At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår"

Transkript

1 At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt i praksiseksempler, at vi ikke kan forvente, at unge der deltager i en aktivitet får udbytte af aktiviteten i karrierelæringsøjemed. Artiklen peger på, at der er uudnyttet potentiale i de aktiviteter, der finder sted i vejledning og UEA. Dette perspektiv suppleres af to eksempler på, hvordan der konkret kan arbejdes med at fokusere, understøtte og kvalificere de unges refleksion i karrierelæringsøjemed, og i forlængelse heraf hvordan dette kan danne grundlag for at arbejde med forberedelse og efterbehandling af vejledningsaktiviteter. Artiklen bygger på empiri indsamlet i forbindelse med mit ph.d. forskningsprojekt om UU-vejledning i grundskolen og den sammenhæng den indgår i med fokus på de ældste klasser. Jeg følger bl.a. forskellige aktiviteter, herunder UEA, og de sammenhænge de indgår i to 9. klasser i skoleåret Jeg arbejder med observationer og situerede - og semistrukturerede interviews. Forskningsprojektet er efter planen færdigt ultimo Aktiviteter som enkeltstående oplevelser med uudnyttet potentiale Jeg har fulgt en 9. klasse, som i løbet af skoleåret har deltaget i forskellige aktiviteter, dels som en del af UU-vejledningen og dels som en del af UEA, fx praktik og besøg af og deltagelse i Skills 1. Nedenstående tager primært udgangspunkt i aktiviteter som på den pågældende skole er organiseret således, at de indgår i UEA undervisningen. Det drejer som om besøg fra hhv. htx og Skills-stafetten, som har tilrettelagt aktiviteter for klassen. Klasselæreren fortæller, at han vælger at prioritere undervisningstiden således at klassen har mulighed for at deltage i de nævnte to aktiviteter fordi det er vigtigt, at de unge får kendskab til uddannelsessystemet, ikke mindst EUD. Læreren fortæller at det er UU-vejlederen der har gjort opmærksom på aktiviteterne. Klassens deltagelse i aktiviteterne er forberedt på den måde, at læreren har meldt klassen til og orienteret UU-vejlederen om datoen. UU-vejlederen vælger at være til stede under aktiviteterne, så hun kan inddrage perspektiver og erfaringer fra UEAaktiviteterne i sit arbejde med vejledning af de unge. Efter besøg af Skills-stafetten 1 DM i Skills er det årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. DM i Skills skal give de unge chancen for at vise deres talenter, skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen, heriblandt grundskoleelever, hvilke uddannelsesmuligheder, der er på erhvervsuddannelserne. Sideløbende med DM i Skills afholdes der en stafet for tilmeldte grundskoleklasser, der dyster om at gå videre til den afsluttende konkurrence i tilknytning til DM i Skills.

2 holder UU-vejlederen desuden oplæg for klassen om uddannelsessystemet og om planen for vejledning i 9. klasse. Her ud over er der ikke afsat tid i undervisningen til at arbejde med besøgene. Lad os indledningsvist betragte nogle eksempler fra to dage med besøg fra hhv. htx og Skills-stafetten og perspektivere disse. Læreren fra htx introducerer klassen for et brætspil, der bygger på nogen af fagene på htx. Klassen bliver delt ind i hold, som konkurrerer mod hinanden, den formiddag spillet varer. I en pause taler Jacob og Sebastian om spillet og om, at det er nogle fede fag, der er på htx. De taler om, at man sikkert vil kunne tjene mange penge, hvis man kunne gøre nogle af aspekterne i spillet til virkelighed, men at det måske ikke er så sandsynligt, at det vil gå så nemt som i spillet. Jacob og Sebastian er eksempler på, at nogle af de unge med afsæt i aktiviteten selv reflekterer over uddannelser og erhverv. En anden dag har klassen besøg af Skills-stafetten, som tager rundt i de tilmeldte klasser. Læreren fra EUD fortæller indledningsvist lidt om uddannelserne på EUD om, at de er praktisk baserede. En EUD elev fortæller som sin vej til den indgang han er på nu, nemlig Dyr, planter og natur, om uddannelsen på skolen, om praktik og praktikpladsmuligheder. Klassen bliver delt op i hold, som skal konkurrere i forskellige discipliner på tid. Det hold, der vinder dagens konkurrencer, går videre til semifinalen. Konkurrencerne går i gang, og jeg oplever, at der kæmpes engageret. Alle de unge, som jeg efterfølgende, dels samme dag og dels nogle dage senere, talte med om dagen, gav udtryk for, at det var en god formiddag med sjove aktiviteter. Når jeg spurgte de unge om, om formiddagen havde bidraget på anden måde end som et afbræk i skolehverdagen, fx om den havde fået dem til at tænke over nogen ting, eller de synes den havde givet indblik i uddannelser på EUD, så sagde mange af de unge på tværs af materialet, at det havde de ikke tænkt over. Men at det var godt være sammen i klassen på en anden måde Det var sådan lidt noget andet end normal skolegang (Lasse 9. klasse). Materialet viser, at for en del af de unge på tværs af materialet, så giver deltagelse i aktiviteterne tilsyneladende ikke anledning til, at de forholder sig til og reflekterer over aspekter knyttet til uddannelse og erhverv og sammenhængen til øvrige liv. En dreng fortæller, at han synes, at oplægget om EUD-elevens vej til Dyr, planter og natur var interessant altså det var nok mere det, han sagde, fordi det var sådan noget dyre-noget. Det er også det jeg selv vil. Jeg kunne godt tænke mig at komme til at arbejde med dyr. Jeg bor selv på en gård, så det er sådan Det var sådan det der med, at han har overvejet dyreuddannelsen fordi, det har jeg også selv

3 (Laurids 9. klasse). Lauritz oplever, at oplægget var relevant og interessant for ham fordi det netop handler om noget, han selv overvejer. De to sidstnævnte eksempler kan pege på, at for nogen af de unge så skal de aktiviteter, de deltager i, korrespondere tæt med deres egne overvejelser for at aktiviteten bidrager til overvejelser omkring uddannelse og erhverv. Når jeg samlet set betragter mit materiale tegner der sig et billede af, at nogen af vejledningsaktiviteterne som fx introduktionskurser og besøg som de ovennævnte kan komme til at stå som enkeltstående oplevelser, hvor der er en lav grad af forberedelse og efterbearbejdning ift. de unge med fokus på at understøtte de unges karrierelæring. Som vi har set ovenfor vil deltagelse i en given aktivitet bidrage til at nogle unge reflekterer aspekter knyttet til uddannelse, erhverv og øvrige liv mens andre unge har brug for en anden indsats for at understøtte denne refleksion. Opsamling Observationer og samtaler med de unge peger på, at de unge er på forskellige karrierelæringsniveauer ift. hvilket og hvor stort udbytte de får ud af aktiviteterne. Nogle af de unge kan med afsæt i aktiviteterne, uden yderligere støtte end den, som deltagelse i aktiviteten giver, drage karrierelæringsmæssige erfaringer og reflektere over uddannelse og erhverv. Andre unge reflekterer ikke over aktiviteterne ud over de konkrete forhold som konkurrenceelementet i dem eller om de var sjove. Disse unge har tilsyneladende brug for støtte ud over deltagelse i de aktuelle aktiviteter for at få karrierelæringsmæssigt udbytte. Dette peger på, at der er uudnyttede vejledningspotentialer i aktiviteterne. For de unge, der ved egen kraft reflekterer under og i forlængelse af deltagelse i aktiviteten, er der fx potentiale ift. at kvalificere de aktuelle refleksioner over uddannelse og erhverv og øge kvaliteten af den karrierelæring, der finder sted. Og for de unge, hvor deltagelse ikke giver anledning til refleksion, så at understøtte refleksion. Med disse perspektiver tegner der sig også et billede af, at det er væsentligt at arbejde med at understøtte de unges karrierelæring med udgangspunkt i deres aktuelle og forskellige - karrierelæringsniveauer. Ligesom der tegner sig et billede af at det er væsentligt at professionelle overvejer, hvordan en given aktivitet kan bidrage på forskellige karrierelæringsniveauer. Der er tilsyneladende potentialer i de vejledningsaktiviteter, der allerede indgår i vejledningsindsatsen, som kunne udnyttes i højere grad med henblik på at understøtte karrierelæring.

4 Inspiration At fokusere, understøtte og kvalificere refleksion Vejleder kan arbejde med de unge på en sådan måde, at de i fællesskab udforsker, hvilke spørgsmål man kan være optagede af, når man har fokus på uddannelse, erhverv og sammenhængen med øvrige liv. De spørgsmål, gruppen finder frem til, kan i fællesskab kategoriseres. Spørgsmål og kategorier kan findes frem, når nye erfaringer er gjort, fx i tilknytning til deltagelse i vejledningsaktiviteter, og udgøre grundlag og struktur for drøftelse. Hvad har vi nu fundet ud af? Hvilke ligheder og forskelligheder giver de nye erfaringer os anledning til at pege på indenfor de aktuelle kategorier? Er der spørgsmål vi mangler at stille? Osv. At udnytte potentialerne i det, der foregår allerede Når de unge skal deltage i aktiviteter som fx introduktionskurser, brobygning, praktik, kan de professionelle arbejde didaktisk med fokus på at forberede de unge på at deltage samt følge op på de erfaringer, de unge har gjort sig. Dette med henblik på at øge udbyttet af deltagelse i aktiviteten. En forberedelse kan være i fællesskab at identificere, hvad vi allerede ved og hvilken viden vi mangler for at kunne få udbytte af deltagelse i aktiviteten. Hvordan kan vi skaffe os denne viden og følge op på herpå så denne viden kan blive delt? I fællesskab kan man drøfte spørgsmål som, hvad målet med at deltage i aktiviteten kan være, hvad kan man lægge mærke til, når man er på fx introduktionskursus, hvad kan man spørge til, hvordan kan dette supplere det, vi allerede ved? Efterbearbejdning kan fx tage fat i en fælles drøftelse af hvilke erfaringer, der er gjort på forskellige felter. Er der nogen, der har erfaringer, der ligner hinanden? Er der nogen, der har erfaringer, der er forskellige? Hvad bidrager disse erfaringer med ift. det, vi gerne vil vide noget om?

5

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Vejledningen skal ind i undervisningen Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Frem til 2004, hvor vejledningsreformen trådte i kraft, var vejlederne i folkeskolen ansat på skolerne. Skolevejlederne

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Mette Pless og Noemi Katznelson

Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Mette Pless og Noemi Katznelson Mette Pless og Noemi Katznelson Unges veje mod ungdomsuddannelserne Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2007

Læs mere

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber

Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Ungdom på erhvervsuddannelserne Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber Rikke Brown Arnt Louw Vestergaard Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Erhvervsskolernes

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes

EVALUERINGSRAPPORT. Historien om en succes EVALUERINGSRAPPORT Historien om en succes En indsats der rykker Denne rapport fortæller historien om en succes Vester Voldgade 17 1552 København V Tlf. 33 63 10 00 www.kab-bolig.dk Det er historien om

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for 2 Spørgeskemaundersøgelser man selv står for Hvorfor? Man kan vælge at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse hvis man ønsker at få et overblik over forældrenes mere overordnede holdning til forskellige

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart.

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart. God PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE skolestart Tryghed og omsorg er en del af hverdagen Gode relationer bygger på gensidig forståelse og respekt Eleverne skal trives for at lære Lær eleverne bedre at kende Camp

Læs mere

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber Drenge UD af gråzonen Fokus på faglighed og læringsfællesskaber 1 Indhold Forord 3 Aktionslæring 5 Forandring af læringskulturer 5 Eksempel på et eksperiment 6 Kom godt i gang med aktionslæring 8 Faglighed

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET

KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET KLASSEN SPILLER IND KLASSERUMSKULTUR, FÆLLES SKABER OG DELTAGELSE I GYM NASIET SUSANNE MURNING CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET FORORD Denne publikation er udarbejdet på baggrund af ph.d.

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

lærersıder ı ı 59 Hvad vil du være, om Uddannelse og arbejde

lærersıder ı ı 59 Hvad vil du være, om Uddannelse og arbejde lærersider 59 hvad vil du være, OM UDDANNELSE OG ARBEJDE 60 lærersider Fokus Filmen om Bülent har fokus på, hvad man drømmer om. Om forældres forestillinger og forventninger til deres børn, og om deres

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER

INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER KORTLÆGNING OG ANALYSE 12:11 Dines Andersen Vibeke Jakobsen Vibeke Myrup Jensen Sarah Sander Nielsen Kristine Cecilie Zacho Pedersen Dorte Stage Petersen Katja Munch Thorsen

Læs mere