CTI for kvinder på krisecenter. Metodemanual Version 1 Januar 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CTI for kvinder på krisecenter. Metodemanual Version 1 Januar 2016"

Transkript

1 CTI for kvinder på krisecenter Metodemanual Version 1 Januar 2016

2 Manualen er udarbejdet til projektet CTI for kvinder på krisecenter af Deloitte for Socialstyrelsen. Januar 2016 Tryk: Deloitte 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Om CTI-metoden... 4 Indledning... 4 Formål og målgruppe for CTI for kvinder på krisecenter... 6 CTI baggrund og værdigrundlag... 7 CTI en evidensbaseret metode... 7 Erfaringer med CTI-metoden... 8 Recovery og empowerment... 8 Lavt caseload... 9 Bærende principper Metoden trin for trin Kontaktskabelsesperioden Kontaktskabelse og orientering om CTI-forløbet Opbygning af tillid mellem borgeren og CTI-medarbejderen Løbende kontakt til borgeren Tjekliste CTI-FASE Etablering i borgerens hjem og støtte til at organisere hverdagen Afdækning af borgerens støttebehov og muligheder Udarbejdelse af en langsigtet plan for borgeren Introduktion til lokale sociale tilbud og foreninger Igangsættelse af aktiviteter og indsatser Dokumentation i 1. CTI-fase Overgang til 2. CTI-fase Tjekliste CTI-FASE Afprøvning og evaluering af aktiviteter og indsatser Tilpasning af aktiviteter og indsatser Dokumentation i 2. CTI-fase Overgang til 3. CTI-fase Tjekliste CTI-FASE Udarbejdelse af overdragelsesplan og overdragelse af støtte Afslutning af CTI-forløb Dokumentation ved forløbets afslutning Tjekliste

4 1. Om CTI-metoden Indledning Denne metodemanual til CTI-metoden anvendes i Socialstyrelsens afprøvning af CTI-metoden for kvinder, der fraflytter et krisecenter. Projektet implementeres i fire kommuner og løber i perioden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. Metodemanualen henvender sig til professionelle, der arbejder med kvinder på kvindekrisecentre. Den skal bidrage til at sikre, at CTI-metoden anvendes i støtten til kvinderne i forbindelse med overgangen fra krisecenter til egen bolig. Metodemanualen består af to dele: 1. Om CTI-metoden 2. Metoden trin for trin Manualen præsenterer de overordnede elementer i et CTI-forløb med fokus på, hvordan CTI-medarbejderen kan strukturere og organisere et CTI-forløb i samarbejde med borgeren. Det er dog afgørende, at metodebeskrivelsen ikke står alene som grundlag for at arbejde med CTI-metoden. Det er samtidig en forudsætning for at anvende metoden, at CTI-medarbejderen har gennemgået et kursusforløb i CTI. CTI-forløbet er illustreret i nedenstående model. I løbet af opstarten af et CTI-forløb etableres der kontakt til borgeren. Selve CTI-forløbet er delt op i tre faser med specifikke indsatser og fokusområder. Som det fremgår af modellen, er der i hver fase to primære mål med CTI-medarbejderens arbejde i den pågældende CTI-fase. Formålet med CTI-metoden er at sikre, at borgeren får skabt en vellykket forandring i sit liv. Det vil sige at overgangsperioden for den enkelte borger sker ud fra borgerens 4

5 egne ønsker og bliver koordineret. Der er tale om en case-management-metode. Deri ligger, at én medarbejder er tovholder for den samlede indsats overfor borgeren, hvor borgeren indgår i et fokuseret, intensivt og tidsafgrænset CTI-forløb i forbindelse med overgangen, der består i, at kvinden flytter (tilbage) til egen bolig. Igennem CTIforløbet skal CTI-medarbejderen understøtte borgeren i at etablere et varigt støttenetværk og styrke borgerens kompetencer og ressourcer. Indsatsen gennemføres af CTI-medarbejderen, der har to roller: 1. En koordinerende rolle i forhold til sammensætningen og udførelsen af borgerens CTI-forløb. 2. En rolle som den gennemgående støtteperson, der yder social og praktisk støtte, indtil et eventuelt længerevarende støttetilbud er blevet etableret. CTI-medarbejderen skal understøtte, at borgeren udvikler og styrker egne ressourcer og kompetencer. Dette sker over en periode på ni måneder fordelt på tre lige lange faser, der har fokus på: Fase 1. Planlægning og igangsættelse af forløb Fase 2. Afprøvning og tilpasning af CTI-forløbet Fase 3. Overdragelse af ansvar for støtte og forankring af CTI-forløbet. I kontaktskabelsesperioden forud for CTI-forløbet etablerer CTI medarbejderen den indledende kontakt til borgeren og orienterer om forløbet. I denne periode er der fokus på at opbygge tilliden mellem borgeren og CTI-medarbejderen og dermed skabe forudsætningerne for den løbende kontakt fremover. I fase 1 er der fokus på at afklare borgerens støttebehov, hvorefter CTI-medarbejderen og borgeren i fællesskab udarbejder en langsigtet plan for borgeren, indleder kontakten til relevante tilbud og igangsætter aktiviteter. Centralt i fase 1 er selve overgangen til, og indflytningen i, egen bolig. CTI-medarbejderen yder desuden den primære sociale og praktiske støtte til borgeren, indtil de relevante aktiviteter er etableret. Det er derfor i denne fase af forløbet, at kontakten mellem borgeren og CTI-medarbejderen er mest intensiv. I fase 2 er der fokus på at afprøve og tilpasse den udarbejdede plan. De støttepersoner, der etableres kontakt til i fase 1, overtager gradvist det primære ansvar for at give borgeren den støtte, borgeren har behov for i hverdagen. Kontakten mellem CTI-medarbejderen og borgeren i fase 2 er således mindre intensiv end i fase 1. I fase 3 sker den endelige overdragelse af ansvaret for borgerens fremtidige støtte til borgeren selv og til det støttenetværk, der er blevet etableret undervejs i CTI-forløbet. Der udarbejdes en overdragelsesplan for borgerens langsigtede behov og mål og for den eventuelle videre indsats efter CTI-forløbet. En del borgere må forventes også at have brug for social støtte og at være tilknyttet sociale tilbud efter CTIforløbet. Efter fase 3 afsluttes CTI-forløbet. 5

6 Borgeren modtager den største del af den samlede indsats i fase 1, idet forholdet mellem støttens intensitet i de tre faser omtrent vil være 4:2:1. Den nye situation for borgeren i egen bolig skal i det væsentlige etableres i fase 1. Fase 2 er en tilpasning og afprøvning af indsatsen, mens fase 3 er en periode, der bliver brugt til at sikre, at den etablerede situation er bæredygtig. Ideen med CTI er, at borgeren lige fra starten skal i gang med at gennemføre sin livsforandring. CTI er ikke en oplæring i, hvordan borgeren trin for trin lærer at leve selvstændigt, men en støtte til at fastholde et selvstændigt liv. Helt konkret er der i metodebeskrivelsen opstillet nogle retningslinjer for hver enkelt CTI-fase. Detaljerne i disse er beskrevet i kapitlet 2, Metoden trin for trin. Formål og målgruppe for CTI for kvinder på krisecenter Formålet med CTI for kvinder på krisecenter er, at kvinderne i målgruppen får en vellykket overgang til et liv uden vold, en styrket livssituation, og at kvinden bliver mere selvhjulpen. På længere sigt er det et mål, at disse kvinder kan leve et selvstændigt liv med eller uden støtte, og at de undgår igen at skulle på krisecenter. Midlerne til at opnå disse mål er at: Styrke kvindens personlige og sociale kompetencer og ressourcer. Styrke kvindens sociale og familiære netværk. Styrke kvindens integration i lokalmiljøet. CTI-Forløbet skal fokusere på, hvad der skal til, for at kvinden bliver i stand til på sigt at leve et liv uden vold. CTI-medarbejderens primære opgave er at understøtte, at kvinden bliver i stand til selv at handle og have kontrol over sit eget liv. Servicelovens 109, stk. 7: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde indledende og koordinerende støtte og vejledning til kvinder på boformer efter denne bestemmelse. Den indledende rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt efter orientering om optagelse i boformen og skal introducere kvinden til den koordinerende rådgivning samt skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen mv. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes senest, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og gives, indtil kvinden og eventuelle børn er etableret i egen bolig." Målgruppen for CTI-indsatsen er kvinder på kvindekrisecentre, der er berettiget til koordinerende rådgivning i henhold til servicelovens (SEL) 109, stk. 7. Der tilbydes CTI til kvinder på krisecenter, hvis handlekommune er en af de fire projektkommuner. Kvinderne kan have ophold på et hvilket som helst af landets kvindekrisecentre. Målgruppen omfatter derfor: Kvinder fra en af projektkommunerne, der har ophold på hjemkommunens krisecenter 6

7 Kvinder fra en af projektkommunerne, der har ophold på et krisecenter i en anden kommune end hjemkommunen Kvinder, der under ophold på et af landets krisecentre vælger at flytte hjemkommune til en af projektkommunerne. Hvis kvinden ikke ønsker et CTI-forløb, tilbydes hun i stedet koordinerende rådgivning efter SEL 109, stk. 7. Kvinder der ønsker at modtage et CTI-forløb informeres om, at hun vil blive bedt om at besvare nogle spørgsmål tre gange i forløbet samt ved forløbets afslutning. Der kan være borgere i projektet, der modtager CTI, men som undervejs i forløbet skifter handlekommune til en kommune udenfor projektet og derfor overgår til den almindelige koordinerende rådgivning i den nye kommune. Det er CTI-medarbejderens opgave at sikre en tryg overlevering af kvinden og hendes sag til den koordinerende rådgiver i kvindens nye handlekommune. CTI baggrund og værdigrundlag I dette afsnit beskrives tidligere erfaringer med anvendelse af CTI-metoden og det værdigrundlag, som metoden er funderet på. CTI en evidensbaseret metode CTI-metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved individuelt tilpassede forløb, der: Tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Er tidsbegrænset og fordelt over tre lige lange faser med forskelligt fokus. Er funderet på et empowerment- og recovery-perspektiv. Metoden er udviklet med henblik på at støtte borgere i en overgangsfase, hvor borgeren forandrer sin livssituation. Helt konkret blev den udviklet med henblik på at fastholde bolig og forhindre hjemløshed blandt personer med fx psykiske lidelser eller misbrugsproblemer, i forbindelse med at borgeren forlader en institutionslignende bolig til fordel for egen bolig. Denne overgang fra en institutionaliseret boligform til en situation, hvor borgeren skal til at leve et liv i egen bolig, er en særdeles sårbar periode, hvorfor ekstra støtte kan være afgørende i denne periode. Heraf navnet Critical Time Intervention. Formålet med metoden er derfor at støtte borgeren i denne overgang, dels ved at styrke borgerens støttenetværk i både professionelt og privat regi på lang sigt, dels ved at give borgeren intensiv praktisk og social støtte i en tidsafgrænset periode i forbindelse med overgangen. 1 1 Baumgartner & Herman, 2012, Community integration of formerly homeless men and women with severe mental illness after hospital discharge, Psychiatric Services, 63(5), 435-7; Herman & Mandiberg, 2010, Critical Time Intervention: model description and implications for the significance of timing social work interventions, Research on Social Work Practice, 20(5), ; Herman m.fl., 2011, Randomized Trial of Critical Time Intervention to Prevent Homelessness After Hospital Discharge, Psychiatric services, 62(7), ; Tormita & Herman, 2012, The Impact 7

8 Erfaringer med CTI-metoden Metoden er evidensbaseret og afprøvet i forhold til flytning fra institution og udskrivning efter indlæggelse. CTI har betydet bedre fastholdelse af bolig og bedre psykisk helbred for veteraner, der blev udskrevet fra psykiatrisk indlæggelse. 2 Endvidere har metoden vist sig anvendelig til at reducere antallet af genindlæggelser på psykiatriske hospitaler blandt tidligere hjemløse personer med alvorlig og vedvarende psykisk sygdom. 3 CTI-metoden har således vist sig at være velegnet til borgeres udslusning fra institutioner. 4 Metoden anvendes i Danmark i Socialstyrelsens projekter for mennesker i hjemløshed, mennesker i prostitution og mennesker med psykiske lidelser. Recovery og empowerment Da CTI-metoden er baseret på en recovery-orienteret og empowerment-fokuseret tilgang, har et CTI-forløb til hensigt at identificere og styrke borgerens ressourcer. Derfor har borgeren den afgørende rolle, når målene for CTI-forløbet skal defineres og i selve planlægningen og gennemførelsen af forløbet. Borgeren og CTImedarbejderen indgår i et ligeværdigt samarbejde, hvor borgeren kan bruge CTImedarbejderen som praktisk og følelsesmæssig støtteperson og sparringspartner i arbejdet med at opnå sine mål. Det er således særlig vigtigt, at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egne oplevelser af, hvad borgeren har brug for støtte til. Der skal være fokus på at skabe forandring i borgerens liv med udgangspunkt i borgerens styrker og ressourcer, men der skal ikke være krav om udvikling. CTI-medarbejderen kan med fordel arbejde med at bibringe borgeren nye indsigter om sammenhænge i sit liv, men dette arbejde skal ske ud fra en anerkendende metode og med en empatisk forståelse, der møder borgeren der, hvor personen selv er i sit liv. Recovery er ikke en behandling, men derimod borgerens egen helingsproces. I en recovery proces tager indsatsen udgangspunkt i borgerens egne ønsker. Fokus på recovery, empowerment og borgerens styrker må ikke forskydes til krav om mål, udvikling og forandring. Det sociale arbejde tager udgangspunkt i borgerens ønsker, mål og drømme for sit liv og bygger på respekt og indføling. Det sociale arbejde med borgeren og indsatsen udformes i dialog med borgeren om, hvad borgeren oplever at have behov for hjælp til. De medarbejdere, der udfører de sociale indsatser, bidrager med deres faglige indsigt og erfaring og kan herudfra understøtte borgeren i at nå sine mål. Den grundlæggende værdi for at arbejde recovery- og empowerment-orienteret er at have et stærkt fokus på den enkelte borgers oplevelse af behov og på den enkeltes of Critical Time Intervention in Reducing Psychiatric Rehospitalization After Hospital Discharge, Psychiatric services, 63(9), Kasprow & Rosenheck, 2007, Outcomes of critical time intervention case management of homeless veterans after psychiatric hospitalization, Psychiatric services, 58(7), Tormita & Herman, Draine & Herman, 2007, Critical time intervention for reentry from prison for persons with mental illness, Psychiatric services, 58(12),

9 ressourcer. Recovery er en personlig proces, der sker i hverdagslivet. CTI-medarbejderen skal støtte borgeren i at etablere et dagligt liv og i at opnå de sociale kontakter, der skal til for at give det mening. I selve CTI-forløbet handler det således for CTImedarbejderen om at anerkende borgeren som den, personen er, og arbejde målrettet og fokuseret med borgerens behov og ønsker. Lavt caseload Et CTI-forløb er et individuelt tilpasset forløb, der forudsætter et tæt samarbejde mellem borgeren og CTI-medarbejderen igennem en periode på ni måneder. Forudsætningen for at kunne opnå de forventede resultater i en så kort og intensiv periode er, at CTI-medarbejderen har et lavt caseload, hvilket vil sige, at der er et forholdsvis lavt antal borgere tilknyttet den enkelte CTI-medarbejder. I nogle CTIprojekter i Danmark anbefales det, at der arbejdes med et caseload på 10 borgere per fuldtids-cti-medarbejder. Det er imidlertid vigtigt at fastslå, at der kan være betydelig variation fra borger til borger i intensiteten af den indsats, der er nødvendig. Borgerens behov for støtte kan variere over tid og vil typisk være særlig stort i perioden omkring indflytning i egen bolig. Har CTI-medarbejderen adskillige borgere, der er under indflytning på samme tid, kan det her være nødvendigt med et lavere caseload for den enkelte medarbejder. Derudover skal der i rammerne for CTIarbejdet være mulighed for, at der fleksibelt kan skrues op og ned for indsatsen i perioder, alt efter hvordan borgerens støttebehov varierer over tid. Bærende principper For at der kan være tale om et CTI-forløb, skal følgende grundlæggende principper indenfor CTI-metoden være overholdt: CTI-forløbet indledes med, at borgeren får tilknyttet en gennemgående CTImedarbejder. CTI-forløbet er en individuelt tilpasset proces baseret på den enkelte borgers støttebehov. CTI-forløbet er tidsbegrænset og følger de beskrevne faser. CTI-medarbejderen understøtter borgerens fokus på egne ressourcer, håb og drømme, yder social og praktisk støtte til borgeren og koordinerer forløbet. CTI-medarbejderen har et godt kendskab til den organisatoriske forankring, som indsatsen indgår i. CTI-medarbejderen har et indgående kendskab til lokalmiljøet. CTI-medarbejderen har indgående kendskab til kommunale og andre tilbud. CTI-medarbejderen og borgeren skal i fællesskab udarbejde en plan for CTIforløbet. 9

10 CTI-medarbejderen koordinerer med andre planer, fx den kommunale 141- handleplan. CTI-medarbejderen etablerer et tæt samarbejde med myndighedssagsbehandleren. CTI-medarbejderen skaber bånd til behandlings- og støttetilbud og eventuelt familie og venner, der kan støtte borgeren efter CTI-forløbets ophør. CTI-medarbejderen udarbejder i samarbejde med borgeren en langsigtet plan med udgangspunkt i borgerens behov for støtte. CTI-medarbejderen skal ikke optræde som ekspert, men som sparringspartner og katalysator. CTI-medarbejderen skal være mobil i forhold til møder med borgeren, der som udgangspunkt foregår enten hjemme hos borgeren, eller hvor borgeren ønsker det. CTI-indsatsen skal udføres af medarbejdere med en uddannelse eller kompetencer, der er i overensstemmelse med Center for the Advancement of Critical Time Interventions uddannelse i CTI-metoden (se 10

11 2. Metoden trin for trin Metoden trin for trin er en beskrivelse af kontaktskabelsesperioden og de tre faser i CTI-forløbet. Beskrivelsen er understøttet af fokusområder, primære opgaver, hjælpe- og støttepunkter og tjeklister. Der anvendes en række symboler, der defineres nedenfor. Fokusområder skal forstås som de hensyn i CTI, der er ufravigelige i tilrettelæggelsen af processen, for at man kan tale om, at der praktiseres et CTIforløb. CTI-medarbejderens opgaver er det primære arbejde, som CTI-medarbejderen skal varetage indenfor hver enkelt fase af CTI-forløbet. Hjælpe- og støttepunkter er eksempler på konkrete måder at omsætte beskrivelsen af forløbets fremgangsmåde til praksis. Dokumentation er de dokumentationsredskaber, som CTI-medarbejderen skal anvende i løbet af CTI-forløbet. Tjeklisterne er korte opsummeringer af, hvordan processen skal tilrettelægges. Tjeklisterne udgør en overskuelig form for drejebog for hver fase, der skal anvendes for at give en sikkerhed for, at CTI-metodens hensigt efterleves. I manualen anvendes symbolerne systematisk for at skabe overblik og lette anvendelsen. Forud for opstarten af et CTI-forløb kan der ligge et betydeligt arbejde i at skabe kontakt til borgeren og opbygge en tillidsfuld relation til vedkommende. Kontaktskabelsesperioden starter derfor allerede, inden borgeren flytter i egen bolig. Nedenfor er CTI-forløbet illustreret som en flowmodel. I det følgende foldes de enkelte faser ud med en beskrivelse af fokus og indhold, opgaver, særlige hjælpe-/støttepunkter og relevant dokumentation. Hver fase rundes af med en tjekliste. Målgruppen for CTI-indsatsen og retningslinjerne for, hvordan kvinden tilbydes en CTI-indsats, er beskrevet i afsnittet "Formål og målgruppe for CTI for kvinder på krisecenter på side 6. 11

12 Kontaktskabelsesperioden Kontaktskabelsesperioden i et CTI-forløb har tre primære fokusområder: Kontaktskabelse og orientering om CTI-forløbet Opbygning af tillid mellem borgeren og CTI-medarbejderen Løbende kontakt til borgeren. De tre fokusområder danner baggrund for CTI-medarbejderens arbejdsopgaver i processen forud for påbegyndelsen af fase 1. Nedenfor beskrives opgaver m.m. under de tre fokusområder særskilt. Kontaktskabelse og orientering om CTI-forløbet Det er vigtigt, at CTI-medarbejderen hurtigst muligt tager kontakt til borgeren og aftaler den indledende dialog. Inden det første møde skal CTI-medarbejderen afklare: Hvor borgeren ønsker at afholde mødet. Om borgeren har særlige ønsker i forbindelse med mødet, der kan gøre borgeren tryg ved samtalen. Om borgeren ønsker, at der skal inddrages en tredjepart som deltager i mødet. Borgeren skal i den indledende dialog blandt andet informeres om, hvad et CTI-forløb indeholder, og hvad det vil betyde for borgeren at deltage i projektet. I orienteringen om forløbet er det vigtigt, at CTI-medarbejderen kommunikerer i et sprog, som borgeren forstår. Informationerne skal som udgangspunkt begrænse sig til de forhold, der er oplistet nedenfor. Yderligere information om selve metoden og principperne bag skal ske ud fra en konkret vurdering af borgerens behov og ønsker. Før CTI-indsatsen kan påbegyndes, skal borgeren informeres om følgende aspekter: Deltagelse i et CTI-forløb betyder, at borgeren får en fast kontaktperson (CTImedarbejderen) i en tidsafgrænset periode, der skal hjælpe med at gøre borgeren mere selvhjulpen og opbygge et mere varigt støttenetværk. Deltagelse i et CTI-forløb betyder, at borgeren selv er med til at definere, hvilke problemstillinger der skal arbejdes med, og hvilke aktiviteter der skal sættes i gang. CTI-medarbejderen vil i den første tid hjælpe borgeren med at etablere sig i boligen og afdække borgerens behov og støttemuligheder. 12

13 Opbygning af tillid mellem borgeren og CTI-medarbejderen Formålet med de indledende kontakter er at skabe et tillidsforhold mellem CTI-medarbejderen og borgeren, så borgerens overgang til egen bolig kan ske under så trygge rammer som muligt. For at skabe grundlag for et tillidsforhold er det vigtigt, at CTI-medarbejderen støtter borgeren. Medarbejderen forholder sig lyttende overfor borgeren og spørger ind til de emner, som borgeren bringer på banen. Det er væsentligt, at kommunikationen har afsæt i borgerens egen oplevelse af sin livssituation, og at CTI-medarbejderen signalerer forståelse for denne. Information om CTI kan være et middel til at opnå tillid mellem medarbejderen og borgeren. Nedenfor ses en række støttespørgsmål, som CTI-medarbejderen kan gøre brug af til den indledende samtale med borgeren. Hvilken form for støtte har du brug for, når du flytter (tilbage) i din egen bolig? Har du bekymringer i forbindelse med at flytte (tilbage) i egen bolig? Hvordan kan jeg eller andre bedst hjælpe dig? Løbende kontakt til borgeren Selvom den indledende kontakt har været positiv, kan det i nogle tilfælde være svært at bevare kontakten til borgeren og få sat opfølgende møder i stand. Dette kan delvis imødekommes ved, at CTI-medarbejderen er åben og tydelig i sin kommunikation med borgeren i forbindelse med de indledende møder. Eksempelvis kan CTI-medarbejderen aftale med borgeren, hvad der konkret skal ske efter et møde, ligesom CTImedarbejderen kan være behjælpelig med at følge op på konkrete aftaler. Det er vigtigt, at der fastholdes en anerkendende tone i al kommunikation med borgeren, både efter et møde og i situationer, hvor borgeren har aflyst eller er udeblevet fra et møde. Som CTI-medarbejder skal der være fokus på at signalere, at man står til rådighed, og fremfor alt skal man undgå at give borgeren dårlig samvittighed. Nedenfor ses nogle hjælpe- og støttepunkter til, hvordan CTI-medarbejderen kan fastholde løbende kontakt til borgeren. Mind borgeren om de møder, der er aftalt, fx ved at sende en sms dagen inden et møde. Informer borgeren om, hvordan CTI-medarbejderen kan kontaktes. Tjekliste Nedenfor er opstillet en tjekliste, der henvender sig til den CTI-medarbejder, der har haft de indledende samtaler med borgeren, og som orienterer borgeren om CTIforløbet. 13

14 CTI-medarbejderen skal have skabt kontakt til borgeren og have holdt et eller flere indledende møder med vedkommende. CTI-medarbejderen skal have orienteret borgeren om CTI-forløbet, herunder have informeret borgeren om de forhold, der fremgår over. Der er indgået en aftale med borgeren om, hvordan kontakten skal foregå. 1. CTI-FASE CTI-forløbet starter tidligst en måned inden, borgeren flytter (tilbage) i egen bolig. I første fase fokuseres der på: At få afdækket borgerens behov og støttemuligheder. At støtte borgeren i at etablere sig og at få organiseret hverdagen. At udarbejde en langsigtet plan for CTI-forløbet i samarbejde med borgeren, der beskriver borgerens 2-3 mål. Den første fase er den mest intensive fase i forhold til omfanget af kontakt med borgeren og i forhold til at være med til at understøtte, at der knyttes kontakt til andre relevante støtte- og ressourcepersoner eksempelvis i lokalmiljøet. Det er vigtigt, at CTI-medarbejderen gennem forløbet fastholder fokus og arbejder målrettet med den langsigtede plan. Hensigten er, at CTI-medarbejderen skal understøtte den kritiske overgangssituation som borgeren befinder sig i og i mindre grad alle øvrige problematikker, som borgeren måtte have. CTI-medarbejderen skal således afklare borgerens støttebehov og sikre, at der kobles andre relevante støttepersoner til borgeren. Nedenfor ses de fokusområder i CTI, der er styrende for 1. fase. Hjælpe borgeren med at etablere sig i sit hjem og organisere hverdagen Afdækning af borgerens støttebehov og muligheder Udarbejdelse af en langsigtet CTI-plan i samarbejde med borgeren 14

15 Introduktion til lokale sociale tilbud og foreninger Igangsættelse af aktiviteter og indsatser. Hvert fokusområde foldes ud særskilt nedenfor. Etablering i borgerens hjem og støtte til at organisere hverdagen Centralt i første fase er borgerens overgang i forbindelse med, at borgeren flytter (tilbage) til egen bolig. CTI-medarbejderens primære arbejde består i at understøtte borgeren i at etablere sig i sin nye livssituation og i at organisere hverdagen, herunder at borgeren skaber sig et hjem, hvor borgeren føler sig tryg. Det er vigtigt, at CTI-medarbejderen hele tiden har fokus på, at borgeren bliver selvhjulpen og understøtter borgeren i at gøre mest muligt selv. CTI-medarbejderen arbejder i borgerens hjem og lokalmiljø med udvikling og styrkelse af borgerens sociale kompetencer og ressourcer. Det vil variere, hvilken hjælp den enkelte borger har behov for. Nedenfor er en liste med en række hjælpe- og støttepunkter til, hvilken hjælp der kan være væsentlig at yde i forbindelse med, at borgeren skal flytte ind og blive etableret i egen bolig. Sikre, at borgeren finder løsninger på og/eller selv bliver i stand til at klare sin hverdag fx indkøb og madlavning, tøjvask, kontakt til daginstitution m.m. Hjælp til at sikre de økonomiske og administrative forhold vedrørende boligen. Afdækning af borgerens støttebehov og muligheder Efter at borgeren er flyttet i egen bolig, indledes CTI-forløbet med en umiddelbar afklaring af hvilke støttebehov og støttemuligheder borgeren har. Afdækningen af borgerens behov for støtte kan bygge videre på eventuelle tidligere udredninger, planer eller aftaler, der kan være lagt og aftalt med borgeren. Er der ikke foretaget en udredning af eller plan for borgeren, gennemføres denne. Det er vigtigt, at afdækningen af borgerens behov for støtte har udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af sin livssituation. Nedenfor er listet en række hjælpe- og støttepunkter til afdækningen. Udgangspunktet er, at CTI-medarbejderen er der for at støtte borgeren i at fastholde et liv i egen bolig og, herunder opbygge et mere varigt støttenetværk. I den forbindelse kan følgende spørgsmål stilles: Kan du fortælle om dine ønsker, behov og udfordringer? Hvad har du behov for støtte til? Er der familie eller venner, der enten har hjulpet dig løbende, eller som gør det nu? Afdækningen inddrager centrale temaer i borgerens liv såsom bolig, psykisk helbred, fysisk helbred, økonomi, sociale og familienetværk, daglige aktiviteter og 15

16 uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer. Det er CTI-medarbejderens opgave at sikre sig, at alle relevante temaer bliver belyst. Udarbejdelse af en langsigtet plan for borgeren Efter afdækningen af borgerens behov for støtte og nuværende støttenetværk udarbejder CTI-medarbejderen i fællesskab med borgeren en plan for, hvordan det på lang sigt i CTI-forløbet sikres, at borgeren fremadrettet får den nødvendige støtte i sin hverdag. Dette kan være gennem allerede etablerede (lokale) tilbud og gennem kommunale indsatser. Udarbejdelsen af den langsigtede plan sker i praksis ud fra en dialog med borgeren, hvor CTI-medarbejderen spørger ind til de forhold, som borgeren bringer op. Da forløbet er tidsafgrænset, er det vigtigt, at CTI-medarbejderen og borgeren sammen prioriterer hvilke behov, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed, og hvilke behov der kan arbejdes med senere i CTI-forløbet. Der kan være tilfælde, hvor CTI-medarbejderen vurderer, at borgeren har et støttebehov, som borgeren ikke selv ser eller ikke ønsker at arbejde med. Her er det vigtigt, at CTI-medarbejderen husker sin rolle som sparringspartner og ikke pålægger borgeren særlige tilbud eller indsatser. CTImedarbejderen kan i stedet stille spørgsmål og eventuelt udfordre, rådgive og hjælpe borgeren i processen med at få prioriteret sine behov og fastsat sine mål, så borgeren kan få det bedste ud af forløbet og ikke mindst bevarer motivationen. Det er vigtigt, at den langsigtede plan er realistisk, dels i forhold til borgerens ressourcer, dels i forhold til, at indsatsen er tidsafgrænset. Nedenfor fremgår CTI-medarbejderens primære opgaver i forbindelse med udarbejdelse af en langsigtet plan for borgeren: Finde de tilbud, der matcher borgerens behov, enten i samarbejde med relevante aktører i kommunalt regi eller ved samarbejde med frivillige eller andre private aktører. Eventuelt hjælpe borgeren med at tage kontakt til støttepersoner/relevante tilbud og arbejde på at få igangsat de forskellige aktiviteter og indsatser. Eventuelt ledsage borgeren til møder med støttepersoner/repræsentanter fra relevante tilbud og hjælpe borgeren med at gennemføre møderne efter behov. Koordinere kontakten mellem de forskellige tilbud, der har aktiviteter, som borgeren er interesseret i. Koordinere kontakten mellem involverede kommunale instanser, så borgeren oplever, at der er én indgang til det kommunale system. Forankre borgerens behov i kommunale indsatser på området, så det sikres, at indsatsen bliver forankret på myndighedsniveau i kommunen, og at der udarbejdes en samlet plan for borgerens indsatser. Introduktion til lokale sociale tilbud og foreninger En vigtig del af arbejdet handler om at integrere borgeren i lokalmiljøet og introducere vedkommende til de allerede eksisterende tilbud, så borgeren på sigt kan 16

17 gøre brug af disse som støtte i sin hverdag. CTI-medarbejderen kan fx introducere borgeren til det lokale fritidsliv/foreninger og til lokale støtte- eller selvhjælpsgrupper for ligesindede, dels for at borgeren kan få etableret en relation til medarbejdere på stedet, dels for at etablere et socialt netværk, så eventuel ensomhed og isolation forebygges. For at hjælpe borgeren med at blive integreret i lokalmiljøet og skabe et socialt netværk er det af afgørende betydning, at CTI-medarbejderen har et indgående kendskab til lokalmiljøet og til de eksisterende tilbud både det kommunale system og hos andre aktører. Nedenfor fremgår CTI-medarbejderens primære opgaver i forbindelse med introduktion til lokale sociale tilbud og foreninger. Hjælpe borgeren med at tage kontakt til og arrangere møder med relevante støtteog ressourcepersoner i lokalområdet. Understøtte etableringen af støttenetværket omkring borgeren, der gradvist kan overtage CTI-medarbejderens støttefunktion. Igangsættelse af aktiviteter og indsatser Det er CTI-medarbejderens opgave at facilitere og understøtte en tæt kontakt mellem borgeren og de aktiviteter, tilbud og indsatser, som borgeren tilknyttes. CTI-medarbejderen skal hele tiden have fokus på borgerens behov og sikre, at de igangsatte aktiviteter og indsatser imødekommer disse, efterhånden som forløbet skrider frem. I praksis betyder det, at CTI-medarbejderen efter behov følger med borgeren og måske de første gange deltager i møder med de igangsatte tilbud og indsatser, så borgeren bliver tryg ved at deltage. Dokumentation i 1. CTI-fase Der udfyldes dokumentation ved forløbets opstart og ved faseovergangen mellem 1. og 2. fase (efter tre måneder). Ved opstart af CTI-forløbet udfylder CTImedarbejderen de første skemaer, der har til formål at dokumentere borgerens udvikling og fidelitet i CTI-forløbet. Overgang til 2. CTI-fase Overgangen til 2. CTI-fase sker efter tre måneder. Der er en række ligheder mellem 1. og 2. fase, for eksempel at der i begge faser er fokus på at sætte aktiviteter i gang og herigennem at få opbygget et støttenetværk omkring borgeren. Inden overgangen til 2. fase er det vigtigt, at borgeren er i gang med de aktiviteter og indsatser, der er defineret i den langsigtede plan. Ved overgangen til 2. fase vil CTI-medarbejderen og borgeren i fællesskab evaluere og tilpasse den langsigtede plan og sikre, at den også er gældende for 2. fase. De hidtidige erfaringer med anvendelsen af CTI-metoden viser, at det er vigtigt at være opmærksom på at fastholde varigheden af faserne og have fokus på overgangene mellem de tre CTI-faser. Det kan fx være ved at have et samlet 17

18 overblik over forløbene på en tavle, i et Excelark eller lignende. Ved at skabe overblik over alle forløb kan der løbende følges op på, om de forløber efter planen. Tjekliste Nedenfor er en tjekliste for de forhold, der skal være opfyldt ved overgangen til 2. CTI-fase. Økonomi omkring bolig og leveomkostninger er på plads. CTI-medarbejderen har foretaget en afdækning af borgerens støttebehov og støttemuligheder. CTI-medarbejderen har i samarbejde med borgeren udarbejdet en langsigtet plan. Der er påbegyndt et arbejde med at styrke borgerens støttenetværk. CTI-medarbejderen har sikret koordinering med relevante tilbud og kommunale indsatser. CTI-medarbejderen har så vidt muligt sammen med borgeren afholdt møder med relevante tilbud og kommunale indsatser, og de nødvendige aftaler er på plads. CTI-medarbejderen har introduceret borgeren til de lokale sociale tilbud og foreninger og igangsat de planlagte aktiviteter og/eller indsatser. Hvis relevant har CTI-medarbejderen i samarbejde med borgeren etableret kontakt til jobcentret for at udarbejde en koordineret plan. 2. CTI-FASE 2. fase løber fra fjerde til og med sjette måned. Formålet med 2. CTI-fase er at styrke og afprøve borgerens støttenetværk og borgerens kompetencer til selv at løse problemer, så borgeren kan fastholde sin forandrede livssituation. Det primære fokus er at afprøve, evaluere og tilpasse CTI-planen, så den er fleksibel i forhold til borgerens støttebehov. De støttepersoner og støtteordninger, der blev etableret kontakt til i 1. fase, overtager gradvist ansvaret for at støtte borgeren i hverdagen. Det er vigtigt at tydeliggøre, at den relation, som CTI-medarbejderen opbygger med borgeren, ikke er et mål i sig selv, men et middel til at udføre CTI-opgaver, og relationen skal i sidste ende overdrages til andre. CTI-medarbejderen skal allerede i 2. fase trække sig lidt fra relationen og begynde at arbejde på at gøre sig selv overflødig. Det kan opleves som et stort fokusskift for CTI-medarbejderen, der ofte er vant til at arbejde anderledes med relationen til en borger. Kontakten mellem CTI-medarbejderen og borgeren er dermed mindre intensiv i denne fase men er dog stadig regelmæssig, så CTI-medarbejderen stadig er klar til at rådgive og støtte borgeren, hvis der opstår problemer. Da kontakten mellem borgeren og det nye støttenetværk stadig er relativt ny, kan der være behov for, at CTI-medarbejderen støtter op om relationen. Det kan eksempelvis være ved at deltage i enkelte møder, mægle i forbindelse med eventuelle konflikter osv. 18

19 Nedenfor ses de fokusområder i, der arbejdes med i 2. CTI-fase. Afprøvning og evaluering af, om de aktiviteter og indsatser, der er sat i gang, opfylder borgerens behov for støtte, eller om der er behov for tilpasning. Tilpasning af aktiviteter og indsatser i samarbejde med borgeren. Nedenfor foldes fokusområderne ud enkeltvis. Afprøvning og evaluering af aktiviteter og indsatser CTI-medarbejderen skal sammen med borgeren evaluere de aktiviteter og indsatser, der er sat i gang. Dette sker ud fra en konkret vurdering af borgerens oplevelse af, om de igangsatte tilbud fungerer efter hensigten. CTI-medarbejderen arbejder med fortsat at fastholde borgerens motivation til at deltage i de forskellige aktiviteter. Der kan være tilfælde, hvor nogle borgere helt eller delvist mister motivationen til at forsætte i forløbet. Her er det vigtigt, at CTI-medarbejderen er i stand til at vurdere, hvad der ligger bag borgerens manglende motivation, og tale med borgeren om dette. Det er i den henseende vigtigt, at CTImedarbejderen er opmærksom på, at nogle borgere har udfordringer, der betyder, at de har vanskeligt ved at fastholde fokus over længere tid ad gangen. I de tilfælde kan der være behov for at drøfte borgerens bekymringer og være opmærksom på at skabe tryghed for borgeren i forløbet fx gennem flere møder og/eller øget kontakt mellem CTI-medarbejderen og borgeren. Der kan også opstå situationer, hvor det kan være relevant helt at skifte fokusområde, og det kan derfor være relevant, at CTI-medarbejderen og borgeren i fællesskab tilretter den langsigtede plan. Nedenfor fremgår en række hjælpe- og støttepunkter, som CTI-medarbejderen skal være opmærksom på i forbindelse med afprøvning og evaluering af aktiviteter og indsatser. 19

20 Støtte borgeren i at få hverdagen til at fungere. Støtte borgeren i at få forhold til naboer, familie og andre netværkspersoner til at fungere. Støtte borgeren i at leve op til de forpligtelser, der er forbundet med at blive i boligen. Tilpasning af aktiviteter og indsatser Det er også i 2. CTI-fase, at CTI-medarbejderen sammen med borgeren vurderer, om der skal sættes nye aktiviteter og indsatser i gang på andre områder. Omdrejningspunktet for denne vurdering er, om det støttenetværk, der blev etableret i 1. CTI-fase, er tilstrækkeligt for borgeren, eller om der er behov for, at borgeren tilknyttes andre tilbud og indsatser. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at CTImedarbejderen forstætter og måske intensiverer sin støtte i 2. fase. Det er en konkret og individuel vurdering, hvilken støtte borgeren skal have, og hvor intensiv støtten skal være. Det er væsentligt, at CTI-medarbejderen er opmærksom på balancen mellem på den ene side at holde sig i baggrunden og lade borgeren forsøge at klare tingene selv og på den anden side at stå til rådighed og træde til efter behov, så borgeren stadig føler sig tryg ved forløbet og kan komme til CTImedarbejderen for at få hjælp og støtte. Nedenfor fremgår de primære opgaver, som CTI-medarbejderen skal varetage i forbindelse med tilpasning af aktiviteter. Observere, hvordan støttenetværket fungerer. Om nødvendigt, hjælpe med at tilpasse og styrke støttenetværket. Observere, om støttenetværket fungerer efter hensigten, og evaluere indsatsen sammen med borgeren, så CTI-medarbejderen kan hjælpe med at tilpasse indsatsen, hvis det er nødvendigt. Støtte borgeren med det fortsatte arbejde med borgerens mål og eventuelt med at justere disse efter behov. Dokumentation i 2. CTI-fase Der udfyldes dokumentation ved faseovergangen mellem 2. og 3. fase (efter seks måneders forløb). Overgang til 3. CTI-fase Overgangen til 3. CTI-fase sker seks måneder efter opstart. Ved overgangen til 3. CTI-fase er der foretaget justeringer i CTI-planen, hvis afprøvningen af aktiviteterne og indsatsen i praksis har givet anledning til det. Ansvaret overdrages nu til borgeren og dennes netværk, herunder de tilbud og støttepersoner som den videre indsats forankres hos. 20

21 Tjekliste Nedenfor fremgår de forhold, der skal være opfyldt ved overgangen til 3. CTI-fase. CTI-medarbejderen foretager evaluering af aktiviteter og indsatser i samarbejde med borgeren. Der skal være foretaget eventuelle ændringer af CTI-planen i samarbejde med borgeren. 3. CTI-FASE Tredje fase løber fra starten af syvende måned til udgangen af niende måned. Formålet med 3. CTI-fase er at afslutte forløbet med et stabilt støttenetværk, som tager over. Det er i denne fase, der sker endelig overdragelse af ansvaret for borgerens fremtidige støtte til borgeren selv og til det støttenetværk, der er blevet etableret undervejs i CTI-forløbet. Da flere borgere vil have behov for fortsat støtte efter CTI-forløbet, udarbejdes der en overdragelsesplan for borgerens langsigtede mål og støttebehov og en plan for en videre indsats, hvis det er nødvendigt. Nedenfor ses de fokusområder i CTI, der er styrende for 3. CTI-fase. Udarbejde en overdragelsesplan for langsigtede behov, herunder overdragelse af støtte. Afslutning af CTI-forløb. Nedenfor beskrives de to fokusområder enkeltvis. Udarbejdelse af overdragelsesplan og overdragelse af støtte Eftersom CTI-forløbet afsluttes i denne fase, er det afgørende at få støttenetværket omkring borgeren endeligt på plads. CTI-medarbejderens primære opgave i 3. fase er at sikre, at netværket har den nødvendige stabilitet til at hjælpe borgeren fremadrettet, i det omfang der er nødvendigt, og at borgeren er tryg ved, at forløbet afsluttes. 21

22 Nedenfor fremgår en række hjælpe- og støttepunkter, som CTI-medarbejderen skal være opmærksom på i denne fase. At borgeren får den nødvendige hjælp til at klare hverdagen. At borgeren overholder sine forpligtelser i forhold til at blive i boligen. CTI-medarbejderen afholder et eller flere møder med borgeren og de vigtigste personer i borgerens støttenetværk. Formålet med møderne er, at CTImedarbejderen, borgeren og borgerens støttenetværk sammen udarbejder en overdragelsesplan med den nødvendige støtte, der gør det muligt for borgeren at leve et selvstændigt liv i egen bolig og at have et aktivt socialt liv, fritids- og arbejdsliv. Møderne skal gerne finde sted senest en måned før forløbets afslutning, da det kan være nødvendigt at foretage mindre ændringer i borgerens aktuelle indsatser. Nedenfor fremgår de primære opgaver, som CTI-medarbejderen skal varetage i forbindelse med overdragelse af støtte. Afklare, om borgeren fortsat har behov for individuel støtte efter CTI-forløbets afslutning. Koordinere, at en sådan indsats igangsættes inden forløbets afslutning. Mødes med støttenetværket for at symbolisere overdragelsen af støtte. Slå støttepersonernes rolle fast, herunder forankre ansvaret for den langsigtede støtte hos én aktør i støttenetværket, fx en kommunal sagsbehandler. Sikre, at støttenetværket er på plads og klar til at varetage støtten omkring borgeren. Udvikle en overdragelsesplan for, hvordan den fortsatte støtte fra det opbyggede støttenetværk skal varetages efter CTI-forløbets ophør. Afslutning af CTI-forløb Efter ni måneder afsluttes CTI-forløbet. Ved afslutningen af CTI-forløbet er det vigtigt, at CTI-medarbejderen og borgeren sammen ser tilbage på forløbet og taler om borgerens fortsatte mål og drømme. Det er vigtigt, at CTI-medarbejderen signalerer overfor borgeren, at vedkommende har tillid til, at borgeren med støtte fra det etablerede støttenetværk kan fastholde de forbedringer, som borgeren har opnået i sit liv. Dokumentation ved forløbets afslutning Når CTI-forløbet afsluttes, udfyldes dokumentation for indsatsen. Dette gælder både, hvis forløbet afsluttes efter ni måneder som planlagt, og i tilfælde, hvor et forløb afbrydes før tid. 22

23 Tjekliste Nedenfor fremgår en tjekliste for de forhold, der skal være opfyldt ved afslutningen af CTI-forløbet. CTI-medarbejderen har sikret, at der er etableret et støttenetværk omkring borgeren, der kan tage over efter afslutningen af forløbet. CTI-medarbejderen har afholdt overdragelsessamtaler med borgeren og dennes støttenetværk. CTI-medarbejderen har sammen med borgeren og støttenetværket udarbejdet en overdragelsesplan. CTI-medarbejderen har forankret ansvaret for den langsigtede støtte efter forløbets ophør hos én person fra støttenetværket, fx en kommunal sagsbehandler. 23

CTI-manual Trin for trin

CTI-manual Trin for trin CTI-manual Trin for trin CTI-manual. Trin for trin KONTAKT FØR OPSTART AF CTI-FORLØB 3 VISITATION OG UDREDNING 4 KONTAKTFASENS TRE PRIMÆRE FORMÅL 4 FREMGANGSMÅDE 5 TJEKLISTE 7 1. CTI-FASE 7 FREMGANGSMÅDE

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 CTI helt overordnet En case management-metode som anvendes for at sikre en vellykket overgang

Læs mere

Critical Time Intervention

Critical Time Intervention Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI)

Critical Time Intervention (CTI) Critical Time Intervention (CTI) VISO-konferencen 2016 Mogens Holm Sørensen og Gráinne Stevenson, Socialstyrelsen Hvorfor bruge CTI? Critical Time Intervention Fokus på borgerens behov for støtte i en

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Manual

Critical Time Intervention (CTI) Manual Critical Time Intervention (CTI) Manual Indhold 1. Indledning... 4 2. Housing First en helhedsorienteret tilgang... 4 2.1 Housing First-tilgangens værdigrundlag... 5 2.2 Mindshift fra boligparathed til

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Manual

Critical Time Intervention (CTI) Manual Critical Time Intervention (CTI) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Critical Time Intervention (CTI). Notatet er en del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Manual

Critical Time Intervention (CTI) Manual Critical Time Intervention (CTI) Manual Marts 2015 1 Denne manual for den sociale metode Critical Time Intervention (CTI) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april

Læs mere

Bilag 2. Indsatsmodel Social støtte i overgang til og fastholdelse af job

Bilag 2. Indsatsmodel Social støtte i overgang til og fastholdelse af job Enhed CHPS Sagsnr. 2017-5631 Dato 06-06-2017 Bilag 2. Indsatsmodel Social støtte i overgang til og fastholdelse af job I det følgende beskrives den indsats, som skal afprøves til målgruppen af aktivitetsparate

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Modul 3 Strategier og praksis i CTI

Modul 3 Strategier og praksis i CTI Dan Hermann Helle Thorning Modul 3 Strategier og praksis i CTI Udredning og visitering Dimensioner i borgerens liv CTI- faser og arbejdsopgaver 141 handleplan Afslutning af CTI forløb 1 Udredning En af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Time Intervention (CTI)

Time Intervention (CTI) Omkostningsvurdering af Critical Time Intervention (CTI) Maj 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014

Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014 Punkt 3. Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014 2012-29258 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, nedenstående status vedr.

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet Punkt 10. Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet 2016-004698 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, At nedenstående er status og udgangspunkt

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn November 2016 Side 2 af 8 RAPPORT Udgivet af Socialpædagogerne, 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Synne Andersen Nygård snd@sl.dk Dok.nr 3207615 Sagsnr. 2016-SLCLSEK-03491

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter 2 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Formålet med ophold på kvindekrisecenter

Læs mere

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Forankring og udvikling af bostøtteindsatsen på Lærkehøj og Lindevangen i Frederiksberg

Læs mere

CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber

CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber CTI-hæfte. Fokuspunkter og redskaber EN HELHEDSORIENTERET INDSATS 2 BOLIG 3 PSYKISK HELBRED 4 FYSISK HELBRED 5 ØKONOMI 6 DAGLIGE AKTIVITETER 7 NETVÆRK OG SOCIALE RELATIONER

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Forord og formål. Nyborg Kommune. Efteråret 2016.

Forord og formål. Nyborg Kommune. Efteråret 2016. Veteranpolitik November 2016 Forord og formål Nyborg Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes en veteranpolitik, som et udtryk for kommunens ønske om og vilje til at støtte Danmarks veteraner og deres

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Intensive Case Management (ICM) Manual

Intensive Case Management (ICM) Manual Intensive Case Management (ICM) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Intensive Case Management (ICM). Notatet er en del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

Informationsmøde. Social støtte i overgang til og fastholdelse i job. 21. juni 2017

Informationsmøde. Social støtte i overgang til og fastholdelse i job. 21. juni 2017 Informationsmøde Social støtte i overgang til og fastholdelse i job 21. juni 2017 Program Velkomst og præsentation Projektets formål og vidensgrundlag Den sociale indsats Beskæftigelsesindsatsen Om projektet

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job

Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job Enhed Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed Sagsnr. 2017-6405 Dato 30-06-2017 Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job Spørgsmål og svar 1. Kan der bevilliges to 85 indsatser? Såfremt borger

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Opdrag til oplæg De politiske 2020 mål på hjemløseområdet

Læs mere

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel Del I Del II Del III OM METODEN OG MANUALEN METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN PIXI-UDGAVE Satspuljeprojekt: Styrket indsats til

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Skanderborg Kommunes Handicappolitik

Skanderborg Kommunes Handicappolitik Skanderborg Kommunes Handicappolitik Lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap Vision Formål Udviklingsmål Opfølgning 1 Indledning Vision Byrådet besluttede i februar 2007 at pålægge Sundheds-

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM)

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM) Bilag 2 Emne Til Kopi til Bilag til byrådsindstilling Aarhus Kommune Den 17. august 2012 I de 8 deltagerkommuner har i alt 1.681 borgere indtil nu været indskrevet i et metodeforløb under Hjemløsestrategien.

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Børn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent

Børn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent SAMARBEJDE OM SIKKERHED Roskilde Kommune Børn og Unge, Skole og Børn Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent August 2017 PRÆSENTATION AF OPLÆGET. Sikkerhedsplaner

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Implementeringsvejledning. Signs of Safety Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Side 1 Ansøgningsskema til puljen til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg Projektets/indsatsernes titel Skriv titel på projektet/indsatserne.

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere