At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

Transkript

1 At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt i praksiseksempler, at vi ikke kan forvente, at unge der deltager i en aktivitet får udbytte af aktiviteten i karrierelæringsøjemed. Artiklen peger på, at der er uudnyttet potentiale i de aktiviteter, der finder sted i vejledning og UEA. Dette perspektiv suppleres af to eksempler på, hvordan der konkret kan arbejdes med at fokusere, understøtte og kvalificere de unges refleksion i karrierelæringsøjemed, og i forlængelse heraf hvordan dette kan danne grundlag for at arbejde med forberedelse og efterbehandling af vejledningsaktiviteter. Artiklen bygger på empiri indsamlet i forbindelse med mit ph.d. forskningsprojekt om UU-vejledning i grundskolen og den sammenhæng den indgår i med fokus på de ældste klasser. Jeg følger bl.a. forskellige aktiviteter, herunder UEA, og de sammenhænge de indgår i to 9. klasser i skoleåret Jeg arbejder med observationer og situerede - og semistrukturerede interviews. Forskningsprojektet er efter planen færdigt ultimo Aktiviteter som enkeltstående oplevelser med uudnyttet potentiale Jeg har fulgt en 9. klasse, som i løbet af skoleåret har deltaget i forskellige aktiviteter, dels som en del af UU-vejledningen og dels som en del af UEA, fx praktik og besøg af og deltagelse i Skills 1. Nedenstående tager primært udgangspunkt i aktiviteter som på den pågældende skole er organiseret således, at de indgår i UEA undervisningen. Det drejer som om besøg fra hhv. htx og Skills-stafetten, som har tilrettelagt aktiviteter for klassen. Klasselæreren fortæller, at han vælger at prioritere undervisningstiden således at klassen har mulighed for at deltage i de nævnte to aktiviteter fordi det er vigtigt, at de unge får kendskab til uddannelsessystemet, ikke mindst EUD. Læreren fortæller at det er UU-vejlederen der har gjort opmærksom på aktiviteterne. Klassens deltagelse i aktiviteterne er forberedt på den måde, at læreren har meldt klassen til og orienteret UU-vejlederen om datoen. UU-vejlederen vælger at være til stede under aktiviteterne, så hun kan inddrage perspektiver og erfaringer fra UEAaktiviteterne i sit arbejde med vejledning af de unge. Efter besøg af Skills-stafetten 1 DM i Skills er det årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. DM i Skills skal give de unge chancen for at vise deres talenter, skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen, heriblandt grundskoleelever, hvilke uddannelsesmuligheder, der er på erhvervsuddannelserne. Sideløbende med DM i Skills afholdes der en stafet for tilmeldte grundskoleklasser, der dyster om at gå videre til den afsluttende konkurrence i tilknytning til DM i Skills.

2 holder UU-vejlederen desuden oplæg for klassen om uddannelsessystemet og om planen for vejledning i 9. klasse. Her ud over er der ikke afsat tid i undervisningen til at arbejde med besøgene. Lad os indledningsvist betragte nogle eksempler fra to dage med besøg fra hhv. htx og Skills-stafetten og perspektivere disse. Læreren fra htx introducerer klassen for et brætspil, der bygger på nogen af fagene på htx. Klassen bliver delt ind i hold, som konkurrerer mod hinanden, den formiddag spillet varer. I en pause taler Jacob og Sebastian om spillet og om, at det er nogle fede fag, der er på htx. De taler om, at man sikkert vil kunne tjene mange penge, hvis man kunne gøre nogle af aspekterne i spillet til virkelighed, men at det måske ikke er så sandsynligt, at det vil gå så nemt som i spillet. Jacob og Sebastian er eksempler på, at nogle af de unge med afsæt i aktiviteten selv reflekterer over uddannelser og erhverv. En anden dag har klassen besøg af Skills-stafetten, som tager rundt i de tilmeldte klasser. Læreren fra EUD fortæller indledningsvist lidt om uddannelserne på EUD om, at de er praktisk baserede. En EUD elev fortæller som sin vej til den indgang han er på nu, nemlig Dyr, planter og natur, om uddannelsen på skolen, om praktik og praktikpladsmuligheder. Klassen bliver delt op i hold, som skal konkurrere i forskellige discipliner på tid. Det hold, der vinder dagens konkurrencer, går videre til semifinalen. Konkurrencerne går i gang, og jeg oplever, at der kæmpes engageret. Alle de unge, som jeg efterfølgende, dels samme dag og dels nogle dage senere, talte med om dagen, gav udtryk for, at det var en god formiddag med sjove aktiviteter. Når jeg spurgte de unge om, om formiddagen havde bidraget på anden måde end som et afbræk i skolehverdagen, fx om den havde fået dem til at tænke over nogen ting, eller de synes den havde givet indblik i uddannelser på EUD, så sagde mange af de unge på tværs af materialet, at det havde de ikke tænkt over. Men at det var godt være sammen i klassen på en anden måde Det var sådan lidt noget andet end normal skolegang (Lasse 9. klasse). Materialet viser, at for en del af de unge på tværs af materialet, så giver deltagelse i aktiviteterne tilsyneladende ikke anledning til, at de forholder sig til og reflekterer over aspekter knyttet til uddannelse og erhverv og sammenhængen til øvrige liv. En dreng fortæller, at han synes, at oplægget om EUD-elevens vej til Dyr, planter og natur var interessant altså det var nok mere det, han sagde, fordi det var sådan noget dyre-noget. Det er også det jeg selv vil. Jeg kunne godt tænke mig at komme til at arbejde med dyr. Jeg bor selv på en gård, så det er sådan Det var sådan det der med, at han har overvejet dyreuddannelsen fordi, det har jeg også selv

3 (Laurids 9. klasse). Lauritz oplever, at oplægget var relevant og interessant for ham fordi det netop handler om noget, han selv overvejer. De to sidstnævnte eksempler kan pege på, at for nogen af de unge så skal de aktiviteter, de deltager i, korrespondere tæt med deres egne overvejelser for at aktiviteten bidrager til overvejelser omkring uddannelse og erhverv. Når jeg samlet set betragter mit materiale tegner der sig et billede af, at nogen af vejledningsaktiviteterne som fx introduktionskurser og besøg som de ovennævnte kan komme til at stå som enkeltstående oplevelser, hvor der er en lav grad af forberedelse og efterbearbejdning ift. de unge med fokus på at understøtte de unges karrierelæring. Som vi har set ovenfor vil deltagelse i en given aktivitet bidrage til at nogle unge reflekterer aspekter knyttet til uddannelse, erhverv og øvrige liv mens andre unge har brug for en anden indsats for at understøtte denne refleksion. Opsamling Observationer og samtaler med de unge peger på, at de unge er på forskellige karrierelæringsniveauer ift. hvilket og hvor stort udbytte de får ud af aktiviteterne. Nogle af de unge kan med afsæt i aktiviteterne, uden yderligere støtte end den, som deltagelse i aktiviteten giver, drage karrierelæringsmæssige erfaringer og reflektere over uddannelse og erhverv. Andre unge reflekterer ikke over aktiviteterne ud over de konkrete forhold som konkurrenceelementet i dem eller om de var sjove. Disse unge har tilsyneladende brug for støtte ud over deltagelse i de aktuelle aktiviteter for at få karrierelæringsmæssigt udbytte. Dette peger på, at der er uudnyttede vejledningspotentialer i aktiviteterne. For de unge, der ved egen kraft reflekterer under og i forlængelse af deltagelse i aktiviteten, er der fx potentiale ift. at kvalificere de aktuelle refleksioner over uddannelse og erhverv og øge kvaliteten af den karrierelæring, der finder sted. Og for de unge, hvor deltagelse ikke giver anledning til refleksion, så at understøtte refleksion. Med disse perspektiver tegner der sig også et billede af, at det er væsentligt at arbejde med at understøtte de unges karrierelæring med udgangspunkt i deres aktuelle og forskellige - karrierelæringsniveauer. Ligesom der tegner sig et billede af at det er væsentligt at professionelle overvejer, hvordan en given aktivitet kan bidrage på forskellige karrierelæringsniveauer. Der er tilsyneladende potentialer i de vejledningsaktiviteter, der allerede indgår i vejledningsindsatsen, som kunne udnyttes i højere grad med henblik på at understøtte karrierelæring.

4 Inspiration At fokusere, understøtte og kvalificere refleksion Vejleder kan arbejde med de unge på en sådan måde, at de i fællesskab udforsker, hvilke spørgsmål man kan være optagede af, når man har fokus på uddannelse, erhverv og sammenhængen med øvrige liv. De spørgsmål, gruppen finder frem til, kan i fællesskab kategoriseres. Spørgsmål og kategorier kan findes frem, når nye erfaringer er gjort, fx i tilknytning til deltagelse i vejledningsaktiviteter, og udgøre grundlag og struktur for drøftelse. Hvad har vi nu fundet ud af? Hvilke ligheder og forskelligheder giver de nye erfaringer os anledning til at pege på indenfor de aktuelle kategorier? Er der spørgsmål vi mangler at stille? Osv. At udnytte potentialerne i det, der foregår allerede Når de unge skal deltage i aktiviteter som fx introduktionskurser, brobygning, praktik, kan de professionelle arbejde didaktisk med fokus på at forberede de unge på at deltage samt følge op på de erfaringer, de unge har gjort sig. Dette med henblik på at øge udbyttet af deltagelse i aktiviteten. En forberedelse kan være i fællesskab at identificere, hvad vi allerede ved og hvilken viden vi mangler for at kunne få udbytte af deltagelse i aktiviteten. Hvordan kan vi skaffe os denne viden og følge op på herpå så denne viden kan blive delt? I fællesskab kan man drøfte spørgsmål som, hvad målet med at deltage i aktiviteten kan være, hvad kan man lægge mærke til, når man er på fx introduktionskursus, hvad kan man spørge til, hvordan kan dette supplere det, vi allerede ved? Efterbearbejdning kan fx tage fat i en fælles drøftelse af hvilke erfaringer, der er gjort på forskellige felter. Er der nogen, der har erfaringer, der ligner hinanden? Er der nogen, der har erfaringer, der er forskellige? Hvad bidrager disse erfaringer med ift. det, vi gerne vil vide noget om?

5