GEORGISTISKE Teori om Økonomiske Kriser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEORGISTISKE Teori om Økonomiske Kriser"

Transkript

1 Den GEORGISTISKE Teori om Økonomiske Kriser baseret på 18 år cyklussen for jordværdi LAND VALUES NEW CONSTRUCTION GENERAL BUSINESS IN THE US Homer Hoyt, 100 years of land values in Chicago I 2007, vil Storbritanien og de fleste industrielle avancerede økonomier befinde sig i et jag af voldsom aktivitet på jordmarkedet svarende til hvad der skete i 1988/89. Jordpriser vil være nær deres 18 års højdepunkt, drevet af eksponentiel vækstrate, på kanten af kollaps... Fred Harrison, års cyklussen i USA og tilsvarende i andre lande giver den geo rgist] - østrigske teori forudsigelse: den næste store boble sprænger 18 år efter nedturen i 1990 og vil være omkring 2008, såfremt der ikke er nogen større afbrydelse såsom global krig Fred Emanuel Foldvary, 1997 En introduktion Michael Andersen

2 Foldvary og Harrison baserer deres præcise forudsigelser på arbejder af ejendomsøkonom Homer Hoyt ( ). I 1933 publicerede Homer Hoyt 100 years of Land values i Chicago Hoyt havde opdaget en konjunkturcyklus for jordværdi på 18 år. Først en opadgående trend i jordværdi på 14 år, dernæst 4 år med dramatisk fald. Kun forstyrret af global krig. Hoyt redegjorde detaljerede hændelsesforløb for fem store cyklusser mellem og generaliserede til sidst Chicago ejendomscyklussen. Den viste sig at have almen udbredelse og fortæller at vi omtrent hvert 18. år kan forvente kulmination af jordværdier komplementeret af heftigt byggeaktivitet som ikke bare forvarsler men er årsager til en stor depression gennemtrænger økonomien måneder senere. Top Jordværdi interval * Top Konstruktion interval * 18 år fra lavpunktet i 1955 efter 2. verdenskrig FIGUR 1. KONJUNKTURCYKLUSSER USA (FOLDVARY 2007) Siden 1873 er priser på kobber eksploderet i slutning af enhver 18 år cyklus som sikkert 1 forvarsel på hvad der skal ske. Kobber bruges til fremstilling af bygninger. Abnormt ryk i konstruktion af ekstra høje bygninger endnu flere på tegnebrættet. Ofte én der gør krav på at være højest netop som depresssionen indtræffer Burj i Dubai var ingen undtagelse. Inverteret rentekurve, men den er følsom for selv mindre 2 recessioner. Her gælder forståelse for tidspunktet i forløbet af 18 år cyklussen; invertering af rentekurven sidst i cyklussen afkræver sig respekt. Noter bagest. Economic Indicator Services udsender september 2006 bulletin til en lille skare klienter om jordværdier har nået det store cykliske vendepunkt. En kendsgerning der går ubemærket hen over resten af markedet. Kun få økonomer forstår jord distinkt fra det faste ejendomsmarked, få har studeret økonomisk historie, få evner at se økonomiske vanskeligheder selv mens de begynder at ske. Forretningsfolk under 42 år mangler erfaring med nedture induceret af jordcyklussen. I slutningen af februar 2007 efter næsten fem års uafbrudt fremgang sker der tumult på det amerikanske aktiemarked. Men hvem kan blive klog på aktiemarkedet. Efter få dage er optimismen på aktiemarkedet genvundet. Goldman Sachs rapporterer august 2007 om en af deres fonde har tabt 27% i værdi, computerne fejlede i at forudsige en 25% standard Start Depression interval

3 afvigelse, en begivenhed så sjælden den kun er set to gange før i deres forretningshistorie. Toll Brothers, det største byggefirma for luksuriøse hjem i USA, rapporterer en nedgang i profit for tredje kvartal 2007 på 85%. Fem af de største byggefirmaer for huse rapporterer om tab på $1.85 billioner og skal nedskrive $2.9 billioner i jordværdi. Fald i jordpriser transmittere recession til økonomien. Intet adskiller sig fra tidligere cyklusser. At aktiemarkedet krakkede i 1929 er velkendt. Men ideen om at aktiemarkedet startede den store depression er forkert. Eftersom den voldsomme konstruktion af 3 boliger toppede 1925 kan det umiddelbart se ud til cyklusserne for konstruktion og jord kun perifært er tilknyttet til den store depression der startede senere i Faktoren der forklarer gabet fra 1925 til 1929 var det høje niveau for konstruktion af bygninger til kommercielt brug der tog over fra 1926 til 1929 og var 48% højere end i årene I 1929 toppede kommercielt byggeri 80% højere end basis år Fra fordoblede kontorarealet i Chicago. Byggeboomet var så kraftfuldt at ingen ny kontorbygning eller noget hotel blev bygget i Chicago fra (Hoyt, 1970 s.153). Enhver 18 år cyklus har den slags variation over drama men samme dynamik. Først påbegyndes boligbyggeri, før toppen er nået, påbegyndes anden bølge af konstruktion der omfatter kontor og kommercielle bygninger. Den anden bølge af investeringer har styrke til at forsinke den gryende økonomiske kontraktion med et par år konsistent med Roy Wenzlick s tidløse reference fra 1936 The Coming Boom in real estate and what to do about it om 4 de spekulative kræfter der driver cyklussen. Subprimekrisen var ikke anderledes. Hoyt lavede en formue på kendskabet til 18 år cyklussen men manglede fuldt ud forståelse for at korrigere for real inflation og troede den havde mistet sin effekt i løbet af 1960 erne. Men den var allerede genoptaget efter afbrydelsen fra anden verdenskrig. Fred Harrison påviste jordværdier toppede præcis 18 år senere i 1973 efter lavpunktet i Homer Hoyt s 100 years of Land values i Chicago havde fået kvalificeret afløsning med Fred Harrison s Power in the Land (1983). Den otte år senere depression var indskrevet i bogen. Ifølge Fred Harrison s rekonstruktioner af 18 år cyklussen for Japan, USA, England, Australien, som er hvert sit sted på samme konceptuelle cyklus blev det opdaget at der ofte forekommer et mindre tilbageslag i økonomien på halvejen før Priser på fast ejendom Harrison s vinderen s forbandelse ( 2 år) 7 år 7 4 Lille mellem-cyklus-recession Depression FIGUR 2. HARRISON S PROFIL FOR 18 ÅR CYKLUS

4 den store depression. En mellem-cyklus-recession (fig.2) som f.eks. skete fra marts til november 2001 i USA er en uspecifik boble af aktiver der sprænger, den kan f.eks. være aktier i teknologi. Andre mellem-cyklus-recessioner for USA er f.eks og For britisk økonomi kan større depressioner og mellem-cyklus-recessioner med få undtagelser ordnes i par tilbage til 1803 (Harrison, 2005 s.101). Forskellen på mellem-cyklus-recession og depression er mere i kategori end i grad. En mellemcyklus-recession involverer ikke nedgang på det faste ejendomsmarked i stort nok omfang til at involvere bankkollapser som kendetegner den senere alvorligere depression (Philip Anderson). Det faste ejendomsmarked stiger støt i værdi uberørt af mellem-cyklus-recessionen, en tilsyneladende sikrere investering end det konstant fluktuerende aktiemarked, opfattelse er nu at prisen kun går én vej op. Ændringer i demografi kan påvirke typen af aktiver der sprænger i en mellem-cyklus-recession. Mellem-cyklus-recession 1981 i USA havde et boom-bust på det faste ejendomsmarked i USA isoleret til boligmarkedet aktiveret af ankomsten af babyboomere fra anden verdenskrig. Analytisk giver det mening at skelne mellem en længere 18 år jordcyklus for kommercielt anvendelse overlejret på en potentielt kortere jordcyklus for boligmarked (Gavin Putland). Et dyk isoleret til boligmarked der presser boligejere og mindre investorer, kan skabe fald i forbrug der opleves som en mellemcyklus-recession. Investorer vil søge mod andre aktiver, f.eks. jordmarked for kommercielt brug. Den store depression i slutningen af forløbet involverer totaliteten af begge jordcyklusser. Mellem-cyklus-recessioner sammen med fluktuationer gør at majoriteten af økonomer fejler i at identificere 18 år 5 begivenheder og ser økonomiske kontraktioner som sporadiske. Som reaktion på en mellem-cyklus-recession åbner centralbanken værktøjskassen for hurtige løsninger og nedsætter renten for udlån for at stimulere økonomien. Det kan se ud som om inflationen er under kontrol. Men de nye pengemidler skaber prisinflation, ikke alle priser stiger i samme hastighed. Priser stiger hurtigere hvor de nye penge lånes ud fast ejendom implicit jordmarked hvor priser ikke er forankret i omkostninger for produktion som varer produceret men prissættes alene af efterspørgsel baseret på fremtidige forventninger med meget lidt objektiv feedback. Flokmentalitet irrational exuberance (Robert Schiller) kulminerer i vinderens forbandelse (fig.2). Harrison definerer dette moment i cyklussen som sælgers aftalebrud for nyeste indkomne bud og property flipping. Forhøjet frekvens af køb og salg baseret på det cirkulære argument om opadgående pristrends. Når markedet ikke stiger et enkelt procentpoint mere går markedet der ikke var forbundet med ligevægt i frit fald. Mange lån overstiger nu reel værdi af aktiver. Det amerikanske ord subprime refererer til kreditværdigheden af lånere. Men det var ikke meningen at skulle have nogen betydning, fordi hvis lånere ikke kunne betale kunne udlånere simpelthen sælge den faste ejendom. Planen fungerede dårligt, fordi sikkerheden var fast ejendom, mere præcist jorden underneden, der fluktuerer i værdi, som var overvurderet på grund af en spekulativ jordboble. Det er en fejl at beskylde subprimelånere for boblen. Manien med selvejerskab over hjemmet i USA toppede allerede i 2004 (Joint Center 2008: 4). Udvidelsen af subprimelån fandt sted fortrinsvis i 2005 og 2006 efter mere end fem eller flere år med dramatiske prisstigninger, subprime forstærkede men havde ikke omfang til at være primær årsag til gældskrisen (Federal Housing Agency 2009, s.48). Amerikanske subprimelån er blot en detalje i hvad der tydeligvis er en 18 år begivenhed af global karakter.

5 Selvom overpris er essensen af en jordboble så anerkendes det først efter den sprænger. Empirisk stiller sagen sig anderledes. Ifølge Bryan Kavanagh og Gavin Putland fra Land Values Research Group kan der for australsk økonomi i perioden defineres en boble-linje. For enhver australsk national recession gælder det at når omsætning for ejendomsmarked er toppet over boble-linjen (15.7%-16.9% af BNP) er en recession indtruffet ikke senere end tolv måneder efter skæring af boblelinje ved returløb under. Recessioner er udeblevet når ejendomsmarkedet har toppet under boblelinjen. Ingen traditionel pengepolitik eller finansiel politik som økonomer har lært at bruge til at bekæmpe recessioner kan præventivt holde det faste ejendomsmarked under boblelinjen. 30 Omsætning af fast ejendom divideret med BNP (AUS) top OPEC krisen recession top recession Kavanagh-Putland Index (fig.4) definerer også et sprængningskriterie for en boble der bortretoucherer langvarige trends; hvergang indekset er faldet på basis fra år til år (stiplet linje) med mere end 17,5% og kun ved sådanne lejligheder, er en recession startet ikke senere end det følgende år og det er, ikke senere end andet år efter at indekset først begyndte at falde. Indekset er brugbart værktøj for at følge udviklingen af cyklussen fordi 18 år naturligvis er en top recession Queensland recession boblelinje FIGUR 3. BAROMETER FOR EJENDOMSBOBLE 50% 40% 30% 20% 10% 0,0% -10% -20% -30% -40% $675 milliarder i boblen Mellem 1999 og 2008 brugte australiere $2,4 bill. på at købe fast ejendom. 28% af beløbet er i boblen. OMS fast ejendom Aus. i % af BNP årlig ændring i % af BNP FIGUR 4. KAVANAGH-PUTLAND INDEX estimering. Hvordan formation af bobler undgås diskuteres senere. Det blev foreløbig etableret at jordmarkedet ikke responderer simpelt på andre variabler i økonomien men styrer den. Men der behøves fortsat teori om hvordan jordværdier fungerer som transmissions-mekanisme for f.eks. arbejdsløshed.

6 Jordcyklussens 18 år rytme først identificeret af Homer Hoyt, muligvis endnu tidligere af Roy Wenzlick, indikerer belæg for at påstulere generel teori om én enkelt eller relaterede årsager til de beslægtede økonomiske depressioner. Henry George ( t.v.), amerikansk økonom, satte jord centralt for økonomiske analyser, var den tidligste til at fremsætte teori om maniske spekulanter i jord og ubevidste karteller af jordejere 6 fryser økonomien periodisk. Henry George så under den svære depression i 1870'erne paradokset ved den ufrivillige lediggang mens attraktiv jord lå ubenyttet hen og ventede på at absorbere værdier fra de omkringliggende investeringer et fænomen der var særlig groteskt i omfang omkring udvidelserne af jernbanenettet. Henry George afviste teori om dyk i efterspørgsel lå til grund for markedsøkonomiens tilbagevendende depressioner: svækkelsen af effektiv efterspørgsel [nedbremsning af økonomien] er resultatet af svækkelsen af produktion fremtidens spekulative værdistigning af jord og leje er en lockout af arbejde og kapital forårsaget af jordejere... ikke at der nødvendigvis sker.en absolut svækkelse af produktion. ekstra forøgelse af arbejde og kapital kan ikke finde beskæftigelse i vanlig rate. Henry George konkluderede jordmonopolet fungerede på to forskellige niveauer. Spekulation der tilbageholder jord fra nuværende brug for at afvente stigningen og spekulation der kræver mere end det faktiske økonomiske output fordi jordejere har første krav på produktion. En teori om en cyklus der resulterer i økonomisk depression må fokusere på at forventninger til indtjening ikke blev indfriet og derfor på signifikante skift i efterspørgsel eller stigning i omkostninger [sidstnævnte er George s teori er konsistent med]. Selvom højdepunkt for økonomisk opsving og lavpunkt for nedtur med dyk i efterspørgsel ser dramatiske ud identificerede økonomen Joseph Schumpeter ( ) det kritiske punkt for den økonomiske konjunktur-cyklus som højdepunktet for økonomiske investeringer. Investeringer i kapitalgoder (maskiner, bygninger og inventar) driver den økonomiske konjunktur-cyklus. Midtvejs i optimismen mellem økonomiens udvidelse og opsving lægges kim til den senere depression (vendetangent fig.5) for her topper raten af investeringer i kapitalgoderfor dernæst procentvis at aftage. En kontinuerlig rate af fald i investering under opsving resulterer i nulvækst og dernæst negativ vækst (recession) efterhånden som omkostninger til jord men også renteudgifter til kapitalgoder som er de største omkostninger der kan skifte signifikant, går op og skærer ind i og kvæler profitabilitet, Over den langsigtede trend Recession Vendetangent investeringer Opsving Depression Udvidelse Under den langsigtede trend 7 FIGUR 5. SCHUMPETERS KONCEPTUELLE CYKLUS

7 eventuelt reducerer aggregat efterspørgsel som nedbremsningen gennemtrænger økonomien. Fald i investering, dernæst efterspørgsel er følgerne af den oprindelige årsag, stigende omkostning til jord (lokation) som alle økonomiske investeringer behøver. Pris på jord og leje af kontor, forretning eller landbrugsjord hæver sig over værdien for nuværende brug. Fancy butikker åbner med fanfare og går ned indenfor et år. Byggesektoren responderede i udvidelse og start af opsving positivt på moderat stigende jordpriser der gjorde gamle bygninger dyre og konstruktion af nye bygninger profitable. Spekulation i byggegrunde griber om sig i opsvingets sene fase og gør byggeaktivitet uprofitabel allerede før økonomisk recession. Halifax UK Mar-86 (1) jordpriser (2) huspriser (3) løn (4) byggematr.omk. Mar-89 Mar-92 Mar-95 Mar-98 Mar-01 Mar-04 Mar-07 FIGUR 6. PRISINDEKS STORBRITANIEN ( ) Omkostning til kapital og arbejde der medgik til byggeri i Irland ( ) steg med faktor tre mens omkostninger til jord steg med faktor 8 femten. Grafen med det vilde udsving er jordpriser for Storbritanien (fig.6). Byggesektoren udgør op til ¼ af investeringer og tilbageslag her påvirker efterspørgsel andre steder. Byggesektoren fungerer som transmissions-mekanisme hvormed jordmarkedet rammer fabrikken, kontoret og butikken på hjørnet (Harrison 1983). Fagforeninger prøver at rejse lønninger for at dække eskalerende leveomkostninger. Lønninger kan ikke stige ligeså hurtigt som huspriser, gennemsnitslønnen kan ikke længere købe et gennemsnitshus. Det er let at forveksle økonomisk dårligdom med højere rente på udlån, øget arbejdsløshed, regeringsintervention med årsag. Den oprindelige årsag er priser der ikke er produceret jordværdi. Jordmarkedet er ikke genstand for konkurrence som entreprenøren eller lønmodtageren. Den produktive sektors evne til at betale er overskrides. En nedtur er eminent og uundgåelig, dybden bestemt af den udstrækning banker har engageret sig i jordværdier. Lavere jordpriser genopretter den profitabilitet jobskabende investeringer er afhængige af. Historien fortæller at faldet i det faste ejendomsmarked minimum er 30% fra toppen; 50% eller mere for rå byggegrunde (i staten Texas f.eks 9 90%). Tydeligvis genopretter en korrektion af priser for jord økonomien og jord re-absorberer arbejde og kapital men vi behøver forstå effekten af de elementer der kan holde en økonomi nede gennem flere år efter depressionen indtæffer Dresdner Kleinwort/Thompson HUSPRIS TIL DISPONIBEL INDKOMST (UK)

8 Jordcyklussen beskadiger banksystemet kreditsystemet fryser Gennem 1980'erne og fra 2002 og 2007 rejste jordværdier sig markant. Alle kunne stort set låne på den baggrund, bankerne monetariserede aktivet jord. Under en krise sker det modsatte. I stedet for at monetarisere bliver penge demonetariseret gjort til ejendom. Det sker når lånere ikke kan betale af på lån og ender op med negativ værdi i jord, her tager udlåner den sikkerhed der blev stillet i hus og jord. Når banker holder overvurderede aktiver i deres portfølje, har de valget mellem at nedskrive værdien til markedsværdien og påtage sig tabet, eller holde aktivet indtil det kan sælges nær den gamle pris, sidste valg er normalt, eftersom banken ikke længere modtager pengestrøm fra lån eller sælger aktivet, forringes bankens egen likviditet, der kan ikke laves nye lån og kreditmarkedet for kommercielle lån m.v. fryses i måneder, år eller årtier. Banker spekulerer i stigningen på dette meget kritiske tidspunkt der medfører at selv veldrevede forretninger ikke kan låne. Kredit-kontraktion i sig selv resulterer i tvangsauktioner og arbejdsløshed. Banker (USA) holdt i midten af 2009 $ milliarder tvangsauktioneret fast ejendom. En økonomi afhænger af samarbejde og konkurrence jordejere kan og vil kun spille det spil når de gider og ved at jord stiger i værdi mens lønmodtagere udhungres og kapital mister realværdi. Under konfrontation på markedet har jordejere tiden på deres side. I 2007 blev banker mindre likvide ved at tage jord og hus ud af cirkulation, som oveni var skrumpet i værdi. Tab af likviditet gør det sværere for banker at efterkomme forpligtigelser. Da forlydender om Washington Mutual Bank (WaMu) manglede dækning, hævede kunder over 16,7 milliarder i løbet af 10 dage (i 1933 skulle bankfridage kortslutte den slags frygt). WaMu holdt nærved $307 billioner i aktiver den blev erklæret insolvent. IndyMac holdt 32 billioner i aktiver da den blev modtager af statsstøtte juli Bankkrak under den store depression udgjorde i årene 1931 og ,6 og 2,9 procent af bruttonationalprodukt, respektivt. Krakket af WaMu og IndyMac alene udgjorde 2,4% af bruttonationalprodukt i Krakket af WaMu i 2008 var det største bankkrak nogensinde i amerikansk historie. Nødvendigheden af at holde store mængder likvid kapital der skal kompensere for udlån i fast ejendom der kan svigte forklarer mysteriet om hvorfor banker der endnu ikke var gået ned afskar den produktive sektor kreditter efter selvom de havde massere af pengereserver, det samme skete i 1991 og Penge der går ind i banken kommer aldrig ud, hvor er alle pengene spørger folk og kigger under madrasser. Det er banker der samler gæld fra gamle udlån uden at udstede nye. Det konventionelle finansielle syn (monetarisme og keynesianisme) på kriser siden 1960 erne er bankpanik og mennesker foretrækker at holde på penge i et hysteria, psykologiske fænomener. Det Georgistiske syn er at det tab af likviditet der medfører kreditkontraktion har real-økonomisk basis i aktivet jord. Jord kaster ikke likvid kapital af sig men absorberer likvid kapital. Lån i jord der ikke fungerer selvafvikles ikke af det kollektive konsum. Et kommercielt lån der modsat tager sikkerhed i kapital (f.eks. papirbeholdning i et trykkeri) kan hurtigt afvikles af det kollektive konsum som skaber likviditet (at trykke flere pengemidler hjælper ikke når pengene ikke bevæger sig, konsumet er bevægelse). Volatile jordværdier er uegnet som sikkerhed for et banksystem der bliver afhængig af høje jordværdier for at fungere. Banker er ikke problemet, det er indbygget i (monetariseret) jord. En real-økonomisk forklaring på tab af likviditet frikender ikke jordværdier fordi det er privat ejendom.

9 Jordcyklussen sløver omsætning af lån ned Bankernes omsætning af udlån sløver ned henover cyklussen efterhånden som kortere handelskredit og kommercielle lån udskiftes med engagement i voksende jordværdier. En bank udlånt i jord og relaterede langsigtede projekter, uanset sundheden af balancen, kan ikke lave nye kommercielle lån hurtigere end lånere betaler gamle lån tilbage. Pengestrømmen kommer tilbage langsomt, og kan derfor kun påbegynde en lille volume nye lån hvert år, relativt til bankens aktiver. Banker kan få individuel kortsigtet gevinst ved færre længere og derfor mindre personaleintensive lån fremfor kortere kommercielle lån. Men kører likviditeten af hele det finansielle system ned. Et 30 årigt lån binder udlåners penge, lån bliver svære at få, det bliver sværere at aflønne, købe materialer, og producere de daglige nødvendigheder. Jordcyklussen forvrider karakteren af kapitalinvesteringer Engang byggede jeg et tårn til solen, med mursten, nagel og kalksten Engang byggede jeg et tårn, nu er det færdigt. Broder, kan du undvære en mønt? Yip Harburg, 1931 Under den store depression, ligesom i dag, var store nationer pakket med overkapacitet. Empire State building stod nyopført og var tom fra 60 ende etage og op ( Empty State Building ). De klassiske økonomer, David Ricardo, Adam Smith, John Stuart Mill skelnede mellem cirkulerende og varige former af kapital. De så evnen for en økonomi til vedvarende fuld beskæftigelse som funktion af at den store revolverende kilde af kapital investeres i former der sætter arbejde i bevægelse og ikke låses uforholdsmæssigt i varige former, f.eks. bygninger, tunge forbedringer af jord, supertankere, med langsommelige økonomiske afkast der gør investorer ikke kan ikke geninvestere hurtigt eller møde næste lønudbetaling. Når der mangler cirkulerende former af kapital at arbejde med (f.eks. indeni i bygningen) bliver rationeringsmidlet arbejdsløshed. På et spekulationsramt jordmarked går pris på jord for tidligt op og tipper skala mod investeringer i varige kapitalformer associeret med mindre beskæftigelse når nedturen melder sig: Kapital der kan spare jord: F.eks. uforholdsmæssige høje bygninger. Kapital der transformerer jord til højere brug: overpris på jord bliver impuls for at bringe marginal jordbeliggenhed (udkanten) til markedet for kapitalinvesteringer. Mere generelt er jord i transit fra en type økonomisk brug til anden der overskrides præmaturt med varige kapitalinvesteringer: fra skovbryn til landbrug; fra landbrug til små-beboelse; fra boligområde til kommercielt brug; fra mindre tæt bebyggelse til rækkehuse; fra tør til våd jord (kapital er irrigation), kapitalinvesteringer der graduerer et nyt højere zoneskift i storbyer og så fremdeles. Kapital der kan indfange værdistigning på jord: Huse, kontorer, kommercielle bygninger rejses som middel for at indfange værdien af jord. Byggesektoren i Storbritanien lavede op til 150% profit på portføljer af jord under seneste cyklus. Byggerens illusion sætter ind, fordi underliggende løft i grundværdier forveksles som afkast på byggeri hvorfor der altid overbygges.

10 Kapital der kan forbinde jord: tunneller, fortove, lygtepæle, kloakering, flersporede motorveje, kostbare eksternaliteter der traditionelt tværsubsidieres af det politiske system når udviklere som ovenfor bygger aggressivt i margin af samfund/økonomi og forsøger at gennemtvinge fremtiden. Under økonomisk kontraktion falder værdien af jord, investeringer er overstrakt. Bygninger blev rejst i forventning om yderligere løft i jordværdier der udeblev, overbygget i forsøg på at retfærdiggøre eksorbitante jordpriser. Bygget på marginal jord ikke klar til udvikling. Udsigt til tab af varige kapitalgoder investeret på jord kombineret med tab af jordværdi forklarer det kraftige hårnålesving i de øvre vendepunkter fra op til nedtur. Halvfærdige projekter bliver afbrudt. Kapital går enten tabt for evigt eller mister realværdi stor andel af indtægt fra kapitalgoder går til at betale renter dette er et økonomisk tab, ligeså virkelig som fysisk destruktion. Irreversible fragmenterede grundudstykninger, pletvis bebyggelse, overhæng af rør, 10 ledning, kabler der binder fragile spind af samfund og økonomier sammen. Nye veje skal økonomisk fornys hvert 30. år med stigende pris på cement. Omkostninger ved at ekspandere skjules af subsidier bygget ind i institutioner og politik. Kapital låst i varige strukturer medfører mangel på lånbar likvid og cirkulerende kapital. Rationeringsmidlet er arbejdsløshed. Migration til udkantsområder med mindre produktivitet Jordcyklussen spreder økonomisk aktivitet; familier, lejere og investorer der presses økonomisk af stigende jordpriser søger mod ydre regioner hvor de er mindre produktive og tjener mindre. Alene 10 procent fald i salg kan betyde 60 procent fald i den profit nye jobskabende investeringer er afhængige af. Større afstand forøger omkostninger ved økonomiske interaktioner der bliver færre af. Jordcyklussen destruerer kapital den falske bevidsthed om velstand Når stigning i jordværdi overgår renteudgift på lån, opstår jordindtægten ved salg eller lån i friværdi der øger konsum. Boligejere i USA lånte $2,5 billioner fra 2001 til 2005 (Panzner 2007) i hjem (mere præcist komponenten jord underneden). Varme jordværdier sætter gang i destruktion eksisterende reale kapitalgoder og importerede forbrugsgoder der cirkulerer i nationen som ikke modsvares af tilsvarende social produktion. Høje jordværdier, er som med ejerskab af slaver; jordværdi og slaver tilfredsstiller begge behovet for at kunne samle ejendom uden kapital formation eller tjene andre ved at arbejde. John Stuart Mill (1872) kapital holdes i live fra tid til anden..gennem kontinuerlig re-produktion. Ingen synes forurettede til at kunne protestere når nationens beholdning af kapital destrueres uden at reproducere. Når kredit udvides under opsving på baggrund af jordværdier, starter en sekundær proces, der senere vil begrænse bankers udlån til mindre forretningsdrivende og fryse økonomien når boblen springer. Forholdet mellem personlig opsparing og disponibel indkomst falder dramatisk når økonomien er i opsving. Faldet i personlig opsparing var f.eks. i USA 44% fra og 81% mellem som var perioder med opsving.

11 Ideelt skulle konsumption og mindre real-opsparing presse renten for udlån og påkalde strøm af producerede kapitalgoder men irreversibel overkonversion fra cirkulerende kapital til varige former af kapital gør at den høje rente ikke leverer varen. Konsum øges uden at skabe arbejde (stagflation). Jordcyklussen formindsker afkast på reale investeringer Logikken af økonomisk kontraktion er bygget ind i cyklussen fra start med direkte konflikt mellem høje jordværdier og graden af afkast på jobskabende real investering. En uligevægtig selvforstærkende markedsbevægelse tager over; når marginalt afkast falder på reale investeringer, efterhånden som større andel af produktion går til jordejeren, så bliver den passive faktor jord et mere attraktivt investeringsemne. Et jjordværdi/bnp barometer kan vise hvor nationens investeringer flyder hen enten i jordpriser - en ikke produceret størrelse eller til varer eller ydelser, en bedre anvendelse af knappe resurser. Australien er en af de få nationer i verden der har kalkuleret nationens jordværdi siden 1911 (beliggenhedsværdi fratrukket husets reproduktions-omkostninger). En skarp stigning i barometer er signal om spekulation I jord som er stærkest sidst i cyklussen og at vægten af investeringer går ind i den ikke produktive sektor. 2,5 2,0 1,5 Enden på spekulation i jordværdi 1920 erne Enden på spekulation i jordværdi 1960 erne 1,0 0,5 0 Lavpunkt jordværdi 1950 erne Enden på spekulation i jordværdi 1980 erne FIGUR 8. AUSTRALIEN BELIGGENHEDSVÆRDI / BNP

12 Rekommandationer fra Georgistisk økonomi Skat på jordværdi er kontracyklisk og sløver spekulation Det er anerkendt at krisen i 2009 var forårsaget af uholdbar långivning til fast ejendom mindre kendt er den kunne forudsiges på et velkendt mønster af overekspansion og kontraktion. Stedet vi skal begynde at lede efter svar er derfor ikke inden i det finansielle system hvor fokus har været fornyligt. Du behøver ikke at forstå alle de perifære indikatorer i en økonomi. Årsagen er bygget ind i strukturen på vores økonomi. Hvordan et samfund tillader jordværdien at manifestere sig er afgørende for hvordan et samfund udvikler sig. Hvorsomhelst jordværdien sanktioneret (autoriseret og beskyttet) af regeringens lovgivning kapitaliseres til individuel arbejdsfri fortjeneste, hvor banker kan udvide kredit på baggrund af jordværdier begynder voldsomheden af en konjunkturcyklus. Homer Hoyt, en ejendomsøkonom i 1930 ernes Chicago, opdagede jordværdiernes 18 år cykliske bevægelse. Men det var Henry George s Fremskridt og Fattigdom der testamenterede løsningen på at stoppe manien der skaber jordcyklussen. Løsningen, den store reform der foreskrives, er en 100% skat på værdien af jord og samtidig reduktion af andre skatter. Re-socialisering af jordværdier og reprivatisering af løn. Jordværdierne der i øjeblikket styrer økonomien bringes fra den spekulative margin tilbage til den produktive margin. Ekstreme udsving i jordværdier sker på grund af selvmodsigende signaler. Når en boble vokser, afskrækker høje priser i sig selv købere; men stigende priser tiltrækker købere ved [tilsyneladende] løfte om kapitalgevinster, korrektionen negeres der skulle være sket i kraft af den højere pris. Efter boblen springer, tiltrækker lavere priser i sig selv købere, men faldende priser afskrækker købere ved at true med kapitaltab, korrektionen negeres der skulle være sket i kraft af den lave pris. Markedet overskyder i begge retninger. For at forebygge må man svække eller modvirke signalet der sendes af raten for ændring af pris. Stabilisering af jordpriser vil fungere effektivt gennem en periodisk skat (for at holde) der står proportional med forøgelsen af jordværdi. En stigende jordværdi ville betyde tilsvarende stigning i omkostning for at holde, det ville afskrække køb og fremme salg, mens faldende priser vil betyde faldende omkostninger ved at holde, som ville fremme køb og afskrække salg. Derfor vil signalerne sendt ved skatten for at holde, ligesom den sendt af de aktuelle priser, til forskel for den sendt af raten af ændring i priser, ske i sådan en retning at markedet stabiliseres. Partiet Retsforbundet i Danmark (www.retsforbundet.dk) rekommanderer at stabilisere den voldsomme dynamik af jordmarkedet ved at indfase 1/20 skat på jordværdi det første år, næste år med 2/20 og så fremdeles. Fuld skat på jord kan være pålagt efter 20 år. Kontracykliske effekter vil være trinvis mærkbare. Skat på jord står i direkte forhold til lånets størrelse i banken. Derfor vil gradvis øgning af skat på jord progressivt adskille banker fra engagement i volatile jordværdier der cyklus efter cyklus leder til insolvens. Skatten forhindrer også dem som er psykologisk mest

13 tilbøjelige af hvadenten grund i at tage kontrol over markedet. Effekterne er derudover positivt mangeartede, skat på jord kan modsat enhver anden skat udgøre majoriteten af offentlig indtægt uden at intervenere i pris og profit signaler eller hæmme entreprenørerne som spiller en hovedrolle i økonomisk avancement. Skat på jord fjerner skatter fra aktive virksomme faktorer; arbejde og kapital der gør økonomien resistent overfor arbejdsløshed og svækkelse af produktion som er essensen af depression. Konventionel økonomi tilbyder symptombehandling med one-size fits all monetær politik, tryk penge, bagefter kan vi undre os over pristigninger. Godt for landmænd, slemt for lønmodtagere på fast indkomst. Stigende priser på fødevarer i den tredje verden fordi det finansielle system skal overleve for enhver pris. Mere offentlig gæld for at stimulere vækst betalt af lønindkomster. Ironien er at skattesystemet gør arbejde kunstigt dyrt og fortrænger arbejde. Arbejdspladser udflytter. Krisen for amerikansk økonomi og mange andre vestlige økonomier har været så dyb at regeringer ikke kan købe sig fri af den næste jordcyklusinducerede recession. Det ufrie marked Produktion på det frie marked fungerer ikke sålænge en samfundsklasse af jordejere er fritaget fra konkurrence. Monopolet indbygget i jordmarkedet fejler i term af marginal analyse, at kanalisere jord til brugeren til brug som bidrager med mest økonomisk output. Jordejere er sammenlignet med sælgere af andre faktorer (arbejde eller kapital), for svagt motiverede til at udgøre et effektivt marked. Anvendeligheden af økonomiske koncepter som udbud og efterspørgsel, ligevægt, optimal allokering af resurser, efficient fordeling af indtægter er ikke anvendelige begreber her. Velstående individer eller organisationer har helt egne interne strukturer og incitamenter med mindre presserende brug for penge med massere af appetit på jord for status, rekreation hvis største omkostning er at forpasse en indtægt på jord. Finansielt stærke føjer jord til deres portfølje ved en lavere margin af produktivitet med lav personlig rente der opnås gennem sikkerhed i gammel rigdom (långivere har mindre interesse for produktiv brug af lån og jord). Mindre velstående ville være produktive udelukkes fra jord, barrieren er kreditværdighed og høj rente. Produktiv brug af jord straffes af skattesystemet mens mange jordejere passivt holder jord uden omkostninger. Et historisk betinget udfald af at jordejere i begyndelsen af 1900 tallet tøjlede både skattesystem og økonomisk tænkning til egen fordel. Et system der gør hævd på at være baseret på konkurrence kan ikke have monopolister i form af jordejere der tjener formue på at holde resurser og paralysere økonomien i store forudsigelige vendepunkter. Der er kun et middel til at undgå paralysen, at bryde jordmonopolet med skatten på jord der sætter konkurrencen fri.

14 Mange butikker er lukket i løbet af det seneste år; de står tomme bag skilte der siger til salg, til leje, eller første måned gratis. Mange virksomheder, har deres porte forseglet, metaldragere der ruster. Kapitalen er spildt, skyldet ned i kloakken. Multimillion-dollar fragtskibe ligger opankret ved Subic Bay, uden fragt at bære; andre sejler med ubrugt kapacitet. Store lagerhaller står halvtomme. Flåder af lastbiler venter på læs der aldrig kommer. Overflødige kæmpeejendomme der afventer købere, en del reklamerer med bankejet. Godstoge trækker for mange tomme retur. Kvadratkilometer stillestående passager og transportfly i Mojawe ørkenen udvikler sig til en flykirkegård. (Groundswell, Januar-Februar 2009) Mason Gaffney Vi har været der så mange gange før, omtrent hvert 18 år gennem de sidste 800 hundrede år eller mere. Store krige og, sjældnere, epidemier har brudt rytmen, sammen med den lille istid, reformation og modreformation, politiske revolutioner og reaktioner, oprejsning af nationalstater, "enclosure movements", tiden for opdagelsesrejser, massive europæiske importer af stjålen amerikansk guld, de videnskabelige og industrielle revolutioner, Korstogene, Mongolske og Tyrkiske invasioner, med mere. Alligevel, bliver den endogene cyklus ved med at vende tilbage så snart vi finder fred, og det økonomiske liv finder sine sædvanlige affærer. Hvad præsident Warren Harding berømt kaldte normaldom udviklede sig snart til et andet boom og chokerende bust, som så ofte før. Rolighed og rutinemæsig vækst i velstand har aldrig været menneskehedens lod særlig længe; det leder til sit eget fald, cyklus efter cyklus (Groundswell, Juli-August 2008) Den næste forventes omkring 2026 (After the Crash, 2009)

15 Noter kg kobber bruges til konstruktion af et gennemsnitligt amerikansk hus. Priser også følsom over for krig. Kobberpriser En recession kommer altid i et miljø af en højere rente på udlån. Den medfører lavere priser på aktiver og en kontraktion i kredit. 3. Opstart af nyt boligbyggeri toppede i 1925 med Et niveau der ikke blev nået igen før 1949 hvor antallet af familier var vokset med mere end 30%. 4. Investering i byggeri for boligsektor (USA) faldt med 52% fra 4. kvartal 2005 frem til Investering i byggeri til kommercielt brug (anden bølge) voksede fra januar 2006 med 14% og toppede i 3. kvartal 2008 (U.S. Department of Commerce, Bureau of income analysis 2009, tabel 5.3.6) 5. Mellem-cyklus-recessioner sammen med fluktuationer forvirrer majoriteten af økonomer der betragter kontraktioner i økonomien som sporadiske. Det amerikanske National Bureau of Economics Research (NBER) angiver årene for økonomiske kontraktioner, metode afviger anelse fra standard økonomer normalt anvender dog underordnet her ( * tilføjelse af Philip Anderson EIS): 2008, 2001/2, 1991, 1982, 1980, 1974, 1970, 1961, 1958, 1954, 1949, 1937, 1932, 1927, 1924, 1921, 1919, 1914, 1907, 1904, 1900, 1897, 1893, 1891, 1888, 1884, 1879, 1873, 1866, 1861, 1857, 1847*, 1836/7*, 1825*, 1819* Tallene ser umiddelbart tilfældige ud, men kontraktioner induceret af jordcyklussen (top for jordværdier) svarende til fremhævninger danner mønster for en konjunkturcyklus. Men officiel fortrængelse er enorm, Christina Romer, tidligere del af NBER bedre politik specielt på vegne af centralbanken, er direkte ansvarlig for den lave inflation og den praktisk talt forsvinden af konjunkturcyklussen gennem de sidste 25 år (2007). 6. Progress and Poverty (1879) 7. Recession, af recede, at falde tilbage, fald i nationens samlede produktion og services for to sammenhængende kvartaler (BNP). Depression, BNP falder under den langvarige økonomiske trend 8. Building Industry Bulletin (September 2007, s.19) 9. Philip J. Anderson, The Secret Life of Real Estate end Banking, Shepheard Walwyn Mason Gaffney (2009, s.182) 11. I de sidste 5 år (Sonoran Institute 2010) har Teton County (USA) givet tilladelser til udvikling der kunne firedoble befolkningen. Alene i 2009 endte 156$ millioner dollars af fast ejendom på tvangsauktion (Teton County). Tilladelser til udvikling og præmatur underopdeling er udbredt også i mere urbane områder og kommende mega-regioner over hele vesten. I Arizona's Sun Corridor, blev tildelt bygge-tilladelser til en million u-udviklede grunde. Civilsamfund overstrækker og kæmper med at vedligeholde infrastruktur.

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning.

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning. VELKOMMEN Regnskabsmøde Økonomi KHL Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråd, bestyrelsesarbejde

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Landmandens Fokus. Produktion Renteudviklingen Råvareprisudvikling

Landmandens Fokus. Produktion Renteudviklingen Råvareprisudvikling Landmandens Fokus Produktion Renteudviklingen Råvareprisudvikling Tilgang til de finansielle markeder 10% tjener penge - 90% leverer Er du bedre end gennemsnittet? Der er ingen nemme penge. (Kommerciel

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Konjunkturforecast. Økonomiske teorier er. ingen videnskab. på grund af. Homo Oeconomicus. Irrationalitet og information

Konjunkturforecast. Økonomiske teorier er. ingen videnskab. på grund af. Homo Oeconomicus. Irrationalitet og information Konjunkturforecast Økonomiske teorier er ingen videnskab på grund af Almindelige mennesker og virksomheder handler ofte økonomisk ufornuftigt ved top og bund i økonomien Homo Oeconomicus Irrationalitet

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk

Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk 3 centrale områder Information og markeder Incitamenter Mønstergenkendelse Kvotientrækker Opstår naturligt i forbindelse med tilbagediskontering af cash-flow

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2014

NYHEDSBREV JANUAR 2014 NYHEDSBREV JANUAR 2014 MARKEDSKOMMENTAR JANUAR 2014 PFA INVEST - NYHEDSBREV JANUAR 2014 CENTRALBANKERNE SATTE SCENEN FOR DE FINANSIELLE MARKEDER I 2013 2013 blev et år der igen var præget af centralbankernes

Læs mere

Growth Cycles/Momentum

Growth Cycles/Momentum Dagens program: 1. Konjunkturudviklingen i den sekundære trend 2. Case i hvede/cykler. Svinecykler 3. Jordpriser 4. Nye realkreditlån 5. Finansielt nyt fra Demetra Growth Cycles/Momentum Positivt Output-gab

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Er der udsigt til bedre tider?

Er der udsigt til bedre tider? Er der udsigt til bedre tider? Nu har vi haft krise i 5 år. Vender det ikke snart? Måske skal vi på længere sigt vende os til at verden ser anderledes ud og hvad skal man så gøre i sin privatøkonomi/med

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009

Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 Exact Invest A/S Research & Analyse Økonomisk Analyse 24. nov. 2009 Økonomisk analyse af Brasilien 4. kvartal 2009 KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70228777 Research & Analyse Anders Christiansen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005

PLUSINVEST Nyhedsbrev 1/2005 Opdateret 13. april 2005 PLUSINVEST PLUS Global 2007 PLUS Basisrente 2008 PLUS Extrarente 2008 PLUS 5 Index Basis 2008 PLUS 5 Index Super 2008 PLUS 5 Index Rente 2009 PLUS 5 Index Super 2009 PLUS 5 Index

Læs mere

Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise

Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise ANALYSE Februar 2009 Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise Martin Hvidt De arabiske Golf-lande har set deres investeringer miste værdi og 10 år med økonomisk boom afløst af en voldsom økonomisk

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Kursus i Teknisk Analyse 27.03.2012

Kursus i Teknisk Analyse 27.03.2012 Kursus i Teknisk Analyse 27.03.2012 Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Kursus i Teknisk Analyse Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S udbyder et kursus i teknisk analyse til private såvel

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012

Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Indlæg DAF (Århus) Januar 2012 Konjunktur og renter Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2009

Ledelsesberetning for 1. halvår 2009 Ledelsesberetning for 1. halvår 2009 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2009, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO

Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO Vilkår og betingelser Kreditfacilitet DEGIRO Indhold Indhold... 2 Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 2. Kontraktlig forhold... 3 2.1 Godkendelse... 3 2.2 Afdeling for kredit registrering... 3 2.3 Yderligere

Læs mere