Uanmeldt tilsyn ved Sct. Mikkel, tlf: Søndersøparken 3, 8800 Viborg

Transkript

1 Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn ved Sct. Mikkel, tlf: Søndersøparken 3, 8800 Viborg Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Udført af tilsynsteamet: Camilla R. Rask og Ellen Brunebjerg den 22. juni 2009 Dato Indledning og formalia Sct. Mikkel er et socialpsykiatrisk botilbud med 20 pladser. Målgruppen er yngre til midaldrende mennesker med almenpsykiatriske lidelser, som har behov for udredning eller vedvarende behov for støtte og omsorg i hverdagen. Beboerne bor til leje, og ydelserne gives efter 83 til 85 i Lov om Social Service. Ellen Brunebjerg Tel Ellen.Brunebjerg@STAB.rm.dk Side 1 Ved dette uanmeldte tilsyn var der særligt fokus på individuelle planer og udredningsmodel, brugerinddragelse, magtanvendelser, medicinhåndtering og arbejdsmiljø. Hvis læseren ønsker en mere komplet beskrivelse af Sct. Mikkel henvises til hjemmesiden på eller tidligere tilsynsrapporter, som er tilgængelige på tilbuddets og regionens hjemmeside. Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted den Tilbuddet har lavet en handleplan vedrørende opmærksomhedspunktet: Målgruppe/afklaring. Tilsynet vurderer, at tilbuddet med fordel kan arbejde videre med at beskrive målgruppe og koncept for midlertidigt ophold med afklarings- og udrednings formål. Deltagere i tilsynet Ledelsen: Eva Nedergaard, leder Medarbejdere: Sygeplejerske, team 2 Sygeplejerske, team 4, SR Deltagerne var udvalgt af ledelsen blandt de, som havde mulighed for at tale med tilsynet. SR er sikkerhedsrepræsentant. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Beboere/brugere: En række beboere blev spurgt af lederen, og tre beboere ønskede at tale med tilsynet. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Program Tilsynet foregik i tidsrummet kl Der blev gennemført interviews med leder, medarbejdere og beboere. Lederen viste rundt i tilbuddet. Afslutningsvis var der en opsamling med ledelsen.

2 Tilsynets samlede vurdering Det er tilsynets vurdering at de personlige handleplaner er implementeret som aktive redskaber i hverdagen, om end der kan udvikles bedre rutiner for evaluering af delmål. Sct. Mikkel har evalueret på handleplanskonceptet og fundet flere udviklingsmål for konceptet, hvoraf nogle afventer implementering af flere nye metoder og arbejdsgange. I praksis anvendes næsten alle pladser på Sct. Mikkel til længerevarende ophold, hvilket bør fremgå af tilbuddets hjemmeside. Beboerne inddrages efter deres ønske og formåen i arbejdet med individuelle planer. Når der ansættes nye medarbejdere, udvælges nogle beboere til at deltage i ansættelsesudvalget. De beboere, som tilsynet talte med, er tilfredse med at bo på Sct. Mikkel og med hjælpen de modtager. Der er tilfredshed med kontaktpersonerne, selvom en personalerokade har medført udskiftninger. Beboerne oplever lydhørhed hos både medarbejdere og ledelse. Der forekommer magtanvendelser, primært i forhold til en beboer. Registrering af magtanvendelser er under fortsat udvikling, som følge af at Sct. Mikkel er blevet en del af Center for Voksen Social i regionen fra Sct. Mikkel har et medicinudvalg bestående af en sygeplejerske fra hvert team. Medicininstruksen opdateres blandt andet ud fra resultaterne i projektet om utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering, som kører i et år. Nye medarbejdere får introduktion til medicinhåndtering. Beboerne modtager individuel støtte til håndtering af deres medicin. Ledelsens beslutning om at ændre sammensætningen af teams har været begrundet i et ønske om tværfaglighed i alle teams i forbindelse med personaleudskiftning. Tilsynet er enig i, at tilsvarende ændringer bør drøftes i MED-udvalget forinden. Der er fokus på dokumentationen på Sct. Mikkel, og ledelsen er opmærksom på at kravene til øget dokumentation kan påvirke opgavernes omfang og dermed medarbejdernes trivsel. Der er ambulancetjeneste med en åben navneliste over kollegaer, som den enkelte ønsker at blive kontaktet af, når der sker voldsomme hændelser i forbindelse med magtanvendelser eller ved selvskadende adfærd. Der er to daglige refleksioner for alle medarbejdere, og hvert team modtager supervision. Desuden er der mulighed for individuel supervision. Tilsynsteamet ser ingen opmærksomhedspunkter Side 2

3 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Ledelse Individuelle planer: Individuelle planer benævnes personlige handleplaner på Sct. Mikkel. Der er udviklet et handleplanskoncept, som blev evalueret gennem en intern spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2008, hvorfra lederen refererer konklusionerne. Handleplanskonceptet afsluttes, og en ny proces er igangsat om tydeliggørelse af metoder og udredningsprofiler. Handleplansarbejdet bør gøres mere anvendeligt i hverdagen, fx med flere skabeloner i Bosted System (elektronisk journalsystem). Endelig skal dokumentation generelt være et indsatsområde. Ansvaret for 141 handleplaner arbejdes der fortsat med. En del af ovenstående punkter afventer implementering af Den Danske KvalitetsModel (DDKM), International Klassificering af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF) og det Sociale Indikator Projekt (SIP). Lederen ser en særlig udfordring i, at udviklingsprocesser undervejs suppleres med dokumentationskrav udefra, hvilket kan gribe ind i det planlagte forløb. På Sct. Mikkel er implementeringen af ICF i gang, og ledelsen har fokus på at undgå dobbelt registrering. De ønskede skabeloner kan ikke umiddelbart integreres i Bosted System, men ligger som filer, der hentes ind ved behov. En medarbejder deltager i et projekt om udvikling af Bosted System til dokumentationsbehovene på Sct. Mikkel. Sct. Mikkel har fra starten haft 10 pladser til henholdsvis kortere- og til længerevarende ophold. I starten var der tomme lejligheder til korterevarende ophold. Der er en del personer i Sct. Mikkels målgruppe på år, som mest hensigtsmæssigt kunne tilbydes et midlertidigt ophold, med kommunerne efterspørger det ikke. I praksis er der pt. én beboer på en midlertidig plads, og tilbuddet har en tom plads. Lederen har kontakter til konsulenter på psykiatriområdet og fortæller om ledige pladser til andre regionale tilbud fx Holmstrupgård eller ungdomspsykiatrien. Lederen er opmærksom på, at beskrivelsen af pladserne ikke stemmer overens med oplysningerne på tilbuddets hjemmeside. Servicedeklarationen har fået en mindre opdatering i april/maj 2009, men den nyeste version ligger ikke på hjemmesiden. Brugerinddragelse: Alle beboere bliver tilbudt at medvirke til at udforme den individuelle plan eller se den, når den er færdig. Det er vigtigt at give tid og plads til beboernes medvirken i processen, og nogle gange opdeles forløbet. Ifølge lederen er det ikke alle beboere, som kender deres individuelle plan, og for nogle beboere er det ikke væsentligt. Lederen vil gerne have mere fokus på brugerinddragelse i de individuelle planer. Brugerinddragelse ses i den yderste konsekvens, når beboerne medvirker Side 3

4 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen ved ansættelsessamtaler, hvor de bidrager med kvalificerede vurderinger, hvilket er værdifuldt for tilbuddet. Beboerne er særligt opmærksomme på tavshedspligten. Fra gang til gang vælges hvilke beboere, som skal deltage, om det skal være fra teamet eller på tværs af hele bostedet. Siden det er indført har der kun en gang været behov for en drøftelse alene i medarbejdergruppen. Nye medarbejdere bliver i øvrigt taget imod på en særlig måde af de beboere, som har været med til at ansætte dem. Medarbejdere Der er lovkrav om, at der holdes årlige statusmøder for beboerne, og dertil laves en statusbeskrivelse. Ved midlertidige pladser er der to årlige statusmøder med tilhørende statusbeskrivelser. De personlige handleplaner er daglige arbejdsredskaber, som ligger i Bosted System. Medarbejderne undersøger om der er aftalt ændringer i dagsplanen fx hvornår den første kontakt skal ske. Alle medarbejdere kan ændre i de personlige handleplaner, hvis der er aftalt ændringer her og nu. Ellers er det primært kontaktpersonerne, som arbejder med den personlige handleplan, og hvis noget er uklart beskrevet, skal der rettes henvendelse til kontaktpersonerne. Medarbejderne skriver dagbogsnotater i Bosted System, men en medarbejder synes der kunne udvikles bedre praksis for og metoder til at evaluere målene. Som det er nu, læser medarbejderne flere måneder tilbage i dagbogsnotater for at få et overblik over udviklingen. Sct. Mikkel har en indflytningsvejledning for indskrivning, som bruges hver gang. Ved indflytningen beskrives de væsentligste emner i den personlige handleplan, fx om medicin og de primære behov for støtte til fx at komme op om morgenen eller til økonomi. Ifølge medarbejderne laver kontaktpersonerne udkast til 141-handleplan til statusmødet, hvor den godkendes af sagsbehandleren. Det kan være hensigtsmæssigt at formulere planen så overordnet, at kommunen får lyst til at konkretisere handleplanen. En medarbejder forventer ikke at alle beboere kender eller kan huske deres handleplan. Det er ofte kontaktpersonen, som skriver et udkast, og forsøger at inddrage beboerne, som kan have svært ved at rumme processen. Hvis den personlige plan ændres i forhold til delmål, er det ikke altid medarbejderne husker at meddele det til beboeren. Der er stort fokus på formøder med samarbejdspartnere omkring beboeren inden indflytningen for at få del i deres erfaringer. Der er forskel på om økonomien er afklaret i kommunen, hvilket kan komme til at fylde meget ved indflytningen. Medarbejderne er blevet mere opmærksomme på at spørge ind til økonomien, fordi især beboere på kontanthjælp ikke kan få økonomien til at hænge sammen med husleje og egenbetalingen på Sct. Mikkel. Handleplanskonceptet skal kædes sammen med blandt andet ICF og SIP, men medarbejderne synes det er vanskeligt at finde tid til at sætte sig ind i Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen flere nye metoder og arbejdsgange. / vurdering De beboere, som tilsynet talte med, er generelt tilfredse med at bo på Sct. Mikkel og med hjælpen de modtager. Efter behov modtager de hjælp til fx medicin, post, personlig hygiejne, tøjvask, rengøring eller en gåtur. En beboer nævner at det er hjælpsomt at få hverdagen struktureret, mens en anden fremhæver personalets humor og ligeværdige tilgang til beboerne. Alle synes Sct. Mikkel er et trygt sted at være. Beboerne synes lederen er god til at lytte, og det er medarbejderne også. De tager ikke deres problemer med på arbejde og har god tid til at snakke med beboerne. En beboer synes de daglige refleksioner på 2 x ½ time er godt for medarbejderne, men det kan være generende, hvis medarbejdernes refleksion afbryder en god snak med en medarbejder. Beboerne kender deres handleplaner og har deltaget i møder ved indflytningen, hvor deres behov blev drøftet. Enkelte har haft pårørende med til mødet. Handleplanen og den personlige handleplan følges op hvert år ved statusmødet. Beboerne har hver en primær og en sekundær kontaktperson, og nogle kan have flere kontaktpersoner. Beboerne er glade for deres kontaktpersoner, som kan være både direkte og have et hjerte af guld. Den nylige rokade i teams har givet udskiftninger af kontaktpersoner, men beboerne har typisk beholdt den ene kontaktperson. Beboerne skal lære de nye medarbejdere i teamet at kende. Beboerne deltager frivilligt og på skift ved ansættelser af nye medarbejdere, og de føler de har reel indflydelse på ansættelserne. Beboerne har det godt med hinanden, selvom der er forskellig kontakt mellem beboerne. I perioder forekommer der sladder eller gnidninger, hvilket ifølge beboerne næppe kan undgås, når de bor så tæt på hinanden. Beboerne synes de er gode til selv at løse uenigheder og konflikter. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og klager Ledelsen Magtanvendelser Der har været en række magtanvendelser (ca. 12 i 2008 og 5 hidtil i 2009) i forhold til én beboer, hvilket primært har været fastholdelse for at forhindre selvskadende adfærd. Der har været 2 magtanvendelser i forhold til en anden beboer, som normalt kan nås med mindre indgribende pædagogiske tiltag. Sct. Mikkel er som følge af organisationsændringen pr blevet tilknyttet Center for Voksen Social (CVOS), og der har været en løbende dia- Side 5

6 log med driftscentret om formalia vedrørende indberetning af magtanvendelser. Driftscentret har blandt andet lagt særlig vægt på beskrivelse af hændelsen, ledelsens kommentar, herunder hvordan viden spredes i tilbuddet. Ledelsen på Sct. Mikkel har arbejdet med at revidere intern procedure for behandling af magtanvendelser, tilpasse praksis og dygtiggøre medarbejderne. Konsulenter fra CVOS har deltaget i et socialpsykiatrisk ledermøde, hvor der er startet en drøftelse af om lederens kommentarer til en magtanvendelse skal beskrive det videre forløb i sagen, eller om magtanvendelsen vurderes at være i orden. Der har været en del utryghed i medarbejdergruppen efter en magtanvendelse blev vurderet ulovlig, og det blev forberedt fra regionens driftscenter, at lederen skulle give skriftlige advarsler til to medarbejdere. Advarslerne blev ikke givet, da det efter lederens indsigelse blev vurderet at medarbejderne havde handlet i selvforsvar. Forløbet har medført en del refleksion om hvordan magtanvendelser skal beskrives. I øvrigt drøftes grænsetilfælde jævnligt mellem medarbejdere og ledelse før indberetning. Det kan eksempelvis være at en medarbejder fysisk lægger en hånd på beboerens arm for at komme i kontakt. Medarbejdere Medarbejderne har ikke observeret store ændringer i praksis, siden magtanvendelserne skal indberettes til Center for Voksen Social (CVOS), men ledelsen kan have ønsket en uddybning af beskrivelserne i nogle tilfælde. Den ene medarbejder har ikke selv medvirket i en magtanvendelse og fortæller, at udgangspunktet altid er en pædagogisk tilgang. Der kan opstå tvivlstilfælde, som konfereres med en leder. For eksempel stillede en medarbejder sig i vejen for en stærkt psykotisk beboer, så denne ikke kunne komme ud af døren, hvorefter beboeren valgte at blive i lejligheden. Efter en magtanvendelse bliver det altid taget op med beboeren, hvordan denne har oplevet situationen. Ingen af beboeren har haft magtanvendelser. Ingen af beboerne har haft brug for at klage. De kan snakke med lederen om forhold, som de er utilfredse med. Den generelle faglige indsats Beboernes økonomi To af beboerne, som tilsynet talte med, får pension og styrer selv deres økonomi. En beboer har økonomisk værge og modtager lommepenge hver uge fra sin kontaktperson. Beboerne er orienterede om, at de kan melde fra til fællesspisning. Den generelle faglige indsats Tilsynets bemærkninger Det er tilsynets vurdering at de personlige handleplaner er implementeret som aktive redskaber i hverdagen, om end der kan udvikles bedre rutiner Side 6

7 for evaluering af delmål. Sct. Mikkel har evalueret på handleplanskonceptet og fundet flere udviklingsmål for konceptet, hvoraf nogle afventer implementering af flere nye metoder og arbejdsgange. I praksis anvendes næsten alle pladser på Sct. Mikkel til længerevarende ophold, hvilket bør fremgå af tilbuddets hjemmeside. Beboerne inddrages efter deres ønske og formåen i arbejdet med individuelle planer. Når der ansættes nye medarbejdere, udvælges nogle beboere til at deltage i ansættelsesudvalget. De beboere, som tilsynet talte med, er tilfredse med at bo på Sct. Mikkel og med hjælpen de modtager. Der er tilfredshed med kontaktpersonerne, selvom en personalerokade har medført udskiftninger. Beboerne oplever lydhørhed hos både medarbejdere og ledelse. Der forekommer magtanvendelser, primært i forhold til en beboer. Registrering af magtanvendelser er under fortsat udvikling, som følge af at Sct. Mikkel er blevet en del af Center for Voksen Social i regionen fra De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Den administrative medarbejder har stadig arbejdsplads i fælleskontoret. Der er indrettet en kontorarbejdsplads i det tidligere rådighedsværelse, og rådighedsvagten sover i en ledig lejlighed. Kontorerne i afdelingerne har fået akustikdæmpning og har hver en pcarbejdsplads, hvor medarbejderne kan sidde mere uforstyrret til fx handleplansarbejde. Der er desuden plads til ekstra medicin for nogle beboere. På første sal i Nord-fløjen er der opsat et poolbord, som benyttes en del. Tilsynet ser en lejlighed, som består af to værelser med køkkenniche og badeværelse. Der er en lille altan. Ledelse Medarbejderne har fået vejledning ved en ergoterapeut om fysiske arbejdsstillinger i forhold til støtteopgaver på badeværelset. Beboerne synes det er dejlige lejligheder med gode badeværelser, hvor der er plads til hjælper. Nogle beboere kunne ønske sig en lidt større lejlighed. Placeringen er god i forhold til byen, og de fleste har en fantastisk udsigt over søen. Beboerne har fået nyt tv i fællesstuen. Side 7

8 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Ledelse Medarbejdere Nye medarbejdere får viden om medicinhåndtering som en del af introduktionsprogrammet. Sct. Mikkel får dosispakket medicin fra apoteket, hvor det er muligt. Sct. Mikkel har et medicinudvalg bestående af en sydeplejerske fra hvert team, som mødes fire gange årligt. Der er referat fra møderne. Der kører et projekt i et år om utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering på Sct. Mikkel. Medicinudvalget evaluerer og efterfølgende revideres medicininstruksen. Ændringer i medicinhåndteringen tages op på det efterfølgende personalemøde og beskrives i referatet, så viden bliver tilgængelig for alle. Hvis der er væsentlige ændringer, som ikke kan afvente næste personalemøde, bliver det skrevet i Dagens Nyt i Bosted System. Beboerne får hjælp til medicinhåndtering efter behov. De kan få udleveret medicin til hvert måltid eller selv håndtere doseret medicin i nogle dage. En beboer får dosispakket medicin og har ikke oplevet fejl i medicineringen siden. Nogle beboere doserer medicinen sammen med en medarbejder hver 14. dag. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Kost/motion Beboerne får støtte til sund mad i cafeen og synes maden er god. I weekender bestemmer de 5-6 beboere, som deltager i fællesspisning, selv menuen og laver selv maden. Det er få, som dyrker fysisk træning på matriklen på Sct. Mikkel. Der er en motionscykel og en boksebold. Nogle gange tilbydes motion i aktivitetsrummet med en studerende. En beboer løber. Beboerne savner motionsmuligheder, som fx boldspil i en minihal eller fx et løbebånd. En del aktivitetsudstyr anvendes ikke, fx airhockey, bordfodbold og keyboard. Indkøbene er besluttet af nogle få beboere ved et beboermøde. Der holdes beboermøde en gang hver måned, hvor deltagerne som fast punkt drøfter madordningen, og hvem der ønsker at deltage. Der vælges ordstyrer og referent ved hvert møde. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug Ledelse Det forsøges at minimere periodevist overforbrug af alkohol for enkelte beboere, for hvem det skaber problemer. Side 8

9 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug Der er husregler for rygning, alkohol og stoffer. Hvis medarbejderne skal komme ind i beboerens lejlighed, skal beboeren lufte ud forinden. Når en medarbejder er i lejligheden, er det kun tilladt at ryge, hvis beboeren får lov af medarbejderen. Det er alene tilladt at nyde alkohol i weekenderne. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Tilsynets bemærkninger Sct. Mikkel har et medicinudvalg bestående af en sygeplejerske fra hvert team. Medicininstruksen opdateres blandt andet ud fra resultaterne i projektet om utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering, som kører i et år. Nye medarbejdere får introduktion til medicinhåndtering. Beboerne modtager individuel støtte til håndtering af deres medicin. Medarbejdere og medarbejderforhold Arbejdsmiljø Ledelse Der er stort fokus på supervision på Sct. Mikkel. De fire teams er delt i to grupper. Hvert team (eller gruppe?) modtager supervision hver 8. uge, og desuden er der mulighed for supervision ad hoc. Enkelte medarbejdere får individuel supervision. Der er tilknyttet en psykiater, som forestår en blanding af undervisning og supervision for alle medarbejdere, inkl. servicegruppen. Vanskelige problemstillinger drøftes også på personalemøder. Der er fast refleksion to gange hver dag, hvor de som er på arbejde mødes. Deltagerne får både vendt emner, som fylder i arbejdet og det, som er gået godt. Der er arbejdet med formål og indholdet af refleksion. Beboerne er orienteret om tidspunkterne for refleksion og forsøger ikke at ringe efter hjælp i disse tidsrum. Ledelsen har efter en relativt kort proces grundet personaleudskiftning besluttet ændringer i sammensætningen af teams for at sikre tværfaglighed i hvert team. Medarbejderne er blevet forsøgt hørt i processen, bl.a. om hvilke hensyn der skulle ligge til grund for fordelingen, men ledelsen efterlyste forgæves reaktioner fra medarbejderne. Det er efterfølgende drøftet i MED-udvalget (udvalget for medbestemmelse og medindflydelse), om det skal være fast praksis at lave en rokade af medarbejderne hvert tredje år. Ledelsen ønsker at rokader fremover skal involvere medarbejderne mere i planlægningen, end det er sket denne gang. Ledelsen mener at dokumentation skal mere i fokus, hvilket stemmer overnes med omverdens forventninger, men er samtidig opmærksom på de Side 9

10 Medarbejdere og medarbejderforhold Arbejdsmiljø mulige konsekvenser med merarbejde for medarbejderne. Lederen har analyseret på arbejdsklimaundersøgelsen (AKU) og arbejdspladsvurderingen (APV) for at vurdere, om øgede dokumentationskrav stresser medarbejderne. Der er jævnligt undervisning på Sct. Mikkel om brugen af Bosted System og anvendelsen af SMARTE mål (Et koncept, hvorefter målbare mål vurderes i forhold til om de er Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske, Tidsbestemte og Evaluerbare). Medarbejdere Den nye teamfordeling blev sat i gang 1. juni, og den 4. juni var der en temadag om arbejdet i de nye teams og i forhold til beboere. Det følges op af temadage i september og november. En medarbejder er optaget af dannelsen af de nye teams. Før den nylige omorganisering af teams var der to teams med to sygeplejersker og to teams uden sygeplejerske. Omorganiseringen er sket for at få sygeplejefaglig viden i alle teams og for at bryde den indforståethed, der kan opbygges som følge af tæt samarbejde gennem længere tid. Efterfølgende er det drøftet i MED-udvalget, at MED-udvalget kunne have været inddraget i processen. Ifølge medarbejderne er der nedsat mange grupper og udvalg, som medarbejdere skal forholde sig til samtidig med at hverdagen skal hænge sammen. Det er fx Den Danske Kvalitetsmodel og det Sociale Indikator Projekt. Magtanvendelser bearbejdes af og med de involverede personer. Som regel snakker de direkte involverede medarbejdere sammen om hvordan det påvirker dem, og det tages efterfølgende op i hele medarbejdergruppen. Hvis magtanvendelsen har været en voldsom hændelse evt. med behov for en sygemelding, så træder ambulancetjenesten i kraft. Ambulancetjenesten er ændret fra en lukket kuvert, der blev åbnet i bestemte situationer, til en åben navneliste, som ligger i omsorgsmappen. Listen indeholder navne på de kollegaer, som hver medarbejder ønsker at blive kontaktet af i en krise. Medarbejderne synes, der er fordele ved den åbne liste, og har oplevet, at kollegaer har haft særlig opmærksomhed på en person, fordi de ved de står på listen. Voldsomme hændelser har også været taget op ved et personalemøde, hvis en hel afdeling har været påvirket af hændelserne. Medarbejdere og medarbejderforhold Tilsynets bemærkninger Ledelsens beslutning om at ændre sammensætningen af teams har været begrundet i et ønske om tværfaglighed i alle teams. Tilsynet er enig i, at tilsvarende ændringer bør drøftes i MED-udvalget forinden. Der er fokus på dokumentationen på Sct. Mikkel, og ledelsen er opmærksom på at kravene til øget dokumentation kan påvirke opgavernes omfang Side 10

11 Medarbejdere og medarbejderforhold og dermed medarbejdernes trivsel. Der er ambulancetjeneste med en åben navneliste over kollegaer, som den enkelte ønsker at blive kontaktet af, når der sker voldsomme hændelser i forbindelse med magtanvendelser eller ved selvskadende adfærd. Der er to daglige refleksioner for alle medarbejdere, og hvert team modtager supervision. Desuden er der mulighed for individuel supervision. Side 11