Redegørelse fra arbejdsgruppen vedr. indeksering af pengefordringer december 1974

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse fra arbejdsgruppen vedr. indeksering af pengefordringer december 1974"

Transkript

1 Redegørelse fra arbejdsgruppen vedr. indeksering af pengefordringer december 1974 Betænkning nr. 732 København 1975

2 ISBN Fi 00,1-82-bet.

3 3 Indholdsfortegnelse Indledning. 11 Side Kapitel 1. Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser 15 Indeksfordringens princip og rentedannelsen 15 Beskatningsreglernes indflydelse på rentevilkårene 18 Rentedannelsen for indeksfordringer 23 I hvilke tilfælde vil indekslån være en fordelagtig finansieringsform? 27 Indeksfordringens påvirkning af en række samfundsøkonomiske forhold 30 Penge- og kreditpolitikken 32 Internationale kapitalbevægelser og indekslån 34 Pengeinstitutternes kreditformidling 35 Den skattemæssige behandling af indeksregulerede fordringer 37 Tinglysning af indeksregulerede lån med pant i fast ejendom 41 Indekslån og lejelovgivningen 44 Indekslån og realkreditlovgivningen 45 Indeksregulering i forsikringsselskaber og pensionskasser 46 Konkluderende bemærkninger 46

4 4 I. DEL. GENERELLE FORHOLD VEDRØRENDE INDEKSLÅN Kapitel 2. Side Samfundsøkonomiske overvejelser vedrørende indekslån 53 Indekslånspåvirkning af den private opsparing 57 Indekslåns påvirkning af investeringerne. 60 Skatteprovenu og opsparings/investeringsbalance 65 Indekslåns indflydelse på den boligpolitiske problemstilling 67 Indekslåns påvirkning af indkomst- og formuefordelingen 7 2 Samlet vurdering af virkningen af indekslån 7 3 Kapitel 3. Renteforholdene for indekslån og traditionelle lån 77 Indledning og forudsætninger 77 Rentens opdeling på forskellige elementer. 77 Beskatningsreglernes og prisstigningsforventningernes indflydelse på renteforholdene 82 Lånegrænser og lånevilkår 91 I hvilke tilfælde vil indekslån være en fordelagtig finansieringsform? 93 Kapitel 4. Penge- og kreditpolitikken og indekslån.. 98 Rentepolitikken 99 Rentedannelsen på markederne for indeksregulerede og traditionelle fordringer ved ændringer i prisforventningerne 102 Likviditetspolitikken 106 Kreditpolitikken 107 Introduktionsfasen 108 Konklusion 109

5 Kapitel 5. 5 Side Internationale kapitalbevægelser og indekslån 112 Baggrunden for internationale kapitalbevægelser, 112 Indeksobligationer og internationale kapitalbevægelser 115 Konklusion 118 Kapitel 6. Indekssystemet i pengeinstitutter og ved forsikringsvirksomhed 123 Problemer ved kortfristet kreditformidling 123 Indeksregulering i forsikringsselskaber og 130 pensionskasser Kapitel 7. Udenlandske erfaringer med indeksering af pengefordringer 135 Indeksregulerede fordringer i Finland Obligationsmarkedet 137 Indskud i pengeinstitutterne 139 Ophævelse af indeksreguleringen 140 Konklusion 141 Indeksregulerede fordringer i Israel 142 Indekslån og forholdet til kapitalmarkedet 143 Indekslån og renteniveau 144 Beskatningen ved indekslån 146 Konklusion 147 Indeksregulerede fordringer i Brasilien Indeksreguleringsprincippets udbredelse 148 Virkninger af indeksregulering 151 Brasilianske erfaringer. 152 Indeksreguleret opsparing i England 154

6 6 II. DEL. Kapitel 8. INDEKSLÅN OG DET ENKELTE DEBITOR/KREDITOR FORHOLD Side Tinglysning af indeksregulerede lån med pant i fast ejendom 159 Kræver indeksregulerede pantebreve lovhjemmel for at kunne tinglyses? 159 Indeksregulerede pantebreve og efterstående panthaveres prioritetsstilling 160 Oprykningsproblemer 160 Ombytningsproblemer 161 Rykningsklausuler 164 Skadesløsbreve og ejerpantebreve 165 Kapitel 9. Den skattemæssige behandling af indeksregulerede fordringer 167 Beskatning af indekstillæg for langfristede fordringer, hvor der hverken foreligger næring eller spekulation 170 Indicerer samtidig optagelse af langfristede traditionelle lån og ydelse af langfristede indekslån spekulation? Beskatning af indekstillæg ved kortfristede fordringer 17 2 Indekstillægs betydning for avanceopgørelse ved køb og salg af aktiver 173 Skal afskrivningsgrundlaget reguleres for aktiver, finansieret med indeksregulerede lån? 17 4 Beskattes indekstillæg til en fordrings restgæld som særlig indkomst? 175 Opgørelse af den skattepligtige formue. 176 Stempling af indeksregulerede fordringer 176 Arbejdsgruppens bemærkninger til den skattemaessige behandling af indeksregulerede fordringer 176 Konkluderende bemærkninger 132

7 7 Side Kapitel 10. Indekslån og lejelovgivningen 18 3 Privat udlejningsbyggeri i kommuner med huslejekontrol 18 3 Privat udlejningsbyggeri i kommuner uden huslejekontrol 186 Almennyttigt byggeri 186 Konklusion 187 Kapitel 11. Indekslån og realkreditloven 188 Realkreditinstitutternes hjemmel til at yde indekslån 188 Lånegrænser 189 Vurdering af låneudmåling 191 Reserver 19 2 Konklusion 192 Kapitel 12. Indekseringsmetode og reguleringsindeks. 194 Definition af fuld indeksering 194 Forskellige former for begrænset indeksering 194 Alternativer til indeksering 197 Generelle krav til et reguleringsindeks. 197 Guld- og valutaklausul 199 Kreditors interesse 199 Debitors interesse 201 Boligpolitiske hensyn ved valg af indeks 203 Nogle problemer ved reguleringspristallet 203 Antallet af reguleringsindeks 205

8 8 BILAG side Bilag a. Ydelser og restgæld på traditionelle lån og indekslån 209 Indledning 209 Forudsætninger., 211 Bestemmelse af markedsrenten for indekslån Sammenligning af ydelser og restgæld 214 Bilag b. Eksempler på indeksregulerede pantebreve Kommentarer til indholdet af de viste eksempler på pantebreve med indeksklausul 226 Eksempel Bilag c. Skattemateriale 238 Bilag d. Boligmarked og finansieringsform 260 A. Ejerbolig og finansieringsform 260 Boligandele. Regneeksempel 261 Valg af finansieringsform 265 Uforudset prisudvikling 267 Ændrede prisforventninger 269 Forskelle i effektiv disponibel realrente 271 B. Lejerboliger og finansieringsform 275 Lejer og finansieringsform 27 5 Almennyttige boligselskaber 278 Privat udlejningsbyggeri 281 Appendiks Appendiks Bilag e. Nogle indeks for pris- og indkomstudviklingen

9 9 Bilag. Litteraturliste 304 Side Bilag g. Forslag til folketingsbeslutning om værdisikret (indeksreguleret) opsparing og finansiering 306

10

11 11 Indledning. I det den 8. februar 1974 fremsatte forslag til folketingsbeslutning om værdisikret (indeksreguleret) opsparing og finansiering (andre selvstændige forslag nr. XXVII, folketingsåret (2. samling, blad nr ')) opfordredes finansministeren til at afklare de skattemæssige vilkår m.v. for indeksreguleret opsparing og finansiering efter nærmere skitserede retningslinjer. Af de følgende drøftelser af forslaget i folketingets politisk-økonomiske udvalg fremgik, at indførelse af indeksreguleret opsparing og finansiering ville berøre flere samfundsvigtige områder. Det aftaltes derfor, at økonomiministeren skulle nedsætte en arbejdsgruppe med. repræsentanter for boligministeriet, finansministeriet, handelsministeriet, justitsministeriet, økonomiministeriet, Danmarks Nationalbank og Det økonomiske Råds sekretariat med den opgave at udarbejde en redegørelse vedrørende de fordele og ulemper, der - såvel for det enkelte låneforhold som i samfundsøkonomisk målestok - knytter sig til indførelsen af indekslån. I gruppens arbejde har deltaget: følgende: Sekretær Torsten Gersfelt Fuldmægtig Aase Hellemann Fuldmægtig B. 0. Jespersen Kontorchef Jørn H. Kjær Danmarks Nationalbank Det økonomiske sekretariat Justitsministeriet Danmarks Nationalbank Kontorchef Viggo Lohse (formand).. Det økonomiske sekretariat Sekretær Alexander Schaumann Det økonomiske Råds Fuldmægtig Freddie Scheidig... Boligministeriet Fuldmægtig Flemming Secher Handelsministeriet sekretariat Fuldmægtig Christen Sørensen Det økonomiske Råds sekretariat Ekspeditionssekretær S. Rehling Sørensen Statens Ligningsdirektorat l) Forslaget med bemærkninger er gengivet som bilag g.

12 12 Fuldmægtig Peter Taarnhøj Finansministeriet, Skattedepartementet Konsulent, dr. polit. H. Uldall-Hansen Finansministeriet, Budgetdepartementet Ekspeditionssekretær C. Skau Mogensen Finansministeriet, Skattedepartementet F'uldmægtig Ole Zacchi (sekretær)... Det økonomiske sekretariat Fuldmægtig Kristian Østergaard F'uldmægtig Hans Aage Tilsynet med banker og sparekasser Det økonomiske sekretariat Arbejdsgruppen har afholdt 51 møder og afsluttede sit arbejde den 11. december Resultatet af arbejdsgruppens overvejelser fremlægges hermed. Anvendte begreber. De problemstillinger, som er behandlet i redegørelsen, har gjort det nødvendigt at anvende en rælcce betegnelser, som ikke kan forventes at være almindeligt kendt. Nedenfor følger en oversigt over de vigtigste af de anvendte udtryk med en forklarende tekst, der - i en noget forenklet form - gengiver det væsentlige af indholdet i de ainvendte begreber: Traditionelt lån: Fordringsform, hvor rente og afdrajsforløb fastlægges én gang for alle i bestemte kronebeløb. Indekslån: Fordringsform, hvor rente, afdrag Dg restgæld løbende justeres i overensstemmelse med udvikling i et aftalt: prisindeks.

13 13 - Indekstillæg: Opskrivning af den til enhver tid værende restgæld i overensstemmelse med udviklingen i det aftalte prisindeks. Tidsprofil: Udvikling i de årlige ydelser igennem lånets løbetid. RENTEBEGREBER VED TRADITIONELLE FORDRINGER: Nominel rente: Den på fordringsdokumentet påtrykte rentesats = årligt renteafkast af en fordring, målt som procent af restgæld. Direkte rente: Nominel rente, målt i procent af fordringens kurs. Effektiv rente: Markedsrenten for traditionelle fordringer = direkte rente med et tillæg, der kan opfattes som årlig afskrivning på forskellen mellem pari og kurs. Effektiv disponibel rente: Effektiv rente korrigeret for skat. Effektiv realrente: Effektiv rente korrigeret for forventet prisudvikling. Effektiv disponibel realrente: Effektiv disponibel rente korrigeret for forventet prisudvikling = effektiv realrente korrigeret for skat.

14 14 RENTEBEGREBER VED INDEKSLÅN: Nominel rente ("nominel indeksrente"): Den på fordringsdokumentet påtrykte rentesats, som anvendes på den til enhver tid værende restgæld inkl. indekstillæg. Direkte realrente: Noninel rente, målt i procent af fordringens kurs. Effektiv realrente ("indeksrenten"): Markedsrenten for indekserede fordringer = direkte realrente med et tillæg., der kan opfattes som årlig afskrivning på forskellen mellem pari og kurs ved omsætning. Effektiv disponibel realrente: Effektiv realrente korrigeret for skat.

15 15 Kapitel 1. Sammenfatning af arbejdsgruppens overvejelser. 1. I den følgende redegørelse er foretaget en vurdering af virkningen af indeksering af pengefordringer, idet arbejdsgruppen som en forudsætning er gået ud fra, at formålet med undersøgelsen især har været at belyse virkningen af, at realkreditinstitutternes og pengeinstitutternes nuværende virksomhed suppleres med kreditformidling på indeksvilkår. Redegørelsen falder i to dele. I første del er foretaget en vurdering af generelle forhold vedrørende indeksfordringer og i anden del en vurdering af systemets virkning på det enkelte debitor/kreditorforhold. Indeksfordringers princip og rentedannelsen. 2. Grundtanken med indeksering af fordringer er at sikre en kapitals realværdi (målt ved dens købekraft) gennem stadig justering i takt med prisudviklingen. Værdisikring er i og for sig ikke noget nyt begreb her i landet. Det anvendes f.eks. ved aftægtsydelser og af og til i forbindelse med lejevilkår for jordarealer (jordrentebrug). Endvidere har der, navnlig inden for de sidste par år, i nogle tilfælde været anvendt indeksering af pengefordringer med pant i fast ejendom. Eksempler herpå er vist i bilag b. Ligeledes må nævnes, at systemet anvendes i de særligt gunstige indekskontrakter, der kunne tegnes indtil I forbindelse med løbende ydelser uden for fordringsområdet har systemet langt større udbredelse - mest velkendt er dyrtidsregulering af lønninger og offentlige pensioner. 3. Det centrale ved indeksering af pengefordringer er, at der tilstræbes fast værdi af en kapital ved justering i takt med prisudviklingen. Introduktion af indeksfordringer vil således gøre det muligt for kreditor og debitor at indgå låneaftaler med

16 16 - fuldt kendskab til de reale lånebetingelser uanset prisforløbet i låneperioden. For kreditor vil indeksering medføre, at lånekapital bliver værdifast på samme måde, som det ville være tilfældet ved stabile priser, eller som det i dag cfte forventes ved investering i fast ejendom eller aktier. Modstykket er naturligvis for debitor, at gæld bliver værdifast. Dette vil sige, at ydelsen på et annuitetslån ved konstant realindkomst vil udgøre en konstant andel af den løbende indkomst. Denne udvikling står i stærk modstrid med, hvad der gør sig gældende for traditionelle pengefordringer, hvor ydelsen (ved annuitetsfordringer) er konstant målt i kroner. Prisstigninger medfører herved for kreditor, at kapitalens og ydelsernes købekraft forringes, og for debitor, at byrden gradvis reduceres målt i forhold til indtjeningen. Dette forløb er naturligvis velkendt for såvel kre ditor som debitor og må formodes at have givet sig udtryk i rentedannelsen (kursfastsættelsen), såleces at den effektive rente indeholder en kompensation for forventede prisstigninger. Afviger den faktiske prisudvikling fra den på lånetidspunktet forventede, vil de forudsatte reale lånevilkår imidlertid ikke blive opfyldt. Dette vil derimod være tilfældet ved indekserede fordringer uanset prisforløbet. Som følge af den sikring af kapitalens og ydelsernes købekraft, som ligger i indekseringsprincippet, vil markedsrenten for indekslån (realrenten) ligge under markedsrenten for traditionelle fordringer (pengerenter..), forudsat almindelig forventning om stigende priser. Disse forhold indebærer, at udviklingen i ydelserne (tidsprofilen) vil være forskellig for de to fordringstyper. Ydelsen for traditionelle fordringer vil ved annuitetsprincippet være konstant målt i kroner, men være aftagende i realværdi. Målt i kroner vil ydelsen på et indekslån med samme provenu i begyndelsen ligge under ydelsen for traditionelle fordringer, men vil derefter øges for til slut at ligge højere. I modsætning til forholdet ved traditionelle fordringer vil ydelsen målt i købekraft \ r ære konstant.

17 17 - Kunne prisudviklingen forudsiges med sikkerhed, kunne man imidlertid opnå en bestemt ønsket tidsprofil - f.eks. en fast realværdi af ydelsen - uden brug af indeksering. Det fremgår således, at den ved indeksering skabte sikring mod uforudsete prisændringer er den principielle forskel mellem indekserede og traditionelle fordringer. 4. Principielt skulle forskellen i markedsrenten for indekslån og traditionelle lån svare til den værdiforringelse, der følger af den forventede prisstigningstakt i lånets afviklingstid. Dette er imidlertid en meget forenklet fremstilling. Renten for indekslån og traditionelle lån dannes på kapitalmarkedet som et fællesudtryk for mange elementer, hvoraf forventningerne om den fremtidige prisudvikling kun er et enkelt, og hvor denne forventning vil variere fra person til person. I den økonomiske litteratur har det da heller ikke vist sig muligt at eftervise nogen præcis sammenhæng mellem prisstigningsforventninger og renten på traditionelle fordringer, idet det bl.a. er vanskeligt at fastslå, hvad den typiske prisstigningsforventning er på et givet tidspunkt. Begrebsmæssigt kan renten på traditionelle lån nok opsplittes på en række elementer såsom godtgørelse for at vente, risikopræmie og den nævnte prisstigningskompensation, men disse elementer vil have forskelligt indhold for de en_- kelte parter på kapitalmarkedet, og yderligere vil værdien af disse elementer være stærkt påvirket af, at beskatningsforholdene varierer fra markedsdeltager til markedsdeltager. En given markedsrente for traditionelle lån dækker altså over, at det reelle udbytte (eller den reelle byrde) - den effektive disponible realrente (dvs. den effektive rente korrigeret for beskatning og prisforventning) - varierer alt efter individuelle prisforventninger og beskatningsforhold. Sammenhængen mellem markedsrenten på traditionelle lån og indekslån er således væsentligt mere kompliceret, end

18 18 man måske umiddelbart skulle vente, og den individuelle vurdering af, hvilken lineform der er mest fordelagtig, vil /ære afhængig af flere forhold. Såfremt forskellen i renten for indekslån og traditionelle lån, korrigeret for skat, imidlertid svarer til prisforventningerne, vil det sige, at nutidsværdien af de fremtidige ydelser er den samme for de to lår.etyper, cg kreditor og debitor behøver ved valget alene at foretage en afvejning mellem på den ene side lav øjeblikkelig ydelse og sikker købekraft i fremtiden og på den anden sice \\zj øjeblikkelig ydelse og usikker købekraft i fremtiden. Forudsættes samme afdragsprincip for de to lånetyper, er kreditors fordel ved indekslån sålede;; knyttet til bevarelse af købekraften af kapital og ydelse, og prisen for denne garanti er en lavere ydelse i starten. Debitor opnår på sin side en øjeblikkelig lavere ydelse af indekslån end ved traditionelle lån, men prisen herfor er en opskrivning af restgæld og ydelse i takt med det aftalte justeringsgrundlag. Beskatningsreglernes indflydelse på rentevilkårene. 5. Markedsrenten på indekslån vil ligesom for traditionelle lån blive bestemt på kapitalmarkedet som et fællesudtryk for mange individuelle kreditorers og debitorers præferencer. Blandt elementerne i den enkelte låagivers og låntagers valg mellem de to fordringstyper vil naturligvis primært indgå en sammenligning af renteforholdene på baggrund af forventningerne med hensyn til prisudviklingen. For denne sammenligning vil skatteforholdene imidlertid være af afgørende betydning. Såfremt indekstillægget (dvs. kompensationen for, at afdrag og restgæld påvirkes af prisudviklingen) beskatningsmæssigt behandles som en renteydelse, vi;, forskellen mellem renten af et indekslån og et traditionelt lån under forudsætning cm markedsmæssig ligevægt alene svare til de typisk forventede prisændringer. Dersom indekstillægget ikke indgår som et led i fastsættelsen af den skattepligtige indkomst, vil debitor i en

19 1.9 situation, hvor dep kan vælges mellem traditionelle fordringer og indekserede fordringer, imidlertid forlange, at renteforskellen yderligere giver kompensation for tabt skattefradrag af indekstillæg. Kreditor kan på sin side - i en valgsituation - være villig til at acceptere dette, da han på langt sigt ikke vil være ringere stillet end ved køb af en traditionel fordring. Forholdet er anskueliggjort i det i tabel 1.1 givne eksempel, der med tilnærmelse viser situationen for fordringer uden kurstab. Det fremgår af tabellen, at hvis indekstillægget ikke indgår i den skattepligtige indkomst, bliver udbyttet eller byrden efter skat betydelig større (kol.3) end i en situation, hvor summen af komponenterne før skat er den samme, men hvor indekstillægget indgår i den skattepligtige indkomst (kol. 2). For at debitor skal kompenseres for manglende fradragsret i den skattepligtige indkomst, må der ske en Tabel 1.1. Årligt udbytte eller byrde af traditionelle og indekserede fordringer under forskellige skattemæssige forudsætninger. medregnes medregnes ikke (1) (2) (3) (4) Realrente ,5 Traditionel I^ieksfordring pct. p.a. fordring Indekstillæggets skattemæssige stilling i indkomstfastsættelsen Prisstigningskompensation, 7 Indekstillæg Markedsrenten Markedsrenten for indekslån + indekstillæg ,5 Heraf skattepligtig(18) (l8) (il) (0,5) 60 pct. skat 10,8 10,8 6,6 0,3 Udbytte eller byrde efter skat 7,2 7,2 11,4 7,2

20 20 (betydelig) reduktion i markedsrenten på indeksfordringer. I eksemplet medfører debitors manglende fradragsret for indekstillægget således (forudsat 60 pct. marginalskat), at realrenten må reduceres fra 11 pct. p.a. til 3,5 pct. p.a. (kolonne 4), for at byrden skal være den samme af et traditionelt lån og et indekslån, når prisstigningen (indekstillæg get) forventes at blive 7 pct. p.a. Det fremgår således, at selv om uibyttet eller byrden efter skat er den samme på de to fordringstyper, vil relationerne mellem de konstaterede markedsrenter variere betydeligt, alt efter den skattemæssige behandling af indekstillægget. Forskellen imellem renten på traditionelle lån og indekslån må derfor ikke alene afspejle en forskel, der svarer til prisstigningsforventningerne, men også en forskel, der kan henføres til den uensartede beskatning af prisstigningskompensationen. Den omstændighed, at der på markedet optræder forskellige be skatningsgrupper, og at de renteforskelle, der (for en given prisforventning) skaber balance mellem indeksregulerede og traditionelle fordringer, er stærkt forskellige fra gruppe til gruppe, vanskeliggør imidlertid en vurdering af den skattebetingede renteforskels størrelse på markedet. Under alle omstændigheder vil de skattemæssige forhold få betydelig indflydelse på rentedannelsen og dermed for, i hvilket omfang indekslån vil blive anvendt. I det følgende redegøres for arbejdsgruppens forudsætninger om beskatningsforholdene.

21 21 6. I kapitel 9 er foretaget en gennemgang af beskatningsreglerne for indekserede fordringer sammenlignet med traditionelle fordringer. Det fremgår heraf, at beskatningsreglerne vedrørende indeksfordringer må udledes ved fortolkning af det nugældende skattesystem, som helt overvejende tager sigte på traditionelle fordringer, og at der hverken i lovbestemmelser eller administrativ praksis kan hentes nogen fuldt dækkende vejledning med hensyn til beskatningen, af indekserede fordringer. De nugældende regler er kun på to områder af en sådan karakter, at man med nogenlunde sikkerhed kan udlede, hvilke regler der vil gælde for indekserede fordringer. Den første hovedregel er, at renten af en indekseret fordring altid vil indgå ved fastsættelsen af den skattepligtige indkomst, og at begrebet rente vil blive opfattet som den i låneaftalen anførte rentesats anvendt på restgælden, justeret efter den aftalte indekseringsfaktor (f.eks. reguleringspristallet). Den anden hovedregel er, at såfremt indekstillægget til en fordring fremkommer som led i næring (dvs. handel med fordringer), vil indekstillæg indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst som en indtægt eller omkostning. Mens der ikke er tvivl om beskatningsregler for renteindtægter, er der således kun faste regler for beskatning af indekstillæg (dvs. opskrivning af den til enhver tid værende restgæld) hos den, som har udstedt eller erhvervet fordringen som led i næring. I alle andre tilfælde har arbejdsgruppen været henvist til at søge gældende bestemmelser og administrativ praksis overført fra traditionelle fordringer til indeksfordringer. Gennemgangen - som der nøjere vil blive redegjort for senere i sammenfatningen - har vist, at man for langfristede fordringers vedkommende med en vis sikkerhed kan drage paralleller fra de gældende regler om beskatning af kurstab og kursgevinst. Derimod står man på næsten bar bund, når man skal vurdere beskatningsreglerne for kortfristede låneforhold. /

22

23 23 på de renteindkomster, der kommer til beskatning af de lavt forrentede indeksindlån, og de renteudgifter, der vil være fradragsberettigede ved de højt forrentede traditionelle udlån. Dette sammenstød af forskellige beskatningsforhold kan resultere i en mærkbar reduktion i grundlaget for det offentliges skatteudskrivning, og arbejdsgruppen er gået ud fra, at en sådan udnyttelse af skattereglerne ikke vil kunne accepteres, jfr. punkt 22-25, Rentedannelsen for indeksfordringer. 9. I kapitel 3 (og bilag a) er der nøjere redegjort for de elementer, der vil påvirke rentedannelsen på indekserede fordringer sammenlignet med traditionelle fordringer. Overvejelserne hviler på de foran anførte forudsætninger om beskatningsforholdene, hvis betydning for rentedannelsen allerede er anskueliggjort ved det primitive eksempel i punkt 5. Beskatningsforhold og prisstigningsforventninger er de væsentligste elementer ved vurdering af renten på indeksfordringer sammenlignet med traditionelle fordringer. Som allerede nævnt dækker begrebet rente imidlertid tillige over andre elementer, hvoraf navnlig må nævnes risikogodtgørelse og egentlig godtgørelse for at stille kapital til rådighed for andre. Det er kun begrebsmæssigt muligt at opspalte renten i disse elementer. Dette følger bl.a. af, at markedsrenten, som den f.eks. konstateres ved de daglige noteringer på fondsbørsen, dækker over mange individuelle vurderinger af prisstigningstendenser og risikobetragtninger vedrørende den fremtidige kursudvikling. Hertil kommer, at beskatningsforholdene varierer stærkt lige fra skattefri fonde til personer med høje marginalskatter. Som følge af disse forskelle i beskatningsforholdene vil det forhold, at indekstillægget ved langfristede fordringer som hovedregel er indkomstopgørelsen uvedkommende, få forskellig betydning afhængigt af kreditors/debitors skatteforhold.

24 24 - Begrebet "effektiv disponibel rea]rente" - dvs. den effektive rente korrigeret for beskatning og prisstigningsforventning - varierer derfor fra person til person. Dette er en af grundene til, at man må vente, at indekserede fordringer, såfremt de introduceres, ikke vil fortrænge traditionelle fordringer, men at man vil få et marked, hvor begge fordringsformer findes. Uanset at de enkelte elementer i renten næppe i praksis kan kvantificeres, vil det være nyttigt at anskueliggøre sammenhængene ved hjælp af det regneeksempel, der er opstillet i bilag a, hvor formålet har været under bestemte forudsætninger at beskrive tidsprofilen i ydelse og restgæld ved indekslån og traditionelle lån. I dette eksempel er elementerne: Effektiv rente af traditionelt lån 17,4 pct. p.a. -r korrektion for 60 pct. skat af direkte rente -i-9,0 - - Effektiv disponibel rente 8,4 pet. p.a. -r korrektion for prisstigningsforventning... ^7,7 - - Effektiv disponibel realrente 0,7 pct. p.a. Under disse forudsætninger med hensyn til beskatning og prisstigningsforventninger vil udgangspunktet for en vurdering af indeksrenten herefter være: Effektiv disponibel realrente 0,7 pct. p.a. + korrektion for 60 pct. skat 1,2 - - Effektiv realrente (indeksrenten) 1,9 pct. p.a. Det fremgår af eksemplet, at indeksrenten vil ligge meget væsentligt under den effektive rente af traditionelle fordringer. Forskellen er betydelig større end svarende til prisstigningsforventningen. Denne ekstra forskel kan henføres til, at debitor for at betragte indekslån som et alternativ til traditionelle fordringer vil kræve en kompensation

25 25 i form af lavere rente, fordi justering af restgæld (indekstillæg) ikke vil berettige til skattemæssige fradrag, sådan som det er tilfældet, når inflationskompensationen indgår som et af elementerne i rentedannelsen. Man kan udtrykke det på den måde, at fordi debitor ikke kan opnå den subsidiering via skattefordel, som han vil få, når prisstigningselementet er et led i selve rentebegrebet, må han opnå en godtgørelse hos kreditor i form af lavere rente. Kreditor kan på sin side være villig til at nøjes med den lavere rente,hvis indekstillægget ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Det fremgår heraf, at indekslån for en kreditor er et akceptabelt alternativ, såfremt han er skattepligtig, samt at fordelen ved, at indekstillæg ikke er skattepligtig indkomst for en kreditor, vil øges med stigende marginalskat. Det omvendte vil være tilfældet for en debitor; her vil indekslån være fordelagtigst ved lav marginalskat, fordi den økonomiske gevinst ved, at renteudgifter er fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er relativt begrænset. Da der naturligvis kun vil findes én markedsrente på hvert af de to markeder følger heraf, at tilstedeværelsen af to markeder vil tillade markedsdeltagere, hvis beskatningsforhold afviger fra de grupper, der har skabt ligevægt, at opnå bedre vilkår, end hvis der kun findes ét marked. 10. Som anført er det vanskeligt at: vurdere, hvor renten af indekserede fordringer vil placere sig, når markedet for indeksfordringer er blevet etableret i tilstrækkeligt omfang," men en vis vejledning kan man måske hente i, at renteniveauet i perioder, hvor prisstigningerne var lave (som f.eks. i 30'erne) og derfor næppe har haft større betydning for rentedannelsen, lå omkring 4-5 pct. Denne periode var imidlertid samtidig kendetegnet af lav økonomisk vækst og en dermed følgende begrænset kreditefterspørgsel, ligesom marginalbeskatningen var væsentlig lavere end nu.

26 2 (i Sammenfattende må man formode, a": markedsrenten på indeksobligationer under normale kreditforhold vil ligge på et niveau af størrelsesordenen 4-5 pct. p.a. ^Hertil svarer, med kurser omkring pari, 1,6-2 pct. p.a. i disponibel realrente ved en marginalskatteprocent på 6o). For en långiver/låntager med ikke helt beskedne prisstigningsforventninger og samme beskatningsforhold har den effektive disponible realrente i flere perioder været mindre og endog negativ på traditionelle fordringer. I det lange løb vil en tilstand ned mærkbart højere effektiv disponibel realrente af indeksobligationer end af traditionelle obligationer imidlertid næppe være holdbar, og det må derfor antages, at den på grund af større gennemsigtighed forøgede indeksrente til en vis grad vil smitte af på renten af traditionelle obligationer. Indførelse af indeksobligationer må med andre ord ventes at ville gøre markedet mere prisstigningsbevidst, end det tilsyneladende har været tilfældet i den lange periode, hvor der kun har været mulighed for traditionel låntagning og placering. I det omfang, en sådan tendens slår igennem, vil resultatet blive et højere renteniveau også for traditionelle obligationers vedkommende. Rentedannelsen vil endvidere afhænge af nogle betydende kreditor- og debitcrgruppers valg af fordringsform. På kreditorsiden kan nævnes livforsikringsselskabernes placeringer, der vil være bestemt af omfanget af deres indekserede forsiki^ingsforpligtelser. På debitor siden vil mejet afhænge af, om almennyttigt byggeri vil komme til at anvende indeksfinansiering. 11. I det foregående er for langfristede fordringers vedkommende alene diskuteret rentevilkårene for obligationslån, dvs. overvejende lån ydet af realkreditinstitutterne. Introduktion af indekslån må imidlertid antages at få en følgevirkning dels på størrelsen af realkreditinstitut- ternes lån, dels på vilkårene for lån med pantesikkerhed efter indekslån. Opskrivningen af restgælden vil siledes sandsynligvis føre til, at realkreditinstitutterne Dliver mere forsig-

Skat af negative renter

Skat af negative renter - 1 Skat af negative renter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har udarbejdet et udkast til et lovforslag om beskatningen af det særegne fænomen negative renter. Gennem de

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 18. december 2014. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 18. december 2014. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. Lovtidende A 2014 Udgivet den 18. december 2014 16. december 2014. Nr. 1403. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. I medfør af 8, stk. 7, og 39, stk. 3, i lov om realkreditlån

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen Skatteudvalget L 98 - O Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen SKM-nummer Myndighed SKM2005.140.LR Ligningsrådet Dokumentets dato 15. marts 2005 Dato for offentliggørelse 29. marts

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9

Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9 Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2004 2003 2003 Netto

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt J.nr. 2011-318-0348 Dato: 28. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 14. februar

Læs mere

Rettevejledning sommereksamen 2008

Rettevejledning sommereksamen 2008 Rettevejledning sommereksamen 2008 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Opgivelse af fuld skattepligt: Anders Astrups skattepligt til Danmark ophører den 1. januar 2007, hvor den private bolig samt aktierne i Bourgogne

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Endelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer. kapitalcenter. D, G og I af 24. maj 2012, i serie 91D

Endelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer. kapitalcenter. D, G og I af 24. maj 2012, i serie 91D Endelige vilkår til prospekt for udbud af realkreditobligationer udstedt ud af kapitalcenter D, G og I af 24. maj 2012, i serie 91D (inkonverterbare stående obligationer i DKK) Obligationsvilkår Udsteder

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 30. april 2011 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 6. maj 2011 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Ugeseddel nr. 14 uge 21

Ugeseddel nr. 14 uge 21 Driftsøkonomi 2 Forår 2004 Matematik-Økonomi Investering og Finansiering Mikkel Svenstrup Ugeseddel nr. 14 uge 21 Forelæsningerne i uge 21 Vi afslutter emnet konverterbare obligationer og forsætter med

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer 1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer Udgivet af KonkurrenceRådet 1997 Indhold Indledning Pengeinstitutternes højrentekonti Obligationer Omkostninger ved individuel opsparing

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. 1)

Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. 1) BEK nr 1035 af 01/09/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 182-0016 Senere ændringer til

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Redegørelse fra arbejdsgruppen vedr. den skattemæssige behandling af indeksering af fordringer

Redegørelse fra arbejdsgruppen vedr. den skattemæssige behandling af indeksering af fordringer Redegørelse fra arbejdsgruppen vedr. den skattemæssige behandling af indeksering af fordringer Skattedepartementet August 1976 Betænkning nr. 779 ISBN 87-503-2065-3 Statens trykningskontor Fi 00-50-bet.

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

Realkreditobligationer

Realkreditobligationer Skitsering af lånemarkedet i DK vs. kontantlån Fastforrentede lån tilpasningslån (FlexLån) udvikling og huspriser Warning: kortfattet simplificeret skitsering af et komplekst område! Den interesserede

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Ordforklaring til Långuide

Ordforklaring til Långuide 20. april 2015 Ordforklaring til Långuide Oversigt Belåningsinterval... 2 Delydelse... 2 Effektiv rente ekskl. omkostninger... 2 Fradragskonto... 2 Færdigmelding i forbindelse med forhåndslån... 3 Kalkulationsrente...

Læs mere

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39)

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39) J.nr. 2007-611-0004 Dato: 20. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13- Forslag til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig

Læs mere

Skitsering af lånemarkedet i DK

Skitsering af lånemarkedet i DK Skitsering af lånemarkedet i DK Obligationslån vs. kontantlån Fastforrentede lån tilpasningslån (FlexLån) udvikling og huspriser Warning: kortfattet simplificeret skitsering af et komplekst område! Den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

Om forældrekøb og senere salg

Om forældrekøb og senere salg - 1 Om forældrekøb og senere salg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Forældrekøb er igen blevet et hit, og nu ikke blot for at skaffe barnet en bolig, men som et mangeårigt investeringsprojekt.

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 1 RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave 1 Spørgsmål 1.1. Værktøj Det er i opgaven oplyst, at erhvervelsen af værktøjet var nødvendigt for Anders Albertsen til bestridelsen af arbejdet. Uanset at formodningen

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Februar 2016 dok. nr. 22102/16 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

NORDRE PAKHUSVEJ 1 BYG ApS

NORDRE PAKHUSVEJ 1 BYG ApS NORDRE PAKHUSVEJ 1 BYG ApS Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 01/06/2014 Per Frost Dirigent Side 2 af 13 Indhold

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT. 1. halvår 2005. GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11

Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT. 1. halvår 2005. GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11 Fondsbørsmeddelelse 11/2005 12. august 2005 HALVÅRSRAPPORT 1. halvår 2005 GrønlandsBANKEN 1. HALVÅR 2005 1/11 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår 2. kvartal 2. kvartal Året

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, september 2016

Bolig: Låneanbefaling, september 2016 Bolig: Låneanbefaling, september 2016 26. september 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Negative renter og positive boligmarkeder Den Europæiske Centralbank (ECB) har i år udvidet både længden og

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR 1 Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM2008.420.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Næstved fandt ved en dom af 1/4 2008, at en nedsættelse

Læs mere

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender - 1 Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Reglerne om personers fradragsret for tab på fordringer har i en årrække været uklare. Siden 2010 har

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, marts 2017

Bolig: Låneanbefaling, marts 2017 Bolig: Låneanbefaling, marts 2017 14. marts 2017 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er fortsat med at stige i begyndelsen

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

7.32.27.4 Deponerede beløb for lån mv. -72.000-96.000-119.000-119.000 7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager

7.32.27.4 Deponerede beløb for lån mv. -72.000-96.000-119.000-119.000 7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Foreløbige skøn for finansposter 2012-2015 Skønnene for Økonomiudvalgets finansposter i budget 2012 blev udarbejdet i december 2010 af Økonomiforvaltningen

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

Realkredit Danmark Skattepjece. Skattepjece

Realkredit Danmark Skattepjece. Skattepjece Realkredit Danmark Skattepjece Skattepjece Indledning Denne pjece beskriver i hovedtræk reglerne for selskabers beskatning i forbindelse med realkreditlån. Du kan blandt andet læse om de skattemæssige

Læs mere

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel NR. 4 APRIL 2010 Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel Medierne har i den senere tid kunnet berette om EU-forslag, som bringer det danske realkreditsystem i fare. EU-Kommissionen

Læs mere

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1 RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 1.1.1 Erstatning a) Beskatning Besvarelsen bør indeholde en redegørelse for, hvorledes de pådømte erstatningskrav beskattes. Redegørelsen foretages

Læs mere

Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2

Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 1 Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 Opgavetekst Generelle oplysninger: Der ses i nedenstående opgaver bort fra skat, transaktionsomkostninger,

Læs mere

TWENTY ONE LEARNING ApS

TWENTY ONE LEARNING ApS TWENTY ONE LEARNING ApS Åbenrå 35 1124 København K Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er godkendt den 01/07/2016 Sami Albeik Dirigent Side 2 af 10 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013

Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage

Læs mere

Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner

Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner Indenrigs- og Sundhedsministeriet Furesø Kommune Dato: 8. marts 2011 Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner I forlængelse af aftalen af 3. marts 2005

Læs mere

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen.

Tilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen. - 1 Låneomkostninger - udstedelse af virksomhedsobligationer - avanceopgørelse efter kursgevinstlovens 26, stk. 4 - Højesterets dom af 19/10 2015, sag 163/2014. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Østre Messegade 4 ApS

Østre Messegade 4 ApS Østre Messegade 4 ApS CVR: 29227292 2014-15 01.10.2014 30.09.2015 en er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den: 28. februar 2016 Østre Messegade 4 ApS Ved Bommen 7 2820 Gentofte

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

1. kvartal 1. kvartal Hele året

1. kvartal 1. kvartal Hele året (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2002 2001 2001 Nettorente- og gebyrindtægter... 38.006 38.356 160.644 Kursreguleringer... - 1.412 + 5.475 + 7.161 Andre ordinære

Læs mere

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Budget- og regnskabssystem for regioner 4.5 side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Kontoplanens hovedkonto 1-4 omfatter regionens egentlige

Læs mere

vexa-ordbog over finansielle begreber

vexa-ordbog over finansielle begreber vexa-ordbog over finansielle begreber Hovedstol Det beløb som De låner og som bliver tinglyst på ejendommens tingbogsattest. Løbetid Det antal år det tager at betale lånet tilbage. Terminer Vexa Finans

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

KOPI. Den selvejende Institution "Parkhallen" Årsrapport for Langmarksvej 47, 8700 Horsens. CVR-nr

KOPI. Den selvejende Institution Parkhallen Årsrapport for Langmarksvej 47, 8700 Horsens. CVR-nr Den selvejende Institution "Parkhallen" Langmarksvej 47, 8700 Horsens CVR-nr. 13 55 48 38 Årsrapport for 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet, den Som dirigent:... Indholdsfortegnelse KOPI Ledelsesberetning

Læs mere

1. halvår 1. halvår Hele året

1. halvår 1. halvår Hele året (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. halvår 1. halvår Hele året 2001 2000 2000 Nettorente- og gebyrindtægter... 82.584 74.143 148.406 Kursreguleringer... + 3.433-18.074 + 411 Andre ordinære

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

CASLAN ApS. Fjellebrovej Næstved. Årsrapport 1. juli juni 2015

CASLAN ApS. Fjellebrovej Næstved. Årsrapport 1. juli juni 2015 CASLAN ApS Fjellebrovej 16 4700 Næstved Årsrapport 1. juli 2014-30. juni 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2015 Lars Rohbrandt Dirigent Side 2

Læs mere