Heldannelsens folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Heldannelsens folkeskole"

Transkript

1 Heldannelsens folkeskole - om en bæredygtig balance mellem kundskaber og dannelse Tirsdag den 25. november 2014, på Vartov, Farvergade 27, København Program Morgenkaffe Velkomst og intro Marianne Jelved, Kulturminister Åbner konferencen Steen Nepper Larsen, Uddannelsespolitisk modstandskraft Liv La Cour, Dannelse og miljø Kaffepause Jens Raahauge, Sproglig dannelse Peter Skov-Jakobsen, Respekten for menneskelige fællesskaber Frokost Dorthe Jørgensen, Fornuftens betydning Jens Skou Olsen, Kampskrift for unytten! Kaffepause Cecilia Lucia Fava & Charlotte Birk Bruun, Hvad skal skolen bibringe? Ib Ravn, Bankernes alkymiske pengeskabelse og vores kollektive uvidenhed herom Afrunding

2 Marianne Jelved, Kulturminister Dagens tema er diskussionen om dannelse eller ikke dannelse især i folkeskolen under de ændringer, der gennem en halv snes år er sket både i lovgrundlaget og i den samfundsmæssige kontekst (konkurrencestaten). Politikerne har altid haft en forestilling om, hvad folkeskolen skulle i forhold til børn og samfund, som er præget af den til enhver tid værende diskussion om samfundets udfordringer. I dag er den diskussion præget af indførelse af læringsmål, som ses i modsætning til undervisningsmål. Jeg hævder, at der altid er en forpligtelse for skolen og læreren til at leve op til og have formålet om demokratisk dannelse som et ansvar. For der er i sagens natur altid et krav til læreren om at have for øje, at der er en mening med at holde skole, der går ud over de konkrete krav om fx læringsmål. Ser på Grundtvigs forestillinger om et oplyst folk, frihedsrettigheder og grundenighed om det fælles bedste, som stadig er den kultur, vi står på, alene af den grund, at den stadig gennemsyrer den tavse fælles forståelse af de værdier, vi bygger på. Grundtvig følger to spor: viden og oplysning samt fortællingen, mytologien, det æstetiske sprog, der får os til at forstå og se, hvad der forventes af os som menneske blandt mennesker. Ex: Frihed for Loke såvel som for Thor. Grundlæggende værdier som personlig frihed, ligeværd og forpligtende fællesskaber præger mindretalsretten og de institutioner, som rejes i den demokratisering og transformation, der sker fra almue til et oplyst og myndigt folk. Det ses i folkehøjskolen og folkeoplysningen, andelsbevægelsen, den danske model. Det præger forenings Danmark, som i sig selv er en form for dannelsesinstitution. Men som også er under pres af selvorganiserede aktiviteter. Vi har et dobbeltdemokrati: det repræsentative folkevalgte og det konkrete civilsamfunds livsform og løsning af de nære og vigtige løsninger til fælles bedste. Hele 1900-tallet bliver et konsensussamfund med udvikling af samarbejder på tværs af regering, kommuner, organisationer og frivillige. Det ændres gradvist og fuldstændigt i 2001, hvor topstyring bliver synligt og anvendt under henvisning til globaliseringen og den nødvendige politik. Rationaliteten og det fagspecifikke sprog dominerer og skaber skel og afstand. Det æstetiske sprog, kunst og kultur er sat på sidelinjen. Men der er to forhold, der skal trækkes frem. For det første er der nogle latente forpligtelser for læreren: skolen har stadig et formål, der er retningsgivende, og som går ud over konkrete læringsmål. Børnene skal vide, hvad det vil sige at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Og læreren må tage ansvar for og forholde sig til, at der er en mening med skolen som samfundsinstitution, der rækker ud over konkurrencestaten: kravet om demokratisk dannelse. Læreren repræsenterer hverken staten eller kommunen. Læreren repræsenterer borgeren, der sender sine børn i skole hos læreren i tillid til, at han og hun varetager barnets tarv i den verden, vi er i. Både i den konkrete hverdag og i den fremtid, vi ikke kender, m en måske aner. Der er tilmed et paradigmeskifte i gang, som insisterer på, at det rationelle og det æstetiske sprog skal supplerer hinanden, for at det giver mening i hverdagen. Det sker ved og viser sig i stigende borgerinddragelse og i samvirket mellem faglige viden og æstetiske kvalitative dimensioner. Det sker i flere og flere sammenhænge. Og det sker ved en stigende selvorganisering i civilsamfundet. Vi er på vej fra top down til bottom up, så vi igen kan få diskuteret, hvad meningen er, og hvad det fælles bedste er. SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

3 Steen Nepper Larsen Uddannelsespolitisk modstandskraft Det værste er næsten, at vi allerede fra barndommen udsættes for et veritabelt test-, kontrol- og evalueringssystem, der former os som strategiske subjekter. Kontrolsamfundets rationaler omplantes (u)mærkeligt til vore sind, og det uddannelsespolitiske sprog taber i flyvehøjde. Foredraget tegner konturerne af en kritisk dannelsestænkning og gør sig tanker om, hvorfra en uddannelsespolitisk modstandskraft kan springe. Nysgerrige børn og studerende er fælles om gerne at ville udforske verden og at møde undervisere og forskere, der vil andet og mere med dem end at gøre dem uddannelses- og arbejdsmarkedsparate med lynets hast. Modstandskraften kan allerede fra de unge år gødes via sprogkritisk træning og ved på alle niveauer at kæmpe for at tilbageerobre dannelsesinstitutionernes tids- og rumkoordinater fra New Public Management-staten. Vover man at give sig stoffet og hinanden i vold, får den eksistentielle fylde gode vækstbetingelser, og der frisættes hidtil udsete former for vi-artikulation. Vi interpelleres af sprog-, tanke- og handleformer, der gør os uværdige og unødigt kortåndede. Foredraget vil komme med eksempler på begavet modstand og nødvendige omgåelsesstrategier. Både folkeskole- og universitetslærere må besinde sig på deres gerning og genbeskrive den i lyset af en efterhånden næsten hjemløs drøm om en radikal andethed. Det drejer sig om at agere som Fremdenführer (og ikke som servil guide) og at lære samfundet at tælle til tre på to perspektivrige måder: Mellem læreren og eleven/den studerende må stoffet bringes til at leve (Sache zur Sprache; den fortolkende opdagelsesrejse; det tredje steds magi). Og når eleven/den studerende træder ind over tærsklen til en dannelsesinstitution, så er vedkommende hverken blot at forstå som en privat interessent eller som statens ejendom, men som en kommende borger i Res publica (dvs. på vej ind i en fælles offentlighed; fri til at indgå i og at danne vidende, opmærksomme og overraskende fællesskaber). Referencer - Dannelse dannelsestænkningens idéhistorie og uomgængelige aktualitet, Social Kritik nr.130, Kbh (blev udgivet som bog på 53 sider for 89 kr. på forlaget Fjordager i dec. 2013) - Innovation som total national forløsning, i Michael Paulsen og Søren Harnow Klausen (red.): Innovation og læring, i serien Filosofi & Læring, Aalborg Hovmod og ydmyghed skal gå hånd i hånd når man vil noget med nogen, i Unge pædagoger # 3, Kbh At ville noget med nogen kritiske tanker om pædagogisk arbejde i kontrolsamfundet, i Thomas Aastrup Rømer, Svend Brinkmann og Lene Tanggaard (red.): Uren pædagogik II. Aarhus: Klim, Opskruede forventninger og hyklerisk kommunikation en samtidsdiagnostisk analyse af den kommende læreruddannelsesreform i Turbulens, Kbh. 2013: - Compulsory Creativity a Critique of Cognitive Capitalism, i Culture Unbound. Journal of Current Cultural Research, Stockholm 2014 (http://www.cultureunbound.ep.liu.se/ - Efterskrift: Hvordan undgå at læring bliver til en kliché?, i Aabro, C. (red.): Læring i daginstitutioner et erobringsforsøg. Dafolo Forlag, København Hvad laver de dog på universitetet? - tanker om undervisning, forskning, formidling og professionsarbejde. I Nepper Larsen & Skov Mortensen, S. (red.): Universitetsverdenen flerstemmige visioner. Tænketanken Sophia. Aalborg Transparens et essay, i Unge Pædagoger nr Top-down university governance eradicates thinking and good teaching, in J. Wiewiura & E. Westergaard (eds.): On the Facilitation of the Academy, Sense Publishers 2014h (in press) - Kritik et essay, Social Kritik 2014 (in press) * Inge Kryger Pedersen & SNL (red.): Sociologisk leksikon, Hans Reitzels Forlag, Kbh SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

4 Liv la Cour Bæredygtig dannelse Bæredygtighed handler om balance mellem planetens økosystem og vores sociale og økonomiske systemer. Om vores forhold til naturen, og om vores forhold til hinanden. Desværre er begge disse forhold under voldsomt pres og kommende generationer vil stå over for helt andre udfordringer end deres forældre. En global systemkrise I 2012 publicerede Verdensbanken en klimarapport der indledte med ordene: Vi er på kurs mod en fire grader varmere verden præget af ekstreme hedebølger, skrumpende globale fødevarelagre, tab af økosystemer og biologisk mangfoldighed samt livstruende stigning af verdens have...når den globale opvarmning nærmer sig og overskrider to grader, stiger risikoen for at krydse tærsklen til ikke-lineære tippingpoints i det globale system med abrupte virkninger af klimaændringer og klimatiske højtemperaturforhold uden fortilfælde. Verdensbankens dystre forudsigelser bunder i en efterhånden flerårig naturvidenskabelig konsensus om de menneskeskabte klimaforandringer. Og når klimakrisen har kunnet komme så vidt er det fordi krisen ikke bare er klimatisk. Den er også økonomisk og politisk og social. Sagt med andre ord står vi over for én forbundet krise; en systemkrise, som betyder at finanskrise, klimakrise, fødevarekrise, ressourcekrise osv. er forbundne og ikke kan løses uafhængigt af hinanden. Helhedsorienteret læring Den hyperkompleksitet er vi nødt til at begribe. Og vi er nødt til allerede i folkeskolen, at træne evnen til at forholde os til og finde helhedsorienterede løsninger. Det kræver nye metoder og nye perspektiver på verden, men først og fremmest kræver det at vi forbinder fagkundskab med eksistentiel dannelse. Fagkundskabsmæssigt har vi brug for en langt større kobling mellem naturvidenskaben og samfunds- og humanvidenskaberne. For paradokset er, at vi i dag har en udbredt naturvidenskabelig enighed om alvoren af klima-, miljø-, og ressourcekrisen, men ingen samfundsvidenskabelig enighed om løsningerne. Folkeskolen har derfor et afgørende ansvar for at træne børnene i at mestre de epokale udfordringer, så de lærer at begribe komplekse planetære, teknologiske og politiske dynamikker - og samtidig trænes i samhørighed og empati. De epokale udfordringer er transfaglige og derfor må undervisningen bygge på en treklang af kompetent og relevant fag-faglighed, tværfagligt samarbejde samt en eksistentielt inddragende og motiverende tilgang, der understøtter elevernes muligheder for at handle i deres egne miljøer. Samtidig med at folkeskolen skal lære nuværende og fremtidige generationer at begribe kompleksiteten, for på sigt at muliggøre politiske og økonomiske løsninger som er videnskabeligt funderet, skal folkeskolen således også turde sætte etik, fællesskab og eksistentiel mening og læring i centrum. For kundskaber og dannelse, hoved og hjerte, må forenes for at børnene kan blive samfundsborgere, der formår at omsætte viden til bæredygtige handlinger. SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

5 Jens Raahauge Sproglig dannelse I forbindelse med folkeskolereformen ændredes fagenes mål fra at være fortolkningsbare undervisningsmål til at være operationelle læringsmål. De fortolkningsbare mål kan vurderes, de operationelle mål skal måles. De er i princippet til hhv. diskussion og efterretning. I diskussionen kan forskellige aspekter inddrages af alle parter, og den demokratiske, flerstemmige tilgang og argumentation ligger i vurderingens dna. I efterretningen skal det kontrolleres om en bestemt handling er udført, og den autoritære, individualiserede tilgang er basal her. Den flerstemmige argumentation kræver en lydhørhed og et svar til forskel fra de sociale mediers chat som fx undervisningsministerens Facebook-initiativ Del med Antorini. Det er løst i bagkanten og mis-/- brug af ideerne og like ne er uigennemskuelige. Den enkelte elev skal opnå en række kompetencer; ordet rummer blandt meget andet kampen, konkurrencen. De ønskede handlinger og resultater beskrives i metaforer der er hentet fra sportens verden, og undervisningsministeren ønsker at løfte niveauet, resultaterne, eleverne. Historisk set er der sket en afvikling af det nære, nærmest familiære fællesskab, hvilket kan aflæses i de mange publikationer og udstillinger i anledning af skolens 200 årsfødselsdag: skolestuen afløses af klasse- /undervisningslokalet som erstattes af læringsrummet. Det sansede menneskesprog bliver erstattet af det rationelle konsulentsprog (læringsrummet kendetegnes af mønsterbrydende aktiviteter, der udvikler motivation for læring i situationen og perspektivet kunne være at indholdet anvendes konstruktivt fremadrettet til at løfte opgaven med at skabe attraktive læringsmiljøer..) Det paradoksale i reformens faglige mål er, at målene er fælles for alle, kombineret med at de er formuleret i ental: vi opererer altså med en indpasse den enkelte i en skabelon. I modsætning hertil opererer professor Gert Biesta med den enkelte som et unikt væsen der kommer til syne i fællesskaber af dem der ikke har noget til fælles. Vi har valget imellem det konforme og friheden; måske forskellen på at skulle skabe inklusion og arbejde i mangfoldighed. Det æstetiske, sanselige sprog indkredser målene. Det rationelle sprog peger på nogle af vejene til målene. SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

6 Peter Skov-Jakobsen, Vi må gøre op med grønspættebogskulturen Det er mere nødvendigt end nogensinde før at tale om dannelse. Vi regner med, at det gode liv ligger på den anden side af en manual. Det er som om, at vi lever i en kultur, hvor man gerne vil eksperimentere, men der skal lige falde en tilladelse. Vi sikrer os hele tiden. I en Kronik af professor Lars Bo Kaspersen, kunne man i begyndelsen af september læse at»universiteterne er blevet statens instrument til styrelse af vores konkurrenceposition«. Ligeledes skrev han:»vækst, job og konkurrenceevne er helt sikkert væsentlige opgaver, som universitetet skal bidrage til, men det stærke konsensus herom gør det svært at rejse en seriøs diskussion om, hvilke andre mindst ligeså vigtige funktioner universitetet bør opfylde i et moderne komplekst samfund«. Han konstaterer at dannelsesbegrebet ikke længere bærer universitetet. Forståelsen af kultur, etiske normer, europæiske dannelses- og oplysningsidealer er ikke længere på dagsordenen. Om man er blå eller rød - universitetet betragtes ud fra en økonomisk overvejelse, at genskabe dannelsesaspektet er en illusion, og lad os ikke bruge mere tid på det. Jeg var noget rystet i den første tredjedel af Kronikken. Ikke over indholdet, for det er blevet tydeligt nok i de sidste ti år. Men rystet over, at det så ud som om, at vi blev nødt til at opgive dannelsesaspektet. Pludselig går det op for læseren, at der er tale om et dybt ironisk skrift. En intellektuel, der er rystet på demokratiets vegne. Kronikkens anliggende er egentlig, at vi har et demokrati, men vi har ikke noget dannelsesideal, der lever op til den samtale, som demokratiet skal være knyttet sammen med. Når Lars Bo Kaspersen foreslår, at universitet skal gøre sig fri af staten, er det fordi han skriver sig frem til, at den stat man engang kunne forlade sig på, nu er blevet en agent på et marked, hvor staten ikke altid kan kontrolleres og ikke længere lader sig kontrollere. Der er ikke nogen fascistisk stat under opsejling. Men Lars Bo Kaspersen peger på, at den moderne stat udvikler despotiske og autoritære træk, og derfor er der ingen interesse i den evt. kritik, der måtte komme fra et universitet. Han hævder, at staten og universitetet er vævet for tæt sammen, og derfor kan universitetet ikke opfylde sin»innovative, demokratiske og frihedsbærende funktion, hvilket er stærkt tiltrængt. Friheden, demokratiet og retsstaten er under pres lokalt og globalt«. De tendenser, som Kronikken udtrykker, kender vi alle. Vi har talt om dem i forskellige sammenhænge i mange år, og efterhånden er der ved at komme navne på fænomenet. I ræset efter den totale lighed, den millimeter-retfærdige løsning, den sikre løsning, har vi kastet os ind i standardiseringer og ind i en organisationstænkning, der forhindrer det kreative, det ansvarlige og det lokalt oplagte. Mærkeligt er det, at vi, som taler så meget om, at vi selv må mestre vores liv, ikke har så meget tillid til os selv, at vi begiver os ind i strømmen og regner med, at vi kommer igennem som klogere, stærkere og med herlig kamp bagved os. Biskopperne indbød i 2013 til en konference om dannelsesbegrebet på baggrund af alle de debatter, vi havde i 2013 om skole og universitet, og anledning var drøftelsen af læreruddannelsen. Vi syntes, at sproget var ved at blive lidt goldt og vi var bange for, at væsentlige dimensioner i menneskeopfattelsen var ved at forsvinde. Vi syntes, at der hele tiden fandt en instrumentalisering sted viden der ikke umiddelbart kunne begrundes med handling og som var vanskelig at måle så ud til at forsvinde. Så vi greb ud efter dannelsesidealerne. Heldigvis var vi ikke de eneste. På mange forskellige måder har dannelse været på programmet lige siden og debatten har været god. Folkekirkens Skoletjenester afholdt således, sammen med biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd, den 6. september en temadag om dannelse i folkeskolen, hvor bl.a. næstformand i Lærerforeningen Dorte Lange og lektor på DPU Jens Erik Kristensen deltog i debatten. Det blev skabt en debat, der gerne vil forandre og som finder veje med en stærk bevidsthed om, at man ikke kan gå tilbage. Men man kan forsøge at give dét idealudtryk, som man synes også skal præge fremtiden. Der er mange grundlæggende debatter, vi skylder hinanden. Vi lever i en opskræmt kultur. Mange er blevet bange og frygter det menneske, hvis sprog de ikke kender, og hvis religion de ikke kender. Vi omgås vores mindretal med stadig stigende mistanke og mangler tillid til at vores nation, kultur, religion kan holde til dysten, til diskussionen, til tvivlen og til spørgsmålene. SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

7 Dorthe Jørgensen Fornuftens betydning Det var ikke bare i 00 erne, vi kun skulle søge viden og helst ikke tænke over, hvad vi fandt. Sådan er det stadig, for sådan er tænkemåden i det såkaldte videnssamfund. Men hvad er pointen med kun at bruge forstanden, hvis vi faktisk også kan mobilisere fornuft? Hvad betyder fornuften for det gode liv og dermed også i pædagogik og læring? I videnssamfundet bliver to ting prioriteret: 1) forstand/kognition, dvs. partikulær højtspecialiseret viden og 2) krop/følelser, dvs. såkaldt personlig udvikling. Fornuften spiller derimod ingen rolle i videnssamfundet, og dens forudsætning dvs. dømmekraften bliver ignoreret. Sådan er det også i skolen. Her er der fokus på 1) at lære eleverne noget eksakt (læsning, regning, viden om forskellige ting) og 2) elevernes fysiske og psykiske velbefindende (ernæring, motion, mobbeforebyggelse). Men der mangler opmærksomhed om, at vi kan tænke på forskellige måder ikke kun med forstanden. Forstanden skelner analytisk; sætter ting på begreb; forklarer det iagttagne gennem årsagsvirkningsforhold => viden. Fornuften forbinder det analytisk adskilte; udkaster ideer om det, der ikke kan iagttages empirisk; skaber forståelse ved at perspektivere det, vi ved => visdom. Som mennesker forstår vi umiddelbart ganske meget, men ønsker mere forståelse. Vi stiller os ikke tilfredse med at få forklaret enkeltting, men vil også forstå verden som helhed. Dette ønske kommer fra fornuften i os. For at tilfredsstille det ønske, fornuften selv vækker, identificerer den ikke bare (som forstanden), hvad vi ser og hører. Fornuften fortolker det derimod og hviler derfor selv på noget tredje, nemlig dømmekraft. I dømmekraften spiller evnen til at forestille sig noget, der ikke er (præsent, realiseret osv.), en vigtig rolle. F.eks. for at kunne leve sig ind i andre og andet, dvs. det fremmede, og kunne overskride det givne, kendte, selvfølgelige. Dømmekraftens tænkemåde er derfor kendetegnet ved at være udvidet. Den udvidede tænkemåde er forudsætningen for at komme ud over det, der kan måles og vejes, uden at fortabe sig i tåger f.eks. overskride ren og skær vidensindlæring uden at miste respekten for nødvendigheden af at lære noget eksakt. Man må kunne tænke udvidet for at lade fornuften folde sig ud og forstå verden omkring sig frem for bare at være et kar for ufordøjede informationer. Så fortolkning er ikke det samme som meningsmageri, smag og behag, subjektivisme. At fortolke er derimod en kunst. Man kan fortolke mere eller mindre godt, og man kan lære at gøre det bedre, fordi fortolkning er et håndværk, sådan som kunst oprindeligt var. Hvis børn og unge ikke lærer at fortolke de indtryk og informationer, de er udsat for, på en systematisk sammenhængende og meningsstiftende måde, bliver de indskrænkede og lette at manipulere. Uddannelse uden udvikling af fornuft er halvgjort arbejde, og fornuftens udvikling kræver dannelse til udvidet tænkning. Dorthe Jørgensen udgiver foråret 2015 en ny bog med titlen Nærvær og eftertanke. Bogen handler om pædagogik og læring, og den udkommer på forlaget Wunderbuch (www.forlaget-wunderbuch.dk). Bogen kan bestilles på SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

8 Jens Skou Olsen Kampskrift for unytten! SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

9 Cecilia Lucia Fava & Charlotte Birk Bruun Hvad skal skolen bibringe? Med den nye folkeskolereform tager vi et kvantespring væk fra den danske skoletradition, der ud over et fagligt fokus har dannelsen af det kritiske, reflekterende og hele menneske på dagsordenen. Søndag d. 3. August 2014 blev foreningen Folkeskoleforældre endeligt etableret. Siden den dag har vi arbejdet målrettet med at videreformidle vores holdning til og bekymringer omkring lovgrundlaget såvel som implementeringen af den nye folkeskolereform. Vi er nu efterhånden halvvejs gennem det første skoleår under den nye lov. Erfaringerne og holdningerne omkring lovens implementering ude på skolerne er meget tydeligt afhængige af de lokale forhold. Erfaringerne er som de oftest vil være først og fremmest subjektive. Og så kunne man jo med rette stille spørgsmålet: Hvordan kan man kritisere en folkeskolelov, der har fungeret i så begrænset en periode? Ville det ikke være bedre at se tiden an et par år, inden man tager kritikker-brillerne på? Vores svar er et rungende NEJ. En så gennemgribende og kulturændrende politisk reform skal ikke vurderes ud fra individuelle, løsrevne erfaringer, men derimod ud fra det værdisæt og menneskesyn, der ligger til grund for loven. Et menneskesyn, der IKKE har været til bred debat i den pædagogiske verden, men tværtimod er listet stille og diskret ind ad bagdøren. Alt dette skete, mens den larmende debat i DK omkring PISA-placeringer og lockout overdøvede alle forsøg på at tale om, hvordan vi egentlig ønsker at danne vores børn, så de kan gå fremtiden i møde med en faglig ballast OG gå-på-mod, selvværd og tolerance over for andre mennesker. Den nye skolelov er skabt på baggrund af frygt og ikke på baggrund af visioner. Frygten for at vores børn ikke lærer lige så meget som kinesiske børn. Derfor må vi undervise dem i mange flere timer ud fra devisen: mere undervisning må skabe 'dygtigere' børn. Den nye skolelov udspringer af et meget snævert uddannelsessyn nemlig målbar lærings-maksimering. Reformen fokuserer ensidigt på, at vores børn hele tiden skal blive dygtigere og dygtigere. Men vi afviser grundantagelsen om, at 'dygtighed' i de målte områder i læsning og matematik er skolens eneste formål, og om, at børnene reelt bliver mere fagligt kompetente med reformens fokus på snævre læringsmål. De snævre læringsmål handler nemlig om reproduktion af den kendte viden ikke nysgerrighed omkring det endnu ukendte. Vi risikerer, at lærere og elever bliver nødt til at tage skyklapper på, da målene skal nås hurtigt og effektivt. Vi frygter for nedtoningen af den brede faglighed, de kreative processer, fantasien, samarbejdet og den kritiske stillingtagen. Alle de elementer, vi normalt forbinder med dansk skoletradition. Den nye skolelov bærer tydeligt præg af manglende respekt for barnets frie rum. Rum til fordybelse i leg, til venskaber, til fritidsinteresser og rum til at blive hørt. Der bliver blandt meget andet lagt op til voksenstyrede aktiviteter i elevernes pauser. Er man virkelig bange for, at vores børn spilder tiden med noget så banalt som leg? I Folkeskoleforældre tager vi kritisk stilling til ideologien og menneskesynet bag den nye folkeskolelov. Vi ønske at samtale om, hvorfor vi holder skole. Vores oplæg vil være en præsentation af, hvilken slags samtale vi ønsker at lægge op til og være en del af. SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

10 Rasmus Willig Kritisk dannelse Vi ved, lærerne er under pres på deres ytringsfrihed, deres kritiske dialog. Hvad betyder det for børnenes kritiske dannelse? Kommer det til at smitte af på dem, så deres kritiske engagement i skole- og samfundsliv hæmmes? Resten af oplægget eftersendes efter konferencen! SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

11 Ib Ravn Bankernes alkymiske pengeskabelse og vores kollektive uvidenhed herom Siden finanskrisen 2008 har mange mennesker haft en fornemmelse af, at bankerne og finanssektoren har lavet narrestreger med samfundets penge men vi forstår ikke rigtig hvordan. Skole og uddannelsessystem har ikke forberedt os på, at samfundets pengevæsen skulle være vigtigt at forholde sig til. At regne med penge og forstå banklån og realkreditobligationer udgør kun en meget lille del af matematikundervisningen. I samfundsfagene kæmper lærerne med at forstå den økonomiske videnskab, der heller ikke selv har været for god til at analysere pengenes rolle. Faktisk interesserer selv økonomer sig ikke for penge hvilket vil overraske mange ikke-økonomer. Økonomer beskæftiger sig med samfundets ressourcer og aggregerede mål som betalingsbalance og arbejdsløshed, men hvad penge, lån og gæld egentlig er for noget, og hvad de laver i banken, også før tre, eller på aktiemarkedet eller med derivater, det forstår økonomer næsten lige så dårligt som os andre. For eksempel: Hvordan kunne en bolig til 1 million i 1990 gå hen og koste 3 millioner i 2007? Danmarks pengemængde, forstået som indestående på vores alle sammens bankkonti, firedobledes i samme periode. Hvor kom dé penge fra? Hvem skabte dem? I samme periode firedobledes bankernes udlån også, fra 1 til 4 billioner kroner. Kan de tendenser hænge sammen? Stort mysterium, der sjældent omtales i pressen og ikke nævnes af mainstream-økonomer. Ja, sammenhængen kan være som en række heterodokse økonomer og kritikere af vores nuværende pengesystem har peget på de sidste par årtier at bankerne gennem deres udlån faktisk skaber nye penge. Derfor forøges pengemængden i takt med det samlede udlån, der op til finanskrisen især blev anvendt til køb af boliger og fast ejendom (læs: ejendomsspekulation). Banker skaber penge gennem selve udlåningsprocessen. De overfører ikke penge fra enkefru Jørgensens opsparingskonto til cykelhandler Petersen, når han får bevilget et lån til at udvide butikken med. Banken skriver simpelthen beløbet ind på Petersens konto og skaber i det øjeblik nye penge, der ikke eksisterede før. For denne ydelse, der kræver nogle timers arbejde og naturligvis support fra hele bankens infrastruktur og det nationale banksystem tager banken sig godt betalt. Det lyder, som om det er løgn, men sådan er pengesystemet i en moderne økonomi indrettet. Især gennem de sidste par årtier er retten til at skabe samfundets betalingsmidler blevet konsolideret hos bankerne. Vi har så at sige udliciteret pengeskabelsen til dem, uden demokratisk diskussion eller beslutning. At afdrage gæld er usundt for samfundsøkonomien som vores pengesystem er indrettet nu. Samtidig med at bankerne drives til at øge deres udlån og puste til boblen i opgangstider. Boble, krise, recession; boble, krise, recession. Systemet er markant procyklisk, og ustabilt langt ind i marven. I mit oplæg vil jeg forklare bankernes pengeskabelse og påvise, at kendskab til vores betalingsmidler og hvor de kommer fra er fundamentalt for demokratiet. Uden en sådan viden kan vi ikke sammen afgøre, om vi ønsker os det nuværende pengesystem eller et andet idet jeg vil skitsere konturerne af et alternativ, hvor den nationale pengeskabelse forestås af et transparent organ under demokratisk kontrol, fx i regi af Nationalbanken. SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

Heldannelsens folkeskole

Heldannelsens folkeskole Invitation til konferencen: Heldannelsens folkeskole - om en bæredygtig balance mellem kundskaber og dannelse Hvordan kan vi formulere et dannelsesbegreb, der kan stå som en frugtbar syntese mellem fortid

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Universitetets dannelseskonference

Universitetets dannelseskonference Universitetets dannelseskonference Onsdag den 7. december 2016, kl. 09.00-16.15 Festsalen på DPU, lokale A220 Campus Emdrup, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV (ved Emdrup Station på

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up Vision for fremtidens skole i Ballerup Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati ørn ologi kreativitet ller ansvar up olkeskole globalisering kompetencer fr emtid Indledning leg

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

På bagkant af reformerne - På forkant med konsekvenserne

På bagkant af reformerne - På forkant med konsekvenserne Invitation til konferencen: På bagkant af reformerne - På forkant med konsekvenserne Folkeskolereformen er blevet vedtaget med nye rammer, struktur og arbejdstid, men der mangler en beskrivelse og stillingtagen

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

LP-modellen og udfordringer for den danske skole.

LP-modellen og udfordringer for den danske skole. LP-modellen og udfordringer for den danske skole. Af Marianne Jelved Mærk Skolen Der er både udefra og indefra kommende faktorer, der påvirker og bidrager til udfordringerne for folkeskolen i Danmark.

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Vester Skerninge Friskole - Overbygningen

Vester Skerninge Friskole - Overbygningen Vester Skerninge Friskole - Overbygningen Velkommen til overbygningen - en rejse med rødder og vinger "Rødder og vinger" Så enkelt har indianerne sagt det. Rødderne er betingelsen for at kunne suge næring

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU

Den ensidige heldagsskole? Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Den ensidige heldagsskole? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved IUP (DPU), AU Rose skolereformen Gode elementer Gode intentioner God vilje til at reformere Har intentionerne den tilsigtede virkning?

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Danmarks Lærerforening August 2009 Baggrundspapir til folderen Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Som et led i arbejdet med Fremtidens Skole udgiver Danmarks Lærerforening folderen Morgendagens

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Folkeskolestrategi 2015-2020

Folkeskolestrategi 2015-2020 Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering

Læs mere