Højstrupparken minikonkurrence Notat vedrørende bedømmelsen i minikonkurrence

Transkript

1 Højstrupparken minikonkurrence Notat vedrørende bedømmelsen i minikonkurrence

2 Indledning Hvordan kan 1940 ernes og 1950 ernes murede boligbyggeri sikres for fremtiden? Dette er overskriften for den kampagne som Real Dania lancerede i sommeren 2013, og den indrammer hensigten bag denne konkurrence. Det murede boligbyggeri skal sikres for eftertiden. Realdania, Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond ønsker at sætte fokus på 1940 ernes og 1950 ernes murede boligbyggeri, og på hvordan 40 ernes og 50 ernes unikke murede bygningskultur kan sikres for eftertiden. Målet er at skabe ny viden, nye løsninger og nye byggekomponenter, der nemt kan overføres til andre renoveringsprojekter, og samtidig er til at betale. Højstrupparken er valgt, fordi bebyggelsen opfylder kampagnens krav til tidstype og høj arkitektonisk kvalitet. Hertil kommer beboernes ambitioner om at modernisere bebyggelsen under hensyn til stedets kvaliteter. Bebyggelsen udgør en enkel og harmonisk helhed, der er indpasset smukt i den omkringliggende park. Parken er anlagt at den verdenskendte danske landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. I dag står Højstrupparken overfor en større modernisering og energirenovering, som Landsbyggefonden medfinansierer. 1 - Konkurrenceforløbet Minikonkurrencen blev udskrevet i efteråret Der blev udvalgt 3 tegnestuer, der hver har gjort sig positivt bemærket i feltet mellem renovering, restaurering og modernisering. Hovedtematikkerne for konkurrencen er energirenovering og tilgængelighed i respekt for de i konkurrenceoplægget definerede bærende bevaringsværdier. Der blev efterspurgt nye og innovative løsninger. Konkurrencen har været afholdt med en høj grad af åbenhed de tre konkurrencehold imellem, derved at konkurrencedeltagerne ved workshops og præsentation af konkurrenceforslagene har overværet og kommenteret hinandens forslag. På den måde har der været en frugtbar dialog og meningsudveksling mellem bedømmelsesudvalget og konkurrencedeltagerne indbyrdes. Ikke mindst konkurrencedeltagerne har været positive overfor denne konkurrenceform. Der blev ved konkurrenceopstarten den afholdt besigtigelse i Højstruparken med besøg i 2 lejligheder. De 3 forslag til minikonkurrencen blev afleveret den Forslagsstillerne gennemgik deres forslag den og bedømmelsesudvalget foretog gennemgang og 1. evaluering uden, at der kunne udpeges en klar vinder. Det har vist sig i bedømmelsesprocessen, at altanløsningen var et afgørende punkt, hvor bl.a. beboernes ønske om større altaner og etableringen af tilgængelighed har været en udfordring i forhold til de bærende bevaringsværdier. Der blev derfor foretaget en ny evaluering den Heller ikke på dette møde kunne der udpeges en klar vinder. Det blev derfor aftalt, at lade forslagsstillerne få lejlighed til at aflevere supplerende svar på de åbne spørgsmål, der kunne rettes til forslagene. Der blev afholdt en workshop for alle deltagere og bedømmelsesudvalget den , hvor fagdommerne lavede en foreløbig gennemgang af de enkelte forslag, og hvor hver forslagsstiller fik stillet konkrete opgaver relateret til selve forslaget. Den afleverede forslagsstillerne supplerende materiale, og den blev der afholdt en workshop, hvor forslagsstillerne gennemgik deres supplerende materiale, og hvor der var lejlighed til at drøfte forslag og supplement. På den efterfølgende evaluering pegede bedømmelsesudvalget enstemmigt på Erik Møller Arkitekters forslag som det bedste samlet set.

3 2 Konkurrencedeltagere Der blev indbudt 3 tegnestuer, der alle accepterede deltagelse. Disse var: Team A B C Erik Møller Arkitekter Varmings Tegnestue Praksis Arkitekter 3 Præmiering og honorering Hvert af de tre forslag modtog ved indlevering af konditionsmæssige forslag honorar på kr ,- samt i fase 2, for supplerende besvarelse kr ,-. Det forslag, der udpeges som det bedste, modtager desuden kr ,-. Der indgås endvidere kontrakt med vinderen med henblik på samarbejde om den videre bearbejdning af helhedsplanen for Højstrupparken. 4 Indkomne forslag Den arkitektfaglige bedømmelse overordnet: De tre forslag til hvordan Højstrupparken, som demonstrationsprojekt, kan vise hvordan 40-ernes og 50-ernes almennyttige, murede boligbyggeri kan sikres for fremtiden, har alle arbejdet med det ydre udtryk som det væsentligste. I et kulturhistorisk perspektiv er det rigtigt, at fokusere på at styrke bebyggelsens helhedsudtryk og arkitektoniske karakter samt tilføje en række fine detaljer, der hvor mennesker kommer nær. Projekterne støtter den oprindelige vision bag bebyggelsen om at skabe gode tidssvarende boliger, med en særlig stor tagbolig. Demonstrationsprojektet har skullet forholde sig til bebyggelsens bærende bevaringsværdier, tilgængelighed og energirenovering. Herudover tillige en opdatering af boligerne til moderne standard og brugsmønstre. Der er etableret nye køkkener, baderum og skabt åbenhed og gennemlyste rum i de nye planløsninger. Brugsmønstre er meget forskellige afhængigt af beboerens alder og etniske oprindelse. Boligerne skal altså fremtidssikres på baggrund af den oplevede kvalitet og det muliges kunst. Løsninger beboerne kan forstå og leve i. Det er vigtigt, at bygningens identitet ikke ændres radikalt og at fornyelse af de arkitektonisk stærke og karaktergivende elementer, altankarnapmotivet og indgangspartierne, opnår mindst den samme arkitektoniske kvalitet som de oprindelige udtryk. De tre forslag illustrerer tilsammen vanskelighederne ved, at skulle opfylde programmets meget komplekse krav til forholdet mellem bevaring og fornyelse. De foreslåede løsninger er forskellige i udgangspunktet, men alle er de gennem konkurrencens to faser bearbejdet til projekter med stor eksempelværdi. Det bedste konkurrenceforslag er det forslag, der lykkes med at præstere det optimale forhold mellem de bærende bevaringsværdier og 1) gode løsninger af tilgængelighed i fælles adgangsveje og i boligerne, 2) ideelle løsninger ved energirenovering og 3) boligkvalitet den samlede oplevede kvalitet. Det har ført til en arkitektonisk vurdering af løsningerne af henholdsvis indgangspartiernes, altankarnapmotivets og boligplanernes kvalitet, i forhold til de bærende bevaringsværdier. Samtidig er det vurderet, hvor gode forslag der er til energirenovering. Efter konkurrencens 2 faser er Erik Møller Arkitekters forslag valgt som det, der besidder det største potentiale i forhold til, at kunne videreudvikles til et demonstrationsprojekt, der viser, hvordan vi i fremtiden kan renovere det murede boligbyggeri på en måde, der respekterer byggeriets karaktergivende elementer ved bevaring og fornyelse samt på samme tid at skabe bedre funktionalitet og fuld tilgængelighed.

4 Team A Erik Møller Arkitekter Den arkitektfaglige bedømmelse: Professionelt, systematisk og gennemarbejdet forslag, der løser de stillede opgaver, men i første fase har en altanløsning, der ikke prises af fagdommerne og de sagkyndige. Altanens størrelse øger funktionaliteten, men er i konflikt med de bærende bevaringsværdier, og medfører forringede dagslysforhold i underliggende boliger. Altankarnapmotivet er på bedømmelseskomiteens opfordring bearbejdet i fase 2 således, at det i højere grad styrker de bærende bevaringsværdier. Indgangspartierne istandsættes, og indgang til elevator er i forslaget løst med en nedtonet tilføjelse til det oprindelige motiv, der på overbevisende måde respekterer det eksisterende og fint harmonerer med, at der ikke nødvendigvis skal indrettes elevator i alle opgangene. Indgangsfacaden fremstår meget harmonisk, men der har i bedømmelseskomiteen været udtrykt tvivl om, hvorvidt det er en overdreven og unødvendig modernisering, at etablere nye karnapper på indgangssiden. Altankarnapmotivet er i sin endelige bearbejdning optimeret i et helhedsgreb, der tydeligt er inspireret af den oprindelige altankarnap, men udført i fiberbeton. Altanen og karnappen bevarer deres indbyrdes placering, så skyggespillet på altanbrystningerne opretholdes, men bredde og dybde justeres, så altanen bedre kan benyttes til ophold. Karnappen befries for den oprindelige vinduesplade, så der bliver bedre visuel kontakt mellem stue og park, og der bliver god plads til møblering i karnappen. Den nye altankarnap er meget velproportioneret, både hvad angår altanens og karnappens størrelse, anvendelse og tilgængelighed. Det dobbelte altandørsparti skal fremhæves for sine fint tilpassede udadgående dørslag, der imødekommer, at dørene parkeres smukt og funktionelt i altanens sider og derfor skaber optimal åbenhed mellem ude og inde. Samlet set er altankarnapmotivet styrket som arkitektonisk helhedsgreb, med mulighed for en viderebearbejdning, f.eks. som præfabrikeret element, der kan etableres udefra, uden store indgreb i boligen, hvilket er en fordel, særligt i de tilfælde, hvor boligen i øvrigt ikke renoveres. Forslaget om at udføre udvendig isolering ved nedtagning og genopmuring af facadens yderste halve sten er dommerkomiteen af arkitektoniske og kulturhistoriske grunde ikke overbevist om er den rigtige løsning. Det må derfor overvejes at arbejde med et andet konstruktivt princip for altankarnappernes montering, der understøtter kvaliteterne i det eksisterende udtryk. Boligplanerne er særdeles veldisponerede, med store værelser og gennemlyste rum. Særligt skal

5 fremhæves gavlkarnappen med skråkig, der giver meget høj kvalitet til køkken-alrummet. Entré og badeværelser er velbeliggende og veldisponerede, dog finder bedømmelseskomiteen den boligplan, der mangler entré og har adgang til badeværelset via soverummet uacceptabel. Den ingeniørfaglige bedømmelse - klima og konstruktion: Forslaget har stor fokus på energiforhold og bæredygtighed. Der er udarbejdet en fin redegørelse for løsning af kuldebrosproblemerne, og der er udført dagslysanalyser og livscyklusvurderinger. Der foreslås en ny udvendig facadeisolering, som er den mest sikre kuldebrosisolering, idet man dermed pakker kuldebroerne ind i isolering. Man foreslår at demontere den yderste mursten i facaden, rense den og genbruge stenen i facaden efter at have isoleret uden på den eksisterende bagmur. Miljømæssigt er det en god idé at afrense og genbruge facadestenene i vides muligt omfang. Der regnes med, at ca. 80% af facadestenene kan genbruges, og at der skal indkøbes ca. 20% nye sten. Den udvendige facadeisolering udføres med 100 mm fiberplader, som har den samme isoleringsevne som 200 mm mineraluld. Energiforbruget efter renovering med udvendig facadeisolering forventes at blive næsten halveret og gå fra energimærke F til energimærke D. Der opbygges nye større altaner udenpå den isolerede facade, og der er fokus på at kuldebrosisolere de steder, hvor det bærende stålsystem for altanen fastgøres i det eksisterende betondæk. Den nye altan konstrueres således, at de materialer, der først nedbrydes (træ og fiberbeton) sidder yderst og relativt nemt kan udskiftes. Overordnet vurderes dette forslag at være det bedste med hensyn til kuldebrosisolering, energiforhold og bæredygtighed. Team B Varmings Tegnestue Den arkitektfaglige bedømmelse: Forslaget tager udgangspunkt i en bevaringsstrategi, hvor de bærende bevaringsværdier respekteres konsekvent. Altankarnapmotiv bevares som det fysisk eksisterende. Forslaget er overbevisende gennemarbejdet, både hvad angår analyse, detailløsninger og boligindretninger, men havde i første fase en uheldig udformning af indgangspartiet. Arkitektfagligt er projektet sikkert og konsekvent, men tilgængelighed til og funktionalitet af altanen var i første fase mindre overbevisende. Både altankarnapmotivet og indgangspartiet er, med krav om etablering af elevator op til 3. sal, på bedømmelseskomiteens opfordring bearbejdet i fase 2.

6 Den endelige udformning af indgangspartiet udmærker sig ved at indbygge elevatoren med adgang fra eksisterende ankomstareal, hvilket på overbevisende måde giver mulighed for at bevare det oprindelige indgangsparti som hovedmotiv, hvorved forslaget konsekvent underordner sig de bærende bevaringsværdier. Forslaget er som helhed arkitektonisk stærkt, men kan med opretholdelse af den oprindelige, lille altan opfattes som funktionelt utilstrækkeligt. Bevaring af den eksisterende altan, betyder fastholdelse af den karakterfulde arkitektur, og brugbarheden af det ret lille udeareal er verificeret i en videre bearbejdning i fase 2, hvor etablering af et foldedørssystem i nogen grad imødekommer krav om tilgængelighed. Det ændrer dog ikke ved problematikken omkring altanens lille størrelse og begrænsede brugsværdi. Karnappernes funktionalitet er ved fjernelse af den dybe vinduesplade væsentligt forbedret, hvilket i betydelig grad forbedrer boligkvaliteterne i forhold til den oprindelige løsning. Boligplanerne er særdeles veldisponerede med mange værelser og gennemlyste rum. Entréer er store og badeværelser er velbeliggende og veldisponerede. Den ingeniørfaglige bedømmelse - klima og konstruktion: Der foreslås en indvendig efterisolering for at reducere kuldebrosproblemerne og energiforbruget. For at reducere kuldebroerne væsentlig efterisoleres stort set alle flader i lejlighederne (ydervægge, gulve, lofter og enkelte skillevægge). Der efterisoleres med isoleringsplader, der er fremstillet af vand, kalk og cement. Derved undgår man problemerne med evt. utætte dampspærrer i konstruktionen. Hele loftsfladen i stuerne isoleres med 50 mm celleplast. Ydervæggene omkring de eksisterende altankarnapper påmures 150 mm gasbeton udvendigt, hvorpå der sættes 100 mm isoleringsplader for at reducere kuldebroen mellem altan og ydervæg. Vinduesbrystninger og vinduesplader isoleres ligeledes med plader. Ulempen ved indvendig efterisolering i forhold til udvendig efterisolering er, at kuldebroerne ikke elimineres på samme måde. Det er vanskeligt at få alle kuldebroer med. Indvendig isolering medfører desuden ofte følgearbejder ved el- og varmeinstallationer, som kan betyde behov for genhusning. Fordelen ved indvendig efterisolering er, at facadeudtrykket ikke ændres som ved en udvendig efterisolering. I dette forslag bibeholdes den eksisterende udvendige altan, og man har dermed fortsat en kuldebro mellem altankonstruktionen og ydervæggen, selvom kuldebroen reduceres med den foreslåede isoleringsløsning. Der er en meget fin og detaljeret beskrivelse af de foreslåede kuldebrosløsninger. Derudover er der ikke meget information om energiforbrug, økonomi og bæredygtighed.

7 Team C Praksis Arkitekter Den arkitektfaglige bedømmelse: Efter omfattende analyse af altankarnapmotivet er der foreslået spejlvendte nye altaner, som giver rigtig god udnyttelse i form af vinduesbænk og større altan, begge med lavere brystning, der styrker god kontakt mellem ude og inde året rundt. Altankarnapmotivet og indgangspartiet er, på bedømmelseskomiteens opfordring, bearbejdet i fase 2. Den endelige udformning af indgangspartiet udmærker sig ved at etablere fælles vindfang foran elevator og trappe, og samtidig på overbevisende måde at bevare det oprindelige indgangsparti som hovedmotiv. Trappeopgangen er en stor kuldegiver, hvis klimatiske forhold kan bedres, såfremt der etableres vindfang ved indgangen. Den endelige altanløsning har god funktionalitet og tilgængelighed, men det er dommerkomiteens vurdering, at den stadig ikke har arkitektonisk styrke, der kan leve op til det oprindelige karakterfulde altankarnapmotiv. Den endelige bearbejdning i fase 2 illustrerer en mere gennemarbejdet arkitektonisk løsning, hvor den konstruktive løsning for altankarnappens montering er overbevisende løst. Brystningens detaljering i forhold til BR-regler om højde på værn er ligeledes løst, og der er skabt fin sammenhæng mellem altan og karnap. Altanens størrelse og funktionalitet opnås desværre på bekostning af karnappens anvendelsesmuligheder. Karnappen bliver lille, svær at møblere og sammenhængen mellem altanen og boligen - mellem ude og inde er mindre overbevisende. Elevatorplaceringen i den lille, indre lejlighed efterlader de store gavlboliger med nuværende størrelsespotentiale. Vinkelelevator med minimale repos. Kældernedgang barnevogne og cykelrum i kælder. De fine indgangspartier kan genfortolkes og give mere plads foran elevator. Mulighed for vindfang kræver udvidelse ud på forarealet, hvor der er god plads. Med denne løsning på vindfanget, kan det eksisterende motiv udvikles med imødekommende siddemulighed eller lignende. Boligplanerne er mangfoldige og forskelligartede. Generelt er der udviklet planløsninger med mange mindre rum, hvilket i nogle tilfælde giver lidt kringlede og uheldige rumforløb. Ikke alle boligplaner er gennemlyste. Der er gode eksempler på planer med sammenhængende fællesrum mod have, hvilket viser fine alternative udnyttelsesmuligheder. Entré og badeværelser er velbeliggende og veldisponerede, dog finder bedømmelseskomiteen den boligplan, der mangler entré og har adgang til badeværelset via soverummet uacceptabel.

8 Den ingeniørfaglige bedømmelse - klima og konstruktion: Der foreslås indvendig efterisolering og en helt ny altankonstruktion. Den eksisterende altan skæres bort, således at der etableres en ny snitflade mellem altaner og indervægge til afbrydelse af kuldebroen. Der opbygges en ny bærende altankonstruktion i stål, som isoleres og afdækkes med fiberbeton. Den nye altan udføres i fiberbeton, der består af cement, 3% glasfiber og knust hvid marmor. Altanerne spejles i forhold til de eksisterende, så der kommer mere lys ind i stuerne fra syd. Endvidere sænkes altanbrystningen, så der også kommer mere lys ind i rummene. Facaderne isoleres indvendigt med plader, og kuldebroer isoleres med fiberbeton. Der monteres nye højisolerede glaspartier i forbindelse med den nye altanløsning. Gavlene isoleres udvendigt med ny isolering og med genbrug af eksisterende facadesten efter rensning af disse. Der foreslås endvidere ekstra isolering af loft og skunke. I forslaget arbejdes der med naturlig ventilation ved åbning af lemme og beslag på vinduerne. Dette vil spare på strøm til ventilatorer. Den naturlige ventilation suppleres med ventilationsanlæg ved indblæsning og udsugning. Forslaget har som nævnt en friholdelse af den nye altan fra facaden, således at de store eksisterende kuldebroer ved altanen elimineres. Der er ikke beskrevet så meget yderligere vedrørende energiforbrug, bæredygtighed og økonomi.