Screening/scoping efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) Lovens formål og bestemmelser. 26. marts 2015

Transkript

1 Screening/scoping efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) 26. marts 2015 Lovens formål og bestemmelser Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Loven har et meget bredt miljøbegreb, der omfatter alt lige fra den biologiske mangfoldighed over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv. Miljøpåvirkningen kan både være udefra og ind i lokalplanområdet (fx støj fra nærliggende veje eller virksomheder) og modsat, indefra og ud af lokalplanområdet (fx øget trafik fra lokalplanområdet, som vil påvirke omgivende veje). Loven bestemmer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der sætter rammer for anlægsarbejder, som kan få væsentlig på miljøet. De planer og programmer det drejer sig om, er oplistet i lovens 3 stk. 1, nr. 1 og nr. 2 (hvor der bl.a. henvises til lovens bilag 3 og 4) men der kan også være tale om andre planer i henhold til lovens 3 stk. 1, nr. 3. Plantyper som kommune- og lokalplaner samt planer og programmer, der kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, er som udgangspunkt obligatorisk omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering. Hvis planen er omfattet af lovens 3 stk. 1 nr. 1 og oplistet i lovens bilag 3 og 4, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis anlægsarbejderne må antages at kunne få væsentlig på miljøet. Lokalplaner tilhører normalt denne kategori af planer. Drejer det sig om en plan i henhold til lovens 3 stk. 1, nr. 3 kan begrundelsen mindre områder på lokalt plan eller mindre ændringer i sådanne planer ikke anvendes. Her er det udelukkende et spørgsmål, om der kan forventes at ske en væsentlig påvirkning af miljøet. For at danne et overblik over, om en plan eller et program kan få en væsentlig miljømæssig betydning, foretages der altid en screening af planforslaget / programforslaget. Screeningen sker i skemaet på de følgende sider, og sikrer bl.a., at berørte myndigheder høres. er myndigheder, som efterfølgende skal give tilladelser til det planlagte projekt - fx miljømyndigheden. Hvis screeningen af planen eller programmet fører til at der ikke skal laves en miljøvurdering, offentliggøres denne beslutning i forbindelse med planforslagets eller programforslagets offentlige høring. Offentliggørelsen af screeningsbeslutningen ledsages af en begrundelse for ikke at gennemføre miljøvurdering samt en klagevejledning. Hvis screeningen af planen eller programmet fører til, at der skal laves en miljøvurdering, fastlægges det nærmere indhold af miljøvurderingen i samarbejde med berørte myndigheder (den såkaldte scopingfase). Herefter udarbejdes selve miljørapporten. Miljørapporten offentliggøres sammen med planforslaget / programforslaget og samtidig høres de berørte myndigheder. Når offentlighedsfasen er udløbet behandles indkomne bemærkninger, og der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som offentliggøres sammen med den endeligt vedtagne plan eller program. Efterfølgende skal planens eller programmets miljømæssige konsekvenser overvåges i overensstemmelse med miljørapportens krav.

2 Konklusion på screeningen Lokalplan , Boliger, Ryesgade 52-60, tillæg til lokalplan , Vestbyen - Screening/scoping efter lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 3: Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig på miljøet. Materiale til rådighed: Forslag til lokalplantillæg af d Berørte interne myndigheder udført af: Afdeling: Navn + initialer Plan & Udvikling Simon Westh Krog () Park & Natur Trafik & Veje Miljø Birgitte Krebs Schleemann (BKR) Aalborg Forsyning Kultur, Landdistrikt og Fritid Konsulent Berørte eksterne myndigheder: Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V Vejledning: En "væsentlig" påvirkning af miljøet kan være et enkelt punkt, der er vurderet til at være væsentlig. Det kan også være flere forhold, der til sammen kan udgøre en væsentlig miljømæssig påvirkning. Konklusion: Planen omfatter et projekt i henhold til lovens 3, stk. 1 nr. 3 Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig på miljøet. Samlet set vurderes, at påvirkningerne af planen ikke er væsentlige, og planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. Screening/scoping-skema Ansvarlig Ingen 2

3 Ansvarlig Ingen P&N Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Beskyttet natur - 3 Ikke relevant, da der alene er tale om en anvendelsesændring. Lokalplantillægget forholder sig alene til anvendelsen af eksisterende bygninger. Beskyttede plantearter (bilag IV + fredede planter + rødlistede og sjældne planter) Se ovenstående bemærkning. Planteliv (ud over 3 og bilag IV) Se ovenstående bemærkning. Beskyttede dyrearter - bilag IV Se ovenstående bemærkning. Dyreliv (ud over bilag IV) Se ovenstående bemærkning. Aalborg kommunes grøn-blå struktur (retn ) Se ovenstående bemærkning. Eksisterende skove Se ovenstående bemærkning. Økologiske forbindelser (retn ) Lavbundsområder (retn og ) Se ovenstående bemærkning. Natura 2000 (retn tør natur) Se ovenstående bemærkning. Biodiversiteten fremmes i byudviklingen. (Bæredygtighedsstrategi pkt. 3) Se ovenstående bemærkning. Planlægning for / øge naturindholdet i erhvervsområder Se ovenstående bemærkning. og landsbyer. (Bæredygtighedsstrategi pkt. 69) Opsummering: Lokalplantillægget forholder sig alene til anvendelsen af eksisterende bygninger og har derfor ikke nogen indflydelse på den biologiske mangfoldighed, fauna og flora. 3

4 Ansvarlig Ingen Plan/P&N Landskab Beskyttelseszoner/-linjer (kyst, retn , og ), (strand, skov, kirker, for-tidsminder, søer, vandløb, diger) Fredninger (fortidsminder, områder, anlæg) Geologiske interesseområder/ -beskyttelsesområder (retn ) Ikke relevant, da der alene er tale om en anvendelsesændring. Lokalplantillægget forholder sig alene til anvendelsen af eksisterende bygninger. De eksisterende bygninger er fredede, og ombygninger/ændringer af enhver art skal godkendes af Kulturstyrelsen. Det er aftalt med Kulturstyrelsen, at der kan laves et lokalplantillæg, der giver mulighed for etablering af boliger. Kulturstyrelsen oplyser, at de i princippet er ligeglade med anvendelsen, da de kun ser på det bygningsmæssige. Det vil således være en forudsætning for at udnytte lokalplantillæggets mulighed for etablering af boliger, at Kulturstyrelsen kan godkende det konkrete projekt for ombygningen. Ikke relevant. Særligt værdifuldt landskab/ uforstyrrede landskaber (retn og ) Ikke relevant. Landskabelig værdi, æstetiske ændringer Ikke relevant. Skovrejsningsområde/uønsket for skovrejsning (retn og ) Ikke relevant. Opsummering: Lokalplantillægget forholder sig alene til anvendelsen af eksisterende bygninger og har derfor ikke nogen indflydelse på landskabet. Plan Arkitektur og Kulturarv (herunder kirker, arkitektonisk arv og arkæologisk arv) 4

5 Ansvarlig Arkitektoniske værdier (bl.a. afsnit 5.1 i kommuneplanen), men også fx arkitektonisk/æstetisk integrering af solenergianlæg (klimastrategiforebyggelse pkt. R4) samt bæredygtige byggematerialer. Kulturhistoriske værdier (bl.a. afsnit 5.2 i kommuneplanen) Ingen Arkæologiske værdier Ikke relevant. De eksisterende bygninger er fredede, så enhver ombygning/ændring skal godkendes af Kulturstyrelsen. Dette fremgår også af lokalplan , der fortsat vil være gældende for ejendommen. Lokalplantillægget forholder sig alene til anvendelsen af bygningerne. Se ovennævnte. Kulturstyrelsen, Kirker (bl.a. retn og 5.2.7) - Provst Exner fredninger - Aftaleplaner - kirkevejledning Fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer (bl.a. retn og 5.2.4) De eksisterende bygninger er fredede, så enhver ombygning/ændring skal godkendes af Kulturstyrelsen. Dette fremgår også af lokalplan , der fortsat vil være gældende for ejendommen. Lokalplantillægget forholder sig alene til anvendelsen af bygningerne. Se ovennævnte. Opsummering: Lokalplantillægget forholder sig alene til anvendelsen af eksisterende bygninger og har derfor ikke nogen indflydelse på Arkitektur og Kulturarv. Dette vil blive reguleret via lokalplan , som fortsat vil være gældende for ejendommen. Lokalplan foreskriver, at enhver bygningsændring eller skiltning skal godkendes af Kulturstyrelsen, da bygningerne er fredede. Miljø/Plan/T&V Befolkningens levevilkår og materielle goder Bymiljø (beskriv fx positive og negative konsekvenser ved byfortætning bl.a. at man minimerer arealforbrug og sparer ressourcer, at funktionsintegration minimerer transportbehov etc.) Fremkommelighed (stier, cykelstier, kollektiv trafik, biltrafik fx øget trafik på omgivende veje) Sårbare grupper, ældre og handicappede (indretning af veje og stier) Den nye anvendelsesmulighed kan bidrage til en bedre udnyttelse af ejendommens arealer. F.eks. dobbeltudnyttelse af parkeringspladser, hvis der opnår en god fordeling mellem erhverv og boliger. Lokalplanområdet er beliggende central i Vestbyen med god adgang til kollektiv trafik, indkøbsmuligheder osv. Der er samtidigt relativt kort afstand midtbyens centerfunktioner. Der er umiddelbart gode vej- og stiforhold for ældre og handicappede. Ingen terrænspring eller lignende. 5

6 Ansvarlig Ingen Adgang til uddannelse, arbejde, indkøb, kultur Der er flere uddannelsesinstitutioner i vestbyen, selvom hovedparten efterhånden er beliggende i den østlige del af byen. Der er imidlertid god infrastruktur og gode forbindelser med offentlig transport. Der er kort afstand til midtbyen, som rummer en stor del af byens arbejdspladser og kulturelle udbud. Der er indkøbsmuligheder i umiddelbar nærhed. Indretning af byrum skal understøtte miljøvenlig adfærd (Bæredygtighedsstrategi pkt. 4) Der sikres tilstrækkelige P-muligheder for cykler (Klimastrategi-forebyggelse pkt. R34) Ikke relevant, da der alene er tale om anvendelsesændring af eksisterende bebyggelse. En ændret anvendelse til boliger vil formodentligt øge behovet for cykelparkering. Dog ikke mere end at det vil kunne håndteres på grunden. Materielle goder (fx om planen hindrer Ikke relevant. råstofindvinding (retn ) eller omfatter særligt værdifuldt landbrugsområde (retn ). Opsummering: Lokalplanområdet har en god beliggenhed i forhold til etablering af boliger. Der er god infrastruktur, herunder god adgang til offentlige transportmidler, og relativt kort afstand til midtbyens udbud af arbejdspladser, kulturoplevelser, shopping osv. Der er 2 dagligvarebutikker tæt på lokalplanområdet. Ved ombygning af nogle af bygningerne til boliger, vil der evt. kunne opnås en bedre udnyttelse af p-pladser, som følge af blandede funktioner med behov for p-pladser på forskellige tidspunkter af dagen. Miljø/P&N/T&V Menneskers sundhed /BKR Støjpåvirkning (trafik, virksomheder) (bl.a. retn. 13.3) Der er ikke støjende virksomheder i den umiddelbare nærhed af lokalplanområdet. En større dagligvarebutik er nabo mod til lokalplanområdet mod øst. Vareleveringen foregår på den østlige side af butikken, så det vurderes ikke at være en potentiel konflikt ifht. Støj fra vareleveringen. Peder Skrams Gade er imidlertid ret trafikeret, og bliver endnu mere trafikeret, når Kastetvej lukkes for biltrafik pga. letbanen. En eventuel støjproblematik vil imidlertid blive løst i byggesagen. Grænseværdierne for trafikstøj er 58 db for boliger og udendørs opholdsarealer. Da vi er i tætbyen, så det accepteres et støjniveau på 68 db på facaden af boligen mod der sker støjdæmpende foranstaltninger f.eks. facadeisolering og 6

7 Ansvarlig Ingen russervinduer. Strandvejen har en årsdøgntrafik på 8740 biler (talt i år 2012). Med en simpel beregning vil grænseværdien på 58 db kunne overholdes med en afstand på ca. 80 meter fra vejmidten. 68 db kan overholdes umiddelbart ved vejen. Der er ikke vurderet på en fremskreven trafikmængde. Da bygningerne er fredet er det vanskeligt at foretage en facadeisolering. Endvidere vil der heller ikke være muligt at støjdæmpe ved en skærm/vold langs vejen pga. beliggenheden. Der er mulighed for at isætte støjdæmpende vinduer. På den baggrund er det vigtigt at boligerne indrettes således at støjfølsomme rum (soverum, stue, værelser) placeres på boligens støjsvare side, mens de mindre støjsvage rum (køkken, wc) placeres mod vejen. De primære opholdsrum skal placeres mod skolegården Her vil bygningerne udgøre et værn mod trafikstøjen, således at støjgrænserne for udendørs opholdsrum kan overholdes. Luftkvalitet/luftgener Ingen væsentlige kilder til særlige luftgener almindelig byluft. Lys-/skygge-/vindgener Da lokalplantillægget kun omfatter ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse, vil det ikke ændre på de faktiske forhold mht. Lys/skygge/vind. Boliger kræver imidlertid udendørs opholdsarealer, hvor disse påvirkninger ville komme i spil på en ny måde. Bygningerne på ejendommen er imidlertid placeret fornuftigt på grunden i forhold til dagslys samt skygge og vindforhold. Friluftsliv og rekreative interesser (i og udenfor planområdet) Lokalplanområdet er beliggende lige op ad Vestre Fjordpark, og er således knyttet til det grønne bånd, der fortsætter vestpå 7

8 Ingen Ansvarlig ud til friluftsbadet. Der er således særdeles gode muligheder for friluftsliv, motion og rekreation. Inden for lokalplanområdet er der også relativt store grønne arealer, der dog vender mod vej. De er med til at give et grønt præg, men det forventer at beliggenheden så tæt på parken, vil trække områdets beboere mere i den retning. Trafiksikkerhed (trafikken der opstår inden for Det vurderes ikke at en anvendelsesændring til boliger i lokalplanområdet, trafikkens afsmitning på betydelig grad vil påvirke trafikken inden for lokalplanområdet. nabokvarterer, trafikafviklingen) Samlet set vil trafikbelastningen formodentligt være fældende i forhold til tidligere anvendelse. Der er gode tilkørselsforhold fra Ryesgade. Risikovirksomheder (sikkerhed/risiko for uheld) Ingen. Indretning af byrum skal sikre sund adfærd (Bæredygtighedsstrategi pkt. 7) Lokalplantillægget vil ikke forholde sig til indretning af byrum, da det kun forholder sig til en anvendelsesændring af eksisterende bygninger. Opsummering: Der vil fremkomme nogen støjpåvirkning af lokalplanområdet fra Peder Skrams Gade især når Kastetvej lukkes for biltrafik. Det kan imidlertid håndteres i forbindelse med en byggesag. Lokalplanområdet er meget attraktivt beliggende for boliger i forhold til adgang til grønne områder. På den modstående side af Peder Skrams Gade ligger Vestre Fjordpark, der er en del af et grønt område der strækker sig vestpå, og bl.a. inkluderer friluftsbadet. Der er gode muligheder for rekreation, boldspil, leg og motion (der er for nyligt opstillet udendørs fitness redskaber). Miljø/AF Grundvand, overfladevand og jordbund Grundvandsinteresser (beskyttelse og sikring af drikkevand) Ikke relevant. Kommuner Grundvandssænkning Ikke relevant. Natura 2000 (retn våd natur) Ikke relevant. Vandløb og søer Ikke relevant. 8

9 Ansvarlig /BKR Lokal håndtering af regnvand (LAR), herunder forøgelse af biodiversiteten, regnvandsforsinkelse og befæstelsesgrad (Bæredygtighedsstrategi pkt samt Klimastrategi-tilpasning pkt. R8 + R9 + R18 Ingen Ikke relevant. Da området er fælleskloakeret vil enhver tænkelig reduktion af afledning af spildevand være kærkommen. Da stort set alle arealer er befæstede i dag vil en reduktion af afledning af regnvand / overfladevand ske, ved at etableres flere arealer med beplantning, græsarmering og andet vandgennemtrængelige belægninger eller parker/fritliggende jord. Håndtering af spildevand Ikke relevant. BKR/Jord Jordforurening Intet reg. Om jordforurening. /BKR/Jord Jordhåndtering/-flytning Omfattet af områdeklassificeringen. Opsummering: Lokalplantillægget får ingen indflydelse på grundvand, overfladevand og jordbund. Plan/Miljø/T&V Klimatiske faktorer Vandstandsstigninger (risiko for oversvømmelse), retn i kommuneplanen samt Klimastrategitilpasning pkt. R13 + R17 + R19) Der stilles krav til lavenergibyggeri i henhold til bygningsreglementet Da lokalplantillægget alene forholder sig til anvendelsen af de eksisterende bygninger, vil det ikke have indflydelse bebyggelsens klimasikring. Da bygningerne er fredede er der mulighed for at dispensere fra energibestemmelserne i bygningsreglementet ved anvendelsesændring til boliger. Det vil være Kulturstyrelsens afgørelse hvor meget (hvis noget) efterisolering der kan accepteres. Øvrige klimatiske forhold Lokalplantillægget påvirker ikke umiddelbart øvrige klimatiske forhold. 9

10 Ingen Ansvarlig Opsummering: Da lokalplantillægget alene forholder sig til anvendelsen af de eksisterende bygninger, vil det ikke have indflydelse bebyggelsens klimasikring. I forhold til eventuel efterisolering i forbindelse med en anvendelsesændring, vil det være Kulturstyrelsens afgørelse hvad der kan accepteres. Bygningernes fredningsstatus gør det muligt at dispensere fra bygningsreglementets isoleringskrav i forbindelse med byggesagen. Plan Behov for miljøvurdering Nej Konklusion Screeningen viser, at gennemførelsen af planen må antages ikke at få væsentlig på miljøet. 10

11 Vurdering i forhold til VVM-bekendtgørelsen: Plan Vurdering i forhold til VVM Bekendtgørelse om Vurdering af visse offentlige og private anlægs på miljøet. Vurdering 1) Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller en VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. 11