Folkekirkens Nødhjælp (FKN) takker for muligheden for at kommentere regeringens udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi,
|
|
- Hanna Holst
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 København den 2. august 2016 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Sendt elektronisk til: udvikpolhoering@um.dk Vedr. høring over udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi, Verden #voresdkaid Folkekirkens Nødhjælp (FKN) takker for muligheden for at kommentere regeringens udkast til Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi, Verden #voresdkaid. FKN bifalder, at regeringen har valgt at udarbejde en samlet strategi for både det langsigtede udviklingsarbejde og det humanitære arbejde. Dermed viser Danmark, at man lærer af de gjorte erfaringer, der skabes grundlag for instrumenter, der arbejder sammen, og det skaber den fleksibilitet, som er nødvendig i dagens verden. Det er således vores opfattelse, at man herved sikrer grundlaget for den nødvendige synergi mellem de to indsatsområder. FKN minder om, at udviklingsbistanden først og fremmest er til for netop at skabe bæredygtig økonomisk udvikling i nogle af verdens fattigste lande. Derfor savnes en stærkere betoning af vigtigheden af at bekæmpe ekstrem ulighed som grundårsag til ikke blot fattigdom, men også konflikt og i sidste ende migration. FKN savner en stærkere betoning af Danmarks internationale forpligtelser og Danmarks tilknytning til de basale humanitære principper. Som strategiudkastet står nu, er det ikke tydeligt, at rettigheder og humanitære principper går forud for de øvrige politiske målsætninger i udviklingspolitikken. FKN er enige i ambitionen om at inddrage flere aktører i udviklingsarbejdet, men det skal ske med verdens fattigste i centrum og i respekt for grundlæggende menneskerettigheder og principper for god virksomhedsførelse. FKN opfordrer regeringen til, på linje med bl.a. den tyske regering, at udarbejde en egentlig strategi for religion og udvikling. FKN vurderer ikke, at det er muligt at nå strategiudkastets målsætninger inden for den eksisterende økonomiske ramme og anbefaler derfor, at der sættes et loft for, hvor stor en andel af dansk udviklingsbistand, der kan anvendes til flygtningemodtagelse i Danmark. Folkekirkens Nødhjælp Nørregade København K T info@dca.dk
2 Formålet med udviklingspolitikken FKN er enige i formuleringen af formålet med udviklingspolitikken som værende at bekæmpe fattigdom, fremme bæredygtig vækst og økonomisk frihed, fred og stabilitet, ligestilling og en regelbaseret international orden, og er enige i, at når man arbejder for dette formål, så tjener man derved danske interesser. Det er positivt, at man i strategiudkastet anvender en bred interessedefinition, der tager afsæt i Danmarks langsigtede interesse i at være en del af et globalt fællesskab og Danmarks afhængighed af en regelbaseret international orden. Det bør dog stå tydeligere, at udviklingsbistanden gives, fordi det er til gavn for de fattigste lande, og at varetagelsen af danske kommercielle og sikkerhedspolitiske interesser sker gennem opfyldelsen af denne primære målsætning. Danmarks internationale forpligtelser Det er positivt, at Danmark fortsat vil fremme menneskerettigheder, demokrati og ligestilling, ligesom det er positivt, at det i afsnit 7.2 fremgår, at Danmark fortsat vil have en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling. Det er dog beklageligt, at den rettighedsbaserede tilgang ikke står eksplicit allerede i indledningen af strategien for at tydeliggøre, at den menneskerettighedsbaserede tilgang er omdrejningspunktet for alt, hvad Danmark foretager sig i verden. FKN noterer sig, at strategiudkastet på side 15 og 16 genbekræfter Danmarks forpligtelse til international lov, herunder international humanitær lov og principled humanitarian action og fokus på sårbarhed, neutralitet og upartiskhed. Det er dog uklart, hvordan disse forpligtelser harmonerer med strategiudkastets stærke fokus på sikkerhed og udvikling på side 4. Der savnes en indledende bekræftelse af, at de humanitære principper går forud for og trumfer øvrige politiske målsætninger. FKN bifalder det stærke fokus på ligestilling og kvinders rettigheder i strategiudkastet. En af de store barrierer for fremskridt inden for dette område er kulturelle og religiøse normer og praksisser. Det vil derfor styrke Danmarks indsats på området betydeligt, hvis man udover at arbejde med policy og lovgivning, som det fremgår af strategiudkastet, også prioriterer en aktiv indsats med normative faktorer, herunder religiøse og kulturelle institutioner. Bl.a. i forlængelse heraf er det problematisk, at regeringen har præsenteret et strategiudkast, der er blindt over for den rolle, religion spiller. Der savnes en refleksion over og proaktiv inddragelse af andres værdier, religion, ideer og overbevisninger i arbejdet med at skabe bæredygtige forandringer. FKN ved fra vores eget arbejde med trosbaserede aktører fra alle religioner, at det er den eneste måde at skabe og forankre positive forandringer på. Dette gælder i for- Side 2 af 8
3 hold til at sikre kvinders rettigheder og ligestilling, men også i forhold til arbejdet med at skabe økonomisk fremgang og dermed modvirke radikalisering og ekstremisme. FKN opfordrer derfor regeringen til, på linje med bl.a. den tyske regering, at udarbejde en egentlig strategi for religion og udvikling. Samtidig er det positivt, at strategiudkastet anerkender, at civilsamfundet er under pres, og at Danmark vil gå i dialog med regeringerne i de relevante lande. Det er dog ikke præcist beskrevet, hvordan Danmark ønsker/forestiller sig at gribe dette arbejde an. Stærke og ansvarlige institutioner er ikke kun vigtige for at fremme økonomisk frihed, men også for at sikre borgernes retssikkerhed og mere lige adgang til regeringsydelser og ressourcer. FKN opfordrer derfor til, at dette afsnit udbygges, og at indsatsen for at sikre frie civilsamfund opprioriteres yderligere. Strategien kunne med fordel indsætte eksplicitte referencer til økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, såsom retten til mad og vand, ved siden af de civile og politiske rettigheder, der i forvejen står stærkt i strategiudkastet. Endelig er det uklart, hvordan strategien forholder sig til Paris-deklarationen og Accra-agendaen: Begreber som ejerskab, tilpasning til lokale systemer (alignment) og harmonisering mellem donorer er fraværende i strategiudkastet og det skaber tvivl om Danmarks fortsatte engagement i disse, for FKN, vigtige erklæringer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at sammenkoblingen af udvikling og varetagelsen af danske økonomiske og handelsmæssige interesser kan ses som værende imod Paris-deklarationen, der netop lægger vægt på, at udviklingsbistand skal gives, fordi det er til gavn for de fattigste lande (fordi de har rettigheder) og ikke fordi det gavner Danmark. Det vil være således være formålstjenstligt med en redegørelse for, hvordan regeringen vil sikre, at Danmarks udviklingspolitik også i fremtiden lever op til Danmarks internationale forpligtelser. FNs Verdensmål og økonomisk vækst FKN har, som strategiudkastet også gør det, hilst FN s Verdensmål velkomne og er enige i, at der er et stort potentiale i at anvende markedsbaserede instrumenter til at opnå målet om at sætte det enkelte menneske og dets potentiale fri. FKN mener dog ikke, at det altid er muligt i første omgang at forlade sig på markedsdrevet økonomisk vækst og frihandel som redskab til at løfte mennesker ud af ekstrem fattigdom. Der savnes således i strategiudkastet en erkendelse af, at de fattigste mennesker i verden ikke er interessante fra et rent kommercielt synspunkt, ganske enkelt fordi de ikke har nogen penge at handle for. Strategiudkastet bør derfor understrege, at dansk erhvervsliv står på skuldrene af det arbejde, som danske og udenlandske civilsamfundsorganisationer og bistandsorganisationer udfører for at sikre, at verdens allerfattigste får et værdigt liv. Kun hvis vi bekæmper Side 3 af 8
4 ekstrem fattigdom og ekstrem ulighed og sikrer fundamentale rettigheder, kan vi opfylde målsætningen om at bringe markedsbaserede instrumenter i spil og sikre, at alle mennesker får gavn af fair frihandel. Strategiudkastet kan i forlængelse heraf kritiseres for kun i meget overfladiske termer at forholde sig til ekstrem ulighed som grundårsag til ikke blot migration, men også til manglende handlemuligheder for mennesker. Høje niveauer af ulighed er med til at fastholde mennesker i fattigdom, destabilisere samfund og skabe grobund for konflikter. Dertil kommer, at mindre ulige samfund er gode for det private erhvervsliv, idet de giver bedre betingelser for at drive forretning og mindsker risikoen for konflikter. Bekæmpelse af ekstrem ulighed bør derfor indskrives i strategien på linje med bekæmpelse af fattigdom. Geografisk prioritering For så vidt angår den geografiske differentiering af udviklingspolitikken hilser FKN det velkommen, at man i modsætning til tidligere udmeldinger ikke har præsenteret en komplet liste over lande, som Danmark ønsker at arbejde i. Det er vigtigt at bevare en fleksibel prioriteringsramme, der reflekterer det faktum, at verden er i bevægelse og at vi ikke kan forudse, hvor den næste krise vil opstå. FKN er glade for, at man fortsat ønsker at lægge den finansielle tyngde af udviklingssamarbejdet i fattige, skrøbelige lande og regioner med skrøbelighed samt i fattige, stabile lande. For så vidt angår hensigten om primært at forholde sig til de kriser og konflikter, der trækker sig i buen rundt om Europa fra øst mod og syd vil FKN dog advare mod, at dette kan vise sig at være en for kortsigtet og risikabel geografisk afgrænsning, særligt når Danmarks interesser vedrørende sikkerhed og flygtninge- og migrationsstrømme skrives så tydeligt frem. Allerede nu ses en stor del af flygtninge og migranter, der kommer fra lande, der ikke kan betegnes som beliggende i føromtalte bue, hvilket afspejler, at verden er mindre og mobiliteten større end man har set hidtil. Der er således også behov for at forholde sig til konflikter uden for denne bue eller at tegne denne bue med bred pen: Også konflikter i sub-sahara Afrika og i Asien påvirker Danmark både sikkerhedsmæssigt og konkret gennem potentielle flygtningestrømme. Det anbefales derfor at slette referencen til buen rundt om Europa og i stedet konstatere, at det primære formål med indsatsen i skrøbelige situationer er at afhjælpe humanitære behov. Dette er qua definitionen af formålet med dansk udviklingspolitik i Danmarks langsigtede interesse vedrørende sikkerhed og flygtninge- og migrationsstrømme. Side 4 af 8
5 For så vidt angår tilgangen til fattige, mere stabile lande er den indledende formulering en smule uklart formuleret. FKN læser afsnittets indledning således, at man vil behandle fattige, mere stabile lande som om de en dag kan blive en robust transitions- og på sigt vækstøkonomi. Dvs. at der fortsat er en ambition om at arbejde med ekstrem fattigdom og ulighed i lande, der ikke umiddelbart er af økonomisk interesse for Danmark her og nu, men som på sigt kan blive det. FKN deler analysen af, at der i disse lande er behov for en differentieret indsats, der tager afsæt i det enkelte lands egenart. FKN bifalder, at der i strategien er blik for, at vækst og velstand kan udfolde sig på samme tid som ulighed, ustabilitet og fattigdom. Bred vifte af aktører i udviklingsbistanden FKN ønsker at kvittere for anerkendelsen af det vigtige bidrag, som det danske civilsamfund udfører i udbredelsen af danske kerneværdier om foreningsarbejde, organisering, demokrati og menneskerettigheder samt det bidrag, civilsamfundet yder til at forebygge større konflikter og fremme politisk og samfundsmæssigt stabilitet. FKN er enige i, at sigtet med de langvarige partnerskaber mellem Udenrigsministeriet og civilsamfundsorganisationer bør have til formål at 1) etablere ligeværdige partnerskaber med lokale organisationer, 2) opbygge lokalsamfunds modstandskraft og handleevne, 3) forebygge og afhjælpe kriser, 4) fremme inklusion af svage og sårbare grupper, 5) sikre grundlæggende rettigheder og modgå radikalisering. I forhold til civilsamfundets rolle som partner for erhvervslivet savnes en refleksion over sammenhængen mellem det arbejde, som danske civilsamfundsorganisationer udfører med at stabilisere, sikre rettigheder, etc. på den ene side (se ovenfor) og civilsamfundets merværdi som partner for erhvervslivet på den anden side. Dertil kommer, at en vis fleksibilitet mht. landevalg og en vis risikovillighed i projektfinansieringen er afgørende for at opbygge den længerevarende tilstedeværelse, der er nødvendig for at kunne opbygge de ønskede partnerskaber. FKN savner i strategiudkastet en tydeliggørelse af, at civilsamfundets rolle som partner for erhvervslivet udspringer af netop varetagelsen af de opgaver, som strategiudkastet understreger fortsat skal være i kernen af partnerskabsaftalerne med Udenrigsministeriet. Der henvises her til et fælles oplæg som FKN udarbejdede med Landbrug & Fødevarer til brug for arbejdet i følgegruppen til Peter Taksøe-Jensens udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser Side 5 af 8
6 Det er positivt, at afsnittet om privatsektorpartnerskaber adresserer virksomheders ansvar for at respektere menneskerettighederne, og eksplicit nævner FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv som international standard. FKN savner dog en stærkere betoning af civilsamfundets rolle i at fremme virksomheders respekt for menneskerettighederne. Det er endvidere positivt, at verdensmålene anerkendes som ramme for erhvervssamarbejder, og at strategien lægger op til at fremme rammevilkårene for ansvarlige investeringer. FKN savner dog eksplicit fokus på den danske stats rolle for at sikre ansvarlig samfundsadfærd blandt både virksomheder og finansielle institutioner. FKN savner ligeledes en overvejelse vedr. de principper, der skal være drivende for inddragelsen af både private investorer og udviklingsbanker i udviklings-arbejdet. FKN opfordrer regeringen til at sikre, at udviklingsbistanden i første omgang er people-centered og udføres til gavn for verdens allerfattigste. Endelig anbefaler FKN, at alle Danmarks samarbejdspartnere, multilaterale såvel som bilaterale, måles på baggrund af de samme kriterier, med fokus på value for money og lave transaktionsomkostninger. Migration FKN er enig i ambitionen om at ville forebygge ureguleret og illegal migration. Det er dog vigtigt at huske, at statslige institutioner ofte er den største barriere for sikker, reguleret og lovlig migration og at kontrol skal balanceres med sikkerhed og beskyttelse af menneskerettigheder. Det er bekymrende, at det kun med to korte sætninger nævnes, at Danmark vil arbejde for beskyttelse af flygtninge og migranter undervejs og for sikker migration. Strategiudkastet markerer med introduktionen af noget-for-noget - princippet et opgør med det hidtidige fokus på universelle rettigheder (retten til humanitær hjælp etc.) og gør i stedet disse rettigheder betingede, hvorved de rettigheder som Danmark har forpligtet sig til at opretholde reelt udvandes. FKN mener således ikke, at strategiudkastets formuleringer omkring tilbagesendelse af tredjelandes statsborgere hører hjemme i en udviklings-politisk strategi og opfordrer således regeringen til at tage afsnittet ud. FKN foreslår i stedet, at Sikker migration tilføjes som særligt indsatsområde på lige fod med de tre andre områder, med særligt fokus på at sikre flygtninge og migranters menneskerettigheder. Landbrug og klimaforandringer I forhold til landbrugs- og fødevareområdet undrer det FKN, at mens det fremhæves, at Danmark har specielle kompetencer i FN-processer omkring arbejdet Side 6 af 8
7 mod tortur og i arbejdet med oprindelige folk, så forbigås det, at Danmark har særlig viden om landbrug, andelsbevægelser (social og økonomisk bæredygtighed), erfaringer med højteknologisk økologisk produktion (miljømæssig bæredygtighed, klimatilpasning, katastrofeforebyggelse) og løsninger på energibehovet i landbrugssektoren med vedvarende systemer som solenergi, der også er klimavenligt (mitigation). FKN håber, at regeringen fortsat vil have fokus på disse kompetencer. Vedrørende klima er det positivt, at klimatilpasning er indtænkt flere steder i politikken, ikke mindst i forhold til migration. Det er ligeledes vigtigt, at klima er et prioriteret Verdensmål. Der mangler dog en anerkendelse af Danmarks forpligtelser og ansvar, jf. internationale klimaaftaler. FKN opfordrer regeringen til at sikre, at klimafinansieringen øges samt at den bliver additionel i tråd med netop Danmarks internationale forpligtelser. Endelig opfordrer FKN regeringen til at sikre en klar kobling mellem landbrug, fødevarer og kvinder i strategien, da fødevareområdet er en vigtig indgang til arbejdet med køn og udvikling. Alene det at give kvinder samme adgang til viden, kredit og ressourcer som mænd, ville løfte 150 millioner mennesker ud af sult. I landbrugsproduktionen og sikring af fødevareproduktion er der stort potentiale for at øge produktionen og indkomsten for kvinder på husholdningsniveau, der kan videreføres til politisk deltagelse på lokalt og nationalt niveau. Udviklingsbistandens størrelse For så vidt angår hensigtserklæringen om at leve op til FN s mål om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand kan der med rette stilles spørgsmålstegn ved, om den fortsatte praksis med at anvende en ikke ubetydelig andel af Danmarks bistandsmidler til at dække udgifter forbundet med asyl- og flygtningemodtagelse i Danmark skal tælles med i opfyldelsen af 0,7-målet. Her kan henvises til Peter Taksøe-Jensens udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser frem mod 2030, hvor det fremhæves, at bistandskronerne vil have en langt større effekt, hvis de bruges der [i udviklingslandene] fremfor i Danmark 2. En implikation af beslutningen om at anvende midler, der ellers kunne være anvendt til enten langsigtet udviklingsarbejde eller til humanitær bistand i nærområderne til konflikterne, hvilket kunne bidrage til at mindske flygtningestrømmene videre ud i verden, er, at man underminerer arbejdet for skabe grundlaget for bæredygtig økonomisk vækst og arbejdet for at sikre værdige forhold i nærområderne, begge hvis fravær er grundårsagerne til at Europa i disse år ser et stigende antal økonomiske migranter og flygtninge. Strategien bør som minimum anerkende denne sammenhæng: At den kortsigtede beslutning om at udhule dansk udviklingsbistand forhindrer opfyldelsen af de langsigtede målsætninger i strategiudkastet. 2 Udredningens side 51 Side 7 af 8
8 FKN mener således i tråd med bl.a. Peter Taksøe-Jensen at det er at gå imod formålet med dansk udviklingspolitik og dermed varetagelsen af danske interesser, når man alene finansierer asyl- og flygtningemodtagelse i Danmark med bistandsmidler. FKN opfordrer regeringen til at genoverveje denne beslutning og til som minimum at sætte et loft over, hvor stor en andel af bistandsmidlerne, der kan anvendes til dette formål. På samme måde er FKN bekymret over, at en fastsættelse af den fattigdomsorienterede bistand på 0,2 pct. af BNI reelt vil lede til en reduktion i fattigdomsorienteringen af dansk bistand, hvad der vil være en beklagelig udvikling. * * * Såfremt der er behov for uddybende kommentarer eller baggrund står Folkekirkens Nødhjælp naturligvis til rådighed herfor. Med venlig hilsen Birgitte Qvist-Sørensen Generalsekretær biqs@dca.dk Side 8 af 8
Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereHøringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.
Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk
Læs mere[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov
Læs mereHøringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv
Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Folkekirkens Nødhjælp (FKN) er medunderskriver af høringssvarene
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereHøring om ny udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende
Læs mereFN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mereFOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for
Læs mereHøringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5
Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,
Læs mere3F s høringssvar vedr. Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære indsats, Verden 2030.
Udkast til: 3F s høringssvar vedr. Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære indsats, Verden 2030. 3F hilser debatten om det nye udkast til udviklingspolitisk og humanitær strategi velkommen.
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereVi takker for muligheden for at give et høringssvar på udkast til den udviklingspolitiske og humanitære strategi.
HØRINGSSVAR: UDKAST TIL UDVIKLINGSPOLITISK STRATEGI 2 8. J U L I 2 0 1 6 DOK. NR. XXX.XX REF. Vi takker for muligheden for at give et høringssvar på udkast til den udviklingspolitiske og humanitære strategi.
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereStrategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis
Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen
18.5.2015 B8-0455/3 3 Punkt 23 23. er af den opfattelse, at der i tråd med EU's engagement i retsstatsprincippet og grundlæggende værdier er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereRetten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde
Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 3. april 2017 (OR. en) 7775/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 3. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 44 CFSP/PESC 300
Læs mereDanmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.
Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereDemokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan
Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets
Læs mereMellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Mellemfolkeligt Samvirke s høringssvar til ny dansk udviklingspolitik Mellemfolkeligt Samvirke mener at der er mange fornuftige analyser og flotte
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11246/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10998/16
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs merevision værdier global strategi 2015-2022 Vision & formål ı værdier
& Vision & formål ı værdier vision værdier global strategi 2015-2022 internationale mål ı Mål for kommunikation og arbejdet i Danmark ı organisatoriske mål FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP VISION OG VÆRDIER Folkekirkens
Læs mereRådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs mere9383/17 hsm 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9383/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9417/17 Vedr.:
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereFNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?
FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereLO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget
Læs mereFælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel
Fælles erklæring om et tættere fransk/dansk udviklingssamarbejde med særlig fokus på Sahel Præambel Danmark og Frankrig er enige om, at multilateralt samarbejde inden for rammerne af et stærkt, regelbaseret,
Læs mereFN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder
FN s Global Compact Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder De danske Global Compact-medlemmer går forrest for at skabe et nyt paradigme for samfundsansvar og bæredygtig forretningsudvikling,
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereBUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereDansk Flygtningehjælps fortalerarbejde
Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereFrihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast
Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mere1. Et stærkt og prioriteret dansk udviklingssamarbejde, der skaber resultater
Ny udviklingspolitisk strategi Udbygget synopsis Verden 2030 #VoresDKaid 1. Et stærkt og prioriteret dansk udviklingssamarbejde, der skaber resultater [Danmark som udviklingspolitisk aktør indledning]
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereUdpluk af hovedbudskaber
Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10387/17 COEST 142 CFSP/PESC 556 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereKøn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed
Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Inge Henningsen og Dorte Marie Søndergaard Rødding Højskole. 8. marts 2017 Verdensmål 5 Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers
Læs merePå vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014
- Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereNy strategi for dansk udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Version 4. februar 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indholdsfortegnelse Indledning. Dansk udviklingspolitik værdier og ansvarlighed...
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udviklingsudvalget 2016/0207(COD) 4.4.2017 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Udenrigsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16
Læs mereBo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019
Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Gladsaxestrategien 2018-22: Bæredygtig vækst og velfærd Gladsaxe en ambitiøs og fagligt stærk velfærds- og vækstkommune - gode forudsætninger
Læs merehar en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.
Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.O.14.a. CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand.
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereVejledning om Ansvarlige Investeringer
Vejledning om Ansvarlige Investeringer 1 Baggrund og formål Den danske stat har tilsluttet sig OECD s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Den danske stat har dermed forpligtet sig til at udbrede
Læs merefrihed fattigdom forandring
frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser
Læs mere12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mereBUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA [Introduktion] Vil gerne takke for
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde. September 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia (beretning
Læs mereMaltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute
Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs merejanuar 2017 Verden 2030 Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi #VoresDKaid
januar 2017 Verden 2030 Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi #VoresDKaid Indhold 1 Indledning...1 2 Danmarks udviklingspolitiske vision, pejlemærker, prioritering...5 3 Partnerskaber for
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren
Læs mereDet frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket
Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve Rummet for det frivillige arbejde Lysten driver værket Styring eller kaos Boligforeningerne i orkanens øje Hvor bevæger frivilligarbejdet sig hen? 2018 andreas
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereVedr: Sex & Samfunds høringssvar til udkast til ny dansk udviklingspolitisk strategi
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K The Danish Family Planning Association Lergravsvej 59, 2. th. DK- 2300 København S Phone: +45 33 93 10 10 info@sexogsamfund.dk www.sexogsamfund.dk
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereInternational Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereFølgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:
Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mere