i er beløbet afrundet til kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. KONTUR APPENDIKS

56 Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Hent Kontur til ipad eller se mere på Regional Udvikling Damhaven Vejle