HVIDBOG IMPLEMENTERING AF FREMTIDIG SKOLESTRUKTUR I KALUNDBORG KOMMUNE

Transkript

1 HVIDBOG IMPLEMENTERING AF FREMTIDIG SKOLESTRUKTUR I Sammendrag af høringssvar indkommet i høringsfasen 30. august 25. oktober

2 1. Indledning Kalundborg Kommune udsendte den 30. august 2007 et høringsoplæg om den fremtidige skolestruktur i Kalundborg Kommune. Borgere og andre interessenter har haft mulighed for at afgive et skriftligt høringssvar. Nærværende hvidbog er et sammendrag af de høringssvar, der er indgivet i perioden 30. august 25. oktober Der er indsendt i alt 124 høringssvar samt 2 underskriftsindsamlinger med henholdsvis 123 og 77 underskrifter. Der er indsendt høringssvar fra 17 skolebestyrelser, 1 høringssvar fra en skoleleder samt 4 høringssvar fra pædagogiske råd. Endvidere er der blevet indsendt 12 høringssvar fra foreninger, organisationer, råd m.v. I alt har 90 borgere/privatpersoner indsendt et høringssvar, hvoraf de 77 har indsendt et enslydende høringssvar. I det efterfølgende afsnit er der inkluderet en oversigt, der viser, hvem der har indsendt høringssvar samt, hvad disse høringssvar primært har omhandlet. Høringssvarene er kategoriseret efter indholdet i svarene i forhold til en række temaer, som har været aktuelle i debatten: Kvalitet Rummelighed Attraktiv arbejdsplads Pædagogiske udfordringer Integration Struktur Andet I den forbindelse er der i afsnit 3 udarbejdet et resumé på tværs af høringssvarene i forhold til de enkelte temaer. Formålet er at give et overblik i forhold til de temaer, indgiverne af høringssvar har fundet relevante. Afsenderne af høringssvarene er desuden også for overblikkets skyld inddelt i nogle hovedgrupperinger: Skolebestyrelser Skoleledere Pædagogiske Råd Foreninger, organisationer, råd m.v. Borgere/privatpersoner Der er i afsnit 4 udarbejdet et resumé af hvert enkelt høringssvar. Alle indgivet høringssvar kan ses i deres fulde længde på kommunens hjemmeside: 2

3 2. Oversigt over indkomne høringssvar Skolebestyrelser Høringssvar Indgivet af: Kvalitet Rummelighed Attraktiv arb. plads Tema Pædagog. udfordring Integration Struktur Andet Kirke Helsinge Skole x Rørby Skole x Skolen på Herredsåsen x x Buerup Skole x Fællesbestyrelsen v/røsnæs Skole & Børnehus x x Raklev Skole x x Firhøjskolen x x Svallerup Skole x x x Nyrupskolen x x Svebølle Skole x x Løve-Ørslev Skole og SFO x Sigrid Undset Skolen x x Årby og Tømmerup skole, Rynkevangskolen x x Gørlev Skole x x Høng Skole x x x Hvidebækskolen x x Sejerø Skole x Skoleledere Bo Søndergaard, Høng Skole x x Pædagogiske Råd Rynkevangskolen x x Høng Skole x x x x Løve-Ørslev Skole og SFO x Årby Skole og Fritidsordning x x x 3

4 Høringssvar Indgivet af: Foreninger, organisationer, råd m.v. Kvalitet Rummelighed Attraktiv arb. plads Tema Pædagog. udfordring Integration Struktur Andet Efterskolen v/høng Gymnasium x Samarbejdsudvalg v/røsnæs Skole og Børnehus x x Lederforeningen, Kalundborg (DLF) x LSU v/gørlev Skole x Kalundborg Lærerkreds x x x Røsnæs Udviklingsgruppe & Beboerforening x Samarbejdsudvalg v/nyrupskolen x x x x Elevrådet v/svallerup Skole x Handicaprådet x x Netværk for skolefremtid på Røsnæs v/charlotte Hooge x x x x x Samarbejdsudvalg v/svebølle Skole x x Samarbejdsudvalg v/sigrid Undset Skolen x x x 4

5 Høringssvar Indgivet af: Borgere/Privatpersoner Kvalitet Rummelighed Attraktiv arb. plads 5 Tema Pædagog. udfordring Integration Struktur Andet Jan Grausen & Anne Roel x Birgitte Jensen x Niels og Louise Goodwin Petersen x x x Peter Paasch Mortensen, Elmebakken 2, 4400 x x x Lisbeth & Ove Bjørn Kraft, Strandbakken 134, 4400 x x x Michael Themsen x x x Klaus Koksby Hansen x x x Janne Lindgaard x x x Karin Milner Jensen, Elmebakken 2, 4400 x x x Camilla Ulrich Hassager x X x Martin og Kathrin Kok, Trøjeløkkevej 13, 4400 x X x Lotte Nordbo, Månebakken 9, 4400 x X x Henrik Nordbo x X x Helle Schacht x x x Jeanette Jensen, Klintedalsvej 32, 4400 x x Jeanne Læke Gallø x Thomas Hassager x x Pia og Benny Kristensen x x x Edson Celso dos Santos x x x Per Nielsen, Røsnæsvej 109, 4400 x x x Lisa Jensen, Rævebakken 31, 4400 x x x Christian Sørensen X x x Mette Schiolborg, Søskrænten 5, 4400 x x x Tina Strange Jørgensen, Gl. Nyrupvej 38, 4400 x x Søren Jensen, Kallerupvej 248, 4400 x Stina Hacke x x x

6 Høringssvar Indgivet af: Kvalitet Rummelighed Attraktiv arb. plads 6 Tema Pædagog. udfordring Integration Struktur Andet Annie Ellegaard, Ulshøjvej 22, 4400 x x x Morten og Nete Nielsen x x x Christina & Carsten Christensen, Røsnæsvej 169C x x x Anne og Henning Friis x x x Tina Eriksen x x x Annette Santos x x x Heidi Antonsen x x x Mette og Rene Kristiansen x x x Rakel Rubin, Toftedalsvej 7, 4400 Kalundborg x x x Anne-Dorte Jensen, Rosenhaven 1F, 4470 x x Benedikte Ask Skotte, Venezuelavej 4, 4450 x Irene & Michael Jensen, Skolevænget 20, 4400 x x x Søren & Annette S. Hjernø, Strandbakken 142,4400 x x x Karin Pedersen x x x Jan Sædder Nielsen, Søskrænten 5, 4400 x x x Karsten L. Jensen, Kallerupvej 45, 4400 x Kristina & Kim Jensen, Humlehaven 40, 4400 x x x Benny Pedersen, Syrenbakken 3, 4400 x x x Laila Ehlers Sørensen x x Linda Kjærgaard x x x Lars Bosendal x x x Heidi H. Gosch, Højlandsvej 20, 4400 x x x Poul B. Nielsen, Strandbakken 132, 4400 x x Jeanette Kjelsmark, Toftedalsvej 3, 4400 x x x Elsebeth D. Kjær, Strandbakken 67, 4400 x Tina & Stefan Forsingdal, Granlyvænget 24, 4400 x x x Leif Kristensen, Milehøjen 16, 4400 Kalundborg x x x

7 Høringssvar Indgivet af: Kvalitet Rummelighed Attraktiv arb. plads 7 Tema Pædagog. udfordring Integration Struktur Andet Jan Kristensen, Tejbjergvej 10, 4400 Kalundborg x x x Connie og Steffen Olsen, Røsnæsvej 207, 4400 x x x Marie Johansen, Solbakken 30, 4400 x x x Tina Riis-Larsen, Røsnæsvej 296, 4400 x x Tina & Henrik Lång, Mellemvangsvej 96, 4400 x x x Yvonne & Stig Rishøj, Kåstrupvej 98, 4400 x x x Christina Hansen x x x Gorm Nielsen, Månebakken 11, 4400 x x x Helle Madsen, Tømmerupvej 25, 4400 x x x Søren x x x Lise A. Larsen, Kystparken 31, st. tv., 4400 x x x Bitten og Anders H. Troest, Kåstrupvej 9, 4400 x x x Monica Jackson, Gl. Nyrupvej 22, 4400 x x x Anne Thornild, Højlandsvej 19, 4400 x x x Lene Schøtt-Kristensen, Skambækvej 2, 4400 x x x Lars Høj Hansen x x x Jacob og Anja Christensen x x x Thomas Rasmussen x x x Jørn & Jane Olsen, Solbakken 32, 4400 x x x Biehl, Højlandsvej 18, 4400 x x x Palle Nielsen/Anne Keller, Rørstræde 4, 4400 x x x Connie Hallberg x x x Tue Kongsbak, Toftedalsvej 3, 4400 x x x Katja og Thomas Profft, Kørbyvej 32b, 4400 x x x Søren Carlsen x x x Simon Simonsen, Borrehøj 34, 4400 x x x Michael Berthelsen? x x x

8 Høringssvar Indgivet af: Kvalitet Rummelighed Attraktiv arb. plads Tema Pædagog. udfordring Integration Struktur Andet Dorte Jørgensen, Strandbakken 117, 4400 x x x Carsten Jacobsen, Strandbakken 117, 4400 x x x Lisbeth & Steen Rasmussen, Kåstrupvej 87, 4400 x x x Martin Holmbo x x Christian Fangel, Lyngparken 71, 4400 x x Kristina Andersen x x x Charlotte Bruun x x x Asbjørn Jensen, Ulshøjvej 17, 4400 x x Jytte Heilskov Jensen, Ulshøjvej 17, 4400 x x Fam. Bjerregaard Lassen x x x Forældre til elever på Svallerup Skole Underskriftsindsamling x Underskriftsindsamling mod ændring af skoledistrikter I Kalundborg x x 8

9 3. Resumé af høringssvar i forhold til tema Høringssvarene er endvidere kategoriseret efter indholdet i svarene i forhold til en række temaer, der har været aktuelle i debatten. I den forbindelse er der udarbejdet et resumé på tværs af høringssvarene i forhold til temaerne. Temaerne er: Kvalitet Rummelighed Attraktiv arbejdsplads Pædagogiske udfordringer Integration Struktur Andet 3.1 Resumé af høringssvar omhandlende kvalitet Nærhedsprincip Nærhedsprincippet er omdrejningspunktet for mange høringssvar. Skoler er af stor betydning for lokalsamfundene og områdernes foreninger, og der er udbredt bekymring for, at lokalområderne mister sin skoler og dermed også deres tiltrækningskraft og på sigt befolkningsunderlaget. I mange af høringssvarene gives der udtryk for, at den større afstand til skolen vil gøre det vanskeligere for en stor del af eleverne at gå og cykle til skole. Desuden vil forældrene skulle køre eleverne længere til skole, klassekammerater og fritidsinteresser, hvilket vil have tidsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Flere høringssvar påpeger, at en ny skolestruktur vil kræve ændringer i infrastrukturen med hensyn til busruter- og tider samt etablering af cykelstier. I en del høringssvar ønskes der, at alle kommunens elever skal have gratis buskørekort. Ledelse I mange af høringssvarene peges der på, at ledelsesproblematikken på de skoler, der skal nedlægges/sammenlægges hurtigt skal afklares. Der gives desuden udtryk for, at skolerne skal have ledelseskraft, så lederne kan varetage den strategiske, administrative, pædagogiske og personalemæssige ledelse samt, at ledelsen bør sikres tid til de koordinerende ledelsesmæssige opgaver. Endvidere understreges det i mange af høringssvarene, at der på hver enkel matrikel bør være en skoleleder med selvstændig ledelseskompetence. Klassedeling En stor del af høringssvarene påpeger, at det ikke er acceptabelt at bryde eksisterende skoleklasser. Det kan få sociale konsekvenser for eleverne. Klassekvotienter Flere af høringssvarene udtrykker bekymring for, at den nye skolestruktur vil betyde klassekvotienter på op til 28 elever. Høje klassekvotienter kan medføre, at eleverne får et dårligere fagligt udbytte af undervisningen, og det bliver vanskeligt for lærerne at foretage 9

10 differentieret undervisning. Endvidere påpeges det, at nogle klasselokaler er for små til at rumme 28 elever. Det betones desuden, at høje klassekvotienter vil vanskeliggøre rummeligheden. Søskendegaranti Bekymringen i mange høringssvar går på, at søskende med den nye skolestruktur kan blive fordelt på forskellige skoler, hvilket vil besværliggøre hverdagen for mange familier. Det påpeges, at det er uacceptabelt at fordele søskende på forskellige skoler. Mange giver udtryk for, at der bør være søskendegaranti, så familier med børn på skolen skal have fortrinsret. 3.2 Resumé af høringssvar omhandlende rummelighed Specialundervisning Mange høringssvar fremdrager, at der i forslaget til ny skolestruktur mangler oplæg til, hvordan specialundervisningen fremover skal foregå. Der opfordres til, at der snarest kommer en udmelding vedrørende undervisning af børn med særlige behov. Det påpeges, at strukturen og organiseringen af specialundervisningen har stor betydning for effekten og kvaliteten af undervisningen. Rummeligheden vurderes i mange høringssvar at have sammenhæng med lave klassekvotienter. Det påpeges, at højere klassekvotienter vil give dårligere mulighed for at inkludere eleverne. Skolerne vil få flere elever, der skal udskilles til andre og dyrere skoletilbud. Det betones videre, at små skoler er mere inkluderende blandt andet som følge af det lavere elevtal og et mere overskueligt miljø. Et enkelt høringssvar påpeger, at lærerne ofte oplever, at grænsen for rummelig overskrides, hvilket er en af årsagerne til psykiske arbejdsskader blandt lærere. 3.3 Resumé af høringssvar omhandlende en attraktiv arbejdsplads Personale Flere høringssvar påpeger, at personalet ikke bør flyttes rundt mellem skoler og bygninger mod deres vilje. Det påpeges endvidere, at en struktur med en skole på flere matrikler kan få personalepolitiske og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i form af en opsplittet personalegruppe; manglende mulighed for at komme i kontakt med sin leder; og et personale med flere arbejdssteder. Ledelsesmæssigt vurderes det som en udfordring af lede flere forskellige geografiske placerede arbejdspladser, og lederens mulighed for at lede personalet vil blive forringet. Der udtrykkes bekymring for, at forringede arbejdsvilkår med f.eks. delt tjeneste mellem to skolebygninger vil mindske muligheden for at rekruttere og fastholde kvalificeret og uddannet personale. Endvidere vurderes det, at højere klassekvotienter vil skabe et dårligere arbejdsmiljø for lærerne, hvilket kan føre til flere sygemeldinger og arbejdsskader. Der spørges endvidere til, hvorvidt der vil blive et SamarbejdsUdvalg (SU) på alle skolernes matrikler samt, om alle medarbejdergrupper fortsat skal kunne være repræsenteret i SU. 10

11 3.4 Resumé af høringssvar omhandlende pædagogiske udfordringer Samarbejde Det pointeres i flere høringssvar, at det bliver svært at holde fast i en pædagogisk linie på en skole, der består af bygninger med flere kilometre imellem. Den daglige tilstedeværelse af en leder på matriklen er en væsentlig faktor til fastholde af den pædagogiske linie. Differentieret undervisning Nogle høringssvar påpeger, at det bliver sværere for lærerne at udøve differentieret undervisning som følge af flere elever i klasserne. 3.5 Resumé af høringssvar omhandlende integration Integration Enkelte høringssvar peger på, at justeringen af skoledistrikterne vil betyde en anden fordeling af de tosprogede elever med deraf bedre mulighed for integration. Mange af høringssvarene giver udtryk for, at der skal oprettes øremærkede pladser og gives gratis buskort til tosprogede elever, der ønsker at flytte til en skole uden for eget skoledistrikt. Endvidere ønskes det, at kommunen aktivt opfordrer to-sprogede familier til at vælger skoler med en lav andel af to-sprogede elever og herunder inddrager Integrationsrådet i processen. 3.6 Resumé af høringssvar omhandlende struktur Skolesammenlægninger En stor del af høringssvarene giver udtryk for, at konsekvenserne af den fremtidig skolestruktur ikke er beskrevet fyldestgørende i høringsforslaget. Mange havde foretrukket at debattere indhold for skolevæsenet, inden der blev diskuteret struktur. Det kritiseres desuden, at strukturforslaget ikke er en del af en fremadrettet skolepolitik, men mere er udtryk for en tilpasning til en aktuel økonomisk situation. Det forslås at udskyde processen og udarbejde et nyt forslag til skolestruktur. Mange høringssvar henviser til, at høringsforslaget ikke lever op til kommunens vision på børnog ungeområdet, hvor omdrejningspunktet er tryghed og respekt for det enkelte barn. En stor del af høringssvarene fremhæver, at alle bæredygtige skoler i kommunen ønskes bevaret som selvstændige skoler. Enkelte høringssvar udtrykker tilfredshed med, at Kommunalbestyrelsen har valgt at prioritere de særlige kvaliteter, de små skoler har. Der gives endvidere udtryk for, at der ikke er lagt op til en ensartet skolestruktur i hele Kalundborg Kommune. Man undres over, at store enheder kun er godt i byen, mens små enheder fortsat er godt andre steder i kommunen. Der udtrykkes undren over, at der ønskes at spare på folkeskoleområdet, når Kalundborg Kommune i forvejen ligger under landsgennemsnittet med hensyn til ressourcetildeling per elev i folkeskolen. Hvis besparelserne skal finde sted, opfordres der til, at besparelsen fordeles ud på samtlige skoler efter elevantal. Der er forskellige holdninger til klassefordelingerne på skolerne, ligesom der er delte meninger om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at samle kommunens 10. klasser i ét tilbud. 11

12 Styringsprincip Det påpeges i flere høringssvar, at der i høringsforslaget ikke er taget stilling til, hvem der træffer beslutninger vedrørende skoledistriktsinddelinger, klassedannelser, elevflytninger, klasseplaceringer og opdeling af skolerne. I nogle høringssvar påpeges det, at flytning af elever skal ske gennem frivillighed. Det frie skolevalg I mange høringssvar gives der udtryk for, at forslaget til ny skolestruktur vil udhule det frie skolevalg dels på grund af de flydende skoledistrikter og de geografisk adskilte skolebygninger, og dels fordi antallet af skoler mindskes. Skoledistrikter Det påpeges i mange høringssvar, at der ikke er fremlagt forslag til, hvordan inddelingen af de fremtidige skoledistrikter bliver samt, hvem der træffer disse beslutninger. Mange ønsker, at hver skole har et geografisk begrundet skoledistrikt. I nogle høringssvar gives der forslag til skoledistrikter. Skolebestyrelser Det er vigtigt, at der udarbejdes en beskrivelse af, hvorledes bestyrelserne for de nye skoler sammensættes. Flere påpeger, at skolebestyrelserne bør sammensættes bredt fra alle de afdelinger, der bliver lagt ind under den enkelte skole. Nogle høringssvar pointere, at færre skolebestyrelser vil betyde, at demokratiet svækkes og, at nærhedsprincippet forsvinder. SFO Mange høringssvar peger på, at der ikke er fremlagt planer for en fremtidig SFO ordning og deres placering i forhold til de nye skoler. Det forslås, at der oprettes en SFO på hver matrikel. 3.7 Resumé af høringssvar omhandlende andet Byggeri i Høng Der udtrykkes tilfredshed med, at der bygges en ny skole i Høng, således at skolen samles i én bygning. Det forslås, at skolen bliver bygget i udkanten af byen, hvor der vil være udbygningsmuligheder for fremtidige udvidelser, og ikke på det nuværende skoleområde ved hallen, som forslået i høringsforslaget. Pris for Svallerup Skole Efterskolen ved Høng Gymnasium skal finde andre bygninger til den fortsatte drift. Efterskolen er i denne forbindelse interesseret i Svallerup Skole og derfor også et udspil om en pris. 12

13 4. Resumé af høringssvar I nedenstående afsnit gives der et resumé af høringssvarene opdelt på interessenter. 4.1 Resumé af høringssvar fra skolebestyrelser Kirke Helsinge Skole Skolebestyrelsen ved Kirke Helsinge Skole kan anbefale forslaget med flg. bemærkninger: 1. Skolebestyrelsen ser gerne, at det undersøges, om man med fordel kan regulere skoledistrikterne. Fx at den nordligste del af Løve-Ørslev skoles skoledistrikt tilfalder Kirke Helsinge Skole. 2. Kirke Helsinge Skole og Kirke Helsinge Børnehave samles ledelsesmæssigt. Dette vil dog betyde, at man skal opsige driftsoverenskomsten med Frie Børnehaver. Forslaget vil betyde, at man vil kunne spare penge på det ledelsesmæssige område, samt at man vil kunne have personalefællesskab mellem SFO og børnehave med de fordele dette indebærer. Rørby Skole Rørby Skole vil stadig satse alle kræfter på at vægte og videreudvikle modeller, der har udgangspunkt i en lokalt forankret skole. Omdrejningspunkt med beboere, idrætsliv og vægt på åbenhed og tæt forældresamarbejde. Vi vil også fremover udnytte de omtalte kvaliteter i arbejdet med vores heldagsklasse, som er et tilbud til elever fra hele kommunen. Overskuelige enheder giver ro og tryghed til gavn for fagligheden, ligesom de er præventive i forhold til elever med særlige behov. Vi er helt overbeviste om, at denne skoletænkning er med til at reducere behovet for øgede ressourcer til specialområdet. Skolen på Herredsåsen Vi står helt uforstående overfor at "stort" kun er godt i byen, mens "småt" fortsat er godt andre steder i kommunen. I perioden frem mod en ny skolestruktur vil der være behov for, at kommunalpolitikerne hurtigt afklarer ledelsesproblematikker på de skoler, som nedlægges/sammenlægges. Skolebestyrelsen finder det positivt, at der i forbindelse med en ny skolestruktur vil blive foretaget skolesdistriktsjusteringer, som tager sigte mod en bedre fordeling af tosprogede børn på Kalundborg bys skoler og dermed en forbedret integration. Endvidere bør skoledistrikterne reguleres under hensyntagen til skolernes lokalekapacitet. De berørte børn bør tildeles gratis buskort og bustiderne bør tilpasses mødetiderne i den nye skole. Buerup Skole Vi beklager, at 7.kl. overføres til Høng skole, idet vi har liniefagsuddannede lærere til at forestå undervisningen i alle fag, herunder tysk og naturfag. Det kan få den for skolen uheldige konsekvens, at 1-2 lærere skal overflyttes til en anden skole. Forflyttelse af lærere bør derfor ske, således at der ikke skabes unødig utryghed hos personalet. Det skal endvidere bemærkes, at der er en begrundet frygt for, at et stigende antal elever efter 6.kl. søger nærliggende friog privatskoler. Fællesbestyrelsen v/røsnæs Skole & Børnehus Vi kan ikke tilslutte os forslaget i sin nuværende form. En strukturændring bør som minimum sikre, at Røsnæs Skole bevarer sin rolle som livsnerve i lokalområdet. Kalundborg Kommune 13

14 bør forpligtige sig til at bibeholde en lille skole som Røsnæs Skole, hvis loven om frit skolevalg skal tages seriøst. Vi peger derfor på følgende punkter, som skal sikres gennem en kommunalbestyrelsesbeslutning: 1) Den nuværende klasserække fra 0 til 6. klasse skal bevares på Røsnæs 2) Skolebestyrelsen skal være ligeligt sammensat fra de to matrikler i den nye skole A 3) Der skal være en synlig daglig leder med beslutningskompetence på (gl) Røsnæs Skole 4) Børnehaven skal bevares på Røsnæs Skole 5) Intet personale må flyttes mod sin vilje 6) Bevilling pr. elev på (gl) Røsnæs Skole skal forblive uændret 7) Alle kommunens børn skal have gratis buskort. Vi vil endvidere gøre opmærksom på, at eftersom Røsnæs Skole er opført som en landsbyskole, kan man ikke uden videre placere 22,6 børn i lokalerne. De er ganske enkelt for små. Raklev Skole Bestyrelsen kan ikke acceptere at Raklev Skole nedlægges som selvstændig skole på baggrund af det udarbejdede forslag. Forslaget er mangelfuldt og de afledte, voldsomme konsekvenser af forslaget er ikke beskrevet. En konsekvensudmøntning af forslaget med ny klassedannelse og udjævning af procenten for tosprogede elever vil i dagens elevtal for de to berørte skoler betyde at: Raklev Skole i alt får 142 elever fordelt på 6 klasser. 101 af skolens nuværende 208 elever skal tages ud af deres klasser på Raklev Skole og overføres til Skolen på Herredsåsen. 37 tosprogede elever skal tages ud af deres nuværende klasser på Herredsåsen og overføres til Raklev Skole. Antallet af klagesager i afgørelserne om elveplacering vil blive af hidtil usete dimensioner. Ved gennemførelse af forslaget finder bestyrelsen det nødvendigt at: Raklev Skole forbliver funktionsdygtig med et skoletilbud fra 0. til 6. klasse med tilhørende skolefritidsordning, daglig tilknyttet pedel, sekretær og pædagogisk ledelse, i stedet for at blive et specialtilbud. Dette vil modvirke personaleflugt. at integrationen startes gradvis i børnehaveklasse og i 7. klasse. at familier, der allerede har børn på en af de to skoler har fortrin til at få eventuelt andre børn ind på samme skole. Der vil være et fortsat - og voksende - behov for anvendelse af bygningerne på grund af den kraftige bosætning i området. Firhøjskolen Når skoler nedlægges og genopstår som nye skoler på flere matrikler er bestyrelsen af den formening, at bestyrelsen på den nye skole får sværere ved at overskue hele enheden og dermed får mindre indflydelse på helheden. Kort sagt oplever bestyrelsen, at nærdemokratiet svækkes. Det er vigtigt, såfremt strukturforslaget gennemføres, at der laves en beskrivelse af hvorledes bestyrelsen for den nye skole sammensættes. Vi noterer med tilfredshed, at Firhøjskolen også efter dette strukturforslag, fortsat vil være en selvstændig skole med egen ledelse og skolebestyrelse. Svallerup Skole Som udgangspunkt ønsker vi naturligvis at bevare vores lokale skole, da vi mener vi har en god skole, som har stor betydning for lokalområdet som helhed. Vi mener, der er belæg for, at 14

15 Svallerup Skole kan fortsætte som indskoling/underafdeling af Hvidebækskolen. Vi ser det ikke som et mindsteindgrebsprincip at lukke en velfungerende skole i lokalområdet. Vi mener ikke fremtidsplanerne vedrørende specialundervisningen og visitering af børn til specialklasser/akt-klasser er tilstrækkeligt belyst i høringsoplægget. Såfremt Svallerup skole lukkes, beder vi om, at der tages særligt hensyn til indskolingsbørnene fra Svallerup skole med henblik på at styrke sammenholdet for børnene i lokalsamfundet. Desuden påpeger vi nødvendigheden af ændring af infrastruktur m.h.t. busruter og ikke mindst opførelse af cykelsti mellem Svallerup og Ubby, som vi ser som en farlig skolevej. Nyrupskolen I forslaget er der ikke taget stilling til følgende og meget afgørende spørgsmål, der har stor betydning for os forældre: Hvorledes bliver de fremtidige distriktsinddelinger? Hvem tager beslutning om, hvilke klassetrin der oprettes på de enkelte bygninger? Hvorledes og hvem skal betale for den øgede transport af elever? Hvorledes bliver den fremtidige ledelsesopbygning på de nye skoler? Er der lavet en bygningsanalyse i forhold til antal oprettede klasser? Hvilket overordnet pædagogisk og fagligt grundlag er bærende for folkeskolerne i Kalundborg Kommune? Hvilke styringsprincipper er gældende? Er det politikerne, skolebestyrelserne eller skolens ledelse, der bestemmer, hvilke elever der skal gå hvor? Hvad sker der med det frie skolevalg? Vi anbefaler: At man fra 2008/09 overfører 7. klasserne til overbygningskolerne. At der udarbejdes et nyt forslag til skolestruktur i foråret 2008 til gennemførelse i 2009/10. At forslaget omfatter alle kommunens skoler, og tager udgangspunkt i et pædagogisk og fagligt grundlag, og hvor alle styrelsesmæssige spørgsmål er afklaret. At der afsættes tid og penge til implemnetring af ændret struktur. At der uanset hvilken struktur, der vælges, finder vi det naturligt fortsat at samarbejde med Raklev skole. Svebølle Skole Vores første anke er muligheden for, at flerbørnsfamilier kunne opleve at deres børn havde forskellige skoler hvor de havde deres primære gang. Dette ville besværliggøre hverdagen for børnefamilier med aflevering flere steder. Den næste anke er reduktionen i demokratiet, der naturligvis opstår, når antallet af skolebestyrelser, og dermed antallet af forældrerepræsentanter bliver reduceret. Vi kunne frygte en mulighed for at lærerne skulle have timer på begge skoler, og derfor skulle bruge kostbar tid til transport mellem afdelingerne. Denne tid ville gå fra vores børns undervisning, og igen resultere i mindre indlæring både socialt og fagligt. Derudover ville det formentlig betyde at lærerne får mindre kollegial følelse med alle ansatte, og i yderste konsekvens kunne det måske betyde at det ville blive sværere at få besat lærestillinger i landområderne. 15

16 Et andet emne som er dårligt behandlet i strukturforslaget er opbygningen af en fremtidig SFO ordning og deres placeringer i forhold til de nye skoler. Mange af de nuværende klasselokaler kan slet ikke rumme elever, specielt ikke med de krav til undervisningsformer, der vil blive krævet af en moderne skole i fremtiden. Løve-Ørslev Skole og SFO Skolebestyrelsen ønsker, at begge vore skoleafdelinger i Løve og i Ørslev bevares, så der fortsat vil blive drevet skole på adresserne. Dette er væsentligt for lokalområdet, for områdets foreninger og for fremtidig tilflytning til skolens distrikt. Den kommende nye skole i Høng bør kun bygges til elever i Høng Skoles nuværende skoledistrikt, så det ikke bliver en mega-skole. Bestyrelsen kan godt acceptere, at der skal være ledelsesmæssigt fællesskab med Høng i en skole D, men man ønsker at sikre, at der på begge afdelinger fremover ansættes en afdelingsleder, så der altid er en ledelse på matriklen. Skolebestyrelsen finder det naturligt, at 7. klasserne fremover går sammen med 8.- og 9. klasserne i skolens overbygning. Bestyrelsen ønsker sidst at udtrykke sin bekymring over, at der med kun en bestyrelse fremover bliver længere mellem skolen og forældrekredsen, hvilket kan mindske forældregruppens engagement i skolens daglige liv og dermed forældrenes indflydelse. Sigrid Undset Skolen Skolebestyrelsen skal beklage, at specialundervisningen ikke også er blevet en del af debatten. Det er bestyrelsens klare holdning, at strukturen og organiseringen af specialundervisningen har stor betydning for effekten og kvaliteten af undervisningen. Der er bundet betydelige resurser til at varetage specialundervisningen i Kalundborg Kommune, som selvfølgelig skal bruges optimalt, til gavn for de elever der har behov for specialundervisning. Det undrer bestyrelsen, at der tilsyneladende er valgt to modeller at drive skole på i Kalundborg Kommune. En med store enheder i byområder og en hvor der andre steder i kommunen bibeholdes små enheder. Bestyrelsen har vanskeligt ved at se logikken og sammenhængen. Årby, Tømmerup og Rynkevang Skole Vi er ganske uforstående overfor det faktum, at det primært er skolerne i Gl. Kalundborg kommune som skal bære den besparelse, som forslaget lægger op til. Høringsmaterialet er så mangelfuldt, at vi ikke kan gennemskue konsekvenserne heraf. Vi finder det helt uacceptabelt, hvis nedenstående bliver konsekvensen: At eleverne får en farligere skolevej, At eleverne får lang transporttid, At eksisterende klasser brydes op, Ikke at kunne tilbyde klasse på samtlige matrikler, Ikke at kunne tilbyde SFO på samtlige matrikler, At søskende fra 0. til 6. klasse har risiko for at gå på 3 individuelle matrikler i stedet for at befinde sig på den nærmeste matrikel i forhold til bopælen, At lærerne risikerer at blive kastebold mellem de forskellige afdelinger, 16

17 At der ikke er konkrete retningslinier for fordelingen af den fremtidige skolebestyrelse sammensætning, At den enkelte matrikel skal specialiseres udelukkende som sprog- eller specialskole, At skoledistriktet ændres år for år. Gørlev Skole Skolebestyrelsen finder det problematisk, at konsekvenser i det fremlagte høringsoplæg på en række punkter bryder med intentioner om nærhed og rummelighed. Endvidere kan skolebestyrelsen frygte, at besparelser på skolebudgettet kan udløse reduktion elevernes undervisningstid. Skolebestyrelsen finder det påkrævet, at skolestrukturen i sin endelige form sikrer en stabilitet i skoledistrikt for det enkelte barn, samt at skolebestyrelsesmedlemmerne hentes bredt fra alle afdelinger der måtte blive lagt ind under den enkelte skole. Høng Skole Nedlæggelse af skoler, der herefter videreføres i en anden organisations-struktur som 4 enheder i stedet for de nuværende antal, har den meget negative konsekvens, at den direkte indflydelse på skolens hverdag udhules. Vi anser den fremlagte struktur som undergravende for nærdemokratiet og som skadeligt for skole - hjem samarbejdet. Vi finder det fremadrettet, at der oprettes en skole D bestående af Høng skole og Løve-Ørslev skole med tilhørende skoledistrikter. Ligeledes er det positivt, at der bygges en ny skole 0. til 9. kl. på det nuværende skoleområde ved hallen. Skolebestyrelsen mener, at den nuværende opdeling med 0 7 klasserne i Ørslev Løve skoler er hensigtsmæssigt, dog tilpasset således at eleverne rykker til Høng Skole efter 6 klasse og ikke som i dag efter 7 klasse. Det er sammenstemmende med vores ønsker, at 7. klassetrin fra Buerup skole flyttes til Skole D. Vi mener, at det er rigtigt at samle 10. klasserne i et samlet tilbud i Kalundborg på skole B. Vi mangler oplæg til, hvor og hvordan undervisning af 20,2 børn skal foregå. Det er vigtigt, at der findes et samlet tilbud til disse børn. Vi vil opfordre til, at der snarest kommer klare udmeldinger fra kommunalbestyrelsen vedr. undervisningen af børn med særlige behov herunder også elever med adfærdsproblemer. Vi ser fremtiden på Høng Skole med en specialrække, evt. udvidet med flere elever. Hvidebæk Skole Skolebestyrelsen finder det vigtigt, at processen omkring en eventuel overflytning af elever fra Svallerup skole til Hvidebækskolen, kommer til at foregå på en ordentlig og planlagt måde. Det virker uklart hvor mange ledelsesstillinger, der vil være i det kommende skolesystem. Skolebestyrelsen har den holdning, at der skal findes en ledelse for hvert bygningskompleks. Skolebestyrelsen undrer sig over, at ikke alle ledelsesstillinger indenfor skolevæsenet er i spil, altså også de lederstillinger der er på de skoler, der ikke direkte berøres. Sejerø Skole Skolebestyrelsen ved Sejerø Skole udtrykker vores store glæde ved at Sejerø Skole kan fortsætte uændret i oplægget. Vi kan og vil så forsat arbejde for, at Sejerø skole kan leve op til de hav, der stilles til en 0-7 klasse skole. 17

18 4.2 Resumé af høringssvar fra skoleledere Bo Søndergaard, Høng Skole I forbindelse med oprettelse af skoler med undervisning på flere lokationer er det af vital betydning, at der bliver reel mulighed for at have en person med ledelseskompetence på hver enkelt "afdeling" hver dag. Det udsendte oplæg indeholder ingen oplysninger om planer for særlige tilbud, fx specialklasserækker. Dette skaber usikkerhed, særligt hos de medarbejdere, der har deres arbejdsområde omkring denne elevgruppe. Det vil derfor være hensigtsmæssigt med en udmelding om tankerne vedrørende dette. Begrebet "rummelighed" bør defineres så klart som muligt for at undgå usikkerhed om hvilke elevtyper, der fremover bør være mulighed for at give et passende tilbud på hvilke skoler. 4.3 Resumé af høringssvar fra pædagogiske råd Rynkevangskolen Der er ikke lagt op til en ensartet skolestruktur i hele kommunen. Det betyder meget uens vilkår for børn, forældre og personale i de forskellige områder. For at opnå de beregnede klassekvotienter, påtvinges nogle elever lang transport, selvom der er en skole i nærmiljøet. Barnets trivsel kan blive truet ved flere skift mellem forskellige skoleafdelinger. De yngste elever vil føle sig mere trygge på en skole i nærmiljøet. Den fysiske adskillelse, af skole A,B, C og D s afdelinger, betyder, at dagligdagen vil blive langt mere kompliceret i forholdet mellem ledelse og personale en manglende fælles kultur. Intentionen om at samle flere skoler under ét har mange pædagogiske, sociale og økonomiske fordele. Det er dog forudsat, at det skal foregå i én fysisk lokalitet (under samme tag). Forældrene vil reagere på ikke at have et fast fysisk skoletilbud. Især familier med flere børn, vil kunne opleve at skulle aflever børn på flere adresser, for at opnå de ønskede klassekvotienter. Forældrefrustrationer over elevflytning vil gå ud over skoleledelsen. Høng Skole Pædagogisk Råd har med stor tilfredshed noteret sig, at det af forslaget fremgår, at der bygges en ny Høng Skole 0.-9.klasse, således at hele skolen samles i én bygning. Hidtil har Høng Skole været geografisk delt mellem afdelingerne, og en del kollegaer har brugt mange af deres pauser på at transportere sig fra den ene afdeling til den anden. I strukturforslaget kan vi blot konstatere, at dette forhold bliver endnu mere problematisk frem for at blive én fælles skole, skal vi nu have en skole fordelt på bygninger med flere kilometer imellem. Vores i forvejen overbebyrdede ledelse vil få endnu mere travlt, og i Løve og Ørslev vil man sikkert også opfatte det som et tab i forhold til den nuværende ledelsesform. Der er langt mere perspektiv i at tilbyde forældrene i Løve-Ørslev, at deres børn kan komme til en helt ny Høng Skole. Vi mener, at en evt. fjernelse af specialklasserækken vil være en forringelse af de fagligt og socialt meget svage børns muligheder, undervisning og skolegang generelt. Kontakten til og 18

19 samarbejdet med almenskolen er yderst vigtig og udbytterig, særligt i relation til elevernes sociale kompetencer. Byggeri af ny skole - Vi mener, at midlerne vil være bedre anvendt på en helt ny skole i udkanten af byen. Det har den fordel, at der vil kunne være udbygningsmuligheder for fremtidige udvidelser. Løve-Ørslev Skole og SFO Man ønsker primært at forblive en selvstændig skole som i dag. Såfremt dette ikke lader sig gøre, ønsker man i skole D at fastholde de to skoler i den nuværende struktur med en afdelingsleder på hver af skolerne. Pædagogisk Råd mener, det er vigtigt, at borgerne / brugerne skal kunne vælge mellem små og store skoler til deres børn. Samtidig er det af stor betydning for lokalsamfundet, at der er aktive skoler i området. Årby Skole og Fritidsordning Vi savner bl.a. svar på: Hvorledes bliver målet med forslaget opfyldt i den ny struktur? Hvorfor tror I, at fælles ledelse vil blive en succes på skoleområdet, når det allerede har vist sig at være stærkt problematisk på både sygehus- og bømehaveområdet? Herunder; hvilke tanker er der gjort omkringsfo-ledelse? Hvilke logiske tanker ligger der til grund for sammenlægningen af de tre skoler, der skal blive til skole C (Tømmerup, Rynkevang og Årby)? Ville det ikke være mere nærliggende at Tømmerup, Rynkevang og Rørby sammenlægges set ud fra et geografisk synspunkt? Hvor langt ønsker I at sænke udgiftsniveauet i vores kommune, der jo gerne skulle tiltrække mange nye borgere i den erhvervsaktive alder udefra? Har I gjort tanker om, hvorvidt besparelserne vil bidrage positivt til kommunens mål for personaletrivsel? Hvorledes vil I sikre, at vores samarbejde med PPR fortsætter? Vi kan ikke få øje på, hvilke tanker I har gjort Jer omkring PPRs fremtid. Hvilke tanker har I gjort Jer omkring skolesekretærenes fremtid? Forestiller man sig også en fælles sekretær? I så fald må vi kraftigt advare; en skole uden egen sekretær til såvel synlige som usynlige opgaver, vil være en kraftig forringelse af skolens daglige virke. Hvis den nye struktur for skole C skal betyde besparelser, bl.a. med en nedskæring på 8 klasser, frygter vi, at man (udelukkende ud fra økonomiske hensyn) vil vælge at lade en skole blive en såkaldt Indskolings-skole altså kl., en anden en mellemtrinsskole, og en tredje en udskolingsskole. Vi mener ikke, det er hensigtsmæssigt, at 3. klasses elever skal være de store. På en skole med kun ét trin, f.eks kl. kan man forestille sig, at personalet, trods efteruddannelse mv., med tiden vil specialisere sig så meget inden for én aldersgruppe, at det kan blive svært at holde sig for øje, hvilke krav der stilles i det videre skoleforløb og derved sikre et stabilt og kontinuerligt skoleforløb? 19

20 4.4 Resumé af høringssvar fra foreninger, organisationer, råd m.v. Efterskolen v/høng Gymnasium Efterskolen skal finde andre bygninger til den fortsatte drift. En ny ramme om vores Efterskole kunne være nedlagte skoler, døgninstitutioner eller plejehjem som måtte komme til at stå tomme p.g.a. kommunale strukturelle ændringer. Det er til dette formål, vi er interesserede i Svallerup skole, og derfor også et udspil om en pris. Som efterskole i lokalsamfùndet ønsker vi at fremstå som det lokale kulturcenter, hvor skolen er åben for alle til forårskoncert, musical, foredrag og til at udlåne lokaler til møder og andet. Samarbejdsudvalg v/røsnæs Skole og Børnehus Røsnæs Skole og Børnehus er en fælles institution med et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere, som bevirker, at her er en høj grad af tryghed og et unikt læringsmiljø. Vi har fælles ledelse og bestyrelse og hermed fælles værdier, retningslinier og principper. Hvis landsbymodellen opgives, vil det meste af det, vi har etableret, gå tabt da vi i stedet vil blive en del af en stor skole med en helt anden indfaldsvinkel. Skole A er en fusion mellem to særdeles uhomogene størrelser. En stor skole med mange børn, og den nævnte landsbymodel med få børn. Vi frygter og forudser, at Røsnæs Skole og Børnehus blot absorberes i Nyrupskolen. Adskillige problemfelter er bekymrende: En eventuel ændring af strukturen på skolen til en indskolingsskole, til en specialundervisningsskole, etc. begrænser tilknytningen til et lokalområde. Der er børn fra hele kommunen, for hvem det lille og overskuelige miljø fremmer en tryg og udviklende skolegang med eventuel mulighed for at gennemføre skolegangen i en normalklasse. Røsnæs Skole rummer en række børn fra kommunens øvrige skoler. Skolestrukturforslaget bringer ikke løsning på den skæve fordeling af to-sprogede børn i dele af Kalundborg. Forringede arbejdsvilkår med f.eks. delt tjeneste mellem de to skolebygninger mindsker muligheden for fortsat at rekruttere og fastholde kvalificeret og uddannet personale. For lokalområdet på Røsnæs er det vitalt at bevare skolen som et omdrejningspunkt for byens liv. Med henblik på at imødegå ovenstående bekymringer bør følgende forhold derfor sikres politisk: Røsnæs Skole skal sikres en klasserække på klasse Der skal til begge skoler i distriktet være tilknyttet en synlig leder med økonomisk og personalemæssig kompetence Børnehaven ved Røsnæs Skole skal sikres iht. landsbymodellen Intet personale har delt tjeneste eller forflyttes mod deres vilje Lederforeningen, Kalundborg (DLF) Det er vigtigt, at der i de nye skoler sikres ledelseskraft, så lederne kan varetage den pædagogiske, strategiske, personalemæssige og administrative ledelse kvalificeret både på skolen som helhed og i den enkelte afdeling, så både elever, forældre og medarbejdere oplever en reel ledelse i den enkelte afdeling, og at ledelsen er relativt let tilgængelig. De nye skolers ledelse skal sikres den nødvendige tid til de koordinerende ledelsesmæssige opgaver, så lederne i samarbejde med medarbejderne kan skabe og udvikle de nye skoler. Det 20

21 bør aftales hvorledes stillingerne besættes og hvorledes "overskydende" ledere " tilgodeses. Der bør påbegyndes lønforhandlinger hurtigt. LSU v/gørlev Skole Vi mener, at der skal sikres ledelseskraft på skolerne. Det bør sikres, at der er en daglig pædagogisk ledelse og tilstrækkelig sekretærtid på alle matriklerne. Der bør snarest udarbejdes en tidsplan for evt medarbejderforflytninger. Kalundborg Lærerkreds Det er Lærerkredsens helt klare opfattelse, at inden en skolestruktur vedtages, skal man have fastlagt indhold, kvalitet og serviceniveau i Folkeskolen i Kalundborg Kommune.Vi vil påpege nogle af de konsekvenser forslaget kan indebære, og som man politisk bør forholde sig til, inden vedtagelsen gennemføres: Det er bydende nødvendigt, at der på hver enkelt matrikel er en skoleleder med selvstændig ledelseskompetence og som kan agere i forhold til elever, forældre og personale. Forslaget er fuldstændig blottet for stillingtagen til eller i det mindste beskrivelse af hvor kompetencen til klassedannelse, elevflytninger, klasseplaceringer, opdeling af skolen etc. skal/kan ligge. Folkeskolerne har i dag forskellige kulturer og pædagogiske principper, som man har gennemarbejdet og vedtaget, og som skolerne hver især arbejder med og ud fra. Meget af dette gode arbejde vil man blive nødt til at bryde op og iværksætte nye drøftelser, helt forfra. Det vil virke meget frustrerende for ansatte og forældre og det vil kræve tid og ressourcer at starte nyt. Med den vedtagne besparelse på 20 klasser frygter vi klassekvotienter på op til 28 elever. De fysiske rammer er mange steder stadig små. Der findes klasselokaler helt ned til 42m 2. Forslaget tager ikke stilling til, hvordan vi sikrer kvalitet for elever med adfærds- og indlæringsvanskeligheder. I et forslag for fremtidens Folkeskole, skal der derfor være en fælles forståelse af rummelighed. Lærerne oplever desværre dagligt at grænsen for rummelighed overskrides. Fremtidens folkeskole i Kalundborg skal kunne tiltrække uddannede lærere. Dette er allerede et meget stort problem i dag. Derfor skal strukturen bygge på kvalitet og ikke på, hvordan vi sparer flest penge. Lærerne forventer, at en kommende folkeskole i Kalundborg også indeholder de personalepolitiske vinkler, der gør, at lærerne kan bevare engagementet, trivslen og arbejdsglæden. Derfor skal en beslutning også sikre acceptable arbejdsvilkår, og vi forventer, at medarbejderne tidligt i processen inddrages i beslutninger om arbejdsforholdene, både på personalemøder og via SU, og at Danmarks Lærerforening er en naturlig samarbejdspartner i hele processen. Røsnæs Udviklingsgruppe & Beboerforening Røsnæs Skole er i dag et vigtigt element for Landdistriktsområdet Røsnæs og dets infrastruktur. Der er ikke taget højde for en helhedspolitik for udvikling af landdistrikterne, og især ikke om niveauet for tilgængelighed for uddannelse.(skoler). Røsnæs Udviklingsgruppe er med rette bekymrede for, at skolesammensætningen og den fremtidige organisering og administration af Skole A vil betyde, at børnefamilier på Røsnæs 21

22 stilles ringere end i dag, samt at infrastrukturen på Røsnæs med åre, ændres radikalt på baggrund af yderligere besparelser fra kommunens side. Røsnæs Udviklingsgruppe anbefaler at: 1. Røsnæs Skole bevarer dets form som den har i dag. Det skal stadig være børnehus, SFO og klassetrinene 1-6 klasse på Røsnæs. 2. Røsnæs (skole A) skal stadig have faglærere på alle klassetrin. 3. Ledelse og lærere på Røsnæs (det pædagogiske råd) skal bibeholde deres kompetencer vedrørende de pædagogiske forhold på Røsnæs. 4. Antallet af pladser for skolebestyrelsen, medarbejderrepræsentanter og forældrebestyrelse deles ligeligt mellem Nyrup og Røsnæs. 5. Der anlægges cykelsti fra Nostrup til Ulstrup af hensyn til trafiksikkerheden for vores skolebørn. Samarbejdsudvalg v/nyrupskolen Grundlæggende ser vi flere spørgsmål end svar i dette forslag til ny skolestruktur, og derfor har vi svært ved at se, at den skitserede model allerede kan løbe af stabelen i skoleåret 2008/2009. De forslåede ændringer vil vanskeliggøre en høj faglighed,en sammenhængende pædagogik, rummeligheden og kvaliteten, idet: Der er fare for for høje klassekvotienter, hvilket vanskeliggør rummeligheden. Det bliver svært at holde fast i en pædagogisk linje på en skole,der består af bygninger med flere kilometer imellem. Den daglige tilstedeværelse af skolens leder på matriklen er en væsentlig nøgle til fastholdelse af skolens pædagogiske linje. Det pædagogiske personale vilblive spredt med fare for tab af fælles pædagogiske sigte og fælles værdigrundlag. For at fastholde Nyrupskolens høje faglighed og gode resultater, vores pædagogiske linje, vores rummelighed og kvalitet i arbejdet ønsker vi fortsat at have én skole på én matrikel med én leder. Vi vil advare mod de personalepolitiske og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af at have en skole med flere matrikler. Vi tænker her på: En opsplittet personalegruppe Manglende mulighed for at kontakte sin leder, når der er brug for det Personale med flere arbejdssteder Usikkerhed blandt medarbejderne om, hvor ens arbejdssted skal være Vi appellerer til, at det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke klassetrin, der skaloprettes i de enkelte "bygningskomplekser" af skolen,således at denne beslutning ikke påhviler den enkelte skoleleder. Der er ikke taget stilling til, hvordan SFO-erne skal fungere i forslaget. Elevrådet v/svallerup Skole Svallerup skole er den bedste skole i verden. Det er synd, at ødelægge det for alle andre børn, som kunne gå på Svallerup Skole. Man kan nemlig være sig selv på denne her skole. Der er næsten lige lavet ny legeplads, det ville være synd at ødelægge den. Alle børn er glade for at være her og vi har lige fået nye pc er. Der er ingen kø på noget som helst. Det er bare for fedt, 22

23 at være her på Svallerup skole. Hvis det er sådan, at Svallerup skole skal lukkes. Vil vi gerne have en cykelsti eller en busrute mellem Svallerup og Hvidebæk skolen. Handicaprådet Handicaprådet har på sit møde den 22. oktober 2007 behandlet forslaget til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. På mødet lovede konsulenterne fra udviklingsafdelingen at vende tilbage i forhold til spørgsmålet om, hvordan og hvornår handicaprådet får mulighed for at deltage i debatten om udmøntningen af det faglige indhold. Samtidig ønsker handicaprådet at få oplyst, hvilken fagenhed, der har ansvaret for specialundervisningen i Kalundborg Kommune. Netværk for skolefremtid på Røsnæs v/charlotte Hooge Vi mener at fusionen af skolerne til Skole A har den store fordel, at den øjeblikkeligt vil kunne tage presset af den overfyldte skole i Nyrup, (dvs. at man kan sikre max 24 elever pr. klasse og at vandreklasser kan undgås) og samtidig vil kunne sikre en nødvendig tilførsel af elever på afdelingen på Røsnæs. Omvendt mener vi, at man må tilstræbe sig, at den nødvendige udflytning til Røsnæs afdelingen sker gennem frivillighed. Vi anbefaler at man imødekommer denne problematik ved at bevare tilbuddet på Røsnæs afdelingen, som et særskilt spor fra klasse. Røsnæs afdelingen kan således delvist tilbydes til dem, som bor i nærområdet, samt delvist tilbydes som et alternativ til de børn i Nyrup området, som vil trives bedre i et lilleskole miljø, med store pædagogiske kvaliteter og med fokus miljø og økologi. Vi kan påvise, at selv en mindre markedsføringskampagne for Røsnæs Skole, iværksat af en forældregruppe på Røsnæs Skole før sommerferien, var nok til at frivilligt tiltrække flere nye børn fra Nyrup-distriktet til Røsnæs. Hvem skal indstille denne leder? Det bør sikres, at den nye skolestruktur gælder hele ny Kalundborg Kommune, således at alle andre fødeskoler og moderskoler, også får fælles ledelse. Vi vil også påpege, at det nuværende forslag ikke tager ansvarlighed for integrationsproblematikken, da de to sammenlagte skoler (Skole A) i forvejen næsten ikke har nogen tosprogede elever. Vi anbefaler at man tager de pædagogiske og faglige briller på, før man sætter sit pennestrøg på den endelige beslutning. Vi vil anbefale at man til alle eksterne skoleenheder ansætter en pædagogisk leder i stedet for den foreslåede afdelingsleder, dette for at sikre, at den faglige kvalitet også bibeholdes i eksterne afdelinger. Samarbejdsudvalg v/svebølle Skole Med den foreslåede strukturændring, hvor der skal være skoler, der omfatter flere matrikler, kan vi på Svebølle Skole forudse en række punkter, hvor medarbejdernes indflydelse, råderum og samarbejdsmuligheder begrænses alvorligt. Vil skolens personale risikere at skulle arbejde på flere matrikler? Vil der være et SU på samtlige af skolens matrikler? Vil alle medarbejdergrupper fortsat kunne være repræsenteret i SU? Vil der være TR og SIR på hver matrikel? Hvordan vil man tilgodese medarbejdernes ønsker om en stærk og synlig ledelse på alle matrikler? Hvordan harmonerer en forskellig profil for skolerne med ønsket om en samling af flere enheder under samme ledelse? 23

24 Hvordan vil man sikre medarbejdernes muligheder for at opretholde en fælles samhørighed og et fælles fodslag i forhold til skolens profil? Vi er i høj grad bekymrede for, hvordan medarbejderne fortsat kan bevare deres indflydelse, gejst og entusiasme på deres arbejdsplads. Vi frygter i høj grad for vores psykiske arbejdsmiljø man kan frygte, at rationaliseringsgevinsterne ædes op af flere sygedage og nedslidning af personalet. Samarbejdsudvalg v/sigrid Undset Skolen Specialcenter Sigrid Undset kan se sig selv som en naturlig del i den nye struktur. Specialcenter Sigrid Undset rummer børne- specialskole, voksenspecialskole med den nye ungdomsuddannelse, kursusafdeling med senhjerneskadeundervisning, ordblindeundervisning og arbejds&praktiknetværk, aflastningshjem og snart fritidshjem. I denne nyligt etablerede centerdannelse ligger implicit samme grundlag for at udvikle, forbedre og kvalitetsløfte, som er målsat i den nye skolestruktur. Vi anser vor nye volume som et godt afsæt til at forbedre og udvikle det kvalificerede, individualiserede og nuancerede specialunder-visningstilbud, der pædagogisk, fagligt og strukturmæssigt kan leve op til tidens krav og betjene Kalundborg Kommunes nye skolevæsen. 4.5 Resumé af høringssvar fra borgere/privatpersoner Følgende 77 personer har indsendt et enslydende høringssvar: Peter Paasch Mortensen, Lisbeth & Ove Bjørn Kraft, Michael Themsen, Klaus Koksby Hansen, Janne Lindgaard, Karin Milner Jensen, Camilla Ulrich Hassager, Martin og Kathrin Kok, Lotte Nordbo, Henrik Nordbo, Helle Schacht, Jeanette Jensen, Thomas Hassager, Pia og Benny Kristensen, Edson Celso dos Santos, Per Nielsen, Lisa Jensen, Christian Sørensen, Mette Schiolborg, Tina Strange Jørgensen, Stina Hacke, Annie Ellegaard, Morten og Nete Nielsen, Christina & Carsten Christensen, Anne og Henning Friis, Tina Eriksen, Annette Santos, Heidi Antonsen, Mette og Rene Kristiansen, Rakel Rubin, Anne-Dorte Jensen, Irene & Michael Jensen, Søren & Annette S. Hjernø, Karin Pedersen, Jan Sædder Nielsen, Kristina & Kim Jensen, Benny Pedersen, Laila Ehlers Sørensen, Linda Kjærgaard, Lars Bosendal, Heidi H. Gosch, Jeanette Kjelsmark, Tina & Stefan Forsingdal, Leif Kristensen, Jan Kristensen, Marie Johansen, Tina & Henrik Lång, Yvonne & Stig Rishøj, Christina Hansen, Gorm Nielsen, Helle Madsen, Søren, Lise A. Larsen, Bitten og Anders H. Troest, Monica Jackson, Anne Thornild, Lene Schøtt-Kristensen, Lars Høj Hansen, Thomas Rasmussen, Jørn & Jane Olsen, Familien Biehl, Palle Nielsen & Anne Keller, Connie Hallberg, Tue Kongsbak, Katja og Thomas Profft, Søren Carlsen, Simon Simonsen, Michael Berthelsen, Dorte Jørgensen, Carsten Jacobsen, Lisbeth & Steen Rasmussen, Martin Holmbo, Kristina Andersen, Charlotte Bruun, Asbjørn Jensen, Jytte Heilskov Jensen, Fam. Bjerregaard Lassen Jeg mener ikke, at høringsforslaget lever op til lovens krav om en uddybende beskrivelse af de konsekvenser høringsforslaget medfører. Derfor mener jeg, at hele høringsforslaget bør skrives om, sådan at alle konsekvenser for børn, forældre og lærere i kommunen beskrives, samt hvordan man har tænkt sig at dannelsen af de nye skoler gennemføres og hvad det evt. koster. Som udgangspunkt mener jeg ikke, at antallet af bæredygtige skoler i Kalundborg kommune skal reduceres, og jeg mener ikke, at der må spares på skoleområdet i en tid hvor antallet af 24