PRAKTISKE OPLYSNINGER

Transkript

1 Nr. Søby-Heden Sogne Nr. 4 Årg. 39 Sept.-Nov. 2014

2 PRAKTISKE OPLYSNINGER Hjemmeside: Facebook: Sognepræst: Anders Kjærsig Kirkesøvej 20, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf Mandag er fridag Træffetid: Formiddag Formand for menighedsrådet: Helmuth Jensen Røjlevej 40, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf Kontaktperson: Lisbeth Bertelsen, Søvænget 2, Nr. Søby, 5792 Årslev Tlf , mobil Organist: Per Silfverberg Hyttel Kirkesanger: Kristina Hedelius-Strikkertsen Graver: Ketty Thoustrup Tlf Mobil: Mandag er fridag Kirkeværge: Svend Abel, Hedebovej 33, 5750 Ringe Tlf , mobil Kasserer: Mogens Riber, Gammelgårdsvej 17, Nr. Søby, 5792 Årslev Tlf Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pynt ningen af kirken, skal det ske i samråd med graveren. Kirkebilen: Kan benyttes til alle gudstjenester og arrangementer, der afholdes af menighedsråd eller sognepræst. Husk at bestille kirkebil senest kl dagen før gudstjeneste eller arrangement. Alex Taxa kører ring tlf Redaktionen: Asta Juul Larsen, Lene Christensen, Lisbeth Bertelsen, Marianne Hoffmann Hansen, (Helmuth Jensen, ansvarshavende), Carsten Burmeister, , cbu@c.dk (administration) og Steen Christensen som billedmager. 2

3 Leder Af Lisbeth Bertelsen»Der var en landsby på landet den havde en kirke blandt andet«. Frit efter H.C. Andersens»Konen med Æggene«. Men længere end til rimet kan man vist heller ikke trække sammenligningen, for det ender jo som bekendt med, at konen med æggene får en lærestreg for al sin hovmodige knejsen med nakken. Men hovmod kan man vist ikke beskylde landsbykirken for. Måske er den snarere lidt for spagfærdig? I Menighedsrådenes Blad fra april 2014 kan man læse, at der er nedsat en arbejdsgruppe»kirken på landet«, som skal sætte fokus på kirkens vilkår på landet for at styrke kirken i landsognene. I dette nummer af Sognet har biskop Tine Lindhardt givet et interview, hvor hun blandt andet kommer ind på landsognenes særlige situation. Har kirken på landet da trange kår? Måske og der kan opregnes mange grunde hertil. Men det kommer også an på, hvordan man bruger den. Selvom man måske ikke kommer der til gudstjeneste hver søndag, er den alligevel en del af vores daglige liv med hinanden. Måske ikke altid synligt, men i vores bevidsthed, uden at vi gør os det klart. Selvom vi nu om dage tæller antallet af kirkegængere, er det ikke altid de nøgne tal, der alene tæller, som provsten i Fåborg-Midtfyns Provsti, Inge Dalsgård, var inde på i sidste nummer af Sognet. Det kan være, der er noget andet, der tæller. Det gælder også her i Nr. Søby og Heden. Kirkebygningen ligger der i landskabet vi hører kirkeklokken morgen og aften, til sommertid og vintertid. Vi slår måske vejen ind om kirkegården for at vande eller for blot nyde roen på en bænk og se på alt det grønne omkring én. I Nr. Søby kan man fra kirkegården se ned på sportspladsen og tennisbanen og høre børnene lege. I Heden ligger kirken som et samlende centrum midt i det hele, og her giver man hånd inden gudstjenesten, fordi man i et lille sogn kender hinanden godt. Det er et eksempel på en form for omsorg, som ikke kan tælles. I dette nummer af Sognet kan man læse om mere livet i Heden. Så vel er kirken en del af vores landsbysamfund. På godt og ondt, for både den og landsbysamfundet skal også plejes. Hvis ikke, sygner det hen, ved man. En måde at pleje det på er at tage del. Det er sagt ofte, og det er der mange, der allerede gør i forskellige lokale sammenhænge. Men nu får flere atter chancen, for her til november skal der være valg til Menighedsrådet igen, fordi vi er deltagere i en forsøgsordning med en to-årig valgperiode. Læs mere om dette i bladet her. Vores salmer er en væsentlig del af vores gudstjeneste. Livet i kirken kunne ikke tænkes uden vores salmer, og de ligger i vores hoveder til brug for forskellige erfaringer livet igennem. Anni Flege, tidligere organist hos os, har i bladet her skrevet om»at gå fra klaverspiller til organist«. Organisten er et vigtigt bindeled mellem os og salmerne. Dette nummer af Sognet dækker den sidste del af Trinitatis-tiden. En periode, som faktisk rummer de fleste søndage i vores kirkeår. Trinitatis begynder efter pinse og slutter ved advent, hvor kirkeåret begynder forfra igen, og i teksterne hører vi om»guds virke i verden«er det blevet sagt. Liturgisk er det»den grønne tid«, som man kan se af farven på dette nummer af Sognet. Perioden rummer både vækst og høst håb og fordybelse. Med disse ord ønsker redaktionen alle en god sensommer og Trinitatis-tid. 3

4 Hvad mener biskoppen? Af Carsten Burmeister Faktaboks: Biskop Tine Lindhardt er den øverste myndighed i stiftet i gejstlige spørgsmål, og vælges hertil af stiftets menighedsråds-medlemmer og valgmenighedsbestyrelser. Som øverste gejstlige myndighed har biskoppen blandt andet til opgave at ansætte nye præster, afholde ordination og føre tilsyn med, hvordan stiftets præster varetager prædikeembedet, sjælesorgen og forvalter sakramenterne. Biskoppen er også den, der skal godkende mindre ændringer i folkekirkens liturgi og ritualer og brug af kirker til andet end gudstjenester og kirkelige handlinger. Derudover forestår biskoppen selv en lang række kirkelige handlinger, herunder bispevielse, kirkeindvielse, provstekreering m.v. Biskoppen er den samlende figur i stiftet i alle spørgsmål, der vedrører det kirkelige liv. Tine Lindhardt blev indsat som biskop over Fyens Stift den 4. november Den 1. november 2013 tiltrådte det nyvalgte stiftsråd dets 4-årige arbejdsperiode. Stiftsrådets opgaver falder i 4 dele. Rådet kan igangsætte kirkelige aktiviteter, kommunikation og udviklingsopgaver i stiftet som helhed. Aktiviteterne finansieres via udskrivning af det bindende stiftsbidrag, som maksimalt kan udgøre 1% af den lokale ligning. Bemærkning: Fyens Stift opkræver i 2014 kun 0,27% eller I 2015 stiger det til 0,30% eller kr. Rådet bestyrer på vegne af menighedsrådene hovedparten af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. I den forbindelse fastlægger stiftsrådet stiftets udlånspolitik ligesom administration af ind- og udlån og placering af kapital, som ikke er udlånt ligger i rådets regi. Rådet nedsætter efter forhandling en række udvalg. I Fyens stift har der valgperioden været nedsat et kommunikationsudvalg og et religionspædagogisk udvalg. Rådet skal varetage det mellemkirkelige arbejde på stiftsniveau. Rådet er en væsentlig sparringspartner og støtte for biskoppen i forhold til initiativer vedr. det lokale kirkelige liv og i forbindelse med overordnede strukturmæssige drøftelser i stiftet. Stiftsrådet for Fyens Stift består af 17 medlemmer. Biskoppen og domprovsten er fødte medlemmer. Fra hvert provsti udpeges et valgt menighedsrådsmedlem til rådet. Derudover vælges 1 provst og 3 sognepræster blandt stiftets provster og præster. Stiftskontoret varetager sekretariatsfunktionen. Stiftets medarbejdere deltager i møderne uden stemmeret. Stiftsrådet afholder 4 ordinære møder om året. Derudover afholder stiftsrådet temadage og er sammen med biskoppen vært ved stiftsdagen. Stiftsrådene, som blev lovfæstede i 2009, træder i stedet for stiftsudvalg vedrørende økonomi, som blev indført i 1986, og stiftsudvalg vedrørende mellemkirkeligt arbejde, som blev indført i

5 Efter, vi i sidste nummer bragte et interview med provsten, er tiden nu kommet til biskoppen. Steen og jeg møder hende på kontoret på Klingenberg. Der bydes på kaffe og en lille chokolade. Hvorfor ville du være biskop? Fordi jeg blev opfordret af kollegaer og andre. Dernæst, at der er både udfordringer og muligheder i embedet. Hvilke værdier bygger du din embedsførelse på? Fokus i mit arbejde er evangeliet og dets forkyndelse. Vi er en evangelisk luthersk folkekirke med vægt på alle 3 led. Evangeliet kender vi, Luther har givet os den tolkning, som vi bygger på, og vi er folks kirke. Ja, selvfølgeligt er det Guds kirke, men det er også vores, folks, hvor vi kan høre, at»gud vil mig«og tager hånd om mig. Kirken er lokalt forankret. Der er plads til forskellige måder at gøre tingene på. Det er de lokale, der kender hverdagen og dermed tit løsningerne på det, der skal præge det lokale kirkeliv. Min opgave som biskop er at skabe plads til dialogen. Opstår der uenigheder eller konflikter, har jeg en medierende rolle. Jeg foretrækker dialogen fremfor envejskommunikation fra bispekontoret, men selvfølgeligt skal der også træffes beslutninger. Dialog giver mulighed for at blive sagt imod. Det kan vi alle sammen have brug for af og til. Hvordan skaber du mulighed for dialogen? Jeg har jo bl.a. den opgave at medvirke ved præsteansættelser. Her medvirker jeg ved 3 møder med menighedsrådene. Indledende med formuleringen af behov og ønsker, dernæst når ansøgningerne er kommet og skal gennemgås, og endelig når menighedsrådet vælger, hvilken præst man vælger. Så har jeg har en række fastlagte møder med provsterne og Stiftsrådet. Den direkte kontakt med menighedsrådene opstår i det væsentligste på rådenes foranledning, og her er jeg faktisk ude lokalt ret hyppigt. Ikke fordi der er konflikter, men man vil gerne have mig ud til konkrete og generelle drøftelser. Det er en opgave, som jeg nyder meget. Her får jeg mulighed for at stille de»frække spørgsmål«, altså provokere»plejer«og de»hellige køer«og derefter hjælpe menighedsrådene til selv at finde løsninger, så kirken og dens liv og vækst har de bedst mulige vilkår. De formelle bispevisitationer har jeg endnu ikke haft så mange af, men begge dele giver en bred kontakt med menighedsrådene. Derigennem får jeg et godt indtryk af, hvad der foregår. 5

6 Hvordan ser du på skole-kirke samarbejdet? Den nye skolelov har skabt en række udfordringer. Konfirmationsforbere delsen er et fantastisk vigtigt område. Det er (også) et dannelsesprojekt. Heldigvis ser det ud til, at den væsentligste del af undervisningen fortsat kan foregå i morgentimerne. Jeres provst og skoleledelsen har fundet en god løsning som breder sig. Så jeg ser med fortrøstning på udviklingen og konstaterer, at der også er mange muligheder i samarbejdet. Kirkens arbejde med de unge er meget væsentligt. Det er bl.a. derfor Stiftsrådet bruger penge på en religionspædagog. De små landsogne? Kirken på landet er en ressource, men der er også udfordringer. Folkekirken er jo en arbejdsplads som alle andre. Der skal føres MUS, gennemføres APV, lønforhandlinger osv. Desuden er der en stor økonomisk opgave med vedligeholdelse af kirker og kirkegårde. Alle disse opgaver skal løses af en»bestyrelse«bestående af ikke-fagfolk; nogen siger»amatører«(som jo betyder»én der har kærlighed«til det, og det er vigtigt). Indimellem kan det være svært at få (fagindsigtsfulde) kandidater til menighedsrådene. Der er dog mange muligheder for samarbejde mellem sognene. Både Stift og Provsti kan hjælpe med at finde konkrete løsninger. Den nye struktur? Grundliggende mener jeg, at det vil være bedst med en lovfæstning af den nuværende ordning. Jeg ser ingen grund til at etablere et Fællesudvalg med kompetencer indenfor såvel de indre anliggender som økonomien. Derimod kunne det være hensigtsmæssigt med et overordnet økonomiudvalg. Forslaget om at omlægge statens tilskud til kirkerne til 6

7 et bloktilskud ser jeg heller ikke grundlag for, ligesom jeg ikke tilslutter mig forslaget om et egentligt bispekollegie. Biskopperne er valgt af de enkelte stifter med de forskelligheder det indebærer. Dette særpræg kan blive begrænset med et egentligt bispekollegie, der kan stemme sig igennem med kvalificeret flertal. Multireligiøst rum på»nyt OUH«? Jeg har sammen med de øvrige biskopper i regionen tilbudt, at folkekirken betaler for etablering af et kirkerum ud over det religionsneutrale refleksionsrum, der bliver. Jeg synes det er naturligt, at man som patient har mulighed for et sted med kristne symboler, hvor man kan gå hen for at søge den kristne trøst uden at skulle»bestille tid«til af få de kristne symboler bragt ind i lokalet. Hvorfor kirketællinger? Tællingerne er gennemført for at give det enkelte menighedsråd et nyt redskab til at se, hvordan kirkegangen fordeler sig på de forskellige gudstjenester og -former, så man kan overveje, om det er godt som det er, eller om der er noget der skal ændres. Jeg har ingen intention om, at biskoppen nu skal uddele ordrer til det enkelte sogn! Men jeg står gerne til rådighed mhp. at drøfte tallene på et møde. Jeg vil opfordre til at man bruger tid til»at undres«og stille spørgsmål vedr. tallene ingen forklaringer i første omgang, men herefter kan man drøfte mulighederne. Jeg er i øvrigt overbevist om, at man mange steder vil blive overrasket over, at der kommer flere i kirke, end man troede. Hvad er en god prædiken? En prædiken skal først og fremmest ramme lige i hjertekulen. Med udgangspunkt i dagens tekster skal den tale ind i menighedes hverdag og dermed være nærværende og forståelig. Den skal selvfølgelig bygge på præstens akademiske viden, men skal først og fremmest tale til hjertet. Tiden løber. Efter en god times tid siger vi tak for i dag for en givende stund sammen med biskoppen. Sådan var hun Tine Lindhardt er ukompliceret at være sammen med. Hun er nærværende, venlig og imødekommende. Hun svarer eftertænksomt og klart på spørgsmålene. Det er tydeligt, at hun i enhver henseende bygger sin embedsførelse på dialog forud for evt. beslutning. Grundlæggende kan vi være meget tilfredse med valget af biskop. Læs mere Det anbefales at læse bl.a. biskoppens høringssvar på betænkningen om den nye struktur og om kirketællingen på: Hvordan ser du på udendørs vielser? Det er i en forsøgsperiode skabt mulighed herfor. Biskoppen skal altid spørges. Der kan kun gives tilladelse, hvor man ikke forstyrrer eller forstyrres af det offentlige rum. Flakhaven vil eksempelsvis være udelukket. 7

8 Syn for sagn lidt tal 1. maj april 2014 Af Carsten Burmeister Efter mødet med biskoppen har jeg set nærmere på kirketællingerne i vore to sogne: Først medlemsprocenterne af folkekirken i de 2 sogne: Nr. Søby: Heden: Antal beboere: Antal beboere: 319 Antal medlemmer: Antal medlemmer: 261 Medlemsprocent: 90,58 % Medlemsprocent: 81,81 % Den danske medlemsprocent af folkekirken er ca. 79 % Så har jeg set på kirketællingerne. Her har jeg dels set på alle gudstjenester og dels på»hverdagsgudstjenesterne«, altså de almindelige søndage uden barnedåb, konfirmation, advent, jul, munkekor og radiogudstjeneste. Jeg har så optalt antallet af de talte gudstjenester og antallet af deltagere og derefter udregnet deltagerprocenten. Nr. Søby: Samlet antal gudstjenester Hverdagsgudstjenester Antal optalte gudstjenester 57 Antal optalte gudstjenester 44 Antal deltagere Antal deltagere 354 Gennemsnitligtantal 20,61 Gennemsnitligt antal 8,04 Procent af medlemmer 2,04 % Procent af medlemmer 0,79 % Der har været 9 barnedåb med i alt 380 deltagere eller gennemsnitligt 37. Ved en af tjenesterne var der også kirkekaffe. Ved Radiogudstjenesten (med dåb) deltog 54. Ved Munkekorets medvirken deltog 30. Ved adventsgudstjenesten deltog 75. Juleaften med to Gudstjenester deltog i alt 380. Ved fem Gudstjenester med efterfølgende kirkekaffe deltog 107. Ses der bort fra gudstjenesten med dåb deltog gennemsnitligt 14. Ved adventsgudstjenesten med arrangement i Konfirmandstuen deltog 75. Konfirmationen ligger udenfor perioden. Bryllupper og begravelser/ bisættelser er ikke medtaget. Heden: Samlet antal gudstjenester Hverdagsgudstjenester Antal optalte gudstjenester 50 Antal optalte gudstjenester 45 Antal deltagere 627 Antal deltagere 381 Gennemsnitligtantal 12,54 Gennemsnitligt antal 8,46 Procent af medlemmer 4,80 % Procent af medlemmer 3,24 % Der har været 3 barnedåb med i alt 189 kirkegængere eller gennemsnitligt 63. Til adventsgudstjenesten, hvor Munkekoret medvirkede, var der 43 og juleaften 70. Der blev serveret kirkekaffe 2 gange med gennemsnitligt 10 kirkegængere. Ved adventsgudstjenesten med Munkekor og efterfølgende arrangement i forsamlingshuset deltog 43. Konfirmationen ligger udenfor perioden. Bryllupper og begravelser/bisættelser er ikke medtaget. 8

9 Min tid efter Nørre Søby Af Karoline Gjørlund Jeg er blevet opfordret til at skrive om min tid»efter Nørre Søby«, da jeg jo, siden jeg var 9 år, har boet i Nørre Søby på den gamle Søbygaard, som nok nærmere er kendt som»mathiesens Gård«. Jeg skriver med glæde og en vis gnist, da jeg unægtelig må erkende, at Nørre Søby har en stor plads i mit hjerte. Først må jeg fortælle, at jeg er opvokset i Højby, i et hus min far byggede sammen med min mor, og som både min storebror, lillebror og jeg har taget vores første skridt i. Min storebror og jeg nåede endda at starte i skole, og jeg gik helt til 1. klasse på Højby skole en skole jeg ikke husker som andet end»stor og meget forvirrende«i og med at jeg aldrig lærte at finde rundt på de mange legepladser og i de mange gange; jeg vidste ikke engang, hvem der gik i min parallelklasse trods det, at vi benyttede samme legeplads i frikvartererne. Efter nogen tid i 1. klasse flyttede vi, min far, mor, brødre og jeg til Nørre Søby. En lille by, en lille skole og minsandten, om ikke der pludselig også stod en lille pony i folden derhjemme. Jeg husker visse markante forskelle, som i dag er vigtige minder, når jeg spekulerer på fremtiden og mit fremtidige huskøb. Jeg måtte cykle rundt i byen og ikke kun på den vej, jeg boede på, men i hele byen. Jeg havde ingen parallelklasse, og vores hus blev et samlingssted for pigerne på min 9

10 alder; vi måtte køre på havetraktor, ride på ponyen og ae kaninerne. Nogle gange fiskede vi i gadekæret eller mødtes med jævnaldrende til rundbold på»det grønne område«. I Højby havde vi håndskubber, marsvin indenfor, hest var der på rideskolen nogle kilometer væk, og gadekæret måtte jeg ikke cykle helt hen til der var for langt og for farlig en vej. Årene gik, og jeg havde stor glæde af de mange venner og veninder, der boede rundt om hjørnet. Jeg kunne handle selv og hente cigaretter for min mor i den lokale brugs, og til byfesten købte jeg slik og betalte selv billetten til hoppeborgen. I Højby var der tivoli en gang om året. Det var jeg for lille til. Tiden kom til, at jeg måtte flytte skole, cykelturen blev et par kilometer længere, og vi blev blandet med eleverne fra Carl Nielsen skolen. Her gjorde jeg endnu en skelsættende observation, da vi blev slået sammen. Indtil 7. klasse havde vi leget hest,»anna Phil«og pigerne efter drengene på tværs af klasserne og uden de store tanker om, hvad vi i fremtiden kom til at beskæftige os med. Vi havde os selv, vores familie og vores lærere at se op til. Da vi ankom i 7. klasse på Carl Nielsen skolen, mødtes vi af piger med make-up, guldsmykker og stramme bukser og drenge med strithår, ens kondisko og»levis-bukser«, og vi ankom vel næsten i gummistøvler, stråhat og med uglet hår. På trods af forskellene mærkede jeg ingen forskel i det faglige niveau, men jeg fornemmede, at vi i den lille by havde fået lov at være børn lidt længere, på den lille Nørre Søby Skole, og det er jeg meget glad for i dag intet behov for at være (for) stor og prøve forkerte ting i for tidlig en alder. Igen gik årene, og pludselig stod vi der og skulle ud af skolen og videre til næste begi- 10

11 venhed. I mit tilfælde blev dette gymnasiet tre år der aldrig sagde mig så meget. De fleste begivenheder foregik for mit vedkommende uden for skoletiden. De sidste tre måneder af 3.g gik jeg og blev større og større, for jeg ventede mig en lille søn. Så snart skolen blev afsluttet, gik jeg på barsel og flyttede ind hos min kæreste, som boede i Kolding. Her bor vi i dag hvor jeg netop er blevet optaget på lærerseminaret i Odense. Nu når vi til det, som overskriften hentyder til»mit liv efter Nørre Søby«, og jeg beklager, at jeg endnu ikke har skrevet herom. Men som sagt Nørre Søby har en vis plads i mit hjerte. I Kolding bor jeg nu, med min dejlige kæreste, hans datter på 16 år og vores store, raske dreng på godt og vel 8mdr. Vi har hus med børneværelse, lille værksted og have. Der er både børnehaver og naboen er dagplejer, der er flere skoler, mange indkøbsmuligheder og en lille gågade i nærheden. Solen skinner lige så meget her som i Nørre Søby, og efter nogen tid i mødregruppe har jeg fået mig lidt bekendtskaber i området. Trods alle disse muligheder, brugte jeg meget af min graviditet på at ønske mig tilbage til Nørre Søby, og dette skulle gøres, sammen med min søn, min kæreste og hans datter. Min kæreste forsøgte alt for at holde mit humør oppe, men hjemveen var stor, og det er den endnu. Kolding er for stor,»netværket«er for stort og hermed for»hullet«. Vejene er for store, selv afstandene er for store, trods et stort indbyggertal, når vi sammenligner med Nørre Søby, for jeg kender ingen, trods langt flere personer at»tage af«. Min kæreste og jeg har bestemt os for at flytte. Vi er begge enige om, at Nørre Søby ville være det ideelle sted at flytte hen som lille familie grundene er ikke helt ens, men jeg vil nøjes med at nævne nogle af de værdier, jeg forsøger at få bragt ind i min søns liv de værdier jeg, og mine forældre selv har haft glæde af. Jeg ønsker et tæt netværk, et overskueligt netværk ikke et netværk, hvor naboen af pure nysgerrighed kigger over hækken, men et netværk hvor naboen af pure interesse kigger over hækken. Et miljø, hvor jeg ikke er bange for at lade min dreng tage en tur på cyklen, hvor jeg ved, hvem han leger med, og hvor jeg har indsigt i, hvem han har af mulige forbilleder. Det kan jeg få i Nørre Søby, for her møder man et stærkt, åbent og imødekommende fællesskab her er legekammeraterne en cykeltur væk, og sammen kan de, uden den store bekymring for farlige veje eller uvorne unger, cykle til skoven, til gadekæret eller sport samt til legepladsen. Jeg skal ikke være bange for, at han ender i noget skidt, jeg ikke kender til, for i disse små byer kender folk hinanden og netværket, og nærmiljøet gør, at man har en vis indsigt, som man ikke ville have, hvis man ikke kendte dem omkring sig. I de små byer med de små skoler, små købmænd og små kirker, kan man overskue at lære hinanden at kende. Man ved, hvem der går i samme klasse som ens datter eller søn, også hvem der går i klasserne under eller over, for de er trods alt også mulige legekammerater. Forældrene når man at beskæftige sig lidt med på skolen, til legeaftaler eller til møder uden for skolen, og man kan ikke undgå at møde dem af og til, når man går op til købmanden. Købmanden ved, at man ikke er gammel nok til at tælle sine penge selv og hjælper med at finde den mængde slik, man har råd til. Præsten kender befolkningen og har mulighed for at være et velkendt ansigt i byen, og den person man kan komme til i sorgens stund, for han er ikke fremmed, og man er ikke fremmed for ham. I de store byer med de store skoler, store købmænd og store kirker kan man ikke overskue at lære hinanden at kende. Der er klassen ens datter 11

12 eller søn går i, der er to parallelklasser, og tre klasser over, samt tre klasser under, med mindst 30 elever i hver klasse. Og de tilhørende forældre, som man af og til støder på, men ikke er sikker på, at man kender. Der er et væld af ansatte hos købmanden, og ingen ved, at man ikke kan tælle og har brug for hjælp til at finde den rette mængde slik. Præsten kender man, men han kender ikke én, ikke før man er blevet konfirmeret af ham og har brugt timer med ham i konfirmandstuen, for der er så mange beboere, at det bliver uoverskueligt at kende dem alle. I dag har byen gennemgået flere kampe, den lokale brugs er lukket, skolen lukkede samme år som jeg, grundet klassetrin, måtte flytte til naboskolen, og de små kirker har stået for skud, og som det ser ud nu, vil de til at»lukke«en ellers velfungerende fodboldbane og kalde den bypark i stedet en skam at politikerne lukker øjnene for alle de kvaliteter, der findes de små steder. Steder som Nørre Søby. Byen kæmper, og støtten er stor selv her fra Kolding sendes al den støtte, der kan tænkes, og trods modvind møder man kun gå-på-mod og viljestyrke i byen. De, der tror, at de små byliv er ved at uddø, har ikke været i Nørre Søby og set, hvordan de ældre og de unge tager hinanden i hånden og bærer ansvaret sammen og er en aktivt deltagende del af arbejdet med at viderebringe de gode værdier i byen. De går glip af et fantastisk fællesskab. Byen er i fremgang, trods modgang det er stort. Jeg ser kun, at denne by/dette lille samfund trods de på nuværende tidspunkt manglende materielle faciliteter stadig har alle de kvaliteter, min søn behøver, der hvor han skal vokse op. Med tiden kommer de øvrige goder tilbage, det vil jeg og forhåbentligt også min søn kæmpe for, når han når en alder, hvor dette har interesse. Som det nok er til at fornemme, handler mit liv efter Nørre Søby allermest om, hvordan jeg kommer til Nørre Søby igen. 12

13 52 år i Heden Af Kaj og Else Kristiansen Heden var en idyllisk og velholdt landsby. Byen var driftig, der var brugsforening, købmand, frisør, smed, sadelmager, cykelforretning, bank, brødudsalg med ishus. Byen havde selvfølgelig også kirke, skole og forsamlingshus, der var et stort sammenhold omkring skolen og foreningslivet, som tiltalte os meget. Heden havde et sogneråd, der bestod af en sognerådsformand, kommunekasserer (der samtidig også havde et røgeri og var skomager) samt nogle menige medlemmer. Der fandtes også en sognefoged. Byen bestod selvfølgelig af en masse huse og landbrugsejendomme og for 52 år siden havde 18 ejendomme i Heden kreaturer. (I 2014 er der ingen) Her til sommer er det 52 år siden, vi købte en lille landbrugsejendom i Heden med i købet var 4 køer og 1 hest. Vi begyndte Heden Maskinforretning under beskedne kår dengang kostede en ny traktor ca kr. På det tidspunkt var vores kundegrundlag specielt gårdene omkring Heden, Vantinge, Sallinge og Allested, nu handler vi overalt på Fyn og med vores afdeling i Rudkøbing, Sønderjylland og på nettet har vi kontakt med hele Danmark. Udlandet er også kommet til. Tiden er gået, og vi ser tilbage. Nu er vi en del af en storkommune, alle Hedens forretninger er lukket, skolen lukkede for en del år siden, vores forsamlingshus er desværre i krise, endnu har vi da kirken, men hvor længe? Kirken bliver ikke besøgt til gudstjenesterne af ret mange. Det er udviklingen i Heden de sidste 52 år en udvikling, som afspejler hele det danske samfund. Vi bor nu i et nybygget hus ved Heden bæk med udsigt ud over marker en hare kommer forbi, et egern suser over det grønne område, og fuglene synger, så idyllen er her stadig. 13

14 Fra klaverspiller til organist Af Anni Flege Jeg begyndte at spille klaver som 10-årig. Det var ikke noget, jeg selv havde udtrykt ønske om, men en dag kom mine forældre hjem fra byen og fortalte, at nu skulle jeg lære at spille. Jeg tror, min far havde hørt datteren til nogle af deres venner spille, og måske tænkte han, at sådan kunne jeg også lære at spille. Det var på tide at komme i gang jeg var jo 10 år men heldigvis blev jeg hurtigt glad for klaverspillet. Faktisk var jeg så glad for det, at jeg fortsatte med at spille i stedet for som mine brødre at komme på efterskole. Således havde jeg fri til at øve to timer dagligt i den periode, hvor jeg arbejdede som stuepige. Jeg modtog undervisning i en del år. Kom på idrætshøjskole, hvor jeg spillede til gymnastik og dans, og her brugte man en helt anden musik end den klassiske, som jeg havde lært. Det var dengang, det blev moderne at sætte musik til gymnastik-øvelserne. Efter disse år fik jeg mand og børn, og så der var ikke længere lige så meget tid til den fornøjelse. I ca. 30 år var klaverspillet stort set lagt på hylden. Det var en tid med travlhed i vores malerforretning, børn, hjem og pligter. Men da vi nedtrappede forretningen i midten af 80 erne, blev der igen tid til musikken, og jeg kom i tanke om, at jeg måske kunne lære at spille orgel. Fingrene var ikke helt, hvad de havde været. I min naivitet mente jeg ikke, det skulle gå så hurtigt på tangenterne! Inge Riber var mig behjælpelig med at finde ud af, hvor jeg skulle henvende mig. Ydermere sagde hun, at hvis jeg tog et kursus, så ville menighedsrådet betale for undervisningen. Det syntes jeg lød meget tiltalende. Jeg kom i gang på Årslev Musikskole med det samme. Jeg havde sagt til Kronvald, leder af musikskolen, at jeg gerne skulle i gang, inden jeg fyldte 60 år. Der blev sendt lærere fra Løgumkloster Kirkemusikskole til Fyn en gang om ugen. Her kunne man tage den elementære uddannelse over to år eller fortsætte i Løgumkloster og gennemføre den præliminære uddannelse. Her på Midtfyn var vi fem, som fulgte kurserne i de forskellige nærliggende kirker. Pulsen er vigtig Mit held var, at jeg kom til at spille hos Henning Nielsen, Sankt Hans Kirke i Odense. Han var en dygtig lærer og organist, som ikke kun lærte mig at spille, men også forløbet i en gudstjeneste og om hvordan der går en puls igennem hele forløbet fra præludium til postludium. Begynder man på et forspil, skal salmen ha samme tempo, hverken mere eller mindre. Og så er det op til organisten at få alle med. I begyndelsen mente jeg ikke, at jeg skulle spille med pedal. Orgelet i Heden Kirke havde ikke pedaler, og desuden havde jeg slet ikke forestillet mig, at mit orgelspil skulle ende med et job som organist. Det med pedaler var et studium for sig. Skulle højre hånd til venstre fulgte højre fod med, selv om det ikke lige var planen. Der gik en rum tid, inden det blev lært. Men under min uddannelse afløste jeg fra tid til anden i Nr. Søby kirke, og så var det fristende, hvis jeg kunne bruge pedalerne. Jeg gik i gang og øvede nu i Nr. Søby. Det er lidt som at danse, når man bruger pedalerne. Fødderne må frem og tilbage. Stor eller lille gudstjeneste? I 1991 blev stillingen som organist i Heden Kirke ledig. På det tidspunkt havde jeg netop afsluttet orgeluddannelsen, så det passede fint. Jeg søgte og fik jobbet. 14

15 Det var, imens Claus Oldenburg var præst, og det var spændende at komme i gang. Dog havde jeg til at begynde med vanskeligt ved at få helt styr på forskellen på en højmesse og den korte gudstjeneste. Men Oldenburg hjalp til, så også det blev lært. Der var en venlig sjæl, der sagde til mig:»det var måske sværere end du troede«og ja, det var det måske. Jeg bestræbte mig på at få tingene til at hænge sammen. Ud fra de salmer vi skulle bruge, valgte jeg et præludium, som passede med en af salmerne. Og til tider var jeg heldig at finde en salme, der passede som postludium. De første år var det altid præsterne, der bestemte salmerne, og sådan er det nok endnu. En anden ting, der er ret så vigtig i en gudstjeneste, er, at man har den føromtalte puls med i hele forløbet både i salmerne, men også i kor-svarene. Det kan være svært at få sagt AMEN, hvis ikke der i tonefaldet bliver lagt op til et amen fra præsten, når han læser op. Ja, sådan kan der være mange små ting, men med en stor virkning. En god ting ved at være organist er at få lov at formidle alle de dejlige salmer, vi har. Tænk hvilken rigdom det er. I min skoletid skulle vi lære salmevers. Synd for de unge i dag, som hverken synger salmer eller bruger folkehøjskolens sangbog i samme omfang som tidligere. Her har de unge mistet megen lærdom, men det er de selvfølgelig ikke selv årsag til... jeg stilling ved både Heden og Nr. Søby kirke. Senere fik vi igen ny præst, Anders Kjærsig, hvilket medførte store forandringer. Nu blev vi alle taget med på råd. Vi var samlet ca. hver anden måned, kirkesanger, menighedsrådsmedlemmer, graver og organist og det var en rigtig god ordning. Her fik vi fik tingene sat på plads, og jeg fik mine salmer til rette tid, om ikke før, det var dejligt. I dag har de unge vist ikke tid til den snak. Vi samarbejdede godt, brugte og lærte af hinanden. Vi afprøvede også messe-formen i kirken. Det var nyt, spændende og til tider en vanskelig disciplin, der kunne tage mange veje. Men for det meste fandt vi hjem. En ting der varmede var, når der kom en og gav et skulderklap efter gudstjenesten. Det gjorde utrolig godt, ja, dagen var reddet! Jeg husker også en juleaften, hvor kirkerummet var fyldt op, og stemningen høj. Efterfølgende kom der en englænder hen til mig og sagde,»thanks for beautiful music«. Da blev jeg vist også høj. Glade jul fik hele registreringen. Jeg har været utrolig glad for min tid som organist ved de to kirker. Til de, der var og stadig er med i kirkearbejdet, vil jeg sige tusind tak for en dejlig tid. Såvel som mange store digtere har vi også mange store komponister inden for kirkemusikken. Det kan vi leve højt på, ja jeg vil sige, vi er privilegerede. Tænk al den skønne musik vi kan bruge, som det passer os. Ny præst og gode forandringer I 1995 stoppede Ole Holtoug som organist i Nr. Søby kirke, og jeg blev opfordret til at søge stillingen, og jeg fik den. Så nu havde 15

16 Efterårsudstilling af Steen Christensens tegninger Af Aktivitetsudvalget: Igennem rigtig mange år har Sognets læsere kunnet glæde sig over de fine tegninger, der ledsager artikler og oplysninger i Sognet. Det er måske ikke alle, der tænker over det, men tegningernes ophavsmand er jo vores helt egen billedmager Steen Christensen, der bor i Nr. Søby. Han har nu i mange år sat sine fine streger på papiret nogle illustrerer teksterne, andre stammer fra Steens egne oplevelser her, hvor han færdes i vores lokale verden rundt omkring i Nr. Søby og Heden. Ja, faktisk er det i år til decembers julenummer 30 år siden Steen lavede den første tegning! I julen Tegningerne er ofte lavet med inspiration i naturen: Det kan være en duehøg, en blomst, et gåsetræk, en kvist, et blad. Men også nisser og snemænd, kirkeklokker og påskebrød har fået liv gennem Steens streger. Hvis man skulle have gemt Sognet igennem alle årene eller har set numrene samlet i lokalarkivet kan man få et indtryk af, hvordan Steen Christensens tegninger og udtryksform har udviklet sig, og hvor forskellige de mange billeder kan tage sig ud. Men nu her til november kan man også få chancen til at se dem i original-udgave i konfirmandstuen. Vi har overtalt Steen Christensen til at lave en udstilling af et udvalg af hans mange billeder, som bliver hængt op i konfirmandstuen i en samlet udstilling. Udstillingen vil blive åbnet ved en fernisering søndag d. 2. november efter gudstjenesten åben til kl. 12. Menighedsrådet vil være vært ved en lille forfriskning. Udstillingen vil blive hængende indtil d , og man vil i den periode kunne se den i konfirmandstuen søndage efter gudstjenesterne samt tirsdag og torsdage kl Sæt kryds i kalenderen og læg vejen forbi konfirmandstuen for at se den fine udstilling. 16

17 Så er der atter valg til menighedsrådet for Nr. Søby og Heden Sogne. Af Lene Christensen Som noget nyt havde vi denne gang en valgperiode på to år i stedet for, som hidtil, fire. Disse to år er nu gået, kære venner. Orienterings- og opstillingsmøde til det kommende råd finder sted Onsdag den 10. september 2014 kl i Konfirmandstuen i Nr. Søby. Som anført i marts-nummeret af SOGNET vil der ved mødet den 10. september blive orienteret om arbejdet i indeværende valgperiode; spørgsmål hertil besvares gerne. Vi håber inderligt, at rigtig mange vil møde op med lyst til at tage del i arbejdet ved vores fælles kirker. Menighedsrådet er som vanligt vært ved lidt til ganen. 17

18 Aktivitetskalender: Konfirmationsforberedelsen starter i Nr. Søby den første onsdag i september kl Humlehaven: Torsdag d. 04. september kl Nisseværkstedet starter hos Mona, Birkelyvej 15, Nr. Lyndelse. Fredag d. 16. september kl Cafe med Bente og Finn i Kirkesalen, Nr. Lyndelse. Kirkelige aktiviteter: 04. september kl Konfirmationsforberedelsen starter. 10. september kl Orienterings og opstillingsmøde i konfirmandstuen. 28. september kl Munkekoret medvirker ved høstgudstjenesten i Heden. 02. november kl Fernisering i konfirmandstuen. Udstilling af Steen Christensens originaltegninger til Sognet. Tegningerne er udstillet indtil 1. søndag i advent d. 30. november efter gudstjenesten og arrangementet i konfirmandstuen. 30. november kl Adventsgudstjeneste i Nr. Søby. Efterfølgende gløgg, æbleskiver, kaffe mv. i konfirmandstuen. 07. december kl Munkekoret medvirker kort ved adventsgudstjenesten i Heden. Efterfølgende kaffebord i forsamlingshuset. 18

19 Heden Hyggeklub Efterårsprogram 2014 Torsdag den 18. september kl : Vores lille udflugt går i år til Naturama i Svendborg. Vi skal se deres store samling af udstoppede fugle, pattedyr, havpattedyr, fiskesamling, krybdyr og padder, insektsamling, sneglesamling, fossilsamling, arktisk samling, m. m. Efter besøget der, går vi over i deres cafeteria, hvor vi skal nyde kaffe og kage. Pris for entre til Naturama, kaffe og kage er kr. 100 pr. medlem. Vi mødes ved Heden forsamlingshus, fylder bilerne op, og betaler chaufføren lidt til benzinen. Tilmelding til bestyrelsen senest 11.september. Torsdag den 2. oktober kl : Her får vi igen besøg af Hans Rytter og Arne Ploug. Denne gang vil de fortælle om landbrugets historie, og spille de sange, der hører til foredraget. Entre plus kaffe 30 kr. Ikke medl. 50 kr. Torsdag den 16. oktober kl : Jytte Bjerner, Odense, kommer og fortæller om eventyrdigteren H. C. Andersen og hans liv. Entre plus kaffe 30 kr. ikke medl. 50 kr. Torsdag den 30. oktober kl :»Hvornår var det nu, det var?«vi skal hygge os med at gætte årstal på forskellige begivenheder. Entre plus kaffe 30 kr. ikke medl. 50 kr. Torsdag den 13. november kl : Tage Johansen, Fyns Nimbuscenter, vil komme og fortælle, og vise billeder fra en tur til Schweiz, Østrig og Italien. Entre plus kaffe 30 kr. ikke medl. 50 kr. Torsdag den 27. november kl : Kom og lyt til glad spillemandsmusik! Vi får besøg af Midtfyns Seniorspillemænd, som gir den gas! Entre plus kaffe 30 kr. ikke medl. 50 kr. Torsdag den 11.december kl : Julemøde. Vi skal hygge os med gløgg, æbleskiver og kaffe. Der vil også være lidt underholdning og sang. Entre plus kaffe 30 kr. ikke medl. 50 kr. Ret til ændringer forbeholdes! Alle møder holdes i Heden Forsamlingshus. Venlig hilsen Bestyrelsen: Formand: Helmuth Jensen tlf Kasserer: Ellen Pedersen tlf Sekretær: Karen Pedersen tlf Lili Rasmussen tlf Arne Riber Rasmussen tlf

20 Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslev Gudstjenesteliste Tidspunkt: Nr. Søby kirke Heden kirke Høstgudstjeneste Ingen Kirkekaffe Ingen Høstgudstjeneste Munkekoret medvirker Kirkekaffe Ingen Karen Dam Kirkekaffe Kirkekaffe Fernisering se omtale Anders Nielsen Ingen Kirkekaffe Kirkekaffe Adventsgudstjeneste Ingen Gløgg, æbleskiver og kaffe i konfirmandstuen Ingen Adventsgudstjeneste Munkekoret medvirker Kaffebord i forsamlingshuset MARK & STORM GRAFISK Ret til ændringer forbeholdes! Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i graverhusets postkasse eller på mail til cbu@c.dk senest den