Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune"

Transkript

1 Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til ændring af skolestrukturen i Skovlunde... 7 Forslag til ændring af skolestrukturen i Ballerup Nord Forslag til ændring af skolestrukturen i Måløv Forslag til ændring af skolestrukturen i Ballerup By Forslag til ændring af skolestrukturen i Hede-/Magleparken

3 Baggrund I foråret 2012 blev der fremsat et forslag til ændring af skolestrukturen i Ballerup Kommune. Det valgte vi at forkaste i Kommunalbestyrelsen, fordi det var vigtigt for os først at undersøge, hvordan en ny skolestruktur kunne bidrage til de mål, vi har opstillet i den fælles skolevision Skole med Vilje. Samtidig ville vi sikre, at den nye struktur styrkede kvaliteten i vores skoler. Vi satte derfor en skolekvalitetsanalyse i gang i efteråret I kvalitetsanalysen sigtede vi efter de tre mål fra visionen Skole med Vilje : At alle børn skal lære optimalt, at alle børn skal indgå i og skabe fællesskaber, og at skolen skal mestre fornyelse. Mange brugere, ledere og medarbejdere samt eksterne interessenter deltog i arbejdet med at indkredse, hvad kvalitet er i folkeskolen. Samtidig har vi en ny folkeskolereform, vi skal føre ud i livet. Og både reformen og kvalitetsanalysen viser, at det faglige niveau skal hæves. Det betyder, at vi skal blive bedre til at udvikle både de fagligt svage og de fagligt stærke elever. Administrationen udarbejdede i begyndelsen af 2014 et forslag til en ny skolestruktur for at understøtte de opstillede kvalitetsmål. Børne- og Skoleudvalget bad herefter administrationen om at belyse yderligere syv mulige scenarier. På baggrund af drøftelser af disse scenarier i Børne- og Skoleudvalget har udvalget på mødet den 24. april 2014 opstillet et nyt forslag til en ændret skolestruktur i Ballerup Kommune, som kan indfri de ambitiøse mål, som vi sammen med medarbejdere og forældre har indkredset i Skole med Vilje, og som hæver det faglige niveau, samtidig med at nærheden i lokalområderne bevares. Vi behandler forslaget i Kommunalbestyrelsen den 26. maj, hvorefter vi sender det i høring. Kommunalbestyrelsens formål med forslaget Vi står over for implementeringen af både folkeskolereformen og den kommunale skolevision Skole med Vilje. Her er vores fokus, at alle børn bliver så dygtige som de kan, og at alle børn trives og danner fællesskaber. Betydningen af social baggrund skal også mindskes, og vi skal have høje ambitioner for alle børn i skolen. Forældrene skal have tillid til skolerne i Ballerup Kommune, og de skal være borgernes naturlige førstevalg. Endelig skal skolerne mestre fornyelse, og være klar til at tage fremtidens udfordringer op. Der er sat ambitiøse mål for fremtidens folkeskole. Skolestrukturen, hvor mange skoler der er i kommunen, og hvilke distrikter de dækker, har en væsentlig betydning for, om ambitionerne kan indfries. Med forslaget ønsker Kommunalbestyrelsen derfor at ændre skolestrukturen i kommunen. 3

4 Ønsket med den nye struktur er at: At understøtte den allerede igangsatte sammenhængende indsats fra 0-25 år i et tæt samarbejde mellem skoler og dagtilbud, fritidsinstitutioner og ungdomsuddannelser Bevare nærhed i lokalområderne for de yngste børn Skabe stærke faglige miljøer på alle skoler, hvor der er økonomi til udvikling og efteruddannelse Sikre, at den enkelte medarbejder føler sig set og respekteret af sin nærmeste leder Styrke de administrative enheder, så der skabes mulighed for at lederne kan fokusere på at løse deres faglige, tværfaglige og strategiske ledelsesopgaver Sikre, at børnene har gode muligheder i BFO-tiden for at være fysisk aktive. De skal kunne fordybe sig i forskellige aktiviteter, alene som i fællesskaber, og danne og udbygge relationer og venskaber Skabe et stærkt samarbejde mellem distrikternes udskolingsafdelinger (7.-9. klasse), hvor der oprettes forskellige linjer. Det kunne fx være en naturfaglig, musisk eller idrætsfaglig linje Bedre vejledning i udskolingen i forhold til ungdomsuddannelser Skabe et styrket forhold til ungdomsuddannelserne, så flere elever fra Ballerup Kommune begynder på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse 10. klasse opleves som begyndelsen på en ungdomsuddannelse mere end som afslutningen på folkeskolen. Samtidig med at skolestrukturen ændres, lægges der i forslaget også op til at ændre placeringen af kommunens mange forskellige specialtilbud, så tilbud til samme målgruppe samles fysisk og organisatorisk som en del af almenmiljøet. Ønsket med den nye struktur for specialtilbuddene er at: Videreudvikle den stærke faglighed i specialskoler og specialklasser. Denne faglighed skal også komme almenområdet til gode gennem et udvidet samarbejde mellem specialtilbuddene og almenområdet Samle specialerne, så der sikres stærke faglige miljøer Lærerne og pædagoger på specialområdet arbejder tæt sammen med kollegerne på almenområdet om at inkludere børn med særlige udfordringer Samle Ordblindeinstituttet og BOK-klasserne ét sted. Det er væsentligt, at tilbuddet placeres tæt på en S-togsstation. 4

5 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler I Ballerup Kommune er der i dag ni folkeskoler fordelt på ni matrikler. Forslaget lægger op til, at der fortsat skal være skole på alle ni matrikler, og at alle elever kan fortsætte i de samme klasser og i samme skolebygninger. Undtaget herfra er udskolingen på Højagerskolen, der per 1. august 2015 flytter til Egebjergskolens matrikel, og specialtilbuddene. Med forslaget ønskes det at styrke det faglige og ledelsesmæssige samarbejde mellem skolerne ved at samle dem i fem distrikter: Skovlunde (Lundebjergskolen og Rosenlundskolen) Ballerup Nord (Egebjergskolen og Højagerskolen) Måløv (Måløv Skole og Østerhøjskolen) Ballerup By (Rugvængets Skole og Grantofteskolen) Hede-/Magleparken (Hedegårdsskolen) Samtidig sikres det, at der er mindst to spor på alle klassetrin på alle skoler i Ballerup Kommune. Den største forandring er, at det faglige og pædagogiske læringsmiljø styrkes. Der etableres en ny fælles ledelsesstruktur på distriktsskolerne, der består af én overordnet distriktsleder, én administrativ leder og mellem fem og otte pædagogiske ledere. De pædagogiske ledere får personaleansvar for hver sin afdeling 5

6 (indskoling, mellemtrin, udskoling og specialtilbud) og mulighed for at coache og supervisere lærere og pædagoger tæt på opgaven. Med den nye model får lederne en klarere rolle og funktion, og det strategiske ansvar er mere entydigt placeret. Der vil således kunne skabes fem nye skoler, der er mere robuste og løbende ville kunne arbejde udviklingsorienteret med både Skole med Vilje og med folkeskolereformen. Modellen medfører også, at vi for folkeskolernes vedkommende går fra ni til fem skolebestyrelser. Vi foreslår, at der afholdes nyvalg til de nye skolebestyrelser i 2016 og at alle skolebestyrelsesmedlemmer fortsætter til 1. august

7 Forslag til ændring af skolestrukturen i Skovlunde Lundebjergskolen og Rosenlundskolen lægges sammen til én skole på to matrikler og får fælles ledelse.* *Teknisk set lukker de to skoler for derefter at åbne igen som én ny skole fordelt på to matrikler. Det skyldes lovkrav om, at der kun kan gennemføres større ændringer i ledelsesstrukturen, hvis skolerne lukkes først. Den nye skole skal have et nyt navn, ligesom afdelingerne skal have hver sit navn. Hvad betyder det? Det betyder, at de to skoler lukker som to selvstændige skoler for derefter at åbne som én ny fælles skole fordelt på to matrikler under én fælles ledelse og én fælles skolebestyrelse. Alle klasser fortsætter på samme matrikel bortset fra specialtilbuddene. De fleste lærere og pædagoger fortsætter også i de planlagte klasseforløb, medmindre de bliver tilbudt at følge specialtilbuddene. 7

8 Fælles ledelse for Lundebjerg- og Rosenlundskolen Vi ønsker at styrke ledelsen af de strategiske opgaver og den pædagogiske ledelse tæt på praksis og har derfor i forslaget lagt op til en fælles ledelse af de to skoler. Der vil komme én overordnet distriktsleder, én administrativ leder samt syv pædagogiske ledere. Forslag til samlet ledelsesstruktur på Lundebjergskolen og Rosenlundskolen Den fælles distriktsleder får ansvaret for den strategiske, visionære og langsigtede ledelse af skolen på Lundebjergskolens og Rosenlundskolens matrikler, og herunder for at implementere politiske og lovmæssige beslutninger. Distriktslederen skal varetage skolens interesser udadtil, indgå i netværk og varetage skolens langsigtede mål og sørge for, at skolen opfylder de nationale og kommunalpolitiske ambitioner. Den fælles administrative leder får ansvaret for administrationen på Lundebjergskolens og Rosenlundskolens matrikler med fokus på at fordele de menneskelige, økonomiske og teknologiske ressourcer. På nuværende tidspunkt står skolelederne på hver skole for både den strategiske og administrative ledelse. Med den nye skolestruktur får distriktslederen mulighed for at fokusere på det visionære, langsigtede perspektiv, og den administrative leder får mulighed for at koncentrere sig om driften i det mere nære perspektiv. Som modellen viser, går forslaget ikke ud på at skabe et nyt ledelseslag, men handler om at styrke den strategiske ledelse. Pædagogisk ledelse tæt på opgaven På to matrikler (Lundebjergskolens og Rosenlundskolens) bliver der i alt syv pædagogiske ledere, som kommer til at være tæt på børn og medarbejdere, og som kan dedikere tiden til nærværende, faglig ledelse tæt på praksis, frem for på administrative opgaver. De får personaleansvar og skal lede medarbejderne for henholdsvis indskoling og BFO (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-7. klasse), udskoling (7.-9. klasse) og specialtilbud. 8

9 Hvad vil forslaget betyde for dig som elev? Du kan blive i de samme bygninger og fortsætte i den samme klasse. Det gælder, hvad enten du går i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen på Lundebjergskolen eller Rosenlundskolen. Formålet med forslaget er at gøre din undervisning og din skolegang endnu bedre, lige meget hvilket klassetrin du går på. Der vil komme én pædagogisk leder, som vil have fokus på din og dine jævnaldrendes læring og skolegang, og som får ansvar for at udvikle både indholdet af undervisningen og måden, der undervises på. Indskoling Hvis du går i indskolingen og BFO vil du opleve et tættere samarbejde mellem skole og BFO. Fx vil der være mulighed for at bruge hinandens lokaler, og I får bedre mulighed for at arbejde på tværs med temauger og fokus på forskellige områder fx hvad er en god ven eller leg og læring. Mellemtrin Hvis du er elev på mellemtrinnet, vil du opleve, at din skolegang styrkes fx ved at inddrage jer elever endnu mere i undervisningen eller undervise på nye og spændende måder gennem hele skoleforløbet. Den pædagogiske leder for mellemtrinnet skal sammen med lærere og pædagoger sikre, at din undervisning hele tiden udvikler sig og bliver bedre. Udskoling Hvis du går i udskolingen, får du flere nye valgmuligheder, når skolerne samarbejder på tværs. Eksempelvis kan du få flere valgfag at vælge imellem, og der kan blive udbudt flere forskellige linjer. Samtidig vil overgangen til din ungdomsuddannelse efter 9. klasse blive nemmere, og der vil være flere aktiviteter under udskolingen, der er rettet mod at støtte dig i dit valg af ungdomsuddannelse. Specialklasser Hvis du går i specialklassen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Lundebjergskolen, flytter du til det samlede tilbud på Måløv Skole, hvor specialklasserne fra Lundebjergskolen, Hedegårdsskolen og Grantofteskolen bliver samlet. Hvad vil forslaget betyde for dig som forælder? Forslaget har til formål at styrke kvaliteten af det/de tilbud, dit barn/børn modtager. Det gælder, hvad enten barnet/børnene går i indskolingen, på mellemtrinnet og/eller i udskolingen. Med den nye struktur vil der på alle skoler i kommunen være mindst to spor per klassetrin, hvilket sikrer læringsmiljøet og skaber gode muligheder for lærernes og pædagogernes videreudvikling, differentieret undervisning og samarbejde på tværs af klasserne. Videndeling på samme klassetrin og årgangsteams mellem to afdelinger vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Der kan også skabes undervisningsmiljøer, hvor der tages mere udgangspunkt i det enkelte barn. Endelig vil der blive bedre mulighed for linjefagsdækning, hvilket betyder, at eleverne bliver undervist af lærere, der 9

10 har det pågældende fag som linjefag. Forslaget til en ny skolestruktur vil desuden imødekomme behovet for at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, når de går ud af folkeskolen. Hvad vil forslaget betyde for de forældrevalgte repræsentanter i skolebestyrelsen? De nuværende ni skoler i kommunen har hver en skolebestyrelse med syv forældrevalgte repræsentanter. Når antallet af skoler reduceres fra ni til fem skoler i kommunen, mindskes antallet af skolebestyrelser tilsvarende. Der ønskes en overgangsordning for skolebestyrelserne, hvor de to bestyrelser fortsætter som én samlet skolebestyrelse i skoleåret 2015/16. Herefter skal der i 2016 foretages nyvalg til skolebestyrelserne til skoleåret 2016/17. Det betyder, at der bliver et overgangsår ( ), hvor de nuværende bestyrelsesmedlemmer indgår i én samlet bestyrelse, indtil der gennemføres nyvalg i maj Nyvalg skal sikre, at begge matrikler er repræsenteret, og der vil i den nye bestyrelse være ni forældrevalgte repræsentanter. Hvad vil forslaget betyde for dig som medarbejder? Med forslaget vil du blive del af en større personalegruppe, og der vil være bedre mulighed for at udvikle og videreudvikle dine spidskompetencer. Flere fagprofessionelle på arbejdspladsen kan styrke den faglige udvikling og giver mulighed for flere nye udfordringer. Videndeling på samme klassetrin og årgangsteams mellem to afdelinger vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Med den nye ledelsesstruktur er det ambitionen, at du får kortere til din nærmeste leder, som vil være dedikeret til den pædagogiske praksis frem for strategi- og administrationsopgaver. Det vil styrke din mulighed for øget og mere specialiseret feedback og sparring om de pædagogiske opgaver og din faglige udvikling. Undervisning i specialtilbud Specialtilbuddet for børn med generelle indlæringsvanskeligheder flytter til Måløv Skole. Her samles eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder fra Lundebjergskolen, Hedegårdsskolen og Grantofteskolen. Ordblindeinstituttet lukker og samles med BOK-klasserne og flytter til Lundebjergskolens matrikel. Det betyder, at vi samler erfaring, viden og kompetencer om elever med henholdsvis generelle indlæringsvanskeligheder og dysleksi, ligesom vi gør det for vores andre specialtilbud. Underviserne på specialområdet vil så vidt muligt blive tilbudt at følge børnene og fortsætte deres arbejde i det nye tilbud. Generelt er det målet, at medarbejderne på specialområdet skal arbejde tæt sammen med kollegerne på almenområdet for at sikre inklusion af børn med særlige udfordringer. 10

11 Forslag til ændring af skolestrukturen i Ballerup Nord Højagerskolen og Egebjergskolen lægges sammen til én skole på to matrikler og får fælles ledelse.* Udskolingen (7.-9. klasse) på Højagerskolen flytter til Egebjergskolen. Til distriktet overføres en mindre del fra Grantofteskolens nuværende distrikt. *Teknisk set lukker de to skoler for derefter at åbne igen som én ny skole fordelt på to matrikler. Det skyldes lovkrav om, at der kun kan gennemføres større ændringer i ledelsesstrukturen, hvis skolerne lukkes først. Den nye skole skal have et nyt navn, ligesom afdelingerne skal have hver sit navn. Hvad betyder det? Det betyder, at de to skoler lukker som to selvstændige skoler for derefter at åbne som én ny fælles skole fordelt på to matrikler under én fælles ledelse og én fælles skolebestyrelse. Alle klasser fortsætter på samme matrikel bortset fra udskolingsklasserne (7.-9. klasse) på Højagerskolen og specialtilbud. De fleste lærere og pædagoger fortsætter også i de planlagte klasseforløb, medmindre de underviser i udskolingen på Højagerskolen eller bliver tilbudt at følge specialtilbuddene. Børn, der begynder i skole fra og med 1. august 2015 og bor i området mellem Vestbuen, Præstevænget, Bydammen og Hold-An-Vej, kommer til at høre til på Højagerskolens matrikel. 11

12 Fælles ledelse for Højagerskolen og Egebjergskolen Vi ønsker at styrke ledelsen af de strategiske opgaver og den pædagogiske ledelse tæt på praksis og har derfor i forslaget lagt op til en fælles ledelse af de to skoler. Der vil komme én overordnet distriktsleder, én administrativ leder og fem pædagogiske ledere. Forslag til samlet ledelsesstruktur på Højagerskolen og Egebjergskolen Den fælles distriktsleder får ansvaret for den strategiske, visionære og langsigtede ledelse af skolen på Højagerskolens og Egebjergskolens matrikler, og herunder for at implementere politiske og lovmæssige beslutninger. Distriktslederen skal varetage skolens interesser udadtil, indgå i netværk og varetage skolens langsigtede mål og sørge for, at skolen opfylder de nationale og kommunalpolitiske ambitioner. Den fælles administrative leder får ansvaret for administrationen på Højagerskolens og Egebjergskolens matrikler med fokus på at fordele de menneskelige, økonomiske og teknologiske ressourcer. På nuværende tidspunkt står skolelederne på hver skole for både den strategiske og administrative ledelse. Med den nye skolestruktur får distriktslederen mulighed for at fokusere på det visionære, langsigtede perspektiv, og den administrative leder får mulighed for at koncentrere sig om driften i det mere nære perspektiv. Som modellen viser, går forslaget ikke ud på at skabe et nyt ledelseslag, men handler om at styrke den strategiske ledelse. Pædagogisk ledelse tæt på opgaven På de to matrikler (Højagerskolens og Egebjergskolens) bliver der i alt fem pædagogiske ledere, som kommer til at være tæt på børn og medarbejdere, og som kan dedikere tiden til nærværende, faglig ledelse tæt på praksis, frem for på administrative opgaver. De får personaleansvar og skal lede medarbejderne for henholdsvis indskoling og BFO (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-7. klasse) og udskoling (7.-9. klasse, som samles på Egebjergskolen). 12

13 Hvad vil forslaget betyde for dig som elev? Hvis du går på Egebjergskolen kan du blive i de samme bygninger og fortsætte i den samme klasse. Hvis du går på Højagerskolen skal du flytte til Egebjergskolens matrikel, når du når til udskolingen (7.-9. klasse) fra og med august 2015, hvor skolerne lægges sammen. Formålet med forslaget er at gøre din undervisning og din skolegang endnu bedre, lige meget hvilket klassetrin du går på. Der vil komme én pædagogisk leder, som vil have fokus på din og dine jævnaldrendes læring og skolegang, og som får ansvar for at udvikle både indholdet af undervisningen og måden, der undervises på. Indskoling Hvis du går i indskolingen og BFO vil du opleve et tættere samarbejde mellem skole og BFO. Fx vil der være mulighed for at bruge hinandens lokaler, og I får bedre mulighed for at arbejde på tværs med temauger og fokus på forskellige områder fx hvad er en god ven eller leg og læring. Hvis du går på Højagerskolen, skal du flytte til Egebjergskolens matrikel, når du når udskolingen (7.-9. klasse). Mellemtrin Hvis du er elev på mellemtrinnet, vil du opleve, at din skolegang styrkes fx ved at inddrage jer elever endnu mere i undervisningen eller undervise på nye og spændende måder gennem hele skoleforløbet. Den pædagogiske leder for mellemtrinnet skal sammen med lærere og pædagoger sikre, at din undervisning hele tiden udvikler sig og bliver bedre. Hvis du går på Højagerskolen skal du flytte til Egebjergskolens matrikel, når du begynder i udskolingen (7.-9. klasse). Udskoling Udskolingsklasserne bliver samlet på Egebjergskolen fra og med 1. august Det betyder, at 7., 8. og 9. klasse på Højagerskolen flytter til Egebjergskolen 1. august I udskolingen vil overgangen til din ungdomsuddannelse efter 9. klasse blive nemmere, og der vil være flere aktiviteter under udskolingen, der er rettet mod at støtte dig i dit valg af ungdomsuddannelse. Specialklasser Hvis du går i en af BOK-klasserne på Egebjergskolen, flytter du til det samlede tilbud på Lundebjergskolens matrikel. Hvis du går i ADHD-klasserne på Egebjergskolen flytter du til Østerhøjskolens matrikel. Hvis du går i modtageklasse skal du flytte til Grantofteskolens matrikel. Hvad vil forslaget betyde for dig som forælder? Forslaget har til formål at styrke kvaliteten af det/de tilbud, dit barn/børn modtager. Det gælder, hvad enten barnet/børnene går i indskolingen, på mellemtrinnet eller/og i udskolingen. Med den nye struktur vil der på alle skoler i kommunen være minimum to spor per klassetrin, hvilket sikrer læringsmiljøet og skaber gode muligheder for lærernes og pædagogernes videreudvikling, differentieret undervisning og samarbejde på tværs af klasserne. Videndeling på samme klassetrin vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. 13

14 Hvad vil forslaget betyde for de forældrevalgte repræsentanter i skolebestyrelsen? De nuværende ni skoler i kommunen har hver en skolebestyrelse med syv forældrevalgte repræsentanter. Når antallet af skoler reduceres fra ni til fem skoler i kommunen, mindskes antallet af skolebestyrelser tilsvarende. Der ønskes en overgangsordning for skolebestyrelserne, hvor de to bestyrelser fortsætter som én samlet skolebestyrelse i skoleåret 2015/16. Herefter skal der i 2016 foretages nyvalg til skolebestyrelserne til skoleåret 2016/17. Det betyder, at der bliver et overgangsår ( ), hvor de nuværende bestyrelsesmedlemmer indgår i én samlet bestyrelse, indtil der gennemføres nyvalg i maj Nyvalg skal sikre, at begge matrikler er repræsenteret, og der vil i den nye bestyrelse være ni forældrevalgte repræsentanter. Hvad vil forslaget betyde for dig som medarbejder? Med forslaget vil du blive del af en større personalegruppe, og der vil være bedre mulighed for at udvikle og videreudvikle dine spidskompetencer. Flere fagprofessionelle på arbejdspladsen kan styrke den faglige udvikling og giver mulighed for flere nye udfordringer. Videndeling på samme klassetrin vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Med den nye ledelsesstruktur er det ambitionen, at du får kortere til din nærmeste leder, som vil være dedikeret til den pædagogiske praksis frem for strategi- og administrationsopgaver. Det vil styrke din mulighed for øget og mere specialiseret feedback og sparring om de pædagogiske opgaver og din faglige udvikling. Undervisning i specialtilbud Alle specialtilbud på Egebjergskolen flytter og samles med lignende tilbud på andre matrikler i kommunen: BOK-klasserne på Egebjergskolen flytter til Lundebjergskolens matrikel, ADHD-klasserne flytter til Østerhøjskolens matrikel, og modtageklasserne flytter til Grantofteskolens matrikel. Det betyder, at vi samler erfaring, viden og kompetencer om elever med henholdsvis dysleksi og autisme/adhd, ligesom vi gør det for vores andre specialtilbud. Underviserne på specialområdet vil så vidt muligt blive tilbudt at følge børnene og fortsætte deres arbejde i de pågældende specialtilbud på de nye matrikler. Generelt er det målet, at medarbejderne på specialområdet skal arbejde tæt sammen med kollegerne på almenområdet for at sikre inklusion af børn med særlige udfordringer. 14

15 Forslag til ændring af skolestrukturen i Måløv Østerhøjskolen og Måløv Skole lægges sammen til én skole på to matrikler og får fælles ledelse.* *Teknisk set lukker de to skoler for derefter at åbne igen som én ny skole fordelt på to matrikler. Det skyldes lovkrav om, at der kun kan gennemføres større ændringer i ledelsesstrukturen, hvis skolerne lukkes først. Den nye skole skal have et nyt navn, ligesom afdelingerne skal have hver sit navn. Hvad betyder det? Det betyder, at de to skoler lukker som to selvstændige skoler for derefter at åbne som én ny fælles skole fordelt på to matrikler under én fælles ledelse og én fælles skolebestyrelse. Alle klasser fortsætter på samme matrikel bortset fra specialtilbuddene. De fleste lærere og pædagoger fortsætter også i de planlagte klasseforløb, medmindre de bliver tilbudt at følge specialtilbuddene. 15

16 Fælles ledelse for Østerhøjskolen og Måløv Skole Vi ønsker at styrke ledelsen af de strategiske opgaver og den pædagogiske ledelse tæt på praksis og har derfor i forslaget lagt op til en fælles ledelse af de to skoler. Der vil komme én overordnet distriktsleder, én administrativ leder og otte pædagogiske ledere. Forslag til samlet ledelsesstruktur på Østerhøjskolen og Måløv Skole Den fælles distriktsleder får ansvaret for den strategiske, visionære og langsigtede ledelse af skolen på Østerhøjskolens og Måløv Skoles matrikler, og herunder for at implementere politiske og lovmæssige beslutninger. Distriktslederen skal varetage skolens interesser udadtil, indgå i netværk og varetage skolens langsigtede mål og sørge for, at skolen opfylder de nationale og kommunalpolitiske ambitioner. Den fælles administrative leder får ansvaret for administrationen på Østerhøjskolens og Måløv Skoles matrikler med fokus på at fordele de menneskelige, økonomiske og teknologiske ressourcer. På nuværende tidspunkt står skolelederne på hver skole for både den strategiske og administrative ledelse. Med den nye skolestruktur får distriktslederen mulighed for at fokusere på det visionære, langsigtede perspektiv, og den administrative leder får mulighed for at koncentrere sig om driften i det mere nære perspektiv. Som modellen viser, går forslaget ikke ud på at skabe et nyt ledelseslag, men handler om at styrke den strategiske ledelse. Pædagogisk ledelse tæt på opgaven På to matrikler (Østerhøjskolens og Måløv Skoles) bliver der i alt otte pædagogiske ledere, som kommer til at være tæt på børn og medarbejdere, og som kan dedikere tiden til nærværende, faglig ledelse tæt på praksis, frem for på administrative opgaver. De får personaleansvar og skal lede medarbejderne for henholdsvis indskoling og BFO (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-7. klasse), udskoling (7.-9. klasse) og specialtilbud. 16

17 Hvad vil forslaget betyde for dig som elev? Med forslaget om en ny skolestruktur kan du blive i de samme bygninger og fortsætte i den samme klasse. Det gælder, hvad enten du går i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen på Østerhøjskolen eller Måløv Skole. Formålet med forslaget er at gøre din undervisning og din skolegang endnu bedre, lige meget hvilket klassetrin du går på. Der vil komme én pædagogisk leder, som vil have fokus på din og dine jævnaldrendes læring og skolegang, og som får ansvar for at udvikle både indholdet af undervisningen og måden, der undervises på. Indskoling Hvis du går i indskolingen og BFO vil du opleve et tættere samarbejde mellem skole og BFO. Fx vil der være mulighed for at bruge hinandens lokaler, og I får bedre mulighed for at arbejde på tværs med temauger og fokus på forskellige områder fx hvad er en god ven eller leg og læring. Mellemtrin Hvis du er elev på mellemtrinnet, vil du opleve, at din skolegang styrkes fx ved at inddrage jer elever endnu mere i undervisningen eller undervise på nye og spændende måder gennem hele skoleforløbet. Den pædagogiske leder for mellemtrinnet skal sammen med lærere og pædagoger sikre, at din undervisning hele tiden udvikler sig og bliver bedre. Udskoling Hvis du går i udskolingen, får du flere nye valgmuligheder, når skolerne samarbejder på tværs. Eksempelvis kan du få flere valgfag at vælge imellem, og der kan blive udbudt flere forskellige linjer. Samtidig vil overgangen til din ungdomsuddannelse efter 9. klasse blive nemmere, og der vil være flere aktiviteter under udskolingen, der er rettet mod at støtte dig i dit valg af ungdomsuddannelse. Specialklasser Hvis du går i specialklassen for børn med ADHD/autisme på Østerhøjskolen kan du fortsætte i det nye tilbud på skolen, hvor elever fra Østerhøj- og Egebjergskolen samles. Hvad vil forslaget betyde for dig som forælder? Forslaget har til formål at styrke kvaliteten af det/de tilbud, dit barn/børn modtager. Det gælder, hvad enten barnet/børnene går i indskolingen, på mellemtrinnet eller/og i udskolingen. Med den nye struktur vil der på alle skoler i kommunen være minimum to spor per klassetrin, hvilket sikrer læringsmiljøet og skaber gode muligheder for lærernes og pædagogernes videreudvikling, differentieret undervisning og samarbejde på tværs af klasserne. Videndeling på samme klassetrin og årgangsteams mellem to afdelinger vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Der kan også skabes undervisningsmiljøer, hvor der tages mere udgangspunkt i det enkelte barn. Endelig vil der blive bedre mulighed for linjefagsdækning, hvilket betyder, at eleverne bliver undervist af lærere, der har det pågældende fag som linjefag. Forslaget til en ny skolestruktur vil desuden imødekomme behovet for at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, når de går ud af folkeskolen. 17

18 Hvad vil forslaget betyde for de forældrevalgte repræsentanter i skolebestyrelsen? De nuværende ni skoler i kommunen har hver en skolebestyrelse med syv forældrevalgte repræsentanter. Når antallet af skoler reduceres fra ni til fem skoler i kommunen, mindskes antallet af skolebestyrelser tilsvarende. Der ønskes en overgangsordning for skolebestyrelserne, hvor de to bestyrelser fortsætter som én samlet skolebestyrelse i skoleåret 2015/16. Herefter skal der i 2016 foretages nyvalg til skolebestyrelserne til skoleåret 2016/17. Det betyder, at der bliver et overgangsår ( ), hvor de nuværende bestyrelsesmedlemmer indgår i én samlet bestyrelse, indtil der gennemføres nyvalg i maj Nyvalg skal sikre, at begge matrikler er repræsenteret, og der vil i den nye bestyrelse være ni forældrevalgte repræsentanter. Hvad vil forslaget betyde for dig som medarbejder? Med forslaget vil du blive del af en større personalegruppe, og der vil være bedre mulighed for at udvikle og videreudvikle dine spidskompetencer. Flere fagprofessionelle på arbejdspladsen kan styrke den faglige udvikling og giver mulighed for flere nye udfordringer. Videndeling på samme klassetrin og årgangsteams mellem to afdelinger vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Med den nye ledelsesstruktur er det ambitionen, at du får kortere til din nærmeste leder, som vil være dedikeret til den pædagogiske praksis frem for strategi- og administrationsopgaver. Det vil styrke din mulighed for øget og mere specialiseret feedback og sparring om de pædagogiske opgaver og din faglige udvikling. Undervisning i specialtilbud Ballerup Kommunes specialtilbud til børn med autisme/adhd flytter fra Egebjergskolen og samles på Østerhøjskolens matrikel. Ballerup Kommunes specialtilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder flytter fra Grantofteskolen, Lundebjergskolen og Hedegårdsskolen og samles på Måløv Skoles matrikel. Det betyder, at vi samler erfaring, viden og kompetencer om henholdsvis elever med autisme/adhd og generelle indlæringsvanskeligheder, ligesom vi gør det for vores andre specialtilbud. Underviserne på specialområdet vil så vidt muligt blive tilbudt at følge børnene og fortsætte deres arbejde i de pågældende specialtilbud på de nye matrikler. Generelt er det målet, at medarbejderne på specialområdet skal arbejde tæt sammen med kollegerne på almenområdet for at sikre inklusion af børn med særlige udfordringer. 18

19 Forslag til ændring af skolestrukturen i Ballerup By Grantofteskolen og Rugvængets Skole lægges sammen til én skole på to matrikler og får fælles ledelse.* 10. klasse på Grantofteskolen flytter til en lokal ungdomsuddannelse. En mindre del af Grantoftens distrikt overføres til Højagerskolen. *Teknisk set lukker de to skoler for derefter at åbne igen som én ny skole fordelt på to matrikler. Det skyldes lovkrav om, at der kun kan gennemføres større ændringer i ledelsesstrukturen, hvis skolerne lukkes først. Den nye skole skal have et nyt navn, ligesom afdelingerne skal have hver sit navn. Hvad betyder det? Det betyder, at de to skoler lukker som to selvstændige skoler for derefter at åbne som én ny fælles skole fordelt på to matrikler under én fælles ledelse og én fælles skolebestyrelse. Alle klasser fortsætter på samme matrikel bortset fra 10. klasserne og specialtilbuddene for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. De fleste lærere og pædagoger fortsætter også i de planlagte klasseforløb, medmindre de bliver tilbudt at følge specialtilbuddene for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. En mindre del af Grantofteskolens distrikt overføres til Højagerskolen i Ballerup Nord. Det betyder, at børn, der begynder i skole fra og med 1. august 2015 og bor i området mellem Vestbuen, Præstevænget, Bydammen og Hold-An-Vej, kommer til at høre til på Højagerskolens matrikel 19

20 Fælles ledelse på Grantofteskolen og Rugvængets Skole Politikerne ønsker at styrke ledelsen af de strategiske opgaver og den pædagogiske ledelse tæt på praksis. Politikerne ønsker derfor en fælles ledelse af de to skoler. Der vil komme én overordnet distriktsleder, én administrativ leder og syv pædagogiske ledere. Forslag til samlet ledelsesstruktur på Grantofteskolen og Rugvængets Skole Den fælles distriktsleder får ansvaret for den strategiske, visionære og langsigtede ledelse af skolen på Grantofteskolens og Rugvængets Skoles matrikler, og herunder for at implementere politiske og lovmæssige beslutninger. Distriktslederen skal varetage skolens interesser udadtil, indgå i netværk og varetage skolens langsigtede mål og sørge for, at skolen opfylder de nationale og kommunalpolitiske ambitioner. Den fælles administrative leder får ansvaret for administrationen på Grantofteskolens og Rugvængets Skoles matrikler med fokus på at fordele de menneskelige, økonomiske og teknologiske ressourcer. På nuværende tidspunkt står skolelederne på hver skole for både den strategiske og administrative ledelse. Med den nye skolestruktur får distriktslederen mulighed for at fokusere på det visionære, langsigtede perspektiv, og den administrative leder får mulighed for at koncentrere sig om driften i det mere nære perspektiv. Som modellen viser, går forslaget ikke ud på at skabe et nyt ledelseslag, men handler om at styrke den strategiske ledelse. Pædagogisk ledelse tæt på opgaven På to matrikler (Grantofteskolens og Rugvængets Skoles) bliver der i alt syv pædagogiske ledere, som kommer til at være tæt på børn og medarbejdere, og som kan dedikere tiden til nærværende, faglig ledelse tæt på praksis, frem for på administrative opgaver. De får personaleansvar og skal lede medarbejderne for henholdsvis indskoling og BFO (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-7. klasse), udskoling (7.-9. klasse) og specialtilbud. 20

21 Hvad vil forslaget betyde for dig som elev? Med forslaget om en ny skolestruktur kan de fleste elever på Grantofteskolen og Rugvængets Skole blive i de samme bygninger og fortsætte i samme klasse. Hvis du efter 9. klasse ønsker at fortsætte i 10. klasse, kan du ikke længere tage den på Grantofteskolen. Klassen flytter til en lokal ungdomsuddannelse. Formålet med forslaget er at gøre din undervisning og din skolegang endnu bedre, lige meget hvilket klassetrin du går på. Der vil komme én pædagogisk leder, som vil have fokus på din og dine jævnaldrendes læring og skolegang, og som får ansvar for at udvikle både indholdet af undervisningen og måden, der undervises på. Indskoling Hvis du går i indskolingen og BFO vil du opleve et tættere samarbejde mellem skole og BFO. Fx vil der være mulighed for at bruge hinandens lokaler, og I får bedre mulighed for at arbejde på tværs med temauger og fokus på forskellige områder fx hvad er en god ven eller leg og læring. Mellemtrin Hvis du er elev på mellemtrinnet, vil du opleve, at din skolegang styrkes fx ved at inddrage jer elever endnu mere i undervisningen eller undervise på nye og spændende måder gennem hele skoleforløbet. Den pædagogiske leder for mellemtrinnet skal sammen med lærere og pædagoger sikre, at din undervisning hele tiden udvikler sig og bliver bedre. Udskoling Hvis du går i udskolingen, får du flere nye valgmuligheder, når skolerne samarbejder på tværs. Eksempelvis kan du få flere valgfag at vælge imellem og der kan blive udbudt flere forskellige linjer. Samtidig vil overgangen til din ungdomsuddannelse efter 9. klasse blive nemmere, og der vil være flere aktiviteter under udskolingen, der er rettet mod at støtte dig i dit valg af ungdomsuddannelse. 10. klasse flytter fra Grantofteskolen til en lokal ungdomsuddannelse, med henblik på at gøre tilbuddet til starten på en ungdomsuddannelse. Specialklasser Hvis du går i specialklassen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Grantofteskolen flytter du til Måløv Skole. Hvis du går i specialklassen for børn med høretab eller specialklassen for børn med tale-, læse- eller sprogvanskeligheder på Rugvængets Skole, kan du blive, hvor du er. Hvad vil forslaget betyde for dig som forælder? Forslaget har til formål at styrke kvaliteten af det/de tilbud, dit barn/børn modtager. Det gælder, hvad enten barnet/børnene går i indskolingen, på mellemtrinnet og/eller i udskolingen. Med den nye struktur vil der på alle skoler i kommunen være minimum to spor per klassetrin, hvilket sikrer læringsmiljøet og skaber gode muligheder for lærernes og pædagogernes videreudvikling, differentieret undervisning og samarbejde på tværs af klasserne. Videndeling på samme klassetrin og årgangsteams mellem to afdelinger vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. 21

22 Der kan også skabes undervisningsmiljøer, hvor der tages mere udgangspunkt i det enkelte barn. Endelig vil der blive bedre mulighed for linjefagsdækning, hvilket betyder, at eleverne bliver undervist af lærere, der har det pågældende fag som linjefag. Forslaget til en ny skolestruktur vil desuden imødekomme behovet for at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, når de går ud af folkeskolen. Hvad vil forslaget betyde for de forældrevalgte repræsentanter i skolebestyrelsen? De nuværende ni skoler i kommunen har hver en skolebestyrelse med syv forældrevalgte repræsentanter. Når antallet af skoler reduceres fra ni til fem skoler i kommunen, mindskes antallet af skolebestyrelser tilsvarende. Der ønskes en overgangsordning for skolebestyrelserne, hvor de to bestyrelser fortsætter som én samlet skolebestyrelse i skoleåret 2015/16. Herefter skal der i 2016 foretages nyvalg til skolebestyrelserne til skoleåret 2016/17. Det betyder, at der bliver et overgangsår ( ), hvor de nuværende bestyrelsesmedlemmer indgår i én samlet bestyrelse, indtil der gennemføres nyvalg i maj Nyvalg skal sikre, at begge matrikler er repræsenteret, og der vil i den nye bestyrelse være ni forældrevalgte repræsentanter. Hvad vil forslaget betyde for dig som medarbejder? Med forslaget vil du blive del af en større personalegruppe, og der vil være bedre mulighed for at udvikle og videreudvikle dine spidskompetencer. Flere fagprofessionelle på arbejdspladsen kan styrke den faglige udvikling og giver mulighed for flere nye udfordringer. Videndeling på samme klassetrin og årgangsteams mellem to afdelinger vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Med den nye ledelsesstruktur er det ambitionen, at du får kortere til din nærmeste leder, som vil være dedikeret til den pædagogiske praksis frem for strategi- og administrationsopgaver. Det vil styrke din mulighed for øget og mere specialiseret feedback og sparring om de pædagogiske opgaver og din faglige udvikling. Undervisning i specialtilbud Ballerup Kommunes specialtilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder flytter fra Grantofteskolen og samles på Måløv Skoles matrikel. Det betyder, at vi samler erfaring, viden og kompetencer om elever med generelle indlæringsvanskeligheder på en matrikel, ligesom vi gør det for vores andre specialtilbud. Specialklasserne for børn med høretab og for børn med tale-, læse- eller sprogvanskeligheder bliver på Rugvængets Skoles matrikel. Underviserne på specialområdet vil så vidt muligt blive tilbudt at følge børnene og fortsætte deres arbejde i de pågældende specialtilbud på de nye matrikler. Generelt er det målet, at medarbejderne på specialområdet skal arbejde tæt sammen med kollegerne på almenområdet for at sikre inklusion af børn med særlige udfordringer. 22

23 Forslag til ændring af skolestrukturen i Hede-/Magleparken Hede-/Magleparkens distrikt har undervisning på en matrikel, Hedegårdsskolen, og får ny ledelsesstruktur. Hvad betyder det? Det betyder, at alle klasser på Hedegårdsskolen fortsætter på samme matrikel bortset fra specialtilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. De fleste lærere og pædagoger fortsætter også i de planlagte klasseforløb, medmindre de bliver tilbudt at følge specialtilbuddene for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. 23

24 Ny ledelsesstruktur på Hedegårdsskolens matrikel Vi ønsker at styrke ledelsen af de strategiske opgaver og den pædagogiske ledelse tæt på praksis. Der vil komme én overordnet distriktsleder, én administrativ leder i distriktet og tre pædagogiske ledere. Forslag til ny ledelsesstruktur på Hedegårdsskolen Distriktslederen får ansvaret for den strategiske, visionære og langsigtede ledelse af skolen på Hedegårdsskolens matrikel, og herunder for at implementere politiske og lovmæssige beslutninger. Distriktslederen skal varetage skolens interesser udadtil, indgå i netværk og varetage skolens langsigtede mål og sørge for, at skolen opfylder de nationale og kommunalpolitiske ambitioner. Den administrative leder får ansvaret for administrationen med fokus på at fordele de menneskelige, økonomiske og teknologiske ressourcer. På nuværende tidspunkt står skolelederen på skolen for både den strategiske og administrative ledelse, med det nye strukturforslag får distriktslederen mulighed for at fokusere på det visionære langsigtede perspektiv, og den administrative leder får mulighed for at koncentrere sig om driften i det mere nære perspektiv. Som modellen viser, går forslaget ikke ud på at skabe et nyt ledelseslag, men handler om at styrke den strategiske ledelse. Pædagogisk ledelse tæt på opgaven På Hedegårdsskolens matrikel bliver der i alt tre pædagogiske ledere, som kommer til at være tæt på børn og medarbejdere, og som kan dedikere tiden til nærværende, faglig ledelse tæt på praksis, frem for på administrative opgaver. De får personaleansvar og skal lede medarbejderne for henholdsvis indskoling og BFO (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-7. klasse) og udskoling (7.-9. klasse). 24

25 Hvad vil forslaget betyde for dig som elev? Med forslaget om en ny skolestruktur kan du blive i de samme bygninger og fortsætte i den samme klasse. Det gælder, hvad enten du går i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen på Hedegårdsskolen. Formålet med forslaget er at gøre din undervisning og din skolegang endnu bedre, lige meget hvilket klassetrin du går på. Der vil komme én pædagogisk leder, som vil have fokus på din og dine jævnaldrendes læring og skolegang, og som får ansvar for at udvikle både indholdet af undervisningen og måden, der undervises på. Indskoling Hvis du går i indskolingen og BFO vil du opleve et tættere samarbejde mellem skole og BFO. Fx vil der være mulighed for at bruge hinandens lokaler, og I får bedre mulighed for at arbejde på tværs med temauger og fokus på forskellige områder fx hvad er en god ven eller leg og læring. Mellemtrin Hvis du er elev på mellemtrinnet, vil du opleve, at din skolegang styrkes fx ved at inddrage jer elever endnu mere i undervisningen eller undervise på nye og spændende måder gennem hele skoleforløbet. Den pædagogiske leder for mellemtrinnet skal sammen med lærere og pædagoger sikre, at din undervisning hele tiden udvikler sig og bliver bedre. Udskoling Hvis du går i udskolingen vil overgangen til din ungdomsuddannelse efter 9. klasse blive nemmere, og der vil være flere aktiviteter under udskolingen, der er rettet mod at støtte dig i dit valg af ungdomsuddannelse. Fx gennem et øget samarbejdet med ungdomsuddannelserne. Specialklasser Hvis du går i specialklassen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Hedegårdsskolen, flytter du til det samlede tilbud på Måløv Skole, hvor specialklasserne fra Lundebjergskolen, Hedegårdsskolen og Grantofteskolen bliver samlet. Hvad vil forslaget betyde for dig som forælder? Forslaget har til formål at styrke kvaliteten af det/de tilbud, dit barn/børn modtager. Det gælder, hvad enten barnet/børnene går i indskolingen, på mellemtrinnet eller/og i udskolingen. Med den nye struktur vil der på alle skoler i kommunen være minimum to spor per klassetrin, hvilket sikrer læringsmiljøet og skaber gode muligheder for lærernes og pædagogernes videreudvikling, differentieret undervisning og samarbejde på tværs af klasserne. Videndeling på samme klassetrin vil også kunne styrke samarbejdet om børnenes læring. Forslaget til en ny skolestruktur vil desuden imødekomme behovet for at få flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, når de går ud af folkeskolen. Hvad vil forslaget betyde for de forældrevalgte repræsentanter i skolebestyrelsen? Der vil ingen ændring være for skolebestyrelsen på Hedegårdsskolen. 25

26 Hvad vil forslaget betyde for dig som medarbejder? Med den nye ledelsesstruktur er det ambitionen, at du får kortere til din nærmeste leder, som vil være dedikeret til den pædagogiske praksis frem for strategi- og administrationsopgaver. Det vil styrke din mulighed for øget og mere specialiseret feedback og sparring om de pædagogiske opgaver og din faglige udvikling. Undervisning i specialtilbud Specialtilbuddet for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, som i dag ligger på Hedegårdsskolen, Lundebjergskolen og Grantofteskolen, flyttes og samles på Måløv Skoles matrikel. Det betyder, at vi samler erfaring, viden og kompetencer om elever med generelle indlæringsvanskeligheder på en matrikel, ligesom vi gør det for vores andre specialtilbud. Underviserne på specialområdet vil så vidt muligt blive tilbudt at følge børnene og fortsætte deres arbejde i de pågældende specialtilbud på de nye matrikler. Generelt er det målet, at medarbejderne på specialområdet skal arbejde tæt sammen med kollegerne på almenområdet for at sikre inklusion af børn med særlige udfordringer. 26

Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014.

Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014. Ballerup Kommune Center for Skoler og Institutioner boern-unge@balk.dk Måløv d. 2. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur. Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på

Læs mere

Organisationsdiagrammer ved organisering af skolerne med fire overordnede skoler

Organisationsdiagrammer ved organisering af skolerne med fire overordnede skoler Organisationsdiagrammer ved organisering af skolerne med fire overordnede skoler Skolernes ledelsesteam i dag udgøres er forskelligt sammensat efter lokale behov, men består ofte af følgende funktioner:

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget i februar, marts og april 2014

Børne- og Skoleudvalget i februar, marts og april 2014 SKOLER OG INSTITUTIONER Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2014 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.04-A21-1-12

Læs mere

Notat Anlægsinvesteringer og investeringskalkule i skolekvalitetsanalysen Dato 29. januar Af Mads Harbo Til Kommunalbestyrelsen

Notat Anlægsinvesteringer og investeringskalkule i skolekvalitetsanalysen Dato 29. januar Af Mads Harbo Til Kommunalbestyrelsen Notat Anlægsinvesteringer og investeringskalkule i skolekvalitetsanalysen Dato 29. januar Af Mads Harbo Til Kommunalbestyrelsen I det nedenstående gennemgås anlægsinvesteringer og de tilhørende besparelser

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

Egebjergskolen nr. 1 - CO²

Egebjergskolen nr. 1 - CO² Egebjergskolen nr. 1-00 00 00 1 07:03:53 07::53 07:53:53 08::53 08:43:53 09:08:53 09:33:53 09:58:53 10::53 10:48:53 11:13:53 11:38:53 12:03:53 12::53 12:53:53 13::53 13:43:53 14:08:53 14:33:53 14:58:53

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.32 Øvrig folkeskolevirksomhed 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter aktiviteter i tilknytning til den almindelige folkeskoledrift som fastsat i folkeskolelovgivningen. Den økonomiske

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense

Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Læring, leg og fællesskab

Læring, leg og fællesskab Brøndbyvester Skole Brøndbyøster Skole Brøndby Strand Skole Læring, leg og fællesskab En skole for fremtiden i Brøndby Kommune En folkeskole i topklasse I august 2010 får Brøndby Kommune tre nye skoler,

Læs mere

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016 FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT 2015 JANUAR 2016 INDHOLD INDLEDNING 3 Præsentation af s skolevæsen 6 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2013/14 9 ALLE LÆRER OPTIMALT 10 Dansk 10 Matematik 14 Fremmedesprog

Læs mere

2: Foreslår at udvide antallet af medarbejderrepræsentanter til 3 på skoler med flere matrikler.

2: Foreslår at udvide antallet af medarbejderrepræsentanter til 3 på skoler med flere matrikler. Oversigt over høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt for Ballerup Kommunes skoler Høringspart: Faglige organisationer Bilag: Styrelsesvedtægt 1 Mangler at nævne de pædagogiske ledere i BFO-afdelingerne

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distriktsinstitutioner

Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distriktsinstitutioner Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distriktsinstitutioner Ballerup 1. december 2015 1 Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distriktsinstitutioner...5

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Afdelingsleder. Sletten Skole Job- og Kravprofil

Afdelingsleder. Sletten Skole Job- og Kravprofil Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Sletten Skole 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår 5 1

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

Skoleleder Søndersøskolen

Skoleleder Søndersøskolen Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Indhold Politisk beslutning...2 Sigtelinjer...2 Udarbejdede modeller...3 Nuværende skolestruktur...3 Model 1B...4 Hvad understøtter modellen?...4 Indskoling...4

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Notat om specialøkonomi

Notat om specialøkonomi Notat om specialøkonomi Baggrund På baggrund af BDO-rapport omkring ændring af de budgetmæssige, styringsmæssige og organisatoriske rammer for et fremtidigt Center for Skoler og Institutioner (C-SI) og

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Skolekvalitetsanalyse

Skolekvalitetsanalyse Skolekvalitetsanalyse Indhold Indledning og formål... 2 Overordnede rammer fra skolekvalitetsanalysen... 2 Organisering af projektet:... 4 Læsevejledning... 6 Undersøgelse af hvad skolekvalitet er i Ballerup

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Stillingsbeskrivelse for skoleledelser

Stillingsbeskrivelse for skoleledelser Stillingsbeskrivelse for skoleledelser Stillingsbeskrivelse: Distriktsskoleleder Ballerup Kommunes skoler Distriktsskolelederens fokus er på strategisk ledelse, organisationsudvikling og ledelse af ledere.

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Punkt 2 Tilsyn med privatinstitutioner under dagtilbudsloven.

Børne- og Skoleudvalget Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Punkt 2 Tilsyn med privatinstitutioner under dagtilbudsloven. Published on www.ballerup.dk (https://ballerup.dk) Hjem > - 04-03-2014-04-03-2014 04.03.2014 kl. 08:00 Mødecenter C, Lokale 29 på Ballerup Rådhus Deltagere Peter Als (A) - Deltog Maria Lundahl Assov (A)

Læs mere

Skoleleder distrikt Bogense. Job- og Kravprofil

Skoleleder distrikt Bogense. Job- og Kravprofil Skoleleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Skoleleder

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Handicaprådet

Handicaprådet Published on www.ballerup.dk (https://ballerup.dk) Hjem > Handicaprådet - 27-08-2014 Handicaprådet - 27-08-2014 27.08.2014 kl. 17:00 Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus Deltagere Anne-Marie Appelgren

Læs mere

Forslaget til ny skolestruktur suppleres af et andet bilag i sagen, der indeholder beskrivelse af forslag til ny tildelingsmodel.

Forslaget til ny skolestruktur suppleres af et andet bilag i sagen, der indeholder beskrivelse af forslag til ny tildelingsmodel. Bilag 1 Børne- og Ungesekretariatet, oktober 2011 Forslag til ny skolestruktur Indledning Holbæk Kommune står ligesom mange andre kommuner overfor store udfordringer på folkeskoleområdet. De kommende år

Læs mere

CO2 styret på enkeltlokaler. Lokale nr. for CO2 måling. Logninger CO2

CO2 styret på enkeltlokaler. Lokale nr. for CO2 måling. Logninger CO2 Skoleventilation Områdeopdelt Dato: 21-05-2015 Udsugnings Indblæsnings på Anslået Bemærkninger Egebjergskolen EG01 3 Ja Ja Nej 5 15 get ombygges og udbygges i forbindelse med skolestruktur projektet 2015.

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

03.22.02 Serviceforanstaltninger (Drift af kolonier, Pædagogisk Center)

03.22.02 Serviceforanstaltninger (Drift af kolonier, Pædagogisk Center) REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.32. Øvrig folkeskolevirksomhed Udvalgets sammenfatning og vurdering Da pædagogisk Center servicerer folkeskolerammen (ramme 30.30) og gruppeordningerne

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune

Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune Person- og jobprofil Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune Denne person- og jobprofil for distriktsskoleleder for Grønnevang Skole indeholder: Introduktion Personen Grønnevang Skole

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

1: Resultater Nationale test:

1: Resultater Nationale test: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Forslag til ny organisering af specialomra det

Forslag til ny organisering af specialomra det Forslag til ny organisering af specialomra det Indhold Nuværende organisering... 2 Rævebakkeskolen... 2 Afdeling Lindholm... 2 Afdeling Skovpark... 2 Nyborg Heldagsskole... 2 Elevtal... 3 Rævebakkeskolen...

Læs mere

Bilagsfortegnelse til Skolestyrelsesvedtægten:

Bilagsfortegnelse til Skolestyrelsesvedtægten: 1 - Bilag 0 - indholdsfortegnelse over bilag Bilagsfortegnelse til Skolestyrelsesvedtægten: Skole med Vilje Bilag 1 (Kvalitetsmål - under udarbejdelse Bilag 2) Skolestruktur Bilag 3 Oversigt over skoletilbud

Læs mere

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil Afdelingsleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Søndersøskolen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skoleleder til Glostrup Skole

Skoleleder til Glostrup Skole Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle

Læs mere

Kulturarbejde med børn og unge i Ballerup Kommunes dagtilbud, skoler og klubber

Kulturarbejde med børn og unge i Ballerup Kommunes dagtilbud, skoler og klubber 1 2 Kulturarbejde med børn og unge i Kommunes dagtilbud, skoler og klubber Alle børn og unge i kommunens dagtilbud, skoler og klubber skal have mulighed for at møde kunst og kultur i deres hverdag. For

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner

Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner Indledning I forbindelse med Børn- og Ungeudvalgets arbejde med at gennemføre et strukturtjek på børn- og ungeområdet, jf. aftalen for Budget 2016, udgør skolestrukturen

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?

Læs mere

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold

Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Skoleafdelingen Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere;

Læs mere

Jobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune

Jobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune Jobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune Billund Kommune Billund Kommune har ca. 26.400 indbyggere, og der er ca. 2500 ansatte i den samlede kommunale organisation ca. 1000 af dem arbejder under

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Inklusionsstrategi 2017

Inklusionsstrategi 2017 Inklusionsstrategi 2017 Dagsorden 1. Inklusionsstrategien på Kobberbakkeskolen generelt 2. SIAA-projektet (Struktur, Inklusion, Autisme og almenforløb) 3. U og B tilbuddet (Undervisning og Behandling)

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere