Analyse af potentiel tilflytning

Transkript

1 Den dansk-tyske forbindelse: Analyse af potentiel tilflytning 11 CityDesign A/S Maj 2013 Notat 11CityDesign 1 of 18

2 Indhold: side 0. Formål, undersøgelse og sammenfatning 2 1. Tønder i sammenligning med omverden Udlændinge med arbejde i Tønder Udlændinges ankomst til Danmark Udlændiges erhverv Potentielle tilflyttere Bosætningsanalysen Tønder omdømmet fra Tyskland Grænseoverskridende erhvervsstrategi 14 TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

3 0. Formål, undersøgelser: og sammenfatning Det er formålet at undersøge mulighederne for tyske tilflyttere fra Tønder Kommune (herefter nævnt som Tønder). Der er hovedsageligt tale om potentielle indpendlere. Der foreligger fire datagrundlag: 1) Tønder i sammenligning med omverden : kvantitative data udført af 11CityDesign ) Tønder bosætningsanalyse gennemført af Capacent ) Tønder omdømmet set fra Tyskland gennemført af Gallup/11CityDesign ) Grænseoverskridende erhvervsstrategi fra Region Sønderjylland udarbejdet af SDU, Institut for Grænseregionsforskning Tønder muligheder for at udvikle sig til gavn for indbyggerne hænger sammen med muligheden for at tiltrække nye borgere og skatteydere. En del af de nye borgere, skal sikkert komme fra syd for grænsen. Dette papir belyser mulighederne for dette. Der er ikke tale om en tilbundsgående analyse. De fire analyser skal tilsammen udelukkende skabe grundlag for Tønders Planstrategi Særligt bør det undersøges hvorledes analyseresultaterne fra den Grænseoverskridende erhvervsstrategi er realiseret til handlinger og hvordan potentialerne blandt de tyske borgere kan realiseres til bosætning i Tønder. 11CityDesign anbefaler at det sker ved samtaler med SDU/IfG og ved gennemførelse af kvalitative interview. Set i relation til Tønders planstrategi 2013 er det 11CityDesigns opfattelse at det vil være muligt at realisere et tyske bosætningspotentiale til Tønder. Den konklusion er udbygget i 1.4 Potentialet. som endda viser tilvækst at tyske med lang udannelse og at de bliver bosat igennem en lang årrække. TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

4 Potentialet er der således, men skal det realiseres yderligere, vil det være nødvendigt at tilrettelægge og gennemføre en målrettet og langsigtet markedsføringsindsats. 1: Tønder i sammenligning med omverdenen kvantitative data Tønder er placeret i det sydvestlige hjørne af Danmark. Afstanden til større byer og erhvervsmæssige kraftcentre præger de udfordringer, der skal håndteres. Tabel 1 viser data, der beskriver Tønders strukturelle betingelser i sammenligning med hele landet og de kommuner, der ligger i nærheden. Ud over, at de valgte kommuner ligger i nærheden af Tønder, udgør de et bredt spektrum med hensyn til størrelse og udviklingstrin. TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

5 Erhvervsmæssig udviklingen går mod større procentandel af befolkningen indenfor byerhvervene. Den andel vises i række F og gælder i øvrigt i de fleste byer i verden. Rækkefølgen af tabellens søjler er således, at jo større andel, der bor i bymæssig bebyggelse, jo længere mod højre kommer kommunen. Andelen af borgere i Vejen, der bor i bymæssig bebyggelse, har i tidligere år været lidt mindre end i Tønder. Derfor er Vejen længst til højre. Naturligt nok viser række A, at kommuner med mange indbyggere har de største andele af folk i bymæssig bebyggelse. Som f. eks. Tønder med indbyggere. Række B til D viser befolkningens fordeling på aldersklasser. Tønder har ikke, som man måske kunne have forventet, en meget stor procentandel af ældre. Andelen på 60 pct. (række C) i de arbejdsdygtige aldersklasser mellem 17 og 65 år er stort set lige så høj som landsgennemsnittet og landsdelens store byer. Række G og H viser procentandelen af befolkningen, der pendler mellem to steder i Danmark. Det er altså kun bosiddende i Danmark, der indgår i disse rækker. Der er stor variation i tallene. Tønder ligger nogenlunde mit i feltet med hensyn til både ud- og indpendling. Der er lidt flere af Tønders borgere, der henter en indkomst hjem til Tønder end omvendt. Af rækkerne I og J fremgår procentandelen af de erhvervsaktive aldersklasser, der har henholdsvis ingen erhvervsuddannelse og en lang videregående uddannelse. For Tønder er tallene henholdsvis 27 og 15 pct. For landet som helhed er det 21 og 27 pct., og for landsdelens store byer mellem 20 og 25 pct. for begge mål. Dette er en udfordring for Tønder, for hvis der skal være flere arbejdspladser, skal der også være flere højtuddannede. Det skyldes, at nye arbejdspladser ikke bliver indenfor de traditionelle erhverv som landbrug og håndværk. Det bliver sandsynligvis indenfor erhverv, der skal afsætte sine varer TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

6 og tjenester i et større område end Tønder. Det kræver højtuddannede til enten at udføre arbejdet eller til at udvikle og drive produktionen. Række K viser arbejdsløsheden. Den er på samme niveau som i resten af landet omkring fire til fem procent. Det stabile arbejdsmarked har traditionelt været en styrke for Tønder. Procentandelen af statsborgere fra vestlige lande dvs. EU-landene, Norge, Island, Schweiz, Canada, USA, Australien og New Zealand fremgår af række L. I Tønder er andelen 3,8 pct. og der er også mange i Aabenraa og Sønderborg, der også ligger op til grænsen. Hovedparten af dem må antages at være tyskere. Der er der flest i Aabenraa, der er begunstiget af, at motorvejen fra Tyskland går igennem. Også i den mere erhvervsmæssigt udviklede kommune Sønderborg er der et højt tal. Det tyder altså på, at erhvervsmuligheder og korte, bekvemme trafikale forbindelser til Tyskland er afgørende, hvis man vil tiltrække udlændinge fra vestlige lande. Række M viser antallet af udlændinge fra ikke vestlige lande. Der er klart færre i Tønder end i Danmark som helhed og i de mere erhvervsmæssigt udviklede byer i landsdelen. Da folk fra vestlige lande almindeligvis har større uddannelse end folk fra ikke vestlige lande, er dette et gunstigt forhold for Tønder. Rækkerne N til R beskriver antallet af fuldtidsstillinger, og om de besættes af en, der bor i Danmark eller en indpendler fra Tyskland. Fordelingen af tallene for indpendlere ligner fordelingen af fastboende fra vestlige lande. Det tyder på, at hvis man bor nær grænsen i Tyskland, så er tilbøjeligheden til at tage arbejde og måske også bosætte sig i Danmark stor. Antallet af arbejdspladser afspejler antallet af indbyggere i hver enkelt kommune. I Tønder er der ca fuldtidsstillinger (eventuelle TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

7 deltidsstillinger er regnet om til fuldtidsstillinger). Heraf er ca. 600 eller 4,5 pct. besat af en, der pendler ind fra Tyskland. Dette tal er ikke så højt som Aabenraas 8 pct., men på linje med Sønderborgs 5 pct. Danmark som helhed og kommunerne længere væk fra grænsen har alle markant mindre dele af deres arbejdspladser besat af pendlere fra Tyskland. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Aabenraa og Sønderborg har de store arbejdspladser Sydbank og Danfoss. Tønders store arbejdsplads, Ecco, er i den sammenligning ikke så stor. Tallene i Tabel 1 viser altså, at Tønder allerede er attraktiv for folk der kommer fra syd for grænsen og at bedre erhvervsmuligheder kan bidrage til at øge dette forhold. 1.1 Udlændinge der arbejder i Tønder Tabel 2 nedenfor belyser antallet af udlændinge, der arbejder og har lønindkomst i Tønder. I 2012 havde i alt 2090 udlændinge arbejde i Tønder i en deltids eller fuldtidsstilling. Heraf var der små 1000, der boede i Danmark og små 1200 indpendlere fra Tyskland.. TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

8 De 2090 udlændinge udførte arbejde svarende til 1037 fuldtidsstillinger. Der er altså et stort antal, der har haft et meget kort ophold i Danmark. Lidt over halvdelen 54 % - af fuldtidsarbejdet blev udført af folk med bopæl i Danmark og 46 % af folk med bopæl udenfor. Af de 2090 udlændinge med lønindkomst i 2012 var der 1115 med tysk statsborgerskab. Af dem var 895 svarende til ca. tre fjerdedele indpendlere, og 267 havde bopæl i Danmark. Tyskerne har naturligt nok ikke samme incitament til at flytte, da afstanden for dem ofte er mindre end for andre udlændinge. De 895 beskæftigede udførte arbejde svarende til 577 fuldtidsstillinger. Også her udgør indpendlerne ca. tre fjerdedele. Tabel 2 s nederste halvdel viser de samme tal, men som indekstal. Det fremgår f.eks. at antallet af beskæftigede udlændinge i alt i 2012 har indeks 104. Det TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

9 betyder, at antallet af udlændinge i alt dette år var steget 4 % til 104 % af det tilsvarende tal for Formålet med indekstallene er at beskrive udviklingen fra år til år. Det ses tydeligt, at kriseåret 2008 medførte ændringer. Antallet af udlændinge med lønindkomst, der bor i Tønder stiger med henholdsvis 19 og 25 % for samtlige beskæftigede og for fuldtidsbeskæftigede i den betragtede femårige periode. Antallet af tyskere stiger også, men ikke nær så hurtigt. Det dækker over, at antallet af tyskere steg hurtigt i periodens start, men derefter begyndte at falde. For indpendlere fra Tyskland, viser tabellen de omvendte bevægelser. Efter 2008 falder niveauerne til omkring 80 % af 2008 niveauet, og kun antallet af beskæftigede udlændinge, der er indpendlere, går igen mod et højere niveau i periodens slutning. Udlændinge, inkl. tyskere, der er indpendler sydfra, har altså haft en betydelig nedgang i beskæftigelsen efter 2008 i Tønder, hvorimod dem, der har boet (eller bosat sig)i Danmark, har haft en beskæftigelsesmæssig fremgang, der ikke har fulgt de nedadgående økonomiske konjunkturer. Det viser, at dem der bosætter sig i Danmark bliver og arbejder i en lang årrække. 1.2 Udlændingenes ankomst til Danmark Figur 1 viser antallet af udlændinge, der har arbejdet i Tønder i 2008 og 2012 og hvornår de har fået cpr-nummer. TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

10 For at overskueliggøre figuren vises kun data for de to år, 2008 og 2012, og kun for alle udlændinge. Havde der været taget flere år med og havde tyskerne været taget særskilt med, havde det vist det samme mønster. Mønsteret er, at af dem, der havde beskæftigelse i både 2008 og 2012, er der en del, der har fået deres cpr-nummer før 2001, men den tilgængelige statistik siger ikke noget om, hvor mange år, det er spredt ud på. Mest karakteristisk er, at udviklingen tager fart fra og med Uanset om man ser på 2008 eller 2012, er det året, tilgangen af udlændinge, der kommer til Tønder for at arbejde, begynder at udvikle sig. Figurerne 2a til 2d viser hvor længe siden det er, at udlændinge, der arbejder i Tønder, har fået deres cpr-nummer. Det betyder ikke, at alle har arbejdet eller opholdt sig i Danmark uafbrudt siden, men det giver et mål for hvor tilknyttede, de er til stedet. Første søjle i Figur 2a beskriver alle de udlændinge, der i 2008 havde arbejde (og TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

11 lønindkomst på hel- eller deltid) i Tønder. Det ses, at der var godt 800. Af dem havde ca. 250 haft deres cpr-nummer i ni år eller længere (den nederst, blå del af søjlen) Det er karakteristisk, at der er hen ved dobbelt så mange beskæftigede personer, som der er fuldtidsbeskæftigede Det er også karakteristisk, at antallet af både beskæftigede og fuldtidsbeskæftigede vokser år for år og at selv om der er en udtynding hvert år, så er der en årlig stigning som også Tabel 2 viser. En stor del af de udlændinge, der kommer til Tønder for at arbejde og bosætte i sig i Danmark, bliver i lang tid. Figur 2b viser antallet af udlændinge, der er pendler ind fra Tyskland, og hvor længe de har haft cprnummer. Her er antallet mere svingende, og dem der får cpr-nummer, er ikke så stabile. Den årlige udtynding er større. I modsætning til de udlændinge, der bor i Danmark, har antallet af indpendlerne været faldende bortset fra 2011 og -12, hvor antallet af beskæftigede er steget. Figur 2C viser antallet af tyskere der bor i Danmark og tjener deres indkomst i Tønder samt hvor længe de har haft deres cpr-nummer. Niveauet TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

12 er lavere end det er for samtlige udlændinge, og antallet er ikke så sikker voksende. I 2012 er det faktisk faldet i forhold til Karakteristisk er det dog, at andelen, der er kommet for mange år siden, er højt, især for de stillinger, der er omregnet til fuldbeskæftigelse. Det er således i størrelsesordenen halvdelen, der har fået deres cpr-nummer for mindst ni år siden. De tyskere der bosætter sig i Danmark og arbejder i Tønder har altså en stor tilbøjelighed til at blive. Figur 2d viser antallet af tyskere med indkomst i Tønder, der er pendler ind fra Tyskland, og hvornår de har fået deres cpr-nummer. De udgør hovedparten af udlændinge, så derfor kan man også finde de samme udsving. Der er også en tilsvarende udtynding år for år, men der er også potentiale for nye borgere i Tønder, for antallet af dem, der har haft erhvervsmæssig tilknytning til kommunen i et par år eller mere er betydeligt. 1.3 Udlændingenes erhverv Figur 3a til 3d fremstiller udlændingenes erhverv. Erhvervsgrupperne fremgår af figurerne. Det skal dog bemærkes, at Øvrige erhverv er sammensat af følgende erhverv: Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning, Videnservice, Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service, Offentlig administration, forsvar og politi, Undervisning, Sundhed og socialvæsen, Kultur og fritid, Andre serviceydelser mv. TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

13 Figur 3a beskriver de udlændinge, der tjener penge i Tønder og bor i Danmark. Det dominerende erhverv for denne gruppe er landbrug. Ca. en tredjedel er beskæftigede i landbruget, med lidt flere blandt de fuldtidsbeskæftigede. En anden gruppe, der beskæftiger mange, er Øvrige serviceerhverv. Disse erhverv har haft et betydeligt løft fra ca % til over 25 % i periodens sidste år. Øvrige serviceerhverv ser således ud til at være ved at blive det største erhverv i kommunen for udlændinge, der bor i Danmark. Figur 3b viser beskæftigelsen for alle udlændinge, der er indpendlere fra Tyskland. Der er ikke så mange af dem, der arbejder indenfor landbruget. Her er det største erhverv Fremstilling bortset fra bygge og anlæg med % af samtlige beskæftigede og % blandt de fuldtidsbeskæftigede hvis timerne er regnes om til fuldtidsstillinger. Øvrige serviceerhverv er også en betydelig gruppering, men ikke så stor, som for dem der bor i Danmark. Blandt beskæftigede er det et af de erhverv, der har bidraget til stigningen i 2011 og Endelig skal Bygge og anlæg nævnes. Blandt de beskæftigede har dette erhverv også bidraget væsentligt til stigningen i 2011 og TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

14 Figur 3c viser udviklingen for tyskere, der bor i Danmark, med indkomst tjent i Tønder. Den mest markante forskel mellem denne gruppe og samtlige udlændinge, der bor i Danmark er, at de tyskere der bor i Danmark kun i beskeden grad er beskæftiget i landbruget. Tyskere der bor i Danmark har især fundet beskæftigelse i den brede gruppe, Øvrige serviceerhverv, dvs. de erhverv der ofte beklædes af folk med gode uddannelser. Det er ca. 40 % af dem, der er beskæftigede i disse erhverv i den betragtede periodes sidste år. Det er vokset fra godt og vel 20 % i Endelig skal Fremstilling bortset fra bygge og anlæg nævnes. Omkring 20 % af de tyskere der bor i Danmark er beskæftiget her omregnet til fuldtidsstillinger. Figur 3d viser Tyskere, der pendler ind sydfra. Af samtlige udgør tyskerne hovedparten, så variationerne er også de samme. Det er især Fremstilling bortset fra bygge og anlæg, Øvrige serviceerhverv og Bygge og anlæg der trækker tyskerne over grænsen for at gå på arbejde, og som mulige nye borgere i Tønder. TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

15 1.4 Potentielle tilflyttere Umiddelbart vil det være naturligt at betragte alle, der pendler ind fra Tyskland, som potentielle tilflyttere dvs. i størrelsesordenen hvoraf de 900 er tyskere. Imidlertid kommer nogle af dem til Tønder på ganske kortvarige ansættelser. Det viser antallet af fuldtidsstillinger. Desværre findes der ikke tilgængelige data for, hvor mange det er. Det er imidlertid næppe forkert at antage, at dem der har været pendlere i en længere periode og som derfor har et stabilt forhold til en arbejdsgiver, kommer i første række. Indpendlerne, der har haft deres cpr-nummer i mere end et par år, udfører arbejde svarende til ca. 400 fuldtidsstillinger. Heraf er den altovervejende del tyskere. Det vil være naturligt, at se dem, som en gruppe, der vil være velvillig for tanken om at flytte til Tønder, hvis markedsføring af ideen over for dem kan påvise, at de besværligheder, der er forbundet med at flytte, er lette at håndtere. Samlet set har udlændinge der jo hovedsageligt er tyskere fået stigende indpas i Øvrige Service erhverv i Tønder. Der er mange udlændinge beskæftiget i landbrug, men det er ikke tyskere. Tyskere, især dem der bor i Danmark, tiltrækkes af jobs, der ofte kræver lang uddannelse, og der er også mange tyskere og udlændinge i det hele taget der pendler ind for at arbejde indenfor Fremstillingsvirksomhed og Bygge og anlæg. Det er også karakteristisk, at dem, der kommer, bliver gennem en årrække. Tønder forekommer at være indbydende for folk der kommer fra syd for grænsen. Der er altså et rekrutteringsgrundlag for nye borgere i Tønder 2. Bosætningsanalysen I 2009 udførte analysefirmaet Capacent en bosætningsanalyse blandt forskellige grupper, der kunne tænkes at være tilbøjelige til at bosætte sig i Tønder, TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

16 herunder tyske pendlere. Det er denne undersøgelse, der ligger til grund for nærliggende afsnit. De tyske pendlere forbandt Tønder med en række positive elementer så som et hyggeligt bymiljø, god mad og gode indkøbsmuligheder hvad angår tøj. De mener, der er gode muligheder for at dyrke fritidsinteresser som eksempelvis fiskeri og at deltage i kulturelle aktiviteter, herunder Tønder festivalen. Slutteligt forbinder de Tønder med gode arbejdsforhold og høje 1ønninger. De ser på den danske kultur som en fordel ved at flytte til Tønder, men sproglige forskelle og lang afstand til familie og venner vil være en væsentlig hindring for tilflytning Mange fremhæver primært aspekter ved selve det at bosætte sig i Danmark frem for specifikke aspekter ved at bo i lige præcis Tønder. Først og fremmest de højere danske mad- og huspriser. De vurderer også, at det administrative system er for ugennemsigtigt og bureaukratisk. Herunder nævner de, at det er kompliceret og uoverskuelig af få et cpr-nummer. Det har en negativ effekt på deres oplevelse af Tønder Kommune generelt og som evt. bosætningskommune. Endelig efterlyser de et større udbud af kulturelle aktiviteter. Det baserer sig i højere grad på fornemmelse end på konkret viden om hvilke kulturelle tilbud, der findes i Tønder. Dette er tre elementer, der skal overvindes for at flytte til Tønder. Den altoverskyggende forhindring for at flytte til Tønder i 2009 var imidlertid økonomisk, fordi det var en fordel at bo i Tyskland og arbejde i Danmark. Det medfører fordelen af de højere lønninger i Danmark og de lavere hus- og forbrugerpriser i Tyskland. Hvis disse forhold skulle ændre sig så forskellene mellem danske og tyske lønninger og leveomkostninger udligner sig, var TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

17 gruppen af tyske pendlere generelt åbne overfor tanken om at flytte til Tønder da bosætningsanalysen blev lavet i 2009 De tyske pendlere syntes godt om, at Tønder har en bosætningskoordinator, som de ville drage fordel af til at finde lejebolig, job til ægtefællen eller partneren, sprogkurser, skole/institutionspladser, hjælp til dannelse af netværk, og huskøb Der er ingen grund til at tro, at de tyske pendlere har ændret indstilling, men indstillingen er formentlig dannet mere som indtryk end som håndfast viden. Det er ikke usandsynligt, at målrettet informationsarbejde og markedsføring kan ændre opfattelsen. 3. Tønder omdømmet Tyskland Undersøgelsen blev gennemført i december 2011 ved 515 repræsentative interviews i alderen i Slesvig-Holstein. Formålet var primært at undersøge Tønder omdømmet og se det i forhold til den danske befolkning. Resultaterne viste en på alle måder mere positiv opfattelse af Tønder. Mens Tøndersagen dominerede det danske omdømme særligt blandt befolkningen uden for Tønder, omtalte ingen i Tyskland sagen. For dem var Tønder det samme som ferie, en hyggelig by, julemarked (interviewtidspunktet var december) og grænsehandel. Blandt 25% af de der kender til Tønder ville overveje at bo i Tønder hvilket er markant flere end i den danske undersøgelse. 49% er overvejende positive for at arbejde i Tønder og 21% overvejer det som en realistisk mulighed. TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18

18 Det der særligt trækker de tyske borgere til Tønder er vadehavet/marsken, grænsehandel og Løgumkloster samt kunst, kultur og en spændende by. I modsætning til den danske opfattelse af infrastrukturen finder den tyske befolkning at infrastrukturen er let at gå til. Den tyske undersøgelse er ikke primært baseret på at vurdere potentialet for tilflyttere og der er flere både økonomiske og strukturmæssige vanskeligheder ved at flytte fra tyskland. Målt i forhold til den danske undersøgelse kan det imidlertid konkluderes, at sandsynligheden for at tilgang fra tyskland må anses for mindst lige så god som den danske. 3. Grænseoverskridende erhvervsstrategi. Den grænseoverskridende erhvervsstrategi for Region Sønderjylland Schleswig kom i 2005 til veje som handlingsorienteret erhvervsstrategi med udgangspunkt i fælles interessen for begge sider af grænsen, samt i de særlige udfordringer, regionen står over overfor. Der blev lagt vægt på at fremkomme med at være handlingsorienteret der skulle gennemføres af en række aktører på begge sider. Grundlaget er allerede lagt i 2002 det beskriver et meget stort antal indsatser og projektområder samt organisering. Arbejdet falder i forbindelse med Tønders erhvervsstrategien strategi og dermed indirekte til planstrategien. 11CityDesign vil anbefale at der gennemføres en kortfattet redegørelse fra SDU/IfG således at Tønder kan opfange eksisterende viden. SDU/IfG har vist sig positiv for en samtale. TønderAnalyseTilflytning.docx; 17. maj of 18