Anvendelse af antibiotika til dyr
|
|
- Bjarne Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MEDICIN Anvendelse af antibiotika til dyr bruger danske dyrlæger for meget eller for lidt? [ Frank M. Aarestrup 1 og Henrik C. Wegener 2 ] 1 Forskningsprofessor, dyrlæge 2 Institutleder, bromatolog Der har igennem de seneste 10 år været en løbende debat om anvendelsen af antibiotika til produktionsdyr i Danmark, og danske dyrlæger og landmænd har formentligt ofte følt sig hængt ud for at misbruge medicin. Som praktiserende dyrlæge kan man givetvis føle sig fanget mellem på den ene side krav fra producenten og hensyn til dyrevelfærd og på den anden side krav fra myndigheder og hensyn til den overordnede fødevaresikkerhed. Specielt inden for det sidste årti er der kommet et stigende pres fra forbrugere og politikere, som kræver dokumentation for, hvorledes fødevarerne er produceret og som pålægger såvel landmand som dyrlæge stadig stigende restriktioner og kontrol. Hvor irriterende dette end kan føles i en travl hverdag, er det en helt naturlig udvikling, der følger af den voksende erkendelse af, at forhold i landbruget har stor indflydelse på vores sundhed. Salmonella, BSE, antibiotikaresistens og senest fugleinfluenza, har gjort dette tydeligt for den enkelte borger. Hvorfor er eksperterne så bekymrede? Det er med antibiotikaresistens som med aviær influenza, vi kan ikke med sikkerhed fastslå, hvor galt det vil gå og hvornår, eller om det vil ske. Men vi kan se potentialet til, at det kan gå rigtigt grueligt galt. Hvis vi i en nær fremtid kommer til at stå overfor alvorlige smitsomme sygdomme, der reelt ikke kan behandles med antibiotika, vil vore børn betale prisen for vores uansvarlighed. Det er et faktum, at der i dag findes infektioner, der er resistente overfor så mange antibiotika, at de reelt ikke kan behandles. Det er også et faktum, at medicinalindustrien tidligst har nye antibiotika klar til behandling af infektioner forårsaget af Gram-negative bakterier om år. En helt ny analyse af alle de metaboliske veje i Salmonella kan endog tyde på, at der rent faktisk ikke kan findes flere antibiotika end de, der allerede er fundet. Der findes endvidere kun ganske få aktive stoffer tilbage til behandling af infektioner forårsaget af Gram-positive. Verdens førende eksperter inden for infektionsmedicin har sammen med Verdenssundhedsorganisationen (WHO 2002) for længst hejst de gule advarselsflag. Når det alligevel ikke er lykkedes at komme mere tydeligt igennem med budskabet, skyldes det i høj grad medicinalindustriens meget effektive lobbyaktivitet. Vi mener, at man skal tage de internationale myndigheders rådgivning særdeles alvorligt. De råd, der kommer herfra, er uafhængige af økonomiske interesser og baseret på den Antibiotika (tons) Figur 1. Forbrug af antibiotika i Danmark ypperste internationale, videnskabelige ekspertise på området. Anvendelse af antibiotika i Danmark og andre lande I Danmark anvendes cirka 75 % af alle antibiotika til dyr og 25 % til mennesker. Endvidere anvendes 80 % af antibiotika til dyr i svineproduktionen, så det er ikke underligt, at især svineproducenter og deres rådgivere har påkaldt sig interesse i denne sammenhæng. I figur 1 vises forbruget af antibiotika til behandling af fødevareproducerende dyr i Danmark siden Som det ses var der et faldende forbrug af antibiotika til behandling af dyr i perioden 1994 til Herefter er forbruget steget støt. Stigningen i skyldes formentligt ophørt anvendelse af antibiotiske vækstfremmere, og stigningen i perioden i skyldes formentligt Lawsonia og ikke mindst PMWS. I hvor høj grad stigningen skyldes øget sygelighed i svineproduktion eller andre faktorer, kan dog ikke afgøres med sikkerhed. Forbrug af antibiotika i Danmark, Antimikrobielle vækstfremmere Terapeutisk antibiotika til dyr Terapeutisk antibiotika til mennesker > Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 10 Årgang 89 19
2 MEDICIN I Danmark anvendes der mere antibiotika til produktion af et kilogram kød end i de andre nordiske lande, men i forhold til de lande i Europa der bruger mest antibiotika, må forbruget i Danmark betegnes som moderat. Et moderat forbrug er ikke nødvendigvis et udtryk for, at forbruget ikke kan blive lavere, men på den anden side må det også accepteres, at det ikke er muligt at have en effektiv, rentabel og konkurrencedygtig produktion af dyr til det danske og internationale marked uden mulighed for at anvende antibiotika til behandling af syge dyr. Ligeledes vil det være i direkte strid med hensynene til dyrenes velfærd. Hvordan kan vi så vide, om forbruget er for højt eller for lavt? Et passende forbrug må være et forbrug, der giver tilfredsstillende dyrevelfærd og som samtidig minimerer risikoen for skadelig resistensudvikling. Det handler om at finde en fornuftig balance mellem disse to hensyn. Passende niveau af dyrevelfærd betyder ikke frihed for sygdom, og minimering af risiko for resistensudvikling betyder ikke fuldstændigt fravær af resistensudvikling. Hvordan opnås der så et passende antibiotikaforbrug? 1) Den vigtigste faktor af dem alle er forebyggelse af sygdom. Dette er i vid udstrækning producentens ansvar, da det opnås ved at have godt management, gode produktionsforhold, et godt dyremateriale, m.v. Der er naturligvis en vigtig rolle for dyrlægen i at rådgive sin klient om dette samt i valget mellem vaccineprofylakse og andre veterinære profylaktiske tiltag. 2) Hvis sygdom optræder i besætningen, er det dyrlægens opgave at vurdere behandlingsbehov, stille diagnose, bestille resistensbestemmelse, m.v. for derefter 3) at indsætte en hensigtsmæssig behandling, der både tilgodeser behovet for dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Endelig skal producenten rådgives om, hvordan fremtidige sygdomstilfælde kan forebygges af ikke-medicinsk vej. Hvornår er det danske forbrug for højt? Dette spørgsmål kan besvares fra to forskellige perspektiver: 1) Hvis resistensudviklingen giver sundhedsskadelige effekter på mennesker, der af myndighederne vurderes at være uacceptable, så er forbruget for højt. 2) Hvis forbruget er højere, end det behøver at være, for eksempel hvis der behandles mange raske dyr, eller der anvendes mere potente typer antibiotika end nødvendigt, så er forbruget også for højt, jævnfør de generelle retningslinjer for ansvarlig antibiotikabrug. Kan det nuværende forbrug blive lavere uden at kompromittere husdyrvelfærd og produktionsøkonomi? Det er det interessante spørgsmål, som praktiserende dyrlæger og eksperter i fællesskab må forsøge at besvare gennem afprøvning i praksis og forskning. Korrekt anvendelse af antibiotika Der kan ikke gives nemme og enkle retningslinier for korrekt anvendelse af antibiotika. Det afhænger af den enkelte situation og vil altid i vidt omfang være baseret på den enkelte dyrlæges skøn. Inden for humanmedicinen baseres valget af antibiotika i vidt omfang på hensynet til den enkelte patient. Men også her kan overordnede hensyn til den almene befolkning som helhed veje tungere end hensynet til den enkelte. Som et eksempel kan nævnes, at det anbefales, at man ikke anvender fluoroquinoloner som førstevalg til ukomplicerede urinvejsinfektioner, selv om det for den enkelte patient i forbindelse med den enkelte infektion vil være det mest optimale. Det skyldes, at denne anvendelse giver anledning til hurtigt udvikling af resistens, og man vil gerne have mulighed for at reservere denne stofgruppe til komplicerede tilfælde. Da dette for den enkelte læge, i den enkelte patientsituation, kan siges at være i modstrid med lægeløftet, udarbejdes der netop centrale retningslinier eller vejledninger, som lægerne kan henholde sig til. Danske læger bruger betydeligt mindre medicin og betydeligt mere smalspektret medicin end deres udenlandske kolleger. Det skyldes blandt andet, at de følger retningslinjer for behandling, som blev udviklet allerede i 60 erne. I dag benytter læger i alle industrialiserede lande behandlingsvejledninger, og i mange lande er disse vejledninger understøttet af kollegiale review processer og sammenligninger med det gennemsnitlige forbrug (bench marking). For dyrlægerne er situationen mere kompliceret end for lægerne, da den en- 20 Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 10 Årgang 89
3 ...antibiotika til dyr kelte dyrlæge i forbindelse med ordination ikke kun skal tage hensyn til effektiv behandling af det enkelte dyr og langtidsperspektiverne i besætningen, men også skal indkalkulere eventuelle og nogle gange endnu hypotetiske korttids- og langtidskonsekvenser for sundhed for mennesker. Optimal behandling Valg af antibiotikum Når et medicinalfirma søger godkendelse af et antibiotikum, skal det fremlægge dokumentation for, at antibiotikummet har effekt over for de sygdomme, det ønskes godkendt til. Denne procedure siger desværre intet om, hvorvidt det ene eller det andet antibiotikum er det mest effektive over for den ene eller den anden sygdom. Desuden er denne dokumentation oftest hemmelig og således ikke tilgængelig for uafhængig kritik og giver således heller ikke mulighed for eventuelle sammenligninger imellem de enkelte antibiotika. I mangel af konkrete sammenlignende videnskabelige afprøvninger kan et indgående kendskab til det enkelte antibiotikums farmakodynamik dog være en særdeles effektiv hjælp, og dette danner ofte Foto: Klaus Bentzen/Scanpix Danmark. grundlag for såvel anbefalinger og formentligt også den enkelte dyrlæges valg. Enhver anvendelse af antibiotika vil give anledning til udvikling af resistens, og i dag regner vi udviklingen af antibiotikaresistens for at være den væsentligste negative konsekvens af anvendelsen af antibiotika. En sådan udvikling af resistens kan begrænse vores muligheder for at behandle syge dyr og mennesker, som er inficeret med bakterier, der har spredt sig fra dyrene. Der er nogle antibiotika, hvor de sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker er så problematiske, at deres anvendelse til dyr bør begrænses mest muligt. Dette gælder f.eks. fluoroquinoloner og til en vis grad cephalosporiner. I de situationer hvor man har mulighed for at vælge imellem flere antibiotika, og hvor den terapeutiske effekt er den samme, bør man vælge det antibiotikum, som har de mindste negative konsekvenser. Man kan finde hjælp til at vælge i f.eks. WHO s liste over kritisk vigtige antibiotika ( disease/resistance/amr_feb2005.pdf). Af denne liste fremgår det f.eks., at man alt andet lige bør vælge tetracykliner og sulfonamider frem for quinoloner, cephalosporiner og makrolider. I adskillige lande udarbejdes der efterhånden vejledninger over valg af antibiotika til produktionsdyr, der baserer sig på lokale resistensforhold hos de mest almindelige bakterier, der giver infektioner til dyr samt hensyn til sundhed for mennesker. Hidtil er sådanne lister primært blevet udarbejdet af uafhængige forskningsinstitutioner eller nationale dyrlægeforeninger, men der er også enkelte eksempler på, at de er udarbejdet af myndighederne. Således udarbejdede Legemiddelverket i Norge allerede i 1998 en liste, og for nylig er der kommet en liste fra Fødevarestyrelsen i Danmark, som indtil videre dog kun dækker behandling af svin. Det må formodes, at dette vil blive mere almindeligt i de kommende år, da anvendelse af antibiotika til dyr har betydning for sundhed for mennesker. Sådanne lister er naturligvis ikke statiske, men vil blive ændret i takt med, at man får ny viden, eller hvis behandlingsrutinerne for mennesker ændrer sig. Men indtil videre er dette, det bedste grundlag vi har. Dosering Den angivne dosering er udarbejdet af det enkelte firma, og igen er det konkrete grundlag ikke tilgængeligt. Dels angives doseringen ofte som et temmelig stort interval, dels er den anbefalede dosering ikke altid optimal til behandling. Inden for de senere år er vi desuden blevet opmærksomme på, at man med optimal dosering kan nedsætte mulighederne for udvikling af resistens. Epidemiologiske undersøgelser hos mennesker har således vist, at for lav dosering i meget højere grad gav anledning til udvikling af resistens end høj dosering. Noget tilsvarende er i enkelte undersøgelser også vist for dyr, men der er behov for flere undersøgelser. Ovenstående eksempler er dog fremkommet under meget kontrollerede forhold, hvor man kender den nøjagtige dosering til det enkelte individ og den nøjagtige følsomhed af bakterien. Under praktiske forhold vil der specielt ved vand- og fodermedicinering være store variationer i de doser, de enkelte individer får. Desuden kender man sjældent følsomheden af de forskellige bakterier før behandling. For indeværende ved vi ikke nok om sammenhængene mellem dosering og > Dansk Veterinærtidsskrift maj Nummer 10 Årgang 89 21
4 MEDICIN...antibiotika til dyr udvikling af resistens til, at vi kan komme med mere konkrete anbefalinger. Der er således et betydeligt behov for forskning i optimal anvendelse af antibiotika til behandling af dyr. Dette er et område, hvor vi har nogle af de største mangler i vores nuværende viden. Sammenfatning Den kraftige stigning i forbrug af antibiotika til husdyr, specielt svin, i Danmark i de seneste år har skabt en begrundet bekymring blandt myndigheder og politikere for, at der sker et overforbrug af antibiotika til husdyr i Danmark. Vi kan dog ikke med sikkerhed vide, om dette er tilfældet, idet fremkomsten af PMWS og ophør med brug af vækstfremmere kan have ændret sygdomsbilledet i forhold til tidligere og dermed øget antallet af behandlingskrævende sygdomstilfælde hos svin. Det er dog bekymrende ud fra et velfærdssynspunkt, hvis antallet af syge grise er mere end fordoblet inden for en ganske kort årrække. Der er behov for forskning i disse forhold, således at myndigheder og dyrlæger kan få afklaret, om forbruget er i overensstemmelse med sundhedstilstanden i husdyrproduktionen. Hvis dette er tilfældet, må indsatsen rettes mod sygdomsforebyggelse, idet dette vil være den eneste måde, man kan få forbruget sænket til de tidligere lave niveauer. For den enkelte dyrlæge gælder det om at finde den optimale behandling, som både tilgodeser dyrs og menneskers sundhed. Det kan i nogen tilfælde indebære at bruge mindre eller mere smalspektrede antibiotika, men det kan også i andre tilfælde betyde, at der skal bruges højere doser og endda mere potente stoffer. Det afhænger helt af de lokale forhold. Der er et stort behov for forskning i strategier for behandling af dyr, som optimerer den kurative effekt og samtidig minimerer risikoen for skadelig resistensudvikling. Herunder valg af de enkelte antibiotika til den enkelte sygdom samt optimal dosering. Integration af farmakologi, mikrobiologi og epidemiologi bør således være en forskningsmæssig prioritet i fremtiden. I fravær af detaljeret forskning på området er det bedste, man kan gøre at holde sig til de kendte og dokumenterede principper for ansvarlig brug af antibiotika. Disse har vist sig effektive hos mennesker, og der er ingen grund til at tro, at de ikke også er gyldige hos dyr. Det indebærer, at man kun benytter antibiotika, når det er strengt nødvendigt. I de tilfælde hvor man kan vælge mellem flere antibiotika, der terapeutisk set er lige gode, bør man altid anvende det, der må formodes at have de mindste negative konsekvenser for menneskers sundhed.
5 Myndighedernes behandlingsvejledning baseres på disse generelle principper samt kendskab til resistensforekomsten blandt smitstoffer i danske besætninger. De skal opfattes som en positiv hjælp til at træffe det bedste valg i den konkrete behandlingssituation. Efter behandling er afsluttet, skal der udarbejdes en plan sammen med producenten, for hvordan fremtidige sygdomsudbrud kan forebygges uden brug af medicin. Det er naturligvis producentens ansvar at gennemføre den ikke-medicinske forebyggelse. Dyrlægen har naturligvis pligt til at behandle (eller aflive) klinisk, syge dyr, også hos de producenter, der svigter deres ansvar i forhold til sygdomsforebyggelse. Litteratur Antimicrobial Resistance in Bacteria of Animal Origin. Editor: Frank M. Aarestrup. ASM press (ISBN ), 2006, 454 pages. Becker D, Selbach M, Rollenhagen C, Ballmaier M, Meyer TF, Mann M, Bumann D. Robust Salmonella metabolism limits possibilities for new antimicrobials. Nature 2006; 440: Thomas JK, Forrest A, Bhavnani SM, Hyatt JM, Cheng A, Ballow CH, Schentag JJ. Pharmacodynamic evaluation of factors associated with the development of bacterial resistance in acutely ill patients during therapy. Antimicrob. Agents Chemother. 1998; 42: World Health organization. WHO Global principles for the containment of Antimicrobial Resistance in Animals Intended for Food. Report of a WHO Consultation with the participation of the Food and Agriculture Organization of the United Nations and Office International des Epizooties. Geneva, 5-9 June World Health Organization. Antimicrobial resistance. Fact sheet N 194, Available from: World Health Organization. Joint FAO/ OIE/WHO Expert Workshop on Nonhuman Antimicrobial Usage and Antimicrobial Resistance: Scientific Assessment, Geneva, Switzerland, 1-5 December 2003.
- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereSygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker Frank M. Aarestrup Hvorfor bruger vi antibiotika
Læs mereAntibiotikaforbrug overvåges grundigt
1 Antibiotikaforbrug overvåges grundigt Forbrug af antibiotika pr år Forekomst af resistens Angivet for alle dyrearter og for mennesker For fødevareproducerende dyr også resistens i fødevarerne 2 Hvorfor
Læs mereMYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN
MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt
Læs mereantibiotikaforbruget
Seneste udvikling i antibiotikaforbruget til dyr i Danmark Det samlede veterinære antibiotikaforbrug steg 1,2 % fra 114,1 tons i 25 til 116,2 tons i 26 som følge af et øget forbrug især i akvakultur, men
Læs mereONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017
ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 One Health Strategi mod antibiotikaresistens Antibiotika skal bruges med omtanke Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der
Læs mereInfektionshygiejne og brug af antibiotika
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/15555 Dato: 7. januar 2015 Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Telefon: 51709731
Læs mereANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA
ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker
Læs mereTALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt Den 24. januar 2013 TALEPUNKT Tale til samråd den 24. januar 2013 i Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs mereAntibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik
Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereResistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?
Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug
Læs mereDet danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP
Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen, DTU Fødevareinstituttet Seniorforsker Anette M. Hammerum, Statens Serum Institut Formålet
Læs mereAntibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?
Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereResistensovervågning i Danmark: DANMAP
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereOne Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor
One Health - Danske erfaringer og udfordringer Jens Peter Nielsen Professor Befolkningstilvækst Rejser Klimaændringer Fødevare import Migration Infektionssygdomme hos dyr og mennesker Zoonoser overføres
Læs mereHvem har (mest) ret til antibiotika og hvor meget?
Hvem har (mest) ret til antibiotika og hvor meget? Peter Sandøe IVH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 ANTIBIOTIKA-FORBRUG OG ETIK Brugen af antibiotika
Læs mereFødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens
Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens 2017 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Regeringens målsætninger for resistens på fødevare- og veterinærområdet... 3 1.2 Centrale elementer i Fødevarestyrelsens
Læs mereforbrug af antibiotika til svin
ANtIbIotIkA forbrug af antibiotika til svin forbruget af antibiotika til svin er steget. Men til hvad og hvorfor? og i hvor høj grad skyldes det, at produktionen af svin er steget? Dette ses der på i denne
Læs mereFødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende:
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Vandmedicinering af fravænningsgrise J. nr.: 2013-13-795-00009 27. marts 2014 KONKLUSION, BAGGRUND OG FORMÅL Konklusion: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold
Læs mereTALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN
Læs mereUdviklingen i forbrug, omsætning og priser for receptpligtig veterinærmedicin til produktionsdyr fra 1. juni 2005 til 30.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 225 Offentligt 14-03-2012 Til: Kontorchef Nina Moss, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fra Pia Christiansen, Statens Serum Institut,
Læs mereANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion
ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Fredericia D. 22. Aug. 2018 STRATEGI HOVEDBUDSKAB Landbrug og Fødevarer Svineproduktion Den bedste fremtidssikring er at være i førerposition.
Læs mere7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget
7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,
Læs mereLA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereFødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 04.06.2010 Redegørelse over Veterinærrejseholdets besøg i 2009 hos 10 dyrlæger udvalgt bl.a. på baggrund af højt ordinationsniveau af tetracyklin i svinebesætninger
Læs mereUdviklingen i forbrug, omsætning og priser for receptpligtig veterinærmedicin til produktionsdyr fra 1. juni 2005 til 30.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 21-11 FLF alm. del Bilag 123 Offentligt Til: Chefkonsulent Nina Moss, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fra Helle L. Johansen og Morten Sverdrup Jensen,
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereMRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord
MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord Fagdyrlæge i svinesygdomme og management Anders Holm Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk : 10 svinedyrlæger 4 svinedyrlæger- ca
Læs mere10 år efter ophør med anvendelse af antibiotiske
vækstfremmere år efter ophør med anvendelse af antibiotiske vækstfremmere Udfasning af antibiotiske vækstfremmere i husdyrproduktionen har reduceret antibiotikaforbruget med over % uden væsentlige konsekvenser
Læs mereVi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol
Læs mereSlutrapport for kontrolkampagnen korrekt registrering og anvendelse af medicin
J. nr.: 2015-12-60-00118 14. juni 2017 Slutrapport for kontrolkampagnen korrekt registrering og anvendelse af medicin INDLEDNING Med denne kontrolkampagne er der sat fokus på om antibiotika og lægemiddelzink
Læs mereRationelt antibiotika forbrug. Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme
Rationelt antibiotika forbrug Overlæge Merete Storgaard, ph.d., DMT&H Infektionssygdomme Dagens agenda Hvorfor skal vi ændre vores antibiotika forbrug? Hvordan er vores antibiotika forbrug i Danmark? Hvorfor
Læs mereAnvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?
Læs mereLOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD
LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd
Læs mereSidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud
Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk
Læs mereVi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol
Læs mereAnvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi
Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt
Læs mereDANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA
DANSKE SVINEPRODUCENTER VISER ANSVAR I BRUGEN AF ANTIBIOTIKA ERFARING NR. 1419 Flertallet af 263 adspurgte svineproducenter mener, at antibiotikaforbruget i deres egne besætninger har betydning i det samlede
Læs merePUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion
PUBLIC CONCERN Christian Fink Hansen, sektordirektør SEGES Svineproduktion 1.5.2017 UDFORDRINGER Dyrevelfærd Antibiotika/zink Bæredygtighed (Konkurrenceevne slagtesvin) GRISEN 2017 1. Standardgrisen Volumen
Læs mereNy model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin
Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i
Læs mereResistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er
Læs mereEffekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.
Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet
Læs mereLovforslaget blev som udkast sendt i høring den 10. juli 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 14. august 2018.
NOTAT Dyresundhed, Dyrevelfærd & Veterinærmedicin og Foder & Fødevaresikkerhed J.nr. 2017-28-30-00088 Ref. SIBZU, HCHR, KISE, BETJO Den 21. august 2018 Høringsnotat vedrørende høring over udkast til lovforslag
Læs mereProbiotika. Poul Bækbo. - fravænning af en sund gris? Chefkonsulent, dyrlæge. Fodringsseminar
Probiotika - fravænning af en sund gris? Poul Bækbo Chefkonsulent, dyrlæge Fodringsseminar 10.04.19 Hvem er Poul Bækbo? 2.. Dyrlæge i 1982 ph.d. 1989 Dipl. ECPHM 2009 Specialdyrlæge 2018 To år i almen
Læs mereRingtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006
1 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006 Laboratoriefuldmægtig Rene S. Hendriksen 1, Forskningsprofessor, dyrlæge Frank M. Aarestrup 1, Dyrlæge Kaspar Krogh 2.
Læs mereDiarré hos smågrise og slagtesvin
Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
DANMAP monitorering af antibiotikaforbrug og resistens - Og hvorfor det er så vigtigt at få infektionshygiejnen med Veterinary & food populations Design, adjustment & optimisation Laboratory analysis Data
Læs mereafholdt d. 7. februar 2013
MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.
Læs mereNY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder
NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereFødevaredirektoratets betydning for international troværdighed. rdighed
Fødevaredirektoratets betydning for international troværdighed rdighed Preben Willeberg Veterinærdirektør dr.med.vet., dr.med.vet.h.c. Indhold: Baggrund for højt dansk veterinært stade Fødevaredirektoratet
Læs mereAntibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?
Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende
Læs mereAntibiotikabehandling under pres nationale kliniske retningslinjer er nødvendige
Lægeforeningen Marts 2012 Politikpapir Antibiotikabehandling under pres nationale kliniske retningslinjer er nødvendige Der er behov for en samlet, koordineret og systematisk indsats for at dæmme op for
Læs mereEgenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd
Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden
Læs mereLuftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark
Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende
Læs mereLuftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland
Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereScreening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr
KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007
Læs mereVelkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard
24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereSamrådstale Til brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 259 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Samrådstale Til brug ved samråd AP den 17. marts 2010 i
Læs mereOne Health Hvad sker der internationalt?
One Health Hvad sker der internationalt? Nordisk Råd Konference 17.05.2011 Jørgen Schlundt Vicedirektør Filosofien Int. Organisationer 2008 Politisk og teknisk Definering 25-26 October 2008 Sharm el-sheikh,
Læs mereAltid klar til kontrol
Foredrag 66 Altid klar til kontrol Ann Kirstine Ballebye Lind, Dyrlæge, Sundhedskontrollen, SEGES, Landbrug & Fødevarer Asger Kjær Nielsen, cand.agro., Kvalitetschef DANISH SEGES, Landbrug & Fødevarer
Læs mereMiljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål. Generelt om husdyr-mrsa. oktober 2016 af Flemming Møller Mortensen (S).
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 347 Offentligt Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AZ (MOF alm. del) stillet den 6. oktober 2016 af Flemming
Læs mereÅrsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen
Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt
Læs mereKødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE
VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for
Læs mereVidensoverførsel - fra lab til landmand
Vidensoverførsel - fra lab til landmand Christian Fink Hansen Institut for Produktionsdyr og Heste Produktion og Sundhed cfh@life.ku.dk Dias 1 Disposition Hvem er jeg? Baggrund, barrierer og problemer
Læs mereDanmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-
Læs mereNotat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs mere(Det talte ord gælder)
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd
Læs mereTværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013
Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:
Læs mereSygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs mere3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg
REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,
Læs mereL&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED?
L&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED? Christian Fink Hansen, Sektordirektør Billund D. 17. april 2018 AMBITIONEN - NY LF SVINEPRODUKTION STRATEGI Vi vil selv sætte retningen, flytte
Læs mereElektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering
Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 21 2. registrering Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 2. registrering 21 Denne audit beskriver resultaterne fra 2.
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereDYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011
VIDEN - VÆKST BALANCE DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011 - Uvildig kontrol af alle danske svineproducenter Ansvarlig for dyrevelfærden Dyrevelfærd er under konstant udvikling. Målet for vores
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017)
Bilag 12 Sundhed (Version: 3. maj 2017) Lovkrav Bek.1534 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1534 4. En obligatorisk
Læs mereMRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager
MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus
Læs mereBilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019)
Bilag 12 Sundhed (Version: 4. januar 2019) Lovkrav Bek.1650 3. En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for minkfarmen og en besætningsdyrlæge. Bek. 1650 4. En obligatorisk
Læs mereVELKOMMEN. Christian Fink Hansen, sektordirektør
VELKOMMEN Christian Fink Hansen, sektordirektør 21.3.2018 Udbredelse af ASF ultimo december 2017 Part III: Forekomst af ASF i både tamsvin og vildsvin. Part II: forekomst af ASF i vildsvin Part I: Område
Læs mereDet veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme
Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,
Læs mereKursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI
Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital 10 million dødsfald om året i 2050 1 dødsfald hvert 3. sekund Review on Antimicrobial
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereDM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler
DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder
Læs mereAntibiotika til dyr i Danmark
Antibiotika til dyr i Danmark Tendenser i forbruget og betydning i resistensproblematikken [ Vibeke Frøkjær Jensen 1 og Ole E. Heuer 1 ] 1 Begge dyrlæger og projektforsker, Afd. for Epidemiologi og Risikovurdering,
Læs mereSlutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin
J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi
Læs mereHandlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015
Handlingsplan for husdyr-mrsa 16. april 2015 Indledende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i forlængelse af den nedsatte MRSA-ekspertgruppes anbefalinger udarbejdet et oplæg til en handlingsplan
Læs mereVi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital
Vi kan gøre det lidt bedre Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital Hvorfor? Hvorfor skal vi tale om det danske antibiotikaforbrug? Al anvendelse af antibiotika
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereKvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING
KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres
Læs mere