Heldannelsens folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Heldannelsens folkeskole"

Transkript

1 Heldannelsens folkeskole - om en bæredygtig balance mellem kundskaber og dannelse Tirsdag den 25. november 2014, på Vartov, Farvergade 27, København Program Morgenkaffe Velkomst og intro Marianne Jelved, Kulturminister Åbner konferencen Steen Nepper Larsen, Uddannelsespolitisk modstandskraft Liv La Cour, Dannelse og miljø Kaffepause Jens Raahauge, Sproglig dannelse Peter Skov-Jakobsen, Respekten for menneskelige fællesskaber Frokost Dorthe Jørgensen, Fornuftens betydning Jens Skou Olsen, Kampskrift for unytten! Kaffepause Cecilia Lucia Fava & Charlotte Birk Bruun, Hvad skal skolen bibringe? Ib Ravn, Bankernes alkymiske pengeskabelse og vores kollektive uvidenhed herom Afrunding

2 Marianne Jelved, Kulturminister Dagens tema er diskussionen om dannelse eller ikke dannelse især i folkeskolen under de ændringer, der gennem en halv snes år er sket både i lovgrundlaget og i den samfundsmæssige kontekst (konkurrencestaten). Politikerne har altid haft en forestilling om, hvad folkeskolen skulle i forhold til børn og samfund, som er præget af den til enhver tid værende diskussion om samfundets udfordringer. I dag er den diskussion præget af indførelse af læringsmål, som ses i modsætning til undervisningsmål. Jeg hævder, at der altid er en forpligtelse for skolen og læreren til at leve op til og have formålet om demokratisk dannelse som et ansvar. For der er i sagens natur altid et krav til læreren om at have for øje, at der er en mening med at holde skole, der går ud over de konkrete krav om fx læringsmål. Ser på Grundtvigs forestillinger om et oplyst folk, frihedsrettigheder og grundenighed om det fælles bedste, som stadig er den kultur, vi står på, alene af den grund, at den stadig gennemsyrer den tavse fælles forståelse af de værdier, vi bygger på. Grundtvig følger to spor: viden og oplysning samt fortællingen, mytologien, det æstetiske sprog, der får os til at forstå og se, hvad der forventes af os som menneske blandt mennesker. Ex: Frihed for Loke såvel som for Thor. Grundlæggende værdier som personlig frihed, ligeværd og forpligtende fællesskaber præger mindretalsretten og de institutioner, som rejes i den demokratisering og transformation, der sker fra almue til et oplyst og myndigt folk. Det ses i folkehøjskolen og folkeoplysningen, andelsbevægelsen, den danske model. Det præger forenings Danmark, som i sig selv er en form for dannelsesinstitution. Men som også er under pres af selvorganiserede aktiviteter. Vi har et dobbeltdemokrati: det repræsentative folkevalgte og det konkrete civilsamfunds livsform og løsning af de nære og vigtige løsninger til fælles bedste. Hele 1900-tallet bliver et konsensussamfund med udvikling af samarbejder på tværs af regering, kommuner, organisationer og frivillige. Det ændres gradvist og fuldstændigt i 2001, hvor topstyring bliver synligt og anvendt under henvisning til globaliseringen og den nødvendige politik. Rationaliteten og det fagspecifikke sprog dominerer og skaber skel og afstand. Det æstetiske sprog, kunst og kultur er sat på sidelinjen. Men der er to forhold, der skal trækkes frem. For det første er der nogle latente forpligtelser for læreren: skolen har stadig et formål, der er retningsgivende, og som går ud over konkrete læringsmål. Børnene skal vide, hvad det vil sige at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Og læreren må tage ansvar for og forholde sig til, at der er en mening med skolen som samfundsinstitution, der rækker ud over konkurrencestaten: kravet om demokratisk dannelse. Læreren repræsenterer hverken staten eller kommunen. Læreren repræsenterer borgeren, der sender sine børn i skole hos læreren i tillid til, at han og hun varetager barnets tarv i den verden, vi er i. Både i den konkrete hverdag og i den fremtid, vi ikke kender, m en måske aner. Der er tilmed et paradigmeskifte i gang, som insisterer på, at det rationelle og det æstetiske sprog skal supplerer hinanden, for at det giver mening i hverdagen. Det sker ved og viser sig i stigende borgerinddragelse og i samvirket mellem faglige viden og æstetiske kvalitative dimensioner. Det sker i flere og flere sammenhænge. Og det sker ved en stigende selvorganisering i civilsamfundet. Vi er på vej fra top down til bottom up, så vi igen kan få diskuteret, hvad meningen er, og hvad det fælles bedste er. SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

3 Steen Nepper Larsen Uddannelsespolitisk modstandskraft Det værste er næsten, at vi allerede fra barndommen udsættes for et veritabelt test-, kontrol- og evalueringssystem, der former os som strategiske subjekter. Kontrolsamfundets rationaler omplantes (u)mærkeligt til vore sind, og det uddannelsespolitiske sprog taber i flyvehøjde. Foredraget tegner konturerne af en kritisk dannelsestænkning og gør sig tanker om, hvorfra en uddannelsespolitisk modstandskraft kan springe. Nysgerrige børn og studerende er fælles om gerne at ville udforske verden og at møde undervisere og forskere, der vil andet og mere med dem end at gøre dem uddannelses- og arbejdsmarkedsparate med lynets hast. Modstandskraften kan allerede fra de unge år gødes via sprogkritisk træning og ved på alle niveauer at kæmpe for at tilbageerobre dannelsesinstitutionernes tids- og rumkoordinater fra New Public Management-staten. Vover man at give sig stoffet og hinanden i vold, får den eksistentielle fylde gode vækstbetingelser, og der frisættes hidtil udsete former for vi-artikulation. Vi interpelleres af sprog-, tanke- og handleformer, der gør os uværdige og unødigt kortåndede. Foredraget vil komme med eksempler på begavet modstand og nødvendige omgåelsesstrategier. Både folkeskole- og universitetslærere må besinde sig på deres gerning og genbeskrive den i lyset af en efterhånden næsten hjemløs drøm om en radikal andethed. Det drejer sig om at agere som Fremdenführer (og ikke som servil guide) og at lære samfundet at tælle til tre på to perspektivrige måder: Mellem læreren og eleven/den studerende må stoffet bringes til at leve (Sache zur Sprache; den fortolkende opdagelsesrejse; det tredje steds magi). Og når eleven/den studerende træder ind over tærsklen til en dannelsesinstitution, så er vedkommende hverken blot at forstå som en privat interessent eller som statens ejendom, men som en kommende borger i Res publica (dvs. på vej ind i en fælles offentlighed; fri til at indgå i og at danne vidende, opmærksomme og overraskende fællesskaber). Referencer - Dannelse dannelsestænkningens idéhistorie og uomgængelige aktualitet, Social Kritik nr.130, Kbh (blev udgivet som bog på 53 sider for 89 kr. på forlaget Fjordager i dec. 2013) - Innovation som total national forløsning, i Michael Paulsen og Søren Harnow Klausen (red.): Innovation og læring, i serien Filosofi & Læring, Aalborg Hovmod og ydmyghed skal gå hånd i hånd når man vil noget med nogen, i Unge pædagoger # 3, Kbh At ville noget med nogen kritiske tanker om pædagogisk arbejde i kontrolsamfundet, i Thomas Aastrup Rømer, Svend Brinkmann og Lene Tanggaard (red.): Uren pædagogik II. Aarhus: Klim, Opskruede forventninger og hyklerisk kommunikation en samtidsdiagnostisk analyse af den kommende læreruddannelsesreform i Turbulens, Kbh. 2013: - Compulsory Creativity a Critique of Cognitive Capitalism, i Culture Unbound. Journal of Current Cultural Research, Stockholm 2014 (http://www.cultureunbound.ep.liu.se/ - Efterskrift: Hvordan undgå at læring bliver til en kliché?, i Aabro, C. (red.): Læring i daginstitutioner et erobringsforsøg. Dafolo Forlag, København Hvad laver de dog på universitetet? - tanker om undervisning, forskning, formidling og professionsarbejde. I Nepper Larsen & Skov Mortensen, S. (red.): Universitetsverdenen flerstemmige visioner. Tænketanken Sophia. Aalborg Transparens et essay, i Unge Pædagoger nr Top-down university governance eradicates thinking and good teaching, in J. Wiewiura & E. Westergaard (eds.): On the Facilitation of the Academy, Sense Publishers 2014h (in press) - Kritik et essay, Social Kritik 2014 (in press) * Inge Kryger Pedersen & SNL (red.): Sociologisk leksikon, Hans Reitzels Forlag, Kbh SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

4 Liv la Cour Bæredygtig dannelse Bæredygtighed handler om balance mellem planetens økosystem og vores sociale og økonomiske systemer. Om vores forhold til naturen, og om vores forhold til hinanden. Desværre er begge disse forhold under voldsomt pres og kommende generationer vil stå over for helt andre udfordringer end deres forældre. En global systemkrise I 2012 publicerede Verdensbanken en klimarapport der indledte med ordene: Vi er på kurs mod en fire grader varmere verden præget af ekstreme hedebølger, skrumpende globale fødevarelagre, tab af økosystemer og biologisk mangfoldighed samt livstruende stigning af verdens have...når den globale opvarmning nærmer sig og overskrider to grader, stiger risikoen for at krydse tærsklen til ikke-lineære tippingpoints i det globale system med abrupte virkninger af klimaændringer og klimatiske højtemperaturforhold uden fortilfælde. Verdensbankens dystre forudsigelser bunder i en efterhånden flerårig naturvidenskabelig konsensus om de menneskeskabte klimaforandringer. Og når klimakrisen har kunnet komme så vidt er det fordi krisen ikke bare er klimatisk. Den er også økonomisk og politisk og social. Sagt med andre ord står vi over for én forbundet krise; en systemkrise, som betyder at finanskrise, klimakrise, fødevarekrise, ressourcekrise osv. er forbundne og ikke kan løses uafhængigt af hinanden. Helhedsorienteret læring Den hyperkompleksitet er vi nødt til at begribe. Og vi er nødt til allerede i folkeskolen, at træne evnen til at forholde os til og finde helhedsorienterede løsninger. Det kræver nye metoder og nye perspektiver på verden, men først og fremmest kræver det at vi forbinder fagkundskab med eksistentiel dannelse. Fagkundskabsmæssigt har vi brug for en langt større kobling mellem naturvidenskaben og samfunds- og humanvidenskaberne. For paradokset er, at vi i dag har en udbredt naturvidenskabelig enighed om alvoren af klima-, miljø-, og ressourcekrisen, men ingen samfundsvidenskabelig enighed om løsningerne. Folkeskolen har derfor et afgørende ansvar for at træne børnene i at mestre de epokale udfordringer, så de lærer at begribe komplekse planetære, teknologiske og politiske dynamikker - og samtidig trænes i samhørighed og empati. De epokale udfordringer er transfaglige og derfor må undervisningen bygge på en treklang af kompetent og relevant fag-faglighed, tværfagligt samarbejde samt en eksistentielt inddragende og motiverende tilgang, der understøtter elevernes muligheder for at handle i deres egne miljøer. Samtidig med at folkeskolen skal lære nuværende og fremtidige generationer at begribe kompleksiteten, for på sigt at muliggøre politiske og økonomiske løsninger som er videnskabeligt funderet, skal folkeskolen således også turde sætte etik, fællesskab og eksistentiel mening og læring i centrum. For kundskaber og dannelse, hoved og hjerte, må forenes for at børnene kan blive samfundsborgere, der formår at omsætte viden til bæredygtige handlinger. SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

5 Jens Raahauge Sproglig dannelse I forbindelse med folkeskolereformen ændredes fagenes mål fra at være fortolkningsbare undervisningsmål til at være operationelle læringsmål. De fortolkningsbare mål kan vurderes, de operationelle mål skal måles. De er i princippet til hhv. diskussion og efterretning. I diskussionen kan forskellige aspekter inddrages af alle parter, og den demokratiske, flerstemmige tilgang og argumentation ligger i vurderingens dna. I efterretningen skal det kontrolleres om en bestemt handling er udført, og den autoritære, individualiserede tilgang er basal her. Den flerstemmige argumentation kræver en lydhørhed og et svar til forskel fra de sociale mediers chat som fx undervisningsministerens Facebook-initiativ Del med Antorini. Det er løst i bagkanten og mis-/- brug af ideerne og like ne er uigennemskuelige. Den enkelte elev skal opnå en række kompetencer; ordet rummer blandt meget andet kampen, konkurrencen. De ønskede handlinger og resultater beskrives i metaforer der er hentet fra sportens verden, og undervisningsministeren ønsker at løfte niveauet, resultaterne, eleverne. Historisk set er der sket en afvikling af det nære, nærmest familiære fællesskab, hvilket kan aflæses i de mange publikationer og udstillinger i anledning af skolens 200 årsfødselsdag: skolestuen afløses af klasse- /undervisningslokalet som erstattes af læringsrummet. Det sansede menneskesprog bliver erstattet af det rationelle konsulentsprog (læringsrummet kendetegnes af mønsterbrydende aktiviteter, der udvikler motivation for læring i situationen og perspektivet kunne være at indholdet anvendes konstruktivt fremadrettet til at løfte opgaven med at skabe attraktive læringsmiljøer..) Det paradoksale i reformens faglige mål er, at målene er fælles for alle, kombineret med at de er formuleret i ental: vi opererer altså med en indpasse den enkelte i en skabelon. I modsætning hertil opererer professor Gert Biesta med den enkelte som et unikt væsen der kommer til syne i fællesskaber af dem der ikke har noget til fælles. Vi har valget imellem det konforme og friheden; måske forskellen på at skulle skabe inklusion og arbejde i mangfoldighed. Det æstetiske, sanselige sprog indkredser målene. Det rationelle sprog peger på nogle af vejene til målene. SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

6 Peter Skov-Jakobsen, Vi må gøre op med grønspættebogskulturen Det er mere nødvendigt end nogensinde før at tale om dannelse. Vi regner med, at det gode liv ligger på den anden side af en manual. Det er som om, at vi lever i en kultur, hvor man gerne vil eksperimentere, men der skal lige falde en tilladelse. Vi sikrer os hele tiden. I en Kronik af professor Lars Bo Kaspersen, kunne man i begyndelsen af september læse at»universiteterne er blevet statens instrument til styrelse af vores konkurrenceposition«. Ligeledes skrev han:»vækst, job og konkurrenceevne er helt sikkert væsentlige opgaver, som universitetet skal bidrage til, men det stærke konsensus herom gør det svært at rejse en seriøs diskussion om, hvilke andre mindst ligeså vigtige funktioner universitetet bør opfylde i et moderne komplekst samfund«. Han konstaterer at dannelsesbegrebet ikke længere bærer universitetet. Forståelsen af kultur, etiske normer, europæiske dannelses- og oplysningsidealer er ikke længere på dagsordenen. Om man er blå eller rød - universitetet betragtes ud fra en økonomisk overvejelse, at genskabe dannelsesaspektet er en illusion, og lad os ikke bruge mere tid på det. Jeg var noget rystet i den første tredjedel af Kronikken. Ikke over indholdet, for det er blevet tydeligt nok i de sidste ti år. Men rystet over, at det så ud som om, at vi blev nødt til at opgive dannelsesaspektet. Pludselig går det op for læseren, at der er tale om et dybt ironisk skrift. En intellektuel, der er rystet på demokratiets vegne. Kronikkens anliggende er egentlig, at vi har et demokrati, men vi har ikke noget dannelsesideal, der lever op til den samtale, som demokratiet skal være knyttet sammen med. Når Lars Bo Kaspersen foreslår, at universitet skal gøre sig fri af staten, er det fordi han skriver sig frem til, at den stat man engang kunne forlade sig på, nu er blevet en agent på et marked, hvor staten ikke altid kan kontrolleres og ikke længere lader sig kontrollere. Der er ikke nogen fascistisk stat under opsejling. Men Lars Bo Kaspersen peger på, at den moderne stat udvikler despotiske og autoritære træk, og derfor er der ingen interesse i den evt. kritik, der måtte komme fra et universitet. Han hævder, at staten og universitetet er vævet for tæt sammen, og derfor kan universitetet ikke opfylde sin»innovative, demokratiske og frihedsbærende funktion, hvilket er stærkt tiltrængt. Friheden, demokratiet og retsstaten er under pres lokalt og globalt«. De tendenser, som Kronikken udtrykker, kender vi alle. Vi har talt om dem i forskellige sammenhænge i mange år, og efterhånden er der ved at komme navne på fænomenet. I ræset efter den totale lighed, den millimeter-retfærdige løsning, den sikre løsning, har vi kastet os ind i standardiseringer og ind i en organisationstænkning, der forhindrer det kreative, det ansvarlige og det lokalt oplagte. Mærkeligt er det, at vi, som taler så meget om, at vi selv må mestre vores liv, ikke har så meget tillid til os selv, at vi begiver os ind i strømmen og regner med, at vi kommer igennem som klogere, stærkere og med herlig kamp bagved os. Biskopperne indbød i 2013 til en konference om dannelsesbegrebet på baggrund af alle de debatter, vi havde i 2013 om skole og universitet, og anledning var drøftelsen af læreruddannelsen. Vi syntes, at sproget var ved at blive lidt goldt og vi var bange for, at væsentlige dimensioner i menneskeopfattelsen var ved at forsvinde. Vi syntes, at der hele tiden fandt en instrumentalisering sted viden der ikke umiddelbart kunne begrundes med handling og som var vanskelig at måle så ud til at forsvinde. Så vi greb ud efter dannelsesidealerne. Heldigvis var vi ikke de eneste. På mange forskellige måder har dannelse været på programmet lige siden og debatten har været god. Folkekirkens Skoletjenester afholdt således, sammen med biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd, den 6. september en temadag om dannelse i folkeskolen, hvor bl.a. næstformand i Lærerforeningen Dorte Lange og lektor på DPU Jens Erik Kristensen deltog i debatten. Det blev skabt en debat, der gerne vil forandre og som finder veje med en stærk bevidsthed om, at man ikke kan gå tilbage. Men man kan forsøge at give dét idealudtryk, som man synes også skal præge fremtiden. Der er mange grundlæggende debatter, vi skylder hinanden. Vi lever i en opskræmt kultur. Mange er blevet bange og frygter det menneske, hvis sprog de ikke kender, og hvis religion de ikke kender. Vi omgås vores mindretal med stadig stigende mistanke og mangler tillid til at vores nation, kultur, religion kan holde til dysten, til diskussionen, til tvivlen og til spørgsmålene. SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

7 Dorthe Jørgensen Fornuftens betydning Det var ikke bare i 00 erne, vi kun skulle søge viden og helst ikke tænke over, hvad vi fandt. Sådan er det stadig, for sådan er tænkemåden i det såkaldte videnssamfund. Men hvad er pointen med kun at bruge forstanden, hvis vi faktisk også kan mobilisere fornuft? Hvad betyder fornuften for det gode liv og dermed også i pædagogik og læring? I videnssamfundet bliver to ting prioriteret: 1) forstand/kognition, dvs. partikulær højtspecialiseret viden og 2) krop/følelser, dvs. såkaldt personlig udvikling. Fornuften spiller derimod ingen rolle i videnssamfundet, og dens forudsætning dvs. dømmekraften bliver ignoreret. Sådan er det også i skolen. Her er der fokus på 1) at lære eleverne noget eksakt (læsning, regning, viden om forskellige ting) og 2) elevernes fysiske og psykiske velbefindende (ernæring, motion, mobbeforebyggelse). Men der mangler opmærksomhed om, at vi kan tænke på forskellige måder ikke kun med forstanden. Forstanden skelner analytisk; sætter ting på begreb; forklarer det iagttagne gennem årsagsvirkningsforhold => viden. Fornuften forbinder det analytisk adskilte; udkaster ideer om det, der ikke kan iagttages empirisk; skaber forståelse ved at perspektivere det, vi ved => visdom. Som mennesker forstår vi umiddelbart ganske meget, men ønsker mere forståelse. Vi stiller os ikke tilfredse med at få forklaret enkeltting, men vil også forstå verden som helhed. Dette ønske kommer fra fornuften i os. For at tilfredsstille det ønske, fornuften selv vækker, identificerer den ikke bare (som forstanden), hvad vi ser og hører. Fornuften fortolker det derimod og hviler derfor selv på noget tredje, nemlig dømmekraft. I dømmekraften spiller evnen til at forestille sig noget, der ikke er (præsent, realiseret osv.), en vigtig rolle. F.eks. for at kunne leve sig ind i andre og andet, dvs. det fremmede, og kunne overskride det givne, kendte, selvfølgelige. Dømmekraftens tænkemåde er derfor kendetegnet ved at være udvidet. Den udvidede tænkemåde er forudsætningen for at komme ud over det, der kan måles og vejes, uden at fortabe sig i tåger f.eks. overskride ren og skær vidensindlæring uden at miste respekten for nødvendigheden af at lære noget eksakt. Man må kunne tænke udvidet for at lade fornuften folde sig ud og forstå verden omkring sig frem for bare at være et kar for ufordøjede informationer. Så fortolkning er ikke det samme som meningsmageri, smag og behag, subjektivisme. At fortolke er derimod en kunst. Man kan fortolke mere eller mindre godt, og man kan lære at gøre det bedre, fordi fortolkning er et håndværk, sådan som kunst oprindeligt var. Hvis børn og unge ikke lærer at fortolke de indtryk og informationer, de er udsat for, på en systematisk sammenhængende og meningsstiftende måde, bliver de indskrænkede og lette at manipulere. Uddannelse uden udvikling af fornuft er halvgjort arbejde, og fornuftens udvikling kræver dannelse til udvidet tænkning. Dorthe Jørgensen udgiver foråret 2015 en ny bog med titlen Nærvær og eftertanke. Bogen handler om pædagogik og læring, og den udkommer på forlaget Wunderbuch (www.forlaget-wunderbuch.dk). Bogen kan bestilles på SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

8 Jens Skou Olsen Kampskrift for unytten! SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

9 Cecilia Lucia Fava & Charlotte Birk Bruun Hvad skal skolen bibringe? Med den nye folkeskolereform tager vi et kvantespring væk fra den danske skoletradition, der ud over et fagligt fokus har dannelsen af det kritiske, reflekterende og hele menneske på dagsordenen. Søndag d. 3. August 2014 blev foreningen Folkeskoleforældre endeligt etableret. Siden den dag har vi arbejdet målrettet med at videreformidle vores holdning til og bekymringer omkring lovgrundlaget såvel som implementeringen af den nye folkeskolereform. Vi er nu efterhånden halvvejs gennem det første skoleår under den nye lov. Erfaringerne og holdningerne omkring lovens implementering ude på skolerne er meget tydeligt afhængige af de lokale forhold. Erfaringerne er som de oftest vil være først og fremmest subjektive. Og så kunne man jo med rette stille spørgsmålet: Hvordan kan man kritisere en folkeskolelov, der har fungeret i så begrænset en periode? Ville det ikke være bedre at se tiden an et par år, inden man tager kritikker-brillerne på? Vores svar er et rungende NEJ. En så gennemgribende og kulturændrende politisk reform skal ikke vurderes ud fra individuelle, løsrevne erfaringer, men derimod ud fra det værdisæt og menneskesyn, der ligger til grund for loven. Et menneskesyn, der IKKE har været til bred debat i den pædagogiske verden, men tværtimod er listet stille og diskret ind ad bagdøren. Alt dette skete, mens den larmende debat i DK omkring PISA-placeringer og lockout overdøvede alle forsøg på at tale om, hvordan vi egentlig ønsker at danne vores børn, så de kan gå fremtiden i møde med en faglig ballast OG gå-på-mod, selvværd og tolerance over for andre mennesker. Den nye skolelov er skabt på baggrund af frygt og ikke på baggrund af visioner. Frygten for at vores børn ikke lærer lige så meget som kinesiske børn. Derfor må vi undervise dem i mange flere timer ud fra devisen: mere undervisning må skabe 'dygtigere' børn. Den nye skolelov udspringer af et meget snævert uddannelsessyn nemlig målbar lærings-maksimering. Reformen fokuserer ensidigt på, at vores børn hele tiden skal blive dygtigere og dygtigere. Men vi afviser grundantagelsen om, at 'dygtighed' i de målte områder i læsning og matematik er skolens eneste formål, og om, at børnene reelt bliver mere fagligt kompetente med reformens fokus på snævre læringsmål. De snævre læringsmål handler nemlig om reproduktion af den kendte viden ikke nysgerrighed omkring det endnu ukendte. Vi risikerer, at lærere og elever bliver nødt til at tage skyklapper på, da målene skal nås hurtigt og effektivt. Vi frygter for nedtoningen af den brede faglighed, de kreative processer, fantasien, samarbejdet og den kritiske stillingtagen. Alle de elementer, vi normalt forbinder med dansk skoletradition. Den nye skolelov bærer tydeligt præg af manglende respekt for barnets frie rum. Rum til fordybelse i leg, til venskaber, til fritidsinteresser og rum til at blive hørt. Der bliver blandt meget andet lagt op til voksenstyrede aktiviteter i elevernes pauser. Er man virkelig bange for, at vores børn spilder tiden med noget så banalt som leg? I Folkeskoleforældre tager vi kritisk stilling til ideologien og menneskesynet bag den nye folkeskolelov. Vi ønske at samtale om, hvorfor vi holder skole. Vores oplæg vil være en præsentation af, hvilken slags samtale vi ønsker at lægge op til og være en del af. SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

10 Rasmus Willig Kritisk dannelse Vi ved, lærerne er under pres på deres ytringsfrihed, deres kritiske dialog. Hvad betyder det for børnenes kritiske dannelse? Kommer det til at smitte af på dem, så deres kritiske engagement i skole- og samfundsliv hæmmes? Resten af oplægget eftersendes efter konferencen! SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

11 Ib Ravn Bankernes alkymiske pengeskabelse og vores kollektive uvidenhed herom Siden finanskrisen 2008 har mange mennesker haft en fornemmelse af, at bankerne og finanssektoren har lavet narrestreger med samfundets penge men vi forstår ikke rigtig hvordan. Skole og uddannelsessystem har ikke forberedt os på, at samfundets pengevæsen skulle være vigtigt at forholde sig til. At regne med penge og forstå banklån og realkreditobligationer udgør kun en meget lille del af matematikundervisningen. I samfundsfagene kæmper lærerne med at forstå den økonomiske videnskab, der heller ikke selv har været for god til at analysere pengenes rolle. Faktisk interesserer selv økonomer sig ikke for penge hvilket vil overraske mange ikke-økonomer. Økonomer beskæftiger sig med samfundets ressourcer og aggregerede mål som betalingsbalance og arbejdsløshed, men hvad penge, lån og gæld egentlig er for noget, og hvad de laver i banken, også før tre, eller på aktiemarkedet eller med derivater, det forstår økonomer næsten lige så dårligt som os andre. For eksempel: Hvordan kunne en bolig til 1 million i 1990 gå hen og koste 3 millioner i 2007? Danmarks pengemængde, forstået som indestående på vores alle sammens bankkonti, firedobledes i samme periode. Hvor kom dé penge fra? Hvem skabte dem? I samme periode firedobledes bankernes udlån også, fra 1 til 4 billioner kroner. Kan de tendenser hænge sammen? Stort mysterium, der sjældent omtales i pressen og ikke nævnes af mainstream-økonomer. Ja, sammenhængen kan være som en række heterodokse økonomer og kritikere af vores nuværende pengesystem har peget på de sidste par årtier at bankerne gennem deres udlån faktisk skaber nye penge. Derfor forøges pengemængden i takt med det samlede udlån, der op til finanskrisen især blev anvendt til køb af boliger og fast ejendom (læs: ejendomsspekulation). Banker skaber penge gennem selve udlåningsprocessen. De overfører ikke penge fra enkefru Jørgensens opsparingskonto til cykelhandler Petersen, når han får bevilget et lån til at udvide butikken med. Banken skriver simpelthen beløbet ind på Petersens konto og skaber i det øjeblik nye penge, der ikke eksisterede før. For denne ydelse, der kræver nogle timers arbejde og naturligvis support fra hele bankens infrastruktur og det nationale banksystem tager banken sig godt betalt. Det lyder, som om det er løgn, men sådan er pengesystemet i en moderne økonomi indrettet. Især gennem de sidste par årtier er retten til at skabe samfundets betalingsmidler blevet konsolideret hos bankerne. Vi har så at sige udliciteret pengeskabelsen til dem, uden demokratisk diskussion eller beslutning. At afdrage gæld er usundt for samfundsøkonomien som vores pengesystem er indrettet nu. Samtidig med at bankerne drives til at øge deres udlån og puste til boblen i opgangstider. Boble, krise, recession; boble, krise, recession. Systemet er markant procyklisk, og ustabilt langt ind i marven. I mit oplæg vil jeg forklare bankernes pengeskabelse og påvise, at kendskab til vores betalingsmidler og hvor de kommer fra er fundamentalt for demokratiet. Uden en sådan viden kan vi ikke sammen afgøre, om vi ønsker os det nuværende pengesystem eller et andet idet jeg vil skitsere konturerne af et alternativ, hvor den nationale pengeskabelse forestås af et transparent organ under demokratisk kontrol, fx i regi af Nationalbanken. SOPHIA konference Heldannelsens folkeskole

Heldannelsens folkeskole

Heldannelsens folkeskole Invitation til konferencen: Heldannelsens folkeskole - om en bæredygtig balance mellem kundskaber og dannelse Hvordan kan vi formulere et dannelsesbegreb, der kan stå som en frugtbar syntese mellem fortid

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

På bagkant af reformerne - På forkant med konsekvenserne

På bagkant af reformerne - På forkant med konsekvenserne Invitation til konferencen: På bagkant af reformerne - På forkant med konsekvenserne Folkeskolereformen er blevet vedtaget med nye rammer, struktur og arbejdstid, men der mangler en beskrivelse og stillingtagen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI UNGES ROBUSTHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 21.10.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK ROBUSTE UNGE De unge i Danmark har ikke fået det nemmere. Tværtimod er deres mentale trivsel kun gået

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

REVOLTENS ANATOMI - offensive tanker om uddannelsespolitisk modstandskraft

REVOLTENS ANATOMI - offensive tanker om uddannelsespolitisk modstandskraft 1 Følgesedler til foredrag på konferencen Lære og forstå performe og bestå, arr. af Generator, Scandic Odense, d.17.3.2015, v. Steen Nepper Larsen, lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogik (ex-dpu),

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE SCANDIC ODENSE 23.04.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI

UNGES ROBUSTHED KONFERENCE SCANDIC ODENSE 23.04.2015 KURSEROGKONFERENCER.DK PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI UNGES ROBUSTHED KONFERENCE SCANDIC ODENSE 23.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK ROBUSTE UNGE De unge i Danmark har ikke fået det nemmere. Tværtimod er deres mentale trivsel kun gået én

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere