Studieordning 2016 Professionsbachelor i Ernæring og sundhed

Transkript

1 Studieordning 2016 Professionsbachelor i Ernæring og sundhed 1

2 Indhold 1.0 Indledning Uddannelsens formål og opbygning Dimittendprofil Overblik over uddannelsens opbygning og indhold Principper for uddannelsens opbygning Prøver på uddannelsen Temaer på uddannelsen Fordelingen af fagområder Uddannelsens semestre Basisdel Basisdel - Første semester: Mad og sundhed i husholdningen Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Basisdel - Andet semester: Mad og sundhed i professionelle måltider Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Studieretning - Fødevarer og Ledelse Fødevarer og Ledelse - Tredje Semester: Sunde måltider produkter, koncepter og metoder Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Fødevarer og Ledelse - Fjerde Semester: Sunde måltider organisering, produktion og ledelse Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Fødevarer og Ledelse - Femte Semester: Bæredygtig sundhed: projektledelse og innovation Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve... 20

3 3.2.4 Fødevarer og Ledelse - Sjette Semester: Ledelse, kommunikation, formidling og organisation Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Studieretning Sundhedsfremme og Diætetik Sundhedsfremme og Diætetik - Tredje Semester: Ernæring, sygdom og formidling Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Sundhedsfremme og Diætetik - Fjerde Semester: Mad, sundhed og formidling Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Sundhedsfremme og Diætetik - Femte Semester: Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Sundhedsfremme og Diætetik - Sjette Semester: Sundhedsfremme og diætetik i teori og praksis Indhold Læringsudbytte Forudsætninger for at gå til prøve Afsluttende del - Syvende Semester: Professionen i teori og praksis Indhold Læringsudbytte Forudsætning for at gå til prøve Praktik i uddannelsen Godkendelse af praktiksted Samarbejde med praktikstedet Den studerendes opgaver i forbindelse med praktik Udlandspraktik Undervisnings og arbejdsformer på uddannelsen

4 5.1 Studieaktivitet på Ernæring og sundhedsuddannelsen Studieaktivitetsmodellen Læsning af tekster på fremmedsprog Internationalisering Regler for prøver på uddannelsen Kriterier for vurdering af forudsætningsgivende studieaktiviteter til en given prøve Til-/afmelding prøver Syge- og omprøver Hjælpemidler Særlige prøvevilkår Eksamenssnyd, plagiering m.v Klager over prøver og anke af afgørelser Krav til skriftlige opgaver og projekter Merit, studieskift, overflytning og orlov Merit Generelle forhold Ikrafttrædelse og overgangsordninger Ikrafttrædelse Overgangsordning Hjemmel Bilag 1, Fællesdel for Ernæring og sundhed

5 1.0 Indledning Ernæring og sundhedsuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, uddanner professionsbachelorer i ernæring og sundhed til at varetage samfundsmæssige funktioner i relation til mad, måltider, fødevarer, ernæring og diætetik. Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb videreføres en mere end 100-årig tradition for husholdningsuddannelse med fokus på at skabe bedre liv for den enkelte og for de mange, gennem arbejde med madens og ernæringens tekniske, kulinariske, fysiske, psykiske, sociale og kulturelle dimensioner både for raske og syge. I omverdenen efterspørges professionsbachelorer i ernæring og sundhed, der selvstændigt kan arbejde på højt professionelt niveau i monofaglige og tværprofessionelle sammenhænge under anvendelse af teoretisk indsigt og praktiske kundskaber. På Ernæring og sundhedsuddannelsen arbejder den studerende på den baggrund med at kombinere teoretisk undervisning med praksis gennem praktikophold, virksomhedsbesøg og caseopgaver samt praktiske øvelser i køkkener og laboratorier. Uddannelsen tilrettelægges med anvendelse af differentierede undervisnings- og læringsformer, og der stilles høje krav til den studerende, idet uddannelsen tilrettelægges som et fuldtidsstudium. 2.0 Uddannelsens formål og opbygning 2.1 Dimittendprofil Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed er ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at arbejde professionelt med sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering via mad og måltider samt ernæring med afsæt i professionens rammer og etik i et nationalt og internationalt perspektiv. Professionsbacheloren opnår både teoretiske og praktiske kompetencer og uddannes til at være refleksiv og kritisk. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og praktisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Uddannelsen indeholder to studieretninger: Sundhedsfremme og Diætetik samt Fødevarer og Ledelse. Kernekompetencer for professionsbachelorer i ernæring og sundhed: Generelt: Selvstændigt initiere, gennemføre og lede processer inden for ernæring og sundhed, fødevarer, mad, måltider og diætetik Selvstændigt analysere, metodisk håndtere og kvalitetssikre sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau Udvikle og implementere mad- og måltidspolitik, samt kommunikere situationsbestemt ud fra en professionel helhedsforståelse Arbejde evidensbaseret, udviklingsorienteret og tværprofessionelt samt omsætte viden, formidle og undervise inden for professionens vidensfelt Specifikke kernekompetencer for dimittender fra studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik: Analysere, initiere, udføre og evaluere sundhedsfremmende initiativer Håndtere diætetiske og ernæringsfaglige problemstillinger i samarbejde med borgere 5

6 Stille ernæringsdiagnose, ernæringsscreene, diætbehandle og udøve ernæringsterapi for patienter og borgere Formidle om og udøve forebyggende, behandlende, rehabiliterende og adfærdsændrende kost- og diætvejledning Specifikke kernekompetencer for dimittender fra studieretningen Fødevarer og Ledelse: Koordinere, udvikle, gennemføre og lede madproduktion af høj kulinarisk og ernæringsmæssig kvalitet Koordinere, udvikle, gennemføre og lede måltidsprocesser Initiere, dokumentere, evaluere og kvalitetssikre processer i relation til fødevaresikkerhed, hygiejne, bæredygtighed og økonomi Arbejde innovativt med produkt-, recept- og konceptudvikling Professionsudøvernes virksomhedsfelt er private og offentlige institutioner og virksomheder, herunder sundhedstilbud i det regionale sundhedsvæsen, de kommunale sundhedscentre, offentlige og private interesseorganisationer, fødevareproducerende virksomheder, uddannelsessteder samt selvstændig virksomhed. Professionsudøvernes virke er kvalificering af sunde mad- og måltidsløsninger gennem udvikling, drift samt sikring og styring af produktion fødevarer, mad og måltider af ernæringsmæssig, sensorisk og hygiejnisk høj kvalitet samt at understøtte borgeres almene sundhedstilstand, blandt andet ved at understøtte sammenhængende behandlingsforløb for borgere og patienter gennem sundhedsfremmende tiltag, adfærdsændringer og diætbehandling. Professionsudøvernes udviklingsperspektiver er at medvirke til at styrke forskning og udvikling inden for professionens kernefelter, at styrke professionens teknologiske, ledelsesmæssige og professionelle værktøjer samt at styrke fødevarer, mad og måltiders betydning for sundhed, rehabilitering og det sunde hverdagsliv. 2.2 Overblik over uddannelsens opbygning og indhold Studieordningerne er opbygget af en fællesdel og en institutionsspecifik del. Fællesdelen er anført i bilag [1] sidst i studieordningen og er en udfoldelse af 7 i Ernæring og sundhedsuddannelsens uddannelsesbekendtgørelse. Fællesdelen er udarbejdet af de udbydende uddannelsesinstitutioner, Professionshøjskolen Metropol, University College Sjælland, UCSYD og VIA University College. Uddannelsen er opbygget af syv semestre, hvoraf de to første semestre udgør en fælles basisdel. Herefter vælger den studerende mellem to studieretninger: Fødevarer og Ledelse eller Sundhedsfremme og Diætetik. I de enkelte semestre indgår henholdsvis teoretiske, praktiske, tværprofessionelle samt valgfrie studieelementer. Nedenstående skema viser en oversigt over antal ECTS-point inden for de fire felter, som dækkes i det enkelte semester Basisdel 1. semester Mad og sundhed i husholdningen 2. semester Mad og sundhed i professionelle målti- Teori Praktik Tværprofessionelle (teori) Valgfrie elementer 6

7 Studieretning Fødevarer og Ledelse der 3. semester Sunde måltider - produkter, koncepter, metoder 4. semester Sunde måltider - organisering, produktion, ledelse 5. semester Bæredygtig sundhed - projektledelse og innovation 6. semester Ledelse, kommunikation og formidling 3. semester Ernæring, sygdom og formidling 4. semester Ernæring, sundhed og formidling 5. semester Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser 6. semester Sundhedsfremme og diætetik i teori og praksis Studieretning Sundhedsfremme og Diætetik med toning Sundhedsfremme og Forebyggelse Sundhedsfremme og Diætetik med toningen Klinisk Diætetik 3.semester 4.semester 5.semester Ernæring, sygdom og formidling Ernæring, sundhed og formidling Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser 6. semester Sundhedsfremme og Diætetik i teori og praksis Afsluttende del 7. semester Professionen i praksis (teori 10 (teori) (teori) (teori) (teori) (teori) 30 7 (teori) 10 (teori)

8 For studerende, som tilbydes et individuelt tilrettelagt forløb som følge af perioder med sygdom, orlov eller andet, vil den progression, som er skitseret i skemaet ovenfor, ikke kunne fastholdes. 2.3 Principper for uddannelsens opbygning Efter uddannelsens første studieår vælger den studerende studieretning. Der er frit optag på de to studieretninger Fødevarer og Ledelse og Sundhedsfremme og Diætetik. På studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik kan desuden søges om toningen Klinisk Diætetik, som udløser autorisation fra styrelsen for patientsikkerhed. Der er begrænsning på antallet af pladser på toningen Klinisk Diætetik. For den studerende, som følger denne toning, indgår dette som valgfrie elementer. 2.4 Prøver på uddannelsen Jf. Ernæring og sundhedsuddannelsens uddannelsesbekendtgørelse kapitel 3, gælder følgende retningslinjer for eksamener på uddannelsen: Alle prøver placeres i slutningen af et semester. Der er mødepligt til praktikken. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til afsluttende semesterprøve. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Nedenstående skema viser en oversigt over prøver på uddannelsen. Prøveform Basisdel 1. semester Prøve 1a Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 15 Prøve 1b Teoretisk Intern Mundtlig/ skriftligt Gruppe 5 Prøve 1c Teoretisk Intern Skriftlig Individuel semester Teoretisk Ekstern Mundtlig Individuel 30 Studieretning Fødevarer og Ledelse 3.semester Prøve 3a Teoretisk Intern Skriftlig/mundtlig Gruppe/ individuel Prøve 3b Praktisk Intern Skriftlig/mundtlig Gruppe/ individuel 4.semester 5.semester Teoretisk/valgfrit Intern Mundtlig Individuel 30 Prøve 5a Teoretisk Ekstern Skriftlig/mundtlig Gruppe/ Individuel Prøve 5b Teoretisk/ tværprofes- Intern Mundtlig Gruppe 10 ECTS

9 sionelt 6.semester Prøve 6a Teoretisk/ praktisk Intern Skriftlig Individuel 20 Prøve 6b Valgfrit Intern Skriftlig Individuel 10 Studieretning Sundhedsfremme og Diætetik 3.semester Prøve 3a Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 20 Prøve 3b Toning SF Praktisk Intern Skriftlig/mundtlig Individuel/gruppe 10 Prøve 3b Toning KD Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 10 4.semester 20 Prøve 4b Toning SF Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 10 Prøve 4b Toning KD 5.semester Prøve 4a Praktisk Intern Mundtlig Individuel/gruppe Teoretisk/praktisk Intern Skriftlig/mundtlig Individuel 10 Prøve 5a Teoretisk - projektorienteret forløb Ekstern Mundtlig Gruppe 20 Prøve 5b 6.semester Prøve 6a Teoretisk/ praktisk Intern Mundtlig Gruppe 10 Intern Skriftlig Individuel 10 Prøve 6b Toning SF Prøve 6b Toning KD Afsluttende del Teoretisk/ praktisk/ inkl. valgfrit element Teoretisk/ tværprofessionelt Praktisk/valgfrit element Intern Skriftlig Individuel 30 Intern Mundtlig Individuel 30 9

10 7. semester Teoretisk /praktisk projektorienteret forløb Alle prøver vil fremgå af eksamensbeviset. Ekstern Mundtlig Individuel eller gruppe Temaer på uddannelsen På Ernæring og sundhedsuddannelsen indgår en række temaer. Tema 1-4 er fællestemaer for alle Ernæring og sundhedsuddannelser i Danmark. Tema 5-7 er specifikke temaer for Ernæring og sundhedsuddannelsen på Metropol. Tema 1 Ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse Tema 2 Fødevareproduktion, forbrugeradfærd og ledelse Tema 3 Metode og formidling Temaer på uddannelsen Ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse Temaet sætter fokus på ernæringens indflydelse på kroppens funktioner, processer og udvikling samt forebyggelse af sygdomme. Det gøres med afsæt i grundlæggende teorier, begreber og metoder inden for professionsområdet. Den studerende træner i at arbejde med problemstillinger i relation til sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering på individuelt og samfundsmæssigt plan i forhold til de officielle anbefalinger. Den studerende møder praksis i semesterets forløb og kombinerer herigennem læring om teori og praksis. Fødevareproduktion, forbrugeradfærd og ledelse Temaet sætter fokus på fødevarer, mad og måltider. Der arbejdes med råvarer, forarbejdningsmetoder, hygiejne, kulinarisk kvalitet og sensorik i relation til fødevarer, mad- og måltidsproduktion. Der er fokus på organisation og ledelse i relation til mad og måltider. Den studerende beskæftiger sig med forholdet mellem forbruger og producent af fødevarer og måltider i et bæredygtigheds- og markedsperspektiv. Fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed og forbrug sættes i relation til det politiske systems regulering af produktion og marked. Den studerende træner i at opnå kvalifikationer inden for mad og måltidsproduktion. Metode og formidling Temaet sætter fokus på videnskabsteoretiske og metodemæssige problemstillinger, som har relevans for professionsfeltet. Der arbejdes med kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Fokus ligger på problemorienterede og anvendelsesorienterede aspekter både i forhold til metoder, design, generering af empiri og analyse. Den studerende træner desuden formidling relateret til ernæring og sundhed, og skal herudover kunne forholde sig refleksivt til formidlingens mål, rammer og vilkår. Formidlingen antager forskellige former afhængig af kontekst, formål og mål for formidlingsaktiviteten. Den studerende introduceres til og deltager i aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for feltet ernæring og sundhedsfeltet. Antal ECT S

11 Tema 4a Fødevarer og ledelse Tema 5a Fødevarer og ledelse Tema 6a Fødevarer og ledelse Tema 4b Sundhedsfremme og diætetik Tema 5b Sundhedsfremme og diætetik Organisation, ledelse og produktion Temaet sætter fokus på måltids-, og fødevarekoncepter. Der arbejdes med de krav og forventninger forbrugere samt offentlige og private brugere har til kvalitet, fødevaresikkerhed og sundhed, samt hvordan disse reguleres og kontrolleres, samt hvordan virksomheder med udgangspunkt heri kan tilrettelægge produktion og distribution. Med udgangspunkt i anvendt viden og eksisterende virksomheder/organisationer, arbejdes teoretisk og metodisk med at identificere og vurdere produktion i et ledelses- og produktionsteknologisk perspektiv. Med afsæt i teori og gennem refleksion arbejdes der med mono- samt tværfaglig udvikling af personlige kompetencer som fagprofessionel og professionel samarbejdspartner i en tværprofessionel kontekst. Projektledelse, innovation og kommunikation i praksis Temaet sætter fokus på praksisorienterede indsatser i professionsfeltet ud fra et ledelsesperspektiv med fokus på organisatoriske rammer og branchekendskab. Det gøres med afsæt i teorier inden for innovation, projektledelse, økonomi, kommunikation og formidling. Den studerende udvikler færdigheder og kompetencer inden for ledelse og organisering af projekter inden for professionsfeltet med afsæt i et bredt sundhedsbegreb. Projekter kan eksempelvis tematisere ernæring, fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø, service, måltidsværtskab, events og bæredygtighed. Ledelse og profession Temaet sætter fokus på opnåelse af praksiserfaringer og refleksioner i forhold til ledelse i professionsfeltet. Der er fokus på udvælgelse og anvendelse af relevante undersøgelser, teorier og metoder. Den studerende arbejder selvstændigt og refleksivt med praksisnære og teoretiske problemstillinger. I forlængelse heraf opnår den studerende kompetencer til at identificere egne læringsbehov, indgå i tværprofessionelt samarbejde samt udvikler professionalisme i relation til forskellige organisatoriske kontekster. Behandling og intervention i et formidlende perspektiv Temaet sætter fokus på diætetisk behandling og forandringsprocesser i relation til livsstilsintervention. Desuden arbejdes der med generelle aspekter ved ernæringsterapi. Der lægges vægt på forståelse af diætprincipper samt den bagvedliggende evidensbaserede viden. Den diætetiske behandling og ernæringsterapi sættes i relation til patientens/borgerens familiemæssige situation samt etiske, psykiske, sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Med afsæt i teori og refleksion arbejdes mono- og tværfagligt med at opnå udvikling af personlige kompetencer som vejleder, behandler og professionel samarbejdspartner i en tværprofessionel kontekst. Sundhedsindsatser i praksis Temaet sætter fokus på planlægning og udførelse af sundhedsfremmende, forebyggende eller rehabiliterende indsatser i offentlig eller privat regi under hensynstagen til målgruppers hverdagsliv samt organisatoriske og strategiske rammer. Det gøres med afsæt i teorier, begreber og metoder inden for professionsområdet. Den studerende udvikler faglige og personlige kompetencer til at varetage arbejdsprocessen relateret til indsatser, herunder at kunne

12 Tema 6b Sundhedsfremme og forebyggelse Tema 7 Professionsbachelor i ernæring og sundhed udføre selve indsatsen i praksis. Professionen i praksis Temaet sætter fokus på opnåelse af praksiserfaringer fra professionsfeltet hvor ernæring og sundhed er i centrum i forhold til sundhedsfremme og diætetik. Der er fokus på udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder i praksis inden for professionen. Den studerende arbejder selvstændigt med at vurdere professionens praksisnære og teoretiske problemstillinger samt reflektere over professionens praksis. I forlængelse heraf arbejder den studerende med at udvikle professionalisme og handlekompetence i relation til professionen, identificere egne læringsbehov og indgå i tværprofessionelt samarbejde. Professionens anvendelse Den studerende arbejder med praksisnære og tværvidenskabelige problemstillinger relateret til praktikforløbet under inddragelse af relevant teori. Den studerende arbejder selvstændig med anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder og forholder sig til resultater fra praksisrelaterede udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejder samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingerne Fordelingen af fagområder I Ernæring og sundhedsuddannelsen indgår som minimum undervisningsaktiviteter inden for de nedenfor nævnte fag svarende til angivelsen af ECTS-point. Fagområder Antal ECTS Antal ECTS Sundhedsvidenskabelige fag i alt 63 Mad og måltider 5 Diætetik, kostplanlægning og vurdering* 7 Naturvidenskabelige fag i alt 63 Ernæring* 10 Anatomi og fysiologi 5 Biokemi 5 Fødevareteknologi 5 Humanistiske fag i alt 42 Pædagogik 5 Psykologi 5 Videnskabsteori og metode 5 Samfundsvidenskabelige fag i alt 42 Sociologi 5 Ledelse og organisation** 5 Videnskabsteori og metode 5 12

13 I alt 210 *primært studieretningen Sundhedsfremme og diætetik **primært studieretningen Fødevarer og ledelse 3.0 Uddannelsens semestre Ernæring og sundhedsuddannelsen er opbygget af syv semestre á 30 ECTS, som den studerende skal gennemføre, for at kunne betegne sig professionsbachelor i ernæring og sundhed. Uddannelsens første to semestre udgør basisdelen. Derefter vælger den studerende mellem to studieretninger 3.1 Basisdel Ernæring og sundhedsuddannelsens basisdel giver den studerende kompetence til at reflektere over maden og måltidets betydning for sundhed og det gode liv gennem viden om ernæringsfysiologi og fødevarehåndtering samt viden om målgrupper og formidling Basisdel - Første semester: Mad og sundhed i husholdningen Semestret udgøres af et teoretisk element (30 ECTS), og trækker på tema 1: Ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse og tema 2: Fødevareproduktion, forbrugeradfærd og ledelse Indhold Semesteret er opbygget med henblik på at kvalificere den studerende inden for professionens grundlæggende videns- og praksisområder. Omdrejningspunktet i undervisningen og i den studerendes arbejde er at tilegne sig professionsfaglige kompetencer inden for særligt det ernæringsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og fødevarevidenskabelige område. Undervisningens indhold vægtes således, at den studerende kvalificeres til at analysere og vurdere kvaliteten af måltidssammensætning og fødevareforbrug i små husholdninger og mindre enheder, samt er i stand til at identificere professionsrelevante problemstillinger i dette arbejde under hensyntagen til kommunikative og formidlingsmæssige forhold. Den studerende arbejder med ernæringsfysiologi, kostvaner og anbefalinger, forbrugeradfærd, mad- og måltidskultur samt livsstil og levevilkårs betydning for sundhed. Den studerende arbejder endvidere med fødevarekvalitet, bæredygtighed, ressourceforbrug, fødevarelovgivning, sensorik, hygiejne og tilberedningsmetodik. Den studerendes erfaringer og praktiske færdigheder styrkes løbende i en række øvelser, hvor der undervises, trænes og øves i køkken- og laboratoriefaglokaler Læringsudbytte Efter semesteret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Redegøre for og reflektere over sammenhængen mellem kost, madkultur og fysiologiske ændringer gennem livet 2. Redegøre for basal ernæringsfysiologi 3. Redegøre for og reflektere over sammenhængen mellem levevilkår, sundhed og samfund 13

14 4. Redegøre for og reflektere over fødevarekvalitet i et sundhedsmæssigt, forbrugerpolitisk og miljømæssigt perspektiv 5. Analysere og reflektere over husholdningers hverdagsliv i et professionsfagligt perspektiv med særligt fokus på fødevarer og forbrug Færdigheder 1. Formidle faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger på individ-, gruppeog strukturelt niveau i relation til mad og ernæring 2. Inddrage relevante forsknings- og udviklingsbaserede resultater fra professionsområdet 3. Vurdere familier og små husholdningers forbrug i forhold til ernæring, fødevarehåndtering, bæredygtighed og madkultur Kompetencer 1. Identificere egne læringsbehov 2. Identificere professionsfaglige problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag 3. Anbefale ændringer og selvstændigt indgå i kommunikation med borgeren med særligt fokus på ernæring, fødevarehåndtering, bæredygtighed og madkultur Forudsætning for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til første semesters prøver: Den studerende skal have deltaget i semesterets obligatoriske studieaktiviteter. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i samtlige praktiske øvelser samt de i semesterbeskrivelsen fastsatte to mundtlige præsentationer og tre skriftlige afleveringer. Ved manglende opfyldelse af de enkelte obligatoriske studieaktiviteter, skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål Basisdel - Andet semester: Mad og sundhed i professionelle måltider Semesteret udgøres af et teoretisk element (30 ECTS) som indeholder et tværprofessionelt forløb (3 ECTS). Semestret trækker på tema 1: Ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse, tema 2: Fødevareproduktion, forbrugeradfærd og ledelse samt tema 3: Metode og formidling Indhold Semesteret er opbygget med henblik på at kvalificere den studerende inden for professionens grundlæggende viden- og praksisområder. Omdrejningspunktet i undervisningen og i den studerendes arbejde vil være at tilegne sig professionsfaglige kompetencer inden for særligt det ernæringsvidenskabelige, human- og samfundsvidenskabelige samt det fødevarevidenskabelige område. Undervisningens indhold vægtes således, at den studerende kvalificeres til at analysere og vurdere kvaliteten af måltidssammensætning og fødevareforbrug i professionelle måltidsproduktioner samt identificere professionsrelevante problemstillinger i dette arbejde. Den studerende arbejder med tendenser og innovation inden for fødevare- og måltidskoncepter, målgruppeanalyse og formidling, ledelses- og organisationsteori, lovgivning og standarder, emballage, ressourceforbrug og bæredygtighed, mikrobiologi og fødevaresikkerhed, sensorisk og kulinarisk kvalitet samt praktiske og teoretiske kompetencer inden for tilberedningsmetodik i større måltidproduktioner. Derudover arbejdes der på semesteret med sundhedsfremme og forebyggelse, herunder kostberegninger, ernæringsfysiologi, fysisk aktivitet og sygdomslære samt psykologisk og pædagogisk teori, læringsteori, kulturforståelse og fagdidaktik i relation til mad og måltider. Der inddrages løbende et tværprofessionelt perspektiv. 14

15 Den studerendes erfaringer og praktiske færdigheder styrkes løbende i en række øvelser, hvor der undervises, trænes og øves i køkken- og laboratoriefaglokaler. Den studerende opnår professionsfaglig og tværprofessionel forståelse gennem mødet med kommende, potentielle samarbejdspartnere i branche- og professionsfeltet Læringsudbytte Efter semesteret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Beskrive og reflektere over aktuelle udviklingstendenser i fødevare-og måltidskoncepter 2. Beskrive og forklare processer, udvikling, planlægning, ledelse og gennemførelse af opgaver inden for måltidsproduktion og formidling 3. Redegøre og forklare psykologisk og pædagogisk teori samt beskrive målgrupper og reflektere over forskellige lærings- og formidlingsformer med særligt henblik på mad og måltider 4. Beskrive og reflektere over forebyggende og sundhedsfremmende interventioner, der øger borgerens mulighed for at mestre det sunde hverdagsliv 5. Beskrive og reflektere over egen professionsudøvelse og mulige professionsopgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, samfundsmæssigt og sundhedspolitisk perspektiv Færdigheder 1. Observere og analysere måltidspraksis i relation til specifikke målgrupper og reflektere over og begrunde udvikling af sunde måltidskoncepter 2. Begrunde sundhedsfremmende indsatser til specifikke målgrupper 3. Opøve og udvikle egne færdigheder i forhold til måltidsproduktion i praksis 4. Begrunde og anvende metoder og standarder for hygiejnestyring og kvalitetssikring 5. Identificere faglige og praksisnære problemstillinger og anbefale løsninger til forskellige målgrupper i relation til mad, måltider og køkkenpraksis 6. Formidle faglige og praksisnære problemstillinger til forskellige målgrupper Kompetencer 1. Diskutere og argumentere for sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til specifikke målgrupper med særlig fokus på mad og måltider 2. Udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere måltidsproduktion til mange under hensyntagen til ernæring, sundhed, kvalitet og bæredygtighed 3. Udvikle, begrunde og gennemføre formidlingsindsatser til specifikke målgrupper på baggrund af didaktiske overvejeler og identifikation af målgruppens læringsbehov 4. Vurdere forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i et organisatorisk og samfundsmæssigt perspektiv 5. Vurdere professionsfaglige problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag Forudsætning for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til andet semesters prøve: Den studerende skal have deltaget i semesterets obligatoriske studieaktiviteter. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i samtlige praktiske øvelser samt den i semesterbeskrivelsen fastsatte ene mundtlige præsentation samt fire skriftlige afleveringer. Ved manglende opfyldelse af de enkelte obligatoriske studieaktiviteter, skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål. 15

16 3.2 Studieretning - Fødevarer og Ledelse Studieretningen Fødevarer og Ledelse giver den studerende kompetencer til at arbejde innovativt og udviklingsorienteret med sunde, sikre og bæredygtige måltider og fødevareprodukter i et produktions- og ledelsesperspektiv Fødevarer og Ledelse - Tredje Semester: Sunde måltider produkter, koncepter og metoder Semestret udgøres af et teoretisk element (30 ECTS) og et praktisk element (10 ECTS). Semestret trækker på tema 2: Fødevareproduktion, forbrugeradfærd og ledelse, tema 3: Metode og formidling, tema 4b: Organisation, ledelse og produktion Indhold Semesteret introducerer den studerende til studieretningen med udgangspunkt i udvikling af fødevarekoncepter og -produkter. Den studerende introduceres til og arbejder aktivt med videnskabsteori og metode som grundlag for udvikling af sunde og bæredygtige produkter og fødevarekoncepter. Den studerende opnår færdighed i at arbejde med fødevareprodukter og koncepter på baggrund af viden om marked og madkultur, forbrug, lovgivning, økonomi, fødevarekemi, sensorisk og kulinarisk kvalitet, fødevarehygiejne, fødevare- og emballageteknologi, servicedesign samt ernæring og bæredygtighed. Den studerende opnår undervejs viden om og færdigheder inden for søgning og anvendelse af primærlitteratur, viden om centrale videnskabsteoretiske positioner samt viden om og færdigheder inden for kvantitative og kvalitative metoder (statistik, interviews, deltagerobservation mm.), der anvendes i analyse af marked og produkter samt i produktudvikling. Målsætningen er, at den studerende opnår kompetence til at arbejde systematisk og refleksivt med analyse, udvikling og kvalitetssikring af produkter og koncepter inden for fødevarer og måltider under hensyntagen til studieretningens og professionens etik Læringsudbytte Efter semesteret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Redegøre for processer vedrørende fødevarer og fødevareforarbejdning, funktionel fødevarekvalitet, hygiejne og sensorik i relation til produktudvikling og fødevarekoncepter 2. Analysere produkter, fødevarekoncepter og servicedesign i relation til målgrupper, madkultur og æstetik 3. Redegøre for sundhedsmæssige kvaliteter af fødevarekoncepter og produkter, herunder ernærings- og miljømæssige forhold 4. Redegøre for og reflektere over grundlæggende videnskabsteori og forskningsmetode samt videnskabsteoretiske og metodiske problematikker i forbindelse med produkter og koncepter 5. Redegøre for enkle økonomiske problemstillinger i forbindelse med produkt-og konceptudvikling 6. Redegøre for relevant lovgrundlag og faglige standarder i forhold til produkt og konceptudvikling 7. Reflektere over etiske problemstillinger i relation til professionsfeltet Færdigheder 1. Demonstrere færdighed i kvalitetssikring af fødevareprodukter med fokus på ernæringsmæssig, hygiejnisk, sensorisk og miljømæssig kvalitet 2. Begrunde valg og design af fødevareprodukter og koncepter under inddragelse af æstetik, servicedesign og målgruppeanalyser 3. Begrunde og reflektere over fødevarekemiske forhold af betydning i produktudviklingsprocessen 4. Anvende enkle økonomiske redskaber i relation til fødevareprodukter og koncepter 16

17 5. Indsamle og analysere egen empiri baseret på kvantitative og kvalitative metoder og sætte det i relation til videnskabsteoretiske positioner 6. Inddrage forsknings- og udviklingsbaseret viden i produkt- og konceptudvikling 7. Begrunde etiske overvejelser i relation til professionsfeltet med udgangspunkt i produkter og koncepter Kompetencer 1. Udvikle fødevareprodukter og koncepter på et analytisk, metodisk og videnskabsteoretisk reflekteret grundlag 2. Udarbejde, dokumentere og evaluere processer i relation til produkter og koncepter 3. Designe enkle kvantitative og kvalitative undersøgelser og anvende disse i produktog konceptudvikling 4. Reflektere over videnskabsteoretiske positioner og etik i relation til professionen 5. Identificere væsentlige kvalitetssikringsproblematikker og varetage kvalitetssikring i forbindelse med fødevareprodukter 6. Identificere og vurdere relevante undersøgelser og viden i relation til udvikling af fødevareprodukter og -koncepter under inddragelse af forskellige fagtraditioner og viden om branchemæssige forhold Forudsætning for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til tredje semesters prøve: Den studerende skal have deltaget i semesterets obligatoriske studieaktiviteter. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i samtlige praktiske øvelser samt de i semesterbeskrivelsen fastsatte to mundtlige præsentationer og to skriftlige afleveringer. Ved manglende opfyldelse af de enkelte obligatoriske studieaktiviteter, skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål Fødevarer og Ledelse - Fjerde Semester: Sunde måltider organisering, produktion og ledelse Semestret udgøres af et teoretisk element (30 ECTS) som indeholder et tværprofessionelt (7 ECTS) og et valgfrit element (10 ECTS). Semestret trækker på tema 2: Fødevareproduktion, forbrugeradfærd og ledelse og tema 4b: Organisation, ledelse og produktion Indhold Semesteret kvalificerer den studerende til at arbejde professionelt med alle det sunde og bæredygtige måltids aspekter fra organisation til produktion, kvalitetsstyring og værtskab. Den studerende skal arbejde med måltidsproduktion til forskellige målgrupper under inddragelse af viden om måltider i æstetisk og kulturelt perspektiv, produktionsmetoder, produktionshygiejne, kvalitetsstyring, materialer, organisation, lovgivning, økonomi, ledelse, personaleforhold og arbejdsmiljø samt bæredygtighed og ernæring. Den studerende opnår forståelse for og færdigheder i tværprofessionelt samarbejde samt kommunikation og formidling i relation til professionelle måltider, ligesom de opnår forståelse for forskellige brancher og arenaer inden for professionsfeltet i relation til produktion og organisering af måltider. Målsætningen er samlet set, at den studerende får kompetencer til at arbejde systematisk og refleksivt med organisering, kvalitetssikring og produktion af professionelle måltider i offentlige og private virksomheder samt mad- og måltidsevents med fokus på sundhed, ressourcer og bæredygtighed Læringsudbytte Efter semesteret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Redegøre for og reflektere over ernæringsmæssig, teknologisk, kulinarisk og miljømæssig kvalitet i forbindelse med mad og måltidsproduktion 17

18 2. Redegøre for processer i forbindelse med planlægning og organisering af opgaver inden for mad- og måltidsproduktion 3. Redegøre for grundlæggende produktionshygiejne i forbindelse med professionelle måltider 4. Redegøre for produktionsmetoder og udstyr i professionelle måltider 5. Redegøre for arbejdsmiljø, økonomi og bæredygtighed i professionelle måltider 6. Inddrage viden om målgrupper, mad- og måltidskultur, service og værtskab i analyse af professionelle måltider 7. Redegøre for branchespecifikke forhold samt organisatoriske, ledelsesmæssige og kommunikative problematikker i forbindelse med mad og måltidsproduktion 8. Redegøre for lovgivning og kvalitetsstandarder samt serviceaftaler i relation til professionelle måltider 9. Reflektere over tværprofessionelt samarbejde Færdigheder 1. Udvælge og begrunde processer i måltidsproduktion under hensyntagen til kulinarisk-, miljømæssig og ernæringsmæssig kvalitet samt økonomi, bæredygtighed og fødevaresikkerhed. 2. Anvende kvalitetsstyringsredskaber i relation til professionelle måltider 3. Vurdere og anvende produktionsudstyr produktionsmetoder i professionel måltidsproduktion 4. Inddrage lovgivning, politik og kvalitetsstandarder i professionel måltidsproduktion 5. Analysere og vurdere og måltidskvalitet i æstetisk, kulturelt og socialt perspektiv 6. Vurdere og planlægge måltider i relation til brancher, sektorer og målgrupper 7. Analysere kommunikationsprocesser i relation til professionelle måltider 8. Samarbejde tværprofessionelt 9. Anvende informations- og kommunikationsteknologi i relation til professionelle måltider Kompetencer 1. Vurdere og anbefale processer i måltidsproduktion med fokus på høj kulinarisk-, ernæringsmæssig- og miljømæssig kvalitet samt fødevaresikkerhed og økonomi 2. Identificere udfordringer i og udvikle professionelle måltider med henblik på målgrupper, æstetik, kultur under hensyn til branchespecifikke forhold 3. Vurdere og anbefale enkle ledelsesredskaber i styring af professionelle måltider. 4. Påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 5. Udvikle servicedesign, måltidsværtskab og formidlingsaktiviteter i forbindelse med professionelle måltider 6. Udføre enkle kommunikationsopgaver i relation til professionelle måltider 7. Arbejde kritisk refleksivt og målfokuseret i mono- og tværprofessionel kontekst 8. Anvende og vurdere professionsrelevant informations- og kommunikationsteknologi i relation til professionelle måltider Forudsætning for at gå til prøve Den studerende skal have deltaget i semesterets obligatoriske studieaktiviteter. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i samtlige praktiske øvelser samt de i semesterbeskrivelsen fastsatte to mundtlige præsentationer og to skriftlige afleveringer. Ved manglende opfyldelse af de enkelte obligatoriske studieaktiviteter skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål. 18

19 3.2.3 Fødevarer og Ledelse - Femte Semester: Bæredygtig sundhed: projektledelse og innovation. Semestret udgøres af et teoretisk element (30 ECTS) som indeholder et tværprofessionelt element (10 ECTS). Semestret trækker på tema 5a: Ledelse, organisation og formidling i praksis Indhold Semesteret har styring og innovation af projekter og koncepter inden for måltider, fødevarer og sundhed som omdrejningspunkt. Den studerende skal arbejde problemorienteret og selvstændigt med professionsrelevante projekter og cases understøttet af teori, metoder og redskaber inden for projektledelse, projektstyring, innovation, økonomi, kommunikation og formidling. Den studerende skal have viden om- og forholde sig refleksivt til brancher og sektorer inden for professionsfeltet i relation til lovgivning, økonomi og kultur i lyset af uddannelsens og professionens værdier og etik. Formålet er, at den studerende demonstrerer kompetence til at arbejde innovativt med projekter, økonomi, kommunikation, formidling i relation til udfordringer inden for professionsfeltet under inddragelse af værdimæssige faktorer som eksempelvis sundhed og bæredygtighed. I det tværprofessionelle forløb skal den studerende arbejde med udfordringer inden for tværprofessionelt samarbejde under inddragelse af organisatoriske, professionsspecifikke og etiske forhold. Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at den studerende kan agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer Læringsudbytte Efter semesteret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Redegøre for væsentlige projektstyrings- og innovationsteorier og metoder i relation til professionsfeltet 2. Forklare processer i et projektforløb under inddragelse af teori om projektledelse og innovation 3. Redegøre for konceptudvikling, innovation og projektledelse i relation til målgrupper og sektorer i professionsfeltet 4. Redegøre for kvalitetssikringsstandarder og procedurer i professionsfeltet i relation til konkrete projekter 5. Demonstrere viden om økonomistyring, budgetter og kalkulation i relation til professionsfeltet 6. Forklare og reflektere over relevante branchespecifikke forhold samt politiske og 7. lovgivningsmæssige rammer 8. Inddrage kommunikations- og formidlingsteori som del af professionsorienterede projekter 9. Reflektere over konkrete projektforløb i relation til professionens værdier og etik 10. Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv 11. Reflektere over professionens opgaver, roller og ansvar i samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge 12. Reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer 13. Identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere dem til en koordineret indsats Færdigheder 1. Arbejde innovativt og entreprenant med fødevare-, mad og måltidskoncepter 19

20 2. Anvende teoretisk viden i praksis inden for udvikling, planlægning og ledelse af projekter 3. Anvende, vurdere og begrunde metoder og standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 4. Anvende økonomistyringsværktøjer i professionsrelevante projekter 5. Forståelse for lovgivningsmæssige rammer og branchespecifikke forhold i professionsrelevante projekter 6. Anvende professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi 7. Anvende formidlings- og kommunikationsteori i relation til professionsrelevante projekter 8. Reflektere og indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde under hensyntagen til den enkelte borger/patient 9. Anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge rettet mod borgere/brugere/patienter/pårørende 10. Vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde Kompetencer 1. Identificere professionsrelevante problemstillinger og udvikle innovative projekter under hensyn til uddannelsen og professionens værdier og etik 2. Identificere og anbefale relevante dokumentations-, evaluerings- og styringsredskaber i relation til professionsbaserede projekter 3. Vurdere og håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag 4. Identificere og anbefale professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst 5. Selvstændigt håndtere og udvikle formidlingsaktiviteter i forbindelse med professionsrelevante problemstillinger og projekter 6. Arbejde innovativt, udviklingsorienteret, kritisk refleksivt og målfokuseret i faglig såvel som i tværprofessionel og tværsektoriel kontekst 7. Selvstændigt agere inden for organisatoriske sammenhænge, herunder sundhedsvæsenet 8. Agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar 9. Arbejde innovativt, udviklingsorienteret, kritisk refleksivt og målfokuseret i faglig såvel som i tværprofessionel og tværsektoriel kontekst Forudsætning for at gå til prøve Den studerende skal have deltaget i semesterets obligatoriske studieaktiviteter. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i samtlige praktiske øvelser samt de i semesterbeskrivelsen fastsatte to mundtlige præsentationer og to skriftlige afleveringer. Ved manglende opfyldelse af de enkelte obligatoriske studieaktiviteter, skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål. Forudsætninger for at gå til den tværprofessionelle prøve i semestret afhænger af det enkelte tværprofessionelle temaforløb og er beskrevet i rammerne for dette Fødevarer og Ledelse - Sjette Semester: Ledelse, kommunikation, formidling og organisation Semestret udgøres af et praktisk element (10 ECTS) og et teoretisk element (20 ECTS) som indeholder et valgfrit element (10 ECTS). Semestret trækker på tema 6a: Ledelse og profession. 20

21 Indhold På semestret foretager den studerende en selvvalgt specialisering i form af valgfrit element og praktisk element. Herefter følger et teoretisk element med ledelse, kommunikation og formidling som omdrejningspunkt. På baggrund af erfaringer fra praktikophold skal den studerende i det teoretiske forløb arbejde med ledelsesmæssige problematikker inden for professionsfeltet. Den studerende udvikler organisationsforståelse og identificerer og vurderer forskellige ledelsesstrategier i forhold til professionsfeltets arbejdsområder som eksempelvis kvalitetsledelse, forandringsledelse, sundhedsledelse, arbejdsmiljø- og miljøledelse. Den studerende opnår forståelse for situationsbestemt ledelse og forskellige ledelsesstile samt forskellige kommunikationsstrategier. Med fokus på menneskesyn og etik samt personlig ledelse og kommunikation skal den studerende reflektere over egne udfordringer og læringsbehov samt egen fremtidig ledelsesmæssig praksis. Praktikerfaringer og uddannelsens samlede teoretiske viden inddrages i denne proces målrettet en mulig kommende professionspraksis. Samlet set er målet, at den studerende udvikler kompetencer til professionelt at varetage ledelsesmæssige og kommunikative opgaver i praksis Læringsudbytte Efter semesteret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Beskrive, analysere og forklare, processer, udvikling, planlægning, ledelse og gennemførelse af opgaver inden for professionsfeltet 2. Beskrive, analysere og reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og - metoder og kan forstå betydningen af kommunikation, dialog og samarbejde i praksis 3. Kan analysere og reflektere over professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi 4. Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv 5. Redegøre for og reflektere over etiske problemstillinger Færdigheder 1. Anvende teoretisk viden i praksis inden for ledelse, udvikling og planlægning 2. Argumentere for og demonstrere færdigheder i forhold til udvikling, implementering og evaluering af processer og ledelsesopgaver 3. Identificere sammenhænge mellem menneskesyn og ledelsesform i en konkret organisatorisk sammenhæng 4. Varetage ledelses-og formidlingsopgaver som led i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde 5. Formidle faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger på individ-, gruppeog strukturelt niveau 6. Reflektere over egen personlig adfærd og fremtidigt lederskab 7. Udvælge og anvende professionsrelevant informations- og kommunikationsteknologi Kompetencer 1. Identificere, begrunde, udvikle og varetage ledelses- kommunikations-og formidlingsopgaver i forskellige organisatoriske sammenhænge inden for professionsfeltet 2. Identificere og håndtere ledelsesmæssige problemstillinger i forhold til sundhed, arbejdsmiljø, økonomi og bæredygtighed samt udvikle og facilitere forandringsprocesser 3. Identificere egne lærings- og udviklingsbehov i forhold til kommende profession med henblik på at udvikle egne ledelsesmæssige og kommunikative kompetencer 4. Vurdere og anvende relevante undersøgelser og teori i professionsnære sammenhænge 21

22 5. Identificere organisatoriske, ledelsesmæssige og kommunikative problemstillinger og udvikle samarbejde i samspil med andre professioner Forudsætning for at gå til prøve Den studerende skal have deltaget i semesterets obligatoriske studieaktiviteter. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i samtlige praktiske øvelser samt de i semesterbeskrivelsen fastsatte tre mundtlige præsentationer og fire skriftlige afleveringer. Ved manglende opfyldelse af de enkelte obligatoriske studieaktiviteter, skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål. 3.3 Studieretning Sundhedsfremme og Diætetik Studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik med toning Sundhedsfremme og Formidling giver den studerende kompetencer til at fremme borgernes sundhed gennem pædagogiske og formidlingsmæssige praksisser med udgangspunkt i viden om ernæring, mad, måltider og fysisk aktivitet. Studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik med toningen Klinisk Diætetik giver den studerende kompetence til at arbejde med forebyggelse og behandling af sygdom gennem diætetisk vejledning Sundhedsfremme og Diætetik - Tredje Semester: Ernæring, sygdom og formidling Semestret udgøres af et teoretisk element (20 ECTS) som indeholder et tværprofessionelt element (7 ECTS). For studerende med toningen Sundhedsfremme og Forebyggelse indeholder semestret ligeledes et praktisk element (10 ECTS). For studerende med toningen Klinisk Diætetik indeholder semestret et valgfrit element (10 ECTS). Semestret trækker på tema 1: Ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse, tema 3: Metode og formidling og tema 4b: Behandling og intervention i et formidlende perspektiv Indhold Semestret sætter fokus på udvalgte ernæringsrelaterede sygdomme som kobles til ernæringsfysiologi, sygdomslære, diætprincipper, farmakologi samt menneskers levevilkår og livssituation. Den studerende opnår praktiske færdigheder i at omsætte diætprincipper til fremstilling af måltider. I forbindelse med kostinterview, diætbehandling og ernæringsterapi arbejdes med relevante metoder og redskaber til bestemmelse af ernæringsdiagnose, ernæringsstatus og ernæringsrisiko. Der arbejdes med mundtlig formidling og vejledning i forbindelse med livsstilsintervention og diætbehandling under hensyntagen til etiske, psykologiske, kommunikative, pædagogiske, sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Den studerende introduceres til- og arbejder med videnskabsteori og metode som grundlag for at forstå sammenhængen mellem ernæring, kostvaner og udvalgte sygdomsgrupper samt betydningen af andre livsstilsfaktorer såsom fysisk aktivitet. I semestret arbejdes i praksis med søgning og anvendelse af primærlitteratur, og den studerende opnår viden om centrale videnskabsteoretiske positioner samt kvantitative og kvalitative metoder Læringsudbytte Efter semesteret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Redegøre for sammenhæng mellem kost og udvalgte sygdomme, samt betydningen af andre faktorer såsom fysisk aktivitet, rygning og alkohol 2. Redegøre for principper for diætbehandling og farmakologisk behandling af sygdomme under hensyntagen til livsstil og levevilkår 3. Redegøre for grundlæggende pædagogisk, didaktisk og psykologisk teori samt sundhedspædagogik relateret til formidling, den professionelle samtale og vejledning 22

23 4. Reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og den kommunikative betydning i forhold til vejledning, dialog og relationsarbejde 5. Reflektere over borgeren/patientens mestringsevne i forhold til hverdagsliv, sundhed og sygdom på baggrund af sociale og kulturelle forhold 6. Reflektere over professionsrelevante etiske problemstillinger i mødet med borgeren/patienten eller det anvendte teoretiske perspektiv 7. Reflektere over videnskabsteori samt kvantitative og kvalitative forskningsmetoder anvendt som teoretisk grundlag for professionens praksis Den studerende på studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik, toningen Klinisk Diætetik, kan tillige: 1. Redegøre for ernæringsbehov ved kritisk sygdom og stressmetabolisme 2. Redegøre for metoder relateret til den diætetiske praksis samt dokumentation og kvalitetssikring af praksis Færdigheder 1. Vurdere ernæringsrisiko og ernæringsstatus samt stille ernæringsdiagnose 2. Udføre diætbehandling, ernæringsscreening og ernæringsterapi 3. Planlægge, beregne, fremstille og vurdere en dagskost 4. Udføre sundhedsfremmende og forebyggende kost- og diætvejledning med udgangspunkt i den syge borger/patient under hensyntagen til familiære, etiske, psykologiske, kommunikative, sociale, kulturelle og økonomiske forhold 5. Vurdere og mestre understøttelse af borgerens og patientens motivation i forbindelse med kost- og livsstilsændringer i relation til livssituation og levevilkår 6. Opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder Den studerende på studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik, toningen Sundhedsfremme og Forebyggelse, kan tillige: 1. Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv Den studerende på studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik, toningen Klinisk Diætetik, kan tillige: 1. Dokumentere og kvalitetssikre praksis via journalskrivning ved behandling af patienter inden for ernæringsdiagnose, diætbehandling, ernæringsscreening og ernæringsterapi 2. Anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kompetencer 1. Anvende analysemetoder til selvstændigt at stille en ernæringsdiagnose og igangsætte, dokumentere og evaluere diætbehandling, ernæringsscreening og ernæringsterapi under hensyntagen til borgerens og patientens livssituation og levevilkår 2. Håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation med forskellige målgrupper i forskellige kontekster med forskellige formål 3. Udføre kost- og diætvejledning med udgangspunkt i borgerens og patientens motivation 4. Selvstændigt analysere, vurdere og anvende videnskabeligt materiale under inddragelse af videnskabsteoretiske overvejelser Forudsætning for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøve på tredje semester: Den studerende skal have deltaget i semesterets obligatoriske studieaktiviteter. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i praktiske øvelser samt i de i semesterbeskrivelsen fastsatte to mundtlige præsentationer og to skriftlige afleveringer. 23

24 Ved manglende opfyldelse af de enkelte obligatoriske studieaktiviteter, skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål Sundhedsfremme og Diætetik - Fjerde Semester: Mad, sundhed og formidling For studerende med toningen Sundhedsfremme og Forebyggelse udgøres semestret af et teoretisk element (30 ECTS) som indeholder et valgfrit element (10 ECTS). For studerende med toningen Klinisk Diætetik udgøres semestret af et teoretisk element (20 ECTS) og et praktisk element (10 ECTS). Semestret trækker på tema 1: Ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse, tema 3: Metode og formidling og tema 4b: Behandling og intervention i et formidlende perspektiv. Studerende med toningen Sundhedsfremme og Forebyggelse skal vælge et valgfrit element, hvor teoretiske elementer inden for fysisk aktivitet indgår Indhold Semestret sætter fokus på individers fysiologiske udvikling og ernæringsmæssige behov gennem en livscyklus med nedslag på udvalgte målgrupper. Der er fokus på sundhedsformidling i praksis under hensyntagen til menneskers livscyklus, livssituation og levevilkår. Fokus er på videreudvikling af de studerendes pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer inden for det sundhedsfremmende og diætetiske område. Således opnår den studerende kompetence til at arbejde med formidling eksempelvis i form af undervisning, vejledning, skriftlig og mundtlig formidling til udvalgte målgrupper i et sundhedsfremmende og forebyggende øjemed under inddragelse af pædagogisk, kommunikativ, psykologisk og sociologisk teori. Den studerende arbejder med videnskabsteori, kvalitative og kvantitative metoder som grundlag for at forstå forskellige målgrupper og deres livssituation, levevilkår og madkultur Læringsudbytte Efter semesteret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Redegøre for sammenhængen mellem kost og fysiologiske ændringer gennem livet i en samfundsmæssig kontekst 2. Redegøre for og fagligt begrunde gældende kost- og sundhedsanbefalinger relateret til udviklingen i en livscyklus 3. Reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til pædagogik, didaktik, undervisning, vejledning, dialog og professionelt relationsarbejde 4. Redegøre for sundhedspædagogik, formidling og den professionelle samtale relateret til eksempelvis undervisning, vejledning og skriftlig og mundtlig formidling til forskellige målgrupper 5. Reflektere over videnskabsteori, kvantitative og kvalitative forskningsmetoder anvendt i det teoretiske grundlag for professionens praksis Den studerende på studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik, toningen Sundhedsfremme og Forebyggelse, kan tillige: 1. Redegøre for fysisk aktivitets betydning i et sundhedsmæssigt, pædagogisk og/eller sundhedspædagogisk perspektiv Færdigheder 1. Anvende forskellige metoder til vurdering af ernæringsstatus hos individer 24

25 2. Vurdere ernæringsmæssige behov på individ og/eller gruppeniveau og udarbejde kostplaner passende til individet eller målgruppen med udgangspunkt i officielle anbefalinger 3. Udarbejde målgruppeanalyse, der afdækker sociale forhold og kulturelle betydningers relevans for sundhedsindsatsen 4. Planlægge, afholde og evaluere ernærings- og sundhedsfaglige læringsrettede forløb på baggrund af refleksion over pædagogisk didaktisk teori i forhold til deltagernes psykologiske og sociale forudsætninger 5. Planlægge, udføre, dokumentere og evaluere vejledningsforløb under hensyntagen til familiære, etiske, psykologiske, didaktiske, kommunikative, sociale, kulturelle og økonomiske forhold 6. Planlægge, udføre, dokumentere og evaluere informations- og rådgivningsmateriale om ernæring og sundhed under hensyntagen til individuelle og samfundsmæssige forhold 7. Anvende forsknings- og udviklingsbaserede resultater og integrere forskellige vidensformer fra professionsområdet 8. Anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder Den studerende på studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik, toningen Sundhedsfremme og Forebyggelse, kan tillige: 1. Vurdere og begrunde betydningen af fysisk aktivitet i et sundhedsfremmende perspektiv 2. Planlægge aktiviteter inden for fysisk aktivitet til forskellige målgrupper Den studerende på studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik, toningen Klinisk Diætetik, kan tillige: 1. Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen Kompetencer 1. Vurdere ernæringsstatus hos individer i forskellige stadier af en livscyklus og understøtte kost- og adfærdsændringer 2. Selvstændigt planlægge, udøve og evaluere formidling relateret til sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering, eksempelvis, undervisning, vejledning, skriftlig eller mundtlig formidling 3. Håndtere og påtage sig anvendelse af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst 4. Selvstændigt udvælge og anvende videnskabeligt materiale under inddragelse af videnskabsteoretiske overvejelser 5. Selvstændigt indsamle empiri under inddragelse af videnskabsteoretiske overvejelser Den studerende på studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik, toningen Sundhedsfremme og Forebyggelse, kan tillige: 1. Selvstændigt planlægge, igangsætte og evaluere sundhedsfremmende tiltag med baggrund i viden om ernæring og fysisk aktivitet 2. Selvstændigt arbejde innovativt med formidling Forudsætning for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøve på femte semester: Den studerende skal have deltaget i semesterets obligatoriske studieaktiviteter. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i praktiske øvelser samt de i semesterbeskrivelsen fastsatte to mundtlige præsentationer og to skriftlige afleveringer. 25

26 Ved manglende opfyldelse af de enkelte obligatoriske studieaktiviteter skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål Sundhedsfremme og Diætetik - Femte Semester: Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Semestret udgøres et teoretisk element (30 ECTS) som indeholder et tværprofessionelt element (10 ECTS). Semestret trækker på tema 5b: Sundhedsindsatser i praksis Indhold I semestret arbejdes med planlægning og udførelse af sundhedsfremmende, forebyggende eller rehabiliterende indsatser i forhold til folkesundsrelaterede problemer. Sundhedsindsatsen relateres til udvalgte målgrupper (individ- eller gruppeniveau) under hensyntagen til livsstilsfaktorer, levevis og levevilkår, og kan være forankret i offentligt eller privat regi. Med afsæt i projektmodeller, sundhedspædagogiske og formidlingsmæssige teorier og metoder arbejdes der eksemplarisk med sundhedsindsatser under hensyntagen til målgruppens hverdagsliv, det lovgivningsmæssige grundlag samt de organisatoriske og strategiske rammer. Den studerende udvikler faglige og personlige kompetencer til at varetage arbejdsprocessen relateret til indsatser, herunder at kunne udføre selve indsatsen i praksis. I det tværprofessionelle forløb er fokus på, at den studerende kan agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer Læringsudbytte Efter semesteret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Reflektere over sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser på strukturelt niveau, der øger borgerens og patientens mulighed for at mestre det sunde hverdagsliv 2. Reflektere over anvendelse af relevante projektmodeller i planlægning og organisering af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser 3. Redegøre for organisatorisk opbygning, prioriteringer af professionsfaglige indsatser og tilrettelæggelse af sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser i kommunalt, regionalt og/eller statsligt regi samt i forhold til private arbejdsområder 4. Reflektere over professionsudøvelse samt egen professionsopgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv 5. Reflektere over professionens opgaver, rolle og ansvar samt samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge 6. Reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer 7. Identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats Færdigheder 1. Identificere og formidle faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger på individ-, gruppe og strukturelt niveau 2. Anvende relevante projektmodeller i planlægning og organisering af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser 3. Udforme og implementere ernæringsfaglige indsatser, for eksempelvis mad- og måltidspolitikker 4. Anvende professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi 26

27 5. Anvende forsknings- og udviklingsbaserede resultater og integrere forskellige videnformer fra professionsområdet 6. Reflektere og indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde under hensyntagen til den enkelte borger/patient 7. Anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge rettet mod borgere/brugere/patienter/pårørende 8. Vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde Kompetencer 1. Planlægge, udføre og evaluere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på gruppe- og strukturelt niveau med udgangspunkt i et sundhedsrelateret problem og under de givne rammebetingelser 2. Selvstændigt at agere inden for organisatoriske sammenhænge, herunder sundhedsvæsenet 3. Agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar 4. Arbejde innovativt, udviklingsorienteret, kritisk refleksivt og målfokuseret i faglig såvel som i en tværprofessionel og tværsektoriel kontekst Forudsætning for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøve på femte semester: Den studerende skal have deltaget i semesterets obligatoriske studieaktiviteter. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i praktiske øvelser samt i de i semesterbeskrivelsen fastsatte to mundtlige præsentationer og to skriftlige afleveringer. Ved manglende opfyldelse af de enkelte obligatoriske studieaktiviteter, skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål. Forudsætninger for at gå til den tværprofessionelle prøve i semestret afhænger af det enkelte tværprofessionelle temaforløb og er beskrevet i rammerne for dette Sundhedsfremme og Diætetik - Sjette Semester: Sundhedsfremme og diætetik i teori og praksis For studerende med toningen Sundhedsfremme og Diætetik udgøres semestret af et praktisk element (10 ECTS) og et teoretisk element (20 ECTS) som indeholder et valgfrit element (10 ECTS). For studerende med toningen Klinisk Diætetik udgøres semestret af et teoretisk element (8 ECTS) og et praktisk element (22 ECTS). Semestret trækker på tema 6b: Professionen i praksis Indhold Semestret har fokus på en yderligere specialisering af den studerendes professionsspecifikke kompetencer i relation til sundhedsfremme og diætetik. I praktisk element opøver den studerende yderligere professionsfaglig kvalificering og i det valgfrie element arbejdes videre med særlige kompetencer og fagområder, der styrker toningen på deres studieretning. For toningen Klinisk Diætetik vil fokus på semestret i høj grad være centreret omkring at opøve færdigheder og kompetencer til selvstændigt, at påtage sig ansvar for håndtering af komplekse diætetiske problemstillinger i et tværprofessionelt samarbejde i forhold til specifikke patientgrupper. For studerende på toningen Sundhedsfremme og Forebyggelse vil fokus på semestret i høj grad være centreret omkring at opøve færdigheder og kompetencer i forhold til at håndtere det professionelle relationsarbejde i teori og praksis. 27

28 Læringsudbytte Efter semesteret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Viden 1. Reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv 2. Reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Den studerende på studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik, toningen Sundhedsfremme og Forebyggelse, kan tillige: 1. Redegøre for og reflektere over hvordan man i en professionsrelevant sammenhæng arbejder professionelt med relationsarbejde i teori og praksis Færdigheder 1. Formidle faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger på professionsrelevante observationer og erfaringer 2. Anvende forsknings- og udviklingsbaserede resultater og integrere forskellige videnformer fra professionsområdet 3. Mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder Kompetencer 1. Selvstændigt agere inden for organisatoriske sammenhænge 2. Håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag og identificere egne læringsbehov Den studerende på studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik, toningen Klinisk Diætetik, kan tillige: 1. Selvstændigt påtage sig ansvar for håndtering af komplekse diætetiske problemstillinger i et tværprofessionelt samarbejde i forhold til specifikke patientgrupper Forudsætninger for at gå til prøve Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøve på sjette semester: Den studerende skal have deltaget i semesterets obligatoriske studieaktiviteter. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i praktiske øvelser samt i de i semesterbeskrivelsen fastsatte to mundtlige præsentationer og to skriftlige afleveringer. Ved manglende opfyldelse af de enkelte obligatoriske studieaktiviteter skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål. 3.4 Afsluttende del - Syvende Semester: Professionen i teori og praksis Semestret består af et praktisk element (10 ECTS) og et teoretisk forløb (20 ECTS). Det praktiske og det teoretiske element forenes i bachelorprojektet. Semestret kan trække på alle temaer. Afslutningen af ernæring og sundhedsuddannelsen giver den studerende kompetence til at arbejde praktisk og teoretisk med professionens faglige udviklingspotentiale. 28

29 3.4.1 Indhold Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en faglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere sin selvstændige anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder og skal inddrage resultater fra praksisrelateret udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejde samt inddrage forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. Det afsluttende professionsbachelorprojekt kan udformes og afleveres i forskellige former, og efterfølges af en mundtlig eksamination. Bachelorprojektet kan udarbejdes alene eller i en gruppe. Den studerende arbejder med en selvvalgt og af uddannelsesinstitutionen godkendt problemstilling i relation til den valgte studieretning og til uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Den valgte problemstilling skal være praksisnær og tværvidenskabelig og kan være knyttet til praktikforløbet. Projektet skal leve op til de faglige kriterier, som fremgår af semesterbeskrivelsen Læringsudbytte Efter semesteret er målet for læringsudbyttet, at den studerende kan: Færdigheder 1. Identificere og anvende teoretisk og praktisk professionsfaglig viden 2. Komponere og formidle faglige og praksisnære problemstillinger på individ-, gruppeeller strukturelt niveau, samt opstille løsningsforslag hertil 3. Anvende forsknings- og udviklingsbaserede resultater fra professionsområdet 4. Vurdere og anvende målrettet kommunikation i mon- samt tværprofessionelle sammenhænge Kompetencer 1. Håndtere komplekse og udviklingsorienterede professionsfaglige problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag 2. Selvstændig indhente og analysere professionsfaglig empiri 3. Argumentere for og perspektivere professionsrelevante initiativer 4. Selvstændigt agere inden for organisatoriske sammenhænge 5. Selvstændigt indgå i professionsrelevant kommunikation i forskellige kontekster 6. Udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov 7. Håndtere selvstændigt at indgå i et monoprofessionelt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med afsæt i et helhedsperspektiv Forudsætning for at gå til prøve Den studerende skal have deltaget i semesterets obligatoriske studieaktiviteter. Det betyder, at den studerende er forpligtet på deltagelse i samtlige praktiske øvelser samt de i semesterbeskrivelsen fastsatte to mundtlige præsentationer og to skriftlige afleveringer. Ved manglende opfyldelse af de enkelte obligatoriske studieaktiviteter, skal den studerende aflevere eller gennemføre en opgave, der demonstrerer viden og færdigheder inden for den pågældende aktivitets læringsmål. 4.0 Praktik i uddannelsen Formålet med praktik i uddannelsen er at sikre en sammenhængende forståelse mellem professionens teori og praksis. Praktikforløb er obligatorisk og tilrettelægges i et forpligtende og tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og praktiskstedet med ud- 29

30 gangspunkt i de mål for viden, færdigheder og kompetencer, som skal opnås i løbet af de enkelte praktikforløb. 4.1 Godkendelse af praktiksted Det er uddannelsesinstitutionens ansvar at godkende praktikstedet efter nedenstående kriterier: Praktikstedets professionsfaglige relevans, herunder i relation til studieretning og toning Praktikvejlederens uddannelse og erfaring inden for professionen samt specifikke vejledningskompetencer. Uddannelsesinstitutionen kan ved særlige forhold give dispensation for dette krav. For studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik med toningen Klinisk Diætetik er der krav til, at den studerende skal være direkte i kontakt med borgere eller patienter under praktikforløbet. 4.2 Samarbejde med praktikstedet Uddannelsesinstitutionen og praktikinstitutionen har begge ansvar for at sikre, at de nødvendige betingelser er opfyldt for, at en studerende i praktik har mulighed for at opnå semestrets læringsudbytte. Praktikinstitutionen skal understøtte, at den studerende arbejder frem mod opfyldelse af læringsudbytterne på en hensigtsmæssig måde. Praktikvejleder indstiller i samarbejde med uddannelsesinstitutionens praktikkoordinator den studerende til godkendelse eller afvisning af gennemført praktikperiode. Praktikinstitutionens indstilling om godkendelse af en studerendes praktikforløb på institutionen eller i virksomheden må alene udgøre en vurdering af, hvorvidt og i hvilken grad de opstillede læringsudbytte er opfyldte. Praktikinstitutionen har således ikke kompetence til at påse eller lade indgå i praktikinstitutionens indstilling til godkendelse af praktikforløb, hvorvidt den studerende i praktik vurderes at være egnet til at virke som professionsbachelor i ernæring og sundhed efter endt uddannelse. Praktikinstitutionen forpligter sig til ikke at afbryde en studerendes praktikophold på institutionen, før uddannelsesinstitutionens praktikkoordinator har været inddraget med henblik på løsning af en konflikt eller et forhold den studerende og praktikinstitutionen imellem. Godkendes praktikperioden ikke, informeres uddannelsens studievejleder med henblik på tilrettelæggelse af ændret studieplan. 4.3 Den studerendes opgaver i forbindelse med praktik Den studerende udfylder i samarbejde med Ernæring og sundhedsuddannelsen og praktikstedet en individuel praktikplan omfattende formål, mål og indhold. I praktikplanen indskrives minimum én fastlagt studieaktivitet, som skal gennemføres i løbet af praktikperioden. Praktikstedet og den studerende evaluerer praktikforløbet efter de i semesterbeskrivelsen beskrevne retningslinjer. Evalueringen er obligatorisk og indsendes til uddannelsesinstitutionens praktikkoordinator til godkendelse. 4.4 Udlandspraktik Ernæring og sundhedsuddannelsens praktikforløb kan tilrettelægges som udlandsophold. Dog er det en forudsætning, at for studerende fra studieretningen Sundhedsfremme og 30

31 Diætetik med toning Klinisk Diætetik gennemfører mindst ét praktikforløb på et dansk hospital. 5.0 Undervisnings og arbejdsformer på uddannelsen På Ernæring og sundhedsuddannelsen Metropol arbejdes med undervisningsformer og arbejdsformer, der understøtter udviklingen af den studerendes selvstændige og stærke professionsfaglige kompetencer med henblik på at agere professionelt som professionsbachelor i Ernæring og sundhed efter endt uddannelse. Uddannelsesforløbet tilrettelægges således, at den studerende erhverver og udvikler professionalitet, samarbejdsevne, evne til refleksion og fordybelse samt evne til at tænke og handle innovativt og procesorienteret. Der stilles krav om aktiv deltagelse og initiativ fra den studerende, og der er en forventning om, at den studerende er fuldtidsstuderende gennem hele studiet. Undervisningen tilrettelægges med differentierede undervisningsformer, hvor praksis og teori spiller sammen, og hvor man som studerende træner og øver i simulerede- og praksissituationer. Dette fremmer innovationskompetencer og selvstændighed i læringsprocessen. Der forekommer en del praksis- og simulationsundervisning i faglokaler herunder i laboratorium, produktionskøkken, innovationskøkken, husholdningskøkken samt simulationslaboratorium. Den teoretiske undervisning sammensættes af forelæsninger, holdundervisning, øvelser, e-læringsforløb samt projektarbejde, individuelt og i grupper. Semestrets arbejdsformer understøtter det faglige indhold og det læringsudbytte, der er opstillet for det enkelte semester, og anvendelsen af relevante informationsteknologiske og velfærdsteknologiske værktøjer indgår som en naturlig del af uddannelsen. I uddannelsesforløbet vil der løbende forekomme samarbejde på tværs af professioner i og uden for Metropols regi. 5.1 Studieaktivitet på Ernæring og sundhedsuddannelsen En studerende på Ernæring og sundhedsuddannelsen anses for studieaktiv, så længe den studerende er aktiv i forhold til semestrets obligatoriske studieaktiviteter samt afholder de planlagte udprøvninger på det enkelte semester ved ordinær eller reeksamen, jf. beskrivelsen af semestrene i kapitel 2. Manglende studieaktivitet kan have betydning for, hvorvidt en studerende er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU). En studerende kan til enhver tid orientere sig om sin egen studieaktivitet på Metropols intranet for studerende og ansatte, Intrapol. 5.2 Studieaktivitetsmodellen Studieaktivitetsmodellen er en forventningsafstemning med den studerende. Modellen tydeliggør for den studerende, hvilke mangeartede typer af studieaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen, og hvilke krav det samtidig stiller til den studerendes arbejdsindsats. Den aktuelle studieaktivitetsmodel for Ernæring og sundhedsuddannelsen er at finde på Metropols intranet for studerende og ansatte, Intrapol. 5.3 Læsning af tekster på fremmedsprog Undervisningen på Ernæring og sundhedsuddannelsen foregår på dansk. Som en del af uddannelsen vil der indgå tekster på engelsk og nordiske sprog. 31

32 6.0 Internationalisering Internationalisering omhandler den fysiske mobilitet af studerende, og hensigten med internationalisering i uddannelsen er at understøtte den studerendes egen opfattelse af sig selv og sin profession i en globaliseret verden samt i et interkulturelt dansk samfund. Uddannelserne indgår lokale aftaler og mobilitetsprogrammer med udenlandske uddannelser med henblik på uddannelsesophold i udlandet for studerende. Yderligere understøttelse af et internationalt perspektiv sker gennem aktiviteter i uddannelsen ved besøg af studerende og gæsteundervisere, som repræsenterer et internationalt perspektiv Studerende på Ernæring og sundhedsuddannelsen har mulighed for at deltage i både teoretiske og praktiske studieforløb på internationale uddannelsessteder. Den studerende søger om forhåndsgodkendelse af et studieophold, og har efter endt studieophold i udlandet pligt til at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne for uddannelsen. Der er mulighed for at rejse som free mover, hvor den studerende selv etablerer kontakt til et studieophold på en institution, som skal godkendes og meritvurderes af den internationale koordinator på uddannelsen. Information om øvrige forhold omkring internationalisering findes på Metropols hjemmeside 7.0 Regler for prøver på uddannelsen 7.1 Kriterier for vurdering af forudsætningsgivende studieaktiviteter til en given prøve Forudsætningsgivende studieaktiviteter til de enkelte prøver på uddannelsens semestre er beskrevet i de respektive semesterafsnit. Detaljeret beskrivelse af samtlige kriterier for vurdering af den enkelte aktivitet på det enkelte semester findes i semesterbeskrivelsen på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 7.2 Til-/afmelding prøver Når den studerende er begyndt på et uddannelseselement, semester med videre, er det samtidig en tilmelding til tilhørende prøver. Når en studerende er tilmeldt en prøve, er det ikke muligt at framelde prøven, hvilket betyder, at en tilmelding til en prøve udløser et brugt prøveforsøg. 7.3 Syge- og omprøver Der er mulighed for at aflægge syge- og omprøver. Er man som studerende forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden dokumenteret grund, skal man snarest have mulighed for at aflægge prøve i samme eksamenstermin eller umiddelbart i forlængelse heraf. Dog senest når den pågældende prøve igen afholdes på uddannelsen. 32

33 Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven (omprøve). Læs mere om syge- og omprøver på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 7.4 Hjælpemidler Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i den enkelte beskrivelse af den enkelte prøve er fastsat begrænsninger i anvendelsen heraf. Rammer og kriterier for den enkelte prøve i Ernæring og Sundhedsuddannelsen findes på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol i relation til semesterbeskrivelsen for det enkelte semester. 7.5 Særlige prøvevilkår Ernæring og Sundhedsuddannelsen tilbyder særlige prøvevilkår til studerende, når det ved en individuel vurdering skønnes, at det er nødvendigt, for at skabe lige vilkår for de studerende i en prøvesituation. Det er en forudsætning, at de særlige prøvevilkår ikke medfører en ændring af det faglige niveau i prøven. For at den studerende er berettiget til særlige prøvevilkår, skal der foreligge dokumentation fra relevant specialist. Uddannelsens studievejledere og uddannelsesleder træffer på baggrund af specialistudtalelse beslutning om særlige prøvevilkår. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 7.6 Eksamenssnyd, plagiering m.v. Ernæring og Sundhedsuddannelsen kan bortvise en studerende fra prøver, hvis den studerende under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen den studerende fra prøven. Metropols ordensregler beskriver sanktioner i forbindelse med eksamenssnyd, plagiering mm. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 7.7 Klager over prøver og anke af afgørelser Studerende har mulighed for at klage over eksamen. En eksamensklage kan vedrøre eksaminationsgrundlaget (eksempelvis prøvespørgsmål, opgave og forhold til uddannelsens mål og krav), eksamensforløbet og/eller bedømmelsen. Klagen skal stiles til institutchef og sendes til Studieservice, som skal have modtaget klagen senest to uger efter, bedømmelsen er offentliggjort. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 8.0 Krav til skriftlige opgaver og projekter Generelle krav til skriftlige prøver og projekter på Metropol er at finde dels på Metropols intranet for studerende og ansatte, Intrapol. 33

34 9.0 Merit, studieskift, overflytning og orlov 9.1 Merit Studerende, som har gennemført første og andet år på en anden uddannelsesinstitution inden for samme uddannelse, vil ved overflytning få meriteret de første to studieår. Ved overflytning på andet tidspunkt i uddannelsen vil der foregå en meritvudering. I øvrigt henvises til den til enhver tid gældende adgangsbekendtgørelse for bestemmelser om merit. Vedrørende merit for studieophold i udlandet henvises til studieordningens afsnit om internationalisering Generelle forhold Generelle forhold omkring studieskift, overflytning og orlov er at finde på Metropols hjemmeside Ikrafttrædelse og overgangsordninger 10.1 Ikrafttrædelse Ernæring og sundhedsuddannelsens studieordning er godkendt d. 24.juni 2016 og træder i kraft 1.august Overgangsordning Studerende, der er påbegyndt uddannelsen før 1.august 2016, overflyttes til studieordning af 24. juni 2016 fra 1. august 2017 på en overgangsordning, dog med undtagelse af studerende, som kun mangler sidste semester af deres uddannelse. Det vil sige, at studerende, der kun mangler 7.semester/ modul 13 og 14, færdiggør deres uddannelse efter studieordningen af 11. maj Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 12 Stk. 3 skal studerende, der er påbegyndt Ernæring og sundhedsuddannelsen før 1. august 2016 og som pr. 1.september 2017 kun mangler 7.semester/ modul 13 og 14, færdiggøre deres uddannelse efter studieordningen af 11. maj 2010 inden sommeren Hjemmel Nærværende studieordning er fastsat med hjemmel i de til enhver tid gældende af nedenstående bekendtgørelser: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Ernæring og sundhed nr. 502 af 30/05/2016 (Uddannelsesbekendtgørelsen) Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Adgangsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) 34

35 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen) Lov om professionshøjskoler Ernæring og sundhedsuddannelsen kan til enhver tid dispensere fra de regler, der alene er fastsat af institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 35

36 Bilag 1, Fællesdel for Ernæring og sundhed Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Hvert af de fire fagområder består af en række fag. Fag samt omfanget af fagområder og fagene fremgår af skemaet herunder. Fagområder Antal ECTS* Sundhedsvidenskabelige fag i alt 36 Heraf Mad og måltider 5 Heraf: Diætetik, kostplanlægning og vurdering* 7 Naturvidenskabelige fag i alt 36 Heraf: Ernæring* 10 Heraf: Anatomi og fysiologi 5 Heraf: Biokemi 5 Heraf: Fødevareteknologi 5 Humanistiske fag i alt 24 Heraf: Pædagogik 5 Heraf: Psykologi 5 Heraf: Videnskabsteori og metode 5 Samfundsvidenskabelige fag i alt 24 Heraf: Sociologi 5 Heraf: Ledelse og organisation** 5 Heraf: Videnskabsteori og metode 5 I alt 120 *Primært studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik ** Primært studieretningen Fødevarer og Ledelse Teori og klinik/praktik på uddannelsens første to år Teori og klinik/praktik Antal ECTS* Teori 110 Klinik/praktik 10 I alt 120 *Antal teoretiske og antal kliniske/praktiske ECTS skal til sammen give 120 ECTS 36

37 Prøver på uddannelsens første to år 3 internt bedømte prøver 1 eksternt bedømte prøver Temaer på uddannelsens første to år T1 T2 T3 T4a Navn på temaer og udfoldelse heraf Ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse Temaet sætter fokus på ernæringens indflydelse på kroppens funktioner, processer og udvikling samt forebyggelse af sygdomme. Det gøres med afsæt i grundlæggende teorier, begreber og metoder indenfor professionsområdet. Der arbejdes med problemstillinger i relation til sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering på individuelt og samfundsmæssigt plan i forhold til de officielle anbefalinger. Fødevareproduktion, forbrugeradfærd og ledelse Temaet sætter fokus på fødevarer, mad og måltider. Der arbejdes med råvarer, forarbejdningsmetoder, hygiejne, kulinarisk kvalitet og sensorik i relation til fødevarer, mad- og måltidsproduktion. Der er fokus på organisation og ledelse i relation til mad og måltider. Temaet beskæftiger sig desuden med forholdet mellem forbruger og producent af fødevarer og måltider i et bæredygtigheds- og markedsperspektiv. Fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, forbrug sættes i relation til det politiske systems regulering af produktion og marked. Metode og formidling Temaet sætter fokus på videnskabsteoretiske og metodemæssige problemstillinger, som har relevans for professionsfeltet. Der arbejdes med kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Fokus ligger på problemorienterede og anvendelsesorienterede aspekter både i forhold til metoder, design, generering af empiri og analyse. De studerende arbejder desuden med formidling relateret til ernæring og sundhed, og herudover at kunne forholde sig refleksivt til formidlingens mål, rammer og vilkår Formidlingen antager forskellige former afhængig af kontekst, formål og mål for formidlingsaktiviteten. For studieretningen Sundhedsfremme og diætetik: Behandling og intervention i et formidlende perspektiv: Temaet sætter fokus på diætetisk behandling og forandringsprocesser i relation til livsstilsintervention. Desuden arbejdes der med generelle aspekter ved ernæringsterapi. Der lægges vægt på forståelse af diætprincipper samt den bagvedliggende evidensbaserede viden. Den diætetiske behandling og ernæringsterapi sættes i relation til patientens/borgerens familiemæssige situation samt etiske, psykiske, sociale, kulturelle og økonomiske forhold. Med afsæt i teori og refleksion arbejdes der med den studerendes begyndende udvikling af personlige kompetencer som vejle- Antal ECTS*

38 T4b der, behandler og professionel samarbejdspartner i en tværprofessionel kontekst. For studieretningen Fødevarer og ledelse: Organisation, ledelse og produktion Temaet sætter fokus på måltids-, og fødevarekoncepter. Der arbejdes med, hvilke krav og forventninger forbrugere samt offentlige og private brugere har til kvalitet, fødevaresikkerhed og sundhed samt hvordan disse reguleres og kontrolleres og hvordan virksomheder med udgangspunkt heri kan tilrettelægge produktion og distribution. Med udgangspunkt i anvendt viden og eksisterende virksomheder/organisationer, arbejdes der teoretisk og metodisk med at identificere og vurdere produktion i et ledelses- og produktionsteknologisk perspektiv. Med afsæt i teori og refleksion arbejdes der med den studerendes begyndende udvikling af personlige kompetencer som fagprofessionel og professionel samarbejdspartner i en tværprofessionel kontekst. 30 I alt 120 *Temaerne for de første to år skal til sammen give 120 ECTS. Regler om merit Studerende som har gennemført andet år på en anden uddannelsesinstitution indenfor samme uddannelse, vil ved overflytning få meriteret de første to år uden individuel vurdering. I øvrigt henvises til den gældende adgangsbekendtgørelse for bestemmelser om merit. Vedrørende merit for studieophold i udlandet henvises til studieordningens afsnit om internationalisering. Krav til professionsbachelorprojekt I bachelorprojektet på ernæring og sundhedsuddannelsen uddannelse indgår 0 praktiske/kliniske ECTS. Bachelorprojektet består af en skriftlig og en mundtlig del og kan udarbejdes alene eller i grupper, mono- eller tværprofessionelt. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en faglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere sin selvstændige anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder og skal inddrage resultater fra praksisrelaterede udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. Mål for læringsudbytter afsluttet efter uddannelsens første to år: Læringsudbytte fordelt på viden 1) har viden om og kan forstå sammenhæng mellem kost og fysiologiske ændringer gennem livet i en samfundsmæssig kontekst, 2) kan reflektere over sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende og rehabiliterende interventioner, der øger borgerens og patientens mulighed for mestring af det sunde hverdagsliv, 38

39 3) kan reflektere over borgerens og patientens mulighed for mestring af det sunde hverdagsliv, 4) har viden og kan reflektere over sundhedsfremme og forebyggelse på individ- og gruppeniveau, såvel som strukturelt niveau, 5) kan forstå ledelse, processer, udvikling, planlægning og gennemførelse af opgaver inden for fødevarer, ernæring og sundhedsområdet, 7) kan forstå og reflektere over borgerens og patientens mål og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom, 8) kan reflektere over etiske problemstillinger, 12) har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen, 14) har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis 15) Har viden om og kan forstå fødevarer, hygiejne, kulinarisk kvalitet og sensorik i relation til mad og måltidsproduktion Den uddannede inden for studieretningen Fødevarer og Ledelse har tillige 1) viden om og kan reflektere over processer og ledelse vedrørende fødevarer og fødevareforarbejdning i relation til mad og måltider, Den uddannede inden for studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik har tillige 1) viden om og kan forstå principper for diætbehandling og farmakologisk behandling af sygdomme under hensyntagen til livsstil og levevilkår, Læringsudbytte fordelt på færdigheder 1) formidle faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger på individ-, gruppe- og strukturelt niveau, 2) anvende forsknings- og udviklingsbaserede resultater og integrere forskellige vidensformer fra professionsområdet, Den uddannede inden for studieretningen Fødevarer og Ledelse kan tillige 5) anvende teoretisk viden i praksis inden for ledelse, udvikling og planlægning. Den uddannede inden for studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik kan tillige 1) vurdere ernæringsstatus og ernæringsrisiko samt stille ernæringsdiagnose, 2) anvende, vurdere og udvikle vejledningsmateriale under hensyntagen til individuelle og samfundsmæssige forhold, Læringsudbytte fordelt på kompetence 3) håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag og identificere egne læringsbehov, 5) håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation i forskellige kontekster, 9) udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov. 10)kan selvstændigt håndtere udvikling af sunde måltider under hensyntagen til levevilkår 39

40