Ord kan handle og handlinger kan tale Mission, diakoni og udvikling en fælles forståelse i DMR og DMRU
|
|
- Tina Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ord kan handle og handlinger kan tale Mission, diakoni og udvikling en fælles forståelse i DMR og DMRU Med dette dokument formuleres en fælles forståelse i DMR og DMRU af mission, diakoni og udviklingssyn. Dokumentet vil blive drøftet med medlemsorganisationerne på det fælles møde i forbindelse med de to generalforsamlinger i Vejle den 28. april I. Hvordan forstår vi begreberne mission og diakoni? Mission i Det Nye Testamente Mission kommer fra latin og betyder sendelse. Det er en oversættelse af det græske ord, som findes i ordet apostel, der betyder udsending, og i Det Nye Testamente tales der ofte om at være sendt eller at udsende. Det latinske begreb mission er fra 1500-tallet, da den nystiftede katolske jesuiterorden begyndte at sende folk til ikke-kristne dele af verden som missionærer. Da de protestantiske missionsbevægelser opstod i 1700-tallet, brugte disse også ordet mission om deres virksomhed. Fortællingen i slutningen af Mattæus evangeliet, hvor Jesus før sin himmelfart sender disciplene ud i verden med den opgave at gøre mennesker til disciple og at undervise dem, fik derved hæftet betegnelsen missionsbefalingen på sig (Mattæus 28,18-20). I Markusevangeliets version af missionsbefalingen omfatter det tillige en befaling til at helbrede syge og uddrive dæmoner (Markus 16,15-18). En tilsvarende opgave giver Jesus disciplene i udsendelsen i Mattæus 10,7-10. Dette betyder, at begrebet mission aldrig er en betegnelse for en række aktiviteter eller summen af alle missionsforetagender. Mission både udgår fra og tilhører den, som sendelsen udgår fra nemlig Gud og er derfor et omfattende udtryk for alt det, som er Guds vilje med verden. Denne forståelse af mission er udtrykt ved begrebet Missio Dei (Guds mission - i modsætning til menneskers mission), som blev udformet i første halvdel af det 20. århundrede. Ifølge denne forståelse kan mission og diakoni ikke adskilles fra hinanden, og det er ikke muligt præcist at definere, hvornår en handling er udtryk for mission, og hvornår den skal kaldes diakoni. Med andre ord er mission ikke blot forkyndelse og evangelisering, og diakoni er ikke kun handlinger. Forkyndelsen i ord har altid en virkning i form af handling, og den ordløse handling udsiger altid noget om, hvor den kommer fra, og hvem der er afsender for den. Diakoni i Det Nye Testamente Ordet diakoni er græsk og betyder tjeneste. Dette ord forekommer ofte i Det Nye Testamente også i formerne diakon (en tjener) og at tjene. I Apostlenes Gerninger kapitel 6 indsættes syv mænd til at varetage den daglige maduddeling til hellenisternes enker, som blev tilsidesat ved uddelingen (diakonia tjenesten ved bordene). En diakon blev tidligt i kirkens historie en embedsbetegnelse for en medarbejder med ansvar for kirkens omsorgstjeneste for fattige og nødlidende, herunder uddeling af mad. Således kom diakonen også til at varetage menighedens fattighjælpskasse (1. Timoteus brev 3,8). I Det Nye Testamente omfatter begrebet tjeneste såvel det at være udsendt med en opgave, som tjenesten i sig selv. At en handling er diakoni, siger ikke noget om den tjenendes sindelag eller motiv, men at den tjenende er sendt af Gud for at hjælpe sin næste. Tjenesten udøves dermed ikke for den
2 udsendtes egen skyld, eller fordi den udsendte fra en magtposition ved bedst. Den tjenende må bestandigt holde sig opgavegiverens hensigt for øje og lægge egeninteresser til side. Jesus selv betegner hele sin opgave med at bringe Guds rige til mennesker i ord og i gerninger, ja endog sin egen lidelse og død, som diakoni (Markus 10,45). Derved tegnes der i ordet diakoni et afgørende træk i billedet af Gud, som selv har byttet sin herretitel ud med en tjenerrolle. Mission og diakoni som en helhed Det ligger således i begreberne mission og diakoni, sendelse og tjeneste, at de rækker ud over sig selv. Både i sendelsen og i tjenesten etableres en forbindelse mellem Gud som opgavegiveren og den verden, som vi sendes til. De tegner et billede af en Gud, som bøjer sig mod verden og kommer sin verden i møde ved hjælp af dem, der sendes til tjenesten. Ud fra denne forståelse giver det ikke mening at tale om et over- eller underordningsforhold mellem mission og diakoni. Hverken mission eller diakoni kan forstås som aktiviteter med kirken som afsender. De udgår fra Gud og tilhører ham og udtrykker det centrale i billedet af Gud og derved kirkens inderste væsen og selvforståelse. II. Diakoni som ramme om vort udviklingssyn DMR og DMRU ser sin udviklingsvirksomhed som diakoni. Vi lægger ovenstående forståelse til grund for vores opfattelse af diakoni og dermed for vort udviklingssyn. At være i international diakoni kan ofte opleves som at bidrage med blot en dråbe i havet. Er det ikke håbløst? Men Det nye Testamente vender en sådan opgivenhed og bagatellisering på hovedet: den store forandring skabes gennem de mange små handlinger. Hvad I har gjort mod en af disse mine mindste, det har I gjort imod mig, siger Jesus. Og han fremhæver den fattige enkes beskedne beløb. At være kristen betyder at erklære Kristus som ideal for sit liv og virke. Med opstandelsen har vi fået ord for, at der er håb selv overfor vold og død. Derfor må ethvert menneske, der ser sig som kristen, være i diakoni. Og derfor må Kristi universelle kirke på alle de måder, der er mulige, være i international diakoni, hvis den ønsker at være sand og hel kirke. Diakoniens tre dimensioner Efter vores forståelse rummer diakonisynet tre dimensioner, der tilsammen udgør det nødvendige grundlag for vores forandringsteori og udviklingssyn. De tre dimensioner genfindes i den kristne (apostolske) trosbekendelse. 1. Fællesskab og forvandling Vort syn på mennesket er, at det er skabt af Gud. I dette udtrykkes det fælles vilkår, at livet er givet os af en anden end os selv. Alt er genstand for Guds altomfattende vilje og mål. Det betyder, at alt det skabte har værdi og har krav på lige værdighed og respekt uanset menneskelige forskelligheder. Med dette syn på mennesket drives vi til diakoni. For vi er bestandigt vidner til, at menneskers ret som Gudskabte undertrykkes. Vold, korruption, uretfærdighed og ulighed kalder os til tjeneste og til partnerskab med de undertrykte. Verdenserklæringen om menneskerettighederne er i sin helhed en udfoldelse af sin allerførste sætning: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. - Når det gælder synet på mennesket, har en rettighedsbaseret tilgang til udvikling således meget til fælles med en diakonibaseret. International diakoni omfatter også rettighedsarbejdet. 2
3 Efter det diakonale menneskesyn har ethvert menneske en Gud-given ret, men samtidig en pligt til at acceptere og fremme andres ret. Derfor skal ingen mennesker eller målgrupper ses alene som rettighedshavere, men skal derimod mødes med en samtidig forventning om, at de også har blik for andres behov og ret. I den kristne forståelse er skabelsen ikke slut en gang for alle. Hvert eneste menneske er en nyskabelse. Dets liv og muligheder kan hver dag skabes på ny, og hvad der er ødelagt kan genopbygges. Diakoni betyder, at vi sendes ud som medskabere for medmennesket og i omsorg for den klode, som vi er forbundet med, og som vi bærer ansvaret for at forvalte. Denne overbevisning om den fortsatte skabelse fører til en stærk tro på, at forvandling altid er mulig. Heraf kommer en diakonal drift til vedvarende kamp for fred, retfærdighed, forsoning og sociale fremskridt. Og hermed afvises, at uretfærdighed og ulighed er bestemt af Skæbnen eller givet af ansigtsløse magter: Hvor retten trædes ned, findes der mennesker med ansvar, der forsømmer deres pligt. 2. Genopbyggelse og forsoning Efter kristen forståelse er mennesket ikke ladt alene i eksistentiel forstand. Teologisk udtrykkes det på den måde, at Gud selv trådte ind i sin skabte verden i skikkelse af sin søn Jesus Kristus, og gennem sin Ånd stadig er den enkelte nær. Guds egentlige mening med menneskets liv behøver vi ikke være i tvivl om, for den er afsløret for os gennem Jesus. Men mennesker lever ikke efter den egentlige mening, og den verden vi erfarer, fra det personlige til det globale, er ikke paradisisk. Uophørligt ødelægges liv, relationer forgiftes, og der er brug for genopbyggelse og forsoning, hvis ikke dødskræfterne skal overtage fuldstændigt. Jesus kaldes også forsoneren. Det nye Testamentes græske ord for forsoning kan oversættes til at sætte sig i den andens sted. Denne empati er kernen i diakoni: Jeg kan ikke leve med min næstes nød og må handle. Som kristne tror vi, at mennesket som Gudskabt har evnen til empati nedlagt i sig og rummer en diakonal drivkraft i det nære som i det globale. Fortællingen om Jesus er én lang beretning om, hvordan han satte sig i den andens sted. Han var hos de fattige, syge og fortvivlede. Han solidariserede sig med dem, der var udstødt af fællesskabet, og dem der gennem deres handlinger havde sat sig selv udenfor. Han lod ofte nåde gå for ret, og gav mennesker mere, end de havde fortjent og ret til. Diakonien rækker således ud over retten, den omfatter også barmhjertigheden og tilgivelsen. Endelig styrkede Jesus de svage ved at åbne deres øjne for ny selverkendelse, og han talte frygtløst til de svages forsvar op imod en ligegyldig eller dømmende omverden. 3. Profetisk diakoni og myndiggørelse Det enkelte menneske vil brænde ud, hvis det vedvarende udøver diakoni uden at hente fornyet kraft. Og mennesker i diakoni risikerer i selvoptagethed at glemme Guds hensigt og lydhørheden overfor den nødlidende for i stedet at forfølge egne mål. Begge dele er også en risiko for kirker og diakonale organisationer. I Det gamle Testamente møder vi profeterne. De er mennesker, der føler sig kaldet af Gud til at tale højt og klart imod uret, magtmisbrug og en umenneskelig og ond tidsånd. De peger ikke alene på behovet for konkret hjælp til de nødlidende; de konfronterer også de holdninger, strukturer og magthavere, der forårsager nøden. De er fortalere for de svage og advokerer for gennemgribende forandring. De udøver profetisk diakoni. 3
4 I Det nye Testamente betegnes Helligånden tilsvarende som talsmanden og sandhedens ånd, og det berettes, hvordan jævne mennesker får kraft og mod til at råbe sandheden ud, også når den er ilde hørt. Kirken er og skal være det fællesskab, hvor jævne mennesker myndiggøres og udrustes til profetisk diakoni. Kirken er ikke først og fremmest en institution eller en bygning, men derimod en proces, hvor mennesker alvorligt forsøger at lytte sig ind på Guds hensigt, opøver evne og mod til profetisk diakoni, udvikler kapacitet til partnersamarbejde og organiserer indsamling af ressourcer til konkret diakoni. For DMR og DMRU hænger diakoni og dermed vort udviklingsarbejde uløseligt sammen med kirken som redskab for Guds mission i verden; vores internationale diakoni kan ikke leve uden Guds universelle kirke. Integreret mission og diakoni En kirke som ikke ser sig selv ud fra sendelsen og tjenesten, fra missionen og diakonien, har revet sig løs fra sit grundlag. Hvis kirken kun ser det som en del af sit væsen og sin opgave at prædike, eller hvis den alene koncentrerer sig om handlinger, er den amputeret og splittet. Mennesket er en helhed, hvor ånd, sjæl og legeme ikke kan adskilles fra hinanden. En sand kirke er så dristig, at den også myndiggør sin menighed til at være kritisk mod sig selv og sin egen praksis. Kirkens historie er blandt meget andet et vidnesbyrd om, at dens missionærer har taget de opgaver op, som har været påkrævet på det sted, hvor de var. De har prædiket om frelse, befrielse, oprejsning og trøst gennem evangeliets ord, samtidig med at de har udført sygepleje og oprettet klinikker og hospitaler, de har undervist og bygget skoler, forbedret dyrkningsmetoder og oprettet uddannelser, alt sammen uden andet formål, end hvad der gav sig af de konkrete tiltag. Evangeliets udmøntning i konkrete handlinger kan ikke bruges som en løftestang for, at mennesker skal modtage den kristne tro. Det er menneskets behov, der er i centrum. At mennesket er en helhed og ikke delt betyder omvendt ikke, at alt skal gøres i en enhver situation. At diakoni og mission er integreret i hinanden betyder ikke, at der altid både skal forkyndes og udføres konkrete handlinger. Det kan i visse situationer være nødvendigt at adskille forkyndelsen i ord fra handlingen, især hvor der er mistanke om, at der ligger skjulte hensigter og andre motiver bag. Diakoni er ikke tiltag, som tjener andre formål. Hvornår skal der handles, og hvornår skal der tales? Dette afhænger til enhver tid af situationen og konteksten. En manglende respekt for konteksten viser, at man selv har opfundet opgaven eller er kommet på for stor afstand af opgavegiveren. Det er afgørende, at man ser et helt og ikke et delt menneske. Det er også afgørende, at det enkelte menneske ses i den folkelige, sociale og politiske sammenhæng, som det er en del af, og med det skaberværk og den natur, vi tilhører. Et menneske frelses ikke uden sit medmenneske, og mennesker frelses heller ikke, uden at den natur vi er en del af, bliver genoprettet. 4
5 III. Udviklingssynet Med nedenstående ønsker vi at opstille målsætninger for det udviklingsarbejde, som DMR og DMRU er involveret i gennem støtte til partnerskaber mellem danske kirkelige organisationer og deres partnere i udviklingslandene. Vi identificerer centrale aktører i det kirkelige udviklingsarbejde og fremhæver hvad der kendetegner vores arbejdsform. Udviklingssynet tager sit afsæt i vores diakonisyn og informeres af den virkelighed, som vore partnere arbejder midt i: en verden præget af ulighed og voksende miljømæssige og sociale udfordringer. Men også en virkelighed, hvor vi i fællesskab udvikler nye livsmuligheder for fattige mennesker. Grundlaget: Værdierne Vores udviklingssyn udfoldes indenfor rammerne af vores fælles forståelse af diakoni. Derfor skal både det enkelte menneskes værdighed, næstekærlighed og ligeværd, og fællesskabet, der rækker ud over sig selv, være bestemmende for vores partnersamarbejde og praksis. Med udgangspunktet i evangelierne drives vores indsats for forandring af troen på, at forvandling altid er mulig og af forpligtelsen til omsorg for næsten såvel som for vores fælles jord. Vi motiveres af kampen for retfærdighed og sociale, økologiske, økonomiske og politiske fremskridt. Mål I vort udviklingsarbejde vil vi måles på Rummelighed og inklusion: der skal være plads til mangfoldighed, og der stilles ikke krav til religiøst, etnisk eller politisk tilhørsforhold Fokus på samfundets svageste og marginaliserede grupper: udstødte og udskældte grupper har ret til et værdigt liv som del af stærke menneskelige fællesskaber Barmhjertighed: ønsket om at bistå trængende og nødlidende gennem konkret støtte, der styrker og myndiggør mennesker, som ellers føler sig afmægtige og alene Forandring: troen på et bedre liv skabt ud af den styrke som udspringer af samarbejde og solidaritet på tværs af religiøse, etniske, politiske og nationale skel Vi ønsker at fremme en udvikling, hvor materiel fremgang og forbedrede levevilkår forenes med personlig og åndelig udvikling. Derfor arbejder kirkelige udviklingsorganisationer sammen med myndigheder og andre aktører om at realisere FNs Verdensmål [sustainable development goals]. Aktører Ovenstående mål kan kun blive til virkelighed igennem et stærkt samarbejde. Som kirkelige organisationer har vi fokus på Menigheder og anden folkelig organisering i lokalsamfund, således at indsatsen forberedes og gennemføres i samklang med lokale behov og ressourcer og baseret på omfattende frivilligt engagement Religiøse ledere, der i kraft af medlemmernes tillid og den autoritet, deres positioner indebærer, kan motivere til forandring, og som kan påvirke holdninger og skabe opbakning om fælles anliggender Diakonale organisationer/civilsamfundsorganisationer, som fagligt kompetent og effektivt kan organisere og gennemføre nødhjælps- og udviklingsindsatser 5
6 Det kirkelige udviklingsarbejde har en helt afgørende kvalitet i kraft af at bygge på eksisterende organisationer med indgående kendskab til lokale behov og som oftest nyder stor tillid hos målgrupperne. Medlemsorganisationerne og DMR og DMRU vil ofte afhængig af lokale behov og de fastsatte mål for den pågældende indsats vælge at inddrage en af de tre pågældende typer samarbejdspartnere, men når det er relevant, kan indsatsen også omfatte bredere alliancer mellem flere forskellige organisationer. Arbejdsform Skal de ovennævnte mål indfris, kan enkeltstående organisationer ikke hver for sig løfte opgaverne. DMR og DMRU baserer vort arbejde på de langvarige partnerskaber, som medlemsorganisationerne indgår med kirker og kirkelige organisationer i udviklingslandene. Her er nøgleordene ligeværd, fælles værdier og respekt for forskellighed. Korterevarende projektaktiviteter sikres relevans og bæredygtighed, når de indlejres i den tillid, fortrolighed og anerkendelse, der vokser ud af varige, forpligtende og værdibaserede forbindelser. DMR og DMRU og medlemsorganisationerne ønsker at videreudvikle disse partnerskaber, således at både medlemsorganisationer og samarbejdspartnerne tager ved lære af indhøstede erfaringer, positive som negative. Medlemsorganisationerne og partnerne skal frit kunne udfordre, rose og kritisere hinanden, og medlemsorganisationerne vil arbejde for, at negativ økonomisk og anden afhængighed mindskes mest muligt. Ligeledes vil partnerne lægge afgørende vægt på gennemsigtighed og ansvarlig rapportering, sådan at korrumpering af partnerskabet og fælles indsatser undgås. Forbedrede levevilkår og kamp mod fornedrelse og for respekt og værdighed kræver samspil og indsatser på flere niveauer. Derfor deltager DMR og DMRU sammen med medlemsorganisationer i nationalt og internationalt samarbejde og alliancer, hvor kirkelige organisationer tager livtag med store globale udfordringer. Ligeledes engagerer vi os i mobilisering og oplysningsarbejde blandt menigheder og medlemsorganisationernes baglande i Danmark. 6
International Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs mereVærdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U
Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereKORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs merePrædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher
Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi
Læs mereHvem var Jesus? Lektion 8
Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad
Læs mereIndledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).
Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,
Læs mereDiakoniens DNA - om Agapes diakonisyn
Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn Agapes frivilligdag den 2. marts 2019 Diakonisyn - definitioner: Diakoni er kirkens omsorg for mennesker i nød. (Torleiv Austad) Diakoni er kristnes arbejde for mennesker
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs meredød på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.
Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig
Læs mereVisions- og Værdigrundlag
Visions- og Værdigrundlag Kirkens mission Kirkens fire fokusområder Kirkens trosbekendelse Kirkens værdier Kirkens mission Menighedens mission er: Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden,
Læs mereIndhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør
Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:
Læs merePrædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725
Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereOpsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.
Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mereDiakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)
Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereVi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1
Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har
Læs mereFORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26
Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til
Læs merePrædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:
Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,
Læs mereArbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017
Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.
Læs mereDIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk
DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert
Læs mereion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses
ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs mereTGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!
TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer
Læs merePrædiken 23. s.e trinitatis Mk ; Jer ; Fil Salmer: 745, 301, , 448, 321 (alterg.), 13
Prædiken 23. s.e trinitatis Mk. 12 38-44; Jer.7 1-11; Fil. 3 17-21 Salmer: 745, 301, 68--750, 448, 321 (alterg.), 13 Lad os alle bede! Kære Herre. Vi beder om at du vil gå i hjertet på os, og gøre os til
Læs mereFrimodighed og mirakler
Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser
Læs mereDiakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk
Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele
Læs mereHelligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb
TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!
Læs mereDiscipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.
12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens
Læs mereTROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige.
TROSBEKENDELSEN Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds énbårne Søn; født af Faderen før alle tider, Lys
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs mereDet er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Læs mereFra Jerusalem til folkekirken
Lektion 15 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så, at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som
Læs mereHvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *
Læs mereNOGLE VEJLEDNINGER. som bør læses, inden man begynder at anvende denne bog.
NOGLE VEJLEDNINGER som bør læses, inden man begynder at anvende denne bog. Denne bog er en direkte fortsættelse af»at tro på Kristus«. Man kan godt anvende den uden at have læst»at tro på Kristus«, men
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mereTekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud
Læs mereHerre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN
6. søndag efter påske 2014, Hurup og Gettrup Johs. 17, 20-26 Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN De fire evangelier har hver deres særlige kendetegn.
Læs mereHÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs merev1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed
Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl. 19.00 DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed DDS 2 Lover den Herre v1 Af David. Min sjæl, pris Herren, alt i
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.
28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som
Læs mereSAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse
TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående
Læs mereKIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE
MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereÅR A, B og C LANGFREDAG
ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre
Læs mereBruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.
Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store
Læs mereSKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED
Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen
Læs mere5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327
1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.
05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne
Læs mere2. påskedag 6. april 2015
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs merePrædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.
Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.
Læs mere2. søndag efter påske
2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor
Læs mereÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FÆLLESSKAB Mennesket er skabt til fællesskab med andre mennesker og med Gud. Vi er med i mange fællesskaber: i familien, på arbejdspladsen, sammen
Læs mereBøn: Vor Gud og far Giv os del i den kærlighed, som overvinder døden. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.
Palmesøndag II 20. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 84 Gør døren høj 57 Herre, fordi du 151 Med sin alabasterkrukke 380 Op dog, Zion 217 Min Jesus lad 173 Ét vidste han Bøn: Vor Gud og far Giv os del i
Læs merePrædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING
Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik
Læs mereKirkevært i Svenstrup Kirke
Kirkeværtens opgaver: -At tænde levende lys 30 min før gudstjenestestart. -At aftale med kirketjener og præst om, hvorvidt der er særlige forhold omkring dagens gudstjeneste. -At stå ved indgangen og hilse
Læs mereBruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.
Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mereKSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.
KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS
Læs mereFra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen
Læs mereNår det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2
Læs mereFOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015
FOLKEKIRKENS VisioN Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp Plan 2011-2015 DENMARK DEL 1 FORMÅL, VISION, VÆRDIER OG MÅL VISION AND PLAN 2011-2015, PART 1 2A) Folkekirkens Nødhjælps formål 3 Folkekirkens Nødhjælps
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs mere2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644
1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla
Læs mereBiskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.
Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de
Læs mereKristi Himmelfartsdag
Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din
Læs mereAnna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015
Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi
Læs merePrædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11
Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg
Læs mere3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.
1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne
Læs mereglædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn
Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,
Læs mereBaggrund og Historie
Baggrund og Historie DNA omplantes i ny virkelighed Celebration Gudstjeneste Congregation Klynge Cell Ugentligt omdrejningspkt Ikke full service Fællesskab om opgave Netværksgruppe Større mangfoldighed
Læs mereMED HÅBET SOM FORTEGN
Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre
Læs mere7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362
1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede
Læs mereUGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN
UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mere