Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Transkript

1 Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 4/2014 Indledende kommentarer Hermed følger resultatrapporten for effektstyring på arbejdsmarkedsområdet vedrørende 4. kvartal Rapporterne indgår som bilag til de kvartalsvise afrapporteringer til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, hvor der følges op på budgetmålene og investeringsstrategien Investering i selvforsørgelse. Datagrundlaget er først og fremmest baseret på tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens officielle statistikdatabase Jobindsats.dk., dog suppleret med tal fra fagsystemerne (sygedagpengesystemet, workbase mm) da tallene fra jobindsats.dk typisk kommer med en forsinkelse på 1-2 måneder. Tallene fra fagsystemerne angiver de aktuelle udviklingstendenser, men vil ikke kunne sammenlignes direkte med tallene fra jobindsats.dk og de budgetterede tal. I oversigtstabellen nedenfor er i overskrifter vist de målsætninger og områder hvor der følges op og en kort status på den aktuelle udvikling. Herefter følger en nærmere gennemgang af de forskellige områder og målsætninger. Oversigten indeholder de nye målsætninger for den virksomhedsrettede indsats som er besluttet i forbindelse med budgettet for 2015, og som der løbende vil blive fulgt op på. Målsætning/område Status Sygedagpenge Maksimalt 98 fuldtidspersoner på langvarige Antallet har i 2. halvår af 2014 været Sygedagpenge (over 52 uger) stigende og ligger over målsætningen Maksimalt 605 fuldtidspersoner på korterevarende Antallet har i 2. halvår af 2014 ligget sygedagpenge (5-52 uger) lidt under målsætningen Kontanthjælp/uddannelseshjælp Maksimalt fuldtidspersoner på Antallet har i 2. halvår af 2014 ligget Kontanthjælp/uddannelseshjælp under målsætningen A-dagpenge Antal personer med mistet dagpengeret Ingen konkret målsætning Status personer med mistet dagpengeret Ingen konkret målsætning Job på særlige vilkår Antallet af personer på langvarig ledighedsydelse Antallet har i 2. halvår af 2014 været reduceres til 0 ved udgangen af 2015 svagt stigende og ligger over målsætningen Virksomhedsrettet indsats Afventer data for 2015 Etablering af yderligere 75 fleksjobs (38 i 2015) i forhold til tidligere Etablering af 125 jobrotationsforløb årligt

2 (63 i 2015) Etablering af 100 voksenlærlingeforløb årligt (50 i 2015) Mentorer Udviklingen i forbruget af mentorer Forbruget er i 2014 lidt højere end budgettet og den udmeldte ramme fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Sygedagpenge Langvarige sager (varighed over 52 uger) I 2014 (og 2015) er der budgetteret med 98 langvarige sygedagpengesager, hvilket er 15 mere end i I budgettet er der således flyttet midler fra de kortere sager til de langvarige sager, dels med henblik på et mere realistisk budget for de langvarige sager, dels med henblik på et stærkere fokus på de korterevarende sager, jf. afsnittet om de korte sager nedenfor. Efter en periode med et faldende antal sager i 2013 og et uændret antal sager i første halvdel af 2014 har antallet af langvarige sygedagpengesager været stigende i anden halvdel af 2014, jf. figur 1 nedenfor. Den ændrede udvikling falder tidsmæssigt sammen med sygedagpengereformen der trådte i kraft 1. juli Figur 1 - Udviklingen i langvarige sygedagpengesager over 52 uger korr. Budget faktisk KMD 40 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 Kilde: Jobindsats.dk samt KMD

3 Stigningen i de langvarige sygedagpengesager hænger sammen med to forhold. For det første har implementeringen af sygedagpengereformen i efteråret 2014 krævet en del ressourcer, idet der er kommet mange nye administrative opgaver i forhold til de kortere sager. Den tidlige revurdering betyder endvidere at der fjernes fokus fra de langvarige sager. For det andet har reformen betydet en udvidelse af målgruppen for forlængelser efter alvorlig livstruende sygdom. Dette element har betydet en forøgelse i antallet af langvarige sager. I modsat retning trækker dog at en del af de personer der tidligere ville være fortsat på sygedagpenge efter reformen overgår til de nye jobafklaringsforløb, hvis de ikke kan forlænges efter de nu gældende forlængelsesregler. I Frederiksberg tyder tallene på at den første tendens af de to nævnte har været den stærkeste. Korte sager (varighed mellem 5 og 52 uger) Investeringsstrategien har fra 2014 også et fokus på de korterevarende sager. En tidlig indsats på sygedagpengeområdet er nødvendig for at muliggøre en tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked. Desuden udgør de korterevarende sager (særligt sager med varighed mellem 27 og 52 uger) fødekæden for de langvarige sager, og det er derfor også nødvendigt at have løbende overblik over sagsudviklingen indenfor denne type af sager. Der er i 2014 budgetteret med 605 sager med en varighed mellem 5 og 52 uger (sagerne mellem 0 og 4 uger finansieres 100 pct. af staten og er derfor ikke talt med). De korte sager på sygedagpengeområdet er præget af sæsonudsving med et større antal sager efterår og vinter. Budgettet for 2014 er derfor periodiseret med udgangspunkt i fordelingen af sager på måneder i Sygedagpengereformen har væsentlig betydning for antallet af korte sager. Sygedagpengesagerne skal efter reformen allerede revurderes efter 22 uger (imod tidligere efter 52 uger). Hvis sagerne ikke kan forlænges efter de nu gældende forlængelsesregler vil borgerne skulle overgå til de nye tværfaglige jobafklaringsforløb, hvor borgerne i stedet for sygedagpenge modtager ressourceforløbsydelse. Som det ses af nedenstående figur har antallet af korte sager været faldende i 3. kvartal men stigende i 4. kvartal. Den sæsonbetonede stigning har således slået mest i gennem i 4. kvartal.

4 800 Figur 2 - Udviklingen i korte sygedagpengesager mellem 5 og 52 uger periodiseret budget faktisk KMD januar 14 marts 14 maj 14 juli 14 september 14 november 14 Kilde: Jobindsats og KMD I 2015 er det forventningen at sygedagpengereformen for alvor slår igennem med en væsentlig reduktion af de korte sygedagpengesager til følge. Kontanthjælp (inklusiv uddannelseshjælp) I 2014 var der i det oprindelige budget budgetteret med fuldtidspersoner i kontanthjælp. Som følge af kontanthjælpsreformen (og i mindre grad førtidspensionsreformen og forkortelsen af dagpengeperioden) samt ændringer i konjunkturerne er der sket væsentlige ændringer i budgettet i forbindelse med 1. forventet regnskab for Der budgetteres nu med fuldtidsmodtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp i Sidstnævnte gruppe udgør ca. ¼ af den samlede gruppe. Selvom uddannelseshjælp er en ny ydelse fra 2014 indgår udgifterne som en del af kontanthjælpsudgifterne 1. Aktiviteterne for kontanthjælp er derfor opgjort inklusiv uddannelseshjælp, selvom det er muligt at skille de to typer af aktiviteter og ydelser. Som det ses af nedenstående figur 3 (linjen faktisk ) har det samlede antal kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere været faldende igennem De faktiske tal fra oktober 2014, der er de seneste tilgængelige i jobindsats.dk, viser fuldtidspersoner. Det faktiske antal er således faldet med 184 fuldtidspersoner, svarende til ca. 9 procent fra januar til oktober Til sammenligning er antallet af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere i klyngekommunerne faldet med ca. 5 procent i samme periode. I 1 Der er i den autoriserede kontoplan oprettet grupperinger til uddannelseshjælp under funktionen Kontanthjælp og aktivering.

5 forhold til det budgetterede tal på fuldtidspersoner ligger det faktiske tal nu et pænt stykke under. Faldet gør sig både gældende indenfor kontanthjælpsgruppen og gruppen af uddannelseshjælpsmodtagere. Det største fald har kunnet ses indenfor kontanthjælpsgruppen, men denne tegner sig også for ¾ af den samlede gruppe. Ses på de aktuelle tal fra workbase viser de ligeledes et fortsat fald i antallet af ydelsesmodtagere. Fra januar 2014 til januar 2015 er det samlede antal modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp således faldet fra personer til personer. Et fald på 256 personer, svarende til godt 11 pct. I 2015 er der budgetteret med modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp. Der forventes således et nogenlunde uændret antal modtagere set i forhold til de mest aktuelle tal fra jobindsats.dk Figur 3 - udviklingen i antal modtagere af kontant- og uddannelseshjælp korrigeret budget faktisk workbase oprindeligt budget jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 Kilde: Jobindsats og workbase A-dagpenge I nedenstående figur 4 er vist antallet af personer der har mistet dagpengeretten i de pågældende måneder. Som det ses har antallet af personer med mistet dagpengeret i 2014 ligget på omkring personer pr. måned.

6 120 Figur 4. Antal personer med opbrugt dagpengeret pr. måned I figur 5 nedenfor er vist status 3 måneder efter afsluttet ophør af dagpenge for de første 6 måneder af Tallene er vist som andele i procent for henholdsvis personer i Frederiksberg Kommune og landet som helhed. Som det ses er det i såvel Frederiksberg som landet som helhed ca. halvdelen af personerne der er overgået til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, efter at retten til dagpenge er ophørt. I tallene indgår også et mindre antal personer der er overgået til særlig uddannelsesydelse, der var overgangsordningen inden den midlertidige arbejdsmarkedsydelse blev indført. Der er også stort set samme andel personer der er overgået til beskæftigelse efter endt dagpengeret, når andelen fra Frederiksberg sammenlignes med landet som helhed. Begge steder er andelen på ca. 22 procent. Der er i Frederiksberg en højere andel af personer der ikke har nogen ydelse eller indkomst efter ophør på dagpenge, fordi de forsørges af en ægtefælle eller lever af en formue. I Frederiksberg er tallet 11 procent, hvor det for landet som helhed kun er 8 procent. Til gengæld er der i Frederiksberg færre personer der er overgået til sygedagpenge efter endt dagpengeret. I Frederiksberg er det kun 3 procent af personerne der er overgået til sygedagpenge efter endt dagpengeret, hvor det for landet som helhed er 8 procent. Endelig er der i såvel Frederiksberg som landet som helhed 11 procent der efter endt dagpengeret er overgået til en anden ydelse i form af kontanthjælp, efterløn, jobrotationsydelse mm.

7 60,0 Figur 5. Status 3 måneder efter ophør af dagpenge. Andele i procent 50,0 40,0 30,0 20,0 FK Hele landet 10,0 0,0 Job på særlige vilkår (ledighedsydelse og fleksjob) I investeringsstrategien er der fra 2014 som led i projektet Job på særlige vilkår fastsat en målsætning om at antallet af langvarige ledighedsydelsessager med varighed over 52 uger skal reduceres til 0 i løbet af en to-årig periode. For så vidt angår 2014 er det ensbetydende med en målsætning om at der ultimo året maksimalt må være 22 personer på ledighedsydelse som har været på ydelsen i mere end 52 uger. I nedenstående figur 6 er vist antal personer der har været på ledighedsydelse i mere end et år sammenholdt med det budgetterede antal. I oktober 2014 var der 49 personer indenfor denne varighedskategori. Antallet af personer på ledighedsydelse i over 52 uger har været svagt stigende de seneste måneder. Antallet af personer ligger over det budgetterede, og også over antallet for samme periode sidste år. Der er således behov for et yderligere fokus på området, hvis målsætningen om reduktion i antallet af langvarige sager skal opfyldes. Det skal bemærkes, at reformen af førtidspension og fleksjob der trådte i kraft i 2013 har ændret på forudsætningerne for projektet. Det har vist sig, at et noget større antal personer end forventet er blevet visiteret til et fleksjob. Tilsvarende er der blevet visiteret færre personer til et ressourceforløb end oprindelig forventet. Det større antal personer visiteret til et fleksjob vil også have en afsmittende effekt på antallet af personer på ledighedsydelse, idet det kan være vanskeligt at finde et fleksjob til alle de visiterede personer.

8 60 Figur 6 - Ledighedsydelse - sager med varighed over 52 uger Budget2014 Faktisk 2013 Faktisk Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde: jobindsats.dk Den virksomhedsrettede indsats I forbindelse med budgettet for 2015 blev der på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område besluttet en plan for den virksomhedsrettede indsats. Planen indebærer bl.a., at der investeres i en forstærket indsats for at etablere yderligere fleksjobs, jobrotations- og voksenlærlingeforløb. Konkret er der opstillet en række målbare mål, som vist nedenfor, og som der løbende vil blive fulgt op på i løbet af Målsætninger i forbindelse med den virksomhedsrettede indsats Etablering af yderligere 75 fleksjobs (38 i 2015) i forhold til tidligere Etablering af 125 jobrotationsforløb årligt (63 i 2015) Etablering af 100 voksenlærlingeforløb årligt (50 i 2015) Udviklingen i antal etablerede fleksjobs, jobrotations- og voksenlærlingeforløb vil blive fulgt via tal fra jobindsats.dk og virksomhedsteamet i Jobcentret. De konkrete indsatser vil betyde besparelser på overførselsudgifterne, idet udgifterne til ledighedsydelse vil reduceres i takt med at der etableres flere fleksjobs. Tilsvarende vil udgifterne til A-dagpenge reduceres i takt med at der etableres flere jobrotations- og voksenlærlingeforløb.

9 Forbrug af mentorer På Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets møde 24/3 2014, sag nr. 26 blev der nærmere redegjort for implementeringen af kontanthjælpsreformen, herunder tilrettelæggelse af mentorindsatsen. Udvalget besluttede, at der fremlægges status på brugen af mentorer gennem de kvartalsvise resultatrapporter. Nedenfor i tabel 1 ses forbruget på mentorordninger i 2014 som det foreløbig fremgår af økonomisystemet. Som det ses, har der i 2014 været et forbrug på 11,6 mio. kr. hvilket er 1,8 mio. kr. over det korrigerede budget 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udmeldt en øvre ramme for kommunerne som der kan hjemtages refusion for. For Frederiksberg er rammen fastsat til t. kr., hvilket er lidt mindre end det budgetterede. Udgifter under rammen kan der hjemtages refusion af (50 pct.). Tabel 1. Forbrug af mentorer kr. Korr. budget forbrug 2014 forbrugspct. ramme mentor for én person mentorer for flere personer Udgifter uden refusion 0 79 I alt Besparelsespotentiale Jobindsats.dk offentliggør hvert kvartal et besparelsespotentiale pr. kommune/jobcenter, der viser hvordan jobcentrets forsørgelsesydelser har udviklet sig, i forhold til hvad rammevilkårene tilsiger at jobcentrets udgifter skulle være. Nedenstående tabel 2 viser den seneste opgørelse af besparelsespotentialet efter 3. kvartal Det samlede potentiale er beregnet til -33,2 mio. kr. Dvs. at Frederiksbergs udgifter var 33,2 mio. kr. lavere end rammevilkårene tilsagde, og at Frederiksberg således klarede sig bedre end hvad de objektive faktorer forudsagde. Som det ses er det på kontanthjælpsområdet at Frederiksberg ligger lavere end forventet ud fra de objektive faktorer. Omvendt har Frederiksberg en anelse højere udgifter på A-dagpenge, permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) og sygedagpenge end forventet. I den forrige opgørelse efter 2. kvartal 2013 blev det negative besparelsespotentiale beregnet til - 24,2 mio. kr. Samlet set er udviklingen således gået i den rigtige retning med et voksende negativt besparelsespotentiale. Det er særligt på A-dagpengeområdet at udviklingen i det seneste kvartal har været positiv, hvor der på de øvrige områder kun er sket mindre justeringer. 2 Budgettet er korrigeret i forbindelse med 3. forventet regnskab for 2014

10 Tabel 2. Besparelsespotentiale Frederiksberg jobcenter Forsørgelsesydelse 4. kvartal kvartal 2014 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,90 2, ,6 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 3,10 3, ,3 Sygedagpenge 1,29 1, ,6 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 4,33 4, ,9 I alt 11,62 12, ,2