Miljøvurdering Af forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape

Transkript

1 Bilag 3 Miljøvurdering Af forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Resume side 4 3. Beskrivelse af forslag til Kommuneplantillæg nr Bystruktur side Trafik side Landskab og Naturværdi side Støj mm. side alternativ side Konklusion side Processen og tidsplan for miljøvurderingen side 14 2

3 1. Indledning Århus Kommune har udarbejdet et forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape. Forslaget er en videredetaljering af overordnet Dispositionsplan tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2001, vedtaget af Århus Byråd i Lisbjergområdet er et af Århus Kommunes vigtige byudviklingsområder i de næste mange år. Planlægningen af den nye by 7-8 km nord for Århus Midtby foretages over 3 etaper, og den igangværende 1. etape skal på sigt rumme mennesker og dækker et areal på 280 ha. Århus Kommune har vurderet, at Kommuneplantillæg nr.9 til Kommuneplan 2001 for Lisbjerg første etape, skal vurderes i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse. nr af Jf. loven skal planer og projekter miljøvurderes, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. ( 3) Kommuneplantillæg nr. 9 fastlægger rammer, men åbner ikke direkte op for anlægsprojekter. Det forudsættes, at der i forbindelse med den efterfølgende sektor- og lokalplanlægning i hvert enkelt tilfælde vurderes, om den pågældende plan skal miljøvurderes. Kommuneplantillægget indeholder generelle overvejelser på kommuneplanniveau om planens miljømæssige konsekvenser set i forhold til planens håndtering af de bæredygtighedstanker, der fra planlægningens begyndelse har varet en væsentlig parameter for den nye by ved Lisbjerg. De miljøparametre, der behandles i miljøvurderingen tager udgangspunkt i første etape af byudviklingen af den nye by i Lisbjerg. Århus Kommune har på baggrund af planen præciseret en række emner, med relevans for en miljøvurderings indhold: Bystruktur Trafikal infrastruktur Landskab og naturværdi Støj Et høringsbrev om afgrænsningen af miljøvurderingens indhold, har været fremsendt til relevante myndigheder og institutioner. I høringsbrevet er afgrænsningen af miljøvurderingens indhold beskrevet. Århus Kommune har ikke modtaget forslag til andre fokusområder og der har dermed ikke været anledning til ændringer af miljøvurderingens afgrænsning. Miljøvurderingen er herefter udarbejdet sideløbende med arbejdet med Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape. 3

4 2. Resume Med planlægningen af Lisbjergområdet ønsker byrådet at skabe forudsætninger for en ny type by, som rummer kvaliteter både bymæssigt, landskabeligt og socialt. Ambitionen er en integreret og tæt by hvor arbejdspladser, bolig, handel og service samt landskab og rekreation tilsammen skaber både trygge og spændende rammer om kommende beboeres liv. Lisbjerg er beliggende i et bakkelandskab i det nordlige Århus, med Egåen mod syd og Lisbjerg skov i nord. Byudviklingens 3 etaper Første etape Bystruktur I forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 udlægges i alt 56 rammeområder til henholdsvis bolig, erhverv, blandet bebyggelse, centerstruktur, offentlige arealer samt rekreative arealer. Programmeringen af hvert område tager udgangspunkt i omgivelsernes potentiale i form af terræn, udsigt, infrastruktur og nærhed til planens landskabs- og byplanelementer. Omkring halvdelen af bebyggelsen inden for første etape af byudviklingen er boliger. Bebyggelsen udlægges mellem den eksisterende Lisbjerg landsby og repræsenterer den nordlige del af etapen. Mod syd og den nyanlagte Djurslandsmotorvej placeres anden halvdel af bebyggelsen i kraft af byens rammeområder for erhverv. Centralt i byen placeres Landskabsparken samt centerstrukturen omkring Bygaden, byens infrastrukturelle rygrad. Hvor Landskabsparken er et 20 hektar stort multifunktionelt rekreativt rum, placeres de højeste tætheder omkring Bygaden. Lisbjerg er i Højhuspolitik for Århus Kommune udpeget til område hvor høje huse ikke kan afvises. I forslag til kommuneplantillæg nr. 9 udpeges rammeområder for høj bebyggelse, for at understøtte intentionerne om en tæt by. Tæt bebyggelse har i forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 givet mulighed for stor procentvis andel af første etape til grønne rekreative fællesarealer. Forholdet mellem bebyggelse og det karakteristiske terrænlandskab er en væsentlig faktor i realiseringen af den nye by. Trafikal infrastruktur Det vurderes, at byudviklingen i første etape giver anledning til stigning i trafikken til og fra 1. etape af byudviklingsområdet. Der er i forslaget til Kommuneplantillæg nr. 9 planlagt for den interne trafikale infrastruktur, der dels skal betjene erhvervsarealerne via de nye vejanlæg Parallelvejen og Lisbjerg Parkvej samt betjening af bycenterets faciliteter og boligområderne via Bygaden. Endvidere forudsættes det i projektet, at der foretages trafikale reguleringer i form af hastighedsdæmpende foranstaltninger på den eksisterende Randersvej. Projektets bæredygtighed bindes dels op på den kollektive infrastruktur og trafikbelastningen skal på sigt begrænses via gode tilbud om offentlig transport. Sammen med et udbygget net af stier, vil letbanen udgøre et godt alternativ til biltrafik i området. Letbanenettet og busser udgør områdets kollektive trafikbetjening. 4

5 Landskab og naturværdi Det vurderes, at etableringen af et bysamfund for op til nye borgere vil have væsentlig påvirkning på det eksisterende landskab. Derfor er det en af planens forudsætninger, at Lisbjergs beboere skal sikres en direkte relation til landskabet med lokale rekreative muligheder og fine udsigtsmuligheder. Dette sker gennem en bevidst udnyttelse af områdets topografi. Den konkrete planlægning og realisering omfatter etablering af store skovområder, markante alleer, et sammenhængende net af grønne kiler med højt naturindhold og en landskabspark med sammenhængende vandløb og søer. Den ca. 20 hektar store Landskabspark, skal danne overgang mellem planens sydligt beliggende erhvervsbyggefelter og nordligt beliggende bolig- og centerbyggefelter. Landskabsparken skal etableres som et sammenhængende offentligt tilgængeligt naturområde med søer, vandløb og levedygtige biotoper. Regnog overfladevand fra de nye byområder ledes til en række nye regnvandssøer i parken. Landskabsparken vil, ud over at vare et naturområde med blød bund og trampestier, således også fungere som et forsinkelsesbassin, der skal beskytte Egåen mod for store mængder afstrømmende vand. De eksisterende søer og vådområder i området fastholdes som en del af en blå plan og i den grønne plan skal der udlægges en beskyttelseszone omkring vandløb og søer for at forbedre forholdene for flora og fauna, samt for at sikre vandkvaliteten. De grønne primære kiler er et karakteristisk element i planlægningen og sikrer lys og luft i det ellers tætte byområde. Mellem de primære kiler opdeler de sekundære kiler boligbåndene i en række mindre delområder og sikrer, at så mange boliger som muligt har direkte adgang til grønne områder. Områdets mange registrerede gravhøje fortæller en historie om tidligere bysamfund. Desværre er de i dag overpløjede, men i forbindelse med udarbejdelsen af en Grøn Kvalitetshåndbog for området, indgår gravhøjene som et karakteristisk gennemgående tema. I videst muligt omfang skal gravhøjene markeres i landskabet på deres oprindelige placeringer eller reetableres. Støj Der er taget i planlægningen af første etape af den nye by taget højde for aktuelle konsekvenszonekort vedrørende støj og lugt fra forbrændingsanlægget Affaldscenter Århus. I forbindelse med planlægningen af det nye byområde, er beskyttelseszonen omkring anlægget fastholdt og de støjramte arealer udlagt til skovplantning og idrætsformål. Det vurderes, at store dele af den tunge trafik, der i dag kører ad Randersvej efter den fremtidige udbygning i højere grad vil anvende andre veje især en planlagt vejforbindelse mellem Høgemosevej og Randersvej syd for Affaldscenter Århus. Randersvej gennem Lisbjerg vil stadig være en væsentlig trafikvej, men planlægges trafikdæmpet. Det vurderes, at den øgede trafik til og fra 1. etape af byudviklingen og den afledte støjpåvirkning vil blive evalueret i forbindelse med lokalplanlægningen og godkendelsen af bebyggelsesplanerne for de enkelte byggefelter. Her skal der foreligge en redegørelse for, hvordan kommuneplanens støjkrav kan overholdes. Trafikstøjmæssige gener kan fx afhjælpes ved støjskærm, støjvold, placering og orientering af bebyggelse, støjdæmpende asfalt eller facadeisolering. 3. Beskrivelse af Forslag til Kommuneplantillæg nr Bystruktur Det nye byområde i Lisbjerg skal være tæt med en bred variation af bolig og ejerformer. Det betyder, at der her skabes rammer for en varieret befolkningssammensætning, aldersmæssigt, kulturelt og økonomisk. Den tætte by er arealressource- og infrastrukturbesparende og skal understøtte en velfungerende kollektiv trafikal infrastruktur. For at sikre, at udbygningen af første etape sker hensigtsmæssigt i forhold til bebyggelse, infrastruktur og natur, er hele første etape er opdelt i 5 kategorier, der beskriver udbygningstakten i området. 5

6 Rammeområder I planen er der udlagt i alt 56 rammeområder, der fordeler sig på boligbebyggelse, erhverv, blandet bebyggelse, centerbebyggelse, offentlige arealer og rekreative arealer. Hvert rammeområde i første etape tager udgangspunkt i terrænet, udsigtsmuligheder, infrastrukturel tilgængelighed samt nærhed til planens landskabelige hovedelementer. Disse elementer er grundlag for fordelingen af tætheder samt anvendelse. Indenfor byens centerområde er Lisbjergskolen (50OF) det centrale udgangspunkt for livet i byen. Skolen skal være det kulturelle og uddannelsesmæssige samlingspunkt med en høj grad af funktionsmæssig og fysisk sammenhang med det omkringliggende byområde. Nær skolen er også planlagt for daginstitutioner og sportsanlæg. Byens centerfunktioner vil samle sig langs byens centrale bygade, hvor der i planlægningen er sikret god trafikal tilgængelig med fokus på den offentlige transport. 6

7 Attraktioner/Bebyggelsens placering Placeringen af den nye boligbebyggelse tager sit udspring i den eksisterende Lisbjerg landsby og følger de levende hegn, der markerer stjerneudstykningsstrukturen i planområdet. Et beplantningsbælte adskiller erhvervsbebyggelsen, der er placeret langs den nye Djurslandsmotorvej. Erhvervet skaber en afstand til boligbebyggelsen og dermed støjpåvirkning fra Djurslandsmotorvejen. I planens nordlige område er udlagt en støjkonsekvenszone om Affaldscenter Århus, hvor der i planen er udlagt rammeområder til offentlige boldbaner. Bæredygtighed og varmeforsyning Århus Kommune har en klimamålsætning om at være CO2 neutralitet i For at realisere dette mål, skal nybyggeriet i højere grad være bæredygtigt. Århus Kommune deltager i en international arkitektkonkurrence Europan 10 med et 0,9 ha stort byggefelt i første etape af den nye by. Konkurrencegrunden er placeret i rammeområde 04BO i første udbygningsetape og bliver dermed blandt de første byggeprojekter i den nye by. 7

8 Konkurrenceprogrammet for boligbyggefeltet lægger vægt på, at bæredygtigheden skal fungere på et miljømæssigt, økonomisk og socialt plan. Desuden er der to hovedtemaer, der skal belyses i konkurrencebesvarelserne materialevalg samt boformer. EUROPAN 10 konkurrencen, der gennemføres på et areal i Lisbjerg, figurerer i Klimaplan og finansieres via den afsatte bæredygtighedspulje for under projekttitlen Energieffektivt nybyggeri på kommunalt ejet jord konkurrenceprojekt. I rammeområde 09BO udarbejdes lokalplan nr. 828 sideløbende med forslag til Kommuneplantillæg nr. 9. Lokalplanen er del af et udpeget 25 hektar stort areal, der skal anvendes til centerformål, offentlige formål samt boligformål. Lokalplan 828 tegner sig for 4,7 hektar og udgør ligesom konkurrencegrunden en af de første boligetaper umiddelbart nord og nordvest for Lisbjergskolen (50OF). Bebyggelsen skal opføres som lavenergiklasse 1 bebyggelse i op til 6 etager. Med Lov om Planlægning fra juli 2007, har kommunerne fået mulighed for i lokalplanlægningen, at fastlægge krav til, at ny bebyggelse skal være lavenergi-bebyggelse. Imidlertid fastlægger loven samtidig, at lavenergibebyggelse pr. automatik skal have dispensation fra tilslutning til kollektiv varmeforsyning. I arbejdet med lokalplankrav om lavenergibebyggelse er det væsentligt at afklare, om et område skal kollektivt varmeforsynes eller ej, så man undgår en omkostnings- og miljømæssigt uhensigtsmæssig varmeforsyning. Århus Kommune har en velfungerende og billig fjernvarmeforsyning, som det hidtil har været meget højt prioriteret at udbrede til alle bysamfund i kommunen. Varmen leveres primært fra Studstrupværket og fra Affaldscenter Århus beliggende i Lisbjerg. Tilslutningspligt til fjernvarme pålægges nye områder efter reglerne i varmeforsyningslovgivningen altså ved valg af den samfundsøkonomisk fornuftigste opvarmningsløsning. Den nye by i Lisbjerg ligger meget nær forsyningsanlæggene, og er derfor et attraktivt valg som varmeforsyning i byen. De nærmere miljømæssige aspekter ved valg af lavenergibebyggelse overfor fjernvarmeforsyning i byen belyses i den videre varmeplanlægning. Høje huse Tætheden i den nye by opnås blandt andet ved mulighed for placering af høje huse i bebyggelsesplanen. I Højhuspolitik for Århus Kommune udpeges det nye byområde i Lisbjerg som et område, hvor høje huse ikke kan afvises. Høje huse defineres, som bygninger over 6 etager eller meter. I Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 præciseres området til byggefelter langs Bygaden samt erhvervsbyggefelter i planens sydvestlige hjørne. Langs Bygaden findes den mest fortættede del af byen. Tætte facaderækker, høj bebyggelse og pladsdannelser markerer bycenteret, og den høje bebyggelse danner støjskærm mod omkringliggende bebyggelse. På de sydvestlige erhvervsbyggefelter ønskes høj bebyggelse, som visuelt kan markere byen og erhvervsområdet og samtidigt understøtter en af planens hovedintentioner om tæthed i bebyggelsen. Kommuneplanrammer Sammen med forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape er der udarbejdet et sæt kommuneplanrammer for hvert enkelt af de i alt 56 rammeområder i første etape. Kommuneplanrammerne tager udgangspunkt i programmeringen af byen, samt et ønske om, at skabe en bevidst variation i det nye byområde. Kommuneplanens generelle rammebestemmelser gælder også for rammerne i den nye by, men er udvidet, så de også kan fungere som et kvalitetsprogram. Formålet er, at udpege en række kvaliteter, der ønskes fremmet eller sikret, når den nye by skal realiseres, sådan at bebyggelsernes orientering, vejbetjening og parkeringsforhold sker ud fra en række fælles retningslinjer. Sideløbende med udarbejdelsen af forslaget til Kommuneplantillæg nr. 9, er der udarbejdet en Grøn Kvalitetshåndbog for bydelens grønne områder, som skal supplere kommuneplanrammerne. 8

9 3.2 Trafik Det er målsætningen, at den samlede udbygning af den nye by kommer til at huse i alt ca nye indbyggere samt nye arbejdspladser. Første etape danner grundlag lige dele erhvervsbebyggelse og boligbebyggelse. Der kalkuleres med nye indbyggere og det vurderes derfor, at der sker en væsentlig stigning i trafikken til og fra området på det omgivende vejnet. Der er dog taget højde for dette i forbindelse med planlægningen af første etape af den nye by. Lisbjerg er udpeget i Kommuneplan 2009 til at rumme en andel af de nye tilflyttere der forventes at bosætte sig i Århus over de næste 25 år. Der opereres i Kommuneplanen med en bæredygtighedsstrategi om, at alle de nye bysamfund i Århus, skal forbindes med midtbyen og omkringliggende større byer via en stærk kollektiv trafikinfrastruktur. Offentlig transport I 2005 besluttede Århus Byråd sammen med Århus Amt, at udarbejde en overordnet plan for et samlet net af letbaner for betjeningen af Århus-området og at få udarbejdet planforslag og VVM-redegørelse for første 9

10 etape af letbanen. Lisbjerg er omfattet af første etape af Letbanen, der kommer til at strække sig fra Århus Midtby via Skejby og Lisbjerg til sammenkoblingen med Grenåbanen ved Lystrup. Letbanen beskrives i Kommuneplantillæg nr. 9, som den infrastrukturelle rygrad i det nye byområde. Trafikbelastningen af biltrafik i området søges således på sigt begrænset via gode tilbud om offentlig transport. Sammen med busser og et udbygget net af gang- og cykelstier vil letbanen udgøre et godt alternativ til biltrafik i området. Letbanenettet samt busser vil udgøre områdets kollektive trafikbetjening. Interne veje og stier Internt i første etape af den nye by planlægges der for et net af overordnede veje, forsyningsveje samt et stisystem, der kommer til at forsyne området internt. Der er udarbejdet en etapeplan for udbygning af hele første etapeområdet, så udbygningen sker hensigtsmæssigt i forhold til natur, bebyggelsen og infrastrukturen i området. Bygaden bliver rygraden i den nye by. Traceet indbefatter en 4-sporet vej, cykelsti, fortov samt midterlagt tracé for den fremtidige letbanerute. Profilet bliver total 48,5 meter. Parallelvejen, Ny Høgemosevej samt Lisbjerg Parkvej anlægges som 2-sporede veje med cykelstianlæg. Randersvej skal fastholdes i sit nuværende forløb, men trafikmiljøet skal i forbindelse med planens realisering forbedres, herunder med hastighedsdæmpende foranstaltninger. Fysisk og miljømæssig bæredygtighed Lisbjerg tænkes i høj grad gjort tilgængelig for gående og cyklende. Dette sikres gennem et system bestående af overordnede stier langs de overordnede veje, samt et net af betydende lokale stier, der knytter delområderne sammen. I planlægningen arbejdes der med en etapevis trafikal infrastrukturel udbygning, der er afstemt i forhold til byens udvikling. Således opnås en samtidighed i vejetableringer, trafikdæmpninger, omfartsvej, stiforbindelser internt og eksternt m.v. Tilgængelighed internt i samt til og fra det nye byområde for alle kategorier af trafikanter, tillægges stor betydning i planlægningen af den nye by. 3.3 Landskab og naturværdi Det er en intention, at beboere i den nye by i Lisbjerg skal sikres en direkte relation til landskabet med lokale rekreative muligheder og fine udsigtsmuligheder. Der er i planen lagt vægt på at skabe et attraktivt landskab, der ud over skov indeholder et net af grønne kiler samt en blå struktur med vandløb, vådområder og søer. Områdets naturværdier skal beskyttes og naturområderne forbedres i planen. Der etableres et stort skovtilplantet idræts- og rekreationsområde i områdets nordvestlige del, som integrerer Lisbjerg skov nordøst for 1. etape med den nye by. Nord og nord-øst for byudviklingsområdet for 1. etape, findes der områder med fredskov og arealerne omkring disse skove er omfattet af en skovbyggelinje på 300 m. Størstedelen af områderne vil ikke blive berørt af planlægningen, da der her etableres idrætsområde med skovplantning. Der vil i en lille del af området kunne etableres boliger, hvor der skal dispenseres for skovbyggelinjen. Områdets landskabspræg og de mange forhistoriske spor skal respekteres for at bibeholde en identitet i byområdet. Landskabets nyere historie, stjerneudskiftningen, er tydeligt markeret ved en række læhegn, der stråler ud fra Lisbjerg oprindelige landsby. I planen respekteres disse markeringer, da der etableres allébeplantning langs de gamle skel. Kiler Primære og sekundære kiler sikrer lys og luft i den ellers tætte bebyggelsesplan. De primære kiler stråler ud fra Lisbjerg landsby, og bygger på geometrien fra den oprindelige jordbrugsdeling i området - stjerneudstykningsstrukturen. Sekundære kiler opdeler boligbåndene i en række mindre områder, og sikrer let adgang til grønne områder. Blå plan I 1. etape af den nye by findes der 5 beskyttede søer med B-målsætning, hvor der kun tillades svag påvirkning af det naturlige plante- og dyreliv. Alle søerne er indarbejdet i forslag til Kommuneplan nr. 9 i den samlede blå struktur. 10

11 Fra de eksisterende regnvandssøer ved Lisbjerg Erhvervspark til et lavtliggende område mod sydøst etableres en 20 ha stor landskabspark. Landskabsparken skal etableres som et sammenhængende bymæssigt naturområde med søer, vandløb, stier og levedygtige biotoper. Regn- og overfladevand fra de mange befæstede arealer i planen ledes via forsinkelsesbassiner til en række nye regnvandssøer i Landskabsparken. I parken opsamles og oprenses vandet i forsinkelsesbassiner inden det ledes til udløb i Egåen, beliggende syd for dispositionsplanområdet. Vandet opsamles således og beskytter Egåen mod for store mængder afstrømmende vand. I Landskabsparkens sydøstlige hjørne rummer et ca. 7 hektar stort engområde med mindre naturlige vandhuller. Området fremstår i dag som et 3 område og der er i planlægningen taget højde for områdets naturmæssige potentialer ved at integrere arealet i den fremtidige landskabspark. Friarealer og vådområder projekteres, så der skabes bedst muligt grundlag for mangfoldig flora og fauna, ligesom der generelt ved projekteringen tages hensyn til, at området er udpeget som område med særlige 11

12 drikkevandsinteresser. Området er en del af Indsatsområde Kasted. Generelt er grundvandet godt beskyttet af lerlag, men nord og øst for Lisbjerg erhvervspark er lerlagene tynde, og disse områder er derfor særlige sårbare overfor nedsivning og forurening. Grøn kvalitetshåndbog Det er Byrådets hensigt, at planlægningen understøttes af en landskabelig byggemodning, så områdets rekreative og naturmæssige kvaliteter bliver en af Lisbjergs attraktioner. Sideløbende med kommuneplantillægget, er der udarbejdet en Grøn kvalitetshåndbog, der bygger videre på kommuneplantillæggets principper og skal danne grundlag for realiseringen af den grønne struktur i den nye bydel. Grøn Kvalitetshåndbog foreslår principper for udformning og funktion af områdets grønne arealer. Kvalitetshåndbogens temaer og anvisninger skal tages i betragtning ved lokalplaner for byggefelterne i bydelen og i de kommende konkrete projekter for delområderne i den grønne struktur. Der vil først og fremmest blive lagt vægt på at tilføre området nogle markante og identitetsgivende grønne rum, som kan tilbyde mange forskellige anvendelser og inspirere til meget forskellige former for friluftsliv i dagligdagen. Udformningen af de enkelte dele i den grønne kvalitetshåndbog er baseret på overvejelser om hvilke værdier og kvaliteter, der er vigtige for et moderne byliv. Nærhed, sundhed, identitet, samvær, bæredygtighed, natur, historie er sat som overskrifter for beskrivelserne af de grønne områders værdier. Væsentlige elementer i udformningen er synliggørelse og aktiv udnyttelse af regnvandet, som skal afledes fra bydelen, brug af overskudsjorden fra byggeriet til formgivning af terrænet og anvendelse af de historiske spor, der eksisterer i området, som karakter- og identitetsgivende elementer. Forureningsregistreringer i området 12

13 Forurening Inden for området er fundet to registrerede jordforureninger på vidensniveau II efter Lov om forurenet jord. Ved den efterfølgende lokalplanlægning skal det sikres, at arealanvendelsen her bliver miljømæssig forsvarlig. Alternativt skal de forurenede arealer renses. Den 26. november 2008 udstedte Århus Kommune påbud om undersøgelse af spildevandsudslip på Lisbjerg bakken beliggende i første etape af byudviklingsplanen. Sagen er herefter overgået til Miljøcenter Århus og udarbejdelse af en jorddisponeringsplan for den fremtidige anvendelse af området på Lisbjerg Bakke skal udarbejdes i en intern arbejdsgruppe i Århus Kommune. Forureningen skal oprenses og bortskaffes i nødvendigt omfang. Det må forventes, at regionen registrerer området på Lisbjerg bakke som forurenet. 3.4 Støj mm. Forud for udvidelsen af forbrændingsanlægget Affaldscenter Århus, blev der udarbejdet en VVMredegørelse Ny ovnlinje på Affaldscenter Århus, der beskriver anlæggets miljøvirkninger. Som følge af VVM-redegørelsen, blev der fastlagt konsekvenszoner med baggrund i støjkortlægning og lugtbidrag fra forbrændingsanlægget. I forbindelse med planlægningen af det nye byområde, er beskyttelseszonen omkring anlægget fastholdt og de støjramte arealer udlagt til skovplantning og idrætsformål. De mange renovationsbiler til og fra forbrændingsanlægget anvender i dag Randersvej gennem Lisbjerg. I forbindelse med udbygningen af området er det hensigten, at disse køretøjer i højere grad anvender andre veje især en planlagt vejforbindelse mellem Høgemosevej og Randersvej syd for affaldscentret. Randersvej gennem Lisbjerg vil stadig være en væsentlig trafikvej, men planlægges trafikdæmpet. Trafikstøjhensyn skal indgå som et vigtigt element i detailplanlægningen af det nye byområde. De trafikstøjmæssige krav vil blive vurderet i forbindelse med lokalplanlægningen og godkendelsen af bebyggelsesplanerne, hvor der for de enkelte byggefelter vil skulle foreligge en redegørelse for, hvordan kommuneplanens støjkrav kan overholdes. Trafikstøjmæssige gener kan fx afhjælpes ved støjskærm, støjvold, placering og orientering af bebyggelse, støjdæmpende asfalt eller facadeisolering. 13

14 4. 0-alternativ Lisbjerg blev med vedtagelsen af Kommuneplan 2001 udpeget som Århus Kommunes største byvækstareal. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape omfatter et sammenhængende område på ca. 280 ha. Arealet ligger i forbindelse med Lisbjerg landsby i nordvest, med overvejende åben-lav bebyggelse. Planens 0-alternativ omfatter udviklingen af 280 hektar byzoneareal med åben og lav bebyggelse og en infrastruktur, der i det væsentlige baseres på individuel transport, som traditionen hidtil har været for byområderne udenfor Århus by. Et valg af 0-alternativet betyder, at der ikke som udgangspunkt ses muligheder for ændringer i den nuværende jordbrugsmæssige anvendelse. Dermed opnås ikke den mulighed som Kommuneplan 2009 sigter mod, for at etablere et bysamfund for ud af kommunens forventede fremtidige borgere. 5. Konklusion Det er den samlede konklusion på miljøvurderingen, at de planlægningsmæssige foranstaltninger indenfor landskab, bebyggelse og infrastruktur i forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 er i tråd med Byrådets ambitioner og de gældende målsætninger i Kommuneplan 2009 om bæredygtig byudvikling. Vurderet ud fra ovennævnte 0 - alternativ, er forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 et gunstigt forslag til en ny byudviklingsplan set ud fra et miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt perspektiv. Det anbefales derfor, at de 280 hektar udvikles til et nyt byområde, som beskrevet i forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 for Lisbjerg første etape. 6. Processen og tidsplan for miljøvurderingen Første fase Miljøvurderingens afgrænsning er foretaget af en intern arbejdsgruppe i Århus Kommune. Det er blevet vurderet hvilke faktorer, der i planlægningen og de efterfølgende processer, ville få konsekvenser for miljøet, og en beskrivelse af en række temaer uddybet i et brev til relevante organisationer og myndigheder. Høringsbrevet er fremsendt 04/ , og der er ikke givet anledning til ændringer i miljøvurderingens indhold på baggrund af respons fra hørte parter, og derfor er nærværende dokument en beskrivelse af følgende: områder: bystruktur, trafikal infrastruktur, landskab og naturværdi samt støj. Anden fase Miljøvurderingen udarbejdes parallelt med forslag til Kommuneplantillæg nr. 9 for Lisbjerg - første etape. Heri fastlægges og evalueres miljøforhold, som forventes at blive påvirket væsentligt (Vejledning om miljøvurdering af planer og programmer, VEJ nr af 18/ ) Tredje fase Miljøvurderingen kommer til at gennemgå en offentlighedsfase sideløbende med offentlighedsfasen for forslag til Kommuneplantillæg nr. 9. I henhold til LBK nr af 22/ skal myndigheden fremlægge miljøvurderingen i 8 ugers offentlig høring for offentlighedens og myndigheders fremsættelse af bemærkninger. Fjerde fase Forud for den endelige godkendelse af Miljøvurderingen, vil der blive udarbejdet et endeligt dokument, der tager højde for de indkomne bemærkninger efter den 8 ugers offentlighedsfase Kommuneplantillæg nr. 9 samt Miljøvurdering gennemgår. Den endelige godkendelse af miljøvurderingen forventes i maj 2010, hvor Kommuneplantillægget og dertilhørende dokumenter forventeligt godkendes af Århus Byråd. 14