2. EU-Kommissionens bemærkninger i medfør af artikel 7, stk. 3, i rammedirektivet

Transkript

1 Bilag 8 Høringsnotat af 18. november 2005 vedr. udkast af 5. april 2005 til afgørelse til TDC A/S, TeliaSonera Danmark A/S, Tele2 A/S, Sonofon Holding A/S, Consorte Danmark A/S og Colt Telecom på engrosmarkedet for fastnetterminering (Marked 9) 1. Indledning IT- og Telestyrelsen udsendte den 5. april 2005 udkast til afgørelser på engrosmarkedet for fastnetterminering (marked 9) i høring i henhold til 4 i bekendtgørelse nr. 668 af 10. juli 2003 om høringsprocedurer og grænseoverskridende konfliktløsning på samtrafikområdet m.v. Udkastet til afgørelse omfattede resultatet af markedsanalysen, udpegning af virksomheder med stærk markedsposition (SMP) og pålæggelse af sektorspecifikke konkurrenceregulerende forpligtelser. Høringsfristen var den 9. maj Der var tale om udkast til afgørelser rettet til TDC A/S, TeliaSonera Danmark A/S, Tele2 A/S, Sonofon Holding A/S, Consorte Danmark A/S og Colt Telecom. IT- og Telestyrelsen har modtaget høringssvar fra EU-kommissionen, Konkurrencestyrelsen, TDC, TeliaSonera, Tele2 samt Sonofon. I det følgende refereres og kommenteres væsentlige substansbemærkninger, mens f.eks. bemærkninger om, at høringsparten er enig med IT- og Telestyrelsen som udgangspunkt ikke er medtaget. Samtlige høringssvar kan ses på under menupunktet: IT- og telebranchen > Markedsundersøgelser > Høringer over markedsafgørelser. 2. EU-Kommissionens bemærkninger i medfør af artikel 7, stk. 3, i rammedirektivet (2002/21/EF) EU-Kommissionen har i medfør af rammedirektivets art. 7, stk. 3, afgivet sine bemærkninger til ITog Telestyrelsens notificerede udkast til afgørelse på markedet. Vedrørende markedsafgrænsningen diskuterer Kommissionen IT- og Telestyrelsens inkludering af opkaldsbaseret adgang til internettet. Kommissionen konkluderer, at for så vidt angår disse typer opkald adskiller de konkurrencebetingede begrænsninger sig ikke væsentligt fra dem, der er forbundet med terminering af taletelefoniopkald. 1

2 Kommissionen understreger endvidere vedrørende asymmetrisk anvendelse af reguleringsmidler vigtigheden af, at en pålæggelse af forskellige forpligtelser over for udbyderne på det aktuelle marked begrundes tilstrækkeligt. Efter Kommissionens opfattelse har IT- og Telestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad underbygget sin beslutning om at undlade at pålægge alternative netoperatører visse forpligtelser, f.eks. om ikke-diskriminering. Kommissionen opfordrer IT- og Telestyrelsen til at overveje dette. IT- og Telestyrelsen har i den endelige afgørelse taget højde for Kommissionens bemærkninger, idet IT- og Telestyrelsen har argumenteret for hvorfor de øvrige udbydere ikke pålægges de samme forpligtelser, som TDC pålægges. 3. Konkurrencestyrelsens bemærkninger Efter Konkurrencestyrelsens opfattelse skal ex-ante regulering adressere svære blivende hindringer for markedsadgang i de tilfælde, hvor markederne ikke allerede tenderer mod reel konkurrence inden for den relevante tidshorisont, og konkurrenceretten ikke alene er tilstrækkelig til at imødegå de deraf følgende problemer. Konkurrencestyrelsen er enig i, at IT- og Telestyrelsens analyse af marked 9 viser, at forudsætningerne for ex-ante regulering er til stede. Hvad angår de af IT- og Telestyrelsen foreslåede forpligtelser finder Konkurrencestyrelsen, at disse er berettigede og står i rimeligt forhold til de problemer, som søges afhjulpet. Konkurrencestyrelsen finder den foreslåede forskel i forpligtelse mellem TDC og de øvrige udbydere på marked 9 passende henset til, at TDC har langt bedre muligheder for at fastsætte priser og vilkår på markedet uafhængigt af køberne end de mindre udbydere. Hvis senere ændringer i markedsforholdene indebærer, at også de mindre udbydere opnår mulighed for at påvirke markedsforholdene på linje med TDC, vil det dog også være relevant at underlægge disse leverandører de samme forpligtelser som TDC. Konkurrencestyrelsen lægger vægt på, at de foreslåede indgreb sikrer, at TDC og TDC s konkurrenter får så lige vilkår som muligt ved adgang til TDC s infrastruktur. Kravet om ligebehandling bør efter Konkurrencestyrelsens opfattelse derfor opfattes som absolut. Kun objektive og relevante parametre (f.eks. stordrift) bør således kunne føre til anvendelse af forskellige vilkår for forskellige kunder. Konkurrencestyrelsen anser ikke koncernmæssigt slægtskab som en sådan relevant parameter. 4. Branchens bemærkninger Dette afsnit er opdelt i tre punkter. Under pkt refereres og kommenteres en række af branchens mere generelle bemærkninger til udkastet til afgørelsen. Under pkt refereres og kommenteres de bemærkninger, som specifikt vedrører forslag til pålæggelse af forpligtelser, jf. afsnit V, punkt 4 2

3 i udkast til afgørelse. Under pkt refereres og kommenteres Telia s kommentarer vedrørende afgørelsen rettet mod TDC Generelle bemærkninger fra branchen IT- og Telestyrelsens vurdering af graden af konkurrence Sonofon anfører, at IT- og Telestyrelsen pålægges af lovgivningen at indføre regulering, hvor der ikke historisk er konstateret misbrug eller konkurrenceforvridning. Sonofon anfører endvidere, at i udkastet til afgørelse gøres eksistensen af en flaskehals til et flaskehalsproblem, uagtet der ikke er konstateret problemer med at opnå tilslutning til Sonofons net til acceptable priser og uagtet, at telekommunikationsmarkedets grundlæggende karakteristika netop er alle aktørers behov for gensidig udveksling af trafik. Der vil således altid være en stærk tilskyndelse til at åbne for tilslutning for udveksling af trafik mellem ens eget og andres net. IT- og Telestyrelsen skal bemærke, at konkurrencen på markedet hænger nøje sammen med markedsafgrænsningen, idet der er tale om separate markeder med flaskehalse, hvor produktionen af opkaldsterminering alene forestås af den pågældende udbyder uden konkurrence. Markedsafgrænsningen er fastlagt i EU-kommissionens henstilling. Samtlige udbydere på markedet har således en markedsandel på 100 pct. i egne net. Dette skyldes, at kun den udbyder, som leverer forbindelsen, med hvilken slutbrugeren er tilsluttet telefonnettet, kan levere terminering af opkald til den pågældende slutbruger. Dermed har køberne af termineringsydelsen ikke mulighed for substitution til en anden udbyder som svar på en prisstigning på terminering af opkald til den kaldte slutbruger. Desuden kan slutbrugere ikke forventes at ville reagere på prisstigninger på termineringsydelsen. Disse forhold nødvendiggør de pålagte forpligtelser. Lovgivningen på området tilsiger desuden, at udbydere med SMP skal pålægges mindst én forpligtelse. Vertikal integration Efter TDC s opfattelse er der ikke tilstrækkelig klar sammenhæng mellem styrelsens analyse af markedsforholdene og de konkurrenceproblemer, som nævnes i afgørelsesudkastet. For eksempel nævnes det flere gange i afgørelsesudkastet, at vertikal integration skulle udgøre et konkurrenceproblem. Vertikal integration er imidlertid ikke et af de konkurrenceproblemer, som styrelsen omtaler i analysen af marked 9, og TDC bestrider i øvrigt, at vertikal integration i sig selv skulle udgøre et konkurrenceretligt problem. Det skal indledningsvis bemærkes, at der er tale om vertikal integration, når en udbyder ejer eller kontrollerer flere led i den samlede produktionsproces frem til salget af produktet eller ydelsen. 3

4 Derved har udbyderen mulighed for at overføre markedsmagt mellem de enkelte produktionsled og gøre det vanskeligt for andre potentielle udbydere at etablere sig på markedet. Overførelse af markedsmagt kan også indebære, at allerede etablerede udbydere presses ud af markedet. Af udkastet til markedsanalysen for marked 9 af 14. juni 2004 side 24 fremgår det, at vertikal integration udgør et konkurrenceproblem, idet. De konstaterede strukturelle barrierer, såsom stordriftsfordele, irreversible omkostninger og vertikal integration, udgør derimod en begrænsning for som udbyder at etablere sig som engrosudbyder af fastnetterminering og udbyde opkaldsterminering i et nyt net. Det er IT- og Telestyrelsens opfattelse, at vertikal integration udgør et konkurrenceproblem på nærværende marked Bemærkninger vedrørende de foreslåede forpligtelser på markedet Forpligtelsernes omfang TDC finder, at forskellene i de forpligtelser, der foreslås for TDC og for de øvrige selskaber, er ude af proportion med de forskelle, der er i selskabernes markedsvilkår. Forholdene på termineringsmarkederne er af en helt speciel karakter, og markedsstyrke (herunder købermagt) er ikke som på andre markeder forbundet med markedsdeltagernes relative størrelse. TDC anfører videre, at det på baggrund af parternes interesse i samtakseringsaftalerne, omkostningsforholdene, de mindre operatørers indbyrdes priser og det forhold, at TDC betaler fuld termineringsafgift til mindre operatører med samtakseringsaftale, må konkluderes, at parternes købermagt er i balance. Det er TDC s holdning, at TDC ved afsætning af terminering mod TDC-kunder er udsat for samme købermagt, som andre operatører udsættes for ved afsætningen til TDC af termineringstjeneste mod deres kunder. Der er derfor ifølge TDC s opfattelse ikke grundlag for, at afgørelsen indeholder stærkere indgreb over for TDC, end det foreslås over for andre operatører. De øvrige udbydere står i samhandelen med TDC om termineringsydelser over for en modstående købermagt fra TDC. Dette skyldes, at TDC via sit store kundegrundlag aftager en stor andel af termineringen. Som følge deraf er TDC som kunde hos andre udbydere i praksis i stand til at kræve gensidighed om detailpriserne. Når der indgås aftaler om samtrafik mellem udbyderne presses de øvrige udbydere på engrosmarkedet for fastnetterminering derved til at fastsætte termineringstakster, der svarer til TDC s regulerede priser. Marked 9 analysen viste således, at priserne er ens, når TDC sælger hhv. køber fastnetterminering hos andre udbydere. Dette er tilfældet, selv om der ikke sker prisregulering hos de øvrige udbydere. At der ikke er tale om et ligeværdigt forhold mellem selskaberne understreges også ved, at markedsundersøgelsen viste, at termineringspriserne mellem flere af de øvrige udbydere generelt var højere end termineringspriserne mellem TDC og de øvrige udbydere. Dertil skal bemærkes, at de 4

5 øvrige udbydere har mulighed for prisdifferentiering, idet de ikke er pålagt en forpligtelse om ikkediskrimination. Disse forhold gør, at IT- og Telestyrelsens vurderer, at der er tilstrækkelig begrundelse for et stærkere indgreb over for TDC. Styrelsen vurderer derfor, at de pålagte forpligtelser er et proportionalt indgreb i forhold til de konkurrenceproblemer, der er beskrevet i markedsanalysen. De pålagte forpligtelsers forholdsmæssighed TDC anfører, at der ikke er tilstrækkelig klar sammenhæng mellem de identificerede konkurrenceproblemer og de forpligtelser, som styrelsen foreslår, at TDC skal pålægges. Forpligtelserne har således i vidt omfang til hensigt at afhjælpe de samme konkurrenceproblemer. For eksempel har alle de foreslåede forpligtelser til formål at afhjælpe flaskehalsproblemet. TDC anfører videre, at ifølge teleloven skal forpligtelserne være forholdsmæssige og berettigede. Dvs. at styrelsen ikke kan gå videre end nødvendigt for at imødegå det pågældende konkurrenceproblem. Styrelsen kan altså kun pålægge TDC en forpligtelse, såfremt de øvrige forpligtelser ikke måtte være tilstrækkelige til at imødekomme problemet. Endvidere kan styrelsen kun pålægge TDC en forpligtelse, såfremt en mindre indgribende forpligtelse ikke er tilstrækkelig. Efter TDC s opfattelse har styrelsen ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at samtlige de foreslåede forpligtelser er fastlagt i overensstemmelse med disse principper. IT- og Telestyrelsen skal bemærke, at de forpligtelser, som i medfør af teleloven kan pålægges udbydere med SMP, skal tilgodese en række hensyn, jf. telelovens 1, stk. 3. De forpligtelser, som TDC pålægges i afgørelsen, er baseret på en konkret og samlet afvejning af, hvorledes disse hensyn og lovens overordnede formål bedst tilgodeses. IT- og Telestyrelsen har i udkast til afgørelse i kap.v argumenteret for pålæggelsen af forpligtelserne. Det er i markedsanalysen vurderet, at TDC s SMP-status på markedet underbygges af, at TDC er vertikalt integreret med det bagvedliggende råvaremarked og de tilknyttede detailmarkeder, ligesom selskabet via sin store markedsandel på det samlede termineringsmarked, har en betragtelig købermagt i forhold til de øvrige udbydere af terminering i detailleddet. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at løse de eksisterende konkurrenceproblemer på markedet ved alene at pålægge TDC forpligtelsen om at give adgang til samtrafik til kontrollerede priser. Disse to forpligtelser sigter bl.a. mod at løse op for de konstaterede flaskehalsproblemer, strukturelle barrierer, samproduktionsfordele og stordriftsfordele, men de løser ikke i tilstrækkeligt omfang de konkurrenceproblemer, der udspringer af TDC s vertikale integration og den købermagt, TDC har i kraft af selskabets markedsandel i detailleddet. Telia bemærker, at ITST på side 23, 3. afsnit, i afgørelsen til TeliaSonera Danmark A/S og samme sted i afgørelsen til TDC A/S anfører, at En konkret anmodning om adgang til ovennævnte produkter skal alene imødekommes i det omfang forpligtelsen i det enkelte tilfælde kan anses for at være forholdsmæssig. Telia er ikke enig i denne formulering. Efter Telias opfattelse skal de pålagte forpligtelser ganske rigtigt være forholdsmæssige og berettigede, jf. telelovens 51, stk. 4. Vurderingen af, om forpligtelsen er forholdsmæssig og berettiget, skal imidlertid foretages af ITST forinden forpligtelsen pålægges. Det er derfor op til ITST i afgørelsen for det relevante marked at gøre rede for, hvorfor det 5

6 findes forholdsmæssigt og berettiget at pålægge den enkelte operatør forpligtelser. Når forpligtelsen til at imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik er pålagt, er vurderingen af proportionalitet og berettigelse afsluttet. Efterfølgende konkrete anmodninger om samtrafik kan derfor ikke afvises med henvisning til manglende proportionalitet eller berettigelse, men derimod kun med henvisning til at anmodningen ikke er rimelig eller ikke er fremsat af en berettiget, jf. i øvrigt ITSTs egen bemærkning på side 23, 4. afsnit i begge afgørelser: En vurdering af, hvornår en konkret anmodning er rimelig, og herunder, hvem der kan anmode om samtrafik, følger af reglerne i teleloven. Efter Telias opfattelse bør hele det 3. afsnit på side 23 i begge afgørelser derfor udgå. IT- og Telestyrelsen skal bemærke, at der ved valg og pålæggelse af forpligtelser skal tages fornødent hensyn til, om forpligtelserne er forholdsmæssige, jf. også EU-teledirektivpakken. Det er dog samtidig styrelsens vurdering, at en opfyldelse af kravet om forholdsmæssighed, for at være reel, videre skal foretages, når en konkret situation opstår, dvs. når forholdsmæssigheden i forpligtelsen skal sammenholdes med konkrete anmodninger om samtrafik. Denne vurdering understøttes af telelovens 51, stk. 5, der forudsætter, at IT- og Telestyrelsen ved opfyldelsen af kravet om forholdsmæssighed bl.a. tager hensyn til, om det er praktisk muligt at gennemføre den foreslåede samtrafik, hvor omfattende startinvesteringer, ejeren af faciliteten skal foretage, set i forhold til de dermed forbundne risici, og eventuelle relevante ophavsrettigheder. En efterlevelse af forpligtelsen til at sikre forholdsmæssighed må dermed ske såvel i forbindelse med pålæggelse af forpligtelsen som i forbindelse med vurderingen af de konkrete konsekvenser, der vil være forbundet med at imødekomme en given anmodning om adgang til et samtrafikprodukt. Dette skyldes at IT- og Telestyrelsen ved formulering af selve forpligtelsen ikke kan tage højde for og foregribe alle de særlige forhold, som styrelsen eventuelt skal tage stilling til i forbindelse med en anmodning om indgåelse eller ændring af samtrafikaftaler Forpligtelse til at imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik Adgangsforpligtelsens forholdsmæssighed Sonofon anfører, at forpligtelsen til at imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik er en uproportional forpligtelse for mindre netoperatører. Selvom der kan kræves kompensation for visse ydelser, vil ressourcebelastningen hos mindre operatører være forholdsvis større ved opfyldelsen af krav om tilslutning på distante lokationer eller under særlige forhold. Selskabet anfører videre, at hvis der skal pålægges en forpligtelse, skal Sonofon i stedet pege på den prisudlignende, prisdæmpende og ikke-diskriminerende effekt et krav om transparens ville have på engrosmarkederne for fastnetterminering. Sonofon foreslår derfor, at der anvendes artikel 9-forpligtelsen gennemsigtighed på disse markeder. Telia bemærker, at det i ITST s udkast til afgørelse foreslås, at Telia pålægges en forpligtelse til at imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik. Telia imødekommer i dag alle rimelige anmodninger fra markedets operatører, hvilket er en naturlig følge af at være en full-scale operatør, der ønsker, at Telia s kunder skal kunne tilringes af andre slutkunder, ligegyldigt hvilken udbyder 6

7 disse benytter. Telia finder således, at den pålagte forpligtelse imødekommer proportionalitetsprincippet, uagtet at Telia - som tidligere nævnt i høringssvaret til markedsafgrænsningen - finder, at den markedsafgræsning, som afgørelsen bygger på, ikke er korrekt. Trods det faktum, at Telia er den eneste, der kan levere terminering i Telias net, har Telia ikke den market power, som en dominerende udbyder normalt har. Selskabet anfører videre, at Telia trods sin tilsyneladende dominerende stilling således ikke har markedsmæssige instrumenter til at udnytte denne position, hvorfor der i realiteten ikke er behov for at pålægge Telia forpligtelser vedrørende terminering. Tele2 så gerne, at det i afgørelsens afsnit VII blev præciseret, at forpligtelsen, der pålægges Tele2 på engrosmarkeder for fastnetterminering (marked nr. 9) udelukkende baserer sig på 51 a. IT- og Telestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at der i alle tilfælde skal være tale om en rimelig anmodning om adgang til samtrafik. Der vil således være tale om en konkret stillingtagen i hvert enkelt tilfælde. Hvis anmodningen om adgang til samtrafik f.eks. vil påføre udbyderen uforholdsmæssigt store omkostninger og/eller ulejlighed vil anmodningen ikke skulle imødekommes. På trods af store forskelle i volumen har hver enkelt udbyder en markedsandel på 100 pct. i eget net. Det forhold, at man som udbyder ikke har misbrugt sit monopol på terminering af opkald til sine kunder, er ikke i sig selv en indikation af, at man ikke har SMP og dermed har mulighed for at misbruge sin position. Det bemærkes, at der er tale om ex-anteregulering. Problemet, der opstår som følge af udbydernes monopol i egne net, kan ikke løses ved pålæggelse af en forpligtelse om gennemsigtighed, idet gennemsigtighed ikke vil sikre, at man kan terminere et opkald og derved sikre at man kan ringe til alle slutbrugere. Til det af Tele2 anførte vedrørende præcisering af, at forpligtelsen, der pålægges Tele2 udelukkende baserer sig på 51a, bemærker IT- og Telestyrelsen, at forpligtelsen om adgang til samtrafik ikke kan præciseres yderligere. Måden hvorpå det er formuleret i afgørelsen tydeliggør netop, at der alene er tale om én forpligtelse, nemlig en forpligtelse til at imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik. IT- og Telestyrelsen skal således bekræfte, at Tele2 alene er pålagt adgangsforpligtelsen Forpligtelse til priskontrol TDC anfører, at styrelsens begrundelse for at indføre priskontrol af TDC s priser primært ligger i overvejelser om købermagt, som TDC ikke er enig i. TDC finder, at størrelsen af de gensidige interesser og dermed parternes købermagt er uafhængige af markedsdeltagernes størrelse. Priskontrol over for TDC er derfor ikke et proportionalt indgreb. TDC hæfter sig i øvrigt ved, at de øvrige selskabers forpligtelser til at imødekomme alle rimelige anmodninger kræver, at deres forpligtelser opfyldes redeligt, rimeligt og rettidigt. Tilsvarende forpligtelser ville ligeledes være tilstrækkelige over for TDC. 7

8 Begrundelsen for at IT- og Telestyrelsen pålægger TDC et stærkere indgreb sammenlignet med de øvrige udbydere fremgår af styrelsens svar til Forpligtelsernes omfang. Af svaret fremgår, at ITog Telestyrelsen vurderer, at TDC har købermagt over for de øvrige udbydere. Dette viser sig ved, at priserne er ens, når TDC sælger hhv. køber fastnetterminering hos andre udbydere, samtidig med at termineringspriserne generelt er højere mellem de øvrige udbydere. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at TDC vil fastsætte termineringspriserne på et unaturligt højt niveau, såfremt TDC ikke pålægges priskontrol. En forpligtelse til priskontrol anses derfor at være nødvendig, når det skal sikres, at de øvrige udbydere på rimelige vilkår kan opnå adgang til at aflevere trafik med henblik på terminering i TDC s net. IT- og Telestyrelsen fastholder på den baggrund, at en forpligtelse til priskontrol over for TDC er et proportionalt indgreb Forpligtelse til omkostningsregnskab TDC bemærker, at selskabet efter afgørelsesudkastet pålægges at stille et omkostningsregnskab til rådighed. Dette vil kunne medføre en udbygning af TDC s eksisterende registreringssystem. TDC bemærker videre, at der ikke i styrelsens analyser ses at være påvist forhold, der nødvendiggør en yderligere detaljering af TDC s eksisterende og meget omfattende regulatoriske omkostningsregnskab. De relevante termineringsydelser, der reguleres på marked 9, udgør en stor del af omsætningen i omkostningsregnskabsområdet, hvorfor en yderligere detaljering ikke er nødvendig. En yderligere detaljering vil samtidig være særdeles bebyrdende for TDC. TDC tilføjer, at hertil kommer at et omkostningsregnskab baseret på historiske omkostninger alene kan have værdi, hvis der gennemføres en priskontrol baseret på historiske omkostninger. Styrelsens forslag indebærer, at prisfastsættelsen sker på basis af genanskaffelsesværdier, og dermed bliver en regnskabsmæssig kontrol overflødig. Det er f.eks. uklart for TDC, hvilken konsekvens det ville få, hvis omkostningsregnskabet baseret på historiske omkostninger for fastnetterminering viser et stort overskud eller underskud, når priserne alligevel skal fastsættes efter genanskaffelsesomkostninger og ikke efter historiske, regnskabsmæssige omkostninger. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at TDC skal pålægges at opbygge et omkostningsregnskabssystem til støtte for priskontrollen. Et detaljeret omkostningsregnskab vil blive et centralt redskab, når IT- og Telestyrelsens skal føre tilsyn med TDC s overholdelse af forpligtelsen om priskontrol samt vedligeholde og udvikle LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. I den forbindelse bemærkes det, at det vil være væsentligt for styrelsens opdatering af den foreliggende LRAICprisfastsættelsesmetode at kunne kontrollere og modificere denne omkostningsanalyse med LRAIComkostningsoplysninger, der afspejler selskabets eksisterende omkostninger. Det vil derfor være vigtigt, at TDC udarbejder og vedligeholder regnskabsoplysninger udarbejdet efter LRAICprincipper. Desuden vil regnskabsoplysninger baseret på historiske omkostninger, som hidtil være relevante for accessoriske delelementer af ydelser, der er reguleret efter LRAIC prisfastsættelsesmetoden. Som det fremgår af afgørelsesudkastet, er det IT- og Telestyrelsens vurdering, at der vil være behov for, i forlængelse af nærværende afgørelse at igangsætte en proces, hvor det konkrete indhold af forpligtelsen fastlægges nærmere. 8

9 IT- og Telestyrelsen har derfor d. 10. november 2005 indledt en proces, der omfatter såvel forpligtelsen om omkostningsregnskaber som forpligtelsen om regnskabsmæssig opsplitning. I den forbindelse har IT- og Telestyrelsen udsendt et udkast til rapport om regulatoriske regnskaber samt bekendtgørelse om regnskabsregler m.v. i høring i branchen. I den første del af denne proces er det hensigten, at forpligtelsen om regnskabsmæssig opsplitning fastlægges i form af en bekendtgørelse. Det er hensigten, at bekendtgørelsen kan træde i kraft i 2006, således at de første regnskaber kan aflægges på basis af årsregnskabet for Kravene heri kan i nogen grad indebære en udbygning af TDC s eksisterende registreringssystemer. Denne bekendtgørelse vil samtidig sætte de overordnede rammer for forpligtelsen om udarbejdelse af omkostningsregnskaber. Herefter er det hensigten, at IT- og Telestyrelsen på baggrund af de indkomne høringssvar samt efterfølgende drøftelser med TDC pålægger selskabet en række nærmere krav om et omkostningsregnskabssystem. IT- og Telestyrelsen vil i den forbindelse foretage en konkret vurdering af forpligtelsen til at fremlægge mere detaljerede regnskaber Forpligtelse om gennemsigtighed Udvidelse af forpligtelsens indhold vedrørende løbende offentliggørelse af oplysninger om ændring i eksisterende samtrafikprodukter og kommende nye samtrafikprodukter, der planlægges gennemført i løbet af de næste seks måneder. TDC anfører, at pligten er en markant udvidelse af TDC's hidtidige pligt til at oplyse om planlagte ændringer til parter, der anmoder om samtrafik, og at den ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Styrelsen har således ikke godtgjort, at det er nødvendigt at foretage den foreslåede udvidelse af den eksisterende forpligtelse for at imødegå de konstaterede konkurrenceproblemer. Som det fremgår af afgørelsen er en forpligtelse om gennemsigtighed egnet til at modvirke det forhold, at TDC i kraft af sin rådighed over produktionsressourcerne på selskabets engrosmarked for fastnetterminering og tilstedeværelse som udbyder på både det bagvedliggende råvaremarked og de tilknyttede detailmarkeder umiddelbart ville kunne forvride konkurrencen. Eksempelvis vil dette kunne forekomme til fordel for egne afdelinger, datterselskaber og partnere, hvis ikke alle udbydere har samme viden om mulige løsninger m.v. Det er således IT- og Telestyrelsens opfattelse, at jo højere grad af gennemsigtighed, der forefindes på telemarkedet, det større incitament vil der være for alternative udbydere til investeringer og innovation på telemarkedet. Desuden anser IT- og Telestyrelsen det for væsentligt at fremme andre udbyderes adgang mest muligt, således at de forud for forhandlinger om indgåelse af aftaler om samtrafik får mulighed for at gøre sig bekendt med mulige samtrafikprodukter. Endvidere styrkes tilliden til at et samtrafikprodukt ikke tilbydes på diskriminerende vilkår. IT- og Telestyrelsen skal videre bemærke, at forpligtelsen efter styrelsens opfattelse ikke substantielt er mere vidtgående end den hidtidige forpligtelse, for så vidt angår omfanget af de oplysninger, som TDC ifølge forpligtelsen skal offentliggøre. Den udvidelse af forpligtelsen, der er foretaget, vedrører en forpligtelse for TDC til på eget initiativ at informere om kommende nye produkter og ændringer i eksisterende produkter mod den hidtil gældende forpligtelse for TDC til alene at besvare konkrete forespørgsler om samme. IT- og Telestyrelsen har vurderet, at det vil være lettere for 9

10 øvrige udbydere at orientere sig om eksistensen af de samtrafikprodukter, som de i medfør af adgangsforpligtelsen har adgang til, hvis dette oplyses af den SMP-udbyder, som er pålagt adgangsforpligtelsen, frem for den omvendte situation, hvor samtrafikparten skal spørge konkret efter produkter, hvis eksistens parten ikke umiddelbart kan formodes at have kendskab til. Skærpelse af forpligtelsens indhold vedrørende offentliggørelse af oplysninger om standardaftaler og indgåede samtrafikaftaler, der afviger herfra. TDC anfører, at standardaftaler og oplysninger om indholdet af bilaterale aftaler, der afviger fra standardaftaler, efter afgørelsesudkastet skal offentliggøres på TDC's hjemmeside med en frist, som reduceres fra de nuværende 14 dage til 1 uge, jf. afgørelsesudkastet, side 32. TDC anfører videre, at denne skærpelse ikke er tilstrækkeligt begrundet og vil efter TDC s opfattelse heller ikke være proportional. Styrelsen har således ikke godtgjort, at det er nødvendigt at foretage den foreslåede fristforkortelse for at imødegå de konstaterede konkurrenceproblemer. Hertil kommer, at TDC ikke i praksis har mulighed for at opfylde en 1 uges frist for indsendelse. IT- og Telestyrelsen har efter nærmere overvejelse og af hensyn til TDC`s administrative planlægning ikke fundet det hensigtsmæssigt at nedsætte fristen fra 14 dage til en uge. Styrelsen har således i den endelige afgørelse fastsat fristen til 14 dage Bemærkninger vedrørende TDC`s afgørelse Samtakseringsaftaler Telia bemærker, at ITST på s. 14 i afgørelsesudkastet anerkender, at de andre udbydere kan have højere omkostninger og dermed højere priser end TDC, bl.a. fordi TDC har stordriftsfordele. ITST påpeger desuden flere steder i afgørelsesudkastet eksistensen af de såkaldte samtakseringsaftaler med TDC, samt på det forhold at eksistensen af disse aftaler kan medføre konkurrenceproblemer. ITST undgår dog at adressere og analysere de konkrete problemer, som samtakseringsaftalerne medfører. Dermed drages ingen konsekvenser af disse konkurrencemæssige problemer. Telia skal kort skitsere de væsentligste problemer med samtakseringaftalerne: 1. Tilringningsprisen fra TDC har en væsentlig betydning for de øvrige operatører, og 2. De øvrige operatører tvinges til hver især at sælge deres ydelser (terminering i operatørens net) til samme pris som købsprisen på terminering i TDC s net. Telia anfører, at operatørerne ikke indgår samtakseringsaftaler for at sikre, at TDC s slutkunder kan terminere kald i det pågældende net. Samtakseringsaftalerne er således ikke en forudsætning for at 10

11 sikre terminering, hvilket ligger i sagens natur, da TDC er tvunget til at købe termineringen hos den pågældende operatør, og ikke kan købe hos andre. Telia anfører videre, at samtakseringsaftalerne indgås alene med det formål, at TDC s slutkunder kan tilringe den alternative operatørs kunder til samme pris som kald til TDC s egne kunder. Selve indgåelsen af samtakseringsaftalerne er således i sig selv et bevis for, at tilringningsprisen er af væsentlig betydning for operatørerne, og at operatørerne derfor ikke kan sætte deres termineringspriser uafhængigt af TDC. Hvis tilringningsprisen var uden betydning for den tilringede operatør, ville der ingen rationelle argumenter være for indgåelse af samtakseringsaftaler og den medfølgende forpligtelse til at følge TDC s termineringspriser, og dermed reelt at sætte termineringspriserne under omkostningerne. Telia er således ikke enig i ITST s og Konkurrencestyrelsens vurdering på s.6 i udkast til afgørelse i forhold til TDC, at calling party pays -princippet betyder, at slutbrugerne ikke vil reagere på prisstigninger, da Telia oplever, at særlig offentlige myndigheder er meget følsomme over for prisstigninger i tilringningspriserne. Telia finder det derfor bemærkelsesværdigt, at disse forhold, som allerede blev påpeget i Telia s høringssvar af analysen af konkurrencesituationen på markedet, ikke er yderligere behandlet i udkastet til afgørelse. Efter Telia s opfattelse betyder samtakseringsaftalerne i realiteten, at der lægges et loft for Telias (og de øvrige operatørers) termineringspriser overfor TDC et loft, der ligger væsentligt under omkostningerne. Loftet følger LRAIC-reguleringen, der tager udgangspunkt i de omkostninger, der er forbundet med terminering i TDC s net. Operatøren tvinges således til at sælge termineringsydelser, der indeholder mere end de termineringsydelser, som operatøren køber hos TDC, til samme pris som TDCs ydelser. Grunden til, at ydelserne ikke er ensartede, er, at operatøren har betalt for både sammenkobling af nettene og transmissionen for ind- og udgående termineringstrafik. Selskabet påpeger, at det tidligere i sit høringssvar til konkurrenceanalysen har gjort rede for, at omkostningerne for Telia ligger betydeligt højere end Telia s salgspris på grund af de omkostninger, som Telia bærer i forbindelse med sammenkobling af nettene, samt transmissionen i forbindelse med samtrafik med TDC. Men dette forhold ses ikke behandlet i denne afgørelse. Telia skal hermed endnu en gang understrege nødvendigheden af, at termineringsmarkedet analyseres med hensyntagen til alle de parametre, der spiller ind både samtakseringsaftaler, tilringningsprisen og termineringsprisernes betydning, der alle skal ses som samlede interagerende økonomiske parametre. Telia anfører, at så længe TDC har det konkurrencemæssige magtmiddel til at kunne hæve deres priser, hvis termineringspriserne hæves, og samtidig har adgang til at lave samtakseringsaftaler med udbyderne, opstår der ikke konkurrence på lige vilkår for udbyderne på marked 9. Telia konkluderer, at samtakseringsaftaler giver en betydelig skævvridning i konkurrencen, og skal derfor foreslå, at man pålægger TDC at hæve disse aftaler. Dette bør ske, jf. nedenstående, sammen med et krav om, at TDC ikke får lov til at hæve tilringningspriserne for kald til andre net. Telia anfører videre, at hvis ITST ikke mener, at telereguleringen indeholder hjemmel til gennemtvingelse af en ophævelse af samtakseringsaftalerne i forbindelse med de pågående markedsunder- 11

12 søgelser, modtager Telia gerne en udmelding fra ITST herom, således at sagen kan rejses hos Konkurrencestyrelsen. Hvis TDC efter de dagældende forsyningspligtbestemmelser anmodede om at få fastsat slutbrugerpriser for opkald til andre udbyderes mobil- eller fastnet, der afveg fra priserne for opkald til slutbrugere i TDC s eget mobil- eller fastnet, skulle TDC fremlægge dokumentation for, at de foreslåede priser var særskilt omkostningsbaserede, objektive og ikke-diskriminerende. Dokumentation herfor skulle omfatte samtlige tilknyttede omkostninger i TDC s eget net og omkostningerne ved terminering af sådanne samtaler i den anden udbyders mobil- eller fastnet. Ovenstående bestemmelse faldt dog bort, da prisreguleringen af indlandstrafik med effekt fra juli 2003 blev ophævet. Dette indebar samtidig, at reguleringen overgik til Konkurrencestyrelsen. Ifølge de gældende bestemmelser er det de enkelte udbydere på detailmarkedet, der uafhængig af IT- og Telestyrelsen fastsætter slutbrugerpriserne. IT- og Telestyrelsens udkast til afgørelser på hhv. marked 3 og 4 lægger ikke op til pålæggelse af forpligtelser over for TDC. Hertil kommer, at de ikke regulerede udbydere frit kan fastsætte deres termineringspriser. Hvis TDC som en konsekvens heraf vælger at hæve selskabets slutbrugerpriser for kald til net med en højere termineringspris er det Konkurrencestyrelsen, der efter reglerne i konkurrenceloven vil kunne tage stilling til, om dette eventuelt udgør et misbrug af dominerende stilling. Endelig skal IT- og Telestyrelsen bemærke, at samtakseringsaftalerne er indgået på kommercielle vilkår, som ikke er undergivet IT- og Telestyrelsens kompetence. Oprettelse og drift af samtrafikpunkter Telia nævner, at markedsproblemerne diskuteres i afsnit 4, og at Telia i den forbindelse savner en diskussion af, hvordan de enkelte operatører kobler sig op i mod hinandens net. Telia ønsker derfor, at ITST præciserer, om der eksisterer et reelt ønske om at etablere lige vilkår på markedet. Lige vilkår omfatter efter Telias opfattelse en deling af omkostninger i de tilfælde, hvor det kan sandsynliggøres, at begge parter har samme fordel af tjenesten/aktiviteten. Telia anfører, at i forbindelse med sammenkobling af nettene er der udover implementering af parternes nummerserier udgifter til samtrafikpunkter, samtrafikkapacitet, transmission m.m. Disse udgifter bæres i dag af alle andre udbydere end TDC, og bevirker således en skævvridning af omkostningsfordelingen i forbindelse med sammenkoblingen af nettene. Selskabet anfører videre, at såfremt der udveksles samtrafik mellem to operatører, bør operatørerne være forpligtede til at dele omkostningerne ved etablering og drift af forbindelsen. Alt andet end et ligeværdigt forhold, når begge har fordel af forbindelsen mellem parterne, forekommer ikke rimeligt. Ifølge Telia betaler operatører p.t. følgende for oprettelse og drift af samtrafikpunkter hos TDC: - kr. - Oprettelse Drift (pr. år) Regionale og internationale samtrafikpunkter inkl. samtrafikbundter 12

13 Lokalt samtrafikpunkt inkl. samtrafikbundter Telia anfører, at TDC ikke betaler tilsvarende beløb til operatørerne, hvilket TDC rettelig burde gøre, såfremt der var tale om lige vilkår. Der eksisterer typisk ikke tilsvarende udgifter operatører imellem, og Telia har i øvrigt umiddelbart svært ved at se, hvilke omkostninger, der skulle være forbundet med drift af et samtrafikpunkt og som særskilt kan allokeres hertil. Hos alle andre operatører er sådanne udgifter dækket ind af termineringspriserne. Telia påpeger, at som det omkostningsmæssige set up er i dag, er TDCs omkostninger på interne kald i realiteten dyrere end kald til andre operatører, da transmission og samtrafikopkobling til kald i eget net betales af TDC selv. Reelt set burde detailprisen på disse kald derfor være takseret højere hos TDC s slutbrugere end kald fra andre operatører. En ændring af omkostningsstrukturen, hvor TDC er med til at betale for samtrafikopkoblinger og transmission, bør således ikke kunne overvæltes på TDC s slutkunder ved højere minutpriser i forbindelse med kald til andre operatører. Telia anfører, at disse omkostninger i dag anses som en del af TDC s gebyrer, som er underlagt LRAIC, men at der fra myndighedernes side ikke er taget stilling til selve delingen, herunder delingen af transmissionsomkostningerne.. Telia ønsker derfor, at TDC pålægges at dele de omkostninger, som parterne har i forbindelse med udveksling af trafik, og at denne forpligtelse ligeledes pålægges i forbindelse med denne afgørelse. IT- og Telestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at markedseffektiviteten kun kan sikres, hvis TDC og konkurrenterne opererer på lige vilkår, hvilket er udgangspunktet for telelovgivningen såvel som konkurrenceloven. De forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen kan pålægge SMP-udbydere, fremgår af telelovens 51, stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan ikke umiddelbart pålægge parterne en forpligtelse om, at parterne skal dele de omkostninger, som de har i forbindelse med udveksling af trafik. I stedet er der mulighed for at pålægge en forpligtelse om priskontrol. Såfremt en sådan forpligtelse pålægges en udbyder, følger det af bestemmelserne, at udbyderen skal opfylde krav om omkostningsrelaterede priser i forbindelse med samtrafik. Det vil dermed sige, at udgangspunktet for forpligtelsen er, at udbyderen får dækket sine omkostninger. De omkostninger, der indgår til produktion af en samtrafikydelse, kan indregnes i prisen. Bestemmelserne kan således ikke umiddelbart anvendes til at fastlægge omkostningsfordelingen mellem udbydere i en aftale om samtrafik. For så vidt angår principperne for fordelingen af omkostninger mellem flere parter må dette aftales parterne imellem. Lokalcentraler Ifølge Telia tilbyder TDC i dag samtrafik på omkring 140 lokalcentraler, mens LRAIC hybridmodellen er udarbejdet på grundlag af et (optimalt og effektivt drevet) telenet bestående af 105 lokalcentraler. Telia ser ikke umiddelbart nogen grund til, at TDC s standardaftale ikke skulle afspejle det i hybridmodellen benyttede antal lokalcentraler, og vil i øvrigt anføre, at antallet af tilbudte punkter i TDC s net, hvorpå der kan føres trafik til laveste interconnect-pris, er betydelig større 13

14 sammenlignet med andre lande. Det har den betydning, at den enkelte operatør nødvendigvis må opbygge sit net, så det når langt ud i TDC s net på mange flere centraler end reelt nødvendigt for at få den lave pris. Dermed opretholder TDC kunstigt en indtægtskilde, da mange lokalcentraler betyder mange indtægtskilder via oprettelsesafgifter og driftsudgifter. Såfremt TDC forenklede sit net ville operatørerne spare mange omkostninger til samhusning og samtrafikkapacitet. Telia ønsker derfor, at ITST forholder sig kritisk til opbygningen af TDC s net og at der skabes de rette incitamenter til, at TDC forenkler sin netstruktur. Ved fastlæggelsen af priser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden er der anvendt en optimeret model med et reduceret antal lokalcentraler. Herved opnås samtrafikpriser, som ikke er belastet af en eventuel ineffektiv netstruktur i TDC s net, og der er derfor heller ikke tale om en kunstig indtægtskilde for TDC. Der er dermed taget højde for en eventuel ineffektivitet i TDC s net. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at der ikke derudover kan tages hensyn til de større antal lokalcentraler i TDC s net. Som nævnt af Telia medgår der således en række administrative omkostninger til f.eks. oprettelse og drift af samtrafikpunkter. Samhusning Telia bemærker, at IT- og Telestyrelsen i afgørelsen til TDC A/S anfører, at Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at udbyderes behov for samhusning relaterer sig til og skal understøttes af eventuelle forpligtelser pålagt i forbindelse med (en) afgørelse(r) på markedet omfattende det mellemcentrale net (marked 10 transportmarkedet). Telia er enig i, at det ud fra en striks teoretisk betragtning ikke er relevant at overveje en forpligtelse til at give adgang til samhusning på markedet for fastnetterminering, da det er muligt at få termineret trafik uden at have samhusning på den pågældende central, og da en eventuel samhusning ikke har indflydelse på selve termineringen, men på hvordan trafikken bringes til termineringspunktet. Imidlertid er udbyderes operationer på de enkelte delmarkeder naturligvis indbyrdes afhængige, og pålæggelse af forpligtelser på de enkelte markeder må derfor også ses i sammenhæng med aktiviteten og de pålagte forpligtelser på tilstødende markeder. Telia anfører, at selskabet naturligvis ikke isoleret set kan konkurrere med TDC på markedet for terminering i TDC s fastnet, da TDC jo på dette marked, som fastslået af ITST, har en markedsandel på 100 pct. Anskuet i et lidt bredere perspektiv indgår terminering i bl.a. TDC s fastnet som en integreret del af det samlede telemarked og dermed i den overordnede konkurrence mellem operatørerne, som ønskes fremmet. Muligheden for samhusning på en ganske stor del af TDC s centraler over hele landet spiller en helt afgørende rolle for Telias mulighed for at få termineret trafik fra Telias slutkunder så billigt som muligt. Jo flere centraler Telia kan være til stede på, jo tættere på termineringspunktet kan trafikken bringes uden at købe transmission af TDC, og jo bedre kan Telia dermed konkurrere til glæde for slutbrugerne. Telia ønsker derfor, at TDC også på markedet for fastnetterminering pålægges en forpligtelse til samhusning. Dette vil være en konsekvent følge af, at ITST har godkendt en prisstruktur på terminering, der giver TDC større betaling jo mere der afleveres centralt. ITST bør således regulere, under hvilke vilkår TDC skal give adgang til samhusning på de lokale centraler (som jo er en konkur- 14

15 renceretlig essential facility ), således at terminering lokalt kan ske, idet man ellers foretager en ufuldstændig regulering det er med andre ord ikke logisk og konsekvent ud fra et konkurrencesynspunkt at undlade den regulering. Markedsafgrænsningen for marked 9 indebærer, at udbydere på engrosmarkedet for fastnetterminering nødvendigvis har rådighed over nettet fra samhusningspunktet,som grænser op til det tilstødende marked og frem til slutkunden. Der er således tale om individuelle termineringsmarkeder, hvor det alene er netejeren, der kan forestå terminering og dermed vil der ikke være andre udbydere med aktiviteter på det pågældende individuelle marked. Det er på den baggrund IT- og Telestyrelsens vurdering, at en forpligtelse til samhusning på marked 9 ikke er relevant. Nummerimplementering Telia bemærker, at ITST i afgørelsen anfører, at TDC skal i relevant omfang give adgang til eller tilrådighedsstillelse af sammenkobling af netelementer og tilhørende faciliteter. Telia vil i den forbindelse gerne fremhæve, at implementering af numre bør omfattes af markedsundersøgelserne. I dag er TDC den eneste operatør, der opkræver betaling for implementering af nummerserier. Implementeringen er nødvendig for at andre operatørers numre kan tilringes fra TDC s net. Da slutkunder hos de forskellige teleselskaber skal kunne ringe til hinanden, mener Telia, at det ville være rimeligt, om hver enkelt operatør blev underlagt en forpligtelse til at implementere hinandens (nye) numre i eget net uden beregning. I Sverige implementerer Telia nummerserier gratis for alle operatører. Telia anfører, at som samtrafikaftalerne er opbygget i dag, har TDC via godkendelsen af standardaftalerne i ITST kunnet opretholde en politik, hvor TDC ikke har fået ekstra omkostninger ved, at der er kommet konkurrence. Udmeldingen fra TDC har været, at skulle nogen slutkunde ønske at være hos en anden udbyder, er det alene den anden udbyders problem og omkostning at sikre, at man kan ringe til denne slutkunde. TDC har med stor energi arbejdet på, at alle omkostninger i forbindelse med, at der kom nye udbydere på markedet, alene skulle bæres af de nye udbydere. Telia anfører videre, at man med konsekvens har brugt sin store kundemasse og dermed nødvendigheden for nye operatører, at deres slutkunder skal kunne ringe til TDC s slutkunder, som en løftestang for at presse omkostninger over på de nye udbydere. Det gælder i forbindelse med transmission, og det gælder nummerindlægning i centraler. TDC har dermed valgt en linje, der er helt forskellig fra den alle andre operatører har indbyrdes. I samtrafikaftalerne mellem de andre operatører deler man således omkostningerne, og det betragtes som en udbyders egen opgave at sikre, at hans kunder kan ringe til andre operatører. TDC har imidlertid den holdning, at deres kunder kun kan tilringe andre net, såfremt de andre operatører vil betale for nummerimplementering og omkostningerne til sammenkobling af nettene. Dette er med til at skabe ulige konkurrencevilkår for de øvrige operatører. Telia skal derfor foreslå, at en forpligtelse til at implementere nummerserier uden beregning derfor bør hægtes op på marked 9 i forbindelse med sammenkoblingen af nettene, da denne implementering er en væsentlig forudsætning for at terminering er mulig. Telia ser således gerne, at denne problemstilling som et minimum fremhæves eksplicit i afgørelsen. 15

16 Telia fremhæver, at TDC s adfærd for så vidt angår indlægning af andre udbyderes nummerserier i selskabets centraler skaber ulige konkurrencevilkår for de øvrige udbydere. IT- og Telestyrelsen skal hertil bemærke, at et af hovedformålene med teleloven er at sikre slutbrugerne mulighed for at kunne kommunikere med alle andre slutbrugere. Det vil således ikke være i overensstemmelse med loven at undlade at sikre slutbrugerne denne mulighed. Telia foreslår endvidere, at TDC pålægges en forpligtelse til at indlægge andre udbyderes nummerserier uden beregning. Som anført i udkast til afgørelse indebærer en forpligtelse om priskontrol, at udbyderen vil kunne få dækket sine omkostninger i forbindelse med en given samtrafikydelse. ITog Telestyrelsen har ikke hjemmel til at afvige herfra. IT- og Telestyrelsens udkast til afgørelser på hhv. marked 3 og 4 lægger ikke op til pålæggelse af forpligtelser på TDC. Hertil kommer, at de ikke regulerede udbydere frit kan fastsætte deres priser for implementering af andre udbyderes nummerserier. Hvis f.eks. TDC som en konsekvens heraf vælger at hæve selskabets slutbrugerpriser for kald til disse udbydere er det Konkurrencestyrelsen der efter reglerne i konkurrenceloven vil kunne tage stilling til, om dette eventuelt udgør et misbrug af en dominerende stilling. Det bemærkes i øvrigt, at opsamling af forvalgtrafik i denne sammenhæng efter styrelsens opfattelse udgør et særligt tilfælde, for hvilket opkrævning af påførte ekstra omkostninger over for forvalgudbyderen umiddelbart synes at være begrundet, jf. ovenfor. Adgang til andre operatørers tjenester I forbindelse med udbud af tjenester, som er konkurrerende til TDC s tjenester, oplever Telia, at det er vanskeligt at få TDC til at åbne for disse tjenester, særligt hvis TDC endnu ikke har udviklet tilsvarende produkter, der kan konkurrere med disse tjenester. Denne problemstilling ses ikke behandlet i denne afgørelse, og Telia ønsker derfor ITST s udmelding om, hvorvidt udeladelsen er begrundet i, at det er konkurrencemyndighederne, der skal behandle sager, hvor TDC vægrer sig ved at udbyde konkurrerende tjenester, og hvor de ønsker større rabatter, end de selv tilbyder andre udbydere, eller om ITST s udeladelse af problemstillingen er begrundet i andre forhold. Disse bemærkninger har ikke tidligere været indbragt i forbindelse med markedsanalyserne og har derfor ikke været medtaget i den forbindelse. Telia har således ikke afgivet specifikke bemærkninger vedrørende de konkrete forhold (mistanke om konkurrencebegrænsende adfærd fra TDC s side) til brug for analysen. IT- og Telestyrelsen kan i forbindelse med de opridsede problemstillinger henvise de øvrige udbydere til at indbringe spørgsmålene for IT- og Telestyrelsen, som i henhold til gældende teleregulering vil kunne vurdere og træffe afgørelse i sådanne sager. 16